Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Markedsafgørelse over for TDC samt markedsafgrænsning og -analyse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Markedsafgørelse over for TDC samt markedsafgrænsning og -analyse"

Transkript

1 Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Markedsafgørelse over for TDC samt markedsafgrænsning og -analyse 16. august 2012

2 Markedsafgørelse I medfør af 40, stk. 1, og 41, stk. 1, i lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) træffer Erhvervsstyrelsen følgende afgørelse: Med udgangspunkt i markedsanalysen i kapitel 2 udpeger Erhvervsstyrelsen hermed i medfør af telelovens 40, stk. 1, TDC som udbyder med stærk markedsposition (SMP) på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. TDC pålægges som følge heraf i medfør af telelovens 41, stk. 1, følgende forpligtelser på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang: Netadgang Forpligtelse til netadgang, jf. telelovens 41, stk. 2, nr. 1, jf. 42, som beskrevet i afsnit 3.4. Priskontrol Forpligtelse til priskontrol, jf. telelovens 41, stk. 2, nr. 5, jf. 46, som beskrevet i afsnit 3.5. Ikke-diskrimination Forpligtelse til ikke-diskrimination, jf. telelovens 41, stk. 2, nr. 2, jf. 43, som beskrevet i afsnit 3.6. Transparens Forpligtelse til transparens, jf. telelovens 41, stk. 2, nr. 3, jf. 44, som beskrevet i afsnit 3.7. Regnskabsmæssig opsplitning Forpligtelse til regnskabsmæssig opsplitning, jf. 41, stk. 2, nr. 4, jf. 45, som beskrevet i afsnit 3.8. Denne afgørelse og dermed de forpligtelser, som TDC herved bliver pålagt træder i kraft den 16. september Samtidigt ophæves de forpligtelser, som TDC er pålagt i afgørelsen af 1. maj 2009 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4). Dog træder forpligtelsen til at tilbyde virtuel ubundtet netadgang til kobber (VULA) i NGA-områder først i kraft tre måneder efter indsendelse af standardtilbuddet for dette produkt, således at TDC også først fra denne dato kan fravige kvalitetskravene som følge af en beslutning om at opgradere kobberaccessnettet, idet omfang dette måtte berøre de alternative teleselskaber kvalitetsmæssigt. TDC skal senest den 16. september 2012 indsende standardtilbud til Erhvervsstyrelsen på netadgangsprodukter omfattet af netadgangsforpligtelsen. Det gælder også standardtilbud vedrørende virtuel ubundtet netadgang til kobber (VULA). Såfremt TDC vælger at inddrage branchen i forbindelse med udarbej- MARKEDSAFGØRELSE 2

3 delsen af standardtilbuddet, vil Erhvervsstyrelsen forlænge fristen for indsendelse af standardtilbud, jf. afsnit nedenfor. Erhvervsstyrelsen meddeler TDC, som den direkte forpligtede adressat, om nærværende afgørelse. For så vidt angår øvrige berørte udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, vil underretningen om afgørelsen ske ved offentliggørelse på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, jf. telelovens 41, stk. 1. TDC A/S er rette adressat i nærværende afgørelse, idet koncernen ses som en samlet juridisk og økonomisk enhed, jf. selskabsrettens regler. Afgørelsen retter sig således også mod TDC s datterselskaber. Der er ved gennemførelsen af markedsundersøgelsen af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang ikke fundet særlige omstændigheder af en sådan karakter, der kan begrunde en fravigelse herfra. Afgørelsen er derfor truffet over for TDC A/S. Med venlig hilsen Helle Bøjen Larsen Kontorchef Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé København Ø MARKEDSAFGØRELSE 3

4 Klagevejledning Erhvervsstyrelsens afgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K, tlf.: , En klage skal være Teleklagenævnet i hænde senest fire uger efter, at Erhvervsstyrelsen har truffet denne afgørelse. Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 383 af 21. april 2011 om Teleklagenævnets virksomhed skal betales et gebyr på kr. for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat. MARKEDSAFGØRELSE 4

5 Indholdsfortegnelse Markedsafgørelse 2 Indholdsfortegnelse 5 Forord Markedsafgrænsning Slutbrugermarkedet for bredbånd Slutbrugernes efterspørgsel efter bredbånd Tilslutning til bredbånd (adgangsveje) Priser Teknologiske platforme Accessnettenes opbygning Kobberbaserede net Fiberbaserede net Kabel-tv-net Trådløse bredbåndsforbindelser Beskrivelse af selskabernes forretningsmodeller Udbud baseret på gensalg Udbud baseret på bredsbåndstilslutninger eller adgang til lejede faste kredsløb Udbud baseret på adgang til andre selskabers infrastruktur Udbud baseret på egen fysisk infrastruktur Muligheder for at etablere sig som udbyder under de gældende markedsvilkår Afgrænsning af markedet Metode Afgrænsning af produktmarkedet Kommissionens henstilling Slutbrugernes krav til infrastrukturen Definition af engrosproduktets kerneegenskaber Sammenfatning af kerneegenskaberne for fysisk netværksinfrastrukturadgang Vurdering af de forskellige platforme Kobbernet Fibernet Kabel-tv-net 48 INDHOLDSFORTEGNELSE 5

6 1.5.9 Trådløse net Konklusion på produktmarkedsafgrænsningen Afgrænsning af det geografiske marked Selskabernes markedsandele Geografisk prisanalyse Variationer i produktudbud Konklusion om geografisk markedsafgrænsning Analyse Metode Gældende regulering på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang Markedets udbydere TDC Kobberbaserede konkurrenter Fiberbaserede konkurrenter Produkter uden for engrosmarkedet Delkonklusion Markedets udvikling Markedets størrelse Fordeling af afsætning på infrastrukturer Markedsandele og koncentration Konsolidering på markedet Geografiske forskelle TDC s position på accessmarkederne Det danske bredbåndsmarked set i et internationalt perspektiv Delkonklusion Next Generation Access Networks (NGA) Udviklingen mod NGA-net i Danmark Netudbygning af kobbernettet Fiber Prisudvikling Prisudviklingen på detailmarkedet for bredbåndsforbindelser Prisudvikling for fysisk netværksinfrastrukturadgang Konkurrencemarginer på kobberbredbåndsmarkedet Resultater og vurderinger fra konkurrencemarginmodellen Tjeneste- eller infrastrukturbaseret konkurrence Delkonklusion Samlet vurdering af konkurrencesituationen Vurdering af udbydere med SMP Markedsafgørelse Indledning Regelgrundlag Formål 117 INDHOLDSFORTEGNELSE 6

7 3.3. Forpligtelser Pålæggelse af forpligtelser Konkurrenceproblemer på markedet Proportionalitetshensyn i forbindelse med pålæggelse af forpligtelser Forpligtelse til netadgang Regelgrundlag Overordnet indhold af forpligtelsen til netadgang Indhold af forpligtelse til netadgang til rå kobber Indhold af forpligtelse til kvaliteten i kobbernettet Indhold af forpligtelse til virtuel ubundtet netadgang til kobber Indhold af forpligtelse til netadgang til ubundtet fiber Indhold af forpligtelse til netadgang til anlægsinfrastruktur Indhold af forpligtelse til netadgang til backhaulstrækninger Indhold af forpligtelse til netadgang til samhusning Indhold af forpligtelse til migrering Overordnet begrundelse for netadgang Begrundelse for forpligtelsen til netadgang til rå kobberprodukter Begrundelse for forpligtelse til kvaliteten i kobbernettet Begrundelse for forpligtelsen til virtuel ubundtet netadgang til kobber Begrundelse for forpligtelsen til netadgang til ubundtet fiber Begrundelse for forpligtelsen til netadgang til anlægsinfrastruktur Begrundelse for forpligtelsen til netadgang til backhaulstrækninger Begrundelse for forpligtelsen til netadgang til samhusning Begrundelse for forpligtelsen til migrering Forpligtelse til priskontrol Forpligtelse til prisregulering af netadgangsprodukter Forpligtelse til ikke at opretholde prisklemmer Forpligtelse til omkostningsregnskab Forpligtelse til ikke-diskrimination Regelgrundlag Indhold af forpligtelsen til ikke-diskrimination Begrundelse for forpligtelsen til ikke-diskrimination Indholdet af en konkurrencefremmende innovationsperiode Begrundelse for at fastsætte en konkurrencefremmende innovationsperiode Forpligtelse til transparens Regelgrundlag Indhold af forpligtelsen til transparens Begrundelse for forpligtelsen til transparens Indhold af forpligtelsen til udarbejdelse af standardtilbud Proces for udarbejdelse af standardtilbud Begrundelse for forpligtelsen til udarbejdelse af standardtilbud Forpligtelse til regnskabsmæssig opsplitning Regelgrundlag Indhold af forpligtelsen til regnskabsmæssig opsplitning 212 INDHOLDSFORTEGNELSE 7

8 3.8.3 Begrundelse for forpligtelsen til regnskabsmæssig opsplitning Ændringer i forpligtelser i forhold til den nuværende regulering 214 INDHOLDSFORTEGNELSE 8

9 Til denne afgørelse hører følgende bilag: Bilag 1: Høringsnotat vedrørende udkast til markedsafgrænsning og markedsanalyse på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4). Bilag 2: Minimumsliste over elementer, der skal indgå i de standardtilbud, som TDC er forpligtet til at udarbejde på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Bilag 3: Beregningsværktøj til prisklemmetilsyn. Bilag 4: Regnskabsregler. Bilag 5: Afgørelse om fastsættelse af maksimale netadgangspriser efter LRAICmetoden for 2012 fastnet. Bilag 6: Høringsnotat vedrørende udkast til markedsafgørelse, markedsafgrænsning og analyse på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4). Bilag 7: Høringsnotat vedrørende konkurrencemarginmodellen og prisklemmetilsynet (PDF). Bilag 8: Høringsnotat vedrørende konkurrencemarginmodellen og prisklemmetilsynet (Excel). Bilag 9: Dokumentation af værktøj til brug for prisklemmetilsyn. INDHOLDSFORTEGNELSE 9

10 Forord Det følger af telelovens 37, at Erhvervsstyrelsen med regelmæssige mellemrum skal gennemføre undersøgelser 1 af konkurrencesituationen på telemarkedet. Markedsundersøgelsen foretages med henblik på at vurdere behovet for og eventuelt at pålægge forpligtelser efter lovens 41. Som led i markedsundersøgelserne skal Erhvervsstyrelsen foretage en markedsafgrænsning, jf. telelovens 38, og gennemføre en markedsanalyse, jf. 39. Hvis det på baggrund af markedsanalysen konstateres, at der ikke er reel konkurrence på det relevante marked, skal Erhvervsstyrelsen udpege en eller flere udbydere med en stærk markedsposition (SMP), jf. telelovens 40. En udbyder med en stærk markedsposition skal i henhold til telelovens 41, stk. 1, pålægges en eller flere af de forpligtelser, der fremgår af telelovens Hvis en markedsanalyse derimod viser, at der er reel konkurrence på markedet, skal Erhvervsstyrelsen i medfør af telelovens 40, stk. 4, ophæve alle forpligtelser, der i medfør af loven eller regler udstedt i medfør heraf er pålagt på det pågældende marked. Dette dokument indeholder Erhvervsstyrelsens markedsafgørelse inklusive markedsafgrænsning og markedsanalyse på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. I kapitel 1 afgrænses markedet, der skal analyseres. Kapitel 2 indeholder markedsanalysen, hvor Erhvervsstyrelsen vurderer konkurrencesituationen på det afgrænsede marked, konkurrenceproblemer identificeres, og TDC udpeges som udbyder med stærk markedsposition. Med udgangspunkt i de konkurrenceproblemer, der identificeres i markedsanalysen, pålægger Erhvervsstyrelsen i kapitel 3 TDC en række forpligtelser. For- 1 Telelovens regler om markedsundersøgelser er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF, om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, (rammedirektivet), offentliggjort i EF-Tidende nr. L 108 af 24/04/2002 s , som ændret ved Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009 og på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF, om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) offentliggjort i EF-Tidende nr. L 108 af 24/04/2002 s , som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009 samt Kommissionens henstilling af 17. december FORORD 10

11 pligtelserne fremgår i overordnet form på side 2, mens det nærmere indhold af forpligtelserne og begrundelserne herfor fremgår af kapitel 3. FORORD 11

12 1. Markedsafgrænsning 1.1. Slutbrugermarkedet for bredbånd I dette afsnit beskrives det danske slutbrugermarked for bredbåndstjenester. Der redegøres for privat- og erhvervskundernes typiske efterspørgsel, og tendensen mod højere båndbreddekrav og bundtede tjenester beskrives. En grundlæggende viden om efterspørgslen på slutbrugermarkedet danner et godt grundlag for at forstå udbuds- og efterspørgselsmekanismerne på det bagvedliggende engrosmarked, som afgrænses og beskrives i de senere afsnit Slutbrugernes efterspørgsel efter bredbånd Der har igennem de senere år været en stigende efterspørgsel efter bredbåndsforbindelser blandt de danske slutbrugere. I dag (medio 2011) har ca. 75 pct. af alle husstande og virksomheder en bredbåndsforbindelse. Til sammenligning var det tilsvarende tal medio 2005 på 44 pct. Det er ikke kun antallet af efterspurgte forbindelser, der er steget. Udviklingen har også været markant i forhold til de bredbåndshastigheder, som efterspørges. Det gælder både privatkunder og erhvervskunder. Det skyldes især, at den teknologiske udvikling har muliggjort højere båndbredder, som understøtter nye og mere datatunge tjenester. Muligheden for at anvende bredbåndsforbindelsen til disse nye tjenester har været med til at drive efterspørgslen for begge kundegrupper. Samtidig er slutbrugerpriserne på bredbåndsforbindelser faldet særligt i forhold til forbindelser med høje hastigheder. Tidligere blev bredbåndsforbindelserne primært anvendt til at sende og modtage s og søge information på internettet (browsing). Disse anvendelser kræver ikke nogen betydelig båndbredde. Mange privat- og erhvervskunder benytter fortsat bredbånd til disse formål, men flere og flere stiller større krav til, hvad forbindelsen skal kunne bruges til Privatkundemarkedet Flere og flere privatkunder benytter bredbåndsforbindelsen til at se tv. Privatkunderne bruger ligeledes i stigende grad bredbåndsforbindelsen til at streame og downloade musik og film. Disse anvendelser og i særdeleshed tv- og videotjenesterne forudsætter højere downloadhastigheder. Det skyldes, at fremføring af tv-signaler over bredbåndsforbindelsen er mere kapacitetskrævende end de tidligere anvendelser ( og browsing). På privatkundemarkedet er det således muligheden for at modtage video og tv over bredbåndsforbindelsen, der primært driver efterspørgslen efter højere downloadhastigheder. MARKEDSAFGRÆNSNING 12

13 I forhold til uploadhastighed er der sket en tilsvarende udvikling i retning af højere hastigheder. Det skyldes bl.a., at flere og flere slutbrugere benytter bredbåndsforbindelsen til eksempelvis at foretage online backup, hjemmearbejdspladser og til at uploade billeder og video til internettet. Foruden kravene til højere kapacitet stilles der samtidig højere krav til forbindelsens svartider og stabilitet, hvilket er vigtige parametre i forbindelse med streamede lyd- og videotjenester samt online spil, der også benyttes mere hyppigt af privatkunderne end tidligere Erhvervskundemarkedet På erhvervskundemarkedet opleves en tilsvarende udvikling i retning af øget efterspørgsel efter kapacitet, stabilitet og kvalitet. Mange af de nye tjenester, erhvervskunderne efterspørger, er forskellige fra dem, der driver udviklingen på privatkundemarkedet. Mens nogle ofte mindre virksomheder anvender de samme bredbåndsprodukter, som udbydes til privatkunder, efterspørger mange især større virksomheder mere sofistikerede netløsninger. Disse løsninger anvendes eksempelvis til cloud-computing, hvor virksomheder bl.a. flytter deres økonomi- og salgssystemer samt datalagring ud i skyen og ikke installerer disse applikationer lokalt på computeren. Imidlertid stiller sådanne systemer store krav til leveringssikkerhed samt stor kapacitet på de forbindelser, løsningerne kører på. For at skabe størst mulig leveringssikkerhed indgår virksomheder almindeligvis aftaler med deres teleleverandør, der indebærer, at forbindelsen er baseret på såkaldte faste kredsløb, hvor virksomhederne kan være sikre på at have en fast forbindelse eksklusivt til rådighed. De faste kredsløb, som virksomhederne aftager, har typisk en symmetrisk overførselskapacitet. Den ændrede efterspørgsel har betydet, at udviklingen er gået fra analoge kredsløb imod forskellige IP- og Ethernet-baserede løsninger. De forhold, som har betydning for erhvervskundernes konkrete efterspørgsel, vil typisk bero på virksomhedens aktivitet og størrelse, herunder antallet af medarbejdere, og hvorvidt der er tale om en international eller national virksomhed eller en virksomhed med mange geografisk adskilte filialer. De løsninger og tjenester, der kræver højere båndbredder, hurtigere svartider og bedre kvalitet, og som derfor er med til at drive udviklingen på erhvervskundemarkedet, er eksempelvis efterspørgsel efter serverkapacitet, hosting- og lagertjenester, backup-løsninger og adgang til videokonferencer. Erhvervskundemarkedet adskiller sig fra privatkundemarkedet ved, at nogle erhvervskunder i højere grad opstiller bestemte kvalitetsparametre til deres netløsninger og dermed til selve bredbåndsforbindelsen. Samtidig er der dog mange erhvervskunder, der efterspørger bredbåndsforbindelser med lav kapacitet. Det er eksempelvis mindre datatunge virksomheder med få medarbejdere, detailforretninger, der har brug for forbindelser til dankortterminaler eller større virksomheder, der har brug for redundante kredsløb for at sikre sig mod nedbrud. MARKEDSAFGRÆNSNING 13

14 Konvergens og always-on Slutbrugermarkedet for bredbånd det vil sige privat- og erhvervskundemarkedet under ét har i en årrække være under markante forandringer. Tidligere koblede man sig op på internettet med et analogt modem eller en ISDNforbindelse, når man havde behov for internetadgang. Udviklingen har imidlertid medført, at man er gået væk fra at skulle koble sig op på en internetforbindelse. I dag er man via en bredbåndsforbindelse permanent koblet på internettet. Historisk set har man anvendt kobberinfrastrukturen til at levere en internetforbindelse, typisk sammen med almindelig telefoni til slutbrugeren. Den teknologiske udvikling har i dag gjort det muligt at levere såvel internetadgang som en række andre tjenester over både kobberplatformen, såvel som andre infrastrukturer. Der er dermed opstået konvergens i den forstand, at tjenester (fx telefoni), der tidligere udelukkende blev leveret over ét accessnet (fx kobber), i dag kan leveres over en række forskellige accessnet. Tilsvarende betyder konvergensen, at hvor accessnettene tidligere kun understøttede én tjeneste (fx analogt tv for kabel-tv-nettets vedkommende), kan det enkelte accessnet i dag levere flere forskellige tjenester til slutbrugeren. Tendensen mod flere tjenester leveret over samme net er med til at understøtte det stigende behov for båndbredder beskrevet ovenfor. Nedenstående figur illustrerer udviklingen mod højere downloadkapacitet. Figur 1: Udvikling i downloadkapacitet fordelt på bredbåndsabonnementer % 432% % % Under 4 Mbit/s 4 til 10 Mbit/s 10 til 20 (30)* Mbit/s Over 20 (30)* Mbit/s 2. H H H H Kilde: IT- og Telestyrelsens samt Erhversstyrelsens telestatistik 2. 2 IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik skiftede grænseværdien fra 20 Mbit/s til 30 Mbit/s 1. h Således skyldes faldet fra til i kategorien over 20 (30)* Mbit/s, at en større del af forbindelserne nu indgår i kategorien mellem 10 til 20 (30)* Mbit/s. Omvendt er dette også en del af forklaringen på stigningen fra til i kategorien 10 til 20 (30)* Mbit/s. MARKEDSAFGRÆNSNING 14

15 Figuren viser også, at den hyppigst anvendte downloadkapacitet de seneste år har ligget i intervallet 4 og 10 Mbit/s. Ved udgangen af 2010 er downloadkapaciteten steget, således at det i dag ligger i intervallet 10 og 30 Mbit/s. I forlængelse af den teknologiske udvikling på bredbåndsmarkedet er der ud over konvergensen beskrevet ovenfor endvidere opstået brancheglidning, hvor aktører inden for én sektor udvider deres forretning med aktiviteter, der hidtil har været varetaget af aktører inden for andre sektorer. Et eksempel er energiselskabernes indtog på bredbåndsmarkedet Bundtede tjenester En anden tendens på bredbåndsmarkedet er, at slutbrugerne i stigende grad efterspørger bundtede produkter, hvor flere tjenester leveres i et samlet produkt og over én og samme platform. Dual play, hvor internetadgang og telefoni leveres sammen, er et eksempel på et bundtet produkt. Det er imidlertid triple playproduktet, hvor internetadgang, telefoni og tv leveres sammen, der har oplevet markant fremgang de seneste par år. Ved bundtede tjenester opnår slutbrugerne fordelen ved kun at modtage én regning for leveringen af flere tjenester. Desuden vil slutbrugeren i mange tilfælde opnå en form for samlerabat på tjenesterne. Afsætningen af triple play-produkter er vokset markant i perioden Væksten i efterspørgslen efter triple play-produkter fremgår af Figur 2. Figur 2: Triple play fastnetabonnementer Antal H H H H H H H H Kilde: IT- og Telestyrelsens samt Erhversstyrelsens telestatistik. Tendensen mod øget efterspørgsel efter triple play-produkter, hvor tv leveres over bredbåndsforbindelsen, understøtter den tidligere beskrevne udvikling mod MARKEDSAFGRÆNSNING 15

16 højere downloadkapacitet, fordi tv som nævnt ovenfor er en ganske båndbreddekrævende tjeneste Tilslutning til bredbånd (adgangsveje) Slutbrugerne har ofte flere muligheder for at få adgang til en bredbåndsforbindelse. Som udgangspunkt er det afgørende for slutbrugerne ikke, hvilken fysisk platform bredbåndstjenesterne kan leveres på, men om det er muligt at opnå den ønskede kapacitet og kvalitet, om teknologien er tilgængelig på den pågældende adresse, og hvad prisen er for oprettelse og løbende abonnement. Som det fremgår af figuren nedenfor, er kobber den mest anvendte infrastruktur til bredbåndsforbindelser i Danmark. Stort set alle husstande og virksomheder er tilsluttet kobbernettet, hvilket hovedsageligt skyldes, at kobbernettet oprindeligt blev bygget til telefoni og på grund af krav om forsyning til alle blev landsdækkende. Kobbernettet har således været et oplagt valg for mange privat- og erhvervskunder, som i forvejen har aftaget telefonitjenester via denne infrastruktur. Kabel-tv-nettene er anlagt med henblik på at levere analogt tv til slutbrugerne. I en årrække har det imidlertid været muligt at aftage bredbånd via denne infrastruktur. Kabel-tv-nettene dækker ca. 60 pct. af alle danske husstande og virksomheder, men bliver primært benyttet på privatkundemarkedet på grund af den historiske anvendelse som tv-platform. Fibernettene er i forhold til kobber- og kabel-tv-nettene en relativ ny infrastruktur. Fibernettene er kun udrullet i begrænset omfang og skal derfor i vidt omfang nyanlægges ud til den enkelte slutbruger. Fiberforbindelser har tidligere oftest været benyttet på erhvervskundemarkedet, hvor kundernes behov for stor båndbredde samt deres betalingsvillighed har gjort det økonomisk rentabelt at etablere forbindelsen. I dag sker der imidlertid også en udrulning af fiber til privatkunder, bl.a. drevet af den stigende efterspørgsel efter høje båndbredder. Medio 2011 nåede fibernettet ud til 36 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark. Ud over de kablede platforme har slutbrugerne mulighed for at aftage bredbåndsforbindelser baseret på trådløs teknologi. Mobilt bredbånd er den suverænt mest udbredte trådløse bredbåndsteknologi i Danmark. Udviklingen i mobilteknologi har gjort det muligt at sende og modtage data via mobilnettene med en sådan hastighed, at browsing og anvendelsen af andre indholdstjenester kan lade sig gøre. Samtidig har udviklingen i retning af mere kraftfulde og brugervenlige mobilterminaler (smartphones) gjort det attraktivt at benytte disse til bredbåndstjenester. I dag anvender slutbrugerne typisk mobilt bredbånd som supplement til en bredbåndsforbindelse via en af de ovennævnte kablede platforme. En kombination af den teknologiske udvikling for eksisterende platforme og udrulningen af nye har således givet slutbrugerne en række valgmuligheder for deres adgang til en bredbåndsforbindelse. Figuren nedenfor viser, at kobbernettet (DSL) er den mest benyttede infrastruktur, mens bredbåndstjenester via kabeltv-nettene også i vid udstrækning har været efterspurgt igennem den viste fem- MARKEDSAFGRÆNSNING 16

17 årsperiode. Anvendelsen af mobilt bredbånd er vokset markant siden 2007, mens væksten i fiberabonnementer har været mere beskeden. Figur 3: Udbredelse af bredbåndsabonnementer fordelt på teknologier Mobilt Bredbånd LAN Fiber Trådløse + Øvrige Kabel-TV Kobber 0 1. H H H H H H H H H H H H H H Kilde: IT- og Telestyrelsens samt Erhversstyrelsens telestatistik Priser Det danske slutbrugermarked for bredbånd har igennem de sidste ti år oplevet kraftigt faldende priser. Prisudviklingen for bredbåndsforbindelser på henholdsvis 2 og 4 Mbit/s er illustreret i nedenstående figur. Figuren viser den på det givne tidspunkt billigste bredbåndspris pr. måned fra en landsdækkende udbyder uanset teknologisk platform. Prisdata for 4 Mbit/s-forbindelser er først tilgængelige fra Figuren omfatter ikke faste kredsløb. MARKEDSAFGRÆNSNING 17

18 Figur 4: Prisudviklingen pr. måned på slutbrugerbredbånd fra perioden /512 kbit/s 4096/512 kbit/s Kilde: Det digitale samfund 2010 og Teleguide Figuren illustrerer for det første, at det generelle prisniveau er faldet kraftigt. For det andet kan man i figuren se en tendens til, at prisforskellen mellem forskellige bredbåndshastigheder bliver mindre og mindre. Det hører dog med til historien, at den gennemsnitlige anvendte bredbåndshastighed i den illustrerede periode er steget støt, jf. afsnit Således var der i 2001 ganske få, der anvendte 2 Mbit/s-forbindelser, mens flertallet anvendte langsommere forbindelser. I 2012 er billedet vendt: Der er stadig kun få, der anvender 2 Mbit/s-forbindelser, men nu anvender flertallet hurtigere forbindelser. Den faldende pristrend i figuren er derfor overdrevet i forhold til, hvis man havde taget udgangspunkt i den i det givne år mest anvendte bredbåndshastighed. En markedsadfærd, der ikke direkte kan ses i figuren, er, at teleselskaberne ofte opgraderer kundernes forbindelser uden at ændre abonnementsprisen. Dermed udmøntes det prisfald, der er sket på markedet, ikke altid i en lavere månedlig betaling, men omsættes i stedet til en forbedret tjeneste til samme pris. Denne adfærd understøtter tendensen mod højere båndbredder, som er beskrevet i dette afsnit. MARKEDSAFGRÆNSNING 18

