Partnerskab om ledige i arbejde. Tilskud til at opkvalificere ledige på virksomheden

Transkript

1 Partnerskab om ledige i arbejde Social ansvarlighed Rekruttering af arbejdskraft Tilskud til at opkvalificere ledige på virksomheden

2 På rette hylde hos Silvan Den 21-årige Ronni Knudsen Törnqvist har fået nyt indhold i tilværelsen med jobbet hos Silvan. Han sørger for, at der er varer på hylderne i forretningen på Fisketorvet og er glad for at kunne tjene sine egne penge. Inden han kom til Silvan, søgte han gennem et år flere forskellige job men uden held. Som lagermedarbejder og vareopfylder i butikken har han nu en vigtig funktion sammen med seks kolleger. Det giver mening at have noget at stå op til hver morgen, og Ronni Knudsen Törnqvist føler, at han fået ekstra indhold i tilværelsen. Ronni Knudsen Törnqvist startede tilbage i marts 2008 i en tre-måneders praktikperiode. Det var ikke tilfældigt, at jobcentret foreslog ham at komme til Silvan, for via teknisk skole havde han været i Silvan på Nørrebro, så han havde allerede brancherelevant erfaring. Sammen med sin mentor i Silvan gennemgik Ronnie Knudsen Törnqvist et forløb, hvor han blev sat ind i forskellige funktioner i Silvan, og han fik at vide, hvad der forventedes af ham. I dag er han fastansat med 20 timer om ugen. Han møder kl. 10 om morgenen, og dagen starter typisk med, at kollegerne og han taler om, hvilke arbejdsopgaver, der skal løses. Og samarbejdet mellem Ronni og de andre lagermedarbejdere fungerer i det hele taget rigtig godt, synes han: Der er et godt samarbejde, vi hjælper hinanden, og så har vi det også sjovt sammen indimellem ryger der nogle jokes hen over varehylderne. Arbejdsopgaverne er han også godt tilfreds med. Og Silvan har som ekstra bonus fået en medarbejder, der godt kan lide at komme ud af fjerene om morgenen. I det hele taget er det godt at komme i gang igen og tjene nogle penge, understreger Ronni Knudsen Törnqvist. Rekrutterer nye medarbejdere gennem praktik Varehuschef Jan Søborg Andersen har gennem samarbejdet med Jobcenter København sagt ja til at stille seks praktikpladser til rådighed for ledige. Inden han besluttede sig, var han i tvivl, om det kunne fungere i Silvan. Men et besøg i Magasins chokoladefabrik, som har et lignende samarbejde, fejede tvivlen bort, og i øjeblikket har Silvan på Fisketorvet fem i praktik. Det handler om at give de ledige en chance for at vænne sig til at have et arbejde igen og så se på, hvad de kan magte af opgaver. Når det lykkes at få en medarbejder fastansat, er det en stor tilfredsstillelse, for det er helt klart målet for os at bruge samarbejdet til at rekruttere nye medarbejdere. Og nogen af dem er guld værd! 13 ledige har allerede været igennem et praktikforløb, og Silvan har gode erfaringer med samarbejdet med jobcentret. Varehuschef Jan Søborg Andersen: Vi får løbende henvist ledige fra jobcentret. Ikke alle kan blive ansat her hos os, men så sender vi dem videre til nogen af vores andre varehuse.

