Effekt af styring? debat. hvorfor er vi ikke kommet længere med resultatbaseret styring?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekt af styring? debat. hvorfor er vi ikke kommet længere med resultatbaseret styring?"

Transkript

1 nr. 39 august debat Effekt af styring? hvorfor er vi ikke kommet længere med resultatbaseret styring? Nicolaj Ejler, Mette Egelund Fog, Peter Gorm Hansen og Torben Buse Konklusion og anbefalinger 1

2 Effekt af styring? - hvorfor er vi ikke kommet længere med resultatbaseret styring? er udarbejdet for af Nicolaj Ejler, Mette Egelund Fog, Peter Gorm Hansen og Torben Buse. Redaktion: Dorte Bukdahl og Peter Juncker-Mikkelsen, sekretariatet - FOrum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service - er et initiativ, som skal styrke arbejdet med kvalitetsudvikling i regioner og kommuner. Copyright: 2009 og forfatterne August 2009 Layout: ISBN nr Rapporten kan downloades på hjemmeside: Parterne bag er: KL Danske Regioner DSI Dansk Sundhedsinstitut AKF Anvendt KommunalForskning Frederiksberg Kommune Københavns Kommune KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Kommunaldirektørkredsen Regionsdirektørkredsen -udgivelserne er skrifter om kvalitetsudvikling, som henvender sig til ledere og medarbejdere, som i praksis arbejder med kvalitetsudvikling, men de vil også være af interesse for politikere i regioner og kommuner. De synspunkter, der bliver fremsat i udgivelserne, deles ikke nødvendigvis af alle parterne bag. støtter udarbejdelsen af rapporterne gennem en bevilling fra Det Kommunale Momsfond. Konklusion og anbefalinger 2

3 Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Forord Resultatbaseret styring har stået højt på dagsordenen i det sidste års forvaltningspolitik i Danmark både i staten og kommunerne. Resultatbaseret styring er en styringstilgang, der har fokus på opnåelse af resultater og effekter. Dokumentation er centralt for resultatbaseret styring, men det er først og fremmest effekten, der skal måles. Endvidere peges der på, at styringen skal være så enkel, at alle i en organisation forstår målene og kan arbejde efter dem. Tankerne er bl.a. bragt til Danmark af de to amerikanere Ray Rist og David Hunter. Der har været holdt foredrag, der har været studieture til USA og senest er der udkommet en bog, Når måling giver mening, der beskriver hovedelementerne i resultatbaseret styring og danske erfaringer hermed. har med denne pjece valgt kritisk at formidle tankerne bag resultatbaseret styring. Pjecens første del beskriver hovedbudskaberne i bogen Når måling giver mening. Det sker ved et bidrag fra underdirektør Nikolaj Ejler fra Rambøll Management Consulting, der er en af redaktørerne bag bogen. Endvidere præsenterer kontorchef Mette Egelund Fog en case fra bogen Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning, der i nogle år har arbejdet med resultatbaseret styring. Pjecens anden del kaster lys på mulighederne og begrænsningerne i anvendelsen af resultatbaseret styring i Danmark. Det sker gennem en anmeldelse af bogen Når måling giver mening ved adm. direktør Peter Gorm Hansen og konstitueret afdelingschef Torben Buse fra KL. Endvidere har underdirektør Nikolaj Ejler fra Rambøll Management Consulting fået mulighed for at give en replik til anmeldelsen. Jeg håber pjecen kan bidrage til at få tankerne bag resultatbaseret styring bredt ud til et endnu større publikum. Og jeg håber, at den vil give anledning til, at man i stat, kommuner, virksomheder og organisationer får bedre grundlag for at vurdere den måde, der styres på i dag og diskutere, hvordan vi kan gøre det bedre. Mette Wier, formand for bestyrelse August 2009 forord 3

4 Indhold 1 Nikolaj Ejler: Præsentation af bogen Når måling giver mening 5 Måling med mening for praktikere og ledere Resultatbaseret styring kræver nye erkendelser Centrale elementer i resultatbaseret strying 2 Mette Egelund Fog : Resultatbaseret styring i Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 9 Politiske mål og forvaltningens via resultatbaseret styring Refleksion og læring 3 Peter Gorm Hansen og Torben Buse: Anmeldelse af bogen Når måling giver mening 12 Den amerikanske model kan ikke bare kopieres Det svære budskab om enkelthed Forskellige interesser er svære at forene i ét mål 4 Nikolaj Ejler: Replik til anmeldelse 15 indhold 4

