Overblik med jordforbindelse

Transkript

1 NATUR MILJØ VIDENSKAB NATUR MILJØ VIDENSKAB JAs medlemmer er studerende, bachelorer og kandidater inden for jordbrugsvidenskab, naturforvaltning, miljø, energi, ressourceøkonomi, fysisk planlægning, byplanlægning, bioteknologi og fødevarer med funktioner som administration, forskning, undervisning, rådgivning og ledelse. Overblik med jordforbindelse ÅRSBERETNING 2008 INTERVIEW: MICHAEL HOLMBOE BANG REDAKTION: MARIANNE TINGGAARD TRYK: ELBO GRAFISK AS OKTOBER 2008 JA Emdrupvej 28A 2100 København Ø Tlf

2 JA til balance og tempo FOTO: CLAUS BOESEN De studerendes stemme Forbindelsen til LIFE er bl.a. sikret gennem en studenterrepræsentant i JAs bestyrelse, og han bliver mødt med lydhørhed FOTO: PIA RINDOM Hellere lille og vågen end stor og Vi er den lille forening med de korte beslutningsveje, og vi skal derfor være hurtige til at reagere. På sidste års repræsentantskabsmøde besluttede vi at korte vores navn ned fra Jordbrugsakademikerne til JA. Navnet er mundret, kort og positivt: Vi siger JA til og er selvfølgelig det naturlige valg. Det korte navn forpligter. Der er forventninger om en klarere profil og en stærkere markedsføring af foreningen såvel som af de kompetencer, medlemmerne af JA står for. Dét har vi ikke nået i det forløbne år. Energien har i højere grad været brugt på at kridte banen op og sørge for, at rammerne for medlemsbetjeningen fungerede. Det har betydet store beslutninger om omstrukturering af sekretariatet, nye folk i ledelsen og klare linjer for såvel medarbejdere som folkevalgte. Vi ved nu, hvor banen er - nu skal vi til at spille på den for alvor. Vi er klar med en sekretariatsstruktur, der sikrer sammenhæng mellem det, vi vil, og det vi gør. Vi har samtidig brugt en del tid på at definere vore kompetencer, og vi er derfor også parate til at præsentere vore forcer i de sammenhænge, samfundet kan bruge os, og til at markere, at vi fra JA har noget særligt at byde på. Vores størrelse betyder imidlertid, at vi ikke har ressourcerne til et stort stand by apparat eller en bestyrelse, der kan arbejde fuldtids på at profilere foreningen. Det indebærer, at vi skal lære at udvælge vore mål og kampe og satse på dém - uden at fortryde de fravalg, det medfører. Det er ikke det samme, som at vi skal være tandløse - blot realistiske i forhold til, hvad vi kan løfte og magter at nå. Som I kan læse i årsberetningen, så siger vi JA til: at lade vejen fra ønske til handling være kort at agere fagligt, professionelt og med passion for det jordbrugsfaglige område at lytte til medlemmernes behov at give den rigtige service - med afstemte forventninger at arbejde med respekt for økonomien at holde tæt kontakt til de studerende ved KU LIFE og AU DJF at huske ansvarlighed for sekretariatets ansatte at søge styrken via samarbejde med andre AC-organisationer at fremtidssikre vores forening Kort sagt: JA er det naturlige valg - også for dig og mig. Kirsten Holst Formand for JA Når andre fagforeninger stadig oftere forsøger at markedsføre sig over de studerende på KU LIFE, er det nyttigt, at JAs bestyrelse har direkte adgang til at holde sig orienteret om aktiviteterne og stemningen. - Jeg har fingeren på pulsen, siger Søren Thiis Heide, studentermedlem i JAs bestyrelse. - Det betyder fx, at jeg kan holde bestyrelsen orienteret om de studerendes ønsker, om udviklingen på LIFE og om andre fagforeningers aktiviteter. Og jeg kan naturligvis også omvendt fortælle mine medstuderende om arbejdet i JA. - Alene det faktum, at vi har en repræsentant i bestyrelsen, siger noget om det nære og mere personlige forhold, der er mellem foreningen og de studerende, påpeger Søren Thiis Heide. Aktiv studenterpolitik For de LIFE-studerendes repræsentant er bestyrelsesarbejdet en vigtig indgang til»studenterpolitik på et højere plan«, som han udtrykker det. - Alene det at lytte til diskussionerne giver mig et indblik i, hvor meget der skal tages højde for, når beslutningerne skal træffes. Det giver erfaringer, jeg kan tage med tilbage til universitetet, forklarer Søren Thiis Heide. - Det er nyttigt for os studerende at have en direkte kontakt til foreningsmedlemmer, som er på et andet livsplan. Nogle mennesker, der er i job, og som reagerer på udfordringerne på et bredere grundlag. Den proces lærer jeg meget af. - Den anden vej rundt fortæller jeg om de studerendes holdninger. På LIFE kan vore behov skifte fra år til år, og det har betydning for profileringen af JA på LIFE - ikke mindst i forbindelse med arrangementer på stedet. - Jeg er selv biotek-studerende, og det fag er jo nyt - også for de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Så her har jeg en ekstra opgave med at fungere som fagets stemme, fastslår Søren Thiis Heide. Bæredygtige rusture Kontakten mellem JA og de studerende på LIFE får i øvrigt en god begyndelse. FB (Foreningen af Biologi-Bioteknologistuderende) og FN (Foreningen af Naturressourcestuderende) arrangerer hvert år tre bæredygtige rusture - med indkøb i lokal - området, et minimum af transport, økologiske råvarer, indsamling af emballage til genbrug eller pant og energibesparelser, hvor det er muligt. - Som det er lige nu, er det dyrere at arrangere en bæredygtig rustur end en almindelig rustur, men den merudgift har JA valgt at betale. Det betyder med andre ord, at JA er årsag til, at de studerende har råd til at lave bæredygtige rusture. Det er noget, de studerende er meget glade for, og det fortæller de deres omverden, beretter studenterrepræsentanten, som i øvrigt kan glæde sig over, at han oplever stor lydhørhed i JAs bestyrelse: - Der er interesse for at kende til de studerendes holdninger, og de andre bestyrelsesmedlemmer tager godt imod, hvad jeg har at sige. 2 3

