MENTALISERING. Når. slår klik
|
|
- Anna Maria Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FONAGY AF IRENE CHRISTIANSEN Når MENTALISERING slår klik Peter Fonag y havde i beg yndelsen af oktober 2006 mere end 300 psykologer som tilhørere, da han optrådte ved et spændende seminar i København. Her får læseren et resumé af dagens faglige indhold. Mentalisering er en aktivitet i sindet, hvormed et menneske gør brug af sin evne til at fornemme og danne sig realistiske forestillinger om et andet menneskes mentale tilstande. Nogle mestrer denne evne i deres samvær med andre, som det fx kan ses i et velfungerende mor-barn-samspil, imellem elskende, blandt venner eller i den terapi, hvor kontakten imellem terapeut og klient er solid. Andre kan imidlertid kun udvise evnen til at mentalisere i en forkrøblet udgave. Begrebet (eller snarere fænomenet) mentalisering kan muligvis ses som en af de vigtigste byggesten i vores måde at interagere med hinanden på, fordi denne evne er med til at forklare, hvordan mennesker helt ned på detaljeniveau kan påvirke hinanden i komplekse mellemmenneskelige samspil. I Fonagys tilgang kombineres viden fra det neuropsykologiske, det psykoanalytiske og det tilknytningsteoretiske, hvormed Fonagy heller ikke lader sig nøje med en ren teoretisk refleksion over menneskers evne til at mentalisere: I hjernen findes der områder, der er ansvarlige for evnen til at opdage sociale stimuli, fx kropslige- eller ansigtsudtryk hos andre mennesker, som vidner om deres aktuelle mentale tilstan- 20 PSYKOLOG NYT Nr
2 FOTOS: NINA LEMVIGH-MÜLLER de. At der via billedanalyser af hjernens aktivitet kan afgrænses sådanne hjerneområder, som er aktive under indflydelse af sociale stimuli, øger sandsynligheden for, at mentalisering er andet og mere end et teoretisk fænomen; der er biologisk/ neurologisk evidens herfor. Mentalisering foregår på tværs af kulturer og er dermed en universel menneskelig evne, men kontekstuelle faktorer er også vigtige. Fx er det forskelligt at være barn i Danmark og Afrika, fordi udtrykkene for at mentalisere synes vidt forskellige. Afrikanske børn, der bæres på ryggen, bliver trygge af berøringen med moderens tøj, selv om de under moderens arbejde ikke opnår øjenkontakt eller anden form for mere direkte kontakt med hende. Danske børn er måske knap så vant til at blive båret rundt i den udstrækning, hvorfor udviklingen af deres evne til at mentalisere og til selv at blive rummet af et andet menneskes sind, fx af mor eller far, afhænger af andre kontekstuelle forhold end berøring af omsorgspersonens tøj. Kunsten at tilpasse sig til nye kulturer kan generelt tænkes at hænge sammen med et menneskes evne til mentalisering. Mentalisering og tilknytning Over for forsamlingen i København erklærede Fonagy sig som tilhænger af tilknytningstænkningen med et rungende I m an attachment theorist! Menneskets tilknytningssystem, som bør opfattes som en beskyttelsesmekansime, der aktiveres i truende situationer, igangsættes ikke særlig ofte i trygge relationer. For at fastholde en sikker tilknytning er det afgørende, at en omsorgsperson reagerer på et barn på en veltilpasset måde. Barnet skal med andre ord helst opleve, at der er et andet menneskes sind, der har barnets eget sind i sit sind. Fonagy gav et meget sigende eksempel på, hvad en veltilpasset reaktion fra en omsorgsperson kan gå ud på: Når det lille barn græder, viser den voksne ikke straks selv et grædende og ekstremt forpint ansigt, men lægger i sit ansigtsudtryk vægt på et opmærksomt og eventuelt et lettere bedrøvet udtryk. Undersøgelser viser, at børn i en alder af tre måneder opsøger reaktioner og ansigtsudtryk, som stemmer fuldstændig overens med deres egne mentale tilstande, men at de efter tre måneder undgår dette bortset fra autister, som fortsætter med Nr PSYKOLOG NYT 21