5 1. Præsentation af bogen "Når måling giver mening" af Nicolaj Ejler, underdirektør, Rambøll Management Consulting Budskabet i "Når måling giver mening" er, at den offentlige sektor skal kunne dokumentere, at den gør en positiv forskel. Etisk for at levere varen. Økonomisk for at bruge borgernes penge effektfuldt. Der er behov for, at offentlige organisationer dokumenterer, hvilke effekter de skaber for brugerne, og dermed om man gør en positiv forskel og i givet fald hvilken. Og om man gør det med en fornuftig ressourceanvendelse, der skaber optimal value for money. Bogens afsæt er, at de seneste års New Public Management-tendenser har betydet, at der nu måles, indsamles data og dokumenteres som aldrig før i den danske offentlige sektor. Det sker i en modsætning mellem det, nogle praktikere og deres organisationer dygtigt har benævnt modsætningen mellem varme og kolde hænder (- sagde nogle kolde hænder = kolde hjerter?!). Altså modsætningen mellem praktikere og administratorer. Mange praktikere er frustrerede over det, de oplever som et dokumentationstyranni. En daglig byrde af registrering og dokumentation i papirer, journaler og it-systemer. De oplever at bruge uforholdsmæssigt meget tid på dokumentation frem for på den varme service til borgerne, som de brænder for, er uddannet til og føler sig sat i verden for. Eksempler er for praktikerne minuttyranniet i hjemmeplejen, dokumentationstyranniet i daginstitutionerne med pædagogiske læreplaner, evalueringstyranniet i folkeskolen, journaliseringstyranniet i socialforvaltningerne mv. Praktikerne oplever ikke, at de mange data blive brugt eller brugt fornuftigt. De oplever ikke, at de lærer af data eller at andre lærer af data. Det er blevet et dokumentationsmonster, der æder tid og data. Vi bruger 90% af vores tid til dokumentation og papirarbejde, hører man socialrådgivere sige. Vi har ikke tid til børnene, hører man pædagoger sige. Omvendt er mange administratorer og ledere frustrerede over, at de oplever praktikere, der søger at undgå at skabe systematisk viden om metoder og effekter. De oplever, at praktikerne ikke interesserer sig for disse vigtige spørgsmål. At praktikerne ikke vil vide svaret. At praktikerne ikke vil registrere og dokumentere, hvad de gør, og hvad der kommer ud af det. Det er frustrerende for administratorer og ledere, fordi de mangler viden om, hvad der kommer ud af de mange velfærdskroner, der investeres i socialsektoren, sundhedssektoren, uddannelsessektoren, beskæftigelsessektoren, integrationssektoren. De vil have viden, der kan danne afsæt for refleksion og læring om, hvad der virker Når måling giver mening 5

6 bedre end andet. Viden, der kan danne grundlag for prioritering. Viden, der kan skabe mere value for money. iværksætte tiltag, der ikke virker efter hensigten eller ikke virker godt nok i forhold til det ressourceforbrug og de intentioner, man har. Måling med mening for praktikere og ledere Det er denne ufrugtbare modsætning mellem administratorer og praktikere, bogen advokerer for kan overkommes til gavn for brugerne af den offentlige sektors ydelser. Budskabet er, at det er nødvendigt at måle og dokumentere indsats men det skal ske meningsfuldt for både ledere og praktikere. Vi kalder det resultatbaseret styring med afsæt i den amerikanske terminologi Performance Management eller Results- Based Management, som via lovgivning har været den dominerende styringstilgang i USA siden Bill Clinton og Kongressen vedtog Governmental Performance and Results Act i Faglig refleksion og læring kan forenes med ledelse og styring. Medarbejdernes behov for viden skal understøttes af de samme data, som ledelsens behov for styringsinformation for at kunne realisere organisationens strategiske mål. Vi måler med varme hænder, som en socialrådgiver i Mødrehjælpen siger om organisationens revolutionerende nye måde at integrere styring og faglighed. Her har man erkendt, at man ikke kan yde en fagligt solid indsats med en høj etik, hvis ikke man meget klart ved, hvad man gør, og om det, man gør, virker efter hensigten. Udgangspunktet for målingen er læring. Dokumentation er en forudsætning for gode faglige resultater. Uden data til at støtte viden kan man gøre skade ved at Der er faktisk en række eksempler på offentlige indsatser, der ikke skaber de intenderede effekter. Hvor man altså bilder sig selv eller brugerne ind, at det, man gør, er virkningsfuldt. Det er ikke rimeligt over for eksempelvis udsatte børn og familier, over for børn der har det svært i skolen, over for ledige med behov for at komme ind på arbejdsmarkedet. Resultatbaseret styring kræver nye erkendelser Vi hævder i bogen, at resultatbaseret styring kan sikre udvikling af værktøjer, der styrker evidens-baseret videnproduktion, der kan anvendes af praktikere og ledelse til at reflektere over, hvad der virker for hvilke målgrupper. Herved kan der skabes et stærkt handlingsfundament for at styrke indsats og effekter heraf. En sådan ny styringstilgang kan være med til at sikre en ledelsesdrevet, dataunderstøttet og fagligt baseret opgaveløsning, således at måling og dokumentation er meningsfuldt for både ledelse og praktikere. Det kræver erkendelser blandt både administratorer og ledere samt praktikere. Administratorer og ledere i den offentlige sektor må overveje nye værktøjer for at skabe en intelligent styring og måling, der ikke bare kontrollerer og begrænser, men stimulerer og faciliterer faglig refleksion og læring. Redskaber skal udformes, så de understøtter den faglige indsats. Når måling giver mening 6