3 Lingeri på bøjler og snak med kunderne Mine kolleger kalder mig lynet, fordi jeg vil have orden i tingene her og nu, siger den 47-årige Lissi Iversen. Hendes motivation og ildhu betød, at hun blev fastansat i Føtexs tekstilafdeling på Østerbro i juni 2008 efter kun en måned i praktik. For lidt over tre år siden fik Lissi Iversen konstateret gigt, som gjorde hende uarbejdsdygtig. Men hun var ikke klar til en fremtid som førtidspensionist. Derfor var hun straks med på ideen, da Jobcenter København fortalte om samarbejdet med Føtex. Føtex var villige til at tage hensyn til den, jeg er. Jeg er ansat i et fleksjob med 25 timer om ugen, fortæller Lissi Iversen, som må holde de pauser, hun har brug for i løbet af dagen, hvis hun bliver øm i leddene. Lissi Iversen møder som regel kl om morgenen en hel time tidligere, end hun behøver. Hun har god tid til at nyde sin morgenkaffe, mens hun får overblik over dagens gøremål der skal sættes prisskilte op og hænges tøj på hylder, bøjler og stativer. Dagen i Føtex går med at hjælpe kunderne og holde orden i lingeriafdelingen. Flere af stamkunderne i butikken kender hende efterhånden og stopper ofte op for at få en sludder. Mine kolleger synes, jeg har utrolig stor tålmodighed over for kunderne. Men kundekontakten er noget af det sjoveste ved mit arbejde måske fordi jeg elsker at snakke, griner hun. Rummelighed giver loyale medarbejdere Det kan helt klart betale sig for Føtex at give mennesker en chance for komme tilbage på arbejdsmarkedet. Vores erfaring viser, at det giver meget loyale medarbejdere, fortæller Simon Knudsen, der er HR koordinator i Føtex. Som led i aftalen med Jobcenter København har Føtex i 2008 haft 55 københavnere i praktik, hvoraf 32 er kommet i ordinært arbejde eller fleksjob. Samarbejdet med Jobcenter København en vigtig rekrutteringskanal. Føtex har en fast kontaktperson i jobcenteret, som altid står til rådighed. Det gælder både hjælp til lovgivningen og samarbejde omkring praktikanterne, siger Simon Knudsen. Føtex stiller kun få krav til deltagerne i praktik: De skal være motiverede og have lyst til at lære. Det faglige skal Føtex nok hjælpe dem med. Simon Knudsen holder opfølgningssamtaler med praktikanterne hver anden uge: Vi giver meget ros i starten, da det ofte er mennesker, som virkelig har brug for at få selvtilliden op igen. Og det er super skønt at være vidne til, når det lykkes. Se bare på en medarbejder som Lissi, hun er fuldstændig selvkørende i dag, afslutter Simon Knudsen.

4 En omvej til byggebranchen Det tog nogle år, før Michael Johansen (27) fandt ud af, hvad han ville være. Nu er han i gang med en uddannelse som stilladsmontør. Lønnen er god, og der er masser af muligheder i bygebranchen, siger han. Da folkeskolen ringede ud for Michael Johansen, arbejdede han først nogle år på værksted og var derefter på idrætsefterskole. Så løb han ind i en periode med arbejdsløshed og kom i forskellige tilbud, blandt andet i en tøjbutik, men det fangede ikke hans interesse. Han fik et barn, og familieforøgelsen var med til at udskyde planerne om job og beskæftigelse. I flere år var jeg uafklaret med, hvad jeg egentlig ville. Det med skole og lektier var ikke rigtig mig. Jeg vidste, at det skulle være noget, hvor jeg brugte mig selv rent fysisk. Efter flere forløb, der ikke førte til noget, lagde kommunen pres på Michael Johansen for at få ham i gang på arbejdsmarkedet. En dag så jeg et opslag, hvor man søgte stilladsmontører. Jeg kom ud sammen med 10 andre og fik mulighed for at prøve det af i nogle uger. Det gik godt, og kort tid efter fik jeg så en uddannelsesaftale med Herlev Stilladser, siger Michael Johansen. Aftalen betyder, at Michael Johansen hen over to år er på skole i alt 26 uger for at tage krancertifikat, truckkort og stort kørekort. Med jobbet som stilladsmontør føler Michael Johansen, at han har fundet sin plads på arbejdsmarkedet. Jeg fungerer godt sammen med mine kolleger. Byggebranchen er fuld af muligheder. Man tjener godt og det bliver man afhængig af, siger Michael Johansen. Ledige kommer med i sjak fra første dag Direktør Bo Jensen fra Herlev Stilladser har gennem årene haft 12 ledige i forløb. Kun tre faldt fra de manglede motivationen. Det går stærkt i stilladsbranchen, og man er afhængig af hinanden for at nå opgaverne til tiden. Hos os kommer en ledig med i et sjak fra første dag og arbejder sammen med erfarne kolleger. Som regel går der ikke lang tid, før han falder ind med de andre i Michaels tilfælde gik der ikke mere end to-tre uger. Normalt sluses ledige ind på ordinære ansættelsesvilkår så hurtigt som muligt. Sjakket fungerer bedst, når alle er på lige vilkår og stilles over for de samme krav. Det kan give problemer, hvis man har et A-hold og et B-hold. Alle skal vide, at det har konsekvenser for andre, hvis man bliver væk. Som formand for stilladssektionen under Dansk Byggeri koordinerer han på branchens vegne henvendelserne om ledige i forløb. Flere af dem, han har sluset ind i stilladsbranchen, tjener nu omkring kr. om måneden.

