Tradition eller videnskab

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tradition eller videnskab"

Transkript

1 Tradition eller videnskab Identitetskrise i dansk arkæologi af Malene Nymann, arkæolog Arkæologiens samfundsrolle i egenskab af nationalidentitetens grundlag er igen på dagsordenen i dansk arkæologi, denne gang under henvisning til nationalidentitetens ændrede betydning for det omgivende samfund. Det omgivende samfund er af samme grund i færd med at omdefinere dansk arkæologi til en ressource, som er direkte anvendelig i samfundet. Valget for dansk arkæologi står således mellem endnu engang at lade sig definere udefra eller selv at bidrage til definitionen. Arkæologiens samfundsrelevans Som følge af regeringens krav til museumsverden om i stigende grad at være samfundsrelevant gennem målbar nytteværdi, har museumsverden gennem puljeordningerne været tvunget til at producere samfundsrelevant formidling i henhold til den siddende regerings forslag 1. Politisk målretning af kulturformidling er ikke noget nyt, og formålet med dansk arkæologi er som følge heraf også blevet diskuteret før (f.eks. Becker 1979; Jensen 1979; Kristiansen 1978; Mahler et al. 1983). Imens det kan diskuteres, hvorvidt det nogensinde er lykkedes dansk arkæologi at definere sig selv i forhold til det omgivende samfund, er det til gengæld i høj grad lykkedes for det omgivende samfund at definere arkæologien.. Dansk arkæologi er således grundlagt med det formål, at holde sammen på nationalstaten gennem en fælles identitet, hvilket stadig danner grundlaget for arkæologiens eksistens i samfundet. På den anden side hævder mange arkæologer, at arkæologien skal anses som en videnskab i sin egen ret uden nødvendigvis at være samfundsrelevant (bl.a. Becker 1979; Jessen 2006). I det følgende vil jeg argumentere for nødvendigheden af en intern stillingtagen til arkæologiens samfundsrolle, idet jeg hævder, at de to ovenstående komplementære formål med arkæologien er undergravende for fagets videnskabelighed og dermed eksistensberettigelse. Den seneste debat om arkæologiens samfundsrolle tog sin begyndelse i slutningen af 1990 erne i forbindelse med museernes økonomiske vanskeligheder med at overholde museumsloven med hensyn til varetagelsen af udgravningerne. Der var med andre ord behov for politisk vilje og folkelig opbakning til en moralsk og som følge deraf en økonomisk prioritering af arkæologien. I den forbindelse blev der afholdt en konference Før landskabets erindring slukkes (Jørgensen og Pind 2001), hvor hovedargumenterne fra arkæologernes side for økonomisk opbakning var arkæologiens bidrag til danskernes identitetsdannelse på både individplan og kollektivt plan, herunder især nationalidentiteten med referencer til bred opbakning i befolkningen for arkæologiens samfundsrelevans. Folkekirkesyndromet Undersøgelser (bl.a. Nellemann konsulenterne 2000; Bille et al. 2005; Hvass & Svendler 2005; Nymann 2007) af den danske befolknings forhold til kulturformidling herunder historie og arkæologi viser, som påstået på konferencen Før landskabets erindring slukkes, at den danske befolkning har en stor ansvarsfølelse for og bakker op omkring kulturfagene og deres institutioner. Til gengæld står denne opbakning i skærende kontrast til en spørgeskemaundersøgelse af den danske befolknings forhold til arkæologien, som jeg foretog i forbindelse med mit speciale (Nymann 2007). Her viser det sig, at den danske befolkning har manglende interesse for dansk arkæologi, manglende indblik i basal viden om forhistorien og fraværende refleksion over arkæologiens samfundsfunktion (Nymann 2007). Min konklusion blev, at danskerne ser varetagelsen af arkæologien som en vigtig offentlig opgave, selvom de kun har en mindre 7