19 1.2. Teknologiske platforme I det foregående afsnit blev slutbrugermarkedet for bredbånd beskrevet. I dette afsnit beskrives de teknologiske platforme, hvorpå slutbrugertjenesterne leveres. Denne gennemgang er en forudsætning for at kunne forstå teleselskabernes behov og muligheder for at producere bredbåndstjenester og er dermed relevant i forhold til den afgrænsning af engrosmarkedet, der følger senere. Nedenfor beskrives de teknologiske platforme, der danner udgangspunkt for de bredbåndstjenester, der leveres i Danmark. Dernæst følger en beskrivelse af de forretningsmodeller, som selskaber kan benytte, når de ønsker at udbyde bredbåndstjenester til slutbrugerne Accessnettenes opbygning For at kunne levere bredbåndstjenester til slutbrugere kræver det adgang til at benytte teleinfrastruktur frem til slutbrugerne, samt at denne bestykkes med transmissionsudstyr. Det kan i den forbindelse være relevant at skelne mellem accessnettet og den mere centrale infrastruktur, der ofte betegnes transportnettet eller backbonenettet. Accessnettet er den del af nettet, der ligger tættest på slutbrugerne, mens backbonenettet, lidt forsimplet sagt, sammenkobler de mange accessnet med hinanden og med internettet. Det er i accessnettet, at de forskellige teknologiske platforme adskiller sig fra hinanden, mens backbonenettet i princippet kan være identisk uanset accessinfrastruktur. I dette afsnit er det derfor alene de forskellige teknologiske platforme, der kan benyttes til at opbygge et accessnettet, der beskrives. Overordnet kan accessnettet betegnes som de forbindelser, der forbinder slutbrugeren med det nærmeste punkt i nettet, hvor transmissionsudstyr er placeret. Transmissionsudstyret er det aktive elektroniske udstyr, der behandler data overført via den fysiske infrastruktur. Transmissionsudstyret kommunikerer med det aktive udstyr, der er placeret hos slutbrugeren, som kaldes endeudstyr eller CPE (Customer Premises Equipment). Accessforbindelsen giver mulighed for tovejs datakommunikation mellem slutbrugerens endeudstyr og transmissionsudstyret. Fra transmissionsudstyret sendes data videre i backbonenettet. Accessnettene kan baseres på forskellige teknologiske platforme, hvis egenskaber og begrænsninger varierer alt efter hvilken platform, der er tale om. En vigtig forskel mellem de teknologiske platforme er den kapacitet, der er mulighed for at levere over accessforbindelsen. I takt med den stigende slutbrugerefterspørgsel efter højere båndbredder er der sket en udvikling af de enkelte platforme for at kunne imødekomme det stigende båndbreddebehov. Derfor sker der for størsteparten af platformene i disse år en opgradering til det, der med et fællesudtryk benævnes Next Generation Access Networks (NGA). Der er stor variation mellem de forskellige platforme i forhold til, hvordan NGAopgraderingen gennemføres i praksis. MARKEDSAFGRÆNSNING 19

20 Overordnet kan der skelnes mellem to typer af accessnet punkt-til-punkt og punkt-til-multipunkt. Visse infrastrukturer anvender udelukkende den ene type, mens der på andre infrastrukturer kan anvendes begge typer af accessnet. I et net af typen punkt-til-punkt er accesslinjen dedikeret til den enkelte slutbruger, således at slutbrugeren konstant har adgang til accesslinjens fulde kapacitet. I et accessnet af typen punkt-til-multipunkt deles hele eller den mest centrale del af accessstrækningen og dermed dennes samlede transmissionskapacitet mellem flere slutbrugere. Det er desuden karakteristisk for platformene, at de opnåelige båndbredder i større eller mindre grad er afstandsafhængige (afstandsafhængigheden er dog meget forskellig mellem platformene), at visse kan levere symmetriske kapaciteter, samt at visse er mere følsomme over for udefrakommende forstyrrelser i signalet end andre. Nedenfor gives der for de enkelte platforme en beskrivelse af de ovennævnte karakteristika, og der redegøres for, hvilke netelementer der anvendes på de forskellige platforme Kobberbaserede net Kobbernettet i Danmark, der ejes og drives af TDC, anvendes til at forbinde slutbrugere til en central ved hjælp af en forbindelse, der består af et kobbertrådpar. Med få undtagelser når kobbernettet størstedelen af alle husstande og virksomheder i Danmark Netopbygning Den strækning i kobbernettet, der forbinder nettermineringspunktet hos en slutbruger med et krydsfelt, som typisk er placeret i en lokalcentral eller i et teknikhus, udgør accessforbindelsen i nettet. Kobbernettet er kendetegnet ved, at desto større afstanden er til centralen, desto lavere kapacitet kan der leveres over kobberkablet. Dette skyldes dæmpning og den elektromagnetiske forstyrrelse fra omkringliggende kabler og kobbertrådpar i samme kabel, der påvirker overførselshastigheden: Jo længere kobbertråden er, jo mere bliver signalet dæmpet, og desto mere sårbar bliver det over for forstyrrelse. Kobberet er opdelt i en lav- og højfrekvent transmissionsdel. Den lavfrekvente del anvendes til kredsløbskoblet taletelefoni (PSTN eller ISDN), mens den højfrekvente del anvendes til datatransmission. Ubundtet adgang til et kobbertrådpar kan etableres på to måder, enten i form af en delt adgang (kun den højfrekvente del af frekvensspektret) eller i form af fuld adgang (både den lavfrekvente og højfrekvente del af frekvensspektret). Når kobberforbindelsen ud til slutbrugeren bestykkes med det nødvendige udstyr, kan den anvendes til at producere en bredbåndsforbindelse og dertil knyttede tjenester. Opbygningen i et kobbernet er illustreret i Figur 5 nedenfor. MARKEDSAFGRÆNSNING 20

21 Figur 5: Opbygningen i et kobbernet (DSL 4 ) Central Backbone net Fiber DSLAM Kobbertrådpar Splitter Slutbruger DSL-modem Telefoni Kilde: Erhvervsstyrelsen. Central Slutbruger For at kunne levere bredbåndstjenester til slutbrugerne kræves det, at teleselskabet har adgang til en såkaldt DSLAM 5 og evt. skillefilter ved kobberstrækningens afslutningspunkt. Ved at bruge DSL-udstyr på kobberforbindelsen kan teleselskabet etablere en bredbåndsforbindelse, som kan anvendes til tovejskommunikation. De fleste typer af DSL-teknologier har højere downloadkapacitet end uploadkapacitet. Dette er et bevidst valg for at imødekomme, hvad der hidtil har været et typisk forbrugsmønster hos slutbrugerne. Det er muligt at opnå symmetrisk kapacitet i kobbernettet ved anvendelse af fx G.SHDSLteknologi. Når kobberforbindelsen bestykkes med DSL-udstyr, vil kobbernettet fungere som et punkt-til-punkt-net. I et punkt-til-punkt-net er det muligt for teleselskabet at tilrettelægge hver forbindelse ud til slutbrugeren ud fra dennes efterspørgsel. Den mest udbredte type af DSL-forbindelse er forskellige varianter af ADSL 6. Den hurtigste variant af ADSL kan levere en downloadkapacitet på op til 20 Mbit/s over 1 km og ca. 2 Mbit/s over 4 km under optimale forhold. Det er under ideelle forhold muligt at opnå en downloadkapacitet på op til 100 Mbit/s over kobberforbindelser ved hjælp af varianter af VDSL-teknologien, som er en videreudvikling af ADSL-teknologien. De høje VDSL-kapaciteter kan imidlertid kun opnås, når afstanden mellem slutbrugeren og det relevante DSLAMudstyr er kort. Den pt. hurtigste DSL-teknologi er VDSL2, som anvendes af TDC, herunder Fullrate. De høje VDSL-kapaciteter kan som nævnt kun opnås, når afstanden mellem slutbrugeren og det relevante DSLAM-udstyr er kort. Endvidere er forskellige teknologier til øgning af hastigheden for VDSL-udstyr under udvikling. Det drejer sig bl.a. om teknologierne pair bonding, phantom mode og vectoring. Pair bonding er en teknologi, som benytter to eller flere trådpar mellem nettets DSLAM og slutbrugerens VDSL2-modem. Pair bonding (med to trådpar) giver teknisk set mulighed for næsten en fordobling af kapaciteten eller alternativt en mindre kapacitetsøgning samtidig med en øgning af kobberkablets længde. Dog vil der samtidig være risiko for en vis øgning af krydstaleniveauet. Phantom mode-teknologien baserer sig som pair bonding på anvendelse af to trådpar (fire enkelttråde) på en måde, så tre enkelttråde i princippet benytter samme fælles returtråd. Der bliver dermed mulighed for at benytte tre samti- 4 Digital Subscriber Line. 5 Digital Subscriber Line Access Multiplexer. 6 ADSL, ADSL2, ADSL2+. MARKEDSAFGRÆNSNING 21

22 dige kobberforbindelser. Hermed øges kapaciteten i forhold til to trådpar med i størrelsesordenen 25 pct. Vectoring er en form for signalbehandling, som fjerner krydstale mellem trådparrene i et kobberkabel ved i princippet at fratrække det aktuelle støjsignal rettet mod det enkelte trådpar. Vectoring kan teknisk set anvendes separat sammen med VDSL2 eller kombineres med pair bonding og phantom mode og dermed øge kapaciteten markant. Udnyttelse af vectoring forudsætter, at alle trådpar med VDSL2 i et kabel afsluttes (og datastrømmen signalbehandles) i samme DSLAM. Det indebærer, at en og samme udbyder i praksis skal stå for DSLAMvaretagelsen, og at andre udbydere ikke samtidig kan anvende rå kobberforbindelser, som passerer en sådan vectoring -DSLAM, til bredbåndsformål. Figur 6: Sammenhæng mellem kobbertrådparrets længde og bredbåndskapacitet Kilde: Giancarlo De Marchis, TelCon. Ovenstående figur viser i grove træk sammenhængen mellem kapacitet og opnåelige rækkevidder for de gængse DSL-teknologier. Det er værd at notere sig, at markedsførte kapaciteter på DSL-forbindelser meget ofte er best effort - kapaciteter, som ikke kan garanteres. Teleselskabet kan ved at bestykke infrastrukturen med forskelligt udstyr variere sit udbud af båndbredde, kvalitet og pris. Kobbernettet anvendes også til at levere såkaldte faste kredsløb, hvorved normalt forstås en dedikeret forbindelse mellem to geografiske punkter. Det faste kredsløb kan opdeles i henholdsvis den terminerende del af det faste kredsløb og et såkaldt centrallinjesegment. Opdelingen følger typisk opdelingen nævnt ovenfor for accessnet henholdsvis backbonenet. Faste kredsløb har typisk været anvendt til erhvervskunder, som efterspørger en fast transmissionskapacitet mellem forskellige geografiske lokaliteter. Et ek- MARKEDSAFGRÆNSNING 22

23 sempel er banksektoren, hvor der etableres et net af eksempelvis faste kredsløb mellem bankens hovedkontor og de forskellige filialer. Behovet for stadigt højere kapacitet i erhvervslivets netløsninger har betydet, at kobberbaserede løsninger i stigende grad fravælges til fordel for fiberløsninger blandt erhvervskunder. Dog har udbygningen af kobbernettet i retning af at placere transmissionsudstyr tættere på slutbrugerne medført, at bl.a. symmetriske DSL-løsninger i nogle sammenhænge kan leve op til disse slutbrugeres kapacitetsbehov. Erhvervsrelaterede netløsninger vil ofte blive sammensat af en række forskellige teknologiske platforme i forhold til de konkrete forhold og behov Fiberbaserede net Fiberforbindelser har traditionelt set været benyttet af erhvervslivet, fx af virksomheder, som har behov for at kunne transportere store mængder data mellem virksomhedens afdelinger. I dag tilbydes også privatkunder fiberbaserede bredbåndsforbindelser Netopbygning Et fibernet består af fiberkabler, som hver især indeholder et antal tynde glasfibre. En enkelt glasfiber kan håndtere meget store mængder data. Den strækning i fibernettet, der forbinder nettermineringspunktet hos en slutbruger med et krydsfelt (Optical Distribution Frame, ODF), udgør i princippet accessforbindelsen i nettet. ODF en vil typisk være placeret centralt i en større netnode sammen med andet teleudstyr, fx en lokalcentral eller eventuelt sammen med kobberbredbåndsudstyr (DSLAM) i et teknikhus. Som vist nedenfor kan ODF en også være placeret mere decentralt i et fordelingspunkt (fx i et gadeskab). Betegnelsen Fiber To The x (FTTx) anvendes til at beskrive typen af fibernet. x angiver, hvor langt fiberen rækker ind mod slutbrugeren, før den eventuelt afløses af en anden teknologi. Der benyttes typisk følgende betegnelser: FTTC/Cab (Fiber To The Cabinet) kan oversættes til fiber til kabinettet. FTTB (Fiber To The Building) kan oversættes til fiber til bygningen. FTTH (Fiber To the Home) kan oversættes til fiber til hjemmet. De tre forskellige FTTx-løsninger er illustreret i Figur 7 nedenfor. MARKEDSAFGRÆNSNING 23

24 Figur 7: Forskellige FTTx-løsninger Fiber Fiber Alternativ kabling Kilde: Erhvervsstyrelsen. Herudover anvendes betegnelserne FTTN (node) og FTTC (curb) ofte fx i forbindelse med fremskudte indkoblingspunkter i det traditionelle kobbernet, dvs. hvor der lægges fiber fra centralen og ud til det fremskudte indkoblingspunkt (noden eller kabinettet). Fra det fremskudte indkoblingspunkt og videre ud til slutbrugerne benyttes den eksisterende kabling (typisk kobber) fortsat. Så vidt styrelsen er orienteret anvendes FTTC (curb) ikke i større skala, mens FTTB typisk benyttes, når det drejer sig om boligforeninger og lignende. Her føres fiberen frem til en bygning, hvorfra der med anden infrastruktur kables til foreningens medlemmer. FTTH er net, hvor accessforbindelsen udelukkende består af fiber helt frem til slutbrugeren. Da de relevante produkter i indeværende markedsundersøgelse vedrører strækningen helt frem til slutbrugeren, vil der herefter være tale om en FTTHforbindelse, når Erhvervsstyrelsen beskriver bredbåndsforbindelser baseret på fiber. Sammenlignet med traditionelle kobberbaserede bredbåndsforbindelser kan fiberbaseret bredbånd levere meget højere kapaciteter. Det er det udstyr, som en fiberforbindelse er bestykket med (transmissionsudstyr og endeudstyr), der sætter grænsen for den opnåelige bredbåndskapacitet. Egenskaberne symmetri, kvalitet og kapacitet gør tilsammen, at fiberbaserede net er særdeles velegnede til at levere tjenester, som kræver høj båndbredde og stabilitet såsom tv-tjenester og erhvervsløsninger Nettopologier Det fiberbaserede accessnet (i hovedtræk med udgangspunkt i FTTxteknologien FTTH) baseres på en af følgende nettopologier: Punkt-til-punkt el- MARKEDSAFGRÆNSNING 24

25 ler punkt-til-multipunkt (sidstnævnte findes i varianterne AON (Active Optical Network) eller PON (Passive Optical Network)). Figur 8: Opbygningen i et punkt-til-punkt-net Central (ODF) Slutbruger Slutbruger Slutbruger Slutbruger Kilde: Erhvervsstyrelsen. Overstående figur viser opbygningen af en punkt-til-punkt-forbindelse, hvor hver slutbruger har sin egen optiske fiberforbindelse fra det første udvekslingspunkt i nettet og frem til slutbrugeren, hvilket betyder, at hver slutbruger har sin egen dedikerede fiberforbindelse. Punkt-til-punkt-net er relativt dyre at anlægge, da der skal nedlægges et separat fiberkabel til hver enkelt husstand fra ODF en. AON og PON er net af punkt-til-multipunkt-typen. Fiberbaserede net, der benytter punkt-til-multipunkt-topologien, har lavere etableringsomkostninger end punkt-til-punkt-net. Dette skyldes, at fordelingspunktet i et punkt-tilmultipunkt-net er tættere på slutbrugeren end i et punkt-til-punkt-net, og at der bag dette fordelingspunkt er fællesudnyttelse af fiberkablet. Der skal således anvendes mere fiberkabel i et punkt-til-punkt-net end i et punkt-til-multipunktnet. Figur 9: Opbygningen i et PON-net Central (ODF) Passiv splitter Slutbruger Slutbruger Slutbruger Slutbruger Kilde: Erhvervsstyrelsen. For så vidt angår PON, vil fordeling af signaler fra det fællesudnyttede fiberkabel og ud til de enkelte slutbrugere ske passivt. Det betyder, at alle slutbrugere, der er tilsluttet den samme splitter, vil modtage alle data fra denne splitter. For at sørge for, at slutbrugeren kun får de data, der er relevante for ham, sætter man endeudstyr op, der filtrerer, hvilke data slutbrugeren kan tilgå. Da der ikke anvendes aktivt udstyr på splitterpunktet ved PON, mindskes behovet for strøm og MARKEDSAFGRÆNSNING 25

26 vedligeholdelse for teleselskabet. Splitterudstyr er placeret i et fordelingspunkt tæt på slutbrugeren, og teleselskabet skal derfor sætte udstyr op i et stort antal fordelingspunkter for at dække et givent område. Dette skyldes, at de nuværende optiske splittere typisk kan servicere mellem 32 og 128 slutbrugere. Figur 10: Opbygningen i et AON-net Central (ODF) Kilde: Erhvervsstyrelsen. Router Slutbruger Slutbruger Slutbruger Slutbruger I et AON findes der, i modsætning til et PON, aktivt udstyr i splitterpunktet, sædvanligvis en router. Det aktive udstyr i splitterpunktet kan håndtere mellem 500 og slutbrugere, hvilket betyder, at fordelingspunkterne i et AON kan placeres mere centralt end i et PON. Da udstyret er aktivt, vil der til gengæld være omkostninger til bl.a. strøm og køling samt en højere grad af vedligehold (fx fejlretning af elektronisk udstyr) Kabel-tv-net Netopbygning Kabel-tv-nettene blev oprindeligt bygget med henblik på at fordele analoge tvsignaler. Der er tale om punkt-til-multipunkt-net, hvor data oprindeligt blev envejstransmitteret og sendt til alle, der var tilkoblet nettet. Med udviklingen af DOCSIS-standarderne 7 blev det muligt at håndtere tovejs datakommunikation. Således kan kabel-tv-nettene nu også anvendes i forbindelse med levering af bredbåndstjenester. Kabel-tv-net er opbygget i en træstruktur (se Figur 11 nedenfor). Det vil sige, at antallet af forgreninger stiger, jo mere decentralt man befinder sig i nettet. Mest centralt i accessnettet er MPEG 8 -stationerne, som er en række forsyningspunkter, hvor der findes udstyr til eksempelvis distribution af tv, VoD og internetadgang. På alle MPEG-stationer samt andre udvalgte steder i nettet er der placeret CMTS er 9, som styrer kommunikationen med slutbrugernes modemmer, og som dermed håndterer bredbåndstrafikken i nettet. Fra MPEG-stationer og CMTS er transporteres data til og fra underliggende segmenter i nettet (kaldet øer), som hver især dækker over en række lokale fordelingsnet (fx interne kabel-tv forde- 7 Data Over Cable Service Interface Specification den nyeste teknologi kaldes DOCSIS MPEG er en forkortelse for Moving Pictures Experts Group, en arbejdsgruppe under den internationale standardiseringsorganisation ISO og International Electrotechnical Commission til udarbejdelse af kodningsformater for digital lyd og billede. 9 Cable Modem Termination System kan sidestilles med en DSLAM i DSL-nettet. MARKEDSAFGRÆNSNING 26

27 lingsnet i etageejendomme). I de lokale fordelingsnet foregår den endelige transport af data til og fra de enkelte tilsluttede slutbrugere. Set i forhold til slutbrugeren findes den nærmeste lag 3 router, hvorfra kabel-tv-net kan tilgås, på CMTS en eller et mere centralt sted i nettet. Figur 11: Opbygningen i et kabel-tv-net MPEG-station (CMTS, L3 router mm.) MPEG-stationer Primære accesspunkter Ø-node Sidste forstærkere Distributionspunkter Forklaring: Privat TDC Fiber Coax Forstærkere Overleveringspunkter Kilde: Erhvervsstyrelsen og TDC. Kabel-tv-nettene blev oprindeligt bygget med coaxkabler, men som følge af fiberkablers længere rækkevidde og højere kapacitet anvendes disse i stigende grad som alternativ. Der findes derfor både kabel-tv-net, hvor hele accessnettet består af coaxkabler, hybridnet, hvor coaxkablerne i den centrale del af accessnettet er erstattet af fiberkabler, samt kabel-tv-net, hvor der udelukkende anvendes fiberkabler. Sidstnævnte kaldes typisk RFoG eller DPON Bredbånd Alle typer af signaler (tv, bredbånd mv.) transporteres i kabel-tv-nettet på forskellige kanaler i det tilgængelige frekvensspektrum. Der er tekniske begrænsninger for, hvilke dele af spektrummet, der kan anvendes, og dermed er dette begrænsende for den samlede transport af signaler. Et antal kanaler i frekvensspektrummet er af teleselskabet reserveret til henholdsvis up- og downloadtrafik for bredbåndstjenester. Antallet af reserverede bredbåndskanaler bestemmer den samlede up- og downloadkapacitet i nettet. Som følge af punkt-til-multipunkt-strukturen deles up- og downloadkapacitet mellem alle de slutbrugere, der hører under samme ø. For at øge kapaciteten pr. slutbruger kan der således enten allokeres flere kanaler i frekvensspektrummet 10 Radio Frequency over Glass (RFoG) eller DOCSIS Passive Optical Network (DPON). MARKEDSAFGRÆNSNING 27

28 til up- eller download på bekostning af tv, eller alternativt kan antallet af slutbrugere pr. ø reduceres (nettet segmenteres). Det er muligt at fastlægge særskilte upload- og download-øer. Dermed er det også muligt at fastlægge forskellige ø- størrelser (antal slutbrugere pr. ø) for henholdsvis upload- og download. En yderligere fordel ved at segmentere nettet i mindre øer er, at det reducerer støjen i nettet. Det skyldes, at den støj, den enkelte slutbruger generer, akkumuleres i nettet og påvirker alle slutbrugere inden for en ø. Med færre slutbrugere genereres således mindre støj. Segmentering af nettet kan være omkostningskrævende i det omfang, det kræver, at der skal graves nye kabler ned. Med DOCSIS 3.0 kan der rent teoretisk leveres kapaciteter til slutbrugerne på op til flere hundrede Mbit/s, men eftersom kapaciteten deles mellem slutbrugere, og fordi frekvensspektrummet er en knap ressource, sker dette pt. ikke i praksis. Derudover har en overvejende andel af slutbrugerne fortsat modemmer, der ikke er kompatible med DOCSIS 3.0, og for disse slutbrugere er de teoretisk maksimale kapaciteter noget lavere. På detailniveau tilbyder YouSee, som er landets største kabel-tv-net-udbyder, bredbåndsforbindelser på mellem 8 Mbit/s/1Mbit/s og 50 Mbit/s/5 Mbit/s, mens Stofa, der er næststørst, tilbyder forbindelser fra 10 Mbit/s/1 Mbit/s til 111 Mbit/s/11 Mbit/s. De asymmetriske kapaciteter skyldes netopbygningen, hvor uploadkapacitet er en mere begrænset ressource end downloadkapacitet. Det skyldes, at der normalt allokeres færre kanaler i frekvensspektrummet til upload end til download, og fordi én kanal giver mindre upload- end downloadkapacitet. Ved at reducere størrelsen på upload-øerne er det dog muligt at øge uploadkapaciteten pr. slutbruger uden at allokere flere kanaler til upload. Tilsvarende er muligt for downloadkapacitet Fra analog til digital fremføring Kabel-tv-nettene blev oprindeligt bygget til at levere analoge tv-signaler, men digitale tv-signaler bliver i stigende grad anvendt. Dette skyldes, at digitale tvsignaler udnytter kapaciteten i nettet bedre samtidig med, at det giver nye muligheder (fx à la carte tv, hvor slutbrugeren kan sammensætte individuelle tvpakker). På trods af fordelene ved at levere digitale tv-signaler sker overgangen i små skridt. Årsagen hertil er bl.a., at slutbrugerne skal have særligt udstyr for at kunne modtage de digitale tv-signaler, og desuden kræver en omlægning fra analog til digital modtagelse, at slutbrugerne manuelt skal genindstille tv-kanalerne på deres fjernsyn. Det vurderes i branchen, at ovenstående forhold pt. er tilstrækkeligt generende for slutbrugerne til, at en fuld overgang til digitale tv-signaler kan få slutbrugere til at skifte udbyder. Da der foretages en glidende overgang fra analoge til digitale tv-signaler, eksisterer en række tv-kanaler både analogt og digitalt (spejlinger). Hver tv-kanal (både analog og digital) optager plads i frekvensspektrummet, så i takt med at kabel-tv-nettene digitaliseres og antallet af spejlinger reduceres må det forventes, at der frigives kapacitet. Potentielt kan det betyde, at der fremover kan MARKEDSAFGRÆNSNING 28

29 allokeres mere kapacitet til eksempelvis bredbånd, således at antallet og/eller kvaliteten af tjenester kan forbedres Trådløse bredbåndsforbindelser Bredbåndsforbindelser kan ikke kun etableres på baggrund af kablede/fysiske platforme i accessnettet (kobber, kabel-tv og fiber). Det er også muligt at benytte forskellige trådløse teknologier. Kendetegnende for de trådløse teknologier er, at det som udgangspunkt alene er accessinfrastrukturen, der består af trådløs teknologi. Det er med andre ord kun strækningen fra slutbrugeren til basestationen, der udgør det første fordelingspunkt i et trådløst net til slutbrugeren, hvor der benyttes en trådløs teknologi, mens den videre transport af data i backbonenettet typisk foregår i en fiberbaseret infrastruktur. Figur 12: Opbygningen af trådløse net Slutbruger Backbone Net Fiber Kilde: Erhvervsstyrelsen. De trådløse net er baseret på det frekvensspektrum, der er til rådighed for netejeren. Frekvensspektrummet er i den trådløse verden den fysiske infrastruktur, som et teleselskab skal have adgang til for at etablere en bredbåndsforbindelse. Når denne adgang er tilvejebragt (i form af en tilladelse), kan teleselskabet tilslutte udstyr til basestationen, således at det pågældende frekvensspektrum kan benyttes til at fremføre datasignaler. I trådløse net er det relativt enkelt at oprette bredbåndsforbindelser til nye slutbrugere, fordi der modsat ikke fuldt udbyggede kablede net ikke skal foretages gravearbejde. Som tidligere nævnt kan der overordnet skelnes mellem to typer af accessnet henholdsvis punkt-til-punkt og punkt-til-multipunkt. Visse trådløse teknologier anvender udelukkende den ene type, mens andre trådløse teknologier kan implementeres ved begge typer af accessnet. MARKEDSAFGRÆNSNING 29

