Projektrapport CreatorSpace 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektrapport CreatorSpace 2013"

Transkript

1 Projektrapport CreatorSpace 2013 Det Erhvervsrelaterede Projekt Det Informationsvidenskabelige Akademi Af Anja Stepien og Den 7. januar 2014 Vejleder: Helene Høyrup Antal anslag: Bilag: 3 +cd -rom

2 Abstract (Fælles) Denne opgave tager udgangspunkt i Evalueringsrapporten af pilotprojektet CreatorSpace på Holstebro Bibliotek. Evalueringsrapporten bygger på et empirisk studie, som består af interview og observationer af deltagerne ved CreatorSpace. Metoden udarbejdes på baggrund af Holstebro Biblioteks projektansøgning til Børnekulturpuljen, samt deres succeskriterier og mål for projektet. Evalueringsrapportens helhed analyseres i forhold til den teoretiske ramme, hvor Modelprogram for folkebiblioteker (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013) og Mihaly Csikszentmihalyis (1996) kreativitets teori inddrages. Ligeledes bygger projektet på den antagelse, at videnssamfundets udvikling har en indflydelse på folkebibliotekets opgaver i dag. Ud fra Evalueringsrapporten og projektrapporten kommes der frem til, at Holstebro Bibliotek er med til at styrke kreative og innovative kompetencer blandt børn og unge. Desuden perspektiveres der til det fremtidige CreatorSpace ud fra den nye projektansøgning fra november 2013 og evalueringsrapporten. Afslutningsvis evalueres hele projektforløbet på. 1

3 Indholdsfortegnelse Abstract (Fælles)... 1 Indledning (Fælles)... 4 Problemfelt... 4 Hypotese Metode Videnskabsteoretisk tilgang (Anja) Teoretisk ramme (Stine) Empiri (Stine) Interview (Anja) Udformning af interviewguide (Stine) Karakteristika af respondenter (Anja) Observation (Stine) Evalueringsmodel (Anja) Undersøgelsens resultater (Anja) Validitet og reliabilitet (Stine) Fejlkilder (Stine) Teori Modelprogram 2013 (Stine) Innovation og kreativitet (Stine) Kreativitet (Anja) Det kreative arbejde (Anja) Innovation (Stine) CreatorSpace på Holstebro Bibliotek (Fælles) Analyse (Stine) Modelprogram (Stine) Formidling (Stine) Brugerinddragelse (Anja) Kreative processer (Anja) Perspektivering (Fælles) Perspektivering (Fælles) Konklusion (Fælles) Evaluering af projektforløb (Fælles)

4 Litteraturliste Projektplan Produkt Bilag

5 Indledning (Fælles) Problemfelt Globalisering er ikke et ensidigt begreb, men en proces, som indebærer øget konkurrence, samarbejde, samhandel og investeringer på tværs af landegrænser og dermed er der en øget afhængighed af andre lande. Den geografiske afstand får mindre betydning for udveksling af produkter, tjenesteydelser, arbejdskraft, kapital og idéer. Der sker en liberalisering indenfor markedet, udvikling af kommunikationsteknologi, billigere transport, samt vækst i økonomier som Kina og Indien, hvilket har betydning for det danske samfund. Eksempelvis flytter danske virksomheder til udlandet, hvor arbejdskraften er billigere. Det betyder, at de danske virksomheder må producerer varer, som konkurrer på noget andet end prisen. Derfor er viden og kunne vigtige, da det er forudsætningen for at danske virksomheder klarer sig godt i den globale konkurrence. Det er netop derfor, at det danske samfund bliver koblet tæt sammen med begrebet videnssamfund, hvor viden er den største bidragyder til frembringelse af værdi. I videnssamfundet, handler det ikke blot om, at viden skaber værdi, det er også afgørende, hvordan denne viden anvendes. I den forbindelse spiller folkebiblioteket en central rolle. Folkebibliotekets opgave er at understøtte brugerne i at skabe deres egen identitet, med udgangspunkt i globaliseringen, vidensamfundet, samt aftraditionalisering, igennem møder, læring og oplevelser på tværs af forskellige kulturer (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010, s ). En anden samfundsudvikling, som præger folkebibliotekets forandring, er den stigende digitalisering. I dag har borgere adgang til viden og informationer via internettjenester, så som Wikipedia, blogs, Youtube og andre sociale medier, hvor viden og erfaringer deles i mellem folket. Ligeledes bliver en lang række af folkebibliotekets tilbud digitaliseret. Folkebibliotekets brugere kan nu derfor få de oplevelser, som de engang fik via det fysiske folkebibliotek, derhjemme i sofaen ved blot et enkelt log-in og klik på internettet (Styrelsen for Bibliotek og Medier, s ). Derfor skal folkebiblioteket i dag tilbyde noget mere, end blot viden og information gennem de forskellige medier. Det fysiske biblioteks rum skal tilbyde noget andet til dets brugere. I forbindelse med ovenstående er det aktuelt, at undersøge forskellige problemstillinger i forhold til folkebibliotekets rolle som udvikler af kreativitets og innovationskompetencer i videnssamfundet. 4

6 Hypotese Samfundets udvikling kræver, at folkebibliotekerne i højere grad bliver oplevelsesproducenter, hvor der arbejdes med kreative og innovative processer. I den forbindelse er Holstebro Bibliotek et eksempel på, et folkebibliotek der inddrager oplevelsesaspekter i form af det kreative værksted CreatorSpace. Projektet er et pilotprojekt, der skal give Holstebro Bibliotek erfaringer og viden, som de kan drage nytte af, ved planlægningen af et fremtidigt projekt. Holstebro Bibliotek ønsker at opnå viden om, om deres opstillede kriterier for projektet CreatorSpace opfyldes, hvilket sker igennem en evalueringsproces. Det er relevant at undersøge, hvordan Holstebro Bibliotek kan løse disse problemstillinger fremadrettet. På baggrund af ovenstående hypotese er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan kan Holstebro Bibliotek forbedre CreatorSpace ud fra Evalueringsrapporten af CreatorSpace, og ved hjælp af modelprogrammet og kreative processer? 5

7 1. Metode I dette afsnit vil der blive redegjort for den anvendte metode i forbindelse med Evalueringsrapporten af CreatorSpace og denne projektrapport. 1.1 Videnskabsteoretisk tilgang (Anja) I kraft af at vi har vores egen forforståelse af et kreativt kulturprojekt, samtidig med at vi præsenteres for CreatorSpace brugernes forståelse, giver hermeneutikken os mulighed for at fortolke problemstillinger ud fra disse. Ud fra den indsamlede empiri og teori, analyseres der på de forskellige problemstillinger. I den forbindelse anvendes den hermeneutisk cirkel, hvor det er nødvendigt at forstå helheden, for at derigennem, at forstå de enkelte dele og omvendt. Vi har på forhånd en forforståelse af CreatorSpace. Igennem empiriindsamlingen i uge 42, får vi en ny forståelse af CreatorSpace. Gennem bearbejdningsprocessen af empirien og udarbejdelse af evalueringsrapporten, opnås der en ny forståelse af helheden. I projektrapporten skabes endnu en ny forståelse og hermed opstår den hermeneutisk cirkel. 1.2 Teoretisk ramme (Stine) I opgaven tages der udgangspunkt i Mihaly Csikszentmihalyis kreativitetsteori, som findes i bogen Creativity. Flow and the Psychology of Discovery and Invention (1996). Csikszentmihalyis teori inddrages, for at belyse hvad kreativitet er og hvordan kreative processer kan anvendes i folkebiblioteket. Ligeledes inddrages Christine Nordentofts artikel Evidens og kreativitet (2010). Denne artikel anvendes, da Nordentoft (2010) arbejder med kreativitet og innovation indenfor organisationer og folkebiblioteker. Modelprogrammet for folkebiblioteker (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013) benyttes i forhold til casen CreatorSpace, da det er et interaktivt inspirationskatalog og værktøj, som folkebiblioteker kan bruge. 1.3 Empiri (Stine) I forbindelse med produktet anvendes metodetriangulering, da der både anvendes kvalitative og kvantitative metoder i form af interviews og observationer. Metodetriangulering er sammenligninger mellem resultater, der er indsamlet ved hjælp af forskellige metoder (Emil Kruuse, 2012, s ). Denne metode anvendes, for at få en så valid undersøgelse som muligt. 6