3 FOTO: CLAUS BOESEN JAs bestyrelse samlet ved sekretariatet på Emdrupvej. Fra venstre Bo A. Kiersgaard, Eigil E. Andersen, Kirsten Holst, Martin L. Thysen, Bo Holm Kristensen (blå T-shirt), der er suppleant for Profiludvalgets formand Niels Bruun de Neergaard, Hans-Henrik Jørgensen, Søren Thiis Heide og Kern Lærkholm Petersen. Klar til en mere offensiv rolle Kirsten Holst havde egentlig regnet med et år, hvor JA-formandskabet ville være i centrum med bl.a. udadrettede initiativer, men det blev arbejdet med det fælles sekretariat, der vejede tungest. Og det var ikke bare nødvendigt - det var også nyttigt Da agronom og souschef ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, Kirsten Holst, overtog formandsposten i JA i november 2007, var det som et helt nyt ansigt i den sammenhæng. Den nye formand var så at sige ikke rekrutteret indefra. - Jeg kom helt udefra, så jeg skulle først og fremmest lære banen at kende. Det handlede om at udbygge mit netværk og sætte mig ind i bl.a. samarbejdsrelationer. Jeg er jo rundet af en bondekultur, hvor de skiftende sæsoner sætter rammen, og derfor er det naturligt for mig at lære rytmen - også i en organisation, forklarer Kirsten Holst. Hun havde ambitioner om for alvor at tage fat på de JA-relaterede opgaver, ikke mindst skulle der sættes skub i arbejdet med profileringen. Den side af sagen måtte imidlertid vente lidt. For det stod hurtigt klart, at der skulle skabes de rigtige rammer for det fælles sekretariat - en forudsætning for andre og mere visionære opgaver. - Man kan sige, at det var et arvestykke, der havnede hos mig, da Tandlægernes Nye Landsforening (TNL) besluttede at forlade fællesskabet. Pludselig havde jeg den højeste anciennitet og måtte dermed varetage ansvaret for sekretariatet, siger JA-formanden. TNL siger farvel til det fælles sekretariat pr. 31. december, så næste år har JA kun sel- skab af Den Danske Dyrlægeforening. Sekretariatet betjener også Danske Skov- og Landskabsingeniører. Enkle, men ikke sjove valg I kisten med arvegods lå også en konsulentrapport, der i kontante vendinger gjorde op med bl.a. den hidtidige sideordnede ledelsesstruktur i sekretariatet. Rapportens anbefalinger førte i årets løb til et skift på direktørposten: Først med chefen for Kommunikationsafdelingen Børge Jørgensen som konstitueret - og senere med ansættelse af Ann-Margret Duus Jensen, der kom udefra. - Strukturen var simpelt hen ikke god nok, så der var behov for at arbejde på de indre linjer, påpeger Kirsten Holst. I det forløb kunne hun støtte sig til kon - sulentrapporten, der indeholdt nogle klare konklusioner og udpegede vigtige, fremadrettede indsatsområder. - Så egentlig stod vi over for nogle enkle valg og beslutninger, men det er jo ikke altid lige sjovt at stå i spidsen for en proces, der griber dybt ind i folks hverdag. Fx måtte vi jo som bekendt sige tak for samarbejdet til direktøren. - Når det er sagt, kan jeg konstatere, at vi har været gennem en god og nødvendig proces. Vi står nu med en organisation, der er JA har lanceret sin nye hjemmeside, der i øvrigt er opbygget i samspil med sekretariatets øvrige it-faciliteter som medlemsregister og økonomistyring. Alt sammen baseret på samme konsol som sekretariatets øvrige foreninger - Den Danske Dyrlægeforening samt Danske Skov- og Landskabsingeniører. Det seneste halvandet års arbejde har været præget af at udvikle denne nye hjemmesideplatform for sekretariatsfællesskabets medlemsforeninger. Lige til det sidste har dette udviklingsarbejde været udfordret af en række tekniske problemer i forbindelse med implementeringen af de moduler, der skal sikre et samspil mellem hjemmeside og det nye medlemssystem. Men anstrengelserne kommer til at bære frugt. Som nævnt giver den nye it-arkitektur (hjemmeside i kombination med medlemssystem) mulighed for, at det enkelte medlem selv kan trække en række serviceoplysninger. Desuden vil der med den nye hjemmeside være mulighed for at udvikle og tilbyde en række services og interaktive funktioner - fx blogs og dokumentdeling. 4 5