2 personlig interesse i den. Et paradoks som populært kaldes Folkekirkesyndromet (Nellemann konsulenterne 2000). Folkekirkerne har landet over måttet sande, at til trods for befolkningens opbakning til Folkekirkens eksistens, så er interessen for og deltagelsen i kirkelige aktiviteter forsvindende lille. Som konsekvens heraf må folkekirkerne lede efter nye anvendelsesmuligheder eller lukke (Thuesen 2007). En af årsagerne til folkekirkesyndromet i dansk arkæologi skal sandsynligvis findes i den empiriske og nationalromantiske tradition. Når forskningen primært lægger sine kræfter i at rekonstruere en tilnærmet værdifri udlægning af forhistorien, bliver formidlingen som konsekvens heraf også tilnærmet værdifri. Ifølge den amerikanske psykolog Jerome Bruner (1998:208) skaber mennesker mening i verden ved at fortælle historier. Arkæologien i Danmark har modsat forsøgt at fjerne mening fra formidlingen, ved at udelade fortællingerne i egenskab af mellemmenneskelig interaktion i forhistorien. Udstillingerne på en del museer præsenterer som følge heraf stadig museets genstande nærmere som kunst end som kulturhistorie. Baggrunden for dette har været et opbrud i forestillingen om det homogene danske folk, som modtagerne af formidlingen kunne identificere sig med (Bryld et al. 1999:126ff.). Manglen på noget, som kunne sættes i stedet for den nationale identitet har sandsynligvis været medvirkende til at søge den tilnærmede værdifri udlægning af forhistorien. Den sidste rest af værdi i den tilnærmede værdifri formidling bliver derfor synonymt med de nationalromantiske undertoner. Konsekvensen heraf bliver derfor en afvikling af formålet med dansk arkæologi, eftersom den nationale identitet generelt er i opløsning i takt med globaliseringens komprimering af tid og rum opfattelsen (Grundberg 2004:76-77). Konstruktionen af dansk arkæologi Den siddende regering er allerede på banen med en omdefinering af museumsfagenes samfundsfunktion, hvor disse fag skal omdefineres til en ressource som bl.a. skal markedsføre Danmark og det danske erhvervsliv internationalt (Regeringen 2007). I første omgang har omdefineringen medført en definition af produktet, nemlig kulturarven, Arkæologisk Forum nr.19, november 2008 hvilket øjensynligt dækker meget bredt over alle kulturprodukter fra stenøkser til litteratur. Produkttankegangen er også blevet implementeret i Kulturarvsstyrelsens planlægning, hvor planlægningen omhandler handlingsplaner for at kunne udnytte kulturarven til bl.a. udvikling af kommuners profil, tiltrækning af borgere, erhverv og turisme (Hvass og Svendler 2007). Der er ligeledes interesser i EU-regi som ønsker at skabe en fælles-europæisk identitet, hvilket har medført udbydelsen af forskningspenge til forskning eller rettere en konstruktion af en europæisk identitet. Som det hedder i et udspil fra Europa- Kommissionen gælder det om at fremhæve de fælles træk ved de europæiske landes kulturarv og derved styrke følelsen af at høre til det samme fællesskab (Europa-Kommissionen 2002). Erhvervslivet har ligeledes modtaget opfordringen til at udnytte kulturarven i forbindelse med markedsføring gennem Storytelling. Den gode historie sælger nemlig varer og i den forbindelse har erhvervslivet og især reklamebureauerne fået øjnene op for, at forhistoriens gode historier er meget populære desværre er de ofte produceret af alle andre end arkæologerne, som det ses i eksempelvis film (Jensen 2003). Arkæologien bliver således til stadighed brugt som politisk værktøj og til at understøtte kommercielle interesser. Den videnskabelige arkæologi Det er derfor vigtigt, at arkæologien fastholder en faglig definition som videnskabelig. Definitionen af videnskab dækker over både grundforskningen og den anvendte forskning, hvor grundforskning kan siges at være forskning i sin egen ret uden direkte samfundsrelevans, imens den anvendte forskning tager sigte på en praktisk anvendelse i samfundet (Collin et al. 1995). Fastholdelsen af dansk arkæologi som udelukkende grundforskning har været medvirkende til, at nationalidentiteten, der traditionelt har været formålet med dansk arkæologi, ikke er blevet udfordret gennem mere end hundrede år. Den nationale 8