8 Empiriindsamlingen sker i forbindelse med caseeksemplet CreatorSpace, som afholdes på Holstebro Bibliotek i uge 42. Produktet har form af en evalueringrapport af projektet. I denne rapport tages der udgangspunkt i produktet, der anvendes som et caseeksempel. Empirien fra undersøgelsen sidestilles med relevante teorier og analyseres Interview (Anja) Der anvendes en kombination af et kvalitativt og kvantitativt semistruktureret interview med korte og præcise spørgsmål til de fremmødte børn og unge. Der anvendes både åbne og lukkede spørgsmål i forbindelse med interviewet. Den semistrukturerede form er valgt, så det er muligt at forklare og uddybe spørgsmålene. Interviewet er bygget op omkring kvantitative målbare spørgsmål som: Hvor gammel er du?, og bliver suppleret med kvalitative spørgsmål, som går ind og beskriver børnenes livsverden. Et eksempel på dette er: Hvad kan du lide at lave i din fritid?. Interviewet består af semistrukturerede spørgsmål, som er kort og præcist formuleret, da det er børn der interviewes. Ligeledes interviewes børnene under aktivitet, hvor intervieweren skal forstyrre mindst muligt. Kombinationen af det kvantitative og kvalitative interview anvendes for at nå frem til målbare resultater, da Holstebro Bibliotek blandt andet ønsker at vide hvem deres målgruppe er. De kvalitative spørgsmål anvendes for, at få viden om målgruppens livsverden, for herigennem at udvikle tilbud, som passer til børnenes behov og ønsker. (Kruuse, 2012, s ). Når børn og unge interviewes stiller det store krav til intervieweren, da det er vigtigt at tage hensyn til, at barnet udvikler sig fra den tidlige barndom til ungdommen, ligeledes er der forskel på børn i samme alder (Kruuse, 2012, s. 191). Når børn og unge anvendes som respondenter, er det centralt, at de fortæller ud fra deres egen synsvinkel, så det er muligt at forstå deres syn på livsverden. Inden interviewet påbegyndes er det vigtigt, at børnene og de unge informeres om, hvad interviewet går ud på, formålet med undersøgelsen og hvordan interviewet kommer til at foregå (Kruuse, 2012, s. 196). Interviewtiden af børn og unge må ikke være for lang, da det kan give barnet ubehag. Intervieweren informere barnet om interviewets grundregler og sikre sig at barnet har forstået dem: 1. Barnet skal sige til, hvis intervieweren siger noget barnet ikke har forstået. 2. Hvis barnet ikke kan svare på spørgsmålet, skal barnet sige det ved jeg ikke. 7

9 3. Hvis barnet synes, at intervieweren siger noget forkert om det, barnet har sagt, skal barnet sige det. Det er ligeledes vigtigt at informere barnet om, at det frit kan sige nej til at blive interviewet eller afbryde interviewet uden at der sker noget ubehageligt bagefter (Kruuse, 2012, s ). Ovenstående grundregler bliver anvendt i forbindelse med empiriindsamlingen i uge 42. Udover interviewene med børn og unge, vil der også være korte interviews med forældre, bedsteforældre og interessenter, for at finde frem til mulige frivillige, samarbejdspartnere, samt høre om deres interesse for projektet. I forlængelse af interviewene undersøges det, om der er interesse for deltagelse i brugergruppe/være frivillig/samarbejdspartner Udformning af interviewguide (Stine) For at sikre, at vi indsamler relevante data i forbindelse med interviewundersøgelsen, udarbejder vi en interviewguide, hvor vi sidestiller interviewspørgsmål med succeskriterier og evalueringsmål. Disse ligger til grund for, hvorfor vi har de forskellige interviewspørgsmål. Nedenstående skema er et udsnit af, hvordan interviewguiden er opbygget. Interviewguiden er en del af evalueringsdesignet (se bilag 1). 8

10 Interviewguide til børn Hvorfor de forskellige spørgsmål. Spørgsmål Vores forestilling om spørgsmålet Evalueringsmål Hvor gammel er du? Der spørges ind til brugerens Finde frem til Bor du i Holstebro Kommune? alder og oprindelse, for at finde brugergruppens alder og ud af om det er en relevant interesser. respondent. Undersøge hvor brugerne kommer fra for fremtidig udvikling af lokalsamfund. Nu sidder du ved modelbil, tegning, 3D print. Er det noget du har prøvet før? Hvorfor valgte du det? Hvor har du først hørt om det her? Har du prøvet de andre aktiviteter? Spørgsmålene stilles for at finde frem til, hvad børnene interessere sig for, for herigennem at kunne udvikle et fremtidigt tilbud der er tilpasset brugergruppen. Finde frem til brugergruppens alder og interesser. Skabe pressemæssig opmærksomhed på regional plan, Holstebro Bibliotek kan bruge som platform for rekruttering af frivillige. Er det første dag du er her? Med disse spørgsmål finders Støttes der op omkring Har du lyst til at komme igen? frem til, hvordan børnene et fremtidigt projekt fra Er du kommet sammen med forholder sig til projektet og i forældre/bedsteældre nogen? hvilken sammenhænge de er og om der er grobund der. for at oprette et projekt i fremtiden. 9