3 rigidt at opsøge deres egen tilstand i andre menneskers udtryk. I spejlforsøg, hvor et barn via spejle enten kan vælge at betragte sig selv eller sin mor, kigger trygge børn mere på mor, mens utrygge børn kigger mere på sig selv. I disorganiseret tilknytning ses der med tiden massiv undgåelse, mens trygt tilknyttede børn udvikler en mere robust evne til at vise emotionelle tilstande i sig selv og til at forstå det, der sker i andre. Evnen til at mentalisere synes at have en beskyttende virkning over for senere psykiske komplikationer i det voksne liv. Borderline og tilknytning Hvis det snarere er reglen end undtagelsen, at det lille barn ikke bliver mødt med en omsorgspersons mentalise rings evne, vil det lille barn på sigt udvikle noget, der svarer til Winnicotts alien self. Hvis omsorgspersonen rigtig tit er meget uopmærksom eller udsætter barnet for massiv diskontinuitet, internaliserer barnet det utilpassede samspil som del af sit eget indre. Der kan være tale om forskellige former for utilpasset samspil, som internaliseres, fx tendensen til at invadere andre mennesker, at udvise grov ufølsomhed, at foretage uforudsigelige tilbagetrækninger eller fuldstændig mangle evnen til konstruktiv spejling. Fonagy viste et videoklip, hvor seminargæsterne med egne øjne så en mor, der i sin kontaktform var helt ude af trit med sit lille barns mentale tilstand: Det lille barn så dybt skræmt ud, mens moderen blot fortsatte med sin utilpassede overaktivering af barnet; hun lod barnet hoppe op og ned på sit skød uden at sørge for nogen som helst øjenkontakt, som kunne have beroliget barnet. Hvis en sådan ængstelse bliver et hyppigt tilbagevendende grundvilkår, øges risikoen for patologi på sigt. Andre sårbarhedsfaktorer såsom skrøbelige affektregulerende processer i form af utilpasset vrede eller svigt i evnen til selv at mentalisere er også med til at øge risikoen for patologi. Empirisk har man indfanget svigt i evnen til at mentalisere hos mennesker med borderline-personlighedsforstyrrelse i såkaldte trustgames, som bygger på evnen til at have en implicit forståelse af den anden parts parathed til at investere med spillets fiktive værdier. Fra denne empiri vides det, at mennesker med borderline-personlighedforstyrrelse ikke formår at overveje virkningen af deres adfærd på investorens valg. Tillige formår de hverken at belønne eller tilgive investor, hvilket siger noget om, hvor barsk en omgang det kan være at arbejde med denne type klienter. Men hårdheden bliver også vendt indad, og der er mange tendenser og tilfælde af selvdestruktivitet: Et barn, som mishandles af sin omsorgsperson, kan tænkes at identificere sig med aggressor; barnet internaliserer oplevelsen af at blive mishandlet og føler sig naturligvis forfærdeligt til mode. Den person, som skadede det, er imidlertid internaliseret i barnet. Der findes således et torterende fremmedselv i barnets indre, som kun kan lindres via selvbeskadigelse. Selvbeskadigelse bli ver dermed en beroligende aktivitet at give sig hen til for sådanne børn. Fra empiriske studier, hvor man benyttede sig af forskellige billedserier af mennesker med forskellige udtryk i øjnene glæde, sorg, forundring m.m. ved man, at mishandlede børn er dårlige til at aflæse de afbildede menneskers sindstilstande via udtrykket i øjnene. 22 PSYKOLOG NYT Nr
4 Personen Peter Fonagy er psykolog, Ph.D. i neuropsykologi og efteruddannet som klinisk psykolog og psykoanalytiker. Han er Freud Memorial Professor i psykoanalyse og chef for afdelingen for klinisk sundhedspsykologi ved University College London. Han er desuden i ledelsen for Anna Freud-centret i London. Fonagys primære kliniske interesseområder er borderline-psykopatologi, voldelighed og tidlige tilknytningsrelationer. Arrangementet Bag heldagsseminaret i København 6. oktober 2006 stod Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer. Selskabet stod også bag det store Sternarrange ment i København i december 2005 og er i det hele taget slået ind på en international vej med meget omfattende arrangementer. Der venter således danske psykologer en ny stor begivenhed ved selskabets seminar med Yalom og Spinelli 28. september Generelt gælder det, at jo mere intens en tilknytningsadfærd, jo mere mister et barn evnen til at se sin omsorgsperson som en selvstændig person. En hyperaktiv tilknytningsadfærd ses hos mennesker med borderline-personlig hedsforstyrrelse, som gør sig desperate anstrengelser for at undgå at blive forladt. Der er brug for et menneske, som kan rumme dem, hvilket kan skabe afhængighedsrelationer, fx som i visse tilfælde imellem klient og psykolog. Fonagy pointerede, at ekstreme former for tilknytningsforsøg hos manipulerende klienter med