3 identitet i arkæologien har fra fagets grundlæggelse været et politisk værktøj, som havde den fordel at være i den til enhver tid siddende regerings interesse. Samtidig har arkæologiens eksistens også været afhængig af den politiske opbakning, denne brug af arkæologien medfører. Netop derfor har det også været muligt eller ligefrem nødvendigt, kun at beskæftige sig med den del af arkæologien som omhandler grundforskning nemlig forskning som primært er henvendt til andre arkæologer. Forskning i arkæologiens praktiske brug i samfundet anvendt forskning har til gengæld ikke været prioriteret særligt højt, eftersom denne del af forskningen er blevet anset for at ligge udenfor fagets forskningsfelt. Yderligere har det været tradition i dansk arkæologi udelukkende at beskæftige sig med den del af forhistorien, som ligger indefor det naturvidenskabelige felt. Herved kommer forhistorien til kun at omfatte den del der har med relationer mellem mennesket og den fysiske verden at gøre, og hvor naturvidenskabelig teori er anvendelig forhistorien i Danmark bliver således renset for en videnskabelig udlægning af mellemmenneskelig interaktion og humanistisk teori. Dansk arkæologi har altså valgt at beskæftige sig med kun en lille del af fagets potentiale, imens den anvendte forskning og den del af forhistorien, der skal baseres på humanistisk teori, ikke er underkastet en videnskabelig tilgang. Ser vi på befolkningens opfattelse af professionalismen i dansk arkæologi, så er der en tendens i min spørgeskemaundersøgelse, der fremhæver amatørerne som de primære kræfter i forbindelse med de arkæologiske udgravninger (Nymann 2007), imens de museale arkæologer opfattes som sekundære i forhold til varetagelsen af udgravningsopgaverne. Arkæologiens image i befolkningens øjne er således i høj grad præget af amatørkræfterne, imens dansk arkæologis forsøg på at fremstå som videnskabelig, gennem anvendelsen af det naturvidenskabelige ideal, må ses som fejlslagen. Det nationalromantiske image ser altså ud til at have været medvirkende til at forhindre dansk arkæologis image i at udvikle sig fra et amatørpræget til et videnskabeligt. Det kan derfor konkluderes, at dansk arkæologi har et problem med sit professionelle image måske som følge af en snæver definition af forskningsfeltet. Arkæologi og samfundsdebat Løsningen på arkæologiens imageproblem og videnskabeliggørelsen af faget i befolkningens bevidsthed kan således omfatte en udvidelse af det arkæologiske forskningsfelt til at inddrage mellemmenneskelig interaktion på baggrund af humanistisk teori sammen med en interesse for anvendt forskning og fagets samfundsrolle. Implementeringen af humanistisk teori i den arkæologiske forskning i Danmark er dog langsomt på vej med nogle af ph.d. projekterne i Dansk Arkæologisk Forskerskole (http://www.hum.au.dk/klasark/daf/), men til gengæld er der stadig ikke den store tilslutning til den anvendte forskning. Kvalitative undersøgelser af befolkningens forhold til arkæologien den videnskabelige såvel som den populære kan kortlægge, hvordan forhistorien bruges aktivt i samfundet, hvilket kan bruges til at vurdere niveauet for modtagerne af formidlingen. Det er i den sammenhæng blevet foreslået af flere arkæologer at forhistorien skal bruges i den offentlige debat, hvor samfundsaktuelle problemstillinger belyses (f.eks. Birkebæk 1996; Paludan-Müller 1996; Hatt 2001). Men da den gode formidling i publikums øjne er den, der er både kommer påtrængende og relevante behov i hverdagslivet i møde og er tilpasset publikums kognitive forudsætninger (Bryld et al. 1999:170), opstår der et problem. Publikum har, ifølge min undersøgelse (Nymann 2007), ikke den nødvendige basale viden om arkæologien og dens samfundsrelevans, hvilket kan resultere i vanskeligheder med at få folk til at komme til en arkæologisk udstilling, der samtidig er samfundsdebatterende. Det er således nødvendigt at udruste befolkningen med basale forudsætninger for at kunne modtage formidlingen af forhistorien, hvilket burde ske i historieundervisningen i folkeskolen og gymnasiet. En forklaring på den manglende viden om og interesse for arkæologien og fagets samfundsfunktion skal sandsynligvis findes i arkæologernes manglende indflydelse på historieundervisningen i 9