11 1.3.3 Karakteristika af respondenter (Anja) Respondenterne bliver udvalgt på baggrund af alder og aktiviteter. Børn og unge i alderen år vil blive interviewet, da det er denne brugergruppe projektet henvender sig til. Hvis yngre eller ældre børn viser interesse for at deltage i interviewet vil de ikke blive afskåret fra at deltage, da der under databehandlingen tages stilling til om disse data kan anvendes. Der bestræbes på, at få et repræsentativt udsnit af brugergruppen, men der er opmærksomhed på at dette muligvis ikke kan lade sig gøre, hvis alle aldersgrupper ikke fremmøder. Der anvendes en simpel tilfældig udvælgelsesmetode, for at få et repræsentativt udsnit af brugerne. De voksne respondenter udvælges på baggrund af interesse for projektet, da Holstebro Bibliotek ønsker at skabe kontakt til så mange samarbejdspartnere og frivillige som muligt. Interviewene giver ligeledes interesserede en mulighed for, at udtrykke deres holdninger og idéer angående projektet. Igennem interviewene skabes der desuden opmærksomhed omkring det fremtidige projektet. Voksne uden børn vil også blive interviewet, da Holstebro Bibliotek ønsker at finde frem til, om der er grobund for at oprette et CreatorSpace for voksne. Holstebro Bibliotek har på forhånd erfaret, at der er interesse for projektet blandt voksne Observation (Stine) Der foretages kvantitative observationer, for herigennem at opnå viden om brugen af de forskellige aktiviteter, herunder antal fremmødte og hvilke aktiviteter der er flest ved. Observationerne finder sted tre gange i løbet af hver dag (11-17), ca. kl. 12, 14 og 16. Dette noteres i et kvantitativt observationsskema (Se bilag 1). Observationsskemaet fortages som en stikprøve, så derfor giver det ikke et totalbillede af, hvor mange deltagende der er under hele ugen. Observationerne foretages for at understøtte interviewene, og indsamle målbare data omkring brugen af CreatorSpace. Denne viden ønskes opnået til evaluering og udvikling af et fremtidigt projekt Evalueringsmodel (Anja) Forud for uge 42 er der udarbejdet et evalueringsdesign, heri findes Holstebro Biblioteks succeskriterier, evalueringsmål, samt evalueringsmålene i forhold til projektansøgningen til Børnekulturpuljen. Ligeledes indeholder evalueringsdesignet interviewguiden for både børn og 10

12 voksne (se bilag 1 for evalueringsdesign). På baggrund af de indsamlede data i uge 42, bliver der udarbejdet en evalueringsrapport Undersøgelsens resultater (Anja) I løbet af uge 42 indsamles der 60 interviews (24 voksne, 2 alene voksne og 34 børn), samt kontaktinformationer på 2 mulige frivillige og 2 børn til en brugergruppe. Disse interviews er foretaget i løbet af 5 hverdage i tidsrummet Der observeres i alt 120 besøgende i uge 42. Dette tal er blot en indikator for hvor mange der besøger CreatorSpace, da dataene er indsamlet som stikprøver. Flere deltagere kommer flere dage i træk eller prøver flere aktiviteter i løbet af dagen, og kan derfor være observeret to gange. 1.4 Validitet og reliabilitet (Stine) Reliabiliteten af undersøgelsen er høj, da der er stor overensstemmelse imellem det der sker og det, børnene fortæller om i interviewene. Der er ofte en høj reliabilitet, når børn fortæller omkring dem selv, men der er forskel på hvilke færdigheder de har, til at fortælle om deres adfærd, følelser og tro. Da der arbejders ud fra et hermeneutisk synspunkt, kan det være svært, at vurdere graden af validitet i undersøgelsen. Det skyldes blandt andet, at det hermeneutiske sandhedsbegreb opfattes som relativt, da de emner som undersøges ved hjælp af kvalitative metoder, kan have flere fortolkningsmuligheder, og den ene behøver ikke være mere rigtig end den anden (Kruuse, 2012, s , ). 1.5 Fejlkilder (Stine) Da CreatorSpace i sig selv er et pilotprojekt, er det svært på forhånd at vurdere, hvordan den valgte metode fungere. Derfor er det på forhånd bestemt, at mandag i uge 42 skal fungere som en prøvedag. Allerede den første dag, bliver der gjort erfaringer, som gør at interviewene må tilpasses. I voksen interviewet bliver der både tilføjet og slettet interviewspørgsmål. Spørgsmålet Hvem er du her med? bliver slettet, da dette spørgsmål bliver besvaret igennem spørgsmålet I hvilken forbindelse er du her?. Ligeledes bliver spørgsmålene Oplever du, at dit barn/barnebarn er alene med sine fritidsinteresser? og Har dit barn mulighed for at udvikle sine talenter igennem sine fritidsinteresser? kasseret fra interviewguiden, da det opleves at disse spørgsmål er for personlige. Til gengæld bliver der tilføjet et par spørgsmål Hvordan var det at finde herhen? og Hvad tænker du om, at det bliver afholdt i en garage?. Disse spørgsmål bliver tilføjet, for at opnå 11

13 viden omkring, hvordan formidlingsmaterialet fungerer og hvad brugerne synes om, at CreatorSpace holdes i anderledes lokaler. Interviewguiden til børnene og de unge bliver ligeledes tilpasset. Spørgsmålet Er det første dag du er her? bliver ikke slettet, men der er sidenhen fundet frem til, at dette spørgsmål er overflødigt, da de børn som kom flere dage i træk ikke bliver interviewet flere gange. Spørgsmålene Holstebro Bibliotek vil gerne lave CreatorSpace igen. Hvis du skulle være med igen, hvad vil du helst?: Gå til det fast en gang om ugen? Eller skulle du bare kunne komme når du vil? og Vil du helst gå til det i ferien eller efter skole? bliver slået sammen til et spørgsmål. Det kunne have været fordelagtigt at spørge de voksne, om de vil deltage i et CreatorSpace med lignende aktiviteter, dette kan der gøres ved en fremtidig undersøgelse. Da antallet af deltagende ikke er så stort som antaget inden arrangementet, bliver yngre børn (fra 8 år) også interviewet. Disse data ses som valide, da det vurderes at børnene er i stand til at svare fyldestgørende på interviewspørgsmålene. En fejlkilde kan dog være, at der til tider bliver stillet ledende spørgsmål, for at børnene forstår meningen. I følgende afsnit redegøres der for relevante teorier. 12

14 2. Teori 2.1 Modelprogram 2013 (Stine) Tendensen indenfor biblioteksverdenen er samlet set, at der er kommet mere fokus på programlægning, partnerskaber, anvendelse af frivillige samt borgernes egne aktiviteter. Ligeledes er der i dag færre og større biblioteker. Grundet denne udvikling skal folkebiblioteket rumme flere brugersegmenter med forskellige adfærd, behov og krav. I den forbindelse er det en udfordring, at tilpasse biblioteksrummet, så de guider de mange forskellige brugersegmenter til aktiviteter og oplevelser, der er tilpasset de enkelte brugergruppers behov. Denne udvikling har ført til et modelprogram for folkebibliotekets virkeområde i dag. Modelprogrammet tilbyder et interaktivt, webbaseret inspirationskatalog og værktøj, som skal formidle ny viden, best pratice, samt inspiration til helt nye rum og samspil for biblioteksudviklere. Modelprogrammet er et initiativ fra Kulrurstyrelsen og Realdania (2013) som de er sammen om at finansiere. Modelprogrammet inddeler bibliotekets funktioner i fire forskellige rum, det er læringsrummet, inspirationsrummet, møderummet, samt det performative rum (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013). Læringsrummet er baseret på, at lære og opdage nyt. Adskillige biblioteker anvender it, som en læringsaktivitet, hvor der stilles udstyr til rådighed. En anden intention biblioteket skal indfri, er at fremme læring hos børn, her kan aktiviteterne være mere fokuserede på den legende tilgang til læring. Eksempler på læringsaktiviteter kan være uformelle læringskurser, foredrag eller spørgetjenester. Inspirationsrummet fokuserer på oplevelser. Det kan for eksempel være at skabe adgang til forskellige materialer, som litteratur, film, musik. Her er en udfordring i, at guide brugerne til oplevelser og aktiviteter som matcher deres behov. Møderummet er baseret på deltagelse. Det kan være deltagelse i arrangementer om politik, drøftelse af aktuelle problemstillinger i læse- og studiekredse og netværksdannelse. Møderummet danner rammen for det passive fællesskab. Det sidste rum, er det performative rum, som er baseret på kreativt skabende aktiviteter, der udfoldes af brugerne. Det performative rum sigter imod aktiv skabelse, men det kan også være et 13