30 Trådløse punkt-til-punkt-net I et trådløst punkt-til-punkt-net sendes signalet trådløst fra udstyret i en basestation til udstyr placeret hos slutbrugeren. Idet udstyret er fast placeret hos slutbrugeren, og dermed ikke flytbart, indebærer det, at sømløs (forstyrrelsesfri) roaming ikke er muligt i sådanne net. Basestationerne er i dag typisk tilsluttet med et backhaulnet via fiber. Hver basestation har en begrænset rækkevidde og kapacitet. Opbygningen af et punkt-til-punkt-net medfører, at et teleselskab kan tilbyde en fast kapacitet til den enkelte slutbruger, idet der er tale om en dedikeret forbindelse, hvor slutbrugeren altid vil have adgang til forbindelsens fulde tilgængelige kapacitet. Det er dog et krav, at der oftest skal være line-of-sight mellem basestationen og slutbrugeren. Dog gælder det, at desto lavere frekvenser, der benyttes, desto mindre strengt er kravet om line-of-sight. I et trådløst punkt-til-punkt-net er det muligt for teleselskabet at tilrettelægge hver forbindelse ud til slutbrugeren ud fra dennes efterspørgsel. Teleselskabet kan ved at bestykke infrastrukturen med udstyr variere sit udbud af båndbredde, kvalitet og pris. Trådløse punkt-til-punkt-forbindelser leveres via forskellige teknologier med henblik på forskellige typer af forbrug. Det er hovedsageligt radioteknologien WiMAX 11, der anvendes til brug for trådløse punkt-til-punkt-bredbåndsforbindelser til slutbrugere, da den kan levere de transmissionskapaciteter, som de eksisterende slutbrugertjenester kræver. Wi- MAX kan ligeledes anvendes i et trådløst punkt-til-multipunkt-net, jf. nedenfor. Ved at bruge fx WiMAX-teknologien på den trådløse forbindelse kan teleselskabet etablere en trådløs bredbåndsforbindelse, som kan anvendes til tovejskommunikation. Med WiMAX er der mulighed for en rækkevidde på op til 30 km under gunstige forhold. I et trådløst punkt-til-punkt-net er det muligt at udvide kapaciteten. Dette kan fx gøres ved at benytte flere frekvenser, ved at opsætte mere udstyr eller ved at anvende udstyr, der udnytter frekvenserne mere effektivt. Kapaciteten i et trådløst punkt-til-punkt-net er dog begrænset af det tilgængelige frekvensspektrum. En opgradering af kapaciteten vil derfor i visse tilfælde kræve, at der er ledigt frekvensspektrum til rådighed, hvilket ofte ikke er tilfældet. Derudover kan standardiseringer sætte en grænse for udvidelsen af kapaciteten på bredbåndstilslutningen Trådløse punkt-til-multipunkt-net I et trådløst punkt-til-multipunkt-net sendes signalet ligesom i et trådløst punkt-til-punkt-net trådløst fra udstyret i en basestation til udstyr placeret hos slutbrugeren. Til forskel fra punkt-til-punkt-net kan alle slutbrugere med det rette udstyr i basestationens dækningsområde blive tilsluttet basestationen. 11 Worldwide Interoperability for Microwave Access. MARKEDSAFGRÆNSNING 30

31 Hver basestation har en begrænset rækkevidde og kapacitet. Forbindelsen mellem basestationens transmissionsudstyr og det bagvedliggende backbonenet blev tidligere etableret via kobber eller radiolinks. I dag tilsluttes flere og flere basestationer til backbonenettet via fiberforbindelser. Dette øger kapaciteten og dermed muligheden for, at flere slutbrugere kan benytte fx mobiltelefonnettet til bredbåndstrafik. Det forhold, at nettet er opbygget som punkt-til-multipunkt, medfører, at et teleselskab ikke kan tilbyde en garanteret kapacitet til den enkelte slutbruger. Dette skyldes bl.a., at den fulde tilgængelige kapacitet skal deles mellem de slutbrugere, der er tilsluttet den enkelte basestation. Derudover er kapaciteten også begrænset af vejrforhold, hvorvidt slutbrugeren er i bevægelse, samt om signalet forstyrres af landskab eller bygninger. Afstanden til den enkelte basestation har samtidig en helt central rolle for, hvilken kapacitet den enkelte slutbruger kan opnå. Et teleselskab, der er udbyder af et trådløst punkt-til-multipunkt-net, vil derfor ikke kunne tilbyde en garanteret kapacitet til den enkelte slutbruger, og vil derfor have vanskeligt ved at tilrettelægge tjenester alene efter slutbrugerens efterspørgsel. Bredbåndsforbindelser i et trådløst punkt-til-multipunkt-net er oftest baseret på teknologierne GSM/GPRS (2G), (UMTS (3G), HSDPA (Turbo 3G), CDMA2000 og WiMAX, der kan levere de transmissionskapaciteter, som de eksisterende slutbrugertjenester kræver. De tre førstnævnte teknologier anvendes til at levere mobilt bredbånd, som er det mest udbredte eksempel på anvendelse af trådløs punkt-til-multipunkt-teknologi. HSDPA er en videreudvikling af UMTS-teknologien. En videreudvikling af teknologien, som kaldes LTE (Long Term Evolution) er for nærværende ved at blive udrullet af flere selskaber i Danmark. Denne videreudvikling er i højere grad end UMTS og HSDPA designet til at understøtte datakommunikation og multimedietjenester til mange samtidige brugere. LTE kan levere teoretiske hastigheder på op til 100 Mbit/s. LTE er dog ligesom UMTS og HSDPA en fælles dataressource for alle samtidige brugere. Det vil således ikke være muligt for en enkelt bruger at opnå downloadhastigheder i nærheden af 100 Mbit/s typisk oplevede hastigheder vil være mellem 6 og 20 Mbit/s. Efterhånden som teknologien breder sig, og flere bliver koblet på nettet, vil den oplevede gennemsnitshastighed dog i tætbefolkede områder som København formentlig blive betydeligt lavere. LTE handler dog også om meget andet end hastighed. Eksempelvis ligger den forsinkelse slutbrugeren oplever, når datapakker skal føres gennem luften, på omkring 25 millisekunder. I UMTS ligger den på omkring 150 millisekunder. Det vil højst sandsynligvis først være i begyndelsen af 2012, at LTE-teknologien bliver udbredt i Danmark. MARKEDSAFGRÆNSNING 31

32 Ud over mobilt bredbånd benyttes trådløse punkt-til-multipunkt-net i dag endvidere til at levere bredbåndstilslutninger via WiMAX-teknologien, hvor terminalerne kan flyttes rundt. Det betyder, at man fra forskellige geografiske lokaliteter kan opnå internet-tilslutning fra den samme WiMAX-udbyder. Den seneste standard for WiMAX understøtter tillige muligheden for at skifte fra en basestation til en anden med et bedre signal, når man flytter sig, uden afbrydelse af forbindelsen (sømløs roaming). WiMAX dimensioneres ofte efter antallet af brugere, således at den enkelte bruger sikres en stabil hastighed. Dette lader sig nemmere gøre i et WiMAX-net end i et mobilt bredbåndsnet, fordi WiMAX-kunder bevæger sig mindre rundt end mobilkunder. Såfremt der opstår et behov for mere kapacitet i et område, fordi flere brugere tilslutter sig nettet, kan dette opnås ved at dele cellen i flere mindre celler. MARKEDSAFGRÆNSNING 32

33 1.3. Beskrivelse af selskabernes forretningsmodeller Der er i dag et stort antal teleselskaber, der tilbyder forskellige bredbåndstjenester til slutbrugere via forskellige teknologiske platforme. For at tilbyde bredbåndstjenester skal teleselskabet som nævnt ovenfor benytte en transmissionsforbindelse frem til slutbrugeren. Teleselskaberne kan skaffe sig adgang til en sådan forbindelse enten via egen infrastruktur eller ved at købe sig adgang til et engrosprodukt. Engrosprodukterne findes i flere forædlingsgrader, hvor det laveste forædlingsniveau er adgang til infrastrukturen, og det mest forædlede niveau er en færdig bredbåndstjeneste, hvor teleselskabet alene skal sørge for salg, fakturering og kundeservice. Investeringsstigen illustrerer overordnet de muligheder, der er for at benytte mere eller mindre forædlede engrosprodukter i fremstillingen af de bredbåndstjenester, der efterspørges af slutbrugerne. Figur 13: Investeringsstigen Kilde: Europa-Kommissionen. 12 Forædlingsgraden består i, om teleselskaberne vælger at basere bredbåndsudbuddet på investeringer i egen fysisk infrastruktur og eget transmissionsudstyr eller på lejet adgang til disse elementer. Generelt gælder det, at jo mere uforædlede engrosprodukter et teleselskab baserer sit bredbåndsudbud på, jo større investeringer må teleselskabet foretage i eget udstyr. Jo større en del af forædlingsprocessen, som teleselskabet selv står for, desto større kontrol opnår selskabet til gengæld over den færdige bredbåndstjeneste og muligheden for at differentiere sig fra engrosudbyderen med hensyn til eksempelvis kvalitet og pris øges. Investeringerne er forbundet med betydelige stordriftsfordele, og det betyder, at en vigtig parameter for valg mellem investering i eller leje af infrastruktur og 12 Commission Staff Working Document Accompanying document to the Commission Recommendation on regulated access to Next Generation Access Networks (NGA) SEC(2010) 1037 final. MARKEDSAFGRÆNSNING 33

34 udstyr er størrelsen af teleselskabets kundebase og den valgte investeringshorisont. Desuden spiller det en rolle, hvilket kundesegment teleselskabet henvender sig til, ligesom der kan være historisk betingede forhold, der gør, at en bestemt teknologi og investeringsniveau vælges. I dette afsnit beskrives de forskellige overordnede forretningsmodeller, der giver mulighed for at tilbyde bredbåndsprodukter på detailmarkedet Udbud baseret på gensalg Det mest forædlede engrosprodukt og dermed den forretningsmodel, der er forbundet med den laveste grad af investering og risiko, er det rene gensalgsprodukt. Her køber teleselskabet i princippet en færdig bredbåndstjeneste, som sælges videre til slutbrugeren. De tjenester, som teleselskabet kan tilbyde sine slutbrugere, er derfor også identiske med de tjenester, som engrosudbyderen tilbyder sine slutbrugere. Gensælgeren har derfor et minimum af kontrol over de tjenester, der tilbydes slutbrugeren. På den måde har teleselskabet mulighed for at opbygge en kundebase uden at skulle foretage risikable investeringer på forhånd. Ved at benytte sig af gensalgsmodellen afholder teleselskabet en omkostning pr. kunde, og omkostningerne vil derfor stige i takt med indtjeningen Udbud baseret på bredsbåndstilslutninger eller adgang til lejede faste kredsløb Teleselskabet kan i stedet vælge at basere sit tjenesteudbud på bredbåndstilslutninger eller på adgang til leje af faste kredsløb. Som udgangspunkt skal teleselskabet som minimum selv være til stede med eget udstyr til opsamling og videretransmission af trafikken på én af engrosudbyderens samhusningslokaliteter. Dette gør det nødvendigt at afholde investeringer og faste omkostninger og stiller derfor krav til en vis kundebase eller kunder af en vis størrelse, eksempelvis større erhvervskunder (høj ARPU 13 ). Til gengæld opnår teleselskabet sammenlignet med gensælgeren større kontrol over de tekniske parametre i relation til de tjenester, der afsættes til slutbrugerne og større muligheder for at differentiere i forhold til pris og kvalitet. Bredbåndstilslutninger og adgang til lejede faste kredsløb giver desuden mulighed for at overtage trafikken flere steder i nettet, hvilket kan være en fordel for teleselskaber, der råder over eget backbonenet. Teleselskabet kan desuden opnå samproduktionsfordele ved at bruge nettet til flere formål og dermed reducere enhedsomkostningerne til engrosudbyderen Udbud baseret på adgang til andre selskabers infrastruktur Et teleselskab, der har opbygget en vis kundebase, kan have fordel i at investere i eget transmissionsudstyr, eksempelvis DSLAM i kobbernettet eller optiske linjeterminaler (OLT) med switch/router i fibernettet, og basere sig på andre selskabers infrastruktur. Teleselskabet vælger selv det transmissionsudstyr, der skal 13 Average Revenue Per User. MARKEDSAFGRÆNSNING 34

35 anvendes, og fastsætter selv alle tekniske parametre, hvilket medfører høj grad af kontrol. Det vil samtidig være muligt for teleselskabet at reducere omkostningerne til engrosudbyderen og i mange tilfælde opnå en bedre margin. Ved infrastrukturadgang er det alene den rå accessinfrastruktur, der lejes af netejeren, mens teleselskabet selv ejer alt øvrigt udstyr. Hertil kommer, at teleselskabet har behov for samhusning på de af netejerens samhusningslokaliteter, hvortil teleselskabets slutbrugere er tilsluttet. Der kan være store lokale forskelle i, om et teleselskab har et kundegrundlag, der retfærdiggør investeringer i eget transmissionsudstyr samt leje af samhusningsplads og dermed et udbud baseret på infrastrukturadgang. Det afgørende vil være, hvor mange slutbrugere teleselskabet har eller har adgang til i det pågældende indkoblingspunkt, hvor udstyret er placeret, da det er disse slutbrugere, som omkostningerne til transmissionsudstyret kan fordeles på. Det er typisk lettere at opnå et stort kundegrundlag i befolkningstætte områder. Derfor er det fordelagtigt for teleselskabet at kunne basere udbuddet på forskellige engrosløsninger i forskellige geografiske områder. På erhvervskundemarkedet er der typisk andre kriterier for, hvornår det vil være fordelagtigt at benytte infrastrukturadgang frem for et mere forædlet produkt. Der er generelt en større indtjening pr. kunde på erhvervskundemarkedet, og det forekommer oftere, at erhvervskunder vil betale en høj pris for at få en skræddersyet løsning. Desuden er det muligt at indgå en langtidskontrakt med erhvervskunden og dermed opnå en større sikkerhed for at få dækket omkostninger. Her kan det være både nødvendigt og økonomisk fordelagtigt for teleselskabet at basere udbuddet på eget transmissionsudstyr og alene benytte sig af lejet adgang til den fysiske infrastruktur Udbud baseret på egen fysisk infrastruktur Det næste og sidste trin på investeringsstigen og dermed også det trin, hvor teleselskabet har kontrol over hele værdikæden og står for hele forædlingsprocessen, er udbud baseret på egen fysisk infrastruktur. Her er teleselskabet (fuldkommen) uafhængig af andre selskabers infrastruktur og transmissionsudstyr. Det er primært på erhvervskundemarkedet, at udviklingen op ad investeringsstigen til det sidste trin kan observeres. Det skyldes, at en højere indtjening fra en enkelt slutbruger gør det rentabelt at foretage den betydelige og risikofyldte investering, det er at etablere (parallel) fysisk infrastruktur i accessnettet. Det vil typisk være selskaber med egen backboneinfrastruktur, der med tiden får et så forgrenet net, at det kan svare sig at etablere det sidste stykke helt frem til slutbrugeren. På privatkundemarkedet er der også eksempler på teleselskaber, hvis udbud er baseret på egen fysisk infrastruktur. Her er der dog typisk ikke tale om teleselskaber, der har bevæget sig den beskrevne vej op ad investeringsstigen, men snarere har fundet et segment, hvor det fra starten har været rentabelt at basere sig på eget udstyr og egen infrastruktur. Et eksempel herpå er teleselskaber, der har valgt at fokusere på boligforeninger, dvs. typisk etageejendomme, hvor der er mange husstande samlet inden for et lille areal, og hvor omkostningerne til MARKEDSAFGRÆNSNING 35

36 infrastrukturen derfor kan deles frem til et punkt meget tæt på den enkelte husstand. Et andet eksempel er elselskaberne, der i kraft af den infrastruktur, disse selskaber i forvejen ejer i elforsyningsnettet, har fundet det rentabelt at lægge accessfiber ud til privat- og erhvervskunder samtidig med, at elnettet er blevet vedligeholdt. Det bør også nævnes, at TDC som ejer af kobbernettet opererer i denne kategori, hvor selskabet i vid udstrækning er uafhængig af øvrige teleselskaber. TDC har heller ikke bevæget sig den traditionelle vej op ad investeringsstigen. Derudover findes der på kabel-tv-området selskaber, der ejer fysisk infrastruktur i accessnettet. Det gælder det TDC-ejede YouSee, Stofa samt en række mindre antenneforeninger. Denne infrastruktur kan i dag benyttes til at tilbyde hele paletten af bredbåndstjenester Muligheder for at etablere sig som udbyder under de gældende markedsvilkår Ovenfor er de teoretiske muligheder for at udbyde bredbånd ved brug af forskellige adgangsformer beskrevet. Det er imidlertid ikke alle platforme, der giver mulighed for alle typer af adgang. Det kan være på grund af tekniske forhold og/eller fordi netejeren ikke ønsker at åbne for adgangen til nettet for andre (konkurrerende) teleselskaber. Kun udbydere med stærk markedsposition (SMP) kan blive pålagt at give reguleret adgang til deres net på de forskellige forædlingsniveauer. Kobberplatformen er den infrastruktur, der historisk set har været udgangspunktet for Erhvervsstyrelsens regulering. Det skyldes, at nettet i vid udstrækning er opbygget under det statsejede monopol. Monopolet ophørte ved liberaliseringen af fastnettelefonien i Desuden er nettet den eneste landsdækkende infrastruktur, der først blev anvendt med henblik på at tilbyde bredbåndstjenester. På kobberplatformen er TDC under den nuværende regulering forpligtet til at give reguleret adgang til bredbåndstilslutninger, adgang til faste kredsløb og adgang på infrastrukturniveau. TDC giver derudover adgang til gensalg på kommercielle vilkår. Der er således mulighed for, at teleselskaber kan købe de mindre forædlede kobberprodukter af TDC med henblik på at forestå videreforædlingen og derefter videresælge forbindelserne til andre teleselskaber. Dette finder imidlertid, Erhvervsstyrelsen bekendt, alene sted i forbindelse med forædling af rå kobber til faste kredsløb, hvor Telia udbyder faste kredsløb til andre udbydere baseret på lejet kobberinfrastruktur. Efterspørgslen efter højere båndbredder har betydet, at TDC har et ønske om at opgradere kobberplatformen. På den ene side muliggør denne opgradering af kobbernettet, at det er muligt at opnå betydeligt højere båndbredder. På den anden side betyder udbygningen, at en del af de mindst forædlede produkter, såsom rå kobber og delt rå kobber, ikke vil være attraktivt for de alternative teleselskaber på samme måde som tidligere. MARKEDSAFGRÆNSNING 36

37 På fiberplatformen har der tidligere i nogle af elselskabernes regionale forsyningsområder været engrosudbud af et bitstrømslignende produkt. Efter etableringen af Waoo! er denne adgang imidlertid ophørt, og de regionale fibernet ejet af elselskaberne fungerer de facto som lukkede net med Waoo! som eneste udbyder af bredbåndstjenester. I Nord- og Østsjælland har det tidligere Dong Energy-ejede fibernet skiftet ejer og ejes i dag af TDC. I kraft af TDC s SMP status på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger er selskabet pålagt at give adgang til bredbåndstilslutninger i selskabets fibernet til regulerede (LRAIC-fastsatte) priser. TDC giver derudover netadgang til netadgangsprodukterne "rå fiber" og "dedikerede fiberforbindelser" på kommercielle vilkår. Selvom begge produkter stiller en fiber mellem to punkter til rådighed, er der visse forskelle mellem produkterne. Rå fiber giver engroskunden adgang til en fiber fra et fordelerpunkt i nettet og frem til en slutbrugeradresse. Produktet egner sig til salg af tv, telefoni og bredbåndsløsninger til privatkunder. Dedikeret fiber giver engroskunden adgang til en fiberforbindelse mellem to adresser i Danmark og anvendes typisk til erhvervskunder. Som beskrevet ovenfor, er der endvidere en række mindre selskaber, der udruller egen fiberinfrastruktur, primært til erhvervskunder eller boligforeninger. Disse accessfiberforbindelser udlejes, om end i meget lille udstrækning, til andre teleselskaber enten som fysisk infrastruktur eller faste kredsløb. TDC er under den nuværende regulering pålagt at give adgang til bredbåndstilslutninger i selskabets kabel-tv-net. IT- og Telestyrelsen fastsatte i april 2011 priser for denne adgang, og TDC offentliggjorde den 31. august 2011 et standardtilbud vedrørende adgangen til bredbåndstilslutninger i selskabets kabel-tvnet. Der er ikke eksempler på kommerciel adgang til kabel-tv-nettene i Danmark. Adgang til kabel-tv-net på infrastrukturniveau er pt. ikke mulig/rentabel, da kabel-tv-net, som beskrevet i afsnit 1.2.4, er opbygget som en træstruktur, og ubundtet adgang derfor skal foregå meget tæt på slutbrugeren. For så vidt angår faste trådløse teknologier er der mulighed for på kommerciel basis at få adgang til faste kredsløb (radiokæder) hos teleselskaber, der er i besiddelse af en tilladelse til at anvende frekvenser. Der er tale om en bitstrømslignende adgang eller gensalg, mens infrastrukturbaseret adgang ikke er teknisk mulig. Det samme gør sig gældende for mobilt bredbånd, for så vidt angår fysisk infrastrukturadgang. Alle tilladelserne er for nuværende fordelt mellem fire teleselskaber. De fire indehavere af en tilladelse til at anvende frekvenser har imidlertid alle et kommercielt udbud af et gensalgslignende bredbåndsprodukt. MARKEDSAFGRÆNSNING 37

38 1.4. Afgrænsning af markedet Et grundlæggende element i markedsundersøgelserne er afgrænsningen af det relevante marked. Afgrænsningen af markedet tager udgangspunkt i Europa- Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder 14 og sker i overensstemmelse med telelovens I dette afsnit afgrænses engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Markedsafgrænsningen består af en afgrænsning af produktmarkedet og en afgrænsning af det geografiske marked Metode Arbejdet med at afgrænse markedet følger konkurrenceretlige principper tilpasset de særlige sektorspecifikke retningslinjer. Det vil sige, at et marked afgrænses til at omfatte alle produkter, som på grund af deres egenskaber og deres tilsigtede anvendelse kan erstatte hinanden (eller med et andet ord er substituerbare). Derimod skal produkter, som kun i ringe eller relativt ringe grad kan erstatte hinanden, ikke indgå på det samme marked. Erhvervsstyrelsen har i markedsafgrænsningen mulighed for at tage højde for særlige danske forhold, fx særlige danske efterspørgsels- og udbudsmønstre. Ifølge Europa-Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse 16 skal afgrænsningen af det relevante produktmarked starte med at samle produkter, som slutbrugerne anvender til samme formål, i en gruppe. For at afgøre hvilke produkter det danske engrosmarked for fysisk netværksinfrastrukturadgang omfatter, er det nødvendigt at identificere de egenskaber, som det produkt, der typisk efterspørges af engroskunderne, har. Dernæst er det muligt at identificere hvilke produkter, der besidder de efterspurgte egenskaber. Når produkterne besidder samme egenskaber, betragtes produkterne som substituerbare. Erhvervsstyrelsen vil i afsnit nedenfor beskrive kerneegenskaberne for produkter på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Ifølge retspraksis er det relevante produktmarked ikke altid begrænset til kun at omfatte de produkter, som ud fra objektive kerneegenskaber gør dem tilstrækkeligt ligeværdige til, at de indgår på samme engrosmarked. Man kan derfor i visse tilfælde vælge at vurdere substituerbarheden ud fra begreberne efterspørgselssubstitution og udbudssubstitution. I sådanne tilfælde vil det typisk være efterspørgselssubstitutionen, der fokuseres på. På efterspørgselssiden undersøges, om en hypotetisk prisstigning på et produkt fører til, at engroskunderne som en reaktion på prisstigningen vælger at erstatte produktet med et andet produkt. 14 Kommissionens henstilling af 17. december 2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor. 15 Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven). 16 Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og tjenester (2002/C 165/03). MARKEDSAFGRÆNSNING 38

39 Udbudssubstitution som undersøges sjældnere refererer til muligheden for, at virksomheder, som ikke er aktive på et produktmarked, vælger at omstille deres produktion til at udbyde og markedsføre et tilsvarende produkt, der kan erstatte det produkt, der udsættes for en prisstigning. I afsnit gennemgås Kommissionens karakterisering af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. I afsnit beskrives de kerneegenskaber, som engrosprodukter på markedet bør have, hvorefter styrelsen i afsnit vurderer, hvilke teknologiske platforme, der opfylder kerneegenskaberne. Dette sker med henblik på at fastlægge, hvilke engrosprodukter der indgår på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. I afsnit 1.6 vil Erhvervsstyrelsen foretage den geografiske afgrænsning af markedet. MARKEDSAFGRÆNSNING 39

40 1.5. Afgrænsning af produktmarkedet Kommissionens henstilling Udgangspunktet for afgrænsningen af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang skal tages i Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder, hvori markedet defineres som: Engrossalg af (fysisk) netværksinfrastrukturadgang (herunder delt eller fuldt ubundtet adgang) på et fast sted. Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang omtales ofte som marked 4, jf. dets nummer i Kommissionens henstilling om relevante markeder. Kommissionens reviderede henstilling samt bemærkningerne dertil er uændret siden den seneste markedsundersøgelse af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang Produkter omfattet af det tidligere engrosmarked for fysisk netværksinfrastrukturadgang I IT- og Telestyrelsens seneste markedsafgrænsning af 11. december 2008 af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang vurderede styrelsen, at markedet alene omfattede ubundtede kobberprodukter. Markedet var således afgrænset til følgende fire varianter af rå kobberprodukter: Rå kobber (hel strækning). Delstrækning af rå kobber. Delt rå kobber (hel strækning). Delstrækning af delt rå kobber. IT- og Telestyrelsen fandt i markedsundersøgelsen fra 2008 ingen indikationer på, at der var markante forskelle i konkurrencevilkårene i forskellige geografiske dele af Danmark, hvorfor markedet blev afgrænset til at være nationalt Slutbrugernes krav til infrastrukturen For at fastslå hvilke produkter engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang omfatter, bør der tages udgangspunkt i de produkter, som har den funktion, der efterspørges. Idet efterspørgslen efter produkter på engrosmarkedet er afledt af efterspørgslen på slutbrugermarkedet, vil Erhvervsstyrelsen indledningsvis se nærmere på de krav, som slutbrugerne stiller til de efterspurgte tjenester. Derefter vil Erhvervsstyrelsen se nærmere på de kerneegenskaber, som en fysisk netværksinfrastruktur skal besidde, for at infrastrukturen anvendes af en engroskunde til at levere de tjenester, der efterspørges på slutbrugermarkedet. En lang række tjenester eksempelvis , surfing på internettet, internettelefoni (VoIP), IP-tv, VoD-tjenester mv. kræver, at slutbrugeren både kan sende og modtage data. Disse tjenester kræver endvidere, at den enkelte slutbruger kan identificeres, således at de sendte og modtagne data kan adskilles fra øvrige slutbrugere. MARKEDSAFGRÆNSNING 40