7 Og praktikerne skal erkende, at dokumentation er nødvendig for refleksion og læring af, hvordan indsatsen konstant kan forbedres. Langt de fleste offentligt ansatte praktikere ønsker at gøre deres allerbedste for at hjælpe de brugere, de arbejder med. Dokumentation skal understøtte, at medarbejderne får mulighed for at gøre deres arbejde bedst muligt ved at give dem redskaber til at lære af erfaringer og ved at holde dem ansvarlige for, at deres indsats faktisk gør den tilsigtede forskel for brugerne. Samtidig må politikere og ledere støtte denne refleksion ved ikke at måle uhæmmet, men i stedet nøje samtænke databehov for praktikeres læring med databehov for ledelse og styring, således at der kun anvendes meget få indikatorer. Og at ledelsens databehov opfyldes med data fra praktikerne, så praktikerne ikke skal opleve at bruge mængder af tid på at dokumentere noget, der er fagligt irrelevant og dermed en belastning for deres arbejde. Så måling giver mening. Centrale elementer i resultatbaseret styring Vi identificerer i bogen nogle centrale elementer for at skabe en succesfuld resultatbaseret styringsmodel: 1) Skabelse af ansvarliggørelse og læring 2) Indsatser og ressourcer skal organiseres efter effekter 3) Etablering af klare strategiske mål for hele organisationen 4) Real-time data skal understøtte løbende styring Ad 1) Vi siger med bogen, at resultatbaseret styring grundlæggende har to formål: ansvarliggørelse og læring. De indsamlede data skal anvendes som redskab i en refleksionsbaseret organisationskultur med henblik på en kontinuerlig udvikling af indsatsens effekter for slutbrugerne via konstant refleksion over data mellem ledelse og medarbejder og mellem ansvarlig myndighed og leverandørorganisation. Ad 2) Endvidere påpeger vi i bogen, at indsatser og ressourcer skal organiseres efter effekter. Det kan kun ske, hvis vi har klare effektmål og kender de opnåede effekter samt kobler resultatbaseret styring med en performance-budgetmodel, der kan sikre en effektiv og prioriteret ressourceallokering. Ad 3) Resultatbaseret styring fordrer herved, at organisationens strategiske mål er klare for alle. Det kræver få strategiske mål, hvis effekter er let målbare. Det kræver, at dokumentation af målopfyldelsen sker ud fra de samme indikatorer, der giver mening for både ledelse og medarbejdere. Det kræver, at indikatorerne måler effekter de langsigtede mål for målgruppen, og ikke kun aktiviteter og umiddelbare resultater. Og det kræver en tålmodig, vedvarende, fokuseret indsats. Det er ledelsens ansvar at sikre strategisk klare mål og formidling af disse, så hele organisationen kan handle efter de samme mål. Det er medarbejdernes ansvar at reflektere over egen praksis og lære af den, hvad der virker og ikke virker, for hvilke målgrupper og under hvilke vilkår og forudsætninger. Læring gennem informeret dialog og faglig refleksion. Når måling giver mening 7

8 Ad 4) Endelig hævder vi i bogen, at forudsætningen for at styre efter effekter er, at man har data, der kan understøtte denne styring. Resultatbaseret styring er derfor uløseligt forbundet med at have god og rettidig dokumentation, der kan belyse, hvorvidt de politiske målsætninger nås. Data skal produceres og analyseres løbende, så de understøtter en real-time styring af indsatsen. Herved kan man gå fra performance measurement til performance management. Alle niveauer i den offentlige styringskæde vil have behov for forskellige typer af data. Politikeren, der har brug for et overordnet billede af indsatsens effekt og omkostninger, har et andet informationsbehov end frontmedarbejderen, der skal bruge dem til at overvåge resultater på individniveau. Det er afgørende, at mængden af indikatorer begrænses, hvis man ikke skal ende med at skabe et uhåndterbart system, der skaber en kæmpe dokumentationsbyrde. Bogen konkluderer, at resultatbaseret styring repræsenterer en ny udvikling af New Public Management, hvor det styringsmæssige fokus på de leverede ydelsers effekter for borgerne medfører, at leverandørerne tildeles mere frihed til at lede indsatsen til gengæld for, at de i højere grad bliver holdt ansvarlige af den bevilgende myndighed for de resultater, de leverer. Når måling giver mening 8

