Referat fra møde i Branchepanelet for luftfart den 12. november 2015

Transkript

1 Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax njo@tbst.dk Referat Referat fra møde i Branchepanelet for luftfart den 12. november 2015 Deltagere - Patrick Ky, EASA - Per Henriksen, DI - Steen Halvorsen, Naviair - Thilde Waast, FPU - Tonny Henriksen, KDA - René Høgh Jensen, Billund Lufthavn - Lars Andersen, SAS - Peter Høgsberg, DANSAM - Dan Banja, Erhvervsflyvernes Sammenslutning - Jesper Rasmussen, Trafik- og Byggestyrelsen - Keld Ludvigsen, Trafik- og Byggestyrelsen - Lise Aaen Kobberholm, Trafik- og Byggestyrelsen - Michael Dela, Trafik- og Byggestyrelsen - Jens Erik Ditlevsen, Trafik- og Byggestyrelsen - Dorthe Laursen, Trafik- og Byggestyrelsen - Tine Færch Jørgensen, Trafik- og Byggestyrelsen - Nikolas Jørgensen, Trafik- og Byggestyrelsen (ref.) Afbud - Kristian Durhuus, Københavns Lufthavne A/S Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen Lars Andersen ønskede, at drøfte det benchmark-studie, som Integra har udarbejdet for de norske luftfartsmyndigheder. Det blev besluttet, at studiet kommer på dagordenen på det første møde i Branchepanelet i Side 1 (5)

2 Herefter blev dagsordenen godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde i Branchepanelet for Luftfart den 16. september 2015 Referatet fra mødet den 16. september blev godkendt uden bemærkninger. 3. Udviklingen for gebyrsatser for Trafik- og Byggestyrelsen ydelser på luftfartsområdet 2015 Dorthe Laursen indledte drøftelsen med at gennemgå gebyrbekendtgørelsen for 2016 og fortælle om omkostningsudviklingen for gebyrog afgiftsområderne for civil luftfart. Per Henriksen spurgte ind til de kalkulatoriske poster (moms m.v.), der lægges på gebyrsatserne. Dorthe Laursen forklarede, at Trafik- og Byggestyrelsen ikke kan undgå at indregne kalkulatoriske poster, da gebyrfastsættelsen sker efter de statslige regler på området, der fastsætter, at det skal indregnes. Tonny Henriksen ville vide, hvorfor gebyret for førstegangsudstedelse af certifikat til ikke-erhvervsmæssigt pilotcertifikat er steget. Forklaringen er, at styrelsen skal have dækket sine udgifter på området og gebyrerne vedr. pilotcertifikater slås sammen for at styrke robustheden i gebyrsatsen ved at øge antallet, da det er de samme faglige opgaver. Satsen har således ikke afspejlet det rette omkostningsniveau. Lars Andersen ville vide, hvordan enhedsomkostningerne udvikler sig. Dorthe Laursen gennemgik udviklingen i de samlede omkostninger for gebyrer efter regning, for de faste gebyrer og henviste i øvrigt til, at gebyrsatserne afspejler omkostningsniveauet. Hvad angår tilsynsomkostningerne svarede hun, at der på nuværende tidspunkt kun kan opgøres omkostninger for den samlede tilsynsindsats. Styrelsen arbejder på at kunne følge op på tilsynene på lavere niveau i fremtiden. Dog skal styrelsen være sikker på, at en opgørelse af enhedsomkostninger viser det korrekte billede. Herefter fulgte en drøftelse af, hvorvidt omkostningerne er steget i takt med, at flere og flere opgaver overgår fra de nationale til de europæiske myndigheder. Dette er en af konklusionerne i den Integrarapport, der vil blive drøftet ved næste møde. Endelig kvitterede Per Henriksen for den øgede transparens, hvilket er en positiv udvikling i forhold til SLV, og Lars Andersen satte pris på styrelsens fokus på forenkling på gebyrområdet. Side 2 (5)