41 I takt med udviklingen af nye og mere avancerede internettjenester er efterspørgslen efter højere hastigheder steget. Adgang til videokonference, streaming af lyd og video, underholdningstjenester, hjemmearbejdspladser, offentlige digitale tjenester mv. sætter højere krav til båndbredden. Ikke kun til downloadhastighederne, men også uploadhastighederne. Dette medfører et behov for at kunne tilbyde slutbrugerne gradvist højere hastigheder. Udviklingen på det danske slutbrugermarked trækker i retning af en øget efterspørgsel efter bundtede produkter, hvor der leveres flere indholdstjenester over samme bredbåndsforbindelse. Det skal således være muligt for slutbrugerne at have adgang til internettet, samtidig med at der evt. tales i telefon eller ses tv, uden at slutbrugeren oplever større forsinkelser eller lignende problemer. Dette stiller større krav til bredbåndstilslutningen, herunder båndbredden. De beskrevne slutbrugerkrav kan tilgodeses ved hjælp af forskellige engrosprodukter, afhængig af hvor på investeringsstigen det pågældende teleselskab ønsker at operere, jf. afsnit 1.3. Da nærværende dokument vedrører engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, er udgangspunktet, at teleselskabet ønsker at basere sit slutbrugerudbud på adgang til en ubundtet infrastruktur. I det følgende afsnit vil det derfor blive beskrevet, hvilke kerneegenskaber en fysisk infrastruktur skal have for at kunne opfylde ovennævnte slutbrugerkrav Definition af engrosproduktets kerneegenskaber Den fysiske netværksinfrastruktur spiller en afgørende rolle, idet den anses for at være en råvare til produktionen af en række produkter. Eksempelvis er fysisk netværksinfrastrukturadgang en underliggende forudsætning for, at der kan leveres faste kredsløb, bredbånd og fastnettelefoni til slutbrugere. Disse tjenester produceres ved, at engroskunderne investerer i transmissionsudstyr, eksempelvis DSLAM-udstyr i kobbernettet eller optiske terminaler med switch/router i fibernettet, som kobles til den fysiske accessinfrastruktur på netejerens samhusningslokalitet. Netejeren udlejer plads på lokaliteten samt selve den fysiske accessinfrastruktur. 17 Når en engroskunde benytter fysisk netværksinfrastrukturadgang, vil det oftest skyldes, at selskabet ikke selv ejer infrastruktur, der når ud til slutbrugerens nettermineringspunkt, eller at selskabet af den ene eller den anden grund ikke ønsker at købe et mere forædlet produkt, som fx bredbåndstilslutninger. Kerneegenskaberne for bredbåndstilslutninger er, jf. Erhvervsstyrelsens afgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, følgende: Dataoverførsel i begge retninger, det vil sige både up- og download. Fysisk eller logisk adskillelse mellem slutbrugernes forbindelser. Mulighed for håndtering af flere indholdstjenester, herunder prioritering af datastrømme. Specificering af kvalitet, herunder kapacitet, svartid og stabilitet. 17 Jf. afsnit 1.3. MARKEDSAFGRÆNSNING 41

42 Mulighed for opgradering af kapacitet. Disse egenskaber tilvejebringes af udbyderen af bredbåndstilslutningen. Anvendes i stedet fysisk netværksinfrastruktur, skal engroskunden selv ved at tilføje transmissionsudstyr til den fysiske infrastruktur skabe og definere disse egenskaber. Det betyder, at engroskunder, der benytter fysisk netværksinfrastruktur, selv beslutter hvordan trafikken i nettet prioriteres, hvilken kvalitet der ønskes i nettet, på hvilken måde adskillelsen af slutbrugernes forbindelser skal ske osv. Det giver engroskunderne mulighed for at udvikle og anvende egne slutbrugertjenester. Ved afgrænsningen af markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang indebærer princippet om teknologineutralitet, at det som udgangspunkt ikke har nogen betydning, hvilken konkret infrastruktur, der anvendes til produktionen af telefoni- og bredbåndstjenester til slutbrugere. Det afgørende for vurderingen af, om infrastrukturen er omfattet af markedet eller ej, vil derfor være, hvilke egenskaber den pågældende infrastruktur besidder. I det følgende beskrives de centrale egenskaber, som kendetegner fysisk netværksinfrastrukturadgang Ubundtet infrastruktur De basale karakteristika ved fysisk netværksinfrastrukturadgang er, at engroskunder har mulighed for at opnå adgang til den ubundtede infrastruktur dvs. at selskaberne kan få adgang til en infrastruktur, hvor der ikke er tilkoblet udstyr. Når engroskunderne efterfølgende selv bestykker infrastrukturen med transmissionsudstyr, skal den kunne anvendes til produktionen af tjenester og produkter, der kan imødekomme slutbrugernes efterspørgsel efter telefoni- og bredbåndstjenester. Ubundtet infrastruktur giver engroskunderne en række fordele i forhold til, hvis selskaberne benytter sig af et mere forædlet produkt, som fx bredbåndstilslutninger. En engroskunde vil bl.a. kunne opnå en række stordriftsfordele ved at få ubundtet adgang til infrastrukturen, idet den gennemsnitlige omkostning pr. tilsluttet slutbruger falder i takt med, at antallet af tilsluttede slutbrugere i det enkelte indkoblingspunkt forøges. Desuden vil en engroskunde ved at få adgang til den ubundtede infrastruktur også selv stå for udviklingen og lanceringen af nye tjenester og produkter. Dermed kan selskabet fx selv afgøre rækkefølgen i forhold til hvornår og hvor, tjenesterne og produkterne skal lanceres Kontrol over infrastrukturen Slutbrugernes øgede efterspørgsel efter højere hastigheder, mere kapacitet og bundtede produkter stiller krav til den infrastruktur, hvorpå tjenesterne leveres. Det er derfor afgørende for en engroskunde at være i stand til selv at producere og levere de tjenester, som slutbrugerne efterspørger på den pågældende infrastruktur. Dette er muligt, når engroskunden har kontrol over infrastrukturen. Kontrollen over infrastrukturen kan inddeles i to former for kontrol: En teknisk kontrol og en økonomisk kontrol. Den tekniske kontrol opnås, når engroskunderne bestykker den ubundtede infrastruktur med transmissionsudstyr. På den måde får selskaberne mulighed for MARKEDSAFGRÆNSNING 42

43 dels at udvikle og producere egne tjenester, dels at disponere over den kapacitet, som skabes på den enkelte accessforbindelse. Engroskunderne opnår dermed større fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af tjenester og produkter, end hvis selskaberne skulle benytte sig af et mere forædlet produkt, som fx bredbåndstilslutninger. Desuden har engroskunderne mulighed for at tilbyde egenproducerede bundtede produkter til selskabernes slutbrugere. For at kunne tilbyde bundtede produkter, er det nødvendigt, at en engroskunde kan prioritere visse tjenester frem for andre. Dette kan eksempelvis dreje sig om mere forsinkelsesfølsomme tjenester såsom VoIP og VoD, hvorimod mindre forsinkelsesfølsomme tjenester som kan nedprioriteres. Denne prioritering er mulig at foretage for engroskunder, som har teknisk kontrol over en fysisk infrastruktur. Den økonomiske kontrol kommer til udtryk ved, at teleselskaberne i kraft af investering i transmissionsudstyr producerer en større del af slutbrugerproduktet (fx en bredbåndsforbindelse) end hvis selskaberne havde baseret deres detailudbud på et mere forædlede produkt (fx bredbåndstilslutninger). Hvorvidt der findes et grundlag for at investere i transmissionsudstyr for det enkelte teleselskab, og dermed grundlag for et udbud baseret på infrastrukturadgang, vil afhænge af selskabets kundegrundlag i de enkelte centralområder, da det er disse slutbrugere, som omkostningerne til transmissionsudstyret kan fordeles på. Det er typisk lettere at opnå et stort kundegrundlag i befolkningstætte områder. Selskaber, som investerer i eget transmissionsudstyr, vil over tid have mulighed for at opnå en større indtjeningsmargin, idet et øget kundegrundlag fx kan gøre det muligt at udnytte de stordriftsfordele, som opstår i det bagvedliggende transmissionsnet, idet slutbrugerne deler transmissionskapaciteten. Disse fordele vil ikke kunne opnås i samme omfang, hvis selskabet baserede sit udbud på bredbåndstilslutninger Adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt Det er en afgørende forudsætning for en engroskunde, som ønsker at tilbyde egenproducerede telefoni- og bredbåndstjenester til slutbrugere, at selskabet har adgang til at anvende de fysiske accessforbindelser, som kan forbinde de enkelte slutbrugere med selskabernes net. Det er derfor en kerneegenskab for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Når engroskunderne benytter sig af fysisk netværksinfrastrukturadgang, anvender selskaberne i praksis den accessinfrastruktur, som strækker sig fra nettermineringspunktet på en slutbrugeradresse til det første punkt i nettet, hvor der kan ske udveksling af trafik. Det vil sige, at en engroskunde får adgang til det første punkt i nettet, set fra slutbrugeren, hvor det er muligt for selskabet at placere sit eget udstyr og dermed etablere en forbindelse ud til slutbrugeren. Hvis en engroskunde allerede leverer tjenester til andre slutbrugere, og i øvrigt har overskydende kapacitet i selskabets eget backbonenet, er den fysiske accessforbindelse fra en slutbrugers nettermineringspunkt og frem til lokaliteten med engroskundens transmissionsudstyr i princippet det eneste yderligere input, selskabet behøver for at levere tjenester til en ny slutbruger. MARKEDSAFGRÆNSNING 43

44 Adgangen til slutbrugeren skal, som det fremgår af Kommissionens henstilling (se ovenfor afsnit 1.5.1), gives på et fast sted Sammenfatning af kerneegenskaberne for fysisk netværksinfrastrukturadgang Sammenfattende er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at engroskunder efterspørger fysisk netværksinfrastrukturadgang, som besidder nedenstående kerneegenskaber: Der kan opnås adgang til den ubundtede infrastruktur. Infrastrukturen kan kontrolleres. Adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt. Det er ikke afgørende, hvorvidt engrosproduktet reelt bliver handlet mellem teleselskaber på det danske marked, men derimod hvorvidt det kan anvendes på en måde, som lever op til ovenstående kerneegenskaber. Dette indebærer, at fysisk netværksinfrastruktur, som anvendes af netejeren til at levere tjenester til egen slutbrugervirksomhed, er en del af det relevante produktmarked, uanset om den fysiske infrastruktur også efterspørges af og afsættes til eksterne engroskunder. Hvis det i praksis ikke er muligt at tilbyde netadgang til eller købe et produkt, kan det derimod ikke være en del af det relevante produktmarked Vurdering af de forskellige platforme Erhvervsstyrelsen har fundet anledning til inden for rammerne af denne markedsanalyse at foretage en nærmere undersøgelse af følgende platforme, som ifølge telestatistikken for 1. halvår 2011 er de mest efterspurgte og dermed anvendte infrastrukturer: 1. Kobbernet (xdsl-teknologien anvender rå kobber). 2. Fibernet. 3. Kabel-tv-net. 4. Trådløse infrastrukturer. Erhvervsstyrelsen skal bemærke, at de oplistede platforme ikke er udtryk for en udtømmende liste over anvendte platforme til telefoni- og bredbåndsudbud. Erhvervsstyrelsen vil nedenfor foretage en vurdering af, hvorvidt disse platforme besidder de kerneegenskaber, der er beskrevet ovenfor. Såfremt dette vurderes at være tilfældet, vil Erhvervsstyrelsen desuden vurdere, om der er eller kan forventes at være en reel efterspørgsel efter det pågældende produkt for at kunne konstatere, hvorvidt den enkelte platform kan betegnes som værende en del af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang Kobbernet Kobbernettet er den infrastruktur, som hyppigst anvendes til af levere fastnettelefoni, bredbåndstjenester og faste kredsløb til slutbrugere. Som det fremgår af er kobbernettet i dag omfattet af markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Rå kobber er i dag hovedprodukt på markedet. MARKEDSAFGRÆNSNING 44

45 Adgang til ubundtet infrastruktur Kobberinfrastrukturen består af kobbertrådpar, hvorpå det er muligt at tilkoble udstyr, jf. afsnit En engroskunde kan få en fysisk adgang til det ubundtede kobbernet det vil sige den rå fysiske kobberforbindelse uden tilkoblet udstyr som det selv kan bestykke med transmissionsudstyr, så det bliver muligt at tilbyde tjenester til slutbrugere. Den fysiske ubundtede netværksinfrastrukturadgang til kobberet kan etableres på to måder: Enten i form af en fuld adgang eller ved en delt adgang. Ved en fuld adgang til kobberet menes, at der gives adgang til det fulde frekvensspektrum af kobberledningen, som gør det muligt at levere både PSTN- og ISDNtjenester og datatransmission til slutbrugeren. Ved en delt adgang sker en opdeling af kobberet i en højfrekvent del (datatransmission) og en lavfrekvent del (PTSN- og ISDN-tjenester). Den delte fysiske adgang indebærer således i praksis, at engroskunden kun får adgang til enten den lavfrekvente eller den højfrekvente transmissionsdel af kobbertrådparret Kontrol over infrastrukturen Det forhold, at det er muligt for engroskunderne at bestykke kobberet med eget transmissionsudstyr, indebærer, at der kan opnås en teknisk kontrol over den enkelte accessforbindelse. Selskaberne kan dermed selv udforme tjenester og produkter og disponere over den tilgængelige kapacitet, som skabes på den enkelte accessforbindelse. En engroskunde kan dermed opnå en række stordriftsfordele, idet den gennemsnitlige omkostning pr. produceret enhed falder, når kundemængden øges i den enkelte indkobling, da det er samme udstyr, der anvendes til produktion af tjenester og produkter til et stort antal tilsluttede slutbrugere i det enkelte indkoblingspunkt. Når engroskunderne opsætter transmissionsudstyr og dermed foretager investeringer i nettet, er det derfor også muligt at opnå en økonomisk kontrol. Denne kommer til udtryk ved, at selskaberne producerer en større del af slutbrugerproduktet (fx en bredbåndsforbindelse), end hvis selskabet havde baseret sit detailudbud på et mere forædlet produkt (fx bredbåndstilslutninger). Idet det er muligt for selskabet at opsætte eget transmissionsudstyr, vil selskabet over tid have mulighed for at opnå en større indtjeningsmargin, idet et øget kundegrundlag fx kan gøre det muligt udnytte de stordriftsfordele, som opstår i det bagvedliggende transmissionsnet, idet slutbrugerne deler transmissionskapaciteten. De engroskunder, som baserer slutbrugerprodukter på den ubundtede kobberinfrastruktur, har mulighed for at udvikle egne produkter. Det kan eksempelvis være et selskab tilbyder bundtede produkter (herunder selskabets eget multicastprodukt) til selskabets slutbrugere. På den måde opnås en større fleksibilitet i forhold til, hvis selskaberne skulle benytte sig af et mere forædlet produkt, som fx bredbåndstilslutninger. Der er også mulighed for at differentiere kvalitet og funktionalitet på de tjenester og produkter, som produceres Adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt Der eksisterer, jf. afsnit 1.2.2, på strækningen mellem slutbrugerens nettermineringspunkt og et højere punkt i nettet, sædvanligvis en lokalcentral eller et frem- MARKEDSAFGRÆNSNING 45

46 skudt indkoblingspunkt. Fra dette punkt kan engroskunderne hente trafikken fra slutbrugeren og bringe det videre i eget net. Det forhold, at stort set alle slutbrugere er tilkoblet kobbernettet, medfører, at en engroskunde ved at få adgang til kobbernettet kan nå et stort antal slutbrugere med henblik på at kunne tilbyde forskellige tjenester og produkter. Et selskab, der vil nå ud til en slutbruger, vil samtidig skulle have adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt Konklusion Sammenfattende er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at fysisk netværksinfrastruktur baseret på kobber opfylder de krav, som en engroskunde som beskrevet i afsnit sædvanligvis stiller. Det vil sige, at det er muligt for en engroskunde at få adgang til ubundtet kobbernet. Det kan ske enten i form af en fuld adgang eller ved delt adgang. Engroskunden får adgang til strækningen mellem slutbrugerens nettermineringspunkt og det nærmeste punkt i nettet, set fra slutbrugeren, hvor engroskunden kan koble forbindelsen til sit eget net. Når engroskunden bestykker den ubundtede kobberforbindelse med transmissionsudstyr for selskabet kontrol over infrastrukturen. Der findes en reel efterspørgsel efter kobberinfrastrukturen, og adgangen hertil købes og sælges på det danske marked. Den kobberbaserede infrastruktur opfylder kerneegenskaberne for fysisk netværksinfrastrukturadgang og indgår dermed på det relevante produktmarked Fibernet Som det fremgår af afsnit 1.5.1, har den fiberbaserede infrastruktur ikke hidtil været omfattet af markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Derimod har fiberinfrastrukturen været omfattet af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger 18. Fiberaccessnettet kan, som beskrevet i afsnit 1.2.3, opbygges på to måder: Punkt-til-punkt og punkt-til-multipunkt (aktivt optisk net (AON) samt passiv optisk net (PON)). Den topologiske opbygning af infrastrukturen spiller en afgørende rolle for, hvor i nettet, der kan opnås adgang til slutbrugeren, og dermed i hvilken udstrækning der kan opnås ubundtet adgang Adgang til ubundtet infrastruktur Fiberinfrastrukturen består af lyslederkabler hvorpå, det er muligt at tilkoble udstyr. Det er således muligt at få adgang til ubundtet fiber det vil sige den rå fysiske fiberforbindelse uden tilkoblet udstyr. For at få ubundtet adgang i et punkt-til-punkt-fibernet vil en engroskunde skulle opsætte transmissionsudstyr hos slutbrugeren og i lokalcentralen. Hvis nettet er baseret på AON opsættes udstyret ved den fysiske routeren, mens det ved PON 18 Jf. Markedsafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) af 22. december MARKEDSAFGRÆNSNING 46

47 skal ske ved fysiske splitter. 19 Uafhængigt af fibernettets opbygning vil en engroskunde kunne udnytte hele fiberaccessforbindelsen, når der er opsat endeudstyr. Det betyder, at en engroskunde kan få adgang til hele kapaciteten i den enkelte accessfiber Kontrol over infrastrukturen Det forhold, at det er muligt for en engroskunde at bestykke fibernettet med eget transmissionsudstyr, indebærer, at der kan opnås teknisk kontrol over den enkelte accessfiber. En engroskunde kan udforme egne tjenester og disponere over kapacitet, som selskabet kan tilvejebringe på de enkelte fiberaccessforbindelser. Det betyder også, at selskaberne kan differentiere i pris, kvalitet og funktionalitet i forhold til de produkter, som selskaberne producerer for dermed at imødekomme slutbrugernes efterspørgsel efter højere båndbredder og nye tjenester. Ligesom det var tilfældet for kobbernet, vil en engroskunde over tid have mulighed for at opnå en større indtjeningsmargin, idet et øget kundegrundlag fx kan gøre det muligt udnytte de stordriftsfordele, som opstår i det bagvedliggende transmissionsnet, idet slutbrugerne deler transmissionskapaciteten. Disse fordele vil ikke kunne opnås i samme omfang, hvis selskabet fx baserede sit udbud på bredbåndstilslutninger. Det er således muligt for en engroskunde at opnå en teknisk og økonomisk kontrol over fibernettet. Kontrollen vil dog i en vis grad afhænge af, hvordan fibernettet er indrettet Adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt Størstedelen af de fibernet, som pt. findes i Danmark, benytter på nuværende tidspunkt punkt-til-punkt-opbygningen. Det betyder, at accessinfrastrukturen sædvanligvis går ind til en lokalcentral. Fra dette punkt kan teleselskaberne hente trafikken fra slutbrugeren og bringe det videre i eget net. Ved punkt-til-multipunkt er det muligt at få adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt fra et mere decentralt punkt i nettet, det vil sige tættere på slutbrugeren. Det skyldes, at det er her, netejerens aktive eller passive udstyr er placeret. En engroskunde får adgang til slutbrugeren ved at etablere sig forskellige steder i nettet afhængig af, hvilken topologi den fiberbaserede infrastruktur er opbygget efter. Uafhængigt af hvor adgangen opnås, kan en engroskunde tilbyde tjenester til slutbrugeren ved at koble forbindelsen sammen med eget net det pågældende sted i nettet Konklusion Sammenfattende er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at fysisk netværksinfrastruktur baseret på fiber opfylder de krav, som en engroskunde, jf. afsnit sædvanligvis stiller. Det er muligt for en engroskunde at få adgang til ubundtet fiber, idet engroskunden selv kan tilkoble transmissionsudstyr på den rå fiber. I kraft af adgangen til ubundtet fiber, får engroskunden adgang til strækningen mellem slutbrugerens nettermineringspunkt og et mere centralt punkt i nettet (ved punkt-til-punkt-net) eller et mere decentralt punkt (ved punkt-til-multi- 19 jf. Afsnit Fiberbaserede net. MARKEDSAFGRÆNSNING 47

48 punkt). Når engroskunden bestykker den ubundtede fiberforbindelse med transmissionsudstyr, opnås kontrol med fiberaccessforbindelsen. Der findes en reel efterspørgsel efter den fysiske fiberinfrastruktur, og adgangen hertil købes og sælges på det danske marked. Den fiberbaserede infrastruktur opfylder de i afsnit beskrevne kerneegenskaber for fysisk netværksinfrastrukturadgang og indgår dermed på det relevante produktmarked Kabel-tv-net Kabel-tv-net anvendes i dag til levering af bredbåndstjenester. Efter kobber er kabel-tv-net den næstmest udbredte kablede platform på detailmarkedet. Som det fremgår af afsnit 1.5.1, har den kabelbaserede infrastruktur ikke hidtil været omfattet af markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Den kabelbaserede infrastruktur har dog været omfattet af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, og TDC blev i IT- og Telestyrelsens afgørelse af 22. december 2009 forpligtet til at tilbyde bredbåndstilslutninger baseret på kabel-tv-net Adgang til den ubundtede infrastruktur Med de nuværende tekniske standarder gør opbygningen af kabel-tv-net det vanskeligt at gennemføre en fuld ubundtning af kabel-tv-net. Som nævnt under afsnit er kabel-tv-net bygget op af en række up- og download-øer, og slutbrugerne inden for hver af disse øer deler næsten hele den fysiske kabellægning i accessnettet. Inden for en given ø er det således ikke muligt for et alternativt teleselskab at leje en fysisk del af nettet, som kun dækker udvalgte slutbrugere. Hvis et selskab dermed ønsker ubundtet adgang til en ø, vil dette kun være muligt, hvis selskabet leverer alle de tjenester til alle de slutbrugere, som er tilknyttet den pågældende ø. Den fysiske del af accessnettet, der vedrører en enkelt slutbruger ( stikledningen ) er meget begrænset, hvilket gør, at leje af denne del alene ikke vil være økonomisk rentabel for et bredbåndsselskab. Fuld ubundtning af kabel-tv-net er således reelt ikke teknisk muligt eller økonomisk bæredygtigt, jf. Kommissionens henstilling 20 : While upgraded cable systems have become more widely developed and deployed in some parts of the Community, such systems overall still have a limited coverage. Moreover, the unbundling of cable networks at this stage does not appear technologically possible, or economically viable, so that an equivalent service to local loop unbundling cannot be provided over cable networks. I kabel-tv-net er det i stedet teknisk muligt at give delt adgang. Dette vil skulle ske ved tildeling af en fast del af frekvensspektret. En engroskunde vil således 20 Kommissionens henstilling af 17. december 2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (meddelt under nummer K(2007) MARKEDSAFGRÆNSNING 48

49 kunne få adgang til kabel-tv-net ved at få adgang til netejerens frekvensspektrum til både down- og uploadkapacitet Kontrol over infrastrukturen Engroskunden vil ved en adgang til et frekvensspektrum i kabel-tv-net selv kunne bestykke infrastrukturen med endeudstyr i form af en CMTS, som fungerer i et aftalt frekvensspektrum, og engroskunden vil derved som udgangspunkt opnå en vis grad af teknisk kontrol over infrastrukturen. Der opstår imidlertid begrænsninger, hvis et selskab får adgang til en netejers frekvensspektrum, idet frekvensspektrummet er en begrænset ressource og frekvensspektrummet deles mellem netejeren og de engroskunder, der får adgang til nettet. Det betyder, at hver gang en ny engroskunde ønsker at få adgang til ubundtet kabel-tv-net, vil det kræve en ændring at frekvensspektret. En engroskunde har derfor ikke fuld kontrol over den tilgængelige kapacitet Adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt Accessdelen, for så vidt angår kabel-tv-infrastrukturen, udgøres, jf. afsnit 1.2.4, af strækningen mellem slutbrugerens nettermineringspunkt og lag 3-router, som også er det mest decentrale sted, hvor nettet kan tilgås. Det betyder, at der kan opnås adgang til trafikken fra slutbrugeren på dette punkt i nettet, hvor en engroskunde selv kan opsætte en CMTS Konklusion Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at fysisk netværksinfrastruktur baseret på kabel-tv-net ikke opfylder kerneegenskaberne for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Adgang til ubundtet kabel-tv-net er forbundet med en række tekniske udfordringer, og der vil alene opnås en begrænset kontrol over infrastrukturen. Erhvervsstyrelsen vurderer således heller ikke, at en lille, men varig prisstigning på fysisk netværksinfrastrukturadgang via kablede net med 5-10 pct. vil være tilstrækkeligt til at gøre fysisk netværksinfrastrukturadgang via kabel-tv-net til et alternativ. Det er dermed Erhvervsstyrelsens vurdering, at fysisk netværksinfrastruktur baseret på kabel-tv-net ikke indgår på det relevante produktmarked Trådløse net I dag anvendes de trådløse net i høj grad som supplement til de kablede net (kobber-, fiber- og kabel-tv-net). De trådløse net er beskrevet i afsnit og dækker over trådløse punkt-til-multipunkt-net og trådløse punkt-til-punkt-net. Trådløse net er i dag ikke omfattet af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang Trådløse punkt-til-multipunkt-net Punkt-til-multipunkt-net anvendes typisk til det, der traditionelt kaldes mobilt bredbånd. Det er hovedsageligt GSM/GSMA (2G), UMTS (3G), HSDPA (Tur- MARKEDSAFGRÆNSNING 49