9 2. Resultatbaseret styring i Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Af Mette Egelund Fog, kontorchef, Københavns Kommune, Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen I bogen "Når måling giver mening" præsenteres seks danske cases på offentlige organisationer fire ministerier, en styrelse og en kommunal forvaltning der som nogle af de første i Danmark har arbejdet med resultatbaseret styring. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune (KK BIF) er en god case på bogens pointer. KK BIF valgte i 2006 at lade resultatbaseret styring være omdrejningspunktet for forvaltningens styringsmodel. En styring, der i alle elementer forsøger at understøtte et fokus og løbende forbedringer henimod at få flest muligt i beskæftigelse. Forvaltningen bevæger sig på samme tid i et krydsfelt af styringsrelationer mellem stat, kommune og forvaltning, hvor kommunernes indsats på beskæftigelsesområdet er præget af lovgivningsmæssig styring. Fra statens side er der fx som nævnt fastsat omfattende detailkrav til omfanget af og indholdet i aktiviteterne i beskæftigelsesindsatsen. Lovgivningen har nærmest taget karakter af en drejebog for forløbet med en kontanthjælpsmodtager og stiller krav om personlige samtaler med bestemte intervaller, samtaler der skal gennemføres ud fra en dialogguide og følges op af bestemte registreringer i it-systemer. Der er minimumskrav til, hvor ofte, hvor længe og hvor intensivt en kontanthjælpsmodtager skal aktiveres osv. Det styringsmæssige dilemma, som det efterlader forvaltningen med, er, at ressourcerne bliver meget stramt bundet til konkrete, lovpligtige sagsbehandlingsskridt. Midlet bliver målet i sig selv. Det er tilmed en styringsrelation, som er vanskelig at ignorere, fordi kommunernes overholdelse af de lovregulerede detailkrav er en forudsætning for, at de kan modtage statsrefusioner af lovpligtige ydelser som kontanthjælp. Forvaltningens styringsmodel på beskæftigelsesområdet sigter derfor på at tydeliggøre rammer og krav til indsatsen, at synliggøre de frihedsgrader, der naturligvis stadig er til stede til at prioritere i indsatsen, at skabe fælles forventninger og mål for, hvad de frihedsgrader skal bruges til, og at belønne de gode resultater. Styringsmodellen er resultatbaseret styring for at øge det beskæftigelsespolitiske fokus på effekter. Politiske mål og forvaltningens implementering via resultatbaseret styring Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har siden 2006 udpeget årlige strategiske Case: Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 9

10 fokusområder i en samlet beskæftigelsesaftale, som forvaltningen implementerer via tilrettelæggelse af indsatsen. Tre centrale værktøjer i styringsmodellen illustrerer bogens pointe om effektfokus og ansvarliggørelse: 1) Resultatkontrakter et værktøj til at holde fokus på de overordnede effekter i forhold til de politiske fokusområder. 2) Implementeringsaftaler et værktøj til at sikre implementering af de væsentligste indsatser/aktiviteter, der kræves for at skabe forandring i organisationen. 3) Ressourcestyring et værktøj til at understøtte fokus på effekter af indsatsen og fokus på en hurtig vej tilbage til eller ind på arbejdsmarkedet. Ad 1) Resultatkontrakterne indeholder få, men de allermest centrale resultatmål for forvaltningen. Og kontrakten målsætter det enkelte centers bidrag til de overordnede målsætninger. Hvis det er relevant, kan kontrakten også indeholde udvalgte indsats- og udviklingsmål. De faste rammer omkring dette arbejde er økonomien, lovgivningen og de strategiske fokusområder, hvor enhedernes udfoldelsesmuligheder i strategien ligger i at pege på, hvordan centrenes kompetencer, tid, lokaler, samarbejdspartnere og andre ressourcer sættes bedst i spil i forhold til det arbejdsmarked og de ledige, der skal serviceres. I processen sigtes der på at inddrage medarbejderne for at sikre, at de overordnede mål og centrenes bidrag hertil bliver tydelige for hele organisationen. Der er fortsat et stykke vej til, at alle medarbejdere kender deres bidrag og rolle i forhold til de overordnede mål, men der er i 2009 lanceret en række processer, som skal bidrage til mere dialog om dette. Ad 2) Implementeringsaftaler oprettes, når der er et behov for at have flere aktører i spil for at implementere en indsats fra en beskæftigelsesaftale, beskæftigelsesplan eller ny lovgivning, og når der kræves forandringer i organisationen af en vis kompleksitet for at skabe de effekter, der ønskes. Aftalerne er som koncept et dokument, der klart placerer ansvaret for implementering og målsætter processen på tværs af enheder. Konceptet er egentlig udviklet, fordi der er så mange nye initiativer på beskæftigelsesområdet, som kræver samspil, og som ikke kan rummes af kontrakterne, hvis kontrakterne skal være et fokusskabende værktøj. Ad 3) Ressourcer tilføres kommunens fire jobcentre gennem en taxametermodel, hvor den udløsende faktor er antallet af kontanthjælpsmodtagere eller sygedagpengemodtagere, der henvender sig i jobcentret. Gennem taxametermodellen er det lykkedes at opnå en økonomistyring, der dels ændrer ressourceallokeringen, når der sker forskydninger i målgruppen, dels belønner de centre, der skaber hurtige udslusninger. Taxameteret er uafhængigt af, hvor længe den enkelte borger er i forløbet. Det vil sige, at hver gang en ledig kommer i arbejde skabes der større frihedsgrader til at arbejde med den resterende gruppe. Ca. 60% af jobcentrenes økonomi udløses via taxameteret. De andre 40% udgøres af en grundbevilling (ca. 25%) samt en af- Case: Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 10