borderline-personlighedsforstyrrelse kan gå hen og udgøre en fare for en terapeuts virke: En klient med denne lidelse kan fx påstå, at terapeuten ikke kan lide ham, og at terapeuten for at bevise sin sympati alligevel er nødt til at ringe klienten op privat inden næste terapigang, for ellers tager jeg mit eget liv. Hvis terapeuten giver efter for kravet, bliver kravet yderligere skærpet. Nu skal terapeuten ringe til klienten hver anden aften eller også må der fysisk kontakt til imellem terapeut og klient, for hvis du ikke holder mig i hånden nu, så er det et bevis for mig, at du ikke kan lide mig. Pludselig vender tallerkenen, når en officiel klage bliver indleveret af klienten, psykologen forsøgte at røre ved mig, han tog min hånd! Mentaliseringsbaseret psykoterapi I mentaliseringsbaseret psykoterapi, således som Fonagy selv forstår og arbejder med tingene, er der udelukkende fokus på den borderline-forstyrredes aktuelle mentale tilstand. Der er tale om en radikal tilgang, idet alt er et spørgsmål om mentalisering! Ganske vist er tilgangen psykoanalytisk, men der er ikke fokus på dybderne. Enhver dybere fortolkning undgås, mens enhver mentalisering hos klienten roses. Når en bil sidder fast i sandet, og baghjulene bliver ved med at gå i spin, bliver man først nødt til at sætte noget solidt under hjulene, før man kan fortsætte sin rejse. Med denne metafor peges der på ny på mentalisering som en byggesten for menneskeligt samspil, men der er mange andre begreber for mentalisering fra andre dele af den teoretiske psykologi. I klinisk arbejde omtales mentalisering som empati, indsigt, psykologisk mindedness, subjektivitet, mindfulness, refleksion eller i den engelsksprogede litteratur tillige som observing ego, potential space, transitional space. Kært barn har mange navne! At mentalisere interaktivt vil sige, at hver person i en interaktion, her i terapi, har den andens sind i sit sind. Mentaliseringen kan foregå enten implicit, fx via spejling, eller eksplicit, fx via fortolkning eller forklaring. Fonagy leverede en række fakta om mentaliseringsbaseret terapi: Terapeuten behøver ikke have nået ekspertniveau for at arbejde med mennesker med borderline-personlighedsforstyrrelse, men skal være god til basal kommunikation og være parat til at udsætte sig for risici i kontakten, jf. fx historien om den manipulerende klient. Mentaliseringsbaseret terapi fokuserer ikke på adfærd alene, men lægger vægt på affektive tilstande, og der er med denne form for terapi tale om andet og mere end støttende terapi alene. Det drejer sig ifølge Fonagy om at udvide klientens bevidsthed om, hvorledes hans sind forvalter sig selv, hvilket kun vi mennesker kan træne os i: Det er fx endnu aldrig set, at en haj går på sultestrejke! Det er muligt at arbejde alene, men teamarbejde fore- Nr PSYKOLOG NYT 23
5 trækkes. At arbejde med mennesker med borderline-personlighedsforstyrrelse i gruppeterapi lader sig også gøre, selv om en forudsætning for at arbejde i grupper med denne type patienter er, at der skal etableres en terapeutisk sammenhæng imellem den individuelle og den gruppeterapeutiske indsats, dvs. materialet fra begge sammenhænge deles med klienternes samtykke naturligvis i fortrolighed imellem terapeuterne fra såvel gruppesammenhængen som den individuelle terapi. Det er ikke en god idé med miksede terapier med forskelligt teoretisk udgangspunkt, men så længe tilgangene får talt sammen, kan det gå alligevel, når blot man undgår at isolere de forskellige tilgange. Et par highlights fra seminaret kan nævnes for at give indtryk af Fonagys måde at arbejde med mennesker med borderline-personlighedsforstyrrelse. I den indledende fase af terapi er det ikke anbefalelsesværdigt med en regulær kontrakt, idet mennesker med borderline-personlighedsforstyrrelse ikke kan leve op til en sådan. I stedet formuleres i Fonagys tilgang et brev, som både indeholder plan-a er og plan-b er (såkaldte crisis pathways). Fx i brevet til klienten: Vi ved, at du muligvis kan overveje at gøre skade på dig selv i løbet af behandlingen. Her ser vi disse muligheder for at hjælpe dig til at undgå dette... etc. Det er vigtigt ikke at forsøge at øge mentalisering i den indledende fase; terapeuten må ikke være terapeutisk for hurtigt. I midterfasen af terapien