4 mere offensiv rolle klar til de kommende opgaver. Og jeg ved, hvad organisationen kan, og hvilke udviklingstendenser den rummer. Det har jeg fået helt ind under huden. Det har også hjulpet mig me get, at jeg er forkælet med en bestyrelse, der har givet mig utrolig opbakning, fastslår Kirsten Holst. Mere offensiv rolle Kirsten Holst har med stor tilfredshed overtaget en af de faste formandsopgaver: Ud - arbejdelse af lederen til Jord og Viden. Formanden er tydeligvis glad for at have et udstillingsvindue over for medlemmerne. - Jeg nyder meget at skrive den, siger hun. Alle udstillingsvinduer er vigtige, når formand og forening for alvor skal kaste sig over en opgave, der egentlig har stået på programmet i lang tid: Profileringen af jordbrugsakademikerne. - Vi har ikke været gode nok til at udnytte mulighederne. Nu er holdet imidlertid sat, så vi er rustet til at gøre noget ved sagen, lover Kirsten Holst. Foreningen har allerede været aktiv i forbindelse med indspil til de nye uddannelser i Århus, og når det handler om at fastholde og styrke kontakten til de studerende - bl.a. gennem ansættelse af en ambassadør på hhv. KU LIFE og AU DJF. Formanden lægger desuden stor vægt på en mere offensiv rolle, bl.a. når det gælder debatten om det åbne land, landskabsforvaltning og Natura Jordbrugsakademikere har den faglige platform, der skal til, og er ifølge deres formand i en rigtig god position: Arbejdsfeltet handler meget ofte om noget, der af de fleste opleves som vigtigt og positivt. Det gælder ikke mindst landskabspleje og -forvaltning. - Det kan undre, at vi ikke altid har brugt vore faglige ressourcer til at være med til at sætte den offentlige dagsorden. Jeg tror, det hænger sammen med en kultur, hvor vi opfatter os selv som en slags embedsmænd, der skal være gode til at fodre folkevalgte med fakta og analyser. Det er vi også rigtig gode til, men i dag er der ingen grund til at begrænse sig til det. Tværtimod, påpeger Kirsten Holst. Økonomien kom sikkert i hus Generelt kan formanden glæde sig over JAs stabile økonomi, hvor der også er kommet styr på budgetopfølgningerne efter problemer Medlemsudviklingen JA netværk Fra 2007 til 2008 er antal lønmodtagermedlemmer steget fra til 3.462, hvorimod antallet af selvstændigt erhvervsdrivende er faldet fra 236 til 224. I samme periode er an tallet af ledige i fortsættelse af de tidligere år faldet fra 247 til 215. Samlet betyder det, at antal erhvervsaktive i modsætning til de foregående år er faldet en anelse det seneste år fra til I begyndelsen af 2008 var det samlede medlemstal 5.399, hvilket er 40 medlemmer færre end året før. Igen er årsagen faldende antal studentermedlemmer pga. af færre studerende på KU LIFE. Hvad angår de beskæftigede, er det fortsat tendensen, at der er flere og flere, som finder arbejde i den private sektor Erhvervsaktive Studerende Pensionister Landskabsarkitekternes Forening Dansk Agronomforening Danske Forstkandidaters Forening Dansk Hortonomforening Økologisk Forum Biotek-Netværket KlubHort.dk Landskabsforvaltnings-netværket Netværk for Haveentusiaster Netværk for Projektledere Medicinalnetværket Ph.D.-Foreningen Følg med i netværkenes egne arrangementer på > Arrangementer. med de gamle økonomisystemer og en meget langsom overgang til et nyt, fælles system. - Nu er der overblik, og det giver trygge rammer, siger hun. Kirsten Holst kan erklære perioden med manglende overblik over budgetsituationen for overstået, og hun kan med tilfredshed konstatere, at økonomien har overlevet: Almindelig sund fornuft og et blad, der er økonomisk godt kørende, var de elementer, som satte foreningen i stand til at styre uden om økonomisk uvejr. - Heldigvis har vi fået vores edb til at køre, så vi nu igen har konkret budgetviden, og vi har også fået hjemmesiden moderniseret. - Når alt det er sagt, er det min holdning, at det ikke er mig, der skal sidde og styre JA. Jeg forudser en langt mere aktiv rolle til vo - res repræsentantskab, der skal være med til at lægge linjerne. Min rolle skal være at samle trådene i en åben og klar dialog. Og det er jeg sikker på vil lykkes med de traditioner, vi har i foreningen, spår Kirsten Holst, der bestemt ikke fortryder, at hun påtog sig hvervet - selv om det første år altså ikke helt er gået som forventet.»sjovt, spændende og med et stort ansvar«. Sådan lyder ordene, der efter hendes mening bedst beskriver formandsjobbet. Erhvervsaktive 6 Pensionister 7

5 Aftaler i hus efter positivt forløb Sagen er Jord og Videns serie om rettigheder og pligter har i beretningsåret været omkring følgende emner: Forårets overenskomster blev til i så god en atmosfære, at der ikke var mange knaster at file på Hvis du får en advarsel som privatansat Hvis du er meget tæt på en advarsel - som offentligt ansat Når din arbejdsplads bliver solgt eller fusioneret Direktørkontrakter: Pas på den»lille«forskel Udset til afskedigelse Arbejder du freelance - som ansat eller selvstændig En arbejdsplads, der forsvandt Artiklerne kan findes vha. titlen i Jord og Videns artikeldatabase på Forhandlingsudvalget har - ikke overraskende - koncentreret kræfterne om indgåelsen af nye overenskomster. Årets tema var løn, løn og atter løn. - Vi havde forholdsvis lette forhandlinger, og - hvad der er endnu vigtigere - vi fik resultater, som vi kan være godt tilfredse med, fastslår Forhandlingsudvalgets formand Martin L. Thysen. - Forhandlingerne på det statslige område mellem organisationerne under Akademikernes Centralorganisation (AC) og Finansministeriet var fra begyndelsen præget af stor politisk interesse, og allerede den 20. februar kom vore aftaler på plads. Her blev resultatet de berømte 12,8 pct. fordelt over tre år. - På det kommunale og det regionale område var der lange og seje forhandlinger, og stridspunktet var lønrammen på 12,8 pct. AC og de kommunale arbejdsgivere blev dog enige om en ny treårig overenskomst den 26. februar, og den 1. marts indgik KL og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) et samlet forlig. Derved blev konfliktvarslet pr. 1. april for vore medlemmer afblæst. - Vi er godt tilfredse med resultaterne, og JAs eget specielle krav om rådighedstillæg til alle administrativt ansatte akademikere i kommunerne blev indfriet, ligesom der blev op - nået øget beskyttelse af tillidsrepræsentanterne, siger Martin L. Thysen og føjer til: - Denne overenskomst opererer også med begrebet plustid, og det er vi principielt ikke begejstrede for. Men vi erkender, at det for nogle kan blive en kærkommen mulighed for at få betaling for de timer, som de alligevel arbejder ekstra. Privatområdet Den tredje overenskomstopgave i regi af Forhandlingsudvalget var på konsulentområdet, og i år foregik forhandlingerne i en så positiv atmosfære, at der blev indgået forlig mellem JA og Dansk Landbrug allerede den 18. februar. Parterne var enige om, at den hidtidige aftale havde fungeret hensigtsmæssigt, og i år blev der således tale om en vedligeholdelsesaftale med en ramme på 13,52 pct. inklusive to ekstra feriefridage. - Vi forhandlede på et tidspunkt, hvor de offentlige aftaler ikke var kendt, og det er usædvanligt. Alligevel fik vi et godt resultat, og det synes medlemmerne åbenbart også. I hvert fald var der massiv opbakning ved urafstemningen, påpeger udvalgsformanden, der også kalder resultatet af overenskomstfornyelsen mellem JA og Praktiserende Landskabsarkitekters Råd for»rigtigt godt«. Bedre betjening Martin L. Thysen og udvalget har konstateret, at ikke alle medlemmer har været lige tilfredse med sekretariatets bistand i det forløbne år. - Det er tydeligt, at sekretariatet har været presset. Det har desværre betydet, at nogle medlemmer ikke har haft en positiv oplevelse af rådgivningen, erkender han. - Heldigvis er det mit klare indtryk, at tingene nu kører - med opprioritering af betjeningen generelt og med særligt fokus på det kommunale område, og jeg synes, der er kommet ro på med omstruktureringen på ledelsesniveau. I udvalget er vi meget opmærksomme på, om medlemsbetjeningen fungerer ordentligt, og dét regner jeg med er tilfældet fremover, betoner udvalgsformanden. Synergi Forhandlingsudvalget arrangerer desuden et årligt kursus i lønforhandling - i år midt i november tre forskellige steder i landet - samt den årlige konference for tillidsrepræsentanter. Begge dele i samarbejde med Dyrlægeforeningen. - I den sammenhæng oplever vi for alvor, hvor gavnligt det kan være med forskellige tilgange til sagerne. Vi har stort udbytte af hinandens erfaringer, vi har en rigtig god dialog, og vi oplever synergi til gavn for medlemmerne, slutter Martin L. Thysen. Succes med fyraftensmøder Medlemmerne har taget godt imod Kompetenceudvalgets arrangementer, og især stresshåndtering er blevet budt velkommen Formanden for Kompetenceudvalget, Kern Lærkholm Petersen, kan se tilbage på et år, hvor især tre områder har fyldt meget. - Det er tydeligt, at rigtig mange medlemmer har været glade for vore fyraftensmøder. Søgningen har været stor alle steder i landet, og flere har efterlyst opfølgninger. Så vi fortsætter med arrangementerne, fortæller han og uddyber: - Blandt emnerne har stress været vigtig. Repræsentantskabet har efterlyst initiativer i den forbindelse, og da stress jo i vidt omfang handler om vore kompetencer til at håndtere opgaverne, er det naturligt, at udvalget har taget sig af den problemstilling. Det sker bl.a. netop her i efteråret 2008 i et samarbejde med Copenhagen Coaching Center. Som noget nyt har vi desuden etableret et tilbud om personlig coaching til de medlemmer, der ønsker det. Strategisk kompetenceplan Kompetenceudvalget har også udarbejdet et nyt værktøj: En strategisk kompetenceplan i form af et skema på nettet, der strukturerer de forskellige medlemstilbud efter kandidaternes alder. Det skal ske på følgende fem niveauer: Studerende/unge/relativt nyuddannede Yngre på vej frem Erhvervsaktive i alderen Erhvervsaktive 50+ Tættere og tæt på pensionen årig Det handler om at afdække, hvor det enkelte medlem befinder sig rent karrieremæssigt og hvilke behov, medlemmet har i de respektive aldersgrupper i forhold til karriereskift, konkrete jobmuligheder, vurdering af markedsværdien, nye veje mv. Omvendt kan målgruppen lynhurtigt vurdere, hvad JA har til netop ham eller hende her og nu, og dette kan bruges som udgangspunkt for en kontakt til sekretariatet om fx karriereskift og kompetencer i den forbindelse. Udvalgsformanden ser skemaet som en vej til at lette det videre forløb i karriereplanlægningen. Flaskehalsundersøgelsen Et tredje indsatsområde har været den såkaldte flaskehalsundersøgelse, der er sat i gang i samarbejde med Akademikernes Centralorganisation (AC). - Det er vores opfattelse på baggrund af en række tilbagemeldinger, vi har fået fra landbrugscentrene, at det er vanskeligt at rekruttere kvalificerede landbrugskonsulenter, primært i Midt- og Vestjylland og først og fremmest inden for kvæg- og økonomirådgivning. Vi vil derfor gerne have landbrugs- 8 9

6 konsulenterne på flaskehalslisten, så vi kan få del i den særlige statslige bevilling, der er afsat til aktiviteter, som skal afhjælpe manglen på arbejdskraft, forklarer Kern Lærkholm Petersen. - Vi henvendte os til regeringen sidste år, men det lykkedes ikke at overbevise politikerne om, at landbrugskonsulenterne skulle optages på flaskehalslisten. JA har derfor sidenhen gennemført sin egen undersøgelse og dokumenteret, at der er behov for at gribe ind. Det er et problem at få landbrugskonsulenter nok! - I undersøgelsen fik vi et resultat, som vi alle sammen kender i forvejen: Der er mangel på økonomikonsulenter, og det problem kan ikke i fuldt omfang afhjælpes med revisorer eller andre med en ikke-jordbrugsfaglig økonomiuddannelse. - Det er derimod nyt for de fleste, at der er ved at opstå en tilsvarende situation på kvægbrugsområdet. Det er en vigtig information i det videre forløb, fastslår Kern Lærkholm Petersen. Kompetenceudvalget vil på baggrund af JAs nye kortlægning endnu en gang forsøge at påvirke beskæftigelsesministeren til at gøre noget ved sagen, og Kern Lærkholm Petersen håber, at AC fortsat vil støtte ønsket om at få landbrugskonsulenterne på flaskehalslisten. Kurser, møder og konferencer Når JA inviterer Okt. 2007: Nov. 2007: Feb. 2008: Marts 2008: April 2008: April-maj 2008: April-maj 2008: Maj 2008: Maj-juni 2008: Juni 2008: Aug. 2008: Sep.-nov. 2008: Sep. 2008: Sep.-okt. 2008: Okt. 2008: Nov. 2008: Lønforhandling kan læres Karrierecafe Debatmøde om fremtidens landbrug Videncafe om forandringsledelse Debatmøde om uddannelser under forandring Brug din sunde fornuft og nå dine mål Spørg om OK-08 Klar til arbejdsmarkedet Arbejdsglæde - så du får energi Debatmøde om biologisk bekæmpelse TR-konference Fyraftensmøder om stresshåndtering Konference om miljø, klima og energi Intromøde om individuel coaching Netværkscafe Lønforhandling kan læres Århus i centrum Det er ikke længere København, der har monopol på uddannelsen af jordbrugsakademikere - og det giver arbejde til Profileringsudvalget, som skal have fat i de århusianske studerende Med etableringen af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet kom der fire nye jordbrugsfaglige kandidatforløb og en bacheloruddannelse i jordbrug, fødevarer og miljø på Danmarkskortet. De studerende vest for bælterne bliver dog ikke ladt i stikken: De skal have samme gode muligheder for kontakt til JA, som deres københavnske kolleger har. - Derfor har det været vigtigt at få fat i de studerende på de nye kandidatuddannelser, der er en del af vores målgruppe, forklarer formanden for Profileringsudvalget Niels Bruun de Neergaard. Et vigtigt element i den århusianske offensiv har været udpegningen af en særlig JAambassadør i det jyske studiemiljø. Det er et initiativ, der fungerer på LIFE, hvor ambassadøren er bindeleddet mellem foreningen og de studerende. Udvalgsformanden kalder den københavnske ambassadørmodel for en»kæmpesucces«, fordi ambassadørerne helt naturligt formidler information begge veje. - Vi har måske tidligere styret efter en pushmodel, mener Niels Bruun de Neergaard. - Vi skubbede viden og information om foreningen til de studerende. I stedet for har vi nu målrettet vores information efter en pullmodel, hvor vi bl.a. fra vore ambassadører får bedre indblik i de konkrete behov. - Den overordnede profileringsstrategi i Århus med bl.a. awareness-kampagner er blevet til i samarbejde med Kompetenceudvalget. Udgangspunktet er, at vi ikke kender så frygteligt meget til de nye uddannelser, og de studerende i Århus kender måske slet ikke os. Så udfordringen er at styrke det gensidige kendskab og tilbyde hjælp og sparring, fastslår udvalgsformanden. Niels Bruun de Neergaard forudser, at han og JA hen ad vejen kan få hjælp i arbejdet med den jyske profilering, når bachelorer fra København får lyst til at prøve kræfter med de århusianske kandidatuddannelser. Udvalget har således udset sig den gruppe af studerende som mulige, kommende agenter, der kan tage de gode JA-kontakter med sig. Hurtigere reaktioner Profileringsudvalget og dets formand har i lang tid arbejdet med at få opbakning til en bredere faglig profilering af JA. Det har nærmest været en kæphest for Niels Bruun de Neergaard. - I samarbejde med bestyrelsen er udvalget klar til at yde bistand og vejledning for bestyrelsen selv til at styrke den faglige profilering, herunder give sparring til oplæg, der indeholder udvalgte emner. Vi skal fx satse på det åbne land, som er et fokusområde, varsler udvalgsformanden. - Alle, også i andre foreninger, taler om profilering, men det er ofte så som så med realiteterne. Sådan har det også været i JA. I udvalget håber og tror vi imidlertid, at vi nu er parate. - Ét er i hvert fald sikkert: Hvis vi ikke prøver, kommer vi ingen steder. Og det gælder også en anden af mine kæpheste: Vi skal reagere hurtigere på de jordbrugsfaglige emner, der hele tiden dukker op i den offentlige debat. Flere netværk Revitalisering i form af udbygning og styrkelse af netværk har været et af udvalgets væsentlige indsatsområder for Via sekre - tariatet skal rådgivning og støtte til nye netværk styrkes, og sekretariatet har også fået forøgede ressourcer til at hjælpe eksisterende netværk. Det største, bestående netværk er Økologisk Forum, men udvalget vil gerne dække bredere og håber, at der løbende kommer flere aktive netværk til. - Netværkene skal være grobund for møder mellem medlemmer og eventuelt også andre udefra kommende personer, betoner Niels Bruun de Neergaard, der i øvrigt kan konkludere, at det forgangne år har været»et godt og positivt år«, hvor der i hele udvalget er ydet en kæmpe indsats. momentum - Jord og Viden Tema» Fremtidens landbrug«november 2007» Uddannelser under forandring«februar 2008» Biologisk bekæmpelse«maj 2008» Kinas jord«september

7 JA ambassadører på arbejde FOTO: PIA RINDOM Tæt på JA JA har altid fokus på at have tæt kontakt til de studerende og arbejder derfor på både at bevare og udbygge denne medlemsgruppe. Med mange studerende fra KU LIFE og AU DJF som medlemmer kan JA agere effektivt til gavn og glæde for studenterforeningerne og de faglige netværk. JA har derfor ansat en ambassadør på hhv. KU LIFE og AU DJF. Ambassadørerne skal dels knytte tættere bånd mellem de studerende og JA, dels gøre JA synlig blandt de studerende. JA har - i større udstrækning end tidligere - sponsoreret aktiviteter for de studerende og yder fortsat et økonomisk tilskud til de fleste af de faglige studenterforeninger. Stud.agro. Sanne Rømer Radoor, JA ambassadør på KU LIFE Hvilken opgave er vigtigst for dig som JA-ambassadør? At gøre JA synlig og forståelig for studerende på LIFE! Hvad er den største udfordring for JA som fagforening? At medlemmer og potentielle medlemmer forstår, at JA er vores fagforening, og at deres mulighed for indflydelse er stor. Kodeordene er synlighed, faglighed og nærhed. Jeg forventer, at min fagforening forsat vil vise forståelse for, hvilken situation jeg nu måtte være i samt bakke mig op og yde den faglige støtte, jeg har behov for. STUD.SCIENT. LENA K. HINRICHSEN, JA AMBASSADØR PÅ AU DJF Hvilken opgave er vigtigst for dig som JA-ambassadør? At gøre opmærksom på, at JA findes og fortælle de nye studerende ved DJF, hvad JA kan gøre for dem, og hvad de kan bruge JA til. Det ser jeg lige nu som den vigtigste rolle for mig - i forhold til at alt på DJF er nyt, og at der ikke er nogen ældre studerende, som kender til det faglige felt, der nu er kommet til Århus. Hvad er den største udfordring for JA som fagforening? At holde sig opdateret med, hvad der sker inden for fagforeningens område og hele tiden være klar i forhold til de ændringer, som der hele tiden sker. Jeg forventer, at min fagforening... er til stede, når jeg får brug for den, og kan sætte sig ind i min situation og hjælpe mig videre. JA ambassadørens opgaver Aktivt synliggøre og markedsføre JA og styrke JAs image over for de studerende. Proaktivt indsamle og formidle information om de studerendes behov i forhold til JA. Have tæt kontakt til profileringsog kompetenceudvalgene i JA samt sekretariatet. Være synlig på fakultetet og være opsøgende. Komme med forslag til, dels hvordan JA sikres at være»i øjenhøjde«med de studerende, dels konkrete initiativer som debataftener, kurser, publikationer og events, hvor JA profileres. Ikke rådgive eller vejlede vedrørende fagpolitiske og arbejdsmarkedsmæssige forhold, men henvise til JAs sekretariat. JAs ambassadører er Sanne Rømer Radoor (tv.) i København og Lena K. Hinrichsen i Århus. JAs studenterrepræsentation på KU LIFE - i daglig tale JS - har til formål at koordinere samarbejdet imellem de studenterforeninger, der har relation til JA, samt koordinere samarbejdet mellem JA og studenterforeningerne. JS består af formændene for de faglige foreninger samt de valgte repræsentanter til JAs organer - i øjeblikket 12 personer. De studerende har plads - og dermed indflydelse - i JAs repræsentantskab, bestyrelse og udvalg. En håndfuld af studenterrepræsentanterne fortæller om deres forventninger til JA: Lea Holmberg, skovbrugsstuderende, er medlem af JAs studenterrepræsentation, fordi det var en mulighed for at se JA fra indersiden - og samtidig for at få en fornemmelse af, i hvor høj grad de studerendes interesser bliver hørt. - Den største udfordring for JA som fagforening er at kunne forklare og agumentere for, hvorfor uddannelserne på LIFE netop behøver JA og ikke en anden fagforening, nu hvor mange af uddannelserne ikke direkte er»selvskrevne«mere. - Jeg forventer, at min fagforening, mens jeg er studerende, er synlig ved faglige arrangementer og kan hjælpe mig ud på arbejdsmarkedet med de rigtige værktøjer i rygsækken. Majken Ødegaard Jensen, biologi-bioteknologi studerende, er medlem af JAs studenterrepræsentation som en del af det at være blevet Biotek-netværkets formand - men også for at få indblik i sin fagforening. - Den største udfordring for JA som fagforening er at være synlige over for de studerende (set fra en studerendes synspunkt), så de ved, hvad JA står for på alle fagområder, og hvad de kan tilbyde som fagforening. - Jeg forventer, at min fagforening hjælper og støtter mig - både når jeg skal søge arbejde, og når jeg er i arbejde. Emil Maj Christensen, landskabsarkitektstuderende, er medlem af JAs studenterrepræsentation i sin egenskab af at være formand for FLS. Han peger på, at der skal foretages en del koordinering mellem JS og JA, og at det løses i en hyggelig stemning. - Den største udfordring for JA som fagforening er, at IDA, DJØF og andre af de store får flere og flere økonomiske argumenter for at hverve JAs medlemmer. - Jeg forventer, at min fagforening bevarer nærheden til medlemmerne, så JA kan slå de andre fagforeninger på involverende arbejde med uddannelserne på LIFE og ikke forsøger at blive en distanceret mastodont. Derudover skal JA også sørge for at holde sig opdateret omkring LIFEs udvikling, eksempelvis på landskabsarkitektområdet, hvor bl.a. byplanlægning er blevet en større faktor. Mette Nordvig Sonne, landskabsforvaltningsstuderende, er medlem af JAs studenterrepræsentation, fordi hun har været JAs allerførste ambassadør. Hun ser gerne, at de studerende får et stærkere forhold til deres fagforening, og hendes mål med arbejdet i JS er at få mere gang i arbejdet. - Den største udfordring for JA som fagforening - i forhold til de studerende medlemmer - er det at være tilstedeværende i hele medlemmets studietid. Den studerende må ikke være i tvivl om, hvem han/ hun skal vende sig til ved problemer med studiejob, ønsker om faglighed og efter endt studietid i forbindelse med jobsøgning. - Jeg forventer, at min fagforening reagerer hurtigt og med konkrete svar på henvendelser, tager mig alvorligt, forstår sig på mit fagområde - både jobmæssigt og i form af at skabe faglighed i medlemsblad, nyhedsmail, debatter mv. - skaber muligheder for at studerende, nyuddannede og erfarne kan mødes og udveksle ideer, erfaringer, viden mv. og kan håndtere problemer som stress, dårlig behandling fra arbejdsgiver m.m. Eskild Hohlmann Bennetzen, naturressource-studerende, er medlem af JAs studenterrepræsentation, fordi han er formand for FN. Han betoner, at man som studerende har et meget tæt og godt forhold til JA. Arbejdet i JS er desuden essentielt for at koordinere kontakten til JA og for at kunne samles i et tværfagligt forum, hvor de studerende kan»rådgive«ja om de studerendes behov. Via JS er de studerende repræsenteret i JAs bestyrelse og udvalg, og det understreges, at det betyder utrolig meget. - Den største udfordring for JA som fagforening er, at JA er en lille fagforening. Jeg tror, JAs vigtigste opgave er at holde en klar faglig profil og være god til»sine egne«. Det handler om høj kvalitet inden for JAs forholdsvis smalle faglighed - ikke at brede sig mest muligt og dermed miste fokus. - Jeg forventer, at min fagforening primært kan rådgive mig i enhver situation på jobmarkedet. Men også at JA tilbyder netværk, hvor jeg kan få faglig sparring og inspiration

8 FOTO: CLAUS BOESEN Stabilitet og soliditet JA har bevæget sig forsigtigt midt på vejen i 2007 og er derfor kommet ud med et tilfredsstillende regnskabs-resultat Klarere opgavefordeling og større gennemskuelighed Den 15. september 2008 introducerede direktør i fællessekretariatet for JA, Den Danske Dyrlægeforening og Tandlægernes Nye Landsforening, Ann-Margret Duus Jensen, den nye struktur for sekretariatet Målet med strukturændringen er dels at sikre en attraktiv arbejdsplads og et godt arbejdsmiljø med udfordrende og udviklende arbejdsopgaver og gennemskuelighed i opgavefordelingen - såvel for brugerne/medlemmerne som for medarbejderne - dels at opnå endnu større ledelsesmæssigt nærvær og handlekraft. Ændringen sker i øvrigt under iagttagelse af det mandat, som Ann-Margret Duus Jensen har fået af den politiske ledelse - nemlig at udvikle sekretariatet til at være en stærk, handlekraftig organisation, der løbende kan tilpasse sig de skærpede krav fra blandt andre medlemmerne, men også være attraktiv for eventuelle andre organisationer. Alt sammen en proces, der blev sat i gang for et halvt år siden med den såkaldte Implement-konsulentundersøgelse, som bl.a. udmøntede sig i ovenstående anbefalinger og i ansættelsen af ny direktør. Ny struktur Fællessekretariatet har nu en struktur med en klar enstrenget ledelse under direktør Ann-Margret Duus Jensen. De udadrettede aktiviteter samles i to afdelinger: Forhandlings- og Arbejdsmarkedsafdelingen hhv. Kommunikations- og Uddannelsesafdelingen. Den første linjeafdeling tager sig af løn- og ansættelsesforhold, centrale og decentrale forhandlinger, betjening af bestyrelser og professionsrettede aktiviteter - herunder det liberale område. Chef for denne afdeling er Keld Olsen, der blev kst. afdelingschef ved Lars Holsaaes fratræden. Den anden linjeafdeling løser fortsat opgaver, der handler om bladdrift, hjemmesider, nyhedsbreve, markedsføring, informationsmaterialer, presse, presserådgivning, netværk, karriere- og kompetenceudvikling, efter- og videreuddannelse samt konferencer. Chefen er som hidtil Børge Jørgensen. Den tidligere administrationsafdeling er nedlagt, og i stedet er der etableret tre stabsenheder, der tager sig af økonomi/ bogholderi, service & it samt en personalefunktion. Som leder af økonomi og bogholderi er udpeget Birgitte Juel Jørgensen og Kim Andersen for service & it. Personalefunktionen ledes direkte af direktøren. Som følge af at TNL har ønsket at træde ud af sekretariatsfællesskabet fra årsskiftet, er de nuværende medarbejdere på TNL-området blevet udskilt i et særligt team med direkte reference til direktøren indtil 1. januar Lidt mere baggrund Det koordinerende formandskab (KFS) består af repræsentanter for de foreninger, som i fællesskab ejer sekretariatet. JAs formand Kirsten Holst er indtil nytår ordførende i KFS, der i øvrigt består af Hans- Pr. 1. juni blev Ann-Margret Duus Jensen ansat som ny administrerende direktør for sekretariatet. Hun kommer fra en stilling som sekretariatschef i HK/Stat og var tidligere forhandlingschef samme sted. Henrik Jørgensen og Bo A. Kiersgaard fra JA, Arne Skjoldager, Anders Høgh og Rikke Hansson fra Dyrlægeforeningen samt Anne Kaae-Nielsen, Henning Tønning og Marianne Pedersen fra TNL. Sekretariatets fællesudgifter fordeles overvejende efter en særlig udgiftsfordelingsnøgle, der baserer sig på medarbejdernes tidsregistreringer. For 2008 udgjorde DDDs andel 46,6 pct., JAs 39,2 pct. og TNLs 18,4 pct. I 2007 har fællessekretariatet som nævnt været gennemgået af et konsulentfirma, der har udarbejdet en række forslag til forandringer. I forlængelse af konsulentrapporten besluttede formandskabet, at man øn skede en enstrenget ledelsesstruktur i sekretariatet, og i den forbindelse kunne der ikke findes en passende stilling til direktør Ove Höilund Mortensen, hvorfor man valgte at opsige samarbejdet. Lars Holsaae blev tilbudt en anden stilling, men valgte at takke nej og blev som følge heraf opsagt. JA har i 2007 haft et overskud på 0,4 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 0 kroner. Overskuddet skyldes en kombination af noget større indtægter og lidt større udgifter end budgetteret. Den gunstige beskæftigelsessituation har som tidligere betydet, at flere medlemmer betaler fuldt kontingent, og at der samtidig er et forsat højt niveau i annonceindtægterne, specielt når det gælder stillingsannoncer. I alt er der realiseret indtægter for 20,7 mio. kr. mod et budget på 19,8 mio. kr. - og realiseret i 2006 på 20,6 mio. kr. Udgifterne Gageudgifterne er lidt højere end i 2006, men på budgetniveau. Stigningen i forhold til 2006 kan primært henføres til de almindelige lønreguleringer. Rejser og møder er steget lidt i forhold til både 2006 og budget. Udgiften til kommunikationsvirksomheden er 0,250 mio. kr. højere end budget, hvilket kan henføres til omkostninger vedrørende udvikling af internet og køb af domæne. Aktivitetsudgifterne er på niveau med 2006, men under budget. Dette skyldes, at Forhandlingsudvalget og netværkene ikke har brugt deres ramme. Eksterne tjenesteydelser ligger 0,5 mio. kr. over budget, hvilket primært skyldes udgiften til regnskabsmæssig assistance fra revisor i.f.m. periode- og årsregnskab. Dette er igen er en effekt af ressourcemangel og personaleudskiftning i bogholderiet. Administrationsudgifterne er under niveau, både i forhold til 2006 og budget. Dette dækker over større it-udgifter og mindre porto, kontor- og telefonudgifter. Lokaleudgifterne er 0,4 mio. kr. over budget, og det skyldes, at der ikke er budgetteret med den tredje etage på Emdrupvej i Samlet er driftsudgifterne på 20,3 mio. kr. mod et budget på 19,6 mio. kr. og realiseret 18,6 mio. kr. i Med finansielle indtægter på 0,3 mio. kr. og afskrivninger på 0,3 mio. kr. rammer JA et overskud på de nævnte 0,4 mio. kr. Med overførsel af årets overskud til egenkapitalen er denne nu på 7,1 mio. kr. ekskl. Forhandlings- og Reservefonden. Forhandlings- og Reservefonden I 2006 udviste Forhandlings- og Reservefonden er overskud på 1,3 mio. kr., og i 2007 er overskuddet på 0,7 mio. kr. Den samlede formue er nu på 29,9 mio. kr. Kapitalplejen har udvist et overskud på 1,3 mio. kr., hvoraf de 0,4 mio. kr. stammer fra urealiseret kurstab. Den samlede egenkapital er nu oppe på 45,8 mio. kr