15 kreativ og æstetisk læringsrum. Det performative rum kan være forskellige former for workshops, eksempelvis skriveværksteder, aktiviteter med huskunstnere eller innovationsværksteder. Det performative rum stiller store krav til værktøj og materialer. Det performative rum kan foregå over alt i biblioteksrummet, alt efter hvor meget aktiviteten støjer, kræver ro eller andre specielle faciliteter. Det skal være synligt, hvad mulighederne er, så udefrakommende bliver nysgerrige omkring aktiviteten (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013). I næste afsnit redegøres der for innovation og kreativitet på baggrund af Nordentoft (2010) og Csikszentmihalyi (1996) teorier. 2.2 Innovation og kreativitet (Stine) Forandringerne i samfundet og dermed folkebiblioteket har medført, at der er et behov, for at skabe nye idéer og ny læring på folkebiblioteket. Ligeledes får kreativitet og innovation en betydning for folkebiblioteket, da det konstant skal være i udvikling og kunne rumme dette pres fra samfundets stadig forandring (Nordentoft, 2010). I forbindelse med CreatorSpace, ønsker Holstebro Bibliotek, at styrke børn og unges kreative evner og innovationskraft. Ligeledes er CreatorSpace et innovativt og kreativt tiltag på Holstebro Bibliotek. Derfor er det relevant, at undersøge disse begreber nærmere og tydeliggøre forskellen mellem kreativitet og innovation, samt hvordan disse hænger sammen. Ifølge Nordentoft (2010) er kreativitet og innovation to begreber der er forbundet med hinanden...uden kreativitet har vi ingen innovation, og uden innovation mindsker vi overskuddet til kreativiten (Nordentoft, 2010, s. 50). Dette forklares yderligere med, at innovation er kreativitet, som kan defineres ved, at resultatet af kreativiteten kan sælges eller patenteres. Ydermere er innovation afhængig af kreativitet i forbindelse med udviklingen af nye produkter og services. Begreberne kan skelnes ved, at kreativitet er udvikling af nye produkter og idéer, hvor innovation er nyttiggørelse af de nye idéer (Nordentoft, 2010, s. 50). Følgende vil kreativitet, det kreative arbejde samt innovation blive klarlagt. Dette sker ud fra Nordentoft (2010)s artikel og Csikszentmihalyis (1996) kreativitetsteori. 14

16 2.2.1 Kreativitet (Anja) Kreativitet er et diffust begreb, som kan have flere betydninger. Selve ordet kreativitet betyder at skabe (noget nyt), og forståelsen af begrebet kreativitet er..idéer, der opstår spontant og ubevidst som et tankemæssigt spring (Nordentoft, 2010, s. 50). Csikszentmihalyi (1996) definerer kreativitet ud fra tre definitioner, som han samler til en overordnet definition. Ifølge Csikszentmihalyi er kreativitet; Creativity is any act, idea or product that changes an existing domain, or that transforms an existing domain into a new one (Csikszentmihalyi, 1996 s. 28). I forlængelse af kreativitetsdefinitionen, definer Csikszentmihalyi (1996) hvad en kreativ person er, hvilket hænger sammen med måden hvorpå kreativitet sker; someone whose thoughts or actions change a domain, or establish a new domain. It is important to remember, however, that a domain cannot be changed without the explicit or implicit consent of a field responsible for it (Csikszentmihalyi, 1996 s. 28). Kreativitet kan beskrives som en udvikling af menneskelige praksisser. Ifølge Nordentoft (2010) er de menneskelige praksisser relationer mellem personer og aktiviteter, hvor der arbejdes over tid, samt i forbindelse med andre praksisfællesskaber omkring et projekt. Ydermere fremmes kreativitet ved samarbejde på tværs af forskellige praksisser. Herigennem skabes der ny læring, når erfaring deles og de forskellige praksisfællesskaber koordinerer deres interesseområder. Ligeledes er det en forudsætning for kreativitet, at der opnås viden og færdigheder, indenfor arbejdsområde, domæne eller felt. Csikszentmihalyi (1996) arbejder med begreberne domæne og felt i forbindelse med kreativitet, hvilket vil defineres følgende. Domæne er ifølge Csikszentmihalyi (1996) en række symboler og regler der tillæres, med andre ord kan det kaldes en kultur. Dette kan eksempelvis være domæner som religion, geometri, retssystemet, musik og mere. Hvert domæne har egne regler og symbolske elementer, og for at begå sig indenfor domænet, er det relevant at have et kendskab til disse. Hvert enkelt domæne ses som en lille verden, der har egne procedurer og rammesætninger (Csikszentmihalyi, 1996, s ). For at begå sig nytænkende indenfor et domæne, er det derfor 15

17 essentielt at have kendskab og viden omkring de allerede eksisterende regler og symboler som findes heri. Felt er alle de eksperter der vurderer, om idéen har en værdi og er ny indenfor domænet. Dette skal forstås som en måde, hvorpå idéen får anerkendelse indenfor domænet. Det er vekslende hvordan feltet er, det kan afhænge af hvor speciel eller almindelig idéen er. Eksempelvis siges det, at kun fem mennesker forstår Einsteins relativitets teori, men deres vurdering vægtes højt og bliver en anerkendelse indenfor domænet. Modsat kan en opskrift på Cola kræve flere hundred eksperters vurdering, for om opfindelsen er værd at holde på (Csikszentmihalyi, 1996, s ). Ud over domæne og felt, skal der også være en person eller flere der kommer på idéen, hvilket er idéens ophav. Her siger Csikszentmihalyi (1996) at kreativitet ikke blot sker tilfældigt, men er et sammenspil mellem en persons tanker og den sociokulturelle kontekst personen er i. Denne person forstår, at bevæge sig indenfor domæne og felt, og har kendskab til de regler der her befinder sig (Csikszentmihalyi, 1996, s. 23). Kort opsummerende skal der dermed være kendskab til det domæne, man bevæger sig indenfor, og et felt der anerkender det nyskabende, nyheden eller idéen om man vil, for at kreativitet opstår, og idéens ophav. I forbindelse med kreativitet, arbejdes der med den kreative proces. Denne indebærer, at der inddrages ny viden indenfor feltet, og ikke kun den viden der i forvejen besiddes. For at fremme kreativiteten, skal der dermed være en fordybelse i materialet, og her spiller tid en væsentlig rolle (Nordentoft, 2010, s. 51). For at afklare yderligere hvordan den kreative proces sker, inddrages i Csikszentmihalyis (1996) teori omkring det kreative arbejde Det kreative arbejde (Anja) Csikszentmihalyi (1996) arbejder med en procesmodel over det kreative arbejde, som består af fem faser. De fem faser er forberedelse, inkubation, indsigt, evaluering og uddybelse. Ifølge Csikszentmihalyi (1996) er modellen ikke udelukkende lineær, da der ofte kan ske spring imellem faserne. Ligeledes er det forskelligt hvor lang tid faserne strækker sig over, dette er alt efter 16