4 både folkeskolen og gymnasiet, eftersom ansvaret for formidlingen af den danske forhistorie i undervisningsregi primært er placeret hos historikere i egenskab af lærebogsforfattere, seminarie- og gymnasielærere samt ekspertrådgivere i forbindelse med udformningen af Undervisningsministeriets læreplaner (Undervisningsministeriet 2006a; Undervisningsministeriet 2006b). Undervisningen i både folkeskolen og især i gymnasiet er således et område, hvor der kan og skal gøres en indsats fra de danske arkæologer for at få den basale arkæologiske viden formidlet. Formidlingen gennem skoleundervisningen er således netop grundlaget for befolkningens mulighed for Arkæologisk Forum nr.19, november 2008 og interesse i at forholde sig kritisk til brugen af forhistorien i nutiden og dermed deres egen deltagelse i den debatskabende formidling. Dansk arkæologi bør således gøre en indsats på de forskningsområder der tidligere er blevet negligeret, især mellemmenneskelig interaktion i forhistorien baseret på humanistisk teori og den anvendte forskning, som beskæftiger sig med arkæologiens brug i samfundet, herunder formidlingen. Derved bliver det muligt for arkæologien at leve op til sit forskningsansvar ved at skabe et videnskabeligt image og en samfundsrelevans, som kan sikre fagets overlevelse i det postmoderne samfund på egne præmisser. Noter 1. Kulturministeriet har i henhold til et vejledende kommissorium fået udarbejdet en udredning om museernes formidling (Kulturministeriet 2006), som opstiller en række forslag til samfundsrelevant formidling Litteratur Becker, C. J Arkæologi i Danmark I: Fortid og Nutid. Bd. 28, hft. 1, 1979:3-11. Bille, Trine et al Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 med udviklingslinier tilbage til Birkebæk, Frank 1996 Kulturel pluralisme eller europæisk composé. I: Michael Lauenborg (red.): Museerne ved årtusindskiftet. Statens Museumsnævn. Bruner, Jerome 1998 Uddannelseskulturen. Bryld, Claus et al At formidle historie: vilkår, kendetegn, formål. Roskilde Universitetsforlag. Collin et al 1995 Humanistisk videnskabsteori. Haslev. Europa-Kommissionen 2002 Opbygning af befolkningernes Europa. EU og kulturen. De europæiske fællesskaber, Grundberg, Jonas 2004 Historiebruk, Globalisering och Kulturarvsförvaltning. Utveckling eller konflikt? Göteborg. Hatt, Henrik 2001 Introduktion til en krise. Kuml Højbjerg. Hvass, Steen & Hans Peter Svendler 2005 Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling. Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania. Hvass, Steen & Hans Peter Svendler 2007 Kulturarven et aktiv. Anbefalinger fra fire kulturarvskommuner. Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania. Jensen, Jørgen 1979 [debat]. Fortid og Nutid. Bd. 28, hft. 1, 1979:

