Ph.d. stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol. Første oplæg RUDERSDAL KOMMUNE
|
|
- Valdemar Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 It løft og lærerkompetenceudvikling Dronninggårdskolen, 20. november 2013 RUDERSDAL KOMMUNE DAGENS PROGRAM Kl. 8.30: Morgenbrød Kl. 9.00: Dagens program Velkomst v. Simon Skov Fougt Fælles: Oplæg v. Simon Skov Fougt: Projektbeskrivelse, it i fagene og situationsdidaktik Kort pause Fagteam: Hvad er faglighed, og hvad er en meningsfuld situation i vores fag? Fælles: Oplæg v. Simon Skov Fougt: Projektorienteret undervisning Frokost kl. ca Fagteam: Vores idéer til projekter afstemning Kort pause Individuelt: Arbejde med planlægningsguiden Fælles: Opsamling v. Simon Skov Fougt 15.00: Tak for i dag Hvem er vi? Kort præsentation: Hvem er vi? Dronninggårdskolen (musik) Sjælsøskolen (engelsk) Trørødskolen (engelsk, billedkunst) Øvrige? Navneskilte 2 3 Seks spørgsmål ét pr. minut RUDERSDAL KOMMUNE Første oplæg RUDERSDAL KOMMUNE Indhold Indledende refleksion Projektbeskrivelse: Videndeling i fagteams It og digitalisering Samarbejde er svaret Faglighed og it God undervisning Situationsdidaktik Pause 6 It i fagene og situationsdidaktik RUDERSDAL KOMMUNE Videndeling i projektfagteams Hver lærer sit it projekt faglig fordybelse Fagdidaktisk reflekteret integration af it didaktisk udvikling Situationsdidaktik Systematiseret videndeling i projektfagteams faglig og didaktisk diskussion 3 6 lærere om et fag i samme afdeling Forskningsbaseret faglig udvikling Didaktik Refleksion og anvisning på undervisningssituationen K2: Før (planlægning) K1: Under (gennemførsel) K3: Efter (evaluering (Dale 1989) 8 9 1
2 Didaktik Den reflekterende praktiker Knowing in action (Viden i handling tavs) Reflection in action (K1) (Refleksion i handling) Reflection on action (K3) (Refleksion overhandling) Læreren skal være videnskabende (Schön 1983) Projekter og videndeling Hver lærer sit projekt Afstemning i fagteamet Fagdidaktisk reflekteret integration af it Anvendt faglighed i meningsfulde, sociale situationer Videndeling i fagteamet: Hver lærer præsenterer sit projekt (ca. 30 min) praksisnært med didaktiske refleksioner (Fælles Mål), faglige input, udfordringer og mulige løsninger, gode råd og gerne et par afsluttende diskussionspunkter Efterfølgende (it )fagdidaktisk diskussion (ca. 2o min) Målet er, at I inspirerer hinanden fagligt og diskuterer itdidaktik samarbejde Tid Hver lærer tildelt 20 timer Opstart i dag: Indkredsning og inspiration (6 timer + 1 time til efterbehandling) Et vist krav til skriftlighed (planlægningsguiden) November marts: Hver lærer gennemfører sit projekt Faglig sparing (konsulenter, ledelse mv.) Normal forberedelsestid + Ekstra forberedelsestid pga. skriftlighed (8 timer) og forberedelse af kollegial videndeling April 2014: Videndeling i projektfagteams (5 timer) Skolebestemt Det der digitalisering RUDERSDAL KOMMUNE Digitalisering Radioen bliver bogens død (Edison 1912) Teknologifetichisme Ubegrænsede muligheder Læringspotentiale? It mennesker Mennesker it Vi skal vælge begrundet Nye medier ændret faglighed? Unge bruger i dag ca timer om dagen på it. (TNS Gallup 2011) Og 3 timer online Adgang til viden TÆNK MÅL FØR MIDDEL 1. Hvad vil vi? 2. Kan it hjælpe? Forholde sig til det og til den 15 Medier og multimodalitet Repræsentationsformer skaber stemning Lærerens opgave Relevans! It er en faktor It er en del af faget! Fag udvikler sig Eleverne har adgang INTET godt ved it i sig selv undervisning bliver ikke god ved at bruge it Kildekritik og søgning Produktion og analyse Struktur, organisation og faglig fordybelse Samarbejde blandt lærerne
3 Hattie Computere som supplement til lærerstyret undervisning (supplement, ikke erstatning) IKKE positiv effekt af it (o,29) Elever skriver længere og mere kvalificeret på computer Klar betydning, om eleverne arbejder sammen Elever skal have erfaring med gruppearbejde Feedback skal være indholdsrettet (Hattie 2008) God undervisning Målet er medborgere It skal understøtte de faglige mål. Hvordan kan it bidrage til det? Inddrag it, hvor det er relevant Relationskompetence Klasseledelse Didaktik Faglighed It kundskaber Forhistorien Siden midt 90 erne: It og efteruddannelses investeringer for milliarder 4 bølger af teknologi fetiscisme Pc, bærbare, iwb og nu ipads. Bliver gulv pads det næste? 1972: Betænkning om edb undervisning (fra udvalg nedsat af UVM 1970): Forslag om at indføre integreret edb i de almindelige undervisningsfag 1984: Data (valgfrag) 1990: Edb timeløst fag 1992: Læreruddannelsen: it i alle fag 1993: Dimension i alle fag 1995: Alle elever i grundskolen skal mestre moderne informationsteknologi 1997: Sektornet (Skolekom) 2002: EMU Lær It, Pædagogisk it kørekort, It springet, ITMF ( ), ITIF ( ) og nu 500 mio. kr. puljen osv. Der er blevet brugt milliarder på det! 2007: 75 % af lærerne har taget eller er i gang med det pædagogiske it kørekort Ph.d. stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet 21 Udvikling oppefra Normal udvikling i folkeskolen nedefra It kommer oppefra Mange illegitime, perifere deltagere SITES 1 (2000): Manglende udstyr Fokus på teknologi I dag: Lærerne Fokus på didaktik Ny teknologi i skolen Åbning Glemsel Modstand Ignorering Panik Håndhævelse Regler Nye medier Forbud Tid Teknik er en faktor Teknik driller Didaktisk kompetence Tid spildtid/ventetid Login titis TÆNK MÅL FØR MIDDEL 1. Hvad vil vi? 2. Kan it hjælpe? Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk (p. 40) Ph.d. stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet Digitalisering Netbank Også i skolen 2.0 Bookning af skhj tider Hvad er spørgsmålet? RUDERSDAL KOMMUNE Hvad så? Der er kun én måde: Dewey Skolens kultur er afgørende Slagelse projektet 1. Et opdateret fagsyn 2. En fagdidaktisk kompetence 3. En undervisningspraktisk kompetence 4. Tilstrækkelige teknologiske ressourcer Kurser har ringe effekt Systematisk videndeling
4 Hvad er spørgsmålet? Hvad virker? Teknologier i undervisningen ITL (Innovative Teaching and Learning) Innovativ = elevcentrerede undervisningsformer It understøtter læringsmålene (it er middel) Traditionel undervisning giver ikke 21. century skills (Shear et al. 2011) Lærerkompetenceudvikling ITL: Klar sammenhæng mellem læreres udøvelse af innovativ undervisning og deres deltagelse i praksisorienteret og fortløbende efteruddannelse Lærerens didaktiske kompetence (Schibeci et al. 2008, Mayer 2010, Christansen og Günther 2011, Luckin et al. 2012, UNESCO 2003; Wagner et al. 2005; EVA 2009; Shear et al. 2011b) Shear et al. 2011a, p Lærerkompetenceudvikling Størst udbytte af brug i klassen Gentofte Rudersdal undersøgelsen Signifikant sammenhæng mellem lærernes egen brug af it og brug af it i undervisningen blandt eleverne Gentofte Rudersdal undersøgelsen Signifikant sammenhæng mellem lærernes samarbejde og brug af it i undervisningen blandt eleverne SAMARBEJDE er svaret! Joyce, B., & Showers, B. (2002) Undervisningen: Ca. 62 % opfatter adgang til it som et problem (i ringe eller i nogen grad) 91% af lærerne peger på egen brug af it som den væsentligste kilde til viden om it. Herefter følger kolleger med 69% Gentofte Rudersdal undersøgelsen Signifikant sammenhæng mellem ledelsens opbakning og brug af it i undervisningen blandt eleverne Gentofte Rudersdal undersøgelsen Undersøgelsen viser en jævn fordeling mellem de forskellige anciennitetsgruppers brug af it. Gentofte Rudersdal undersøgelsen Lærerne anvender generelt it meget i forberedelsen (62% af lærerne anvender it mere end halvdelen af tiden) Mens de i mindre grad anvender it i undervisningen (16% af lærerne anvender it mere end halvdelen af tiden) EVA 2009: It bruges til Præsentation af indhold med projektor Søgning på nettet FAGDIDAKTISK RFLEKTERET INTEGRATION AF IT!