er det vigtigt at holde modet oppe især hos terapeuterne! Personalepleje er alfa og omega med denne type klienter, da det er svært ikke at kvaje sig over for disse særdeles manipulerende klienter. Det er et problem for processen, hvis en terapeut ikke indrømmer sine egne fejltrin under supervisionen, da supervisionen netop kan hjælpe den professionelle til at se nærmere på andre handlemåder til at styrke klientens mentalisering. I den afsluttende fase af terapien er der tale om en followup-gruppe. Klienterne kan siges at beskadige sig selv, fysisk eller mentalt, hvis de holder op med at mentalisere. Der ses store fremskridt i follow-up, men mange klienter fastholdes for lang tid i terapien, mener Fonagy. Efter en tid bliver dette et problem, da det skaber uhensigtsmæssig afhængighed netop blandt denne gruppe af klienter. Terapeutisk minimalisme For en terapeut er humor et godt redskab at have med sig i værktøjskassen, og man må i den grad også sørge for at kun- 24 PSYKOLOG NYT Nr
6 Bøgerne Fonagys navn øger interessen for at udgive ham på dansk. I 2006 er han aktuel med følgende danske udgivelser: Jens Hardy Sørensen (red.): Fonagy, Schore, Stern. Affektregulering i udvikling og psykoterapi. Hans Reitzels Forlag. Peter Fonagy: Tilknytningsteori og psykoanalyse. Akademisk Forlag. Peter Fonagy, György Gergely, Elliot L. Jurist & Mary Target: Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. Akademisk Forlag. Ventes at udkomme ca. 25. november ne opholde sig i et limbo imellem kaos og udvikling. Nødløsninger i vanskelige terapeutiske situationer med disse klienter, der lider af borderline-personlighedsforstyrrelse, kan fx gå ud på, at terapeuten udtrykker sig muntert eller laver sjov med sin egen måde i terapien. Terapeuten kan også indtage den uvidendes position, måske er det bare mig, der er langsom her, men jeg forstod ikke helt... Opgaven er ikke at være eksperten, men at være interesseret og nysgerrig og at styrke de episoder, hvor mentalisering sker. Ikke-mentaliserende fortolkninger bør som nævnt kun bruges med stor forsigtighed. Selve rejsen er mere vigtig end destinationen forstået således, at det er processerne, der er vigtige, og ikke så meget det indhold fra klienthverdagen, der dukker op undervejs. I interventionen gøres der alt i alt kun brug af simple terapeutiske principper, hvorfor ambitionen om avancerede terapeu- tiske fingreb må træde i baggrunden. Spændende er det at iagttage, hvor meget styrke der kan ligge i den enkle håndtering af en meget alvorlig problematik. En borderline-personlighedsforstyr relse kræver en genetisk disposition, men det er en stor fare at begive sig ud i reduktionistiske overvejelser i retning af enten arv eller miljø. Så hvem bebrejdes i sidste ende? Genetikken, mor, far eller måske andre omsorgspersoner? Ingen bebrejdes men der er heller ingen, der helt går ram forbi! Mentalisering kan ses som et centralt forbindelsesled imellem emotion, kognition og et menneskes handlinger og mentaliseringsbaseret psykoterapi som en rutevejledning til at komme ud af de meget mørke blindgyder, som mennesker med borderline-personlighedsforstyrrelse har forvildet sig ud i. Irene Christiansen, cand.psych. Nr PSYKOLOG NYT 25
Følelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereOMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut
3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling
Læs mereOmsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011
Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30
Læs mereMentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).
Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereMusikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Læs mereVelkommen til kursusdag 3
Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:
Læs mere2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe
2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereMentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010
Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereI dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi
I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi af Bjørg Røed Hansen. Akademisk Forlag 2014. Pris: 299 DKr. 301 sider. ISBN-13: 9788750044369 Bjørg Røed Hansen, der er psykolog og dr.