5 Jensen, Rolf 2003 Heartstorm. JP-bøger, Jessen, Mads Dengsø 2006 Kan man produktudvikle arkæologien? En diskussion af Cornelius Holtorfs From Stonehenge to Las Vegas: Archaeology as popular culture. Arkæologisk Forum nr : Jørgensen, Anne Nørgård & John Pind 2001 Før landskabets erindring slukkes. Status og fremtid for dansk arkæologi. Rapport fra arkæologikonference på Nationalmuseet d marts Kristiansen, Kristian 1978 Dansk arkæologi fortid og fremtid. Fortid og nutid. Bd. 27, hft. 3, 1978: Mahler, Ditlev L., Carsten Paludan-Müller & Steffen Stummann Hansen 1983 Om arkæologi. Forskning, formidling, forvaltning for hvem? Mikkelsen, Morten 2006 Historiens grossister. Kristligt Dagblad 1. marts 2006:7 Nymann, Malene 2007 Arkæologi? Arkæologiformidlingens samfundsrolle i Danmark. Upubl. speciale. Paludan-Müller, Carsten 1996 Museet i tiden - erindringsrum og verdensspejl. I: Michael Lauenborg (red.): Museerne ved årtusindskiftet. Statens Museumsnævn. Regeringen 2007 Offensiv global markedsføring af Danmark. Oplæg til handlingsplan. Thuesen, Janni 2007 Hård kritik af kirkens nye udviklingsfond. Kristligt Dagblad 14. februar 2007, Kirke og Tro: 1. Undervisningsministeriet 2006a Læreplan og undervisningsvejledning til studentereksamens historieundervisning. Undervisningsministeriet 2006b Rapport fra udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen. Nelleman konsulenterne 2000 Imageundersøgelse Borgernes forventninger til og oplevelsen af de kulturhistoriske museer. Undersøgelse rekvireret af Dansk Kulturhistorisk Museumsforening og Museumshøjskolen Danmark. 11

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Strategisk t kommunikation i den danske museumsverden 2008 Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Forskningsundersøgelse

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007)

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) NATIONALMUSEET FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og en sektorforskningsinstitution (ABM-institution)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Konference om studieområdet på hhx

Konference om studieområdet på hhx Konference om studieområdet på hhx Vejle Handelsskole 14. april 2010 Roskilde Handelsskole 15.april 2010 Jens Ditlev Hansen Program 09.30-10.00: Ankomst og kaffe 10.00-10.05: Velkomst v. Merete Pedersen

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres.

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres. Disposition Baggrund 27. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og

Læs mere

DANSK SKOLEMUSEUM ER LUKNINGSTRUET

DANSK SKOLEMUSEUM ER LUKNINGSTRUET [1] DANSK SKOLEMUSEUM ER LUKNINGSTRUET Åbent brev til kultur- og uddannelsespolitikere Har du gået i skole? Har verdens bedste uddannelsessystem ikke plads til sin historie? Støt det lukningstruede Dansk

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Om kunstmuseer og den igangværende sammenlægning mellem Vestsjællands Kunstmuseum og

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Historie. Formål og perspektiv. Emneområder

Historie. Formål og perspektiv. Emneområder Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Historie Historie Formål og perspektiv Historie

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Fortidens klæder Fremtidens museum Cand. Pæd. Didaktik, Materiel Kultur Stine Nordahn Frederiksen

Fortidens klæder Fremtidens museum Cand. Pæd. Didaktik, Materiel Kultur Stine Nordahn Frederiksen Fortidens klæder Fremtidens museum Cand. Pæd. Didaktik, Materiel Kultur Stine Nordahn Frederiksen -Om hvordan rekonstruerede dragter (måske) kan anvendes i en museumspolitisk strategi Afgræsning og empirisk

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Museum Vestjylland Levende Historie fremtidens museumslandskab set fra Vestjylland Kim Clausen & Claus Kjeld Jensen

Museum Vestjylland Levende Historie fremtidens museumslandskab set fra Vestjylland Kim Clausen & Claus Kjeld Jensen Museum Vestjylland Levende Historie fremtidens museumslandskab set fra Vestjylland Kim Clausen & Claus Kjeld Jensen Der arbejdes netop nu på at tegne konturerne af et nyt museumslandskab i Danmark. Fra

Læs mere

Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10.... dit valg, dit liv

Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10.... dit valg, dit liv Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10... dit valg, dit liv G10 på NSG En del af gymnasiet allerede i 10 klasse I februar skal elever i 9. klasse vælge deres videre uddannelsesforløb, og nogle

Læs mere

Tak for spørgsmålet om konsekvenserne af genindførsel af entré på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst.