11 talebaseret bevilling og en resultatbevilling (hhv. ca. 10% og 5%), hvor den sidste er afhængig af jobcentrets evne til at skabe hurtig og varig udslusning til arbejdsmarkedet. Taxameterbevillingen og resultatbevillingen kan ændre sig i løbet af året. De reguleres formelt tre gange årligt, men det er centrenes opgave løbende at følge op på, om der er grund til at tro, at indsatsen skal tilpasses i løbet af året. Inden for den økonomiske ramme kan centrene frit udmønte budgettet i løn, øvrig drift mv. Kun hvis der er tegn til manglende overholdelse af den økonomiske ramme, lovgivningsmæssige forpligtelser eller resultatkontraktens mål, vil centrene opleve, at frihedsgraderne indskrænkes. Tanken bag forvaltningens styringsmodel er, at frihedsgrader økonomisk og fagligt vindes gennem resultater. En forudsætning for en sådan praksis er naturligvis, at der løbende skabes et grundlag for at vurdere, om resultater og indsatser nås som forudsat. Forvaltningen følger månedligt op på status på de centrale resultatområder fra kontrakterne. Det sker i en fast rapportering, der kaldes resultatstatus, hvor resultatmål følges op i sammenhæng med opfølgning på økonomi og lovgivningens krav, således at der skabes et overblik over forvaltningens performance ud fra flere perspektiver. Et væsentligt mål med resultatstatus er at sikre en stillingtagen til, om det er de rigtige strategier, der er valgt for at opnå resultater, og pege ind på eventuelle justeringer i strategien, såfremt resultaterne udebliver. Forvaltningens resultatstatus er efterhånden ved at blive nedbrudt på teamniveau, og det er et centralt element i at få dialogen om resultatskabelse og løbende forbedringer af indsatsen ud og leve i organisationen og i den daglige drift. Refleksion og læring Casen med KK BIF illustrerer bogens pointe om brug af data til refleksion og læring. Case: Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 11

12 3. Anmeldelse af bogen: Når måling giver mening Af Peter Gorm Hansen, adm. direktør, og Torben Buse, konstitueret afdelingschef, KL Hovedbudskabet i bogen Når måling giver mening er klart. Gør det så enkelt, at alle forstår målet, og sørg for, at effekten af indsatsen er det, som måles. Ikke indsatsen selv eller alle mellemregninger. Det er et vigtigt budskab i forhold til alle politiske og administrative ledere i hele den offentlige sektor. Og det er et aktuelt budskab. Det kommer på et tidspunkt, hvor dokumentation er blevet et centralt element i styringen af en efterspørgselsorienteret og mere borgerfokuseret offentlig sektor. Når det sker, er der al mulig grund til at have en klar retning og et klart pejlemærke. Her kommer bogen på et rigtigt tidspunkt. Det er også positivt, at bogen tager fat i en konkretisering af indholdet i Public Management. Det er i den praktiske verden, at en metode skal stå sin prøve. Ikke bare på papiret. Og det lykkes på mange måder godt. Der er rigtig megen god inspiration at hente fra bogen. Performance management er metodisk født i en samfundsmodel, der på flere måder adskiller sig fra den nordiske velfærdsmodel. Først og fremmest ved, at performance management som metode tager afsæt i en resultat- og forskellighedsorienteret kultur, mens velfærdstraditionen i Norden tager afsæt i en fag- og lighedskultur. Den første udfordres af, at den har vanskeligt ved at tackle komplekse og fagligt tværgående problemstillinger og vel ingen steder i verden i praksis har kunnet række over flere administrative niveauer. Den anden udfordres af, at kritiske brugere og borgere ikke vil finde sig i faglige normer eller organisatoriske opdelinger, som ikke gavner deres indsigt i, hvad der foregår, eller ikke har netop deres problem i fokus. Udgangspunktet er derfor for os i Danmark, at der er god grund til omhyggelig omtanke og planlægning, før man med fornuft kan implementere PM-metoder i styringen af den offentlige sektor. I modsat fald er der en latent risiko for, at vi vikler os ind i en overstyret offentlig forvaltning og serviceproduktion, som ingen vil tage ansvar for. Den amerikanske model kan ikke bare kopieres Bogen anerkender, at vi endnu er meget længere fra målet, end vi har lyst til at indrømme i den offentlige sektor. Det svære budskab om enkelthed Performance Management kan hurtigt blive meget komplekst, hvis man ikke tænker sig godt om. Det er ikke nødvendigvis lige så enkelt, som man kan forvente af en metode, hvis hovedbudskab er enkelthed. Anmeldelse: Når måling giver mening 12