5 Hvis du gør noget, så gør det godt Entesar Alkher drømmer om at blive sosu-assistent i fremtiden. Men lige nu glæder hun sig over, at hun har fået fast arbejde uden nogen former for tilskud. En trossætning om at gøre sig umage er ledestjernen for hendes professionelle indsats. For et år siden søgte Entesar Alkher (35) job efter job på forskellige plejehjem, men hun fik afslag, fordi hun manglede erfaring. Så fik hun et brev ind ad døren fra Jobpatruljen, der er Jobcentrets fremskudte enhed i Mjølnerparken. Jobpatruljen tilbød hende at være med i projekt Stafetten som rengøringsvikar på Gl. Kloster Plejehjem, hvor hun også skulle gå i skole en dag om ugen. Entesar Alkher meldte sig, og siden er det gået stærkt. Allerede tre måneder før projektet er udløbet, har hun fået en fast stilling på det jødiske plejehjem Deborah Centeret i nærheden, som Hannah Hjorth fra Gl. Kloster Plejehjem også er leder for lige pt. For Entesar Alkher, der oprindelig kommer fra Egypten, er Stafetten den chance, hun havde brug for, og nu har hun tænkt sig at blive på arbejdsmarkedet fremover. Hun gør sig altid umage og følger en trossætning i Islam, der siger: Hvis du gør noget, så gør det godt. Derfor behandler hun også de ældre mennesker på plejehjemmet lige så godt, som hvis de var hendes egne forældre. Jeg kan godt lide at arbejde og får meget ros. Det er også vigtigt for mig at være en rollemodel for mine børn, for de kigger efter, hvad deres forældre laver. Min store dreng på 8½år vil gerne være læge, og min dreng på 6 år vil være politimand, fortæller Entesar Alkher. Vikar-projekt gør det muligt at opkvalificere faste medarbejdere Hun er den sødeste pige, og så gør hun guddommeligt rent, siger plejehjemsleder Hanna Hjorth, Gl. Kloster Plejehjem på Østerbro i København. Hendes ord gælder Entesar Alkher, der 1. januar 2008 blev ansat som vikar for en af de fastansatte ufaglærte rengøringsfolk, der til gengæld kunne komme på skolebænken et år og blive uddannet serviceassistent. Aftalen med Entesar Alkher er en del af projekt Stafetten, hvor en række plejehjem i Københavns Kommune får tilbudt kvindelige vikarer med anden etnisk baggrund end dansk. Typisk har de ikke selv kunnet finde et arbejde, og de tilhører matchgruppe tre eller fire, fordi de taler dårligt dansk og ikke har haft et arbejde i Danmark før. Vi er med i projektet, fordi vi gerne vil være med til at tage et socialt ansvar. Samtidig kan vi give nogle af vores gode medarbejdere et fagligt løft. Det er godt for dem og godt for os, fordi vi får en bedre kvalitet i rengøringen her, fortæller Hannah Hjorth. Hun lægger ikke skjul på, at det også koster en ekstra indsats hos medarbejderne at få vikarerne integreret på arbejdspladsen, fordi der ofte er store sprogbarrierer. Derfor opfordrer hun til, at man i projekter fremover også tænker på at give de faste medarbejdere et lille tillæg for deres ekstra arbejde.

6 En ødelagt hånd er ingen hindring hos Post Danmark Yassin Mohamed (25) har været fastansat i Post Danmarks pakkeafdeling i syv måneder efter at have snuset til jobbet i en praktikperiode. En beskadiget hånd er ikke nogen hindring for, at han kan sortere pakker. Hans arbejdsdag starter klokken 17, hvor hans gruppe holder et kort møde for at snakke om arbejdsdagen. Bagefter skal Yassin Mohamed op på stilladset og stå og kaste klodser, indtil klokken 23, hvor han har fri. Nytåret 1997 fik han skudt det meste af sin venstre hånd af, da han kastede et kanonslag: Hånden har gjort det svært for mig. Når arbejdsgiverne ser min hånd, siger de, at jeg ikke kan bruges til noget. Det har virkelig været nedtur, fortæller Yassin Mohamed. Inden Yassin Mohamed blev ansat i Post Danmark, surfede han ind og ud af ledighed: Jeg var meget ked af at være på kontanthjælp og afhængig af, at kommunen skulle hjælpe mig med at finde ud af, hvad jeg kan, siger han. Et kommunalt projekt med en måneds praktik i Post Danmark var gennembruddet, der skaffede Yassin Mohamed det faste arbejde, han så længe havde søgt efter. Alt arbejde er selvfølgelig svært i starten. Jeg skulle vænne mig til at stå op hele tiden og lære, hvilke pakker man kaster hvorhen. Men jeg elsker at stå og kaste klodser, smiler han. Den uhøjtidelige og kammeratlige stemning er en stor del af arbejdsmiljøet på Posten: De mennesker, der er her, giver mig selvtillid. De er utrolig søde. Vi snakker, griner og driller hinanden hele tiden, siger Yassin. Hans afdelingsleder tilføjer uopfordret: Jeg er meget stolt af ham. Det har været rigtig godt at få ham ind i gruppen. Godt at have kommunen tæt på Bente de Kruiff fra Post Danmarks centrale HR-afdeling fortæller, at Post Danmark er på vej til at indgå en partnerskabsaftale med Københavns Kommune for at styrke fastholdelse, integration og rekruttering. Post Danmark er ofte i bekneb for medarbejdere, og det sociale ansvar har betydning for firmaets identitet: Som mennesker styrker det os, at vi kan arbejde sammen med alle mulige forskellige personer. Vi kan alle sammen blive ramt af noget, der får os til at skille os ud. Det skaber tryghed, at vi er rummelige, siger Bente de Kruiff. En sidegevinst ved partnerskabsaftalen med kommunen er, at virksomhed og kommune kan arbejde mere smidigt i forhold til de mange ordninger: Et integrationsforløb kræver 21 blanketter. Det er en meget tidskrævende proces, hvor vi har brug for at have kommunen lidt tættere på, siger HR-medarbejderen.

7 Morgenmand fejede tvivl til side Said Abubakar (54) var ikke længe om at overbevise ISS om, at han var værd at satse på. Efter praktikperioden fik Said Abubakar og ISS papir på hinanden - foreløbig for et barselsvikariat. De fleste københavnere ligger stadig under dynerne, når Said Abubakar møder hos ISS, hvor han sammen med syv kolleger i et team gør rent i Industriens Hus på Rådhuspladsen. Når han møder ind, tager han en snak med kollegerne, før han drejer startnøglen i rengøringsmaskinen og går i gang. Inden han blev ansat på ordinære vilkår, gennemførte Said Abubakar et uddannelsesforløb hos ISS, hvor han lærte det grundlæggende om erhvervsrengøring. Forløbet er en del af Jobcenter Københavns partnerskabsaftale med ISS, der omfatter opkvalificering af 100 ledige kontanthjælpsmodtagere i 2008 og ISS har været en positiv oplevelse for Said Abubakar, der kom til ISS efter et afbrudt forløb på Rigshospitalet. Det er godt at være hos ISS. Jeg kan lide at gøre rent, fordi jeg kan se et resultat af det, jeg gør, siger Said Abubakar, der tidligere har været kran- og truckfører. Jeg har ikke problemer med at stå tidligt op. Kollegerne er flinke, og vi hygger os i pauserne. Godt samarbejde med kompetente folk i jobcentret ISS har brug for arbejdskraft, og her fungerer partnerskabsaftalen helt klart som en ekstra rekrutteringskanal, siger projektleder Lonnie Eickworth. Det er en gevinst, at vi med aftalen får støtte af Jobcenter København til at opkvalificere ledige. Resultatet er en kvalificeret jobkandidat med faglig viden og kendskab til ISS. Det betyder, at vi med stor sandsynlighed kan tilbyde kandidaten fastansættelse eller vikariat. Partnerskabsaftalen har ifølge projektlederen styrket ISS samarbejde med Jobcenter København. Vi har fået en åben linje til jobcentret, som har stillet fire kompetente kontaktpersoner til rådighed for os. De er inde i sagerne og kan både vejlede og handle hurtigt, hvis der er behov for det. Ifølge projektchef Annette Schandorph fra ISS spiller den sociale ansvarlighed en vigtig rolle for, at virksomheden er gået ind i partnerskabet. Men hun understreger også, at ISS har brug for arbejdskraft, og partnerskabet er et vigtigt supplement til den almindelige rekruttering.