3 4. Orientering om arbejdet i arbejdsgruppen om social dumping i luftfart Keld Ludvigsen fortalte om arbejdet i arbejdsgruppen om social dumping. En af fordelene ved gruppen er, at der sker en god informationsdeling på møderne, da de enkelte medlemmer opsamler informationer fra forskellige kanaler. Yderligere kunne Keld fortælle, at regeringsskiftet ikke har ledt til ændringer i målsætningerne, men fokus på nye midler. Således er det stadig målsætning at sikre gode vilkår for de ansatte, men via en europæisk løsning frem for en national løsning. Lars Andersen bemærkede hertil, at Kommissionens formuleringer i det udkast til en Luftfartspakke, som har cirkuleret de sidste par uger, er for vage. Det næste møde i gruppen vil finde sted, når Kommissionen har offentliggjort Luftfartspakken. 5. Status på ICAO's klimatiltag Jens Erik Ditlevsen fortalte om de tiltag, der er iværksat for at regulere klima i international luftfart (oplæg er vedhæftet). Centralt står udviklingen af en model med markedsbaserede virkemidler. Per Henriksen ville gerne vide, hvor pengene fra en sådan model vil ende. Svaret er, at pengene vil blive flyttet til klimatiltag i u-landene. Tonny Henriksen ville vide om tiltagene omhandler al luftfart. Svaret hertil er, at det kun er international luftfart, der vil blive reguleret. Nationalt kan vi stille vores egne regler inden for rammerne af EUretten. Per Henriksen pegede på, at man kan ende med et administrativt tungt system, og at der vil være lande, som ikke vil kunne løfte opgaven. Endelig blev den amerikanske position samt Japans tilgang til emnet drøftet. Konklusion er, at i ICAO-regi, er de to lande venner, men at de to lande på nogle punkter ikke er enige med europæerne. Der kan være en risiko for, at europæerne bliver marginaliseret i de forhandlinger, der foregår i ICAO-regi, hvilket også var tilfældet ved generalforsamlingen i Der synes dog at være en lidt større realisme fra Kommissionens side denne gang. Side 3 (5)

4 6. Plan for Trafik- og Byggestyrelsens håndtering af securityområdet 7. Aktuelle sager 8. Besøg af Patrick Ky, adm. direktør for EASA a) The future role of EASA Patrick Ky fortalte, at han i sin tid som direktør for EASA har haft fokus på fire nøglepunkter: Regeludvikling: fokus på processen som en medvirkende årsag til EU-reglernes kompleksitet. I forlængelse heraf fortalte Ky, at han havde opløst EASAs Rule Making Directorate, da han trådte til, da enheden så regeludvikling som et mål i sig selv. Lige markedsbetingelser: Ky pegede på, at mangel på en harmoniseret tilgang til luftfart på tværs af landegrænserne i EU leder til ulige markedsbetingelser. I forlængelse heraf ønsker Ky, at styrke en ens fortolkning af reglerne gennem at udbrede best practice, informationsdeling og løbende evalueringer. Simplificering af GA reglerne Fremme performancebaserede regler: der skal være færre preskriptive regler og ansvaret for sikkerheden skal ud til virksomhederne. Gennemførelsen af de fire punkter kræver en kulturforandring i EASA. Især blandt inspektørerne. Endvidere talte Ky om den kommende revision af EASAs grundforordning, der skal sikre, at agenturet kan løfte sin opgave i de kommende 10 år. Dan Banja ønskede, at EASA adskiller privat og professionel GA. Ky anerkendte, at det er en væsentlig diskussion, men påpegede samtidig, at det ikke er en diskussion, der bliver taget i forbindelse med revisionen af grundforordningen. Side 4 (5)

5 b) New Business Models and Safety Lars Andersen påpegede, at der findes nye forretningsmodeller, der i sin natur strider mod flyvesikkerhed. Han pegede fx på Ryanair og det forhold, at personalet kun lønnes, når det flyver. Ky svarede hertil, at der ikke er påvist en sammenhæng mellem ansættelsesforhold og sikkerhed. Thilde Waast bemærkede hertil, at når selskaberne flytter rundt på deres baser stiger problemerne med fatique, da personalet skal rejse langt for at kunne møde på arbejde. Dette kalder på nye regler. Endvidere pegede hun på, at pay-to-fly ordninger udgør en trussel mod flyvesikkerheden. Ky havde ingen bemærkninger til den første betragtning, men sagde i forhold til pay-to-fly ordningerne, at han ikke så disse som problematiske i udgangspunktet. Dog ville han gerne se nærmere på, hvorvidt at det forhold, at piloter i pay-to-fly ordningerne mister flyvetid ved fatique og sygdom, påvirker sikkerheden negativt. c) Performance Based Regulation d) Safety Management Systems Side 5 (5)