5 Hvor skal vi hen, du? RUDERSDAL KOMMUNE It hjulet PC programmer Tekstbehandling, præsentation, regneark mv. Nettet 1.0 Informationsarkiv, søgning og kommunikation Nettet 2.0 Virtuelle læringsrum, videndeling, samarbejde, publikation og sociale fællesskaber Web 2. 0 Brugerskabt (medskabende) Multimodalt Hypertekstuelt Interaktivt Facebook, Youtube, Wikipedia, Amazon.com, Google Earth, Google.docs Gynther (2010) Skolen 2.0 Uanede muligheder It er et dannelsesbegreb en forudsætning for at være demokratisk medborger i et vidensamfund (Sørensen, Audon og Levinsen 2010:21) To læreropgaver: Relevans Forsøgsrapport som photostory? Danish cities i en wiki? CD ord i dansk Garageband i musik? Blogge i Kristendom? Artline i Billedkunst? Virtuelle broer i matematik? Undervisning i it Søgning Kildekritik Den didaktiske trekant Stof Lærer Elev Status It messe på et seminarium, dec Sms og Quizzlet i undervisningen Find den rette bøjning af essen. Sms Tysk A eller Tysk B til 1239 Automatisk evaluering : Flot arbejde/det er ikke korrekt Sjovt, Motiverende, Lærerigt, Positiv effekt Fokus på it Fokus på aktiviteter Fokus på multiple choice Faglighed Faglighed = Fælles Mål Dansk = Kundskaber og færdigheder Matematik: Kompetencer Fælles Mål i undervisningen (Danmarks Evalueringsinstitut 2012) Lærerne glemmer fælles mål i undervisningen Aktivitetsorienteret undervisning ( Hvad skal de lave? vs. Hvad skal de lære? ) Fokus ligger på emner Forventer, at det er integreret i lærebogsmaterialerne Faglighed Faglighed = udvikling af begreber, metoder og aktivitetsformer Faglighed er BEVIDST at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer at kunne genkende noget nyt som noget kendt at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden (Bundsgaard 2011) Jeres faglighed? Hvordan er it en del af jeres faglighed? Hvilke it mæssige begreber, metoder og aktivitetsformer er knyttet til jeres fag? Hvilke it mæssige fagligheder anvender I selv? Hvilket særligt it perspektiv ser I på fænomener i verden med? Hvilke systematiske it tilgange over for nye udfordringer anvender i? Hvad nyt inden for it genkender I som kendt? Hvilke it sammenhænge ser I i en kompleks verden?
6 Faglighed Er it faglighed eller hjælpemiddel? Besidder it egenskaber, der kan bidrage til tilegnelse af fagligt stof? (Levinsen & Sørensen 2008) Gør papir? It: et midlertidigt kampagnebegreb (Illum Hansen & Bundsgaard, 2013) Zig zag: Produktion og analyse Castells: It er (en social aktør) Vi skal bruge it, fordi det er en uomgængelig del af livet Men vi skal bruge det med omtanke. Når det giver mening Faglighed 1. orden: Kvalifikationer: Faglig viden (fakta) 1. orden: Fagets stof og færdigheder Eleven skal kunne faget (basisfaglighed) 2. orden: Kompetencer: Brug, anvendelse 2. orden: Anvendelse af faget Eleven skal kunne bruge faget 3. orden: Faglige paradigmer: Perspektivering 3. orden: Situationer med udfordringer Eleven skal kunne bruge ting, hun har lært hvor fagets metoder og vidensområde gennem faget i sit møde med udfordringer kan tages i brug i situationer (Qvortrup 1998) Individuel refleksion Hvor fokuserer jeg i min undervisning? 1. orden: Kvalifikationer: Faglig viden (fakta) Eleven skal kunne faget (basisfaglighed) 2. orden: Kompetencer: Brug, anvendelse Eleven skal kunne bruge faget 3. orden: Faglige paradigmer: Perspektivering Eleven skal kunne bruge ting, hun har lært gennem faget i sit møde med udfordringer i situationer Læremiddelanalyse Brug 5 min. på at reflektere over følgende spørgsmål i forhold til det seneste læremiddel, du har anvendt Faglighed Forståelse Kende fakta Vide, hvad fakta betyder Forstå, hvordan fakta hænger sammen Forstå, hvordan jeg forholder mig til de sammenhængende fakta. Forstå, hvorfor de sammenhængende fakta er relevante for mig nu og her. Handling Kunne en procedure Vide, hvornår proceduren kan bruges Vide, hvordan forskellige procedurer kan bruges sammen Vælge, hvilke redskaber der skal bruges i en given situation Forholde sig til om redskaberne er gode at anvende om udgiften står mål med udbyttet Læremidler og faglighed Valg af læremiddel er lig valg af faglighedsopfattelse Foregivet og reel faglighedsopfattelse Målsætning Indhold Handlinger (Bundsgaard 2010) (Bundsgaard 2010) Træningsprogrammer Træningsspil Edutaintement/Serious games/læringsspil Træningsprogrammer Behavioristisk læringssyn Pia Kjærsgaard i skolen (faglighed = stavning) Nakskov Niveau 1 Forældet læringssyn Udforske verden for at finde et facit Global Conflicts Mingoville Dansklandskabet
7 Stavetræning Nationale og især internationale forskningsprojekter: Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og tid (sætninger, dvs. i kontekst) Oliver Comman (1902): Manglende stavetræning påvirker ikke stavning W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke anvendes i kontekst Donald Hamill et al. (1977) Effekt op til kl., herefter ikke Stephen Krachen (2002): 3. 4.kl. elever, der ikke undervises direkte i stavning, staver dårligere end elever, der undervises men forskellen er fuldstændigt udlignet på klassetrin KOMPIS projektet i Slagelse (2010) Træningsprogrammer Hvad så? Læs! I ALLE FAG Skriv! I ALLE FAG Arbejd i meningsfulde sammenhænge sammen! I ALLE FAG Fagligheden skal kontekstualiseres I ALLE FAG Træning ude af kontekst hjælper ikke Situationsdidaktik Læremidler og web 2.0 Didaktisering Læremidler: Lærerens nærmeste zone for udvikling (Illum Hansen) Web 2.0 er ikke didaktiseret Hvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere De store og de små ting Se alt med simulationer Video og billede Et besøg ved en å eller et vandhul Eleverne tager video/billeder af dyr Adgang til viden It kan ikke erstatte en lærer Og skal ikke erstatte en lærer 58 Læremidler Marie Falkesgaard Slot Læremidler Læringsressourcer Jens Jørgen Hansen: Digitale læremidler Semantiske læremidler Funktionelle læremidler Didaktiske læremidler en kortlægning af kommunens læreres brug af digitale læremidler i dansk, matematik, naturfag, sprog og praktisk-musiske fag med henblik på at udpege barrierer og potentialer for øget anvendelse af it i fagene. 61 7