8 Akademiker fik fast arbejde via løntilskud Efter at have færdiggjort sin uddannelse gik Maria Krogh (33) ledig i to omgange, før hun fandt den rette hylde via en ansættelse med løntilskud hos rådgivningsog kursusvirksomheden Peter Nørring ApS, hvor hun bl.a. tilrettelægger og evaluerer undervisningsforløb samt rådgiver kursister i jobsøgning. Som færdiguddannet cand. pæd. i pædagogisk antropologi fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) var Maria i 2006 klar til at prøve sig selv af på arbejdsmarkedet. Der skulle dog gå ni måneder, før hun blev ansat i et forskningsprojekt på DPU, og da projektansættelsen sluttede efter et år, gik hun ledig i yderligere seks måneder. På Jobcentret blev Maria præsenteret for et aktiveringskursus hos anden aktør Peter Nørring ApS. De kunne måske hjælpe med at finde en virksomhedspraktik til hende. Direktør Peter Nørring så dog hurtigt nogle kvaliteter hos Maria, der kunne bruges i forhold til de kursusforløb, hans virksomhed kører. I stedet for at finde en virksomhedspraktik til hende, tilbød han derfor Maria en tre-måneders løntilskudsstilling med mulighed for efterfølgende ordinær ansættelse. Det har betydet meget for Maria at få jobbet, fordi det giver hende mulighed for at udvikle og forvalte sine akademiske kompetencer. Den daglige kontakt til kursister betyder konstant fornyelse, og den daglige sparring med kollegaerne giver intensitet og dynamik. På sigt har jeg med Peter lagt planer for at skrive en større rapport om de lediges forløb hos en kursusudbyder som os. Rapporten vil give vigtig information til vores daglige arbejde, men vil også kunne bruges af jobcentrene, siger Maria Bedst mulige kompetencer via en fornuftig økonomisk ordning Jeg har god erfaring med at ansætte akademikere i løntilskudsstillinger og vælger primært akademikere, fordi de har evne til hurtigt at tilegne sig viden og bruge den i deres arbejdsdag. Derudover skal jeg også tit bruge folk med en specifik faglig baggrund, siger direktør og teamchef Peter Nørring. Peter Nørring stod og manglede en akademisk medarbejder, da han mødte Maria, der deltog i et af hans kurser. Han tog kontakt til jobcentret, som foreslog ham en ordning med ansættelse af Maria i tre måneders løntilskud. I Marias tilfælde har ordningen med løntilskud været en fordel for os, fordi vi er i gang med at genetablere os efter en nedgangsperiode. Ved at ansætte en akademiker har vi fået de bedst mulige kompetencer, og løntilskudsordningen giver os en slags prøveperiode til at se hinanden an. Jeg kunne dog hurtigt se, at Maria er vældig kvalificeret, og har derfor lagt op til, at hun efter de tre måneder kan overgå til ordinær ansættelse.