13 Flere steder i bogen tænker man, at det trods budskabet om enkelthed og fokusering på effekter, risikerer at blive meget komplekst, når vi bevæger os fra teori til praksis. Det er i og for sig tankevækkende, fordi de to amerikanske guruer, som bogen i høj grad trækker på, for det første understreger, at man kun meningsfyldt kan arbejde med få (og klare) mål ad gangen. For det andet, at det tager lang tid at gennemføre performance management, fordi det er utrolig vigtigt, at de mange medarbejdere, der nødvendigvis berøres direkte af dataregistrering og databrug, skal kunne se sig selv og deres arbejdsmæssige hverdag i et sådant system. Og for det tredje, at det, der skal måles på, er opfyldelsen af effektmål ikke måling af alt mellem himmel og jord. Først når disse betingelser er opfyldt, kan man med fornuft og kraft fastholde, at måling og dokumentation skal finde sted, for ellers kan man ikke vide, om man som institution, forvaltning, kommune eller ministerium er lykkedes med sin virksomhed. Her savner man lidt mere refleksion over, hvordan de fremlagte eksempler står i forhold til de grundlæggende anbefalinger og forudsætninger i performance management. Det er synd. For denne problematik er det afgørende omdrejningspunkt, når man skal udrulle performance management i hverdagen. Bogens styrke er nemlig det empiriske afsæt. Her er rigtig mange interessante bidrag, der skal fungere som illustration af mulighederne i performance management. Eksemplet på beskæftigelsesområdet skal illustrere enkelthed og klarhed i målformuleringen. Det gør det også i nogen grad. Men med til historien hører, at hele beskæftigelsesområdet samtidig er karakteriseret ved en ganske omfattende regel- og processtyring, der næsten er uden sidestykke i andre dele af den offentlige sektor. Det er et eksempel på et område, hvor man grundlæggende har valgt alle typer af styring inklusive performance management. Den kritiske prioritering af, hvad der er vigtigst: resultater i form af effekter (fx at bringe så mange som muligt i aktiv beskæftigelse) eller at krav til proces, metode og organisation er opfyldt, mangler på det pågældende område. Som læser får man imidlertid ikke meget at vide om, hvordan de forskellige typer af styring på beskæftigelsesområdet påvirker hinanden indbyrdes, og ikke mindst er effekten af performance management uomtalt. Lidt af sandheden kommer frem, når vi efterfølgende læser historien om Københavns Kommunes arbejde med performance management. De har netop problemer, fordi de udsættes for alt muligt andet fra staten end performance management en ganske vidtgående central styring. Det kunne have været interessant med en tættere kobling mellem bogens tre historier om beskæftigelsesområdet, integrationsområdet og Københavns Kommunes praksis. To statslige eksempler og en kommune, som skal få det til at hænge sammen. Det burde være en interessant blanding, der tåler en nærmere analyse. Tilgangen kunne have været performance management, men med en lidt mere kritisk indgang til, hvordan metoden kan anvendes. Anmeldelse: Når måling giver mening 13

14 Forskellige interesser er svære at forene i ét mål Tænkningen i performance management er rigtig. Vi skal blive klarere i vores fastsættelse af mål. Og vores mål skal være enkle, så ledelse og medarbejdere forstår det. Diskussionen er ikke ny, men kan ikke gentages for ofte. Hvorfor er det så ikke blevet til noget, når vi jo faktisk har forholdt os til mål gennem ganske mange år? Det er fordi, det er en rigtig svær opgave. Ofte har ministerier svært ved at nå til enighed om effektmålene på alle områder fordi de har forskellige og helt legitime interesser. Og i fald enigheden opnås, vil kompromisset ofte resultere i for mange og for bredt formulerede mål, der i sig selv vil gøre det svært at måle på dem og finde en fornuftig anvendelse i styringen af en effektfuld indsats. Så lander vi i den ikke sjældne situation, at der signaleres enighed om, at alting skal løses på en gang og lynhurtigt. En sådan forventningsdannelse er en katastrofe, hvis ideen er at få en ønsket effekt ud af anstrengelserne. Hvis det fælles udgangspunkt ikke kan skabes, så hjælper selv få mål, en klar prioritering og vægt på effekter ikke meget. Så kommer man ingen vegne: Disse pointer i performance management er nødvendige, men ikke tilstrækkelige betingelser for succesfyldt performance management. Det afgørende er fortsat, at udgangspunktet er anvendeligt. At lovgiver klar udtrykker, hvad det er for effekter, der prioriteres. Det er vel ikke altid, at lovgivningen lever op til de krav? Denne diskussion kunne med fordel være trukket skarpere op i bogen. Man kan let forfalde til for høj en grad af styringsoptimisme, hvis man tror, disse modsætninger kan fjernes via performance management forstået som et stort sammenhængende data- og styringssystem fra ministeriets top til brugerne af den enkelte kommunale institution. Det vil ikke føre langt i praksis. Ray Rist har en meget klar grundsætning om performance management og ledelse, som der bør sættes en tyk streg under. Nemlig, at effekter ikke kan købes eller budgetteres. De skal ledes. Det er derfor effektmålene, der skal binde det hele sammen. Det er ledelserne på de forskellige niveauer og enheder, der med deres valg af organisering, proces og metode skal opnå så god målopfyldelse som muligt. Her ligger en vigtig pointe. Hvis vi vil have effektfuld service og forvaltning og ikke bare skal lande i store datasystemer. Anmeldelse: Når måling giver mening 14