Tak for spørgsmålet om konsekvenserne af genindførsel af entré på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd Åbent 10. februar 2017 Dato og klokkeslæt: 2/2 kl. 14-15 Sted: Folketinget

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Herregården før, nu og i fremtiden

Herregården før, nu og i fremtiden Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 4 Offentlig Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Nationalmuseet Indbyder til FÆLLESSEMINAR Herregården før, nu og i fremtiden Indlæg ved: Museumschef Per

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

KULTUR I KØGE KOMMUNE

KULTUR I KØGE KOMMUNE KI K K KULTUR I KØGE KOMMUNE KIKK er Køge Kommunes nye kulturstrategi. KIKK skal skabe puls, impuls og udvikling af et allerede mangfoldigt kulturliv i Køge Kommune. Kulturstrategien tilvejebringes gennem

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar Museerne nye samarbejder

Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar Museerne nye samarbejder Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar 2015 Museerne nye samarbejder For at fastholde og udvikle museernes relevans og evne til at aktualisere de samfundsmæssige forandringer, kan vi med fordel

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden September 2015 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2017 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Samfundsfag C Mikkel

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Temapolitik om Kulturarven

Temapolitik om Kulturarven Temapolitik om Kulturarven Rudersdal Kommunes kulturpolitiske værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik udtrykker sig overordnet i 7 kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed

Læs mere

Kultur og erhvervsseminar

Kultur og erhvervsseminar KULTURRÅDET INVITERER 16.APRIL 2013 Kultur og erhvervsseminar Udarbejdet af Sarah Kloster 2013 Med kulturen i centrum KAPITEL 1 Forord Ved Marianne Folkersen, Odder bibliotek Kulturrådet er et af de fire

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2017 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Innovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1

Innovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1 Innovation, AT og de klassiske fag Side 1 DISPOSITION Innovationspolitik Innovation i stx i AT og i fagene Innovationsforståelse Humaniora og innovation: 1) Udfordringerne Humaniora og innovation: 2) Mulighederne

Læs mere

Børs og katedral - museer som en investering. Trondheim 7 oktober 2013

Børs og katedral - museer som en investering. Trondheim 7 oktober 2013 Børs og katedral - museer som en investering Trondheim 7 oktober 2013 Vi lever i en tid som præges af en serie karakteristika: Vi lever i en tid som præges af en serie karakteristika: Globalisering som

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

2.2. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid.

2.2. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk specialmuseum, som ejes og drives af Kvindemuseumsforeningen.

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. Museumslandskabet i forandring KulturArVsstYrelsen 27. april Dagens moderator: Thomas Buch-Andersen, P1 9.30 Ankomst og

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Vikingemuseet ladby. et vikingeskibs rejse fra hav til grav. Tilbud til skoler

Vikingemuseet ladby. et vikingeskibs rejse fra hav til grav. Tilbud til skoler Vikingemuseet ladby et vikingeskibs rejse fra hav til grav Tilbud til skoler Vikingemuseet ladby Vikingemuseet Ladby udstiller Danmarks eneste bevarede skibsgrav fra vikingetiden. Omkring år 925 blev en

Læs mere

Vedtægter for Langelands Museum

Vedtægter for Langelands Museum Vedtægter for Langelands Museum CVR: 29188955 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Historie og innovation

Historie og innovation Historie og innovation Efteråret 2009 besluttede regeringen at sætte fokus på innovation og entreprenørskab for ad den vej at sætte rammer og målsætning for udvikling af innovative kompetencer hos de unge

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Lærervejledning (STX og HF)

Lærervejledning (STX og HF) Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni (skoleår 13/14) Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF og VUC - IBC Fredericia HF Psykologi

Læs mere