9 P r o f i l Ayse (37) - gik ud af skolen som 15-årig, taler dårligt dansk og har næsten ingen erfaring med arbejdsmarkedet Hentet til Danmark som 19-årig via familiesammenføring - siden ankomsten er børneflokken øget fra to til fem børn, den yngste er i dag 12 år. Ayse blev gift som 17-årig, men blev allerede som 15-årig taget ud af skolen for at gå til hånde derhjemme. Ved ankomsten til Danmark skaffede Ayses mand hende et job, hvor hun havde natrengøring i lufthavnen på et hold blandt landsmænd. Hyppige og lange fravær grundet barsel og sygdom medførte til sidst, at hun blev sagt op. Hun har været kontanthjælpsmodtager i 13 år. I en årrække var hun tilmeldt sprogskole, men behersker stadig kun et yderst ringe dansk, både fordi hun ofte har været fraværende i lange perioder, og fordi hun ikke havde lejlighed til at bruge sproget. Ayse har i de senere år været tilknyttet en række aktiveringsforløb. Hun har svært ved at se sig selv på arbejdsmarkedet. Ayse har travlt derhjemme, men familien kan ikke undvære kontanthjælpen. De mange opgaver derhjemme med familien presser hende, så hun har svært ved at efterleve kravene i aktiveringen. Eksempel på ledig L ø s n i n g Erfaringsmæssigt er det væsentligt, at kvinder som Ayse kommer i en virksomhedspraktik, som hun kan se meningen med fra dag 1 - så vidt muligt sådan, at hun i løbet af den første uge mestrer en overskuelig, konkret kerneopgave. Sidemandsoplæring er den metode, ledige som Ayse profiterer mest af, så vidt muligt via en landsmand. Sidegevinsten ved denne tilgang er en selvoplevelse af, at kvinder kan håndtere job, mand og børn. Det er vigtigt, at der er beredskab - i jobcentret eller på virksomheden - til hele tiden i startfasen at fastholde kvinderne, men også at rådgive (typisk skat, boligsikring, transport, madpakker til skolebørn, helbred og lignende). For en del er det væsentligt at etablere et samarbejde med praktiserende læge. Mange bliver forskrækkede over symptomer som hovedpine, rygsmerter, søvnløshed og lignende og tror, at deres helbred er i fare. De forstår ikke, at det er en kortvarig overgangsfase, indtil de har vænnet sig til jobbet. Endelig er der gode erfaringer med, at kvinderne tilegner sig det nødvendige tempo, gerne via frivillig deltidsordning, hvor de i starten anvender mere tid, end de aflønnes for. Etableres en positiv startfase, vil mange i denne målgruppe hurtigt udvikle sig til stabile medarbejdere. Undtagelserne En del i denne målgruppe viser sig reelt ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. For nogle dækker de hyppige sygefravær over uopdagede, kroniske sygdomsbilleder som sukkersyge, slidgigt, diskusprolaps, organskader o.a.

10 P r o f i l Jens (26) - klarede med nød og næppe folkeskolen, kommer fra et socialt belastet miljø, han har droppet ud af to uddannelser og selvværdet er lavt Jens møder op i jobcentret for tredje gang på to år. Han har to afbrudte uddannelser bag sig. Først startede han på grunduddannelsen som mekaniker, men kom kun lige gennem grunduddannelsen og kunne ikke finde praktikplads. Så begyndte han igen på erhvervsskolen, nu for at blive ejendomsservicetekniker, men holdt hurtigt op igen. Jens har nu pendlet mellem tilfældige job, kontanthjælp og uddannelse i 10 år. Den flakkende tilværelse har præget hans liv altid. Han er vokset op i et socialt belastet miljø, præget af skilsmisser, mange flytninger og svigt hjemmefra. Ingen af de voksne i hans nærhed har en uddannelse. De har ufaglærte job eller har været ledige i lange perioder. De mange flytninger og hyppige skoleskift har medført, at Jens kun akkurat bestod folkeskolens afgangsprøve. I skolen blev han opfattet som vanskelig - ikke kun fordi han ikke passede skolen, men også fordi han var et uroligt element med en kort lunte. Pædagoger og professionelle omsorgsmedarbejdere er ikke lige Jens. Eksempel på ledig L ø s n i n g Der er en stor gruppe unge som Jens, også mange unge med indvandrerbaggrund. Fælles for dem er, at de hungrer efter voksenkontakt den brovtende, ofte øretæveindbydende adfærd er en facade, der dækker over lavt selvværd. I virksomhedspraktikken er der nogle elementer, der er centrale i startfasen. Der er gode erfaringer med at placere den unge i et arbejdsmiljø med kontant og omgående afregning. Både skulderklap for en god indsats, for de har brug for hele tiden at blive anerkendt og bekræftet, og for at blive irettesat med det samme. Erfaringerne med mentorordninger er også positive, så vidt muligt en erfaren medarbejder, der vil tage sig af den unge på et niveau, der rækker ud over træning i jobfunktioner. Det er også vigtigt med faste kontaktpersoner i jobcentret, som mentoren kan sparre med. Endelig er det væsentligt at fastlægge forløb med krystalklare mål og tidshorisonter. Den unge skal motiveres og have anerkendelse for sine fremskridt. En vellykket start giver gode resultater: Den unge udvikler en arbejdsidentitet med en stærk tilknytning til virksomhedens arbejdsmiljø og kultur med interesse for de uddannelses- og karrieremuligheder, virksomheden tilbyder enten via ordinære erhvervsuddannelser eller via virksomhedens eget uddannelsessystem. Undtagelserne En del unge formår ikke at tage skridtet ind i et forpligtende voksenliv og falder derfor hurtigt fra. Nogle formår ikke at frigøre sig fra et uopdaget misbrug af hash, khat eller alkohol. Enkelte viser sig at have mere dybtliggende, psykiske problemer, der er behandlingskrævende, og som først kommer til syne, når den unge hver dag skal indfri krav på arbejdspladsen.

11 P r o f i l Ifraim (44) - har arbejdet som ufaglært på fabrik, læser og taler dårligt dansk, er topmotiveret for at få et nyt arbejde, men er ikke vant til selv at skulle organisere og tilrettelægge sine arbejdsopgaver Ifraim kom til Danmark som 18-årig. En onkel i Danmark havde skaffet et job på en lakfabrik, hvor Ifraim arbejdede på et hold, der kun bestod af indvandrere, mange af dem landsmænd. Fabriksarbejdet var hårdt, men Ifraim var glad for jobbet, fordi lønnen var god. Han stiftede familie, og børneflokken voksede hurtigt til fem. Da fabrikken lukkede, gik det efterhånden op for ham, at han var dårligt stillet: han havde aldrig fået lært at tale ordentligt dansk og læse/ skrivefærdigheder stod ikke mål med de krav, der blev stillet til også ufaglærte job. Han måtte også erkende, at der var langt mellem de ufaglærte fabriksjob. Efter flere år med forgæves jobsøgning tog han derfor imod tilbud om aktivering med fokus på danskundervisning, efterfulgt af faglige kurser. Han var ikke særligt motiveret i danskundervisningen, men fokuserede på de faglige kurser, da han mente, at det var dem, der var adgangsbilletten til job. Han valgte sig ind på en række lager- og truckkurser og fik certifikater med tolkestøtte. Eksempel på ledig Som led i aktiveringen kom han i virksomhedspraktik i en større medicinal-grossistvirksomhed. Ifraim fik til sin glæde tilbudt en ansættelse som lagermedarbejder. Han udviklede en rutine i den del af lageret, der var hans område og var værdsat af afdelingslederen som en solid og stabil medarbejder. Men efter nogle år indførte virksomheden en omstrukturering til teams - og Ifraim var blandt dem, der blev sagt op. Det er han meget bitter over, og motivationen til at deltage i aktivering kan ligge på et lille sted. L ø s n i n g Erfaringsmæssigt er denne gruppe ledige generelt meget jobmotiverede, og de har også en stabil familiebaggrund. Jobmotivationen udspringer også af, at de ser sig selv som familieforsørgere og familiens overhoved. De basale jobfunktioner er derfor i orden: de møder til tiden, er altid stabile og tager gerne arbejde på forskudte tidspunkter også fordi lønnen er bedre på skiftehold. De gør også altid det, de bliver bedt om, og det er ofte problemet. De forventer, at der er en afdelingsleder, der hele tiden instruerer, uddelegerer arbejdsopgaver og løser problemer. De har derfor svært ved at leve op til teamstrukturen i en moderne virksomhedsstruktur. Men erfaringsmæssigt opnår de gode resultater gennem en nødvendig personlig udvikling med opkvalificeringsforløb, der synliggør og konkretiserer de personlige kvalifikationer. De centrale forudsætninger for et vellykket forløb er dels et forløb med en klar tidshorisont hen imod ansættelse. Dels skal de ledige hele tiden have feedback på, om de gennemfører forløbet tilfredsstillende og en forklaring med konkrete eksempler, når det ikke er tilfældet. Der er gode erfaringer med både opkvalificerende virksomhedspraktikker og uddannelsesforløb. Undtagelserne En del i denne gruppe formår ikke at omstille sig fra en autoritær indfaldsvinkel og indleve sig i en moderne arbejdsidentitet de vedbliver at have fokus på at mestre de enkelte arbejdsopgaver. For mange i denne gruppe øger manglende evne eller vilje til at tilegne sig dansk barrieren for at komme videre. Nogle viser sig reelt ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Nogle er præget af fysisk nedslidning og kroniske sygdomme, som de enten ikke har erkendt eller forsøgt at skjule.