15 Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 4. Replik til KLs anmeldelse Af Nicolaj Ejler, underdirektør, Rambøll Management Consulting Tak for den pæne anmeldelse af vores bog. Vi deler det samme ønske om at sikre en offentlig sektor, der med effektive midler skaber de bedste effekter for borgerne inden for de rammer, der prioriteres til et givet område. Jeg er enig med jer i, at bogens seks caseeksempler er stærke. I efterlyser flere refleksioner om effekter kreeret på caseområderne og en mere kritisk analyse af, hvordan hhv. Arbejdsmarkedsstyrelsen, Integrationsministeriet og Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning ser på lovgivningen og kommunale implementeringsmuligheder. Jeg vil her understrege bogens udsagn om, at alle seks case-organisationer deltager i bogen med en erklæret ydmyghed over for deres arbejde, idet de alle hævder at være på vej i en endnu ufuldendt proces. Alle understregede, at hvis vi ville have best practice-eksempler på nogle, der havde præsteret en succesfuld og afsluttet implementering, ville de ikke deltage. Så vi må skrive en ny bog om 2-3 år med dette fokus. Men jeg vil godt indrømme, at vores tværgående analyse af de seks cases mere er fokuseret på læring om implementering på tværs, end diskrepanser mellem hhv. et statsligt og et kommunalt syn. Lad mig her opridse nogle perspektiver: For at skabe en succesfuld resultatbaseret styringsmodel skal der være en enighed mellem centralt og lokalt niveau om styringsmodellen, og hvad hovedmålene for en indsats er. En sådan enighed skal både eksistere på institutionsniveau, fx mellem et ministerium og en aktør som KL, og på personniveau helt ud til de praktikere, der skal agere i modellen ved via deres praksis at realisere de handlinger, der aggregeret kan føre til de intenderede effekter. Endvidere skal praktikerne inddatere data og bruge data i deres faglige refleksion og læring om, hvordan praksis kan udvikles og styrkes. Jeg er enig med jer i, at megen lovgivning ikke klart udtrykker et målbart effektmål. Det bør lovgivning gøre for at sikre klarhed hele vejen ned gennem styringskæden til praktikerne. Nogle ministerier arbejder som led i deres resultatbaserede styringstilgang intenst med at sikre dette, og det er meget positivt. Tilsvarende foregår der et koordineringsarbejde mellem stat og kommuner fx i regi af dokumentationsprojekter, der skal definere indikatorer på forskellige velfærdsområder. Resultatbaseret styring er vel i en dansk kontekst relevant at drøfte i tre styringsrelationer: 1) Intern styring i en organisation af dens indsatser 2) Relationen mellem en myndighed og dens leverandører (offentlige som private) 3) Relationen mellem stat og kommuner (og regioner) Replik til KLs anmeldelse 15

16 Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Ad 1 og 2: Resultatbaseret styring af en organisation eller en koncern vil ske efter samme principper som den styring, en kommune eller region vil udøve i relation til leverandørorganisationer. Det handler om at definere klare mål og indikatorer for at måle disse. Identificere solide datastrømme for disse indikatorer i et effektivt ledelsesinformationssystem og reflektere over data med henblik på at udvikle og forstærke indsatsen. Få, klare mål, resultatkontrakter med fokus på effekt og ansvarliggørelse er nøgleord i en resultatbaseret styringsoptik. Ad 3: Med den danske velfærdsmodel, hvor en central statslig forvaltning suppleres af et kommunalt og regionalt niveau, der forestår store dele af implementeringen af den borgerrettede service, har styringsrelationen mellem stat og kommuner (regioner) en særlig karakter. Resultatbaseret styring med fokus på effekter bør i styringsrelationen mellem stat og kommuner (regioner) principielt udmøntes med mest mulig frihed til det lokale niveau til at tilrettelægge indsatsen, mens det lokale niveau samtidig holdes ansvarligt af det statslige niveau for de leverede resultater. Dette principielle standpunkt udfordres i den virkelige verden: Dels skaber en række enkeltsager om kommunal eller regional praksis et nationalt politisk pres for indgreb i det lokale råderum via lovgivning og præciseringer af bestemmelser for praksis. Dels har staten en rolle som videngenerator, der sikrer produktion af viden om tilgange, redskaber og metoder med særligt effektfulde virkninger for målgrupper. Denne viden formidles i forskellige reguleringsmodeller med varieret intensitet af indgreb i lokalt råderum for at sikre ensartet høj kvalitet og effekt. Argumenter for denne statslige intervention er opfyldelse af minimumsstandarder som intenderet i loven, herunder retssikkerhed (alle skal have adgang til samme minimumskvalitet), og et ønske om at opnå de mest gunstige effekter ved brug af tilgange, redskaber og metoder, der har vist sig særligt virkningsfulde. Udfordringen for styringsrelationen mellem stat og kommuner (regioner) er at sikre et strategisk perspektiv, således at styringsmodellen på hvert enkelt ministerområde ikke bare sker inkrementelt med en stadig tilvækst af regulering efter enhver opstået enkeltsag. En styringsmodel bør afspejle karakteren af lovgivningens effektmål, viden om særligt effektfulde tilgange, redskaber og metoder på feltet, hidtidige kommunale og regionale resultater, sektorområdets særlige karakter mv., således at specifikke styringsmodeller har en strategisk forankring i mål for opnåelse af givne effekter på det konkrete område. Jeg har ikke principielle indvendinger mod, at et datasystem til at levere viden om indsatsen og dens resultater går hele vejen fra et kommunalt sagsbehandlingssystem og op til de data, ministeren modtager løbende på sit bord. Jeg har omvendt heller ikke principielle holdninger til, at det er nødvendigt med et sådant system. Casen fra Arbejdsmarkedsstyrelsens viser vel, at det er godt med data, alle kan benytte og være enige om, fordi det kvalificerer dialogens faglige indhold. Men selv dette system er ikke forankret i Replik til KLs anmeldelse 16

17 sagsbehandlingssystemer, så det er ikke den eneste vej, og den vil være særdeles omfattende at gå. Hvis den virker, vil den dog være effektiv. Det kan evt. overvejes at gennemføre et antal pilotprojekter på udvalgte områder udvalgt af KL, (Danske Regioner) og et ministerium med det formål at etablere erfaringer med modeller, hvor kommuner (og regioner) gives frihed til implementering under ansvar over for en ministeriel tiltrådt resultatbaseret styringsmodel med klart definerede effektmål og konsekvenser for manglende målopfyldelse. Sådanne pilotprojekter vil måske kunne vise vejen til at etablere en effektiv balance mellem klare effektmål og kommunal frihed til at implementere disse med klart formulerede konsekvenser for de kommuner, der så ikke lever op til målene. Jeg er nemlig helt enig i, at effekter ikke kan købes, men skal ledes frem. Som vi siger i bogen: Det er ikke "What you measure, get's done". Det er "What you manage, get's done". En organisation kan have nok så mange mål, men hvis ledelsen ikke har fokus på dem, forvitrer de og bliver ikke konstituerende for organisationens virke. Men de mål, ledelsen har konstant fokus på, vil få organisationens opmærksomhed og indsats. Så ja, giv os få, klare, målbare effektmål, og ledere, der leder efter disse mål. Hele vejen gennem styringskæden. Så skal vi nok se kvalitet og effekter. PM KL artikel kommentar til KL anmeldelse 17

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

PERFORMANCE MANAGEMENT

PERFORMANCE MANAGEMENT PERFORMANCE MANAGEMENT 01 05 04 06 03 Performance Management 01 Hvad er performance management og hvorfor bruge det? 03 Dokumentation og indikatorer 04 Ledelsesopgaven 02 Forandringsteori som redskab 02

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Forløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten

Forløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten Forløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten Indledning en del af PLUS Erfarne ledere i staten er en del af det samlede Program for Ledelsesudvikling i Staten (PLUS), der har som mål at øge ledelseskvaliteten

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.

Læs mere

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983. Mødrehjælpen En frivillig social organisation fra 1983. Rådgivning af sårbare og udsatte børnefamilier - social, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og sundhed. Fortaler for sårbare og udsatte børnefamilier.

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation

Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation Enhed Dagtilbud Sagsnr. Doknr. 473257 Dato 10-08-2017 Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation Baggrund og formål Langt størstedelen af det pædagogiske personale, ledere og

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Det politiske partnerskab om beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Lone Englund Stjer, KL Arbejdsmarked og Erhverv Den 27. februar 2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Indhold side. Formål... 3

Indhold side. Formål... 3 God økonomistyring 2 Indhold side Formål... 3 Styringskultur... 4 Økonomisk ansvarlighed og helhedssyn... 4 Vi stiller spørgsmål og søger forklaring... 5 Vi er altid på omkostningsjagt... 5 Styringsmål...

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

EFFEKT OG MÅLSTYRING I EN UDDANNELSESKONTEKST STEFFEN BOHNI

EFFEKT OG MÅLSTYRING I EN UDDANNELSESKONTEKST STEFFEN BOHNI EFFEKT OG MÅLSTYRING I EN UDDANNELSESKONTEKST STEFFEN BOHNI DAGSORDEN Hvorfor arbejde med effekt og målstyring i uddannelsesopgaven? Lidt teori Hvordan kan det gøres? Lidt praktik HVORFOR ARBEJDE MED EFFEKT

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsudfordringer og -anbefalinger Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene

Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene Bilag 8.7.2010 Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene 1. Indledning Dagtilbuddene på 0 til 5 års området har gennem de senere år oplevet et

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Eva Sørensen Roskilde Universitet Eva Sørensen Roskilde Universitet Den danske samfundsmodel er udfordret indefra og udefra En ny model for samfundsstyring er på vej, der tager afsæt i, at dem offentlige sektor og samfundets mange aktører

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

1. Hvad er intern forenkling?

1. Hvad er intern forenkling? Hvad er intern forenkling? Det er vigtigt, at kommunen har et fælles svar på dette spørgsmål, når de går i gang med at forenkle egne regler og procedurer. Ellers risikerer man, at arbejdet trækker i forskellige

Læs mere

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Høringssvar fra LO og FTF vedr. forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

Høringssvar fra LO og FTF vedr. forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen Den 16. oktober 2014 Høringssvar fra LO og FTF vedr. forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. LO og FTF kvitterer for modtagelsen af udkastet til forslag til lov

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter

Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter Baggrund Der er et muligheds-vindue i forlængelse af det fokus på offentlig ledelse og styring, som

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere