Resume: her præsenteres den statistiske fordeling, grænser og varians for UngePAS ift kompetencer, potentialer og problemer.

Transkript

1 UNGEPAS statistisk undersøgelse og redegørelse v. Steen Hilling & Lasse Holm Resume: her præsenteres den statistiske fordeling, grænser og varians for UngePAS ift kompetencer, potentialer og problemer. Forord Igennem flere år er der samlet data for unge, der har gennemført UngePAS systemet. Så det er med glæde at der nu kan fremlægges resultater fra alle disse undersøgelser. Indledning Analysen og standardiseringen tager udgangspunkt i 10 klasse centeret i Horsens, Handelsskolen i Horsens, CEU i horsens, CEU i Kolding, 10. kl. i Viborg og VUC Fyn. Disse skoler og uddannelser antages for at have en normalfordeling af unge og er bedømmelsesgrundlaget for PAS Screeningen fremover. Skemaet er bygget op således eleverne svarer på spørgsmål vedr. deres personlige kunnen, egenskaber i forhold til koncentration osv. Efterfølgende det mere personlige afsnit, hvor der bliver spurgt ind til forholdet imellem eleven og venner, samt følelser i forskellige situationer. Eleverne bliver personligt vurderet ud fra deres besvarelse, og resultatet bliver opsummeret i to overordnede emner læringsområdet og bekymrende personlighedstræk, med henholdsvis fire og fem underpunkter. Læringsparametre: Struktur og handlekraft, opmærksomhedspædagogik, hukommelse og risikoindikatorer; Personlige/sociale parametre: stærkt udad reagerende persontræk, udad reagerende persontræk, neutrale persontræk, moderate neurotiske træk og stærke neurotiske træk. I udarbejdelsen af spørgsmålene er der taget højde for forholdet af Ja/Nej spørgsmål, således eleverne ikke fristes til at krydse af på samme måde ned igennem arket. Flere steder er der også flere svar muligheder bl.a. for at skærpe koncentrationen fra elevens side, skabe variation, og højne antallet af korrekt udfyldte PAS Screeninger. Igennem besvarelsen møder eleverne også spørgsmål der er med til at skabe et forhøjet gennemsnit for de enkelte underpunkter, med det formål at lave en nedre grænse, dette vil fange elever der ikke krydser korrekt af, eller falder udenfor normen på områder modellen ikke tager højde for. Fordeling Parametrene er alle bygget op på en skala fra 0 % til 100 % hvor spørgsmål og formler er opstillet således at normen ikke burde ligge særlig højt, dette resulterer i fordelingen automatisk bliver højreskæv grundet begrænsningen på 0 % hvor det ikke er muligt at komme lavere, grænsen på 100% kommer meget sjældent i brug da der her er tale om elever der er ude i ekstremer. Skævhedsproblemer går igen i alle 9 underpunkter, det vil være muligt at vurdere skævheden ud fra histogrammer og kurtosis, men da variationen er så lille, vil skævhed ikke blive kommenteret mere i denne rapport. Derfor er det op til læseren selv, at huske skævheden når der vurderes på normen, standardafvigelsen og begrænsningerne.

2 Grænser For alle 9 underpunkter er grænserne lavet individuelt. Hvert underpunkt er blevet vurderet på gennemsnit, standard afvigelse samt skævhed, efterfølgende er de gamle grænser blevet rykket for at imødekomme målet på: Kompetence (grønt felt): 60 % Potentiale (gult felt): 25 % problem (rødt felt): 15 % Grænsen på de 15 % er blevet sat ud fra bl.a. UVM s undersøgelser 1 om ca. 14 % af eleverne i folkeskolerne modtager specialundervisning, samt POLOK Rummelighed, potentiale og kompetenceudvikling, side 189. Det har dog ikke altid været muligt at imødekomme målet, da skemaet er begrænset i forhold til mængden af spørgsmål, hvilket skaber at mange elever rammer samme % sats. Derfor er grænserne blevet fundet ved vurdering af de gamle grænser, hvorefter nye grænser er fundet og afprøvet i forholdet til stikprøven. Ved områder hvor spørgsmålene er udformet således en nedre grænse er opstået, er farezoner blevet fordelt på top og bund: Potentiale: Nedre grænse 10 % øvre grænse 15 % Problem: nedre grænsen 5 % øvre grænse 10 % Denne fordeling af grænser vil fange problemområderne, grunden til at koncentrationen af potentiale og problemområdet har ligger i toppen, er grundet denne højreskæve fordeling. Struktur og handlekraft Problem med at holde struktur og handle er opdelt i to punkter, nærmere to strategier. Den ene omfatter de automatiserede handlinger, der alle er opstået ved træning af bestemte former for rutiner i forhold til dagligdagsforeteelser f.eks. at stå op om morgenen og gennemføre at gå på toilettet, tage tøj på i den rigtige rækkefølge, at spise morgenmad og tage på arbejde. Strategierne er her kendetegnet ved at vi ikke tænker så meget over hvad vi gør men at vi bare gør det rigtige. Den anden omfatter nye strategier, der kræver en høj grad af bevidsthed og tænkning på det som skal gøres og tænkning om det som skal gøres. Første del er en konkrete tænkning og styrker selve den konkrete handling og støttes ofte op at tænkning fra tidligere konkrete erfaringer. Det er her vigtigt at benytte konkrete handlinger og modeller (fotos), der er udarbejdet af eleverne selv. Udviklingen går mod elevens evne til at forestille sig en situation dvs. først er det selve den konkrete handling og derefter udvikles elevens evne til at tænke om situationen at tænke på til at tænke om situationen. De fleste unge kan både den konkrete og denne mere abstrakte tænkning og de kan skifte mellem disse to tænkningsformer. 1 %20Regeringen%20og%20KL%20er%20enige%20om%20at%20arbejde%20for%20oeget%20inklusion%20i%20folkesko len.aspx

3 Stikprøvens gennemsnit ligger på 23,47% med en standard afvigelse på 14,72% Kurtosis: 0, < < Øvre grænse 70,2% 16,3% 13,5% 29,8% Opmærksomhedsproblem Grundlæggende funktioner, som at danne den relevante energi til at holde sit tempo og sin koncentration, at vælge de mest brugbare informationer ud af de mange påvirkninger og at sikre at dette valg får den rigtige energimængde så tempo og den tid som en opgaveløsning kræver, er til stede. En basal neuropsykologisk funktion, der skal virke. Struktur forstået som, at der planlægges en ting af gangen, at der er en logik i den rækkefølge som skal anvendes og at der kun må tilbydes valg mellem få kendte emner. Synlighed betyder at opgaveløsninger skal kunne overskues her starter jeg og når jeg er kommet dertil så er opgaven slut. Først derefter, tages der stilling til, en ny opgave. Stikprøvens gennemsnit ligger på 22,25% med en standard afvigelse på 12,11%

4 Kurtosis: 0, % - 26% <10%^37%< Øvre grænse 27,0% 10,1% Nedre grænse 0,0% 5,6% 57,3% 27,0% 15,7% 42,7% Hukommelse Hukommelse er både en umiddelbar form for oplagring i arbejdshukommelsen og en langtidslagring af hukommelsen. Intet husket, intet lært. Der er særlige lagre for sprog-, billed- og handle information. Den vigtigste af vores hukommelser er den visuelle. Vores forståelser af omgivelserne baseres næsten udelukkende på den visuelle information og den samhørende hukommelse. Dernæst er det den handlemæssige hukommelse at gøre tingene, der fanges op. Sidst er det den sproglige hukommelse der anvendes. I pædagogisk sammenhæng er det vigtigt at vide at jo bedre man som lærer er til at tilrettelægge forståelse på elevens tidligere erfaringer for billeder og handling, jo nemmere kan de sprogliggøre deres erfaring.

5 Stikprøvens gennemsnit ligger på 28,13% med en standard afvigelse på 12,63% Kurtosis: 1, % - 35% 15-20^35-45 <15%^45%< Øvre grænse 16,9% 9,6% Nedre grænse 12,9% 2,2% 58,4% 29,8% 11,8% 41,6% Risikoindikator I spørgeskemaet vurderes også på årsagsforholdene skoleerfaringer, familieforhold, socio-kulturelle forhold og fysiske og somatiske forhold. væsentlige sociale og personlige problemer, som influerer på uddannelses stabilitet og gennemførelses succes. Unge der viser manglende selvtillid, høj sygdomsfrekvens, har svært ved at blive i fritidsjob samt ensomhed og manglende netværk er temaer, der medfører risiko for marginalisering. Disse unge, er i en risikozone som vi professionelle, skal være særligt opmærksomme på. Stikprøvens gennemsnit ligger på 23,28% med en standard afvigelse på 12,49% Kurtosis: 5,

6 10% - 26% 5-10^26-35 <5%^35%< Øvre grænse 19,1% 12,4% Nedre grænse 9,6% 1,7% 57,3% 28,7% 14,0% 42,7% Stærkt udadvendt personlighedstræk En sådan person er kendetegnet ved at være nærtagende, mistænksom og en som holder på egne rettigheder, derudover en person som ikke lærer af uheldige erfaringer, og ser ned på sociale regler og forpligtelser. Denne form for dyssocial adfærd og tænkning er karakteristisk for karakterafviger-gruppen. Det siger sig selv, at en elev som selv scorer sig ind på denne scala med ret høje scorer er i konflikt med sociale regler, normer, indsigt i eget følelsesliv samt relationer. Det er også kendt at elever i denne gruppe som unge kan foretrække de sub-grupper, som har meget faste værdisæt og normer styret af æresbegreber dvs. MCerne, skinheads og de voldelige autonome. Stikprøvens gennemsnit ligger på 25,87 med en standard afvigelse på 14,91 Kurtosis: 0,

7 ^38-46 <10^51< Øvre grænse 14,6% 6,7% Nedre grænse 9,6% 6,2% 62,9% 24,2% 12,9% 37,1% Udadvendt personlighedstræk Denne type af persontræk er kendetegnet ved at være udad reagerende men ikke særlig vilde og voldsomme. Dette betyder fortsat at der skal ses på eleven med stor alvor, da parametrene er indikatorer for karakterafviger personligheden. Denne gruppe kan karakteriseres ved at have ønsker om at være alene, er reserveret og manglende opfattelse af sociale regler og værdier. De handler for det meste ret uovervejet og kan ikke vurdere konsekvenser. De kommer let i konflikt med vredesudbrud og kan være meget lunefulde og humørsvingende. Eleven vil kunne bidrage med så egocentrerede parametre i et læringsmiljø at der i en undervisningssituation må kræves særlige forhold. Eleven vil kræve deres særlige ret samt særbehandling af lærerne. Opfyldes sådan særbehandling ikke bliver eleverne nødt til at forstærke presset på lærerne og samtidig sikre at andre elever ikke opnår fordele som de selv mener sig berettigede til. Altså oplæg til ballade og store diskussioner om hver millimeter dette er en krig som udspilles. Stikprøvens gennemsnit ligger på 24,61 med en standard afvigelse på 12,99 Kurtosis: 0,

8 ^36-45 <10^45< Øvre grænse 10,1% 9,0% Nedre grænse 13,5% 6,2% 61,2% 23,6% 15,2% 38,8% Neutrale personlighedstræk En sådan personlighed kan kendetegnes ved at være ængstelig, aldrig at vise hverken vrede eller glæde, have stor og omfattende usikkerhed og mindreværdsfølelse, overfølsom overfor afvisninger og kritik og et stort behov for at have ukritisk social accept fra andre. Kan ligeledes have tendens til at overdrive og fastholde sådanne overdrivelser. Stikprøvens gennemsnit ligger på 21,50 med en standard afvigelse på 14,40 Kurtosis: 0,

9 ^32-45 <6^45< Øvre grænse 13,5% 10,7% Nedre grænse 11,8% 6,2% 57,9% 25,3% 16,9% 42,1% Moderat neurotiske personlighedstræk En sådan person er kendetegnet ved at være overdreven forsigtig, optaget af detaljer, ja kan direkte hænge sig fast i et enkelt ord, som blev sagt på en bestemt måde, være regelrytter og have meget høje præstationskrav samt være stædig og mangle fleksibilitet. Samtidig ses ofte at personen kan være let påvirkelig af andre, egocentreret og meget sårbar. Skal have anerkendelse hele tiden og er meget optaget af sig selv selvcentreret. Viser ofte svingende følelsesudbrud. Stikprøvens gennemsnit ligger på 36,96 med en standard afvigelse på 18,91 Kurtosis: -0,

10 ^47-65 <12^65< Øvre grænse 14,0% 9,6% Nedre grænse 6,7% 2,2% 67,4% 20,8% 11,8% 32,6% Stærkt neurotiske personlighedstræk En person med sådanne persontræk kan beskrives ved at andre skal tage ansvaret for mit liv fordi der er en selvopfattelse af at være hjælpeløs. At være eftergivende og være direkte bange for at stå på egne ben og være alene. Ligeledes er følelsen af at blive forladt direkte angstprovokerende. Persontræk af denne type medfører ofte meget stærke følelsesmæssige udbrud og svingninger. En personlighed, hvor man det ene øjeblik kan være beleven og indlevende for at opnå at nogen tager særlige hensyn og det næste direkte uforskammet og udnyttende med den viden man har om et andet menneske. Persontræk af denne karakter er de milde træk for borderline typen. Stikprøvens gennemsnit ligger på 26,72 med en standard afvigelse på 17,58 Kurtosis: -0,

11 ^40-52 <5^52< Øvre grænse 14,6% 14,0% Nedre grænse 8,4% 1,7% 61,2% 23,0% 15,7% 38,8% Stikprøven I stikprøven indgår 557 besvarelser fordelt på med 163 på 10. klassecenteret i Horsens, 211 på Handelsskolen i Horsens, 40 på CEU Horsens, 98 på CEU Kolding, 30 på VUC Fyn og 15 på en 10. kl. i Viborg. Undersøgelserne er blevet lavet igennem de seneste år og kommer nu til at danne grundlag for en ny udgave af UngePAS. Forskellen mellem grupperne og normalen er meget lille i de fleste tilfælde, dog afviger den lidt ved nogle af parametrene i de skoler/klasser hvor stikprøven ikke har været stor. Hoveddelen af stikprøven ligger i Horsens, men da der ikke er den store forskel, danner dette fint grundlag for den nye udgave af UngePAS. De små afvigelser der kan findes, er bl.a. for 10. klasser hvor eleverne ikke er så gamle, hvilket resultere i højere grad af bekymrende personlighedstræk.

12 Revidering af modellen Efter dataene blev behandlet begyndte en parallelt forløb med optimering af UngePAS modellen samt fejlfinding. I optimeringsfasen blev alle spørgsmålene revideret. Alle spørgsmålene blev diskuteret om de kunne gøres mere forståelige overfor unge med ADHD. Der blev taget højde for hvor mange der havde svaret henholdsvis JA / NEJ, med det formål at alle spørgsmål og svarmuligheder bliver brugt og skaber mere alsidighed i UngePAS. Svar procenterne blev også brugt til at skabe en Loft / Bund for de forskellige underpunkter mht. normalen. Herefter blev der kigget på svarmuligheder med statistiske øjne, for at højne den fremtidige brug af resultaterne, til at opdage tendenser, udvisning, osv. Til sidst blev UngePAS

13 korrigeret og tilpasset således fejlindtastninger vil ske med større sjældenhed, samt alle formler og spørgsmål gennemgået og rettet for fejl. Første udkast aug Hilling & Holm