Læs mereAngst og angstbehandling
Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede
Læs merePsykoterapi og erkendelse
Psykoterapi og erkendelse Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere og klinikere. Foreløbig er udkommet:
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereAnerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer
INTERVIEW Anerkendelse og selverkendelse En helhedstænkning om relationer karakteriserer norske Anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et personligt interview til Psykolog Nyt forener hun filosofi,
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereFamiliesamtalen i børneperspektiv
Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereFra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereICDP og Mentalisering
Relationsbaseret behandlingsarbejde- ICDP og Mentalisering Stina Nani, aut. psykolog v/familiecenter Kalvehave & Anne Linder, aut. psykolog og centerchef for Dansk center for ICDP Nikolaj Hvad er mentalisering?
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mereResumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er
Læs mereMorten Kjølbye Kbh 2017
Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereAt se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering
At se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering Fredag den 26. oktober 2012 Ambulatorium for personlighedsforstyrrelser (OAB) Psykoterapeutisk Center Stolpegård Program Velkommen
Læs mereArbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012
Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Mentalisering: Mentalisering er fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Mentale tilstande
Læs mereNeurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv
Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereMentaliseringsværktøjer - kort version 1
Mentaliseringsværktøjer - kort version 1 1. Indholdsfortegnelse 1 Mentalisering 2 2 Mentaliseringssvigt 2 3 Mentaliseringstrappen 5 4 Grundfølelser 6 5 Fokusområder i mødet 7 6 De fire dimensioner ved
Læs mereMentalisering og misbrug hvorfor?
STOF nr. 23, 2014 Mentalisering og misbrug hvorfor? - Blandt andet, fordi skrøbelig mentaliseringsevne kan være medvirkende til at udvikle misbrug, og fordi rus og påvirkethed hæmmer mentalisering. AF
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereVi glæder os til at se dig! Henrik Appel, landsleder i TUBA. Når unge har det svært: Viden, hjerteblod og hårdt arbejde
Arbejder du med udsatte unge eksempelvis som psykolog, terapeut, behandler, pædagog eller leder for et behandlingssted og vil du gerne opgradere dine professionelle kompetencer? På årets store TUBA-konference,,
Læs merePå egne veje og vegne
På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereMindful Self- Compassion
Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske
Læs mereMENTALISERINGS- VANSKELIGHEDERS BETYDNING I TERAPIEN
DIGT: HELGE KRARUP FOTO: S. VAN DEURS MENTALISERINGS- VANSKELIGHEDERS BETYDNING I TERAPIEN Tekst: Helene Ejsing og Lotte Abrahams Begrebet mentalisering er udviklet af Anthony Bateman og Peter Fonagy.
Læs mereMentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede. Sødisbakke
Mentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede Sødisbakke 29.08.17 Præsentation Line Sangild Thimmer cand. psych., arbejder med terapi, psykoedukationsgrupper, testning, undervisning og projekter og har
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereMor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning
3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereSTJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET.
STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. Formålet med politikken i Stjerneskuddet er at skabe åbenhed og tryghed både i forhold til forældre om et emne, der kan være svært at tale om, men også over
Læs mereHvorfor er det så svært for barnet? Hvis man
Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereMentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering
Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering
Læs mereGuide til mindfulness
Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereSusan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy
Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereNussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere
Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mereTerapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN
Af Gerda Rasmussen Familie- og psykoterapeut MPF Underviser og konsulent Dansk Familieterapeutisk Institut Denne artikel har været bragt i Psykoterapeuten nr. 3, 2010 Terapeut-åbenhed Vi bliver et selv
Læs mereTi gode råd om dit barns sprog
Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereBørnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men
Læs mere3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv
3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mere1. december 2011 v. Britt Riber
1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en
Læs mereRelationer, der virker! Psykoterapiens relationelle faktorer
Relationer, der virker! Psykoterapiens relationelle faktorer Faktorer i psykoterapi Relation 30% Placebo 15% Teknik 15% Klient 40% Effektive elementer i den terapeutiske relationen Alliance Cohesion i
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere18. s. e. trin. I 2015 Ølgod
For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.
Læs mereMentalisering. At have sindet på sinde
Mentalisering Mentalisering. At have sindet på sinde I denne artikel (11 sider) kan du læse om mentalisering. At mentalisere er at være opmærksomme på mentale tilstande som følelser, behov, mål, intentioner,
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
Læs mereAlmine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk
Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereSamarbejde om og i psykoterapi
Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereÅse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling
Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Forskellighed og enshed 150.000 er i dag ramt af depression ifølge Sundhedsstyrelsen og endnu flere oplever symptomer
Læs mere