50 bo 3G), CDMA2000 og WiMAX, som kan levere de transmissionskapaciteter, der kræves at de tjenester, som slutbrugerne efterspørger Adgang til ubundtet infrastruktur Den rå infrastruktur, som punkt-til-multipunkt-net er baseret på, udgøres af det frekvensspektrum, der er til rådighed for netejeren. En engroskunde kan få adgang til den ubundtede infrastruktur ved at få adgang til netejerens frekvensspektrum. Når denne adgang er tilvejebragt, kan engroskunden tilslutte udstyr til den respektive basestation og hos slutbrugeren med henblik på, at engroskunden kan tilbyde tjenester til slutbrugeren Kontrol over infrastrukturen I et punkt-til-multipunkt-net vil en engroskundes kontrol over infrastrukturen være begrænset i den henseende, at selskabet som udgangspunkt ikke kan styre hvor mange slutbrugere, der vil være tilsluttet den enkelte basestation. Desuden varierer hastigheden med slutbrugerens afstand og placering i forhold til den enkelte basestation. Det betyder, at selskabet eksempelvis ikke vil kunne tilbyde en fast hastighed til den enkelte slutbruger, idet kapaciteten er begrænset, og hastigheden dermed er afhængig af hvor mange slutbrugere, der er tilknyttet den pågældende basestation på et givent tidspunkt. Det giver engroskunden usikkerhed med hensyn til, hvilke tjenester infrastrukturen kan levere til slutbrugerne Adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt Det forhold, at der er tale om en trådløs infrastruktur indebærer, at adgangen til slutbrugerens nettermineringspunkt adskiller sig fra den fastnetbaserede adgang. I trådløse net er slutbrugeren tilknyttet en basestation, hvorfor det vil være adgangen til frekvensspektret mellem slutbrugeren og basestationen, som engroskunden skal have adgang til. I et punkt-til-multipunkt-net er det ikke muligt at få adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt, da slutbrugeren kan tilgå flere basestationer på forskellige geografiske steder. Det vil sige, at der ikke er et fast afslutningspunkt hos slutbrugeren, som kan tilgås af en engroskunde fra en bestemt basestation. Det vil i stedet være nødvendigt for engroskunderne at opstille transmissionsudstyr på alle de basisstationer, som slutbrugeren potentielt kan blive tilknyttet Konklusion Samlet set er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at trådløse punkt-til-multipunktnet ikke opfylder de kerneegenskaber, som blev fastlagt i afsnit Engroskunderne kan alene få en begrænset kontrol over trådløse punkt-til-multipunktnet, og det er ikke umiddelbart muligt at få adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt, idet de ikke er tilknyttes en fast geografisk lokation. Erhvervsstyrelsen vurderer således heller ikke, at en lille, men varig prisstigning på fysisk netværksinfrastrukturadgang via kablede net med 5-10 pct. vil være tilstrækkeligt til at gøre fysisk netværksinfrastrukturadgang via trådløse punkttil-multipunkt-net til et alternativ. MARKEDSAFGRÆNSNING 50

51 Idet trådløse punkt-til-multipunkt-net ikke opfylder kerneegenskaberne for fysisk netværksinfrastrukturadgang, indgår de dermed ikke på det relevante produktmarked Trådløse punkt-til-punkt-net Trådløse punkt-til-punkt-net kan leveres på forskellige platforme og via forskellige teknologier med henblik på at kunne tilbyde slutbrugerne forskellige typer af tjenester. I dag anvendes trådløse punkt-til-punkt-net hovedsageligt i dag til FWA, herunder WiMAX til fast sted og radiokæder i faste kredsløb, hvorigennem der kan leveres de transmissionskapaciteter, som slutbrugerne efterspørger Adgang til ubundtet infrastruktur På samme måde som for punkt-til-multipunkt-net kan en engroskunde få adgang til den ubundtede trådløse punkt-til-punkt-net ved at få adgang til netejerens frekvensspektrum. Herefter kan engroskunden tilslutte sit udstyr til den respektive basestation og hos slutbrugeren med henblik på at tilbyde tjenester til slutbrugeren Kontrol over infrastrukturen I det tilfælde, hvor der gives adgang til den ubundtede infrastruktur i et punkttil-punkt-net, vil en engroskunde som udgangspunkt ikke være begrænset i samme omfang som det er tilfældet for punkt-til-multipunkt-net, da den trådløse forbindelse er dedikeret til den specifikke slutbruger. Da forbindelsen netop er dedikeret, vil en engroskunde kunne tilrettelægge hver enkelt forbindelse ud til slutbrugeren ud fra dennes efterspørgsel. Derved kan selskabet variere sit udbud af tjenester, båndbredde, kvalitet og pris via sit udstyr. Der vil dog opstå andre begrænsninger, hvis et selskab får adgang til en netejerens frekvensspektrum. Det faktum, at frekvensspektrummet er en begrænset ressource, medfører, at det er nødvendigt at opdele frekvensspektrummet mellem netejeren og de selskaber, der ønsker adgang. Derfor vil en ubundtet adgang for en engroskunde betyde, at netejeren samt de andre selskaber, som benytter det pågældende frekvensspektrum, kan blive begrænset i deres kapacitet, da adgangen kan begrænse en del af deres frekvensspektrum. Det betyder, at en engroskunde ikke har fuld kontrol over den tilgængelige kapacitet for den enkelte slutbruger, og derfor vil selskabet ikke have den samme fleksibilitet i forhold til at levere egenproducerede slutbrugertjenester (fx multicast) i et trådløst punkttil-punkt-net som i et kobber- eller fibernet Adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt Idet slutbrugeren er tilknyttet en basisstation, vil det være adgangen til frekvensspektret mellem slutbrugeren og basisstationen, som engroskunden skal have adgang til. Et selskab, som ønsker at anvende en netejers trådløse infrastruktur til at levere tjenester til slutbrugerne, vil således skulle have adgang til frekvensspektret i en MARKEDSAFGRÆNSNING 51

52 bestemt basisstation, eftersom dette vil give selskabet mulighed for at hente trafik fra slutbrugeren over i eget net. I et punkt-til-punkt-net, vil det være muligt for et selskab, at tilgå en specifik slutbruger, hvis selskabet etablerer sig på den pågældende basisstation. Det vil sige, at engroskunder kan producere en dedikeret trådløs forbindelse til slutbrugere via netejerens frekvensspektrum og selskabets eget udstyr på basisstationen Konklusion Samlet set er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at trådløse punkt-til-punkt-net ikke opfylder kerneegenskaberne for fysisk netværksinfrastrukturadgang, som blev fastlagt i afsnit Årsagen hertil er, at engroskunderne ligesom det var tilfældet for trådløse punkt-til-multipunkt-net alene vil kunne få en begrænset kontrol over infrastrukturen. Erhvervsstyrelsen vurderer således heller ikke, at en lille, men varig prisstigning på fysisk netværksinfrastrukturadgang via kablede net med 5-10 pct. vil være tilstrækkeligt til at gøre fysisk netværksinfrastrukturadgang via trådløse punkttil-punkt-net til et alternativ. Idet trådløse punkt-til-punkt-net ikke opfylder kerneegenskaberne for fysisk netværksinfrastrukturadgang, indgår de dermed ikke på det relevante produktmarked Konklusion på produktmarkedsafgrænsningen Erhvervsstyrelsen kan således konkludere, at de platforme, der er omfattet af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang er følgende: 1. Ubundtet adgang via kobbernet. 2. Ubundtet adgang via fibernet. MARKEDSAFGRÆNSNING 52

53 1.6. Afgrænsning af det geografiske marked Den geografiske markedsafgrænsning har til formål at klarlægge, hvorvidt der eksisterer væsentlige forskelle i konkurrenceforholdene imellem veldefinerede geografiske områder. Konstateres sådanne forskelle, kan markedet opdeles i forskellige geografiske delmarkeder. Et geografisk opdelt marked kan give anledning til, at en eventuel regulering af markedet vil være forskellig mellem de definerede geografiske områder. Det kan fx betyde, at der skal fastlægges forskellige forpligtelser inden for forskellige geografiske delområder. For at vurdere om engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang er nationalt eller geografisk opdelt, har Erhvervsstyrelsen valgt at analysere 591 geografiske områder, der svarer til de danske postområder (København K, København V og Frederiksberg C er dog sammensat af flere postnumre). Af ERG's Common Position om geografisk markedsafgrænsning 21 fremgår, at et nationalt marked bør være kendetegnet ved, at der er homogene konkurrenceforhold i hele landet. Dette indebærer, at: 1. Alternative teleselskaber enten har begrænset dækningsgrad og markedsandele eller (nær ved) national dækning og ensartede priser. 2. Det tidligere statsmonopol (TDC) har ensartede nationale priser, og at de alternative teleselskaber har lignende priser. 3. Der ikke er signifikante geografiske forskelle i produktkarakteristika. Den geografiske markedsafgrænsning tager udgangspunkt i overstående tre forhold. Således vurderes inden for de 591 områder først variationer i markedsandelene 22 for det største nationale teleselskab, TDC (på tværs af alle de relevante teknologiske platforme). Analysen viser, at der er områder, hvor TDC har begrænsede markedsandele som følge af tilstedeværelsen af konkurrerende fiberselskaber. Derfor indeholder den geografiske markedsafgrænsning dernæst en analyse af de største fiberselskaber. Endeligt undersøges det, om prissætningen eller produktudbud underbygger en geografisk opdeling af markedet. På baggrund af analysen konkluderes det, at der ikke er konkurrencemæssige forhold, der tilsiger en opdeling i geografiske delmarkeder. Således afgrænser Erhvervsstyrelsen engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang som ét samlet nationalt marked. 21 ERG Common Position on Geographic Aspect of Market Analysis (definition and remedies), oktober Markedsandele er udregnet på baggrund af data fra Bredbåndskortlægningen, Data indeholder oplysninger om antal solgte bredbåndsforbindelser til slutbrugere opdelt på selskab, postnummer og teknologisk platform, hvilket muliggør en kortlægning af selskabernes geografiske og platformmæssige tilstedeværelse. De afsætningstal, der i løbet af foråret 2011 er indsamlet til analysen af konkurrenceforholdene på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang er ikke opdelt på geografiske områder. Derfor har Erhvervsstyrelsen valgt at lægge Bredbåndskortlægningens tal til grund for den geografiske markedsafgrænsning. MARKEDSAFGRÆNSNING 53

54 1.6.1 Selskabernes markedsandele Geografiske forskelle med udgangspunkt i TDC I forbindelse med den seneste analyse af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang blev det fastlagt, at TDC som det eneste selskab havde SMP. Endvidere er TDC på landsbasis det største danske teleselskab og det eneste selskab, som udbyder produkter til slutbrugerne på alle de tre største teknologiske fastnet platforme kobber, kabel-tv og fiber. Derfor er det Erhvervsstyrelsens opfattelse, at vurderingen af, om der skal fastlægges geografiske delmarkeder, mest hensigtsmæssigt tager udgangspunkt i forholdene omkring TDC Metode Beregningen af TDC s markedsandele sker med udgangspunkt i de platforme, som i afsnit blev fastlagt som værende omfattet af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Det vil sige kobber og fiber. For hvert af de 591 geografiske områder beregnes TDC s markedsandel ved inddragelse af de to teknologiske platforme kobber (DSL) og fiber. I TDC s markedsandel medregnes slutbrugerforbindelser solgt gennem TDC samt selskabets datterselskaber. Inden for et givent område er TDC s markedsandel således beregnet som summen af kobber- og fiberforbindelser for TDC og datterselskaberne set i forhold til det totale antal kobber- og fiberforbindelser inden for området Resultater Kommissionen skriver i punkt 75 i retningslinjerne for markedsanalyser, at et teleselskab typisk skal have en markedsandel på 40 pct. eller derover, før der kan konstateres SMP. Denne grænse kan således bruges som udgangspunkt for at vurdere, hvorvidt et selskab har høj eller lav markedsandel inden for et givent område. Det samlede marked beregnes til lidt over 1,4 millioner bredbåndsforbindelser, hvoraf kobber med 1,23 millioner forbindelser udgør cirka 86 pct. af markedet. De resterende 14 pct. er fiberforbindelser. Ud af de 1,4 millioner bredbåndsforbindelser er knap 1,25 millioner solgt gennem TDC eller et af TDC s datterselskaber. Resultaterne af analysen af de enkelte postnumre fremgår af Tabel 1. For 577 af de 591 analyserede områder overstiger TDC s markedsandel 40 pct. Det vil sige, at der er 14 områder, hvor dette ikke er tilfældet. I to områder er TDC s markedsandel endvidere under 30 pct. De 14 områder er alle små. Således indeholder det største område kun lidt over bredbåndsforbindelser i alt. Samlet set sælges i de 14 områder lidt over forbindelser, svarende til cirka 0,5 pct. af det samlede marked. MARKEDSAFGRÆNSNING 54

55 Tabel 1: TDC s markedsandele efter postnummer Markedsandel # postnumre Bredbåndsforbindelser i alt Over 40 % % Under 30 % Total Kilde: Erhvervsstyrelsen. De 14 områder fremgår af figuren nedenfor, hvor de lyseblå områder viser i hvilke postnumre, TDC s markedsandel ligger mellem 30 og 40 pct, mens de mørkeblå områder angiver postnumre, hvor TDC s markedsandel er mindre end 30 pct. I alle de 14 områder er det konkurrenternes salg af og fiberforbindelser, der er årsagen til TDC s begrænsede markedsandel. Som det endvidere ses af figuren, ligger områderne, hvor TDC s markedsandel er begrænset, spredt over Fyn og de sydlige dele af Jylland. Figur 14: Områder med begrænset TDC markedsandel Kilde: Bredbåndskortlægningen, Konklusion Analysen viser, at selvom landet deles op i 591 postnumre, har TDC høj markedsandel i næsten alle sammen. Der er dog 14 postnumre, hvor konkurrenters salg af fiberforbindelser begrænser TDC s markedsandel. Derfor finder Erhvervsstyrelsen det relevant at undersøge, hvorvidt der er forhold omkring fiberselskaberne, som medfører, at der på nationalt basis ikke er homogene konkurrenceforhold. MARKEDSAFGRÆNSNING 55

56 Geografiske forskelle med udgangspunkt i fibernet Baseret på hvor fiberselskaberne har størst markedsandel, undersøges nedenfor, hvorvidt der set hen over hele Danmark kan defineres geografiske delmarkeder, hvor særlige konkurrenceforhold gør sig gældende, Metode Områderne og det relevante produktmarked er det samme, som blev defineret under punkt Der er således 591 områder, og et selskabs markedsandel inden for et givent område er lig med selskabets antal fiberforbindelser til slutbrugere i forhold til summen af kobber- og fiberforbindelser afsat til slutbrugere. Erhvervsstyrelsen har identificeret 21 elselskaber (eksklusive DONG Energy), som også anlægger fiberinfrastruktur (herefter fiberselskaber ). For disse selskaber har Erhvervsstyrelsen oplysninger om tilstedeværelse på postnummerniveau, men ikke det faktiske antal forbindelser pr. postnummer. For at vurdere fiberselskabernes markedsandele antages, at såfremt et selskab er til stede i et postnummer, ejer selskabet samtlige forbindelser i det givne område. Det betyder, at hvis flere fiberselskaber er til stede i samme postnummer, tælles fiberforbindelserne i det givne område med flere gange ved opgørelsen af markedsandele. 23 Metoden overvurderer det enkelte fiberselskabs markedsandel. I og med at høje markedsandele for fiberselskaberne i deres respektive dækningsområder taler for, at der er geografiske forskelle i konkurrencesituationen, øger metoden sandsynligheden for en konklusion om geografisk opdelte markeder. Metoden betyder altså, at en eventuel konklusion på baggrund af de beregnede markedsandele om, at der eksisterer ét samlet nationalt marked, vil være mere sikker Resultater Resultaterne af analysen fremgår af Tabel 2. Ud af de 591 områder er der et eller flere fiberselskaber til stede i 476 af dem. Det totale antal forbindelser for alle platforme inden for de 476 områder er knap I 56 af de 476 områder er andelen af fiberforbindelser mere end 40 pct., og disse 56 områder dækker i alt knap forbindelser, svarende til cirka 4 pct. af det samlede marked. I 14 af de 56 områder overstiger andelen af fiberforbindelser 60 pct. Alle disse 14 områder er dog relativt små, og det samlede antal forbindelser i hvert område ligger mellem cirka 250 og Som eksempel kan man forestille sig to fiberselskaber, hvor selskab 1 er til stede i postnummer 1 og 2, og selskab 2 er til stede i postnummer 2 og 3. I de tre postnumre 1, 2 og 3 er der henholdsvis 100, 200 og 300 fiberforbindelser. I opgørelsen vil selskab 1 have 300 forbindelser og selskab 2 have 500 forbindelser, hvilket for begge selskabers vedkommende er det maksimale antal fiberforbindelser, de kan have. Metoden overvurderer endvidere det samlede antal af fiberforbindelser med 200, som netop er antallet af forbindelser i postnummer 2, hvor begge selskaber er til stede. MARKEDSAFGRÆNSNING 56

57 Tabel 2: Fiberselskabernes markedsandele efter postnummer Markedsandel # postnumre Bredbåndsforbindelser i alt Fiberforbindelser i alt Over 60 % % Under 40 % Total Kilde: Erhvervsstyrelsen. Generelt gælder, at områder med en stor andel fiberforbindelser samtidig har få forbindelser totalt således er der kun fire områder med et totalt antal forbindelser på mere end 3.000, hvor andelen af fiberforbindelser samtidig overstiger 40 pct. Ud over at se på landets fiberforbindelser under ét, har Erhvervsstyrelsen defineret 21 delområder, som svarer til dækningsområdet for hvert af de 21 fiberselskaber. Her dækker det største dækningsområde over mere end 100 postnumre og cirka bredbåndsforbindelser i alt, mens det mindste område består af ét postnummer og cirka bredbåndsforbindelser. Ét enkelt af de 21 fiberselskaber har en markedsandel på mere end 40 pct. inden for selskabets respektive dækningsområde, og derudover har fem selskaber en markedsandel på over 30 pct. Fire af disse seks dækningsområder er relativt små med mindre end forbindelser i alt, mens der i de to resterende dækningsområder er henholdsvis omkring og forbindelser i alt. Fire af selskabernes dækningsområder indeholder mere end forbindelser totalt, og i ét af disse dækningsområder har fiberselskabet en markedsandel på mere end 30 pct. I de resterende tre dækningsområder ligger fiberselskabets markedsandel på 23 pct. eller derunder. Erhversstyrelsen kan konstatere, at fra 2010 til 2011 er antallet af fiberselskaber med en markedsandel på over 30 pct. inden for selskabets respektive dækningsområde steget. Endvidere er der i 2011 to af disse dækningsområder, der indeholder et relativt stort antal forbindelser i alt. Der er dog forsat kun ét fiberselskab med en markedsandel på over 40 pct. i selskabets dækningsområde, og de fleste dækningsområder er stadig relativt små Konklusion Selvom fiberselskaberne i specifikke postnumre har markedsandele på mere end 30 pct., er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at disse postnumre hver især er for små til, at der rimeligvis kan forventes særskilte konkurrenceforhold. Mange af de postnumre, hvor fiberforbindelser udgør mere end 30 pct. af det samlede antal forbindelser, ligger i de sydlige dele af Jylland. Det er dog fortsat Erhvervsstyrelsens vurdering, at disse områder ikke kan anses for ét samlet område med særskilte konkurrenceforhold. Defineres større områder, som svarer til fiberselskabernes dækningsområder, er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at dækningsområderne og/eller de respektive MARKEDSAFGRÆNSNING 57

58 markedsandele er for små til, at fiberselskaberne i tilstrækkelig grad kan skabe konkurrencepres, der retfærdiggør geografiske delmarkeder. Samlet set er det således Erhvervsstyrelsens vurdering, at fiberselskabernes markedsandele ikke påvirker konkurrenceforholdene på det danske bredbåndsmarked tilstrækkeligt til, at der på baggrund heraf bør fastlægges geografiske delmarkeder. Da Erhvervsstyrelsen har kunnet konstatere en stigning i antallet af dækningsområder med høj fiberandel, finder Erhvervsstyrelsen det imidlertid relevant fremadrettet at følge udviklingen nærmere. Skulle udviklingen fortsætte således, at der på et tidspunkt kan identificeres sammenhængende, tilstrækkeligt store geografiske områder, hvor ét eller flere fiberselskabers markedsandel bliver høj og TDC s markedsandel tilsvarende lav vil det kunne betyde, at reguleringen skal differentieres geografisk. Det naturlige udfald af en sådan geografisk opdelt regulering ville være, at TDC i de identificerede områder ikke vil få SMP-status, og at markedet dermed dereguleres Geografisk prisanalyse I forhold til TDC s priser er der tre forhold, der kan indikere geografiske forskelle i konkurrencesituationen: 1. TDC kan have geografisk differentierede engrospriser, 2. TDC kan have nationale engrospriser, men geografisk differentierede detailpriser, eller 3. andre udbydere kan have væsentlig lavere engros- eller detailpriser end TDC, men kun udbyde i geografisk afgrænsede områder Engrospriser, TDC Idet TDC tidligere er blevet SMP-udpeget, er selskabet pålagt at udbyde adgang til den kobberbaserede infrastruktur til geografisk ensartede maksimalpriser. TDC har således mulighed for at prissætte under maksimalprisen og dermed også for at have geografisk differentierede priser. TDC har imidlertid - med en enkelt kortvarig undtagelse 24 - anvendt de maksimale priser for disse engrosprodukter, det vil sige, de har anvendt geografisk ensartede engrospriser. Der er således ikke umiddelbart noget i TDC s engrosprissætning, der afspejler et konkurrencepres, der kan begrunde en fravigelse fra et nationalt marked Detailpriser, TDC En sammenligning af TDC s priser på tværs af teknologisk platform fremgår af Tabel 3. Detailpriserne er de samme, uanset om bredbåndsforbindelsen etableres 24 I 2008 sænkede TDC i en periode på tre måneder BSA under den LRAIC-fastsatte maksimalpris. Men også i denne periode var prisen geografisk ensartet. MARKEDSAFGRÆNSNING 58

59 via kobber-, kabel-tv- eller fibernet 25. Der er således ikke noget i TDC s slutbrugerprissætning, der taler for, at der eksisterer geografiske forskelle i konkurrencesituationen. Tabel 3: Sammenligning af TDC detailpriser, DKK pr. måned Downloadhastighed (Mbit/s) Platform Kobber Kabel-tv Fiber Kilde: og Prissammenligning selskaberne imellem Erhvervsstyrelsen har sammenlignet priser og produktudbud på tværs af teleselskaberne og fundet, at der er forskel i teleselskabernes detailpriser. Samtidig er der dog væsentlige forskelle i de produkter, som teleselskaberne hver især tilbyder. Dette gælder eksempelvis de yderligere tjenester, der er omfattet af abonnementsprisen, samt andre produkter, som skal købes, før selve bredbåndsforbindelsen kan etableres. For at kunne foretage en entydig sammenligning af priser på bredbåndsforbindelser selskaberne imellem, er det nødvendigt, at de produkter, der tilbydes, er tilstrækkeligt homogene. Gennemgangen af de forskellige teleselskabers bredbåndsprodukter har vist, at dette ikke er tilfældet. Derfor er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at de forskellige teleselskabers detailpriser ikke kan bidrage til analysen af, hvorvidt der eksisterer geografiske forskelle i konkurrencesituationen Variationer i produktudbud TDC s kobbernet er praktisk talt landsdækkende, og via kobbernettet tilbyder TDC downloadhastigheder på op til 50 Mbit/s. Denne hastighed kan dog ikke tilbydes i hele landet. TDC s kabel-tv- og fibernet er ikke landsdækkende, og inden for dækningsområderne af disse to net tilbydes downloadhastigheder på op til henholdsvis 50 og 100 Mbit/s. Umiddelbart er der således geografiske forskelle i TDC s produktudbud, men det er ikke Erhvervsstyrelsens vurdering, at disse forskelle kan anses som værende stabile. Efterhånden som efterspørgslen efter bredbåndsforbindelser med høje hastigheder stiger, er det Erhvervsstyrelsens forventning, at TDC vil opgradere det eksisterende kobbernet og/eller udvide dækningsområderne for selskabets kabel-tv- og fibernet 27. Dette er tidskrævende processer, og derfor vil der 25 Det skal bemærkes, at TDC kun tilbyder bredbåndsforbindelser via fiber, hvis kunden samtidigt aftager tv via fiber. Ved køb af tv via fiber opkræver TDC udover abonnementsprisen på tv-pakken et fibertillæg på 99 kr., uanset om der tilkøbes en bredbåndsforbindelse via fiber. 26 Kobberpriserne er for TDC Bredbånd ved forbindelsen på 20 Mbit/s og for TDC HomeDuo ved forbindelsen på 50 Mbit/s, mens kabel-tv- og fiberpriserne er for YouSees bredbåndsprodukter. 27 Dette understøttes bl.a. af TDC s egen TDC netstrategi MARKEDSAFGRÆNSNING 59

60 uvægerligt være perioder med forskelle i de tilbudte downloadhastigheder, uden det nødvendigvis skyldes forskellige konkurrenceforhold. Samlet set er det således Erhvervsstyrelsens vurdering, at variationerne i TDC s produktudbud ikke er tilstrækkeligt stabile til, at det vil give anledning til geografisk differentierede konkurrenceforhold. Det vil sige, at der på baggrund af variationer i TDC s produktudbud ikke kan fastlægges geografiske delmarkeder Konklusion om geografisk markedsafgrænsning Med udgangspunkt i ERG s Common Position har Erhvervsstyrelsen undersøgt, hvorvidt det danske marked for bredbåndsforbindelser bør opdeles i forskellige geografiske delmarkeder. Erhvervsstyrelsen har set på variationer i markedsandele, priser og produktudbud og fundet, at de tre forhold hverken hver især eller samlet set underbygger geografiske delmarkeder. Derfor afgrænser Erhvervsstyrelsen engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang som ét samlet nationalt marked. MARKEDSAFGRÆNSNING 60

61 2. Analyse 2.1. Metode Erhvervsstyrelsens analyse på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang tager udgangspunkt i Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition 28. Retningslinjerne opstiller en række forhold, som det kan være relevant at se på i forbindelse med udarbejdelse af markedsanalyser. Forud for analysen af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang har Erhvervsstyrelsen indhentet oplysninger om selskabernes afsætning. Desuden har styrelsen indsamlet kvalitative oplysninger om markedet. Erhvervsstyrelsen har via styrelsens hjemmeside sendt en åben invitation til interesserede parter med henblik på, at disse har kunnet præsentere deres syn på markedet. Yderligere har styrelsen haft samtaler med en række repræsentative selskaber med henblik på at afdække, hvordan disse selskaber oplever konkurrencesituationen på markedet. Ved vurderingen af, om der er reel konkurrence på engrosmarkedet for fysik netværksinfrastrukturadgang, er det afgørende, om markedet hidtil har været reguleret, idet den nuværende konkurrencesituation vil være påvirket af reguleringen. Den efterfølgende analyse foretages på baggrund af datamateriale, som afspejler den nuværende markedssituation, og dermed også konsekvenserne af den nuværende regulering Gældende regulering på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang IT- og Telestyrelsen traf den 1. maj 2009 afgørelse på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang over for TDC. TDC er som følge heraf, indtil ikrafttrædelsen af nærværende afgørelse, underlagt følgende forpligtelser i medfør af markedsafgørelsen af 1. maj 2009 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang: Pligt til at imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang til samtrafik, jf. den dagældende telelovs 51, stk. 3, nr. 1, jf. 51 a. Pligt til at opfylde krav om priskontrol, jf. den dagældende telelovs 51, stk. 3, nr. 5, jf. 51 f. Pligt til at udarbejde et omkostningsregnskab, jf. den dagældende telelovs 51 g. 28 Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (2002/C 165/03). ANALYSE 61