18 kompleksitet, tidspres og hvilken opgave eller problemstilling individet beskæftiger sig med. Følgende vil det blive redegjort for, de fem faser i modellen. Forberedelse Den første fase er forberedelse. Dette er en periode hvor nysgerrighed og interesse vækkes omkring et givent emne eller en problemstilling ønskes løst. Inkubation I denne fase sker der en proces i ubevidstheden. Denne fase er diffus, hvor ubevidste tankestrømme omkring problemstillingen sker. Ifølge Csikszentmihalyi (1996) er det i denne fase, at der forbindes anderledes idéer sammen. Dette forklares ved, at når et individ bevidst forsøger at finde en løsning på problemstillinger, sker dette i en lineær og logisk proces. Når idéer opstår i det ubevidste, forsøger individet ikke at strukturere disse i en logisk sammenhæng, og derfor kan der opstå uventede kombinationer og løsninger, og nye idéer opstår. Indsigt Den tredje fase er indsigt. Det er her der sker en aha oplevelse, hvor brikkerne falder på plads, efter den ubevidste inkubationsfase. Denne fase kan opstå flere gange i løbet af den kreative proces, også efter de to næste faser, evaluering og uddybelse. Evaluering I denne fase evalueres det, om de idéer som opstår i indsigtsfasen, er brugbare og har værdi. Denne fase er den mest følelsesladede, da individet kan føle usikkerhed og tvivl omkring idéen. Er det en ny idé og kan den skabe værdi? Ofte kræver denne fase en selvkritik og evalueringsproces. Uddybelse Den sidste og afsluttende fase, er den fase som er mest arbejds- og tidskrævende. Idéen skal uddybes og gennemarbejdes, og dernæst præsenteres for omverdenen. Ifølge Csikszentmihalyi (1996) skal modellen ikke tænkes som en lineær proces, da der ofte sker afbrydelser i uddybelsesfasen i form af indsigt og små åbenbaringer (Csikszentmihalyi, 1996, s ). 17

19 2.2.3 Innovation (Stine) Innovation er kreativitet, som kan omsættes til service, værdi eller en nyttiggørelse af kreativiteten (Nordentoft, 2010). I en organisationssammenhæng sker innovation ofte nedefra og op. Det innovative arbejde begynder med en idé som er kreativiteten, hvilket der arbejdes videre med. I organisationssammenhæng er der en ledelse som sikre, at der arbejdes mod rette og samme mål. Det er derfor vigtigt med en innovationsstrategi, som kan understøtte læring og erfaring imellem praksisfællesskaber. Der skal være en bevidsthed og tilpasning omkring de forskellige elementer, der indgår i innovationen, samt klargørelse af, hvilke netværk der kan anvendes (Nordentoft, 2019, s ). Det er dermed relevant, at organisationen arbejder med eksterne samarbejdspartnere, som kan være eksperter, skoler og kunder/brugere. En anden relevant faktor er kompetenceudvikling hos medarbejderne samt en innovationsstrategi, som er fremadrettet, og fokus på kreativiteten (Nordentoft, 2010, s ). Opsummerende er innovation kreativitet som bliver ført ud i livet, og skaber en form for værdi. I følgende afsnit vil CreatorSpace blive inddraget som caseeksempel. 18

20 3. CreatorSpace på Holstebro Bibliotek (Fælles) Folkebibliotekets har fået en ny rolle i forhold til videnssamfundet, hvor der er kommet mere fokus på kreativitet, innovation og skabertrang. Derfor har Holstebro Bibliotek på baggrund af forskellige inspirationskilder, eksempelvis FolkLab i Århus og MakerSpace-konceptet, valgt at afprøve et helt nyt tiltag på deres børnebibliotek, for at styrke kommende talenter og villighed til at ud af boksen (Roskilde bibliotekerne og Hovedbiblioteket i Aarhus, borgerservice og biblioteker, 2013). Målet med pilotprojektet CreatorSpace er, at afprøve et anderledes tiltag i form af et kreativt værksted for børn og unge i alderen år i efterårsferien, uge Ønsket med projektet er, at fremme kommende talenter indenfor design, innovation og kreativitet. Holstebro Biblioteks formål med projektet CreatorSpace er, at understøtte læring og dannelse gennem tre vinkler. Disse er den kulturelle, pædagogisk og sundhedsfaglige vinkel. Holstebro Bibliotek vil have fokus på indadvendte børn, som kan være ensomme med deres kreative idéer, og derfor vil biblioteket danne et rum hvor børn og unge kan mødes med jævnaldrende med samme interesser. Derudover har Holstebro Bibliotek til sigte, at skabe partnerskaber og rekruttere frivillige til den fremtidige drift af projektet i 2014, for at fremme aktivt medborgerskab, samt afprøve biblioteksrummets funktion på en nytænkende måde. Holstebro Bibliotek har opstillet en række succeskriterier, evalueringsmål, samt evalueringsmål i forhold til projektansøgningen, disse kan findes i evalueringsdesignet i bilag. 19

21 4. Analyse (Stine) I dette afsnit bliver casen CreatorSpace analyseret i forhold til teorierne. Det analyseres hvordan Holstebro Bibliotek kan forbedre deres tilrettelæggelse af CreatorSpace, ved brug af evaluering, Modelprogrammet og kreative processer. Det undersøges hvordan CreatorSpace passer ind i biblioteksudviklingen og samfundet i dag, hvilket analyseres i forhold til modelprogrammet (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013). Efterfølgende analyseres CreatorSpace i forhold til kreativitetsbegrebet, herunder hvordan Holstebro Bibliotek og brugerne kan arbejde med kreative processer. Vidensamfundets udfordringer og digitaliseringen gør, at folkebiblioteket i dag står overfor nye opgaver. De nye tiltag kommer i forbindelse med, at folkebiblioteket har bevæget sig mere over på markedet, og er konkurrencedygtige. Folkebiblioteket skal fortsat tilbyde brugerne bibliotekets kerneydelser, hvor dannelse, læring og kulturel aktivitet er i fokus (Kulturministeriet, 2013). På grund af digitaliseringen har brugerne et ændret behov, og derfor skal folkebiblioteket tilbyde kerneydelserne i form af andre tilbud, så som oplevelser. CreatorSpace er et eksempel på et tiltag, som forsøger at arbejde med kerneydelserne på en ny måde. Ifølge Holstebro Biblioteks ansøgning til Børnekulturpuljen (se bilag 2), ønsker de at afprøve et aktuelt og anderledes forsøg på, at styrke talentudvikling indenfor kreativitet blandt børn og unge. Der arbejdes indenfor tre vinkler, den kulturelle, pædagogiske og sundhedsfaglige vinkel, hvor folkebiblioteks kerneværdier befinder sig indenfor den kulturelle vinkel. Ud fra de tre vinkler, ses det at Holstebro Biblioteket ønsker at samarbejde med udefrakommende samarbejdspartner, hvor der i denne case lægges vægt på de sundhedsfaglige og pædagogiske vinkler. På baggrund af den øgede konkurrence med markedet, er folkebiblioteket blevet mere åbne overfor den udefrakommende verden og mulige samarbejdspartnere (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013). I forbindelse med CreatorSpace lægges der vægt på, et ønske om nye kulturelle traditioner med aktivt medborgerskab, hvilket blandt andet sker i form af rekruttering af frivillige. Det kan diskuteres, hvorfor folkebiblioteket skal inddrage en pædagogisk vinkel. På den ene side bør folkebiblioteker være i stand til at varetage egne kerneydelser, men på den anden side har folkebibliotekets opgave forandret sig i en sådan grad, at der kræves samarbejde med andre faggrupper, som besidder andre kompetencer. Ved hjælp af et pædagogisk samarbejde kan de 20