8 Traditionel vs. ny læremiddelkultur Traditionel Ny Faginstitutioner og professionelle voksne Forlag Kommercielle Budgettunge Vaner: Gatekeepers (bibliotekarer, itchefer) Styret af sig selv Driftsikre Didaktiseret i forhold til Fælles Mål Høj valideringsgrad Ekstern didaktisering Fx Lærebogen Vilkårlige institutioner og personer Internetbaserede Brugergenererede, open source Gratis (reklame) Lettilgængelige direkte adgang Deltagerstyret Usikker drift Brugerens informationskompetencer Usikker valideringsgrad Eleverne er meddidaktiske designere Fx Wikipedia Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk (p. 17) Ph.d. stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet 64 Læremidler og læringsrum 65 Samme rum Forskellige rum Synkron tid Asynkron tid Traditionel Virtuelt læringsrum klasseundervisning Tavler og præsentationsprogrammer Videndeling Virtuelt dialogrum Chat Telefon og video Samskrivningsprogrammer Mobiltelefon Personligt læringsrum Web 2.0 Mobiltelefon Kilde: Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet. København: Akademisk (p. 79) Et fagsprog om læremidler Niveau/ Makro Mellem Mikro perspektiv Kendetegn Bidrager til at løse den Bidrager til at løse den Løser didaktiske delopgaver samlede undervisningsopgave samlede undervisnings som fx at støtte analyse, inden for opgave for et afgrænset formidle indhold, træne et større fagligt forløb. aktiviteter eller instruere i område. arbejdsgange. Typer Systemer, portaler og Selvstudieforløb og Opgaver, læringsspil, supplerende undervisningsforløb interaktive assistenter m.m. hjemmesider Tid År Uger Timer Eksempler Dansklandskabet, Redaktionen Ekstra Filmstudiet (fra Dansk Gyldendal.dk, Bladet, Filmlinjen.dk Elevunivers), Artline (fra ilitt.dk Dansk Gyldendal.dk) Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard 66 Digitale læremidler Repetitive Formidlende læremidler læremidler Stilladserende læremidler Praksisstilladserende læremidler Repetitive læremidler Læremidler til træning af simple rutiner, procedurer og fakta Formidlende læremidler Læremidler til formidling af viden inden for et fag, fagligt område eller tværfagligt tema, fx historie, litteratur eller danske dyr. Træning Transport Tilegnelse Deltagelse Adfærdsregulering Overførsel af viden Konstruktion af viden Samkonstruktion af viden Stimuli respons Brugerkontrol Manipulation Praksisfællesskab Historiefaget.dk Kosmos Lego dk Filmlinjen. ABCity.dk mindstorm Dansk. ElevLab gyldendal ilitt.dk Ekstra Bladet emat.dk Kampagne Redaktionen Sæt Forskerland.dk iskriv.dk Future kontoret skrivespor På banen Drabsag City Mingoville Mingoville Naturens Kilde: Thomas Illum Hansen Melved School og 67 World univers Jeppe Bundsgaard Kilde: Thomas Illum Hansen og 68 Jeppe Bundsgaard Kilde: Thomas Illum Hansen og 69 Jeppe Bundsgaard Stilladserende læremidler Stilladserende læremidler støtter elever og bygger et stillads op om deres refleksive erfaringer med et indhold inden for et fag, et fagligt område eller et tværfagligt tema. Praksisstilladserende læremidler Praksisstilladserende læremidler støtter elever i at samarbejde og bygger et stillads op om løsning af virkelighedsnære problemer i et praksisfællesskab. Ændret faglighed? Adgang til viden Nye medier og genrer i dansk brug det, I kender Viden om fortællinger Viden om genrer Viden om repræsentationsformer Viden om kommunikation Kildekritik Brug det, I kender, til at lære det nye at kende Remediering (Bolter & Grusin 1999) Kommunikative (kritiske) kompetencer Det receptive og det produktive: Analyse og produktion Kilde: Thomas Illum Hansen og 70 Jeppe Bundsgaard Kilde: Thomas Illum Hansen og 71 Jeppe Bundsgaard 72 8
9 Folkeskolens indhold ( 5) Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fag erkendelses og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger Situationsdidaktik God undervisning Den bedste måde at lære på er ved at forholde sig til et problem i en meningsfyldt situation, som man vil løse i en social sammenhæng Scenariebaserede undervisningsforløb. (Bundsgaard, Misfeldt og Hetmar 2011, 2012) Det faglige skal kontekstualiseres meningsfuldt i meningsfyldte situationer det skal anvendes meningsfuldt. Fagets erkendelses og arbejdsformer Martin E. Ford: Motivation = Mål x Følelser x Handletillid (Ford 1992) God undervisning Målet er medborgere Prototypisk situationsorienteret curriculum logik Person Borger Arbejder Æstetiker Forbruger (Bundsgaard 2006) Lærende (Fougt 2013) Fælles Mål Situationsdidaktik Situationsdidaktik: Planlægning, gennemførsel og evaluering af scenariebaserede undervisningsforløb, hvor fagligheden meningsfyldt kontekstualiseres og anvendes i en social og meningsfuld situation med et reelt produktionsmål (Fougt, 2013) Situationer, hvor fagligheden indgår, i stedet for at tænke i isolerede fagligheder. Men altså også skolske situationer school only (Purcel Gates et al. 2007) Situationen skal give en meningsfuld klangbund for det, der skal læres. Nøgleordene er fælles praksis, meningsfuld kommunikation og et reelt produktionsmål. Det faglige skal således berettiges i situationer, hvor det i konteksten er logisk eller naturligt, at det finder sted i et fællesskab Produkt(er) Spor gennem Australien Situeret læring: Tænk i situationer I hvilke meningsfyldte, sociale situationer indgår fagligheden meningsfuldt? En gruppe unge danskere er gennem Ministeriet for Undervisning blevet valgt til at deltage i en 3 ugers udvekslingsrejse til Australien, arrangeret af Dansk Australsk Forening Hvorfor er du blevet valgt? Hvordan ser en turistbrochure om Australien og gode råd om bagage mon ud? Hvad viser jeres guide jer i Sydney? Hvad skriver jeres figur i postkortet hjem? Hvad ser i på museet om Australiens historie? Turistchef i Rudersdal Situeret læring: Tænk i situationer Turistchef i Rudersdal Flere og flere unge turister (skolerejser/lejrskoler) Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv. Kunst, kultur og kommunen Situeret læring: Tænk i situationer Kunstudstilling Vurdering af værker Ungdomskultur Garageband vores numre Debatspil Argumentation og mundtlig præsentation Organdonation Dyrevelfærd Politiske partier Osv. Organisation Eleverne skal vide noget om (deres del af) emnet De har en (tildelt) holdning hertil Klart formål (fx en paneldebat) Rammer for diskussionen (ordstyrer, sprog, henvendelse) Slutdato