62 Pligt til ikke-diskrimination, jf. den dagældende telelovs 51, stk. 3, nr. 2, jf. 51 b. Pligt til at udfærdige og offentliggøre standardtilbud, jf. den dagældende telelovs 51 c. Pligt til at sikre gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik jf. den dagældende telelovs 51, stk. 3, nr. 3 og 6, jf. 51 d. Pligt til at foretage regnskabsmæssig opsplitning, jf. den dagældende telelovs 51, stk. 3, nr. 4, jf. 51 e. ANALYSE 62

63 2.2. Markedets udbydere På engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang var der i udbydere fordelt på de to platforme, som markedet omfatter (kobber og fiber). Størstedelen af udbyderne eksisterer alene på en enkelt platform, mens enkelte er aktive på flere TDC TDC er den største leverandør af kommunikations- og underholdningsløsninger på det danske telemarked. Gennem stærke og forskelligartede brands omfatter TDC alle kundesegmenter, kanaler og produktkategorier på både privat- og erhvervskundemarkedet. Selskabet har desuden en position som den førende udbyder af teknologiplatforme og infrastruktur inden for alle de store accessteknologier (kobber, kabel-tv og fiber). I 2011 udgjorde TDC s samlede omsætning 26 milliarder kr. TDC har en organisationsstruktur med fem forretningsenheder og en fælles hovedkontorfunktion. De fem forretningsenheder er opdelt i TDC Privat (med datterselskaberne TELMORE, M1, Fullrate og Onfone), TDC Erhverv (med datterselskabet NetDesign), TDC Nordic (med datterselskaberne TDC Sverige, TDC Norge, TDC Finland og TDC Hosting), TDC Operations & Wholesale (med datterselskabet UnoTel) og YouSee (med datterselskabet Dansk Kabel TV). TDC overtog i 2010 det fulde ejerskab over Fast TV fra YouSee Kobber Selskabets kobbernet dækker over 99 pct. af alle husstande og virksomheder. Der er ikke andre kobberinfrastrukturejere af betydning end TDC. Siden 1998 har adgangen til TDC s kobbernet været reguleret, således at andre selskaber har kunnet leje sig ind på TDC s kobbernet med henblik på at kunne levere bredbåndsforbindelser til slutbrugere. Kobberplatformen er den største detailbredbåndsplatform i Danmark med 57 pct. af det samlede slutbrugermarked. 29 TDC s kobberaccessnet danner således basis for størstedelen af de produkter, der afsættes til slutbrugere, og udgør i kraft heraf en essentiel produktionsressource for andre selskaber, der ønsker at levere landsdækkende telefoni- og bredbåndstjenester til slutbrugere. TDC har siden 2006 opgraderet sit kobbernet for at opnå øget dækning og højere båndbredder for at kunne levere flere avancerede tjenester såsom VoIP, tv og Video on Demand. TDC planlægger fortsat at investere i nye DSLAM til understøttelse af efterspørgslen efter stigende båndbredder, jf. afsnit Disse DSLAM vil blive placeret uden for de nuværende centraler med sigte på at kunne levere højere båndbredder. Selvom fiberteknologien fysisk set er kobberteknologien overlegen, er det TDC s plan fortsat at udnytte det eksisterende kobbernet i en årrække fremover. Vectoring og pair bonding er teknologier, 29 Erhvervs- og Vækstministeriets telestatistik, første halvår af ANALYSE 63

64 som TDC forventer at tage i brug inden for en mellemlang horisont. Disse teknologier skal sammen med den generelle udbygning med fremskudt elektronik understøtte målet om at nå båndbredder i kobbernettet på Mbit/s. TDC forventer således, at selskabet i en årrække fremover fortsat vil kunne tilbyde bredbåndsforbindelser via kobbernettet, der kan leve op til de hastigheder, som slutbrugerne vil efterspørge. TDC er med ejerskabet af kobbernettet den eneste landsdækkende udbyder, som er til stede gennem hele værdikæden. TDC er med andre ord et vertikalt integreret selskab. Det betyder, at selskabets rå kobberforretning danner udgangspunkt for produkter videre ned gennem produktionskæden. TDC s vertikale integration giver dermed selskabet mulighed for at overføre markedsmagt fra et engrosmarked til et tilhørende detailmarked ved at presse prismarginen mellem de to markeder. Det kan gøre det vanskeligt for nye selskaber at komme ind på detailmarkedet, jf. afsnit Fiber TDC s samlede fibernet i Danmark omfattede i 2012 over km fiber 30. TDC har siden 2003 lagt kabelrør ud til nybyggeri og har siden 2005 i forbindelse med nyudstykninger lagt hybridkabler (med kobber og fiber) ud til private husstande. 31 I forbindelse med reparationer af TDC s net erstattes kablerne ligeledes med fiber. Ved opkøbet af DONG Energys fibernet i november 2009 overtog TDC ca slutbrugere på det godt km store fibernet, som passerer forbi ca husstande. 32 Nettet dækker Nord- og Østsjælland inklusive hovedstadsområdet. TDC planlægger i løbet af de kommende år at opbygge et fiberbaseret feeder-net således, at 80 pct. af husstandene i Danmark i 2020 har under 500 meter til nærmeste fiberpunkt. Dette vil bl.a. muliggøre højere båndbredder over TDC s eksisterende kobber- og kabel-tv-net. TDC planlægger yderligere at accelerere deres udbygning med fiber til hjemmet til over homes passed i Kobberbaserede konkurrenter Flere selskaber har baseret deres salg af bredbåndsprodukter til slutbrugere på den regulerede adgang til TDC s kobberplatform. Selskaberne lejer sig ind på TDC s infrastruktur (enten rå kobber på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang eller BSA på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger) med henblik på forædling og videresalg til egne slutbrugere. Selskaberne har, afhængigt af deres investeringer i transmissionsudstyr og backhaulinfrastruktur, mulighed for enten at blive kunder hos TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang eller på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. 30 TDC-præsentation for Erhvervsstyrelsen april Artikel af 17. november 2005, Computerworld, TDC: Kobber giver 50 Mbit/s og det er rigeligt. 32 Jf. TDC s høringssvar af 6. september 2010 vedrørende udkast til delafgørelse vedrørende fiber på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). ANALYSE 64

65 Selskaberne foretrækker i de fleste tilfælde at leje rå kobberlinjer af TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, da rå kobberlinjerne giver flere muligheder for at differentiere sig på detailmarkedet i forhold til TDC end TDC s mere forædlede bredbåndstilslutninger på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. For at kunne konkurrere med TDC er det væsentligt for de øvrige teleselskaber, at de netop har adgang til at leje den rå infrastruktur og efterfølgende differentiere deres produktudbud over for slutbrugerne. For engroskunderne er der desuden en række stordriftsfordele forbundet med at anvende den ubundtede infrastruktur i forhold til at anvende et mere forædlet produkt. Bl.a. falder den gennemsnitlige omkostning pr. tilsluttet slutbruger i takt med, at antallet af tilsluttede slutbrugere i det enkelte indkoblingspunkt forøges. Erhvervsstyrelsen har i dataindsamlingen fået det indtryk fra konkurrerende teleselskaber, at TDC hellere sælger forædlede produkter end rå engrosprodukter. 33 Når de kobberbaserede konkurrenter lejer sig ind på TDC s infrastruktur med henblik på at videresælge produkter og tjenester til deres slutbrugere, er de i den forbindelse (en gros)-kunder hos TDC. TDC har dermed en dobbeltrolle i forhold til sine kobberbaserede konkurrenter, da selskabet både er udbyder og kunde hos sig selv, hvilket kan forstærke selskabets incitament til at begrænse konkurrenternes adgang til TDC s produkter og tjenester, idet selskabet herved kan opnå en konkurrencemæssig fordel på de underliggende markeder. De kobberbaserede selskaber har oplyst, at de på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang ikke har en forhandlingsstyrke, der kan påvirke deres valg af platform, idet de vilkår såvel som priser, der aftales med TDC, generelt ikke afviger fra vilkår og priser i TDC s standardtilbud. I forhold til de konkurrerende selskaber, der ikke råder over den ubundtede infrastruktur, har TDC tillige en first-mover fordel. TDC kan som ejer af nettet både stå for netplanlægningen, det vil sige, at TDC bestemmer hvor og hvornår nettet skal bygges ud og efterfølgende afgøre intensitet og rækkefølgen af produkter og tjenester, der udbydes via kobbernettet samt intensivere markedsføringen over for de slutbrugere, som selskabet er interesseret i at erobre, jf. afsnit 4.2. Den teknologiske udvikling på kobbernettet giver fremadrettet nogle store udfordringer for de kobberbaserede konkurrenter i forhold til at skabe en rentabel forretningsplan. Problemstillingen i forbindelse med netudbygningen er nærmere beskrevet i afsnit Den teknologiske udvikling betyder også, at selskaberne går væk fra at benytte rå engrosprodukter lejet af TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang til at aftage TDC s mere forædlede bredbåndstilslutninger på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Nedenfor gennemgås de to største konkurrenter til TDC, når man ser på de selskaber, der anvender rå kobberinfrastruktur som baggrund for deres udbud af produkter og tjenester til slutbrugerne. 33 Dette synspunkt er blevet ytret i flere af de interviews, Erhvervsstyrelsen har gennemført som en del af dataindsamlingen. ANALYSE 65

66 Telenor Danmark Holding A/S Telenor Danmark Holding A/S (herefter Telenor) er et dansk selskab, der er ejet af norske Telenor Group og indgår som en integreret del af Telenor Groups nordiske forretning. Telenor Danmark er moderselskab for Telenor A/S samt CBB Mobil A/S. Telenor er Danmarks andenstørste udbyder af bredbånd og mobiltelefoni til slutbrugere. 34 Selskabet ejer ikke egen bredbåndsinfrastruktur, men lejer sig, som ovenfor nævnt, ind hos TDC med henblik på forædling og videresalg til egne slutbrugere. Medio 2011 havde Telenor xdsl-kunder på markedet. I 2011 havde Telenor Danmark en årlig omsætning på 6,9 milliarder kr., mens Telenor Group i 2011 havde en årlig omsætning på 94 milliarder kr. 35 Telenor Group har siden starten af år 2000 fokuseret meget på asiatiske vækstmarkeder. I denne periode har selskabet opkøbt eller etableret mobildivisioner i Malaysia, Pakistan, Bangladesh, Thailand og senest i Indien, da 67,25 pct. af det indiske mobilselskab Uninor i 2009 blev erhvervet for omtrent 1,2 milliarder dollars Telia Danmark Telia Danmark (herefter Telia) er en del af det svensk/finske TeliaSonera. Selskabet trådte ind på det danske marked i 1995 og leverer i dag mobiltelefoni, fastnet og bredbåndsløsninger til både erhvervslivet og private. Selskabet ejer kun begrænset bredbåndsinfrastruktur, men lejer sig primært ind på TDC s kobbernet med henblik på forædling og videresalg til egne slutbrugere. Medio 2011 havde Telia xdsl-kunder på markedet. 36 I 2011 havde Telia i Danmark en årlig omsætning på 4,6 milliarder kr., mens TeliaSonera havde en årlig omsætning på 87 milliarder kr. 37 Uden for Norden har TeliaSonera også satset på vækst på de østeuropæiske markeder. Eksempelvis har selskabet ejerandele i teleselskaber i Rusland, Tyrkiet, Estland, Letland, Litauen, Georgien, Kasakhstan og Moldova, og flere af disse ejerandele er erhvervet inden for de seneste par år Fiberbaserede konkurrenter Flere af de danske elselskaber har især siden årtusindeskiftet udrullet fiber (FTTH) med henblik på at kunne levere hurtigt bredbånd til private husstande 34 Erhvervs- og Vækstministeriets telestatistik, første halvår af Beregningen til danske kr. er foretaget via nationalbankens valutakurser pr Erhvervs- og Vækstministeriets telestatistik, første halvår af Beregningen til danske kr. er foretaget via nationalbankens valutakurser pr ANALYSE 66

67 og virksomheder gennem optiske fibre. Elselskaberne har i den forbindelse foretaget store infrastrukturinvesteringer for at kunne nå ud til potentielle kunder i deres respektive områder. Elselskabernes fibernet passerer i dag ca husstande og virksomheder. I nærheden af husstande og virksomheder er tilsluttet eller afventer tilslutning. 38 Selskabernes forventninger til fiberforretningen og kundegrundlaget har imidlertid for mange selskabers vedkommende vist sig ikke at holde stik, idet private husstande og virksomheder ikke har tilsluttet sig elselskabernes fibernet i det omfang, man havde forventet. Siden 2009 har de fleste elselskaber droslet kraftigt ned på nyprojekteringer. Den internationale finanskrise, den økonomiske afmatning i samfundet og et utilstrækkeligt kundegrundlag har spillet ind på beslutningen. I stedet har elselskaberne fokuseret hårdt på at øge kundetilslutningen i allerede kablede områder (homes passed). De fleste elselskaber har derfor løsnet op for tidligere udmeldte årstal for færdiggørelse af udbygningsplaner Waoo! For at styrke fibernettenes markedsposition lancerede 15 energi- og fiberselskaber i september 2010 paraplyselskabet Waoo! Siden lanceringen har selskaberne oplevet en markant vækst i kundetilslutningen i kablede områder, hvilket har gjort fiberinvesteringen mere lønsom. Elselskaberne havde tidligere hver især markedsført og solgt deres fiberprodukter i deres respektive områder. Med oprettelsen af Waoo! står selskaberne nu sammen særligt i forhold til markedsføring af deres produkter. Forinden den officielle lancering af Waoo! i september 2010 havde selskabet i juni 2010 opkøbt Dansk Bredbånd, og selskabet fik hermed tilført Dansk Bredbånds kunder i Københavnsområdet. Ud over elselskabernes egen infrastruktur anvender Waoo! ligeledes TDC s fibernet i København og Nordsjælland (det tidligere DONG Energy fibernet). Waoo! er i den forbindelse engroskunde hos TDC. En del elselskaber er nu på vej ind i de større byer, hvor konkurrencen fra fællesantenneanlæg og YouSee kabel-tv-net gør sig gældende. Waoo! havde i 2011 en omsætning på 399 millioner kr. På såvel engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger er elselskaberne en vigtig udfordrer. Infrastrukturen er på plads, og med fiberforbindelser helt frem til slutbrugeren garanteres meget høje og fremtidssikrede bredbåndshastigheder. Efter sammenlægningen af Waoo! er der ikke længere andre selskaber, end de selskaber der hører under Waoo!, der benytter selskabernes fibernet. Dette skyldes, at selskaberne i Waoo! har valgt at holde deres fibernet lukket, hvorfor disse selskaber ikke afsætter fiber eksternt. 38 Kilde: Dansk Energi. 39 Kilde: Dansk Energi. ANALYSE 67

68 Colt Telecom Colt er et internationalt selskab, hvis forretningsmodel er at tilbyde netbaserede løsninger til større organisationer, erhvervsvirksomheder og engroskunder. På verdensplan havde Colt i 2011 en omsætning på over 11 milliarder kroner. Selskabet har eget fibernet i Københavnsområdet GlobalConnect Global Connect har været på markedet siden Selskabet tilbyder sort fiber til engroskunder og tilbyder en komplet portefølje af løsninger til virksomheder, organisationer og teleudbydere i Danmark, Sverige og Nordtyskland. Selskabet har i dag etableret km fiber. Selskabet omsatte i 2011 for 433 mio. kroner om året. GlobalConnect vil i den nærmeste fremtid holde fokus på løbende at sikre og udvikle selskabets eksisterende position på markedet ved en kundedrevet vækst Produkter uden for engrosmarkedet Kabel-tv Kabel-tv-platformen er den næststørste detailbredbåndsplatform i Danmark. TDC er den største kabel-tv-udbyder i Danmark og leverede medio 2011 bredbånd til 65,5 pct. af de slutbrugere, der modtager bredbånd via kabel-tv-nettet. 41 Stofa er den næststørste kabel-tv-udbyder i Danmark. Selskabets kabelnet dækker hovedsageligt de største byer i Danmark og navnlig i Jylland og på Fyn. Stofa ejer selv den underliggende kabel-tv-infrastruktur og er en vigtig konkurrent til TDC, fordi Stofa, modsat mange andre af TDC s konkurrenter, er vertikalt integreret. I de fleste tilfælde ligger Stofas kabelnet i andre områder end You- Sees kabelnet. Dette betyder, at selskaberne på kabelplatformen oftest ikke konkurrerer om de samme slutbrugere. Som beskrevet ovenfor ejer TDC det største kabel-tv-net i Danmark, og konkurrenternes kabel-tv-net udgør ikke et konkurrencepres over for TDC s øvrige rå kobber- og fiberprodukter Mobilt bredbånd Medio 2011 var der over 4 millioner mobile bredbåndsabonnementer i Danmark. 42 Af disse var 52 pct. standardabonnementer, 27 pct. var datatillægsabonnementer til mobiltelefoner, mens 21 pct. var dedikerede dataabonnementer via fx USB-modemmer til computere. Antallet af dedikerede dataabonnementer til mobilt bredbånd er i de senere år steget markant og er steget med 44 pct. siden januar 2010 til medio Der 40 Kilde: GlobalConnect annual report Erhvervs- og Vækstministeriets telestatistik, første halvår af Erhvervs- og Vækstministeriets telestatistik, første halvår af ANALYSE 68

69 var således i 1. halvår af dedikerede dataabonnementer til mobilt bredbånd. 43 Imidlertid viser en undersøgelse 44, at slutbrugere, der anvender mobilt bredbånd, bibeholder deres faste bredbåndsforbindelse, hvilket bl.a. skyldes, at ca. 80 pct. af slutbrugerne vægter en stabil forbindelse samt høje hastigheder højest ved en bredbåndsforbindelse. Den mobile forbindelse anvendes oftest, når man er på farten og som et supplement til den faste forbindelse. Flere af selskaberne har ligeledes givet udtryk for, at de ikke ser mobilt bredbånd som et substituerbart produkt, da produktet ikke er ubundtet, og det på nuværende tidspunkt ikke besidder de samme hastigheder og muligheder for garanterede hastigheder som fastnet. Mobilt bredbånd udgør efter Erhvervsstyrelsens vurdering derfor ikke et konkurrencepres i forhold til produkterne på markedet, da mobilt bredbånd snarere er et komplement til end substitut for markedets bredbåndsprodukter. De mange mobile forbindelser har derfor, som situationen er i dag, ikke den store betydning for udbydernes adfærd på markedet Trådløse net Foruden TDC, der har et meget begrænset udbud af trådløse forbindelser, 45 har Erhvervsstyrelsen alene kendskab til en anden udbyder, Skyline, der sælger trådløse forbindelser. Skyline havde i 2010 ca trådløse forbindelser, hvoraf alene 61 af disse forbindelser var punkt-til-punkt forbindelser. 46 Skyline kom under konkursbehandling i maj Erhvervsstyrelsen vurderer, at trådløse forbindelser ikke for nuværende er et fokusområde for udbyderne på markedet, og de trådløse forbindelser vurderes derfor ikke at udøve et konkurrencepres på rå kobber- eller fiberprodukterne Delkonklusion TDC er den største udbyder på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. TDC er den eneste landsdækkende udbyder af fysisk netværksinfrastrukturadgang, som er vertikalt integreret, og det giver selskabet en række konkurrencemæssige fordele. TDC s ejerskab over de to infrastrukturer, der er omfattet af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, betyder, at selskabet har en høj grad af fleksibilitet i forhold til lanceringen af nye tjenester og produkter, og selskabet har optimale muligheder for at intensivere markedsføringen over for de slutbrugere, som selskabet ønsker at udbyde produkter og tjenester til. TDC s konkurrenter på markedet er spredt på forskellige platforme, og etablerer som udgangspunkt alene infrastruktur med henblik på egen afsætning til slutbrugere. Konkurrenterne er ofte ikke selv ejere af den underliggende infrastruk- 43 Erhvervs- og Vækstministeriets telestatistik, første halvår af Undersøgelse af Userneeds for Dansk Energi foretaget i forbindelser for både punkt-til-punkt forbindelser samt punkt-til-multipunkt forbindelser. 46 Erhvervsstyrelsen 47 Jf. ELRO s pressemeddelelse: ANALYSE 69

70 tur, men lejer sig ind på først og fremmest TDC s infrastruktur. De konkurrerende selskaber er således mindre vertikalt integrerede på markedet end TDC. Desuden er mange af konkurrenternes slutbrugere baseret i mindre og geografisk afgrænsede områder, hvorimod TDC s geografiske tilstedeværelse er national på både engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og på slutbrugermarkedet. TDC s dobbeltrolle som udbyder og konkurrent til selskabets engroskunder vil desuden potentielt kunne forstærke TDC s incitament til at begrænse de andre konkurrenters adgang til produktionsressourcerne, idet TDC herved kan opnå en konkurrencemæssig fordel på de underliggende markeder (eksempelvis på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger). Yderligere er TDC s primære fokus rettet mod det danske marked, mens Danmark for visse af konkurrenterne (fx Telia og Telenor) blot er ét blandt mange markeder. Dette kan svække disse konkurrenters manøvre- og investeringsmuligheder på det danske marked i forhold til TDC. Samlet set må det konkluderes, at konkurrenceforholdene på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang fortsat er præget af flaskehalse. ANALYSE 70

71 2.3. Markedets udvikling De kvantitative data, der anvendes ved analysen af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, er indhentet gennem spørgeskemaer, som er udfyldt af de betydende aktører på det relevante marked. Der er i perioden kommet flere selskaber til på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, således har 25 selskaber indberettet tal for 2008, 28 selskaber for 2009 og 29 for De kvantitative data er endvidere underbygget af samtaler (interviewrunde) med udvalgte aktører. Spørgeskemaerne dækker årene og vedrører oplysninger omkring det totale antal rå kobber- og fiberlinjer, som endvidere er fordelt mellem ekstern afsætning (salg til andet selskab) og intern afsætning (anvendt til egne slutbrugerprodukter eller til mere forædlede engrosprodukter) Markedets størrelse En vurdering af, hvorvidt der er potentiel konkurrence på et marked, påvirkes bl.a. af, hvorvidt der er tale om et marked, som er stagnerende eller i vækst. Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang omfatter kobbernettet og fibernet, jf. afsnit 2 i markedsafgrænsning. Udviklingen i afsætning fremgår af figuren nedenfor og viser, at der i de seneste år er sket et fald i den samlede afsætning på markedet på linjer, svarende til et fald på knap 14 pct. siden Som det fremgår af Figur 15, skyldes faldet i den samlede afsætning på markedet et fald i afsætningen af rå kobberlinjer. Det fremgår af tal fra telestatistikken 48, at der i perioden fra 2. halvår 2009 til og med 2. halvår 2010 har været et fald i antallet af abonnentlinjer på fastnettelefoni på knap 13 pct. Samtidig har antallet af xdsl-bredbåndsabonnementer været stationær. Sammenlignes afsætningstallene på nærværende marked med tallene fra telestatistikken, kan det således konstateres, at den faldende afsætning er forårsaget af faldet i abonnentlinjer på fastnettelefoni. 48 IT- og Telestyrelsens Telestatistik, 2. halvår ANALYSE 71

72 Figur 15: Samlet afsætning på markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, % % % % % Fiber Kobber Kilde: Erhvervsstyrelsen. Faldet i afsætning af rå kobber eller fiberlinjer betyder, at det ikke er muligt for potentielle udbydere at øge deres markedsandele på baggrund af vækst i markedet. Udbyderne må derfor øge deres markedsandele på anden måde. Det kan enten ske ved at erobre eksisterende kunder fra andre udbydere på markedet eller ved at opkøbe/fusionere med andre selskaber. Det gør det således vanskeligt og mindre attraktivt at etablere sig på markedet. Markedet omfatter både intern og ekstern afsætning. Med intern afsætning forstås udbyderens afsætning til egen produktion af slutbrugerprodukter og mere forædlede engrosprodukter, mens ekstern afsætning er afsætning af rå infrastruktur til andre teleselskaber. Et engrosmarked for fysisk netværksinfrastrukturadgang, der er præget af stor intern afsætning, er udtryk for, at selskaber, der etablerer egen infrastruktur, beholder hele værdikæden, det vil sige, at selskabet sikrer indtjening på såvel detail- som engrosniveau. I modsætning hertil vil et engrosmarked for fysisk netværksinfrastrukturadgang, der er præget af stor ekstern afsætning, være udtryk for, at udbyderne primært baserer sin indtjening på engrossalg. Forholdet mellem den interne og den eksterne afsætning på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, som fremgår af Figur 16 nedenfor, er stabil og viser et billede af et marked, der domineres af, at netejerne anvender egen infrastruktur til brug for egne slutbrugere eller som input til mere forædlede engrosprodukter. Netejerne beholder altså hele værdikæden. ANALYSE 72

73 Figur 16: Forholdet mellem intern og ekstern afsætning 100% 90% 8% 9% 9% 80% 70% 60% 50% 40% 92% 91% 91% 30% 20% 10% 0% Intern Ekstern Kilde: Erhvervsstyrelsen Intern afsætning Langt størstedelen af afsætningen på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang sker internt, og der er således mange lighedspunkter mellem udviklingen i den totale afsætning og den interne afsætning. Den interne afsætning udgør 91 pct. af afsætningen på det samlede engrosmarked for fysisk netværksinfrastrukturadgang i Figur 17: Intern afsætning % % - 13% % % Fiber Kobber Kilde: Erhvervsstyrelsen. ANALYSE 73

74 Som det fremgår af Figur 17, har der i perioden 2008 til 2010 samtidig været et fald i den samlede interne afsætning på 14 pct., hvilket skyldes, at afsætningen af kobberlinjer, i lighed med den totale afsætning, er faldet. Kobberlinjer afsættes primært internt. Således blev 90 pct. af det samlede antal kobberlinjer afsat internt i Fiberlinjer afsættes nærmest udelukkende internt. Den interne afsætning på fiberlinjerne udgør 99 pct. i 2010 af det samlede antal fiberlinjer Ekstern afsætning Den eksterne afsætning på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang er meget begrænset i forhold til den samlede afsætning, jf. Figur 16. Det betyder, at det er meget få udbydere, der afsætter rå kobber- eller fiberlinjer til andre selskaber. Samlet set udgør den eksterne afsætning 9 pct. af markedet, og den eksterne afsætning sker næsten alene på kobberplatformen. Figur 18: Ekstern afsætning % % - 6% % % Fiber Kobber Kilde: Erhvervsstyrelsen. Som det fremgår af Figur 18, er der samlet set sket et fald på 9 pct. i den eksterne afsætning i perioden 2008 til Af den samlede afsætning af kobberlinjer udgør den eksterne afsætning 10 pct., mens den eksterne afsætning af fiber alene udgør 1 pct. af den samlende afsætning af fiberlinjer Fordeling af afsætning på infrastrukturer Kobberplatformen er den største platform på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Som det fremgår af Figur 15 ovenfor, er det samtidig den platform, hvor der er sket et fald i afsætning. Således er kobberafsætningen ANALYSE 74