22 pædagogiske kompetencer understøtte børnenes idégenerering, styrke børnenes selvværd og stimulerer dem til, at prøve lignende opgaver igen. Dette understøtter folkebibliotekets kerneværdier læring og dannelse, og kompetenceudvikling hos børn og unge sker på en ny måde, gennem kreativ tænkning og entrepenørskab. Ligeledes kan den sundhedsfaglige vinkel diskuteres i forbindelse med folkebiblioteket. Holstebro Bibliotek ønsker, at udarbejde tilbud til socialt udsatte børn, og børn der mangler jævnaldrende at dele deres fritidsinteresser med. Her kan det diskuteres, hvorvidt bibliotekets personale har kompetencer til at varetage disse brugergrupper. Bibliotekarer har ingen forudsætning for at vurdere sundfaglige aspekter, hvilket i denne forbindelse gør det relevant, at have en sundhedsfaglig person tilknyttet til CreatorSpace. På baggrund af folkebibliotekets udvikling og de nye påtagede opgaver, opstår der udfordringer i forbindelse med flere faktorer. Disse er blandt andet biblioteksrummet, aktiviteter, samt brugerne. Disse problemstillinger har Kulturstyrelsen arbejdet med gennem en årrække, og udarbejdet Modelprogram for folkebiblioteker (2013). I næste afsnit vil det blive diskuteret hvordan Modelprogrammet kan inddrages i forhold til CreatorSpace Modelprogram (Stine) Ud fra evalueringsrapporten af CreatorSpace tydeliggøres det at, Holstebro Bibliotek opfylder flere af de elementer som Modelprogrammet lægger vægt på, dog er der flere ting Holstebro Bibliotek kan arbejde videre med. Ifølge evalueringsrapporten findes der frem til, at Holstebro Bibliotek skal tilpasse målgruppen til et fremtidigt projekt. Ifølge Danskernes kulturvaner (Epinion A/S og Pluss Leadership A/S, 2012, s. 81, 226) kommer de årige sjældnere på folkebiblioteket end de 7-12-årige, ligeledes kommer de årige endnu sjældnere. Disse tendenser stemmer overens med empirien af CreatorSpace, hvor der er flest børn i aldersgruppen år (Evalueringsrapport af CreatorSpace). Ifølge evalueringsrapporten anbefales det, at Holstebro Bibliotek revurdere målgruppen, hvor der er mindre aldersintervaller mellem børn og unge. Ifølge Danskernes kulturvaner (Epinion A/S og Pluss Leadership A/S, 2012) opdeles målgrupperne i mindre aldersgrupper, hvilket indikerer at børn og unge har forskellige brugeradfærd alt efter alder. I Modelprogram for folkebiblioteker lægges der ligeledes vægt på, at folkebiblioteket skal tilpasse tilbud til mindre målgrupper, derfor skal Holstebro Bibliotek gøre dette i forbindelse med det fremtidige CreatorSpace. Det kan være svært for folkebiblioteket, at målrette deres formidling til forskellige brugere, med mindre de tydeliggør hvilke målgrupper de har, dette kan gøres ved hjælp 21

23 af segmentering af borgerne gennem livsstilsanalyse. Der findes forskellige segmenteringsværktøjer, som Holstebro Bibliotek kan anvende til dette, eksempelvis Minervamodellen (Bonnén, Hird, Poulsen, 2009). I Minerva-modellen bliver danskerne delt op i 5 livsstilssegmenter, som bygger på forskellige overbevisninger, politisk holdning, fritidsinteresser og medievaner. Holstebro Bibliotek kan anvende dette segmenteringsværktøj til at tilpasse et CreatorSpace for voksne. Børn er problematiske når der skal fastsættes målgrupper, da de har forskellige behov, adfærd og forventninger alt efter deres alder (Kulturstyrelse og Realdania, 2013). 4.2 Formidling (Stine) Det kan diskuteres om formidlingen i forbindelse med CreatorSpace har været fokuseret på rette målgruppe. En forælder udtaler under CreatorSpace, at reklamen har været forkert til den fastsatte målgruppe, og at det ikke er tydeligt hvad CreatorSpace går ud på (Evalueringsrapport af CreatorSpace, s. 24). Denne udtalelse indikerer, at der er en uoverensstemmelse mellem målgruppe og formidlingen. De deltagende børn og unge, er yngre end den målgruppe Holstebro Bibliotek ønsker at få til at deltage ved CreatorSpace, derfor kan formidlingen virke forkert på en målgruppe på 7-12 år. Det kan diskuteres, hvilke metoder Holstebro Bibliotek kan anvende i forbindelse med formidlingen, for at få de ældste børn og unge til at deltage. Her kan Holstebro Bibliotek anvende sociale og digitale medier, til at forbedre kommunikationen til de unge bruger, og dermed gør det tydeligt, hvad CreatorSpace går ud på. De unge brugere er i dag født og opvokset i en tidsalder, hvor digitale kommunikationsformer anvendes i højere grad. De digitale indfødte, som er generationen født efter 1980, er storforbrugere af digitale medier og bevæger sig problemfrit i dette univers (Kulturministeriet, 2013), derfor er det oplagt at kommunikere med dem gennem disse medier. Ifølge Modelprogrammet ønsker denne målgruppe, at bibliotekets fysiske rum giver mulighed for hygge og kreativ udfoldelse i form af co-creation og do-it-yourself, hvilket leder ind på folkebibliotekets forskellige funktioner. Modelprogrammet er inddelt i fire rum, alt efter funktioner. I CreatorSpace ses aspekter fra alle fire rum, men især fra det performative rum. Indholdet i det performative rum skal være kunstnerisk og kreativ udfoldelse, innovativ design, produktudvikling eller teknologisk innovation (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013). Dette er innovation, da kreativitet er lavet til en serviceydelse, som skaber værdi for brugerne af folkebiblioteket. 22