10 Forfattere Movellas.com Får ideer til temaer, personer, intriger. Vil noget med sine tekster. Skriver Går i stå, går en tur, bliver frustreret, smider tekster ud, starter forfra Får respons fra kolleger, venner, familie og redaktører. Går på kursus hos andre forfattere Skriver udkast Skriver igen Redigerer Sender til forlag Læser korrektur Får bog/tekst udgivet den sælges og står på biblioteker Får anmeldelser Giver interviews Møder sine læsere til oplæsning og foredrag Diskuterer sine tekster med kolleger og læsere (Skriver Skriver Gennemskriver Gennemskriver Gennemskriver Retter) Simuler Turistchef Ungechef Journalist Filmskaber Forfatter Læs op for dit barn Køb en computer Kommunikationsrådgiver Indret dit værelse Tv producer Politisk parti Virksomhedsejer Planlæg en ferie It supporter Anmelder Kommune Byg sæbekassebiler Skole Projektorienteret undervisning Faglige begreber (definitioner) (1. orden) Procedurer fra arbejdsgange (2. orden) Refleksion om fremdrift og sammenhæng (3. orden) Faghæfte Informationssøgning og indsamling 15 min. Faglighed og meningsfulde situationer 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde Fagteamdrøftelse Hvad er faglighed i vores fag? Hvad er meningsfulde situationer, hvor disse fagligheder anvendes? Opsamling Hvad er faglighed i vores fag? Hvad er meningsfulde situationer, hvor disse fagligheder anvendes? Situationsdidaktik
11 Situationsdidaktik Situationsdidaktik: Planlægning, gennemførsel og evaluering af scenariebaserede undervisningsforløb, hvor fagligheden meningsfyldt kontekstualiseres og anvendes i en social og meningsfuld situation med et reelt produktionsmål (Fougt, 2013) Situationer, hvor fagligheden indgår, i stedet for at tænke i isolerede fagligheder. Men altså også skolske situationer school only (Purcel Gates et al. 2007) Situationen skal give en meningsfuld klangbund for det, der skal læres. Nøgleordene er fælles praksis, meningsfuld kommunikation og et reelt produktionsmål. Det faglige skal således berettiges i situationer, hvor det i konteksten er logisk eller naturligt, at det finder sted i et fællesskab 91 Læringsparadigmer Kilde: Efter Bernie Trilling og Paul Hood (2001): Learning, Technology and Education Reform in the Knowledge Age Traditionelt Nyt (spirrende) Netværks /vidensamfundet Industrisamfundet = Veldefineret sæt af viden Vidensamfundet = Eksplosion i udviklingen af ny og færdigheder viden og tilgangen hertil Skolen er isoleret i samfundet Skolen er integreret i samfundet Læreren er videnressource Læreren er medlærer Begrænset adgang til informationer Ubegrænset adgang til informationer Lærerstyret Lærer og elevstyret Curriculumstyret Elevstyret Fact baseret Projekt og problemorienteret Klasseundervisning Gruppevejledning Rutiner og træning Spørgsmål og konstruktion Passiv elev Aktiv elev Læring på skolen Læring overalt Prøvefokus Kompetencefokus Forberede eleverne til ungdomsuddannelser Forberede eleverne til livet Fælles Individuelt Elevdifferentieret Undervisningsdifferentieret Test Vejledning Træningsopgaver Fremlæggelser Lavt engagement Stort engagement It er objekt for undervisning It er redskab i undervisning ELEVEN MODTAGER ELEVEN DELTAGER 92 Ph.d. stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet Traditionelt paradigme Elementbaseret faglighed (Bundsgaard & Kühn 2007:28f) Faglighed=begreber Klasseundervisning Harpunspørgsmål(Haugsted 2005:26) Læreren taler 75 % af tiden (Dysthe 1997:16) 65% af eleverne tier (Haugsted 2005:69) 93 Traditionelt paradigme X Samtaleanalyse af undervisning Læreren taler over halvdelen af tiden (fx Hiebert et al. 2003) Lærerens spørgsmål er oftest lukkede (gæt, hvad læreren tænker) IRE Mundtlighed og erkendelse Diskussion Regulerende, Modstandsbårne, Sludren (Fougt 2011) Klasseundervisning Læreren taler Målet: Struktureret, fagligt udforskende dialog blandt eleverne (Fougt 2011) Gruppearbejde Manglende styring Gruppearbejde Med styring Diskussioner Tre typer diskussioner Disputerende Kumulativ Udforskende (Mercer 1995) STYRING (STRUKTUR) ER ET NØGLEORD (Fougt 2011) (Fougt 2011)
12 Spørgeteknik Lukkede spørgsmål Overvej at informere Åbne spørgsmål Mon Synes du/tror du Projektorienterede udfordringer Fagligheden drukner i produktmål (Bundsgaard 2008:2) 1) at få de faglige aspekter af arbejdet tematiseret når der er behov for det, 2) at kunne gennemskue hvad der er faglighed i, og 3) at kende alle de faglige metoder og den faglige viden som aktualiseres. Situationsdidaktik Korte, afgrænsede perioder Korte, opsamlende klassesamtaler Orienteret autonomi (Jensen 2007) Vurderingsfokus (Fougt et al. in press) STRUKTUR 100 Orienteret autonomi Spændet mellem lærerstyring og elevautonomi Det ønskes, at eleverne udvikler selvstændighed med det ansvar, det medfører Eleverne skal orienteres i projektorienteret undervisning i forhold til fagligheden Klare pejlemærker (Jensen 2007). Vurderingsfokus Holistisk vurdering: De røde stregers tyranni De skal lære det hele hele tiden (Berge et al.) Vurderingsfokus: Fokus på udvalgte, faglige delområder ikke det hele (Fougt et al.) Planlægning Struktur Situationsdidaktik Scenariekompetence Situationsdidaktik kræver scenariekompetence hos læreren (Bundsgaard 2011) At kunne forestille sig situationen Hvilke faglige delelementer indeholder situationen? Organisering af undervisningen Faglig fordybelse Orienteret autonomi og vurderingsfoki Hvad skal de lære? vs. Hvad skal de lave? Planlægningsguiden: Overblik og prioritering Situationsdidaktik Meningsfuldhed STRUKTUR Faglige pejlemærker Orienteret autonomi (Jensen 2007) Vurderingsfokus (Fougt et al. in press) skov fougt.dk/main/phd_projekt/situationsdidaktik/ Planlægningsguide 1.Hvilken meningsfuld situation tager forløbet udgangspunkt i? Hvad går forløbet ud på? 2. Hvad skal eleverne lære? Hvad er de(t) overordnede faglige mål for forløbet, relateret til Fælles Mål for det pågældende fag? 3. Hvorfor er det et godt forløb? Hvordan er det meningsfuldt? 4. Hvordan indgår it? Hvorfor er det en god idé? 5. Hvad er det reelle produktionsmål? Hvad skal eleverne (ende med at) producere? 6. Opdeling af forløbet i faser. Dette er den omfattende del af beskrivelsen Beskriv 5 10 faser, eleverne skal igennem fra start til slut. En fase har en aktivitet, en rolle i det samlede forløb, et delprodukt, et vurderingsfokus og et læringsmål. 7. Hvilke udfordringer er der for lærere og elever? Hos hvem eller hvor kan du evt. søge hjælp? 8. Hvilke materialer/redskaber skal I have til rådighed? 9. Skitser det vellykkede forløb. Hvad er succeskriterierne? Hvornår er du tilfreds? 10. Andre overvejelser
13 skov fougt.dk/main/phd_projekt/situationsdidaktik/ Faser Fase Fasebeskrivelstidsforbrug samlede forløb Faglige begreber og Fase Fasens rolle i det Delprodukt Vurderingsfokus Læringsmål tilgange a. b. c. Fase: Fasens navn Fasebeskrivelse: Kort beskrivelse af, hvad eleverne og læreren skal lave i fasen Fasetidsforbrug: Hvor lang tid er der til fasen? Fasens rolle skal relateres til det samlede forløb: Hvordan lægger denne fase op til følgende fase, og hvordan udgør fasen sammen med andre et delmål frem mod det samlede mål? Delprodukter kan være fx idé, manuskript, blogindlæg, samtale, brainstorm, storyboard, billedanalyse, budget, dataindsamling osv. Vurderingsfokus handler om at have øje for elevernes brug af faglige begreber og tilgange, samt hvilke faglige begreber og tilgange vil læreren vurdere delprodukterne ud fra. Hvor og hvordan skal du orientere dine elever? Hvilke faglige pejlemærker har du? Hvilke faglige delområder skal du undervise direkte i? Det kunne fx være komposition, brug af billedsprog, brug af udregningsmetoder, opstilling af data, brug af analysetilgange. Læringsmål: Hvilke faglige aspekter er der i de enkelte trin? Under hver fase ligger en række faglige aktiviteter, som eleverne skal igennem frem mod målet. Beskriv dem kort, relateret til Fælles Mål for det aktuelle fag Udfordringer Lærerens fagdidaktiske kompetence (scenarie) Organisering af undervisningen/styring Ikke alle dele af Fælles mål egner sig til situationsdidaktik Relationskompetence Klasseledelse Didaktik Faglighed It kundskaber Afstemning Fagteamdrøftelse Idéer til forløb Afstemning i fagteamet Faglig spredning Planlægningsguiden skov fougt.dk/main/phd_projekt/situationsdidaktik/ Planlægningsguide 1.Hvilken meningsfuld situation tager forløbet udgangspunkt i? Hvad går forløbet ud på? 2. Hvad skal eleverne lære? Hvad er de(t) overordnede faglige mål for forløbet, relateret til Fælles Mål for det pågældende fag? 3. Hvorfor er det et godt forløb? Hvordan er det meningsfuldt? skov fougt.dk/main/phd_projekt/situationsdidaktik/ Faser Fase Fasebeskrivelstidsforbrug samlede forløb Faglige begreber og Fase Fasens rolle i det Delprodukt Vurderingsfokus Læringsmål tilgange a. b. c. 4. Hvordan indgår it? Hvorfor er det en god idé? 5. Hvad er det reelle produktionsmål? Hvad skal eleverne (ende med at) producere? 6. Opdeling af forløbet i faser. Dette er den omfattende del af beskrivelsen Beskriv 5 10 faser, eleverne skal igennem fra start til slut. En fase har en aktivitet, en rolle i det samlede forløb, et delprodukt, et vurderingsfokus og et læringsmål. 7. Hvilke udfordringer er der for lærere og elever? Hos hvem eller hvor kan du evt. søge hjælp? 8. Hvilke materialer/redskaber skal I have til rådighed? 9. Skitser det vellykkede forløb. Hvad er succeskriterierne? Hvornår er du tilfreds? 10. Andre overvejelser Fase: Fasens navn Fasebeskrivelse: Kort beskrivelse af, hvad eleverne og læreren skal lave i fasen Fasetidsforbrug: Hvor lang tid er der til fasen? Fasens rolle skal relateres til det samlede forløb: Hvordan lægger denne fase op til følgende fase, og hvordan udgør fasen sammen med andre et delmål frem mod det samlede mål? Delprodukter kan være fx idé, manuskript, blogindlæg, samtale, brainstorm, storyboard, billedanalyse, budget, dataindsamling osv. Vurderingsfokus handler om at have øje for elevernes brug af faglige begreber og tilgange, samt hvilke faglige begreber og tilgange vil læreren vurdere delprodukterne ud fra. Hvor og hvordan skal du orientere dine elever? Hvilke faglige pejlemærker har du? Hvilke faglige delområder skal du undervise direkte i? Det kunne fx være komposition, brug af billedsprog, brug af udregningsmetoder, opstilling af data, brug af analysetilgange. Situationsdidaktik Læringsmål: Hvilke faglige aspekter er der i de enkelte trin? Under hver fase ligger en række faglige aktiviteter, som eleverne skal igennem frem mod målet. Beskriv dem kort, relateret til Fælles Mål for det aktuelle fag
14 Berge, K. L. (2009). Skrivning som grunnleggende ferdighet og nasjonal prøve. Ideologi og strategier. Dansk Noter 3, s (Lokaliseret ) Bolter, J. D. & Grusin, R. (1999): Remediation: Understanding New Media.Cambridge: MIT Press Bundsgaard, J. (2005). Bidrag til danskfagets it didaktik Med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense: Forlaget Ark Bundsgaard, J. (2010). Faglighed og digitale læremidler i undervisningen I Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, december 2010 Bundsgaard. J. (2011): The missing link prototypiske situationer som didaktisk kategori : en homage til Svein Østerud. I: Nordic Journal of Digital Literacy, Vol. 6, Nr. Special_issue, , s Bundsgaard, J. & Madsen, J. (2011): KOMPIS Faglighed der virker i virkeligheden. I Liv i Skolen. VIA University College. Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2011): Hvad skal der ske i skolen? Et bud på en prototypisk situationsorienteret curriculumlogik. I: It didaktisk design. Cursiv nr. 8, 2011: København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2012): Udvikling af literacy i scenariebaserede undervisningsforløb. I: Viden om læsning nr. 12. Nationalt Videncenter for Læsning Cornman, O.P. (1902): Spelling in the elementary school an experimental and statistical investigation. Boston: Ginn Dale, E.L. (1989). Pedagogisk profesjonalitet. Om pedagogikkens identitet og anvendelse. Oslo: Gyldendal Dawes, L., Mercer, N. & Wegerif, R. (2000): Thinking Together. A programme of activities for developing thinking skills at KS2. Birmingham: The Questions Publishing Company Ltdv Dede, Chris (2009). Comparing Frameworks for 21st Century Skills. Retrieved at Accessed on April 24th, Drotner, K. Duus, V. og Dahler, A.M.(2009): Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Aalborg: DREAM (Lokaliseret 20.februar 2013) EVA (2009). IT i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver (p. 97). Danmarks Evalueringsinstitut. i folkeskolen/projektprodukter/it i skolen erfaringer og perspektiver (Lokaliseret 20.februar 2013) EVA (2012): Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål. Danmarks Evalueringsinstitut. Ford, M.E. (1992): Motivating Humans. Goals, Emotions, and Personal Agency Beliefs. Newbury Park: Sage Fougt, S. S. (2009): Didaktisk design af interaktive assistenter. Speciale, cand.pæd.didak. mshp dansk. Vejleder: Jeppe Bundsgaard. København: DPU (Lokaliseret 9.o ) Fougt, S. S. (2011): Interaktionsbaseret samtaleanalyse af undervisning en model til beskrivelse, analyse, vurdering, kategorisering og sammenligning af undervisningskontekster" I: Synsvinkler tidsskrift for nordisk litteratur og sprog nr. 43, Tema: Diskurs. Red. Svendsen, Jesper Tinggaard; Wederkop, Maj og Sørensen, Jakob Kroggaard. Fougt, S. S. (in press): Skrivelyst, situationsdidaktik og storyline. I: Madsbjerg, Sigrid, og Friis, Kirsten (red.) (2011): Skrivelyst i fagene og læring. Dansk Psykologisk Forlag Fougt, S.S., Berge, K.L., Dahl, T.G. & Øgreid, A.K. (in press). Tid til Skrivning 1 3 og Lærervejledning. København: Alinea. Gynther, K. (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk Hanghøj, T. (2008): Playfull knowlegde. An Explorative Study of Educational Gaming. Ph.d. afhandling. Syddansk Universitet Hetmar, V. (2004): Kulturformer som didaktisk kategori litteraturpædagogik. I: Snack, K. (red.): Didaktik på kryds og tværs. København: DPU. Hiebert, J., Gallimore, R., Garnier, H., Bogard Givvin, K., Hollingsworth, H., Jacobs, J., Chui, A. M.Y., Wearne, D., Smith, M., Kersting, N., Manaster, A., Tseng, E., Etterbeek, W., Manaster, C., Gonzales, P. & Stigler, J. (2003). Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth Grade Mathematics Teaching. National Center for Educational Statistics. US Department of Education. Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt hvorfor ikke? IMFUFA tekst, nr Ph.D. afhandling. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Joyce, B., & Showers, B. (2002). Student Achievement The rough Staff Development (3rd ed.). Alexandria, VA Association for Supervision and Curriculum Development. Krashen, S. (2002) The Reading Spelling Connection on reading.com/spelling krashen.html Lokaliseret Lave, J. og Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel Levinsen, K.T. & Sørensen, B.H. (2008): It, faglig læring og pædagogisk videnledelse. Rapport vedr. Projekt It Læring København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Luckin, R., Bligh, B., Manches, A., Ainsworth, S., Crook, C. & Noss, R. (2012): Decoding learning: The proof, promise and potential of digital education. NESTA. Mayer, R. (2010). Learning with technology. Trykt som kap. 8 i: Dumont, H., Istance, D. & Benavides, F. (eds.): The Nature of Learning. OECD Mathiasen, Dorthe Mølgaard (2012): Fokus på staveundervisning. En kvantitativ undersøgelse af staveundervisning i folkeskolen. Speciale. København: DPU Mercer, N. (1995): The Guided Construction of Knowledge: Talk amongst Teachers and Learners. Clevedon: Multilingual Matters LTD. Qvortrup, L. (1998) Det hyperkompleksesamfund: 14 fortællinger om informationssamfundet. København: Gyldendal Rice, J. M. (1897) The Futility of the Spelling Grind I: The Forum nr. 23 Shaffer, D.W. (2006). How Computer Games Help Children Learn. New York: Palgrave Macmillan Shear, L., Gallagher, L. & Patal, D. (2011a). ITL research findings: Evolving educational ecosystems. ITL Research. Hentet fra: a reports (Lokaliseret 20.februar 2013) Shear, L., Hafter, A., Miller, G. & Trinidad, G. (2011b). ITL research Phase II Design: Introducing ITL Professional Learning. ITL research. Final%20November% pdf (Lokaliseret 20.februar 2013) Sinclair, J. & Coulthard, M. (1975). Towards an Analysis of Discourse: The English Used by Teachers and Pupils. London: Oxford University Press. Stigler, J. (2003). Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth Grade Mathematics Teaching. National Center for Educational Statistics. US Department of Education. Stigler, J. W. & Hiebert, J. (1999): The Teaching Gap. New York: Free Press. Undervisningsministeriet (2009): It og mediekompetencer i folkeskolen. Faghæfte 48. København: Undervisningsministeret UNESCO (2003). Developing and using ICT indicators in education. UNESCO Asia and Pacific Regional Bureau for Education. Hentet fra: books/ictedu/ictedu.pdf Wegerif, R. (2007): Dialogic, Education and Technology: Expanding the Space of Learning. New York: Springer Projekter og videndeling Hver lærer sit it projekt faglig fordybelse Fagdidaktisk reflekteret integration af it didaktisk udvikling Situationsdidaktik Systematiseret videndeling i projektfagteams faglig og didaktisk diskussion 4 6 lærere om et fag i samme afdeling Hvor skal vi hen? It: Struktur, organisation og faglig fordybelse Hvad skal de lære? Vurderingsfokus Afgrænsede, specifikke opgaver i grupper Fokus på spørgeteknik: åbne og lukkede spørgsmål Autentiske spørgsmål Pædagogiske spørgsmål Lad eleverne diskutere før respondering IDRE Opfølgende, korte, strukturerede klassesamtaler Situationsdidaktik: planlægning, gennemførsel og evaluering af scenariebaserede undervisningsforløb, hvor fagligheden meningsfyldt kontekstualiseres og anvendes i en social og meningsfuld situation med et reelt produktionsmål. Tidsplan Opstart i dag: Indkredsning og inspiration Et vist krav til skriftlighed (planlægningsguiden) November marts: Hver lærer gennemfører sit projekt Faglig sparing (konsulenter, ledelse mv.) Normal forberedelsestid + Ekstra forberedelsestid pga. skriftlighed og forberedelse af kollegial videndeling April 2014: Videndeling i projektfagteams Skolebestemt Undervis i og med it i meningsfulde situationer Lærerens scenariekompetence at kunne forestille sig og overskue situationen Den faglige fordybelse Hvad med de dele af faget, der ikke kan dækkes? Variation intet skal gøres kun Litteratur Tak for ordet sifo@dpu.dk skov fougt.dk
Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012
Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker
Læs mereIndhold 01-02-2013. Et bidrag til almendidaktikken
Et bidrag til almendidaktikken Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Indhold Indledning Faglighed og it Forskellige undervisningsformer og talehandlinger God undervisning Situationsdidaktik Eksempler på situationsdidaktiske
Læs merePh.d.-stipendiat Simon Skov Fougt. Et casestudie
Et casestudie Forskningsspørgsmål Flerledet projekt Udvikle lærernes didaktiske tænkning Hver lærer skal gennemføre et fagdidaktisk reflekteret it-projekt Systematiseret videndeling i praksisfællesskaber
Læs meremed digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1
Litteraturundervisning, som du kender det med digitale fordele 1 Kort præsentation af ilitt.dk Elevdelen Lærerdelen Biblioteket Elevdelen udforsk materialet Lærerdelen udforsk materialet Danskfaglig it-didaktik
Læs mereFAGLIGHED OG IT. Demonstrationsskoler.dk DIGITALISERING SKOLEN 2.0 MULIGHEDER I SKYEN LÆRERKOMPETENCEUDVINKLING POINTE NR. 1
Situationsdidaktik og multimodal læsning og skrivning Skolen i Midten d. 22. november 2014 SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag DIGITALISERING SKOLEN 2.0 Radioen bliver bogens død
Læs mereIndledning Skitser dit seneste vellykkede forløb i dansk Hvad var godt? Hvorfor lykkes det?
I dansk 1 Indhold Indledning Faglighed Træningsmaterialer Forskellige undervisningsformer og talehandlinger God undervisning Begrebet situationsdidaktik Eksempler på situationsdidaktiske forløb til mellemtrinnet
Læs mereFremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse
Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Et fagsprog om læremidler - Typer af didaktiske læremidler Niveau/
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereMediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012
Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Digitale læremidler & Didaktisk fantasi Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereHvor skal vi hen? Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea
Nye medier og genrer i danskundervisningen Hvor skal vi hen? Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program Nye medier og genrer i dansk Mine pointer
Læs merePh.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Kendte tilgange Danskfaget i 10 erne Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program
Læs mereDansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer. Formål. Fire sessioner. Slides: kortlink.
GRIBSKOV KOMMUNE, EFTERÅRET 2017 Bjørnehøjskolen Gribskolen Nordstjerneskolen Gilbjergskolen Skt. Heleneskolen Slides: kortlink.dk/mrsh Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer
Læs merePh.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Indhold Et bidrag til almendidaktikken Oplæg i Farsø 8.8.13 SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag/ Indledning Faglighed og it Søgning på nettet Forskellige undervisningsformer
Læs mereFordybelsesdag, primærlærerne
Fordybelsesdag, primærlærerne 28. februar 2013 2 Program Velkommen Kort præsentation af projekterne Situationsdidaktik og it oplæg om dansk, faglighed og læring v. Simon Dansk og it en statusdiskussion
Læs mereMatematik og mundtlige prøver 23. januar 2013
Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 It i folkeskolen Drøm eller mareridt? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereKvalitativ, intervenerende del. Det, jeg taler ud fra, er Spørgeskemaundersøgelsen, 2014 Det intervenerende arbejde blandt 90 lærere Litteraturstudier
Kvalitativ, intervenerende del It-løft og lærerkompetenceudvikling, Gentofte-Rudersdal, 2012-2015 Oplæg på Alinea, december 2014 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt 90 lærere i fagteams 17 lærere første
Læs mereInspirationseftermiddag. Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard
Inspirationseftermiddag Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard Didaktiske Digitale læremidler Formidlingsorienterede læremidler Repetitive læremidler Praksisstilladserende læremidler Stilladserende
Læs mereKONTEKST PH-D.PROJEKTET UDFORDRINGER OG POTENTIALER - ET CASESTUDIE INDHOLD TRADITIONEL UNDERVISNING TRADITIONEL UNDERVISNING KONTEKST PH.
FORELÆSNINGSRÆKKE, DANSKFAGENES DIDAKTIK FRA KOMPLEKS TEORI TIL KOMPLEKS PRAKSIS PH.D.-STIPENDIAT, /PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL UDFORDRINGER OG POTENTIALER - ET CASESTUDIE SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag/
Læs mereDigital undervisning i et nordisk læringsrum
Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger
Læs mereSpørgsmål 1: Udfordringer Hvilke udfordringer ser du i forbindelse med it i skolen?
Spørgsmål 1: Udfordringer Hvilke udfordringer ser du i forbindelse med it i skolen? Spørgsmål 2: Potentialer Hvilke potentialer ser du i it? Et bidrag til almendidaktikken Oplæg i Horsens 9.9.13 SLIDES
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereFluid ipad i undervisningen 20. september 2012
Fluid ipad i undervisningen 20. september 2012 Hvad er formålet? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Manchet
Læs mereWeb 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0
Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereProgram, version 1. Program, version 2. Jeres faglighed? Hvad er jeres faglighed? Jeres faglighed? 10-08-2012
Program, version 1 It-didaktik i udskolingen Hvilke muligheder ligger der i skyen? Uanede Hvordan anvendes ressourcerne i en læringssammenhæng? Læreren - eleverne Hvilke kompetencer udvikler eleverne ved
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereHvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden
Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Digitalisering Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Digitalisering Teknologifetichisme Ubegrænsede muligheder Læringspotentiale? It mennesker
Læs mereNye medier og genrer i danskundervisningen. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt
Nye medier, genrer og fortællemåder i dansk Helt på afveje nye fortællemåder Fortællinger Computerspil Noveller på nye måder (sms-novelle) Selvfortællinger (blogs) Kendte tekster i nye klæder (rap og eventyr)
Læs mereLærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik
Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik 29. april 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Deltager i et netværkssamfund Fordrer
Læs mereIt-anvendelse og scenariedidaktik UD AF KAOS KOMMER ATLANTIS?
Slides: kortlink.dk/mrsh 1 It-anvendelse og scenariedidaktik UD AF KAOS KOMMER ATLANTIS? Lektor Simon Skov Fougt Ph.d., cand.pæd., lærer www.simon-skov-fougt.dk simon@fougt.dk Animated Learning-konferencen
Læs mereNæstved Sprog- og Integrationscenter
Næstved Sprog- og Integrationscenter 19. september 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Program Kl. 9 Didaktik og it Kl. 10.15 Oplæg til
Læs mereDansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer
GRIBSKOV KOMMUNE, EFTERÅRET 2017 Bjørnehøjskolen Gribskolen Nordstjerneskolen Gilbjergskolen Skt. Heleneskolen Slides: kortlink.dk/mrsh Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereSCENARIEDIDAKTIK MIT PH.D.-PROJEKT MIT PH.D.-PROJEKT. Slides: kortlink.dk/mrsh
Slides: kortlink.dk/mrsh SCENARIEDIDAKTIK Meningsfuld og tidssvarende undervisning Lektor Ph.d., cand.pæd., lærer simon@fougt.dk Nordisk Film i skolen 20.9.2019 Universitetet i Lund MIT PH.D.-PROJEKT Lones
Læs mereDansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv
Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om
Læs mereKREATIV DIGITAL MATEMATIK. Et udviklings- og forskningsprojekt
KREATIV DIGITAL MATEMATIK Et udviklings- og forskningsprojekt Hvem er vi? Matematikvejleder PD Lis Zacho, Skolen ved Søerne, Frederiksberg Forsker PhD Morten Misfeldt, Ålborg Universitet Hvorfor? Hvordan
Læs mereProgram Ca.-tider 9-9.45: Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE
Program Ca.-tider 9-9.45: Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE Læsning og skrivning SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag 10.15-11.25: Situationsdidaktik
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereSpørgsmål 3: Gode læremidler. Hvad er et godt læremiddel?
Frederiksberg d. 2. maj 2018 3 Spørgsmål 1: Målet med skolen Hvad er det gode læremiddel? Forskningsbaseret viden, praksiserfaring og anbefalinger 1 Hvad er målet med Frederiksbergs folkeskoler? Hvad vil
Læs mereMundtlighed i undervisningen empirisk status (folkeskolen) Erkendelsesteoretiske perspektiver på mundtlighed Læremidlerne. En indledende skelnen
Slides: kortlink.dk/mrsh Dagsorden Mundtlighed og erkendelse Mundtlighed i undervisningen empirisk status (folkeskolen) Erkendelsesteoretiske perspektiver på mundtlighed Læremidlerne Mundtlighed empirisk
Læs mereLæremiddelkulturer 2,0
Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget
Læs merePædagogisk inspirationsdag 28. februar 2013. It-didaktik
Pædagogisk inspirationsdag 28. februar 2013 It-didaktik Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net En tendens: Nye refleksioner
Læs mereIt, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereAfsluttende arbejdsspørgsmål til videre drøftelse. Refleksion: Literacy
Slides: kortlink.dk/mrsh Dagsorden Scenariebaseret undervisning Læsning og skrivning Multimodalitet Læremidler PAUSE Den traditionelle skole Scenariebaseret undervisning Videndeling Læsning og skrivning
Læs mereKonference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole
Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereUCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering
UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereDigitale læremidler. Spørgsmål 2: Potentialer. Dagsorden. Refleksion. Spørgsmål 1: God undervisning. Spørgsmål 8: Begrænsninger
Psykiatrifonden, 03.03.2017 Spørgsmål 2: Potentialer 3 Dagsorden 5 Digitale læremidler Forskningsbaseret viden og anbefalinger 1 Hvilke potentialer ser du i it? Typologi et fagsprog om digitale læremidler
Læs mereIt i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011
It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereDet magiske læremiddellandskab
Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereMedier Repræsentationsformer (multimodalitet) skaber stemning
Slides kan hentes fra http://www.simon skov fougt.dk/main/foredrag Kendte tilgange Danskfaget i 10 erne Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program:
Læs mereDigital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereDagens pointer Nye medier og genrer i dansk
Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Danskfaget i 10 erne Haderslev-Esbjerg,
Læs mereLærerkompetenceudvikling et brief review. Definition. Systematik. Et brief review over lærerkompetenceudvikling (og it)
SLIDES KAN HENTES FRA kortlink.dk/mrsh Lærerkompetenceudvikling et brief review Simon Skov Fougt Ph.d., cand.pæd., lærer Adjunkt, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Definition
Læs mereDemonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse
Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign
Læs merePh.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol. Skrivning Skriveopgaver kan løses på mange måder
Læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Program og mål Læsning og skrivning er komplekse, multimodale processer SOM SKAL GØRES
Læs mereUndervisningsdifferentiering og it
Styrk potentialet 15. april 2015 Titel Undervisningsdifferentiering og it Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Differentiering handler om eleverne Man kan differentiere
Læs mereDigital dannelse og eleven som producent
Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel Digital dannelse og eleven som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard
Læs mereScenariedidaktik MENINGSFULD OG TIDSSVARENDE UNDERVISNING
Slides: kortlink.dk/mrsh 1 Scenariedidaktik MENINGSFULD OG TIDSSVARENDE UNDERVISNING Lektor Simon Skov Fougt Ph.d., cand.pæd., lærer www. simon@fougt.dk Vallensbæk Læringsfestival 3.7.19 1 Diskussion med
Læs merePlanlægningsguide til situationsdidaktik
Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb
Læs mereMalling Skole 8. august 2013. Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv
Malling Skole 8. august 2013 Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereDagsorden og mål : Oplæg : Frokost : Workshops : Plenum. Målet er at deltagerne
Undervisningsdifferentiering og it Campus Vejle HHX Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagsorden og mål 10.30-11.30: Oplæg 11.30-12.15: Frokost 12.15-13.15: Workshops 13.15-14.00: Plenum Målet er at deltagerne
Læs mereThomas Illum Hansen. Videncenterleder Læremiddel.dk 06-03-2014 1
Thomas Illum Hansen Videncenterleder Læremiddel.dk 06-03-2014 1 Læremidler og læringscenter - Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., videncenterleder In a digital age whoever holds the keys to programming ends
Læs mereDET EVENTYRLIGE MINECRAFT
DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereLæremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk
Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel
Læs mere1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad.
Dogmegruppen skal 1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad. 3. vælge temaer og faglige områder, som
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs mereDigitalisering i folkeskolen
Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereDigitaldag. Alinea November 2011. It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis
Digitaldag Alinea November 2011 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereMODERNE LÆRINGSKULTUR 6. november 2014
MODERNE LÆRINGSKULTUR 6. november 2014 LÆRINGSKULTUREN I FOLKESKOLEN Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net konferencer.au.dk/icils
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereAOF-seminar Scandic Silkeborg
AOF-seminar Scandic Silkeborg 21. august 2015 Multimodalitet og didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Deltager i et netværkssamfund Fordrer nye
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereVestre Skole, Grenaa
Vestre Skole, Grenaa 7. december 2011 It-didaktisk design Fra vision til didaktisk praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereIT i naturfagsundervisningen
IT i naturfagsundervisningen 28. marts 2012 Hvorfor og hvordan kan vi bruge mere IT i undervisningen? Med fokus på naturfag og teknik Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereSkole med vilje endnu et skridt 1. marts It er godt. Basta!
Skole med vilje endnu et skridt 1. marts 2013 It er godt. Basta! Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Digitale
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereDIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN
DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen
Læs mereDidaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor
Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs merePodcastanmeldelse produceret i GarageBand
Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer
Læs mereAvu-didaktik og pædagogisk ledelse. de lært det? Målbevidst undervisning
Avu-didaktik og pædagogisk ledelse 4. august 2015 Titel Jeg har sagt det, men har de lært det? Målbevidst undervisning tendenser i ny forskning om uddannelse Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor,
Læs mereDidaktisk design i dansk
Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda
Læs mereKREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Læs mere