75 faldet med 18 pct. fra 2008 til Kobber udgør 91 pct. i 2010 af det samlede antal linjer i modsætning til 96 pct. i På fiberplatformen har der i modsætning til kobber til gengæld været en meget markant vækst på 102 pct. fra 2008 til Det skal dog bemærkes, at den markante vækst skyldes et lavt udgangspunkt, således var der kun solgt fiberlinjer eksternt i Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med høringen over udkast til markedsafgrænsning og markedsanalyse af nærværende marked anmodet om information om, hvorvidt der er selskaber som aftager fiberaccessinfrastruktur. Der er teleselskaber, som har tilkendegivet i høringen, at de aftager fiberaccessinfrastruktur fra TDC. Denne afsætning kan finde sted på TDC s produkt Dedikeret fiber, som både kan afsættes som accessinfrastruktur og backboneinfrastruktur. TDC s manglende indberetning af ekstern afsætning på fiber på indeværende marked kan således være et udtryk for, at TDC i udgangspunktet ikke er orienteret om, hvorvidt produktet bliver benyttet som accessfiberplatformen. Således afsætttes der mere fiberlinjer eksternt, idet TDC også sælger fiberaccessinfrastruktur ekstern. Den samlede eksterne afsætning på fiber er dog så minimal, at denne ikke har nogen reel indflydelse på hverken de samlede markedsandele for fiber eller for hele markedet. Fordelingen af afsætningen mellem de forskellige infrastrukturplatforme viser, at der er sket en ændring i, hvilken infrastruktur der anvendes til produktion af slutbrugerprodukter. Således anvender teleselskaberne nu i højere grad fiber frem for kobber. Afsætningen af fiberlinjer, der i 2008 udgjorde 4 pct. og 9 pct. i 2010 af det samlede marked, er dog fortsat væsentligt mindre end afsætningen af rå kobberlinjer, som således fortsat er den infrastruktur, der hovedsageligt anvendes til produktion af slutbrugerprodukter. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at den faldende afsætning af rå kobberlinjer og stigningen i afsætningen af fiberlinjer skal ses som et udtryk for den udvikling, der er sket på slutbrugermarkedet de seneste år, hvor der er en stadig stigende efterspørgsel efter højhastighedstjenester. Som beskrevet i afsnit har slutbrugerefterspørgslen blandt privatkunder i løbet af de seneste år bevæget sig i retning af bundtede produkter. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering af der også fremadrettet vil ske en udvikling i retning af, at flere og flere anvender fibernettet til produktion af slutbrugerprodukter. Således må der også i de næste år forventes en stigning i afsætningen af fiberlinjer, både internt og eksternt. Samtidig er der dog tale om, at en lang række engroskunder allerede har foretaget væsentlige investeringer med henblik på at kunne levere slutbrugerprodukter baseret på rå kobber. Sådanne investeringer vil til en vis grad være helt eller delvist tabt ved et skift til fiberplatformen, hvorfor det må antages, at der ikke vil være nogen markant stigning i afsætningen af fiberlinjer inden for de næste år. Dette understøttes af, at fibernettet er geografisk fragmenteret, og at elsel- ANALYSE 75

76 skaberne, i forbindelse med dannelsen af Waoo!, de facto har holdt fibernettet lukket Markedsandele og koncentration 50 I 2010 afsatte 29 selskaber engrosprodukter omfattet af markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang Alle platforme TDC s samlede markedsandel var i 2010 på 92,5 pct. Den meget høje markedsandel skal ses i lyset af TDC s ejerskab af det landsdækkende kobbernet samt selskabets ejerskab af fiberinfrastruktur. Tabel 5 nedenfor viser dog, at TDC har mistet markedsandele de seneste år. Det skyldes to ting. For det første har TDC haft en nedgang i antallet af solgte rå kobber linjer. For det andet er fiberplatformen kommet med på markedet, og andre selskaber end TDC udbyder fiberlinjer. Nøgletallene for det samlede marked ligner i høj grad tallene for kobberplatformen, fordi langt størstedelen af det samlede marked udgøres af kobberplatformen. Det er således meget høje værdier, både for CR4-indekset, der opgøres som summen af de fire største udbyderes markedsandel, 51 og HHI-indekset, der opgøres som summen af kvadraterne af hver udbyders markedsandel 52. Det bevirker, at udbydere med stor markedsandel indgår i indekset med større vægt end mindre udbydere. CR4-indekset ligger i 2010 på 95,7 og HHI-indekset på 85,7. Fordeles tallene på intern og ekstern afsætning giver det et billede af, at konkurrencepresset er størst på den eksterne afsætning, hvor nøgletallene nærmer sig 100. Tabel 4: Markedsandele (alle platforme) Total Intern afsætning Ekstern afsætning -- Selskab TDC 96,6% 94,5% 92,5% 96,4% 94,1% 91,9% 99,5% 99,0% 98,7% Selskab 2 0,5% 0,8% 1,3% 0,6% 0,9% 1,4% 0,0% 0,0% 0,0% Selskab 3 0,5% 0,8% 1,1% 0,6% 0,9% 1,2% 0,0% 0,0% 0,0% Kilde: Erhvervsstyrelsen. Tabel 5: Nøgletal for markedskoncentrationen (alle platforme) Selskab Total Intern afsætning Ekstern afsætning # Selskaber CR4 98,3 96,8 95,7 98,2 96,5 95,5 99,9 99,8 99,8 HHI 93,4 89,3 85,7 92,9 88,5 84,6 98,9 98,1 97,5 Kilde: Erhvervsstyrelsen I tabellerne med markedsandele er det alene TDC, der er angivet ved navns nævnelse, mens de resterende teleselskaber anonymt er rangordnet efter deres markedsandel i 2010 på det givne marked. Således er eksempelvis Selskab 2 i Tabel 4 det teleselskab, der i 2010 havde den næststørste markedsandel (samlet for intern og ekstern afsætning) på tværs af alle platforme, mens Selskab 3 tilsvarende havde den tredjestørste markedsandel. 51 Jo højere værdien er, desto mindre må konkurrencetrykket på markedet generelt antages at være. 52 U.S. Department of Justice and the Federal Trade Commission: Horizontal Merger Guidelines, august Markeder med HHI på 0-15 anses som ikke-koncentrerede, anses som koncentrerede og 25+ anses som meget koncentrerede. ANALYSE 76

77 Ud fra ovenstående kan det konstateres, at TDC samlet set fortsat har en meget høj markedsandel, og det forventes, at TDC vil opretholde en høj markedsandel fremadrettet, idet TDC ejer kobberplatformen, som har en markedsandel på mere end 90 pct Kobber Alene fire selskaber afsætter kobber på nærværende marked, og heraf er det kun TDC som afsætter rå kobberlinjer til eksterne kunder. TDC har derfor, som det fremgår af Tabel 6, en markedsandel på 100 pct., når der alene ses på ekstern afsætning på kobberplatformen. De andre selskaber, der afsætter rå kobberlinjer, har en intern afsætning, der er så marginal, at det har en ubetydelig indflydelse på markedet, som fuldstændig domineres af TDC s kobberafsætning. Tabel 6: Markedsandele på kobberplatformen Total Intern afsætning Ekstern afsætning -- Selskab TDC 99,9% 99,9% 99,9% 99,9% 99,9% 99,9% 100,0% 100,0% 100,0% Selskab 2 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% Selskab 3 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Selskab 4 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Kilde: Erhvervsstyrelsen. TDC s markedsandel på kobber har desuden været uforandret over tid, og TDC s kobbernet, der er landsdækkende, udgør en essentiel produktionsressource for selskaber, der ønsker at tilbyde landsdækkende slutbrugerprodukter på telefoni- og bredbåndsmarkedet. Det kan samtidig konstateres, at TDC afsætter over 90 pct. af selskabets rå kobberlinjer internt. TDC har således som intern kunde på markedet en størrelse, der betyder, at TDC s afsætning til øvrige eksterne kunder er meget lille. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at den høje interne afsætning betyder, at TDC ikke har eksterne kunder, som besidder modstående købermagt. Tabel 7: Nøgletal for markedskoncentrationen på kobberplatformen Selskab Total Intern afsætning Ekstern afsætning # Selskaber CR4 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 HHI 99,9 99,8 99,8 99,9 99,8 99,8 100,0 100,0 100,0 Kilde: Erhvervsstyrelsen. Som det fremgår af Tabel 7 er CR4-indekset på kobberplatformen 100, hvilket er en naturlig konsekvens af, at der kun er fire udbydere. Når der tages højde for den relative størrelsesfordeling mellem selskaber, (HHI-indekset) er tallet 99,8, hvilket er et tydeligt udtryk for, at der ikke er noget konkurrencepres på markedet, som bliver domineret af TDC. Det skal bemærkes, at tallene er stort set 53 Erhvervsstyrelsen har vurderet, at det i indeværende markedsanalyse ikke tilføjer analysen merværdi at fremskrive de indberettede data, idet en fremskrivning ikke vil give et korrekt billede af den fremtidige udvikling. Det skyldes blandt andet, at fiberafsætningen har haft en eksplosiv vækst fra et lavt udgangspunkt. ANALYSE 77

78 identiske, når der ses på henholdsvis den interne og den eksterne afsætning hver for sig. Der har desuden ikke været nogen forandringer i tallene over tid Fiber Til forskel fra den seneste undersøgelse af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang fra 2009 er fiberinfrastrukturen i denne undersøgelse inkluderet på markedet. Som det fremgår af Tabel 8, var TDC s markedsandel på 10,4 pct. i 2008, når der alene måles på fiberinfrastrukturen. TDC var således dengang den 5. største udbyder af fiber. I 2009 steg TDC s markedsandel til 15,8 pct., og TDC var dermed den største udbyder af fiber. I 2010 faldt TDC s markedsandel til 14,8 pct., hvilket betød, at TDC var næststørste udbyder af fiber. Tabel 8: Markedsandele på fiberplatformen Total Intern afsætning Ekstern afsætning -- Selskab Selskab 1 14,6% 12,3% 14,8% 14,8% 12,5% 15,0% 0,0% 0,0% 0,0% TDC 10,4% 15,8% 14,1% 10,5% 16,0% 14,3% 0,0% 0,0% 0,0% Selskab 3 14,1% 12,5% 12,3% 14,3% 12,7% 12,5% 0,0% 0,0% 0,0% Selskab 6 16,4% 9,3% 7,2% 16,6% 9,4% 7,3% 0,0% 0,0% 0,0% Selskab 15 1,5% 1,2% 1,2% 1,0% 0,5% 0,4% 43,3% 60,2% 61,0% Kilde: Erhvervsstyrelsen. På fiberplatformen er der i modsætning til kobberplatformen en lang række udbydere - 29 udbydere i Samtidig er der på fiberplatformen inden for perioden kommet flere selskaber på markedet. Som det fremgår af Tabel 9, var der 25 udbydere i 2008 og 28 udbydere i Af det samlede antal udbydere er der imidlertid alene 10, 11 og 13 eksterne udbydere i henholdsvis 2008, 2009 og Tabel 9: Nøgletal for markedskoncentrationen på fiberplatformen Selskab Total Intern afsætning Ekstern afsætning # Selskaber CR4 58,7 50,9 51,4 59,4 51,5 52,0 84,2 87,0 86,6 HHI 10,8 9,2 9,1 11,1 9,4 9,3 26,1 39,4 40,1 Kilde: Erhvervsstyrelsen. CR4-indekset ligger på 51,4 og er faldet fra lige over 58,7 i Således ligger CR4-idekset under 80, hvilket er den grænse, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har defineret som en indikator for konkurrenceproblemer. Det viser således, at der på fiberplatformen er nogen grad af konkurrencepres sammenlignet med kobberplatformen. Tages der på fiberplatformen højde for den relative størrelsesfordeling mellem selskaberne (HHI-indekset), er tallet 9,1 i Det vil sige, at det ikke anses for at være et koncentreret marked. På fiberplatformen må der således isoleret set konstateres at være et vist konkurrencepres. Endvidere er det i relation til den fremadrettede konkurrence på fiberplatformen isoleret set sket et fald i begge indeks fra 2008 til ANALYSE 78

79 Det skal dog bemærkes, at der er en væsentlig forskel på nøgletallene for markedskoncentrationen, når man betragter henholdsvis den interne og den eksterne afsætning. Nøgletallene for markedskoncentrationen er væsentligt højere, når der alene ses på den eksterne afsætning. Dette skyldes, at fiber i høj grad anvendes til intern afsætning, det vil sige til eget detailudbud til slutbrugere, og at et enkelt mindre teleselskab afsætter mere end halvdelen af alle eksterne fiberlinjer. Af Tabel 8 fremgår det, at TDC ikke afsætter fiber i accessnettet, idet de har en markedsandel på 0 pct. Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med høringen over udkast til markedsafgrænsning og markedsanalyse af nærværende marked anmodet om information om, hvorvidt der er selskaber som aftager fiberaccessinfrastruktur. Der er teleselskaber, som har tilkendegivet i høringen, at de aftager fiberaccessinfrastruktur fra TDC. Denne afsætning kan finde sted på TDC s produkt Dedikeret fiber, som både kan afsættes som accessinfrastruktur og backboneinfrastruktur. TDC s manglende indberetning af ekstern afsætning på fiber på indeværende marked kan således være et udtryk for, at TDC i udgangspunktet ikke er orienteret om, hvorvidt produktet bliver benyttet som accessfiberplatformen. Således viser Tabel 8 og Tabel 9 ikke et helt retvisende billede af den eksterne afsætning af fiber, idet TDC også sælger fiberaccessinfrastruktur ekstern. Den samlede eksterne afsætning på fiber er dog så minimal, at denne ikke har nogen reel indflydelse på hverken de samlede markedsandele for fiber eller for hele markedet. Der kan være flere årsager til, at koncentrationen på fiberplatformen er mindre end på kobberplatformen. For det første har elselskaberne mulighed for at foretage samgravning mellem el- og fiberkabler, hvilket gør platformen mere attraktiv for disse aktører. Markedsandelene, der fremgår af Tabel 8, er beregnet på nationalt plan og tager således ikke højde for, at elselskaberne kun opererer inden for deres respektive dækningsområder. Yderligere er hovedparten af elselskaberne gået sammen og har dannet Waoo!, som håndterer og koordinerer en stor del af elselskabernes fibersatsning. Således er der i dag ingen konkurrence mellem disse fiberselskaber. Det må dog forventes, at TDC vil møde en vis form for konkurrencepres, hvis selskabet beslutter sig for at satse mere nationalt på fiberplatformen Konsolidering på markedet Som det ses af afsnit 1.1.1, er væksten i antallet af bredbåndsabonnementer på detailmarkedet aftaget de seneste par år særligt for de mere etablerede platforme kobber og kabel-tv. Dette understøttes endvidere af de indsamlede kvantitative data, som også viser et stagnerende marked. Da markedet således til dels viser tegn på at være mættet, er det sværere for teleselskaberne at sælge forbindelser til nye slutbrugere, og det kan være nødvendigt at anlægge ny infrastruktur for at nå nye slutbrugere. Dette vil ofte være tidskrævende og samtidig forbundet med betragtelige investeringer med usikker tilbagebetalingshorisont. ANALYSE 79

80 Teleselskaber, der ønsker at vokse, kan alternativt fokusere på den eksisterende kundemasse ved enten at erobre slutbrugere fra konkurrenterne (organisk vækst) eller fusionere med eller opkøbe andre selskaber. Disse to strategier kan have meget forskellig betydning for konkurrencen på bredbåndsmarkedet; øget kamp om eksisterende slutbrugere må forventes at skærpe konkurrencen, hvorimod opkøb og fusioner fører til større markedskoncentration og potentielt set mindre konkurrence. En række teleselskaber såsom Cybercity, Telmore og Fullrate har tidligere forsøgt sig som prisledere for derved at tiltrække kunder. Alle disse selskaber er imidlertid inden for den seneste årrække blevet opkøbt af de mere etablerede selskaber på markedet, og generelt peger udviklingen i retning af øget konsolidering. Særligt har TDC inden for de sidste par år været meget aktiv i relation til opkøb af teleselskaber på det danske marked. Eksempelvis erhvervede TDC i 2009 Fullrate, A+ (inkl. FastTV) og DONG Energys fibernet, mens NordIT blev opkøbt i På tidspunkterne for overtagelse havde de fire selskaber omkring kunder tilsammen, hvilket er på niveau med afsætningen for det næststørste selskab på markedet. Der er således tale om en ganske betragtelig kundemasse, som TDC har erhvervet, og det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at selskabet anvender opkøb til at fastholde dets markedsposition. Dette sker både på baggrund af de erhvervede kundebaser, men også fordi de forskellige brands giver TDC mulighed for at målrette produkter mod forskellige kundegrupper. I 2008 og 2010 har TDC yderligere skaffet kapital gennem frasalg af ejerandele i Belgacom samt det schweiziske datterselskab Sunrise. Dette understreger samtidig selskabets strategi om at satse på det hjemlige marked. Med opkøbene er TDC endvidere blevet det eneste selskab, som ejer alle typer accessinfrastruktur. Samme tendens til opkøb ses ikke fra de andre udbydere på markedet. Dette kan skyldes, at de satser på organisk vækst, men kan ligeledes være et udtryk for, at selskaberne i hvert fald på det danske marked ikke har samme adgang til kapital som TDC. Eksempelvis har både Telia og Telenor satset på udenlandske vækstmarkeder de seneste år, og det gør det sværere for de danske underafdelinger at opnå adgang til kapital, som eksempelvis kan være nødvendigt, hvis der skal satses på et nyt område. Der er endda nærmere en tendens til, at konkurrenterne trækker sig fra dele af markedet. Således frasolgte Telia deres kabel-tvdivision Stofa i Året forinden samme år som DONG Energy solgte sine fiberaktiviteter til TDC annoncerede Telenor, at selskabet ikke længere ville sælge IP-tv, som ellers anses som værende en vigtig driver på bredbåndsmarkedet. Mange elselskaber har været aggressive omkring udrulning af fibernet og har haft som mål at etablere accessinfrastruktur til så mange kunder som muligt i deres respektive dækningsområder. De senere år har mange af selskaberne imidlertid sænket udrulningstempoet, bl.a. på grund af finanskrisen og længere tilbagebetalingshorisont på deres investering end først forventet. Bl.a. for at imødekomme denne udfordring har 15 af de største fiberselskaber (eksklusive TDC) konsolideret deres aktiviteter gennem den fælles indholdsleverandør Waoo!. ANALYSE 80

81 Herved søger fiberselskaberne at opnå fordele gennem mulighederne for fælles markedsføring, stærkere forhandlingsposition og øget koordinering selskaberne imellem. Visse selskaber er som følge af udviklingen gået konkurs eller har valgt at frasælge fiberaktiviteterne. Skulle yderligere elselskaber i lighed med DONG fremadrettet vælge at opgive deres fibersatsning, er det sandsynligt, at fiberaktiviteterne vil blive opkøbt af en af de eksisterende aktører på markedet. På baggrund af selskabets mange opkøb gennem de senere år samt selskabets tilgængelige kapital må TDC anses for værende blandt de mest sandsynlige købere. Ud over generelt at øge TDC s markedsandele vil sådanne fremtidige overtagelser af fiberselskaber samtidig sikre TDC bedre fodfæste på fiberplatformen, hvor selskabet i dag har en begrænset markedsandel i forhold til dets position på kobber- og kabel-tv-platformen. Uanset den fremtidige udvikling er det tydeligt, at det danske bredbåndsmarked med TDC i spidsen er og fortsat vil være kendetegnet ved en høj grad af konsolidering. Dette begrænser alt andet lige konkurrencen på engrosmarkederne Geografiske forskelle Det er i afsnit1.6 undersøgt, hvorvidt der eksisterer væsentlige forskelle i konkurrenceforholdene imellem veldefinerede geografiske områder. Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med vurderingen af de geografiske forskelle valgt at analysere 591 geografiske områder, der svarer til de danske postområder (København K, København V og Frederiksberg C er dog sammensat af flere postnumre). Der er anvendt tre forhold i vurderingen: Markedsandele, forskelle i produktudbud og prissætning. Analysen viser, at TDC, trods opdelingen af landet i 591 geografiske områder, har en høj markedsandel i næsten alle områder. I 8 postnumre begrænses TDC s markedsandel dog af konkurrenters salg af fiberlinjer. Selvom elselskaberne i visse specifikke områder har en markedsandel på mere end 40 pct., er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at disse områder er for små til, at der rimeligvis kan forventes særskilte konkurrenceforhold. Samtidig vurderes det, at der, uanset teknologisk platform, ikke er væsentlige forskelle i TDC s detailpriser, og at der således ikke er noget i TDC s slutbrugerprissætning, der indikerer geografiske forskelle i konkurrenceforholdene. Der er desuden ikke i analysen fundet variationer i TDC s produktudbud, der er tilstrækkeligt stabile til at konstatere geografiske forskelle i konkurrenceforholdene TDC s position på accessmarkederne TDC er i kraft af selskabets tilstedeværelse på alle tre kablede accessplatforme (kobber, fiber og kabel-tv) i en særlig gunstig position på det danske bredbåndsmarked. Tilstedeværelsen på alle tre platforme betyder, at TDC kan skræddersy selskabets investeringer i og udvikling af de forskellige accessplatforme efter, hvor nettene er fysisk placeret, og hvor efterspørgslen opstår. Det betyder også, at ANALYSE 81

82 TDC i fravær af regulering på en af platformene ville kunne investere voldsomt i denne platform og dermed afskære konkurrenterne fra at udbyde næstegenerationsbredbånd til en stor del af de kunder, TDC kan nå. TDC s gunstige position på markedet understreges af, at ejerforholdene omkring kabel-tv-platformen er markant anderledes end i stort set alle andre medlemsstater i EU. Det er vurderingen, at i andre EU-lande oplever det tidligere statsmonopol i disse år et markant konkurrencepres fra de kabel-tv-baserede bredbåndsselskaber. Mens udrulningen af fiberaccessnet i EU går langsommere end ønsket af Europa-Kommissionen, sker der i disse år en voldsom udvikling af kabel-tvnettene og de bredbåndstjenester, de kan levere. Kabel-tv-selskaberne er i andre lande ikke ejet af det tidligere statsmonopol. I Danmark råder TDC udover kobber- og fiberplatformen imidlertid også over det største kabel-tv-net i landet. TDC oplever dermed langt fra det samme konkurrencepres fra selvstændige kabel-tv-selskaber, som andre europæiske tidligere statsmonopoler gør. Denne unikke danske situation styrker TDC s position på accessmarkederne markant. Situationen understreges af, at TDC medio marts 2012 er begyndt at udbyde downloadhastigheder på deres bredbånd via kable-tv-nettet på 100 Mbit til en pris på 500 kroner Det danske bredbåndsmarked set i et internationalt perspektiv Kommissionen har i en rapport af 19. december undersøgt, hvordan bredbåndsmarkederne i de 27 EU-lande ser ud, i forhold til hvor store markedsandele henholdsvis det tidligere statsmonopolselskab (incumbent) og de alternative teleselskaber har på de enkelte nationale markeder. Gennemsnittet for det tidligere statsmonopolselskabs markedsandel i de 27 EUlande ligger på 43 pct. Danmark ligger her i den høje ende, idet TDC s markedsandel er 61 pct., mens de alternative danske teleselskaber samlet har en markedsandel på 39 pct. Det er alene i Finland (79 pct.), Cypern (73 pct.) og Luxembourg (72 pct.), at det tidligere statsmonopolselskab har en højere markedsandel på bredbåndsmarkedet, end TDC har på det danske marked Communications Committee, Working Document, Broadband access in the EU: situation at 1 July 2011, Brussels, 19 December Rapporten kan findes på følgende link: ANALYSE 82

83 Figur 19: Markedsandele for tidligere statsmonopolselskaber og nye teleselskaber i EU Kilde: Europa-Kommissionen (se note 55) Delkonklusion TDC er den absolut største aktør på markedet og samtidig eneste aktør, der ejer flere parallelle infrastrukturplatforme. Selskabets afsætning til eksterne kunder er meget lille og tyder på, at der ikke er nogen væsentlig grad af modstående købermagt. Målt på markedsandele og ud fra en række nøgletal for markedskoncentrationen, er der ikke umiddelbart nogen indikation på reel konkurrence på markedet. Samtidig har TDC i et vigende marked fastholdt sin markedsposition gennem opkøb af konkurrenter. TDC er i kraft af selskabets tilstedeværelse på alle de tre kablede accessplatforme (kobber, fiber og kabel-tv) i en særlig gunstig position på det danske bredbåndsmarked. TDC oplever på grund af selskabets kontrol med landets største kabel-tv-net langt fra det samme konkurrencepres fra selvstændige kabel-tvselskaber, som andre europæiske tidligere statsmonopoler gør. Denne unikke danske situation styrker TDC s position på accessmarkederne markant hvilket også fremgår, når man ser på det danske marked i en EU-sammenhæng. ANALYSE 83

Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Udkast til markedsafgrænsning og analyse

Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Udkast til markedsafgrænsning og analyse Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk 30. september 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Udkast til markedsafgrænsning og analyse

Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Udkast til markedsafgrænsning og analyse Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk 30. september 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb (marked 6) Udkast til markedsafgrænsning og analyse

Engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb (marked 6) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb (marked 6) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Ændring af marked 5-afgørelsen med henblik på at relevante slutbrugerbredbåndsprodukter baseret på pair bonding medtages

Læs mere

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail. Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail. Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0 TDC A/S regulering@tdc.dk Dato 25. september 2013 /Jonas Østrup Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0 Indledning TDC

Læs mere

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Ændring af marked 4-afgørelsen med henblik på at relevante slutbrugerbredbåndsprodukter baseret på pair bonding

Læs mere

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Forpligtelse om regnskabsmæssig opsplitning for så vidt angår bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv-net UDKAST af 27.

Læs mere

Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a) Markedsafgrænsning og markedsanalyse

Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a) Markedsafgrænsning og markedsanalyse Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a) Markedsafgrænsning og markedsanalyse Udkast af 27. oktober 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 5 1.

Læs mere

Engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted (marked 4) Markedsafgrænsning og markedsanalyse

Engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted (marked 4) Markedsafgrænsning og markedsanalyse Engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted (marked 4) Markedsafgrænsning og markedsanalyse Udkast af 27. oktober 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test TDC A/S regulering@tdc.dk 8. oktober 2013 /chkjgi Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test Erhvervsstyrelsen har undersøgt, hvorvidt TDC i løbet af kampagnen

Læs mere

Introduktion til fastnetbredbånd

Introduktion til fastnetbredbånd Introduktion til fastnetbredbånd Oversigt over de meste anvendte begreber Begreb Accessnet Accessforbindelse (-linje) ADSL Aggregeringsnet Arkivtjeneste Backbonenet Bitstream Access Broadcast BSA Central

Læs mere

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) Udkast til markedsafgørelse, [markedsanalyse og markedsafgrænsning]

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) Udkast til markedsafgørelse, [markedsanalyse og markedsafgrænsning] Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) Udkast til markedsafgørelse, [markedsanalyse og markedsafgrænsning] 10. september 2013 MARKEDSAFGØRELSE 1 Forord Det følger

Læs mere

30. Samtrafikforum. Mandag den 24. oktober 2011 kl

30. Samtrafikforum. Mandag den 24. oktober 2011 kl 30. Samtrafikforum Mandag den 24. oktober 2011 kl. 12.30 14.30 Dagsorden: 1. Velkomst 2. Præsentation af markedsanalyserne på de tre bredbåndsmarkeder 3. Drøftelse/spørgsmål 4. Tentativ tidsplan for igangværende

Læs mere

Markedsafgrænsning. Udkast af 26. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1

Markedsafgrænsning. Udkast af 26. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a) Engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter (marked 3b) Engrosmarkedet for netadgang

Læs mere

De nye bilag vedrører produktbeskrivelse (bilag 1f) og priser (bilag 2c) for ethernet BSA G.SHDSL.

De nye bilag vedrører produktbeskrivelse (bilag 1f) og priser (bilag 2c) for ethernet BSA G.SHDSL. Notat G.SHDSL Et marked 5- eller marked 6-produkt? 1 Indledning Den 14. marts 2011 har TDC A/S (TDC) fremsendt nye bilag 1f og bilag 2c til selskabets produkttillæg for ethernet BSA. De nye bilag er således

Læs mere

Telia Danmark regulatory@telia.dk. TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail

Telia Danmark regulatory@telia.dk. TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail Telia Danmark regulatory@telia.dk TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse om mulig diskriminerende adfærd i forbindelse med adgang til TDC's fibernet 1 Indledning Telia Danmark (herefter

Læs mere

Telenor Fremsendes alene via mail. Afgørelse vedrørende TDC s priser ved engrossalg af PSTN- og ISDNabonnementer

Telenor Fremsendes alene via mail. Afgørelse vedrørende TDC s priser ved engrossalg af PSTN- og ISDNabonnementer Telenor regulation@telenor.dk 2. maj 2013 /mobljo Fremsendes alene via mail Afgørelse vedrørende TDC s priser ved engrossalg af PSTN- og ISDNabonnementer Indledning Telenor har i brev af 18. december 2012

Læs mere

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3)

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) xx. xx 2013 FORORD 1 Indholdsfortegnelse SIDE Forord......... 4 1. Markedsafgrænsning...... 5 1.1 Slutbrugermarkedet for fastnettelefoni...

Læs mere

af 16. august 2012 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang 4).

af 16. august 2012 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang 4). Comflex Networks ApS v/ Finn Lindau finn.lindau@comflex.dk 29. september 2014 /CHASTA Fremsendes alene via e-mail Afgørelse vedrørende klage fra Comflex om TDC s administration af forpligtelsen til netadgang

Læs mere

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test TDC A/S regulering@tdc.dk 17. september 2013 /chkjgi Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test Erhvervsstyrelsen har undersøgt, hvorvidt TDC iværksatte en prisklemme

Læs mere

NOTAT. Høringsnotat vedrørende udkast til markedsafgørelse på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1)

NOTAT. Høringsnotat vedrørende udkast til markedsafgørelse på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1) NOTAT 18. december 2013 /memebr-erst Høringsnotat vedrørende udkast til markedsafgørelse på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1) Erhvervsstyrelsen har i perioden den 6. september 2013 til

Læs mere

De indkomne høringssvar har givet anledning til tilføjelser, præciseringer og uddybninger enkelte steder i markedsafgrænsningen og markedsanalysen.

De indkomne høringssvar har givet anledning til tilføjelser, præciseringer og uddybninger enkelte steder i markedsafgrænsningen og markedsanalysen. NOTAT Høringsnotat vedrørende udkast til markedsafgrænsning og markedsanalyse på engrosmarket for bredbåndstilslutninger (marked 5) Den danske Telemyndighed har i perioden den 30. september 2011 til den

Læs mere

TDC Netstrategi 2020

TDC Netstrategi 2020 TDC Netstrategi 2020 Briefing Jacob Zentio Larsen Vicedirektør, Teknologi og Planlægning Cable Management Forum, 8. juni 2012 1 TDC netstrategi 2020 All-IP målsætning Ved udgangen af 2020 vil TDC s netværk

Læs mere

TDC A/S Fremsendes alene via mail. Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for Dual Pair Bonding (DPB)

TDC A/S Fremsendes alene via mail. Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for Dual Pair Bonding (DPB) TDC A/S regulering@tdc.dk Dato 9. september 2013 /Jonas Østrup Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for Dual Pair Bonding (DPB) Indledning TDC er

Læs mere

TDC A/S.

TDC A/S. TDC A/S 17. januar 2012 regulering@tdc.dk Påbud om offentliggørelse af månedlige KPI er til standardtilbud for rå kobber og delt rå kobber på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked

Læs mere

Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom. Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone.

Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom. Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone. Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom 5. februar 2013 /mobljo Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone.com Afgørelse om den maksimale pris for terminering

Læs mere

Orientering om markedsundersøgelser. - Marked 3a og 3b

Orientering om markedsundersøgelser. - Marked 3a og 3b Orientering om markedsundersøgelser - Marked 3a og 3b Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a) Engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede

Læs mere

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at: Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionens afgørelse vedrørende sag DK/2014/1665: Revision af LRAIC-modellen for 2015 - fastnet

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionens afgørelse vedrørende sag DK/2014/1665: Revision af LRAIC-modellen for 2015 - fastnet EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.11.2014 C(2014) 9090 final Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Danmark Att.: Betina Hagerup Direktør Fax: (32+45) 3546 6001 11 Kære

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

SuperTel A/S GlobalConnect. Fremsendes alene via mail

SuperTel A/S GlobalConnect. Fremsendes alene via mail SuperTel A/S GlobalConnect Fremsendes alene via mail Afgørelse efter telelovens 65 vedrørende TDC A/S prissætning af mobilaccess til SuperTel A/S frikaldsnumre Indledning SuperTel A/S (herefter SuperTel)

Læs mere

Lovgrundlag I lovbemærkningerne til telelovens 51 f, stk. 5 og 6, er bl.a. anført følgende:

Lovgrundlag I lovbemærkningerne til telelovens 51 f, stk. 5 og 6, er bl.a. anført følgende: TDC A/S Nørregade 21 0900 København C TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade 1 0900 København C Afgørelse om ændring af afgørelse af 2. november 2005 på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 12)

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

Relevante emner i relation til de kommende markedsundersøgelser

Relevante emner i relation til de kommende markedsundersøgelser 19. november 2014 /dajosc /chtoch Sag 2014-7957 Relevante emner i relation til de kommende markedsundersøgelser på bredbåndsmarkederne Indledning Erhvervsstyrelsen gennemfører med regelmæssige mellemrum

Læs mere

Vectoring og VULA. Afrapportering fra Vectoringarbejdsgruppen. UDKAST 10. december Tilføj titel i sidehoved / sidefod 1

Vectoring og VULA. Afrapportering fra Vectoringarbejdsgruppen. UDKAST 10. december Tilføj titel i sidehoved / sidefod 1 Vectoring og VULA Afrapportering fra Vectoringarbejdsgruppen UDKAST 10. december 2012 1 Møder Afholdt : 24/10, 27/11, 10/12 Planlagt : Workshop med erfaringsudveksling dec-jan Møder 16/1, 12/2, 20/3, 8/5

Læs mere

Telelovens 77 - forhåndsbesked om videregivelse af oplysninger om kabler og fordelere i et afgrænset område til brug for Cybercitys netplanlægning,

Telelovens 77 - forhåndsbesked om videregivelse af oplysninger om kabler og fordelere i et afgrænset område til brug for Cybercitys netplanlægning, TDC A/S Nørregade 21 0900 København C Telelovens 77 - forhåndsbesked om videregivelse af oplysninger om kabler og fordelere i et afgrænset område til brug for Cybercitys netplanlægning, jf. telelovens

Læs mere

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015 Engrossalg via TDC s Kabel-tv net Marts 2015 Baggrund Den gældende regulering på marked 5 pålægger TDC at tilbyde, at andre teleselskaber kan aftage bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv net. TDC kan

Læs mere

Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) > Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax:

Læs mere

Markedsafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

Markedsafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Markedsafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) IT- & Telestyrelsen 22. december 2009 Indhold > 1 MARKEDSAFGØRELSE...4 2 KLAGEVEJLEDNING...6 3 INTRODUKTION...7 3.1

Læs mere

Engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter (marked 3b)

Engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter (marked 3b) Engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter (marked 3b) Markedsafgrænsning, markedsanalyse og markedsafgørelse 17. august 2017 AFGØRELSE 1 Afgørelse

Læs mere

Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet

Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet Bilag 2 Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet for (fysisk) netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 5) IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Det er Telias opfattelse, at det er afgørende for konkurrencesituationen i Danmark, at der sikres en reel adgang til TDC s kabel-tv-net.

Det er Telias opfattelse, at det er afgørende for konkurrencesituationen i Danmark, at der sikres en reel adgang til TDC s kabel-tv-net. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S

Læs mere

Vejledning. Vejledning om bekendtgørelse om priskontrolmetoder. 1. Indledning

Vejledning. Vejledning om bekendtgørelse om priskontrolmetoder. 1. Indledning Vejledning Februar 2012 Markedskontoret Vejledning om bekendtgørelse om priskontrolmetoder ERHVERVSSTYRELSEN 1. Indledning Denne vejledning beskriver, hvordan Erhvervsstyrelsen har til hensigt at anvende

Læs mere

Høringsnotat vedr. udkast til markedsanalyse på engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted.

Høringsnotat vedr. udkast til markedsanalyse på engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted. 5. april 2016 /andbec Høringsnotat vedr. udkast til markedsanalyse på engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted. Erhvervsstyrelsen har i perioden 27. oktober 2015 til og med den 16.

Læs mere

65 afgørelse vedr. anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgang til delt rå kobber

65 afgørelse vedr. anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgang til delt rå kobber Cybercity A/S Overgaden Neden Vandet 7 1414 København K 65 afgørelse vedr. anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgang til delt rå kobber Cybercity har ved brev af 10. juni

Læs mere

Dansk Energis bemærkninger til analyse af engrosreguleringen af bredbåndsmarkedet

Dansk Energis bemærkninger til analyse af engrosreguleringen af bredbåndsmarkedet IT- og Telestyrelsen Markedskontoret Sendt pr. e-mail: mk@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig: CHB

Læs mere

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity har i brev af 2. august 2004 anmodet om at træffe afgørelse efter telelovens 65, fordi

Læs mere

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast IT- og Telestyrelsen Att.: Markedskontoret Sendt pr. e-mail til mk@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig:

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2013

Bredbåndskortlægning 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Bredbåndskortlægning 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Høringssvar på markedsafgrænsning og -analyse på bredbånd (marked 4 og 5)

Høringssvar på markedsafgrænsning og -analyse på bredbånd (marked 4 og 5) IT- og Telestyrelsen Markedskontoret Sendt pr. e-mail til mu@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig:

Læs mere

Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling)

Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling) Bilagsoversigt Bilag 1: Tidslinje/historie... 2 Bilag 2: Backbone- og acessnettet... 4 Bilag 3: Investeringer i telesektoren... 5 Bilag 4: Bredbåndsabonnementer... 6 Bilag 5: Udviklingen i internet trafik...

Læs mere

Analyse af engrosreguleringen på bredbåndsmarkedet

Analyse af engrosreguleringen på bredbåndsmarkedet Returadresse: Jura og Regulering, Teglholmsgade 1, 0900 København C, IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Fremsendes pr. e-mail: mk@itst.dk; 25. januar 2011 Fnhni Analyse af engrosreguleringen

Læs mere

Afgørelse vedrørende TDC s opkrævning af oprettelsesgebyrer ved indgåelse af aftaler

Afgørelse vedrørende TDC s opkrævning af oprettelsesgebyrer ved indgåelse af aftaler TDC A/S regulering@tdc.dk 10. oktober 2013 / sunnie, seyadi Fremsendes alene via e-mail Afgørelse vedrørende TDC s opkrævning af oprettelsesgebyrer ved indgåelse af aftaler 1. Indledning Erhvervsstyrelsen

Læs mere

december 2014 høring over notat vedr. relevante emner i relation til bredbåndsmarkederne.

december 2014 høring over notat vedr. relevante emner i relation til bredbåndsmarkederne. 19. februar 2015 Sag 2014-7957 /dajosc Høring over notat vedr. relevante emner i relation til bredbåndsmarkederne ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Nedenfor gennemgås høringssvarene og Erhvervsstyrelsens bemærkninger

Nedenfor gennemgås høringssvarene og Erhvervsstyrelsens bemærkninger 30. november 2016 Høringsnotat for LRAIC-fastnet prisafgørelse for 2017 Erhvervsstyrelsen sendte den 5. september 2016 udkast til LRAICafgørelse for 2017 med tilhørende LRAIC-model i høring. Høringsfristen

Læs mere

Vectoringafgørelsen. Orientering om visse dele af den trufne afgørelse om brug af vectoringteknologien i Danmark. Den 14.

Vectoringafgørelsen. Orientering om visse dele af den trufne afgørelse om brug af vectoringteknologien i Danmark. Den 14. Vectoringafgørelsen Orientering om visse dele af den trufne afgørelse om brug af vectoringteknologien i Danmark Den 14. januar 2014 A: Processen fremadrettet TDC skal senest den 1. april 2014 offentliggøre

Læs mere

Bilag 1c. Infrastruktur & Kapacitet

Bilag 1c. Infrastruktur & Kapacitet Bilag 1c. Infrastruktur & Kapacitet Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 2 2. DEFINITIONER... 2 3. INFRASTRUKTUR - TEKNISK SET UP... 3 3.1 Fremføring af Slutkundens datatrafik... 3 3.2 Transport af trafik...

Læs mere

Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet

Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet AFGØRELSE Sags nr. 2015-1893 26-06-2015 Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet N A L U N A A R A S U A R T A A T E Q A R N E R M I A Q U T S I S U T T E L E S

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kære Betina Hagerup

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kære Betina Hagerup EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles C(2013) Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Danmark Att.: Betina Hagerup Direktør Fax: + 45 3546 6001 Kære Betina Hagerup Vedr.: Kommissionens

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 1 af 15. maj 2014 om konkurrence (konkurrenceloven) fortages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 1 af 15. maj 2014 om konkurrence (konkurrenceloven) fortages følgende ændringer: 10. marts 2017 EM2017/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2017 om ændring af inatsisartutlov nr. 1 af 15. maj 2014 om konkurrence (konkurrenceloven) og ændring af landstingsforordning nr. 17 af

Læs mere

Analyse af netadgangen til TDC s kabel-tv-net

Analyse af netadgangen til TDC s kabel-tv-net Analyse af netadgangen til TDC s kabel-tv-net 19. september 2013 INDLEDNING 1 Indholdsfortegnelse SIDE 1. Indledning... 3 1.1 Reguleringen af TDC s kabel-tv-net... 3 1.2 Analysens indhold... 5 2. Hvorfor

Læs mere

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv

Læs mere

Afgørelse efter telelovens 76, stk. 1 om priser for 2 Mbit/s faste engros kredsløb i TDC s standardtilbud om transmissionsydelser

Afgørelse efter telelovens 76, stk. 1 om priser for 2 Mbit/s faste engros kredsløb i TDC s standardtilbud om transmissionsydelser Telia A/S Holmbladsgade 139 2300 København S Afgørelse efter telelovens 76, stk. 1 om priser for 2 Mbit/s faste engros kredsløb i TDC s standardtilbud om transmissionsydelser Telia Danmark (herefter Telia)

Læs mere

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Brugerundersøgelse april/maj 2011 Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Ville du, ved køb af ny bolig, spørge ejendomsmægleren om hvilken type bredbåndsforbindelse

Læs mere

Afgørelse efter telelovens 52 vedrørende TDC A/S opkrævning af gebyr ved etablering af manglende kobling på ledningsvej BSA uden samproduktion

Afgørelse efter telelovens 52 vedrørende TDC A/S opkrævning af gebyr ved etablering af manglende kobling på ledningsvej BSA uden samproduktion Telia Danmark regulatory@telia.dk TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse efter telelovens 52 vedrørende TDC A/S opkrævning af gebyr ved etablering af manglende kobling på ledningsvej

Læs mere

IT- og Telestyrelsens notat af 4. december 2009 om høring over udkast til afgørelse på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

IT- og Telestyrelsens notat af 4. december 2009 om høring over udkast til afgørelse på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Notat s notat af 4. december 2009 om høring over udkast til afgørelse på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) 1 Indledning iværksatte den 23. december 2008 en høring af branchen over udkast

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Afgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på

Afgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via e-mail Afgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på fastnetområdet

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Vedr. høring over metodepapir til brug for revision af prisklemmetilsyn samt udkast til dataanmodning

Vedr. høring over metodepapir til brug for revision af prisklemmetilsyn samt udkast til dataanmodning Erhvervsstyrelsen Markedskontoret Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: postmar@erst.dk Vedr. høring over metodepapir til brug for revision af prisklemmetilsyn samt udkast til dataanmodning Telenor

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Engrosmarkedet for fastnetoriginering. Udkast til markedsafgrænsning og markedsanalyse

Engrosmarkedet for fastnetoriginering. Udkast til markedsafgrænsning og markedsanalyse Engrosmarkedet for fastnetoriginering (marked 2) Udkast til markedsafgrænsning og markedsanalyse xx. xx 2013 FORORD 1 Indholdsfortegnelse SIDE Forord......... 4 1. Markedsafgrænsning...... 5 1.1 Slutbrugermarkedet

Læs mere

Telia Danmark Frederik.Siegumfeldt@teliasonera.com. TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail

Telia Danmark Frederik.Siegumfeldt@teliasonera.com. TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail Telia Danmark Frederik.Siegumfeldt@teliasonera.com TDC A/S regulering@tdc.dk 9. maj 2014 /andlon Fremsendes alene via e-mail Afgørelse af Telias klage vedrørende udveksling af oplysninger internt i TDC

Læs mere

Giganet næste skridt for kabel

Giganet næste skridt for kabel Giganet næste skridt for kabel Bredbånd på kabel TV DOCSIS 3.1 GigaNet Hvad gør Stofa? Bredbånd på kabel-tv(og senere digital TV). Juni måned 1996 kom det første bredbånd på kabel-tv. Hastigheden var 512/512kBit/s.

Læs mere

IT- og Telestyrelsens høringsnotat af 15. december 2008 over analyse af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) 1 Indledning

IT- og Telestyrelsens høringsnotat af 15. december 2008 over analyse af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) 1 Indledning Notat s høringsnotat af 15. december 2008 over analyse af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) 1 Indledning iværksatte den 24. juli 2008 en høring af branchen over udkast til analyse om

Læs mere

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester Produkttillæg: Rå fiber til Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester PT_Rå fiber_v_std_220114.docx Side 1 af 6 1 Præambel Dette Produkttillæg indeholder de produktspecifikke vilkår for

Læs mere

Vedr.: Høring over udkast af 30. juni 2016 til afgrænsning, analyse og afgørelse på de to bredbåndsmarkeder

Vedr.: Høring over udkast af 30. juni 2016 til afgrænsning, analyse og afgørelse på de to bredbåndsmarkeder Vedr.: Høring over udkast af 30. juni 2016 til afgrænsning, analyse og afgørelse på de to bredbåndsmarkeder Hiper fremsender hermed selskabets kommentarer til ovennævnte. Hiper A/S Stig Myken, Nicolai

Læs mere

Telia Danmark TDC A/S Fremsendes alene via mail

Telia Danmark TDC A/S Fremsendes alene via mail Telia Danmark regulatory@telia.dk TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse om TDC s opkrævning af transitafgift i forbindelse med aflevering af opkaldstrafik til Fullrates og A+ Telecoms

Læs mere

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester Produkttillæg: Rå fiber til Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester PT_Rå_fiber_v_141016-2141016 Side 1 af 6 1 Præambel Dette Produkttillæg indeholder de produktspecifikke vilkår for

Læs mere

Markedsafgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

Markedsafgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Markedsafgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) - til brug for IT- og Telestyrelsens markedsundersøgelser i henhold til telelovens 84a-d 4. december 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt pr. mail til postmar@erst.dk. 15. november 2013

Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt pr. mail til postmar@erst.dk. 15. november 2013 Returadresse: HR & Stakeholder Relations, Teglholmsgade 3, 0900 København C, Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt pr. mail til postmar@erst.dk 15. november 2013 Høringssvar vedr.

Læs mere

Revision af konkurrencemarginmodellen og prisklemmeforpligtelsen

Revision af konkurrencemarginmodellen og prisklemmeforpligtelsen 13. september 2013 /chkjgi Revision af konkurrencemarginmodellen og prisklemmeforpligtelsen Erhvervsstyrelsen påbegynder i løbet af 2014 analyserne på engrosmarkederne for henholdsvis fysisk netværksinfrastrukturadgang

Læs mere

Dokumentation af konkurrencemarginmodellen

Dokumentation af konkurrencemarginmodellen 20. marts 2015 Sag Dokumentation af konkurrencemarginmodellen 1. Formål Konkurrencemarginmodellen giver mulighed for at beregne marginen for et fiktivt selskab, som tilbyder detailprodukter landsdækkende

Læs mere

Den nærværende dokumentation beskriver opbygningen af prisklemmeværktøjet samt en beskrivelse af data anvendt til beregningerne.

Den nærværende dokumentation beskriver opbygningen af prisklemmeværktøjet samt en beskrivelse af data anvendt til beregningerne. Dokumentation af prisklemmeværktøj Erhvervsstyrelsen har i nærværende udkast til markedsafgørelsen for marked 3a og 3b pålagt TDC en forpligtelse om ikke at iværksætte pris-klemmer, herefter prisklemmeforpligtelsen.

Læs mere

Delafgørelse over for TDC vedrørende netadgangen til TDC s kabeltv-net på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

Delafgørelse over for TDC vedrørende netadgangen til TDC s kabeltv-net på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Delafgørelse over for TDC vedrørende netadgangen til TDC s kabeltv-net på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) UDKAST af 27. maj 2014 INTRODUKTION 1 Afgørelse I medfør af 40, stk. 1 og

Læs mere

Pair Bonding 27/ Ver 4.0

Pair Bonding 27/ Ver 4.0 1 Pair Bonding 27/9-2016 Ver 4.0 Pair Bonding baggrund for TDCs implementering af Pair Bonding. Baggrund: Pair Bonding er en effektiv måde at udvide dækningen med bredbånd, især til Slutbrugere, der ikke

Læs mere

Modellering af Pair Bonding i LRAICmodel

Modellering af Pair Bonding i LRAICmodel Modellering af Pair Bonding i LRAICmodel Præsentation i Samtrafikforum 26. februar 2013 1 Behovet for Pair Bonding TDC s brug af kobberpar til produktion af xdsl sætter en række begrænsninger i båndbredden

Læs mere

I medfør af telelovens 72, stk. 1, jf. 73, stk. 1, træffer IT- og Telestyrelsen herefter følgende afgørelse:

I medfør af telelovens 72, stk. 1, jf. 73, stk. 1, træffer IT- og Telestyrelsen herefter følgende afgørelse: Afgørelse vedrørende Hi3G s standardtilbud af 19. juni 2008 på engrosmarkedet for terminering i Hi3G Denmark ApS s mobilnet (marked 16) 2. september 2009 Indledning Den 4. april 2008 traf afgørelse over

Læs mere

TDC A/S Fremsendes alene via mail

TDC A/S Fremsendes alene via mail TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse vedrørende standardservice i TDC s standardtilbud om rå kobber/delt rå kobber (marked 4) og Ethernet BSA (marked 5) 1 Indledning TDC A/S (herefter

Læs mere

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4)

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Ændring af marked 4- afgørelsen med henblik på at muliggøre anvendelse af vectoringteknologien på centraler

Læs mere

Pair Bonding 25/6-2015 Ver 2.0

Pair Bonding 25/6-2015 Ver 2.0 1 Pair Bonding 25/6-2015 Ver 2.0 Pair Bonding baggrund for TDCs implementering af Pair Bonding. Baggrund: Pair Bonding er en effektiv måde at udvide dækningen med bredbånd, især til Slutbrugere, der ikke

Læs mere

TDC A/S Juridisk Afdeling Nørregade København C. TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade København C

TDC A/S Juridisk Afdeling Nørregade København C. TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade København C TDC A/S Juridisk Afdeling Nørregade 21 0900 København C TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade 1 0900 København C Afgørelse om fastsættelse af pris for samtrafikproduktet "gensalg af tjenester m.v. på fastnetområdet"

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt til e-mail: postmar@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S

Læs mere

Abonnementsvilkår for YouSee Tv: YouSee Tv via kabel-tv-stik: Grundpakke Mellempakke Fuldpakke (private husstande med individuel aftale)

Abonnementsvilkår for YouSee Tv: YouSee Tv via kabel-tv-stik: Grundpakke Mellempakke Fuldpakke (private husstande med individuel aftale) Abonnementsvilkår for YouSee Tv: YouSee Tv via kabel-tv-stik: Grundpakke Mellempakke Fuldpakke (private husstande med individuel aftale) YouSee kodet Tv via kabel-tv-stik YouSee Tv via telefonstik eller

Læs mere

NOTAT. 1. Afgrænsning af produktmarkedet. 1.1. Geografisk markedsafgrænsning

NOTAT. 1. Afgrænsning af produktmarkedet. 1.1. Geografisk markedsafgrænsning NOTAT Høringsnotat vedrørende udkast til markedsafgrænsning og markedsanalyse på engrosmarket for fysisk netværkinsfrastrukturadgang (marked 4) Den danske Telemyndighed har i perioden den 30. september

Læs mere

Afgørelse efter telelovens 65 om pålæggelse af begrænsninger på 392 teknikhuse

Afgørelse efter telelovens 65 om pålæggelse af begrænsninger på 392 teknikhuse TDC A/S regulering@tdc.dk Cybercity A/S regulation@sonofon.dk Fremsendes alene via e-mail Afgørelse efter telelovens 65 om pålæggelse af begrænsninger på 392 teknikhuse Cybercity har ved brev af 8. maj

Læs mere

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012 Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Ville du, ved valg af ny bolig, spørge ejendomsmægleren

Læs mere

Afgørelse på engrosmarkedet for opkaldsterminering i Altibox Danmark A/S' offentlige telefonnet på et fast sted (marked 1)

Afgørelse på engrosmarkedet for opkaldsterminering i Altibox Danmark A/S' offentlige telefonnet på et fast sted (marked 1) Afgørelse på engrosmarkedet for opkaldsterminering i Altibox Danmark A/S' offentlige telefonnet på et fast sted (marked 1) Markedsafgrænsning, markedsanalyse og markedsafgørelse 2. juni 2017 AFGØRELSE

Læs mere