24 Ligeledes skal brugerne have adgang til værksteder, faciliteter og programmer, som borgerene ikke har adgang til i hjemmet. Ved CreatorSpace ses dette, ved at biblioteket stiller en 3D-printer til rådighed, hvor brugerne kan skabe og udfolde deres kreative talenter på en ny og innovativ måde. Det performative rum henvender sig til alle brugere, fælles for de performative rum er, at der er en høj grad af brugerinddragelse i forhold til indretning, læring og faciliteter. 4.3 Brugerinddragelse (Anja) Ifølge Modelprogrammet er involvering af brugerne en del af en metode, hvorpå folkebibliotekerne tilpasser deres tilbud til borgerne. Det handler om at skabe et folkebibliotek, som bliver borgernes, ved at inddrage dem i processen omkring folkebibliotekets udvikling og tilpasse de forskellige tilbud efter brugernes ændrede biblioteksvaner. Det er især brugergruppen børn og unge, som folkebiblioteket ønsker at tiltrække gennem brugerinvolvering (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013). Der er tre metoder hvorpå brugerne kan involveres; brugerinddragelse, brugerdrevet innovation og brugeroverdragelse. I forbindelse med caseeksemplet CreatorSpace anvendes brugerinddragelse, hvilket sker i forbindelse med interviews af brugerne, hvor de influere tilrettelægningen af et fremtidigt projekt. Det kan diskuteres om CreatorSpace kan anvende Cultural Probes og brugerdreven innovation som metoder, til at videreudvikle et fremtidigt CreatorSpace. Ved Cultural Probes udstyres brugerne med et kamera og dagbog, og dokumentere deres oplevelser, og workshops hvor brugere og ansætte kan indgå i dialog (MindLab, beskæftigelsesministeriet, undervisningsministeriet, erhvervs- og vækstministeriet og Odense kommune). På den ene side kan denne metode give brugbar viden, hvis brugerne er yderst involveret i projektet og formår at give brugbare informationer, men på den anden side, er det en tids- og ressourcekrævende metode. Brugerdreven innovation kan ske ved, at brugerne er medudviklere. Der findes fire metode sæt i forbindelse med brugerdreven innovation, der fokuserer på i hvor høj grad brugerne er involveret, og om der er mange eller få deltagere. Det kan her diskuteres om metoden Udvalgte brugere som medudviklere er en aktuel metode for Holstebro Biblioteks udvikling af CreatorSpace. Ved denne metode involveres brugerne direkte i innovationsprocessen, det kan være igennem brugertests, brugerworkshops eller lead users. Når man anvender lead users, er brugerne i første omgang udviklere og først senere bearbejdes innovationen sammen med organisationen. De bliver ofte brugt i forbindelse med nye produkter 23

25 eller services (Kulturstyrelsen, 2008, s. 11). Da CreatorSpace er for børn og unge, kan unge lead users være med til, at tiltrække flere brugere indenfor målgruppen, hvilket gør metoden aktuel. Det kan dog være svært, at skaffe lead users, da denne aldersgruppe har andre fritids- og skolebeskæftigelser, og metoden er på frivillig basis. Disse former for brugerinddragelse kan ses som kreative processer, hvilke vil blive diskuteret yderligere. 4.4 Kreative processer (Anja) Holstebro Bibliotek har i deres ansøgning til Børnekulturpuljen fokus på, at CreatorSpace er et kreativt og innovativt projekt for børn og unge. Eksempelvis lægger de vægt på innovationskraft og at tænke ud af æsken i ansøgningen. Derfor er det relevant at analysere, hvordan Holstebro Bibliotek forholder sig til kreativitet igennem procesmodellen for kreative processer (Csikszentmihalyi, 1996). I forhold til de fem faser, har Holstebro Bibliotek været igennem de fire første faser og befinder sig nu i uddybelsesfasen, som er den afsluttende fase. I forbindelse med de andre faser har Holstebro Bibliotek fået nye idéer og viden omkring projektet og dets brugere. Ifølge Csikszentmihalyis (1996) procesmodel sker kreative processer nødvendigvis ikke i en lineær proces, men kan hoppe fra fase til fase. I forbindelse med evalueringsrapporten, opnås der aha oplevelser, som er i indsigtsfasen, dermed evalueres det, og der kan opstå nye viden og dermed idéer, som kan anvendes til udvikling af det fremtidige CreatorSpace. Det fremtidig CreatorSpace kan dermed være innovativt, hvis det skaber værdi for Holstebro Biblioteks brugere. Csikszentmihalyi (1996) arbejder med begreberne domæne og felt. I forhold til casen på Holstebro Bibliotek er domænet Holstebro Børnebibliotek, da børnebiblioteket har deres egne lille verden, med procedurer og rammesætning. Indenfor Holstebro Biblioteks verden, er bibliotekschefen i samspil med børnebibliotekarerne feltet, da de er eksperter. Det er dem som vurderer om idéen har værdi, og skal føres ud i livet. Holstebro Bibliotek har fået inspiration til CreatorSpace fra andre projekter for eksempel Folkelab i Aarhus (Roskilde bibliotekerne og Hovedbiblioteket i Aarhus, borgerservice og biblioteker, 2013) på denne måde spredes den kreative idé imellem biblioteksdomæner. Det kan tolkes at Holstebro Bibliotek er en del af flere domæner, som nævnt børnebiblioteket, men også en del af et større domæne som er folkebibliotekskulturen. Ligeledes fungerer kulturministeriet som felt, da de ses som de øverste eksperter i forhold til folkebibliotekerne, for eksempel er det dem som vurderer om en idé eller et projekt har værdi og tildeler penge herefter. 24

26 For at fremme kreativitet er det vigtigt, at have viden og færdigheder indenfor domæne og feltet. En anden faktor som fremmer kreativitet, er hvis et domæne indhenter viden og erfaringer fra andre domæner, og skaber samarbejder imellem disse. Ifølge Nordentoft (2010) skabes der ny viden, når erfaringer deles mellem praksisfællesskaber 1 og på denne måde øges kreativiteten. Dette stemmer godt overens med, at Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010) foreslår, at folkebibliotekerne samarbejder på tværs af fag. CreatorSpace er et produkt af et samarbejde imellem flere domæner. Holsebro Bibliotek har som tidligere nævnt fokus på tre vinkler i projektet, den kulturelle, pædagogiske og sundhedsfaglige vinkel, herigennem har Holstebro Bibliotek opnået viden og erfaring fra folkeskolen og sundhedsplejen, som er med til at øge kreativiteten. Holstebro Bibliotek ønsker, at finde flere samarbejdspartnere og herigennem forøger de kreativiteten. Det at finde samarbejdspartnere kan være problematisk, og igennem evalueringen af CreatorSpace findes der frem til, at dette er en af problemstillingerne. I forhold til denne problemstilling er det ifølge Nordentoft (2010) vigtigt, at projektgruppen bag innovative tiltag kan danne netværk med eksterne parter og være i stand til, at skabe interesse omkring folkebiblioteket og projekter. For at skabe interesse og dermed netværk, skal folkebiblioteket gøre partnerskaberne opmærksomme på, hvad der opnås gennem netværket. Det er ligeledes vigtigt, at folkebiblioteket formidler, at partnerskabet skal være en win-win situation (Kulturstyrelsen, 2009). Holstebro Bibliotek ønsker gennem CreatorSpace, at styrke brugernes kreative kompetencer og skabertrang, dette sker igennem aktiviteterne modelbil, tegning og 3D-print. Igennem interviews og observationer er der opnået viden omkring brugernes anvendelse af aktiviteterne. De kreative kompetencer og idé genereringen sker ved, at børnene selv skal komme på idéer til, hvordan en modelbil eller 3D-design udformes. Dette kan relateres til Csikszentmihalyis (1996) procesmodel. Børnenes kreative kompetencer bliver forbedret igennem aktiviteterne, da de herigennem får anderledes udfordringer, men det er indenfor en fastsat ramme, som biblioteket på forhånd har bestemt. Det kan dog diskuteres om dette sker, hvis børn og unge kopiere hinandens idéer ved kreativt virke. På den anden side, får de måske inspiration af hinanden til at videreudvikle deres idéer. Dette sker ved CreatorSpace eksempelvis i form af, at modelbiler bliver videreudviklet. 1 Vi ser Nordentoft (2010) begreb praksisfællesskaber på lige fod med Csikszentmihalyis (1996) begreb domæne. 25