12 P r o f i l Johnny (57) - har en traditionel arbejderbaggrund, er nedslidt efter næsten 40 år på arbejdsmarkedet, men han vægrer sig mod at blive omskolet, fordi han har dårlige erfaringer med skole og bøger Johnny er vokset op i et arbejderkvarter i Sydhavnen. Skole og uddannelse var ikke noget, der blev vægtet i hjemmet, bare fagforeningsbogen var i orden. Familien var en del af de foreninger og klubber, der var hjørnestenene i kvarteret. Faren var bl.a. formand for fodboldklubben Frem, hvor Johnny og hans to brødre spillede. Der var trangt derhjemme, så de fire børn havde travlt med at komme ud af skolen og tjene penge, så de kunne flytte hjemmefra. Det var gode tider, så der var masser af arbejde. Johnny blev gift og med to indtægter var der nu mulighed for at købe hus. Johnny søgte ind i et større fragtfirma lønnen var god og traditionen på arbejdspladsen for at rubbe neglene gav også mulighed for at være mere hjemme hos de to drenge og plads til den nye hobby: selvbyggerprojekter i hus og have. Eksempel på ledig Efter næsten 40 år kunne ryggen ikke længere klare det hårde slid, og Johnny måtte stoppe. Virksomheden tilbød omskoling til et administrativt job i ordrestyringen, men Johnny takkede nej. Han havde ikke lyst til at sidde på skolebænken, han skulle bare have et rigtigt job. Både a-kassen og Arbejdsformidlingen prøvede også at overtale Johnny til efteruddannelse, men forgæves. Det eneste, han tog imod, var jobsøgningskurser, hvor han kun blev bekræftet i, at skolebænken ikke var noget for ham. Det kniber med den skriftlige formulering, og han foretrækker at opsøge arbejdspladser for at søge job. Det lykkedes også flere gange, bl.a. på en stor byggearbejdsplads og et dækfirma, men Johnny måtte hurtigt stoppe igen, fordi ryggen ikke kan klare det længere. Hjemme går det dog fint med at bygge det nye køkken. L ø s n i n g Denne gruppe har en selvopfattelse, der bygger på en arbejdsidentitet, så det går ud over selvværdet, når de bliver ledige. De er bevidste om, at de er nødt til at tilegne sig ny viden og nye færdigheder men udviser ofte en afvisende attitude: jeg har ikke brug for at gå i skole, bare vis mig, hvad jeg skal gøre. Den nødvendige opkvalificering eller uddannelse lykkes derfor bedst, når der er en løbende vekselvirkning mellem praktik og uddannelse. Det vil sige, at det skal være indlysende, hvad undervisningen skal bruges til i praksis. Når de først kommer i gang, er de ikke til at stoppe og kan slet ikke forstå, at de har ydet så meget modstand. Erfaringsmæssigt giver det også en vellykket startfase, at de fra første dag bogstaveligt kan iklæde sig en arbejdsidentitet igen, dvs. med det samme får udleveret uniform og udstyr. De udvikler sig hurtigt til gode, stabile medarbejdere, ofte som er uundværlige i virksomhedens sociale liv. Undtagelserne En del i denne gruppe formår ikke at udvikle sig personligt og kan eller vil ikke tilegne sig nye færdigheder. Enkelte viser sig at have massive læse/stavevanskeligheder. Hos nogle dukker der et skjult misbrug frem, som de ikke kan frigøre sig fra. Nogle er så fysisk nedslidte, at der højst kan være tale om en tilbagevenden på deltid.

13 Praktiske oplysninger Kontakt Ring og tal med en virksomhedskonsulent, hvis din virksomhed ønsker at indgå en partnerskabsaftale med Jobcenter København. Når partnerskabsaftalen er indgået, overgår kontakten til konsulenter i Jobcenter København. Jobcenter Københavns adresser Skelbækgade København V Tlf.: jobcenter.skelbaekgade@bif.kk.dk Nyropsgade København V Tlf.: jobcenter.nyropsgade@bif.kk.dk Musvågevej København NV Tlf.: : jobcenter.musvaagevej@bif.kk.dk Hør om ISS erfaringer Jobcenter København og ISS har indgået en partnerskabsaftale, der omfatter 100 kontanthjælpsmodtagere. Virksomheder er velkomne til at kontakte projektleder Annette Schandorph fra ISS for at høre om deres erfaringer med partnerskabet og samarbejdet med Jobcenter København. Kontakt hende på Annette.Schandorph@dk.issworld.com eller på telefon København