27 Ifølge Evalueringsrapporten af CreatorSpace spørges der ind til, om børnene har nogle idéer til, hvilke aktiviteter der ellers kan være i forbindelse med CreatorSpace. Her antages det, at børnene forslår aktiviteter de kender andre steder fra. Hvis Holstebro Bibliotek stille de forslåede aktiviteter til rådighed, kan det diskuteres om dette fremmer kreativitet hos børnene, da kreativitet opstår når nysgerrighed og interesse vækkes ved et nyt emne (Csikszentmihalyi, 1996). Her kan Holstebro Bibliotek med fordel tænke kreativt og stille aktiviteter til rådighed, som børnene ikke selv har tænkt over. Et af kendetegnene ved det performative rum er, at der stilles redskaber og aktiviteter til rådighed, som ikke er tilgængelige i hverdagene (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013), hvilket kan være med til at øge kreativiteten. 26

28 5. Perspektivering (Fælles) Holstebro Bibliotek har i november 2013, kort tid efter første afholdelse af CreatorSpace, søgt om tilskud til det fremtidige CreatorSpace ved Kulturstyrelsen. I denne ansøgning ønsker Holstebro Bibliotek, at tiltrække nye brugergrupper, hvor der er fokus på andet end det boglige, for at udfordre opfattelsen af biblioteket som et akademisk tilbud. Holstebro Bibliotek arbejder stadig mod, at børn og unge skal arbejde med innovation, kreativitet og entreprenørskab. I forbindelse med det fremtidige CreatorSpace, sigter Holstebro Bibliotek imod at samarbejde med flere samarbejdspartnere, eksempelvis Herning Bibliotek, Lotte Kjær Design og folkeskolerne i Herning Kommune. Målet med det fremtidige CreatorSpace er, at skabe et talentudviklingsforløb i form af et klubtilbud. Der er ligeledes opsat succeskriterier, hvor ønsket er, at 50 % af deltagerne findes blandt ikke-biblioteksbrugere, deltagernes innovative kompetencer forøges, og der tilknyttes som minimum fire frivillige. Holstebro Bibliotek ønsker, at projektets antal forøges og stadig er driftsdygtigt. Det vurderes, at Holstebro Bibliotek på baggrund af ansøgning, gerne vil udarbejde et CreatorSpace i form af et klubtilbud, hvilket er en ændring i forhold til pilotprojektet CreatorSpace i uge 42. Dette stemmer overens med flere af de interviewede børn, unge og deres forældres ønsker om et fremtidigt projekt. I ansøgningen er målgruppen stadig fastsat til de årige, hvilke er problematisk, da der er for stort aldersinterval på børnene. Det kan diskuteres om, det er realistisk, i forhold til ønsket om talentudvikling igennem et klubtilbud for denne målgruppe. På den ene side er der stor forskel på kompetencerne ved 10 og 16-årige, men på den anden side kan de fungerer som inspiratorer for hinanden. Holstebro Bibliotek vurderer i deres risikoanalyse, at det kan være svært at tiltrække denne målgruppe. For at mindske denne risiko, vil Holstebro Bibliotek samarbejde med folkeskoler og tekniske skolers innovationsforløb. Dette er et positivt tiltag, dog bør de også forbedre formidlingen igennem sociale og digitale medier (Se bilag 3). Evalueringsrapporten af CreatorSpace kan anvendes som inspiration af andre folkebiblioteker, som ønsker at begive sig ud i et MakerSpace koncept, eller udvikling af et performativt rum. Igennem Evalueringsrapporten er det muligt, at få et indtryk af hvordan Holstebro Bibliotek har arbejdet med CreatorSpace, samt hvordan projektet forløb i uge 42. Ligeledes er det muligt, at få inspiration til et lignende projekt ud fra Holstebro Biblioteks erfaringer og vores arbejde. 27

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt Projektplan Formelle data Studerende: Anja Stepien a09anst@stud.iva.dk og a09stni@stud.iva.dk Projektstedet: Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kontaktpersoner: Vita Debel vita.debel@holstebro.dk

Læs mere

Evalueringsrapport af CreatorSpace 2013. Af Anja Stepien og Stine Nielsen

Evalueringsrapport af CreatorSpace 2013. Af Anja Stepien og Stine Nielsen Evalueringsrapport af CreatorSpace 2013 Af Anja Stepien og Dette produkt er udarbejdet af: Anja Stepien og, studerende på Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA Vest, det erhvervsrelaterede projekt

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

2 Danmarks Biblioteksforening

2 Danmarks Biblioteksforening 2 Danmarks Biblioteksforening VIRKSOMHEDSPLAN INDHOLD 4 VISION MISSION VÆRDIER 5 ARBEJDSGANGE 6 INDSATSOMRÅDER 2015 UDVALGSARBEJDSOMRÅDER LÆRING DIGITALISERING BIBLIOTEKSRUMMET 7 HANDLEPLANER 8 ÅRETS GANG

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 MAGNUS RIISAGER HANSEN NYBORG GYMNASIUM HVORFOR ARBEJDE MED INNOVATION I PSYKOLOGI? UDOVER

Læs mere

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek Rummelig Rummelighed Mangfoldighed novation Innovation ssionalisme Professionalisme Dialog Empowerment Vollsmose Medborgercenter på Vollsmose Bibliotek Vollsmose Medborgercenter er et tilbud til borgerne

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Revideret projektbeskrivelse

Revideret projektbeskrivelse Revideret projektbeskrivelse Udviklingspuljen for Folke - og Pædagogiske Læringscentre Institutionens navn Nota - Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder Projekttitel (Max. 50 tegn og ingen

Læs mere

Side 2 af 6 Hjælpetekst til felt 18: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående oplysninger om ansøger 18. Postadresse (evt. fortsat) Hjælpetekst til felt 19: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående

Læs mere

Børn og unges læring og trivsel i en global verden

Børn og unges læring og trivsel i en global verden September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned

Læs mere

Implementering af innovation på Lindved Skole

Implementering af innovation på Lindved Skole Opgavebeskrivelse: Der skal formuleres et generelt innovations sprog for lærere og elever. Vi skal have skabt en fælles platform der kan støtte vores planlægning når: - vi skal lave aktiviteter i vores

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Handleplan for digitale strategi 2017

Handleplan for digitale strategi 2017 Handleplan for digitale strategi 2017 1 Handleplan for digital strategi Toftlund Børnehave Forord: Med udgangspunkt i regeringens overordnede beslutning og Tønder Kommunes strategi for anvendelse af digitale

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Store bøger Store oplevelser Bogbussen for enden af ruten Store bøder Store bogudsalg

Store bøger Store oplevelser Bogbussen for enden af ruten Store bøder Store bogudsalg Børnebibliotekaren som connector Fremtidens børn i fremtidens biblioteker - Middelfart d. 2. oktober 2008 Store bøger Store oplevelser Bogbussen for enden af ruten Store bøder Store bogudsalg Mit fagbibliotek

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere