Bredbåndskortlægning 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bredbåndskortlægning 2013"

Transkript

1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Bredbåndskortlægning 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN:

2 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 5 Tilgængelighed af downloadkapacitet 7 Tilgængelighed af uploadkapacitet 13 Tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur 18 Bredbåndsabonnementer 22 Udvikling i priser på bredbåndsmarkedet 30 Danmark i international sammenhæng 32 Metode og datagrundlag 34 Bilag 38 2

3 Forord Adgang til en velfungerende bredbåndsforbindelse er fundamentet for vækst og beskæftigelse. Det er en forudsætning, at alle husstande og virksomheder har mulighed for at få adgang til tidssvarende internethastigheder, hvis det fulde udbytte ved digitaliseringen skal indfries. Det gælder fx i forhold til at kunne anvende offentlige og nye digitale tjenester. Adgang til en god digital infrastruktur er ifølge virksomhederne den vigtigste rammebetingelse for yderligere digitalisering. Regeringen arbejder efter en målsætning om, at alle husstande og virksomheder skal have adgang til bredbånd med hastigheder på mindst 100 Mbit/s download og mindst 30 Mbit/s upload i Regeringen præsenterede i marts 2013 udspillet Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark med 22 initiativer til at fremme bredbånds- og mobildækningen i hele landet, ikke mindst i de områder af Danmark, hvor adgangen til bredbånd ikke er tilstrækkelig. Udspillet indeholdte blandt andet et initiativ om en forbedret bredbåndskortlægning. Bredbåndskortlægningen har hidtil været opgjort på postnummerniveau, og det har ikke været muligt at få et mere detaljeret billede af den lokale dækning. Erhvervsstyrelsen har derfor i 2013 gennemført et pilotprojekt med det formål at vurdere mulighederne for at forbedre bredbåndskortlægningen. Derfor arbejdes der på at implementere en interaktiv bredbåndskortlægning i 2014, der vil give et langt mere detaljeret billede af dækningen med det formål at skabe yderligere gennemsigtighed i forhold til bredbåndsdækningen og give virksomhederne, forbrugerne og offentlige myndigheder et detaljeret billede af bredbåndsdækningen på lokalt niveau. Det er endvidere planen, at den interaktive kortlægning, vil omfatte dækningen med mobilt bredbånd og mobil tale. Beregning af bredbåndsdækning indebærer risiko for over- eller underestimering af dækningen. Dette års beregningsmetode er justeret i forhold til tidligere. Det skyldes, at den hidtidige beregningsmetode er baseret på, at teknologier ofte i et vist omfang supplerer hinanden i et givent postnummer. Et gennemført pilotprojekt om en ny metode til bredbåndskortlægningen har imidlertid vist, at teknologierne overlapper hinanden i et lidt større omfang end hidtil antaget. De historiske tal er på den baggrund blevet justeret, således at udviklingen for kan sammenlignes med tallene for For en uddybende beskrivelse af beregningsgrundlaget, henvises til kapitlet Metode og datagrundlag. 3

4 Det skal understreges, at kortlægningen estimerer, hvilke hastigheder infrastrukturen understøtter, men ikke hvorvidt de pågældende hastigheder konkret udbydes på nuværende tidspunkt. 4

5 Hovedresultater Det estimeres, at der medio 2013 var 70 pct. af husstande og virksomheder i Danmark dækket af en infrastruktur, der muliggjorde en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s. Det er en fremgang fra sidste års 60 pct. Stigningen skyldes især en opgradering af det eksisterende kabel-tv-net. Opgradering af kabel-tv-nettet ses især på de høje uploadhastigheder, hvor 58 pct. af husstande og virksomheder medio 2013 kunne få en uploadhastighed på 30 Mbit/s mod 36 pct. året før. Dækningen på 30 Mbit/s download estimeres til at være steget med cirka 2 procentpoint fra 2012 til Det estimeres, at mindre end husstande og virksomheder ikke kan få en dækning på 2 Mbit/s download, mens mindre end husstande og virksomheder ikke har adgang til 2 Mbit/s upload. Hovedtallene er samlet i nedenstående tabel. HOVEDTAL Mbit/s download Mbit/s download Mbit/s download Mbit/s download Mbit/s download 99,7 99,9 99,9 99,9 100 Mbit/s upload Mbit/s upload Mbit/s upload Mbit/s upload Mbit/s upload HOVEDRESULTATER 5

6 METODE Dette års beregningsmetode er justeret. Det skyldes, at den hidtidige beregningsmetode er baseret på at teknologier ofte i et vist omfang supplerer hinanden i et givent postnummer. Et gennemført pilotprojekt om en ny metode til bredbåndskortlægningen har imidlertid vist, at teknologierne overlapper hinanden i et lidt større omfang end antaget. Metoden er justeret således at dækningen for 2 Mbit/s, 10 Mbit/s og 30 Mbit/s download baseres på de to mest udbredte teknologier i de enkelte postnumre, mens 50 Mbit/s og 100 Mbit/s download er baseret på den mest udbredte teknologi i de enkelte postnumre. Dækningen for 2 Mbit/s og 10 Mbit/s upload er baseret på de to mest udbredte teknologier, mens dækningen for 30 Mbit/s, 50 Mbit/s og 100 Mbit/s upload baseres på den mest udbredte teknologi i de enkelte postnumre. Endvidere indgår mobilt bredbånd i dækningsberegninger for 2 og 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload, således at kortlægningen i størst muligt opfang afspejler de hastigheder, der kan fås. Metodikken er indført i 2013 og er i øvrigt korrigeret tilbage i tid. HOVEDRESULTATER 6

7 Tilgængelighed af downloadkapacitet Dette kapitel gennemgår tilgængeligheden af bredbånd med beregnede hastigheder på mindst 100, 50, 30, 10 og 2 Mbit/s. TILGÆNGELIGHED AF DOWNLOADKAPACITET Download er den hastighed, hvormed brugere kan hente data fra internettet. Download er bl.a. relevant, når husstande og virksomheder skal hente mails eller loade film og musik. Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og virksomheder, der, eventuelt med en beskeden graveindsats, har mulighed for at få adgang til en bredbåndsinfrastruktur, der kan levere en given bredbåndskapacitet. Tilgængelighed af 100 Mbit/s download Figur 1 Tilgængelighed af 100 Mbit/s download opgjort på postnumre TILGÆNGELIGHED AF DOWNLOADKAPACITET 7

8 Det estimeres, at der medio 2013 var omkring 70 pct. af alle danske husstande og virksomheder, som kunne få adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på mindst 100 Mbit/s. Det er en fremgang på 10 procentpoint i forhold til året før. Fremgangen skyldes hovedsageligt opgradering af det eksisterende kabel-tv-net til DOCSIS 3 standarden, jf. boksen på side 17, som giver mulighed for at opnå en downkapacitet på over 100 Mbit/s. Opgraderingen af kabel-tv-nettet begyndte i 2011, og med de seneste opgraderinger er godt tre fjerdedele af kabel-tv-nettet nu opgraderet til at kunne levere 100 Mbit/s download. Der er fortsat kun en beskeden andel af de solgte bredbåndsabonnementerne i Danmark, som har en markedsført hastighed på 100 Mbit/s eller derover. Der er således et betydeligt uudnyttet potentiale i den danske bredbåndsinfrastruktur. Der er meget stor forskel på, hvor i landet det var muligt at få en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s. I store dele af Sydjylland og Midtjylland har over 80 pct. af alle husstande og virksomheder mulighed for at få adgang til 100 Mbit/s forbindelser. Omvendt var det på Nordfyn, området øst for Randers, syd for Køge og Bornholm og på en række mindre øer medio 2013 kun i meget begrænset omfang muligt at få en 100 Mbit/s forbindelse, jf. figur 1. Tilgængelighed af 50 Mbit/s download Knap 72 pct. af alle husstande og virksomheder kunne medio 2013 få adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downloadkapacitet på 50 Mbit/s eller mere. Dette er en fremgang på 2 procentpoint fra sidste års dækningsgrad på 70 pct. TILGÆNGELIGHED AF DOWNLOADKAPACITET 8

9 Figur 2 Tilgængelighed af 50 Mbit/s download opgjort på postnumre Det er kun fibernet og nogle kabel-tv-net, der på nuværende tidspunkt kan levere forbindelser på 50 Mbit/s. Tilgængeligheden af 50 Mbit/s er bedst i dele af Syd-, Midt- og Østjylland samt på dele af Sjælland. København, Århus, Aalborg og Esbjerg hører også til nogle af de bedst forsynede områder i landet. De dårligst dækkede områder findes blandt andet på Bornholm og på mindre øer som Samsø og Anholt. Også på Lolland og Langeland, samt enkelte steder i Jylland og syd for Køge er dækningen dårligere end landsgennemsnittet. Tilgængelighed af 30 Mbit/s download Det estimeres, at omkring 81 pct. af alle husstande og virksomheder medio 2013 kunne få adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downloadkapacitet på 30 Mbit/s eller mere. Året før var tallet 79 pct. 30 Mbit/s download kan leveres via både xdsl, kabel-tv-net, fibernet og faste trådløse forbindelser. TILGÆNGELIGHED AF DOWNLOADKAPACITET 9

10 Figur 3 Tilgængelighed af 30 Mbit/s download opgjort på postnumre Ligesom med 50 Mbit/s findes de dårligst dækkede områder blandt andet ved Randers, på mindre øer som Samsø, Sejerø og Anholt, samt på dele af Lolland og Langeland. Også på Bornholm er der flere steder med lav tilgængelighed af 30 Mbit/s forbindelser. Der er store lokale forskelle på tilgængeligheden af 30 Mbit/s forbindelser. De bedst dækkede områder findes i Syd- og Midtjylland samt på Østfyn, Nordsjælland og Falster. Tilgængelighed af 10 Mbit/s download Det var medio 2013 muligt for omkring 96 pct. af alle husstande og virksomheder at få en bredbåndsforbindelse med en beregnet downloadkapacitet på 10 Mbit/s. Der er tale om en næsten uændret dækningsgrad i forhold til Det svarer til, at der var mindre end husstande og virksomheder, der ikke havde mulighed for at få en sådan forbindelse. 10 Mbit/s download kan leveres via både xdsl, kabel-tv-net, fibernet og visse trådløse og mobile teknologier. TILGÆNGELIGHED AF DOWNLOADKAPACITET 10

11 Figur 4 Tilgængelighed af 10 Mbit/s download opgjort på postnumre Af figur 4 fremgår det, at 520 postnumre har en dækningsgrad på mere end 80 pct. Der er ét postnummer med en dækningsgrad mellem 1 og 20 pct. Dette er Vesterborg ved Kalundborg, som har en dækning på 6 pct. Tilgængelighed af 2 Mbit/s download En forbindelse med en beregnet hastighed på mindst 2 Mbit/s var medio 2013 tilgængelig for omkring 99,9 pct. af befolkningen. Dette svarer til, at der var mindre end husstande og virksomheder, der ikke havde mulighed for at kunne få en sådan forbindelse. 2 Mbit/s download kan leveres via både xdsl, kabel-tv-net, fibernet og visse trådløse og mobile teknologier. TILGÆNGELIGHED AF DOWNLOADKAPACITET 11

12 Figur 5 Tilgængelighed af 2 Mbit/s download opgjort på postnumre Næsten alle husstande og virksomheder medio 2013 havde mulighed for at få adgang til en 2 Mbit/s forbindelse. På Sejerø kan 96 pct. af alle husstande og virksomheder få adgang til 2 Mbit/s. TILGÆNGELIGHED AF DOWNLOADKAPACITET 12

13 Tilgængelighed af uploadkapacitet Samtlige kort i dette kapitel bygger på beregnede hastigheder i lighed med kortene for downloadkapacitet. TILGÆNGELIGHED AF UPLOADKAPACITET Upload er den hastighed, hvormed brugere kan sende data til andre brugere eller til servere på internettet. Uploadkapacitet er af betydning, når brugere skal sende mail, uploade billeder og film, deltage i videokonferencer mv. Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og virksomheder, der, eventuelt med en beskeden graveindsats, har mulighed for at få adgang til en bredbåndsinfrastruktur, der kan levere en given bredbåndskapacitet. Tilgængelighed af 100 Mbit/s upload Figur 6 Tilgængelighed af 100 Mbit/s upload opgjort på postnumre TILGÆNGELIGHED AF UPLOADKAPACITET 13

14 Den samlede beregnede dækning af 100 Mbit/s upload var medio 2013 på 55 pct., hvilket er en stigning på 25 procentpoint i forhold til Det er muligt at levere 100 Mbit/s upload gennem fibernettet og gennem kabel-tvnettet. Opgraderingen af kabel-tv-nettet har således medført mulighed for at opnå højere hastigheder. Dækningen med 100 Mbit/s upload er klart bedst i det sydlige Jylland. Der er større områder med meget begrænset dækning af 100 Mbit/s uploadkapacitet, hvilket især gælder Fyn, området omkring Randers, Nord- og Østsjælland, samt en række mindre øer. Tilgængelighed af 50 Mbit/s upload Bredbåndsforbindelser med mindst 50 Mbit/s upload var medio 2013 tilgængelig for knap 58 pct. af alle husstande og virksomheder, hvilket er en stigning på 22 procentpoint i forhold til dækningen i Figur 7 Tilgængelighed af 50 Mbit/s upload opgjort på postnumre Dækningen af 50 Mbit/s uploadforbindelser er ikke helt identisk med dækningen af 100 Mbit/s uploadforbindelser (jf. figur 6). Dette skyldes, at det ikke er hele kabel-tv-nettet der er opgraderet til at levere høje hastigheder. TILGÆNGELIGHED AF UPLOADKAPACITET 14

15 Tilgængelighed af 30 Mbit/s upload Medio 2013 kunne 58 pct. af husstande og virksomheder få 30 Mbit/s upload. Dette er en stigning i forhold til året før, hvor dækningen var 36 pct. 30 Mbit/s upload kan leveres på fibernet samt på opgraderede kabel-tv-net og via faste trådløse forbindelser. I 2012 var dækningen på 30 Mbit/s upload via kabeltv-nettet godt 0 pct. mens den i 2013 er steget til godt 40 pct. Figur 8 Tilgængelighed af 30 Mbit/s upload opgjort på postnumre Den geografiske tilgængelighed af 30 Mbit/s upload estimeres til at være stort set den samme som tilgængeligheden af 50 Mbit/s upload. Tilgængelighed af 10 Mbit/s upload I alt havde omkring 81 pct. af samtlige husstande og virksomheder i Danmark mulighed for at få en beregnet uploadkapacitet på 10 Mbit/s medio Dette er en stigning på 6 procentpoint i forhold til sidste år. Stigningen i dækningen af 10 Mbit/s upload skyldes, ligesom blandt andet væksten i udbredelse af 100 Mbit/s download, en opgradering af eksisterende kabel-tv-net. Dækningen med uploadkapaciteten er lavere end den tilsvarende dækning med downloadkapacitet. Det skyldes, at det udover fibernet kun er dele af kabel-tv-net, kobbernettet, og de faste trådløse forbindelser, der kan levere uploadhastigheder på mindst 10 Mbit/s, mens tilsvarende downloadhastigheder kan leveres af samtlige bredbåndsteknologier. TILGÆNGELIGHED AF UPLOADKAPACITET 15

16 Figur 9 Tilgængelighed af 10 Mbit/s upload opgjort på postnumre Figur 9 viser, at der særligt i Syd- og Midtjylland var god dækning med 10 Mbit/s upload medio Årsagen til dette er, at det samtidig er disse områder, der havde den bedste dækning af fibernet, jf. figur 13. Tilgængelighed af 2 Mbit/s upload Omkring 98 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark kunne medio 2013 få en bredbåndsforbindelse med en beregnet uploadkapacitet på 2 Mbit/s. Dækningen på 2 Mbit/s upload er tilnærmelsesvis stabil i forhold til Både xdsl, kabel-tv-net, fibernet og visse trådløse og mobile teknologier kan levere en uploadkapacitet på 2 Mbit/s. TILGÆNGELIGHED AF UPLOADKAPACITET 16

17 Figur 10 Tilgængelighed af 2 Mbit/s upload opgjort på postnumre Figur 10 viser, at særligt store dele af Jylland medio 2013 havde en god dækning med bredbåndsforbindelse med uploadkapaciteter på mindst 2 Mbit/s, mens dækningen var mindre god i områder på Lolland, Langeland samt på Mors og øer som Sejerø og Fejø. TILGÆNGELIGHED AF UPLOADKAPACITET 17

18 Tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur xdsl (kobbernettet) Medio 2013 var xdsl (Digital Subscriber Line) teknologien den mest tilgængelige form for fastnet bredbåndsforbindelse i Danmark. XDSL xdsl (Digital Subscriber Lines) er betegnelsen for en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle kobberbaserede telefonforbindelse til datatransmission. Der er flere forskellige varianter. ADSL (Asymmetric Digital Subscriber Lines) er den mest udbredte variant af xdsl-teknologien. Figur 11 Tilgængelighed af xdsl opgjort på postnumre 98 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark kunne medio 2013 få en xdsl-forbindelse med en beregnet hastighed på mindst 2 Mbit/s. Der er således dækning i alle dele af landet. TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR 18

19 Kabel-tv-net Andelen af husstande og virksomheder med mulighed for bredbånd gennem kabeltv-net er på godt 63 pct. Dette er en lille stigning i forhold til KABEL-TV-NET Kabel-tv-nettet er oprindeligt bygget til at sende tv-signaler. Flere steder tilbydes internetforbindelser via kabel-tv-net ved hjælp af den såkaldte DOCSIS 3 standard, som giver mulighed for at opnå download- og uploadkapacitet på over 100 Mbit/s. Bredbånd over kabel-tv-nettet en delt kapacitet. Det betyder, at hastigheden på forbindelsen er afhængig af antallet af samtidige brugere, hvilket skyldes, at kabel-tv-nettet oprindeligt er konstrueret til at distribuere tv og ikke dataoverførsel. Der er i udbydernes indberetning taget højde for, at bredbånd over kabel-tv-net er en delt kapacitet. Figur 12 Tilgængelighed af kabel-tv-net opgjort på postnumre Ovenstående kort viser, at tilgængeligheden af bredbånd via kabel-tv-net er særlig stor i og omkring de største byer i Danmark. I flere af de store byer er der lige så gode muligheder for bredbånd via kabel-tv-net som gennem kobbernettet. TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR 19

20 Fibernet Fibernettet i Danmark er blevet udbygget kraftigt gennem de seneste år. Således var der medio 2013 knap 43 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark, der havde mulighed for at få adgang til en fiberforbindelse i forhold til knap 41 pct. året før. Fibernet inkluderer i denne sammenhæng også LAN-forbindelser baseret på fiber. I 81 postnumre var det i 2013 ikke muligt at få fiber. Disse postnumre fordeler sig specielt øst for Randers, på Nordfyn, Nord-, Øst- og Sydsjælland, samt på de mindre øer og Bornholm. FIBER OG LAN Fiber: I fiberkabler transmitteres data i form af lyssignaler, hvilket giver en datahastighed, der overstiger de traditionelle kobberforbindelser. Ud over høje hastigheder, som kan være på over 1 Gbit/s, er fiberforbindelser oftest symmetrisk. Det betyder, at downloadkapaciteten svarer til uploadkapaciteten, hvilket er væsensforskelligt fra andre former for bredbånd, hvor uploadkapaciteten oftest er markant lavere end downloadkapaciteten. LAN: Husstande i boligforeninger og kollegier mv. kan via et internt lokalnet (Local Area Network) deles om en fælles internetforbindelse, baseret på fx fiber, faste trådløse forbindelser eller xdsl. Lokalnettet kan være såvel kabelbaseret som trådløst. Den samlede kapacitet i LAN-nettet skal deles mellem de enkelte husstande, der er tilsluttet nettet. Figur 13 Tilgængelighed af fiber opgjort på postnumre Fiber udrulles ikke ensartet i landet, blandt andet fordi en stor del af udrulningen udføres af lokale elselskaber. Dette har medført, at fiber især er udbredt i store dele af Jylland og afgrænsede områder på Fyn og Sjælland. TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR 20

21 Mobilt bredbånd MOBILT BREDBÅND Mobilt bredbånd dækker over flere systemer, heriblandt UMTS/HSPA, CDMA2000 og LTE. Kapaciteten på mobilt bredbånd afhænger af flere faktorer, såsom antallet af samtidige brugere, afstand til masten, om brugeren er i bevægelse, vejrforhold samt om signalet forstyrres af landskab eller bygninger. Den enkelte bruger på LTE vil i praksis opleve en downloadkapacitet på mellem 5-30 Mbit/s. Mens en bruger på UMTS/HSPA og CDMA2000 vil opleve en downloadkapacitet på mellem 5-15 Mbit/s. Figur 14 Tilgængelighed af mobilt bredbånd opgjort på postnumre Det er beregnet, at knap 22 pct. af alle husstande og virksomheder medio 2013 samtidig kunne have adgang til mobilt bredbånd med en beregnet minimumshastighed på 2 Mbit/s 1. En lignende beregning på 2012 datagrundlaget for mobilt bredbånd gav en dækning på knap 17 pct. medio Kapaciteten er således steget kraftigt i mobilnettet. Da mobilt bredbånd er en delt kapacitet, jf. boksen ovenfor, kan flere end 22 pct. af husstande og virksomheder godt være på samtidig, men dette kan resultere i langsommere hastigheder for den enkelte bruger. 1 For bedst at kunne sammenligne den mobile bredbåndsdækning med dækningen af fastnetteknologier, er der udviklet en kapacitetskorrigeret opgørelsesmetode til kortlægningen. TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR 21

22 Bredbåndsabonnementer Dette kapitel gennemgår udviklingen i danske husstande og virksomheders optag af bredbåndsforbindelser. En uddybende opgørelse kan findes i telestatistikken for 1. halvår 2013, som kan findes her erst.dk Det bemærkes, at til forskel fra kapitlerne om tilgængelige hastigheder, der er baseret på beregnede hastigheder, behandler dette kapitel markedsførte hastigheder, jf. Forbrugerombudsmandens retningslinier. Udbredelse UDBREDELSE OG BREDBÅND Udbredelse dækker over det antal husstande og virksomheder, der har købt en bredbåndsforbindelse, der er tilsluttet internettet. Der findes ikke en entydig definition på bredbånd. EU-Kommissionen definerer bredbånd som en forbindelse med en downloadkapacitet på mindst 144 kbit/s, mens OECD har sat grænsen ved 256 kbit/s. Til sammenligning kan smalbånd såsom analogt telefonmodem og ISDN maksimalt opnå en downloadkapacitet på 128 kbit/s. I kapitlet om Bredbåndsabonnementer anvendes EU-Kommissionens bredbåndsdefinition på mindst 144 kbit/s. Pr. 30. juni 2013 var der faste bredbåndsabonnementer 2 i Danmark, hvilket svarer til 40,3 bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere, eller at 78 pct. af alle husstande og virksomheder havde en bredbåndsforbindelse. 2 Faste bredbåndsforbindelser defineres her som forbindelser med mindst 144 kbit/s download kapacitet. BREDBÅNDSABONNEMENTER 22

23 Figur 15 Udbredelse af bredbånd opgjort på postnumre Ovenstående kort viser antallet bredbåndsforbindelser i Danmark fordelt på postnumre medio Heraf fremgår det, at der generelt er en meget ensartet udbredelse af bredbånd i det meste af landet. BREDBÅNDSABONNEMENTER 23

24 100% 80% 60% 40% 20% Figur 16 Udbredelsesgraden i postnumre % Postnumre med udbredelsesgrad på 0-50 % Postnumre med udbredelsesgrad på % Postnumre med udbredelsesgrad på % Postnumre med udbredelsesgrad på % Som det fremgår af figur 16, har der siden 2006 generelt været en positiv udvikling i antallet af postnumre med en udbredelse på mellem 80 og 100 pct., fra ca. 29 pct. i 2012 til knap 34 pct. i Medio 2013 var der 10 postnumre med en udbredelsesgrad på under 50 pct. BREDBÅNDSABONNEMENTER 24

25 Tusinde Øvrige Fiber Kabel xdsl Figur 17 Fastnet bredbåndsabonnementer opgjort på teknologier, H H H H H H H H H H H Figur 17 viser udviklingen i udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser i Danmark de seneste ti år fordelt på teknologier. Heraf fremgår det, at antallet af fiberabonnementer har været stødt stigende, mens antallet af xdsl-abonnementer de seneste par år har været faldende. De seneste to år har væksten i mobile bredbåndsabonnementer været betydeligt større end væksten i de faste forbindelser. I juni 2013 var der knap mobile bredbåndsabonnementer, som udelukkende blev anvendt til datatrafik. Antallet af abonnementer med mobilt bredbånd er vokset med knap 22 pct. fra første halvår 2011 til første halvår 2013, mens faste bredbåndsforbindelser i samme periode er steget med ca. 5 pct. Herudover var der medio mobile bredbåndsabonnementer i form af tillægsabonnementer til et almindeligt mobilabonnement. Dette er en stigning på ca. 14 pct. fra medio Denne type abonnementer er solgt til brug for mobiltelefoner, der kan tilgå internettet, og illustrerer populariteten af mobiltelefonen som adgangsvej til nettet. BREDBÅNDSABONNEMENTER 25

26 Downloadkapacitet De faste bredbåndsabonnementer oplever en fortsat vækst i de markedsførte hastigheder, hvilket fremgår af nedenstående figur. 100% Min. 50 Mbit/s Min. 30 Mbit/s, under 50 Mbit/s Min. 50 Mbit/s Min. 30 Mbit/s, under 50 Mbit/s Min. 50 Mbit/s Min. 30 Mbit/s, under 50 Mbit/s 80% 60% Min. 10 Mbit/s, under 30 Mbit/s Min. 10 Mbit/s, under 30 Mbit/s Min. 10 Mbit/s, under 30 Mbit/s 40% 20% Min. 4 Mbit/s, under 10 Mbit/s Min. 4 Mbit/s, under 10 Mbit/s Min. 4 Mbit/s, under 10 Mbit/s Figur 18 Udvikling i downloadkapacitet 0% Under 4 Mbit/s Under 4 Mbit/s Under 4 Mbit/s 1.H H H For solgte abonnementer var en markedsført hastighed på mindst 10 Mbit/s og under 30 Mbit/s den mest udbredte downloadkapacitet medio Der er fortsat en relativt begrænset andel af bredbåndsabonnementer, der sælges med en markedsført downloadkapacitet på mindst 50 Mbit/s, på trods af at denne andel er steget markant det seneste år. Andelen af abonnementer med markedsførte hastigheder på under 10 Mbit/s er det seneste år faldet markant. Af abonnementerne med en markedsført downloadkapacitet på mindst 10 Mbit/s og under 30 Mbit/s er 63 pct. xdsl abonnementer, 27 pct. er kabel-tv-net abonnementer, 6 pct. er fiberabonnementer og 4 pct. er faste trådløse forbindelser og LAN abonnementer. Omvendt er over 48 pct. af abonnementerne med en kapacitet på over 50 Mbit/s baseret på kabel-tv-net, imens 24 pct. er baseret på fiber og 25 pct. er baseret på LAN, som i høj grad gør brug af fiber. Dette illustrerer, at det er helt andre teknologier, der dominerer de højeste kapaciteter. Udviklingen med stadig højere markedsførte downloadkapaciteter fremgår ligeledes af, udviklingen i mediankapaciteten, der er vist i figur 19. BREDBÅNDSABONNEMENTER 26

27 22,0 20,0 20,4 18,0 16,0 17,3 18,2 14,0 15,7 12,0 12,6 10,0 8,0 6,0 6,4 7,2 8,1 8,8 9,6 4,0 2,0 4,6 3,1 0,5 0,7 0,7 0,8 0,9 1,0 1,3 1,4 1,6 1,8 1,9 1,9 Figur 19 Udvikling i medianen på markedsførte download- og uploadkapaciteter 0,0 2. H H H Downstream 1. H H H H H H Upstream 1.H H H MEDIANHASTIGHED Medianhastigheden er den hastighed, hvor halvdelen af abonnementerne enten har samme eller højere hastighed, og halvdelen enten har samme eller lavere hastighed. Medianen giver på den måde et estimeret billede af den typiske markedsførte hastighed. Den er udregnet på baggrund af det samlede antal bredbåndsabonnementer i Danmark fra andet halvår 2007 til første halvår Mediankapaciteten for download er det seneste år steget med 3,1 Mbit/s, fra 17,3 Mbit/s til 20,4 Mbit/s. Dette svarer til en vækst på knap 20 pct. I samme periode er medianen for uploadkapaciteten ligeledes steget, men med blot 0,1 Mbit/s, hvilket svarer til en vækst på knap 8 pct. Forskellen mellem væksten i download og upload skyldes i høj grad, at de fleste teknologier ikke kan levere symmetriske hastigheder. BREDBÅNDSABONNEMENTER 27

28 Mbit/s ,8 35, ,2 24,2 23, ,4 16, Figur 20 Upload og download medianhastighed fordelt på teknologier 5 0 1,9 1,6 1,9 I alt xdsl Kabelmodem Fiber LAN Downstream Upstream I figur 20 fremgår forskellen mellem medianen på download- og uploadhastighederne, for de forskellige teknologier. Fiber og LAN, hvor sidstnævnte i høj grad er baseret på fiber, er de eneste teknologier, hvor uploadhastigheden er næsten den samme som downloadhastigheden. BREDBÅNDSABONNEMENTER 28

29 Uploadkapacitet Den markedsførte uploadkapacitet på fastnetbredbåndsabonnementer stiger ligeledes, hvilket fremgår af nedenstående figur. 100% 80% Min. 30 Mbit/s Min. 30 Mbit/s Min. 30 Mbit/s Min. 10 Mbit/s, under 30 Mbit/s Min. 10 Mbit/s, under Min. 10 Mbit/s, under 30 Mbit/s 30 Mbit/s 60% Min. 2 Mbit/s, under 10 Mbit/s Min. 2 Mbit/s, under 10 Mbit/s Min. 2 Mbit/s, under 10 Mbit/s 40% Mindst 1 Mbit/s, under 2 Mbit/s Mindst 1 Mbit/s, under 2 Mbit/s Mindst 1 Mbit/s, under 2 Mbit/s 20% Mindst 512 kbit/s, under 1 Mbits Mindst 512 kbit/s, under 1 Mbits Mindst 512 kbit/s, under 1 Mbits Figur 21 Udvikling i uploadkapacitet 0% Under 512 kbit/s Under 512 kbit/s Under 512 kbit/s 1.H H H.2013 Væksten er primært drevet af en stigning i antallet af abonnementer med en markedsført upload kapacitet på mere end 10 Mbit/s. Antallet af abonnementer med en markedsført uploadkapacitet på under 1 Mbit/s udgør nu kun omkring 16 pct. af alle bredbåndsabonnementer. Grunden til de relativt lave markedsførte uploadkapaciteter i forhold til de høje downloadkapaciteter skal findes i hvilke teknologier, der er de mest udbredte. xdsl og kabel-tv-net er i øjeblikket de mest udbredte teknologier, men disse giver kun mulighed for forholdsvis lave uploadkapaciteter med den nuværende fordeling af trafikken. Fiberforbindelser er derimod ofte symmetriske, hvilket giver mulighed for identiske upload- og downloadkapaciteter. At fiberabonnementer ofte er symmetriske ses på de forskellige teknologiers andel af abonnementer med en markedsført uploadkapacitet på mindst 10 Mbit/s. Her udgør fiberabonnementer mere end 65 pct., mens de til sammenligning kun udgør knap 13 pct. af samtlige bredbåndsabonnementer. LAN, som ofte er fiberbaseret, udgør ca. 22 pct. af abonnementerne med en uploadkapacitet på over 10 Mbit/s. BREDBÅNDSABONNEMENTER 29

30 Udvikling i priser på bredbåndsmarkedet Dette kapitel gennemgår udviklingen i priser for udvalgte bredbåndshastigheder. I nedenstående tabeller vises prisudviklingen for det billigste tilbud 3. Prisudvikling på markedsførte hastigheder med et ubegrænset forbrug (flatrate) 4 : PRISUDVIKLING, BILLIGSTE ABONNEMENT 10/1 Mbit/s 20/2 Mbit/s 50 Mbit/s 100 Mbit/s kr. 348 kr kr. 298 kr kr. 249 kr kr. 249 kr. 329 kr. 249 kr kr. 249 kr. 299 kr. 249 kr. På 10/1, 20/2 og 100 Mbit/s er prisen kun fra juli 2012 til juli 2013 kun faldet med inflationen. PRISÆNDRINGER, PCT. 10/1 Mbit/s 20/2 Mbit/s 50 Mbit/s 100 Mbit/s Løbende priser Faste priser Løbende priser ,9 0 Faste priser Udviklingen på bredbåndsområdet er de seneste år blandt andet karakteriseret ved, at der udbydes stadigt større hastigheder. Det sker i praksis ofte ved, at udbyderne opgraderer kundernes forbindelser til uændrede abonnementspriser. Derved udmøntes prisfaldet ikke i en lavere månedlig betaling, men omsættes i stedet til en forbedret tjeneste til samme pris. For de lavere hastigheder - 10 og 20 Mbit/s forbindelserne - er prisen uændret inden for det sidste år. 3 Alle beløb er baseret på priser per 1. juli det pågældende år. En eventuel omkostning til bærelinie er ikke medtaget. 4 For 10 og 20 Mbit/s forbindelserne er det landsdækkende abonnementer, og derved forstås abonnementer, som udbydes til mindst 80 pct. af befolkningen. UDVIKLING I PRISER PÅ BREDBÅNDSMARKEDET 30

31 For bredbånd med højere hastigheder end 20 Mbit/s, flere teknologier og ikke nødvendigvis landsdækkende udbud, kan en markedsført 50 Mbit/s ADSL forbindelse fås til 299 kroner (499 kr. i 2012), en kabelmodem forbindelse ligeledes til 299 kr. (mellem kroner i 2012) og en fiberforbindelse til omkring 399 kroner (også 399 kroner i 2012). For hastigheder på omkring 100 Mbit/s ligger prisen for en kabelmodem forbindelse fortsat på 399 kroner og en fiberforbindelse uændret på omkring 499 kroner. UDVIKLING I PRISER PÅ BREDBÅNDSMARKEDET 31

32 Danmark i international sammenhæng OECD s opgørelse over udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser i medlemslandene fra udgangen af 2012 viser, at Danmark er blandt de OECDlande, der har den højeste udbredelse af faste bredbåndsforbindelser. Schweiz, Holland og Danmark udgør top tre med en bredbåndspenetration på mellem 38,8 og 43,4 faste bredbåndsabonnementer per 100 indbyggere, hvilket er en del højere end OECD-gennemsnittet på 26,3. BREDBÅND Danmark i international sammenhæng er baseret på statistikker fra OECD, og bredbånd er derfor defineret som en markedsført forbindelse på mindst 256 kbit/s download. I OECD s bredbåndspenetration er WiMAX og WiFi ikke inkluderet under faste bredbåndsforbindelser, men derimod som en del af mobile/trådløse bredbåndsforbindelser. Figur 22 Penetrationen af faste bredbåndsforbindelser i OECD, ultimo 2012 Som det fremgår af ovenstående, har Danmark en mindre fiberpenetration end europæiske lande som Sverige, Norge og Estland samt en hel del mindre end asiatiske lande som Sydkorea og Japan. DANMARK I INTERNATIONAL SAMMENHÆNG 32

33 Figur 23 Penetration af mobilt/trådløst bredbånd i OECD, ultimo 2012 I slutningen af 2012 havde Danmark den femte højeste udbredelse af mobilt/trådløst bredbånd i OECD, med 97,2 mobile/trådløse bredbåndsabonnementer per 100 indbyggere. Dette er lavere end blandt andet Finland og Sverige, hvor penetration var omkring 105 ultimo DANMARK I INTERNATIONAL SAMMENHÆNG 33

34 Metode og datagrundlag Datagrundlag Kortlægningen er baseret på data indhentet fra relevante internetudbydere og ejere af bredbåndsinfrastruktur medio Selvom der løbende er fokus på nye selskaber, kan der forekomme selskaber, der ikke er inkluderet i dataindsamlingen. Detaljeringsgrad Bredbåndskortlægningen har siden 2006 fremstillet udbredelsen af bredbånd på postnummerniveau. Postnumre består ofte både af områder med tæt bebyggelse og områder med mindre tæt bebyggelse for eksempel en by og dens opland. Den dækningsgrad, der er vist på kortene, er et estimat for den samlede dækning for hele postnummeret. Der kan imidlertid være stor forskel på dækningen i forskellige dele af postnummeret. Beregnede hastigheder Samtlige tilgængelighedskort i bredbåndskortlægningen bygger på netejernes indberetninger af hastigheder, som de forventer infrastrukturen reelt kan understøtte medio Der kan således være accessteknologier, der markedsføres med hastigheder højere end de hastigheder, der gengives i kortene, og omvendt kan der være områder, hvor accessteknologierne ikke markedsførers til deres fulde potentiale. Selvom der tilstræbes størst mulig præcision, er indberetningerne ofte baseret på teoretiske beregninger af accessnettenes kapacitet og kvalitet. Derfor vil de faktiske hastigheder stadig kunne afvige fra de indberettede. For xdsl indberettes andelen af aktive linjer i et postnummer, igennem hvilke en slutbruger kan tilbydes en garanteret båndbredde. For kabel-tv-net, fibernet og LAN-net indberettes mængden af husstande og virksomheder, hvortil der kan leveres en bredbåndsforbindelse med en given hastighed. Denne metode er anvendt for at sikre en teknologineutral indsamlingsmetode, der giver mulighed for bedst muligt at sammenligne teknologierne. METODE OG DATAGRUNDLAG 34

35 Samlet dækning af 100, 50, 30, 10 og 2 Mbit/s Kortlægningen af den samlede tilgængelighed er baseret på en antagelse om, at de respektive bredbåndsteknologier supplerer hinanden i de respektive postnumre. Konkurrerende teknologier som fiber, kabel-tv-net, faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd bliver stadig mere udbredte også der, hvor kobbernettet ikke er tilstrækkeligt udbygget til at understøtte bredbånd med højere hastigheder. Der udarbejdes separate opgørelser for de enkelte teknologier, som derefter kombineres til et samlet dækningskort. Det skal understreges, at den samlede dækning er at betragte som et kvalificeret estimat, hvorfor den anvendte metode kan indebære over- eller underestimering af dækningen i de enkelte postnumre, idet der delvist er tale om teoretiske beregninger. Dette års beregningsmetode er justeret. Det skyldes, at den hidtidige beregningsmetode er baseret på, at teknologier ofte i et vist omfang supplerer hinanden i et givent postnummer. Et gennemført pilotprojekt om en ny metode til bredbåndskortlægningen har imidlertid vist, at teknologierne overlapper hinanden i et lidt større omfang end antaget. Metoden er justeret, således at dækningen for 2 Mbit/s, 10 Mbit/s og 30 Mbit/s download baseres på de to mest udbredte teknologier i de enkelte postnumre, mens 50 Mbit/s og 100 Mbit/s download er baseret på den mest udbredte teknologi i de enkelte postnumre. Dækningen for 2 Mbit/s og 10 Mbit/s upload er baseret på de to mest udbredte teknologier, mens dækningen for 30 Mbit/s, 50 Mbit/s og 100 Mbit/s upload baseres på den mest udbredte teknologi i de enkelte postnumre. Dette vil formentlig resultere i en underestimering af dækningen i de postnumre hvor teknologien ikke overlapper hinanden, men derimod supplerer hinanden. Endvidere indgår mobilt bredbånd i dækningsberegninger for 2 og 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload, således at kortlægningen i størst muligt omfang afspejler de hastigheder, der kan fås. Denne metodik er indført i 2013 og er i øvrigt korrigeret tilbage i tid. Erhvervsstyrelsen har gennemført et pilotprojekt, der har undersøgt mulighederne for at udvikle en mere detaljeret metode til beregning af dækningsgrader. Pilotprojektet er gennemført i 2013, og det er efterfølgende vurderet, at nye, mere detaljerede metoder skal implementeres i bredbåndskortlægningen fremover. På grund af usikkerheden i beregningerne kan det ikke garanteres, at der er postnumre, hvor der er fuld dækning. Der opereres derfor med en kategori af postnumre, hvor mindst 99 pct. af alle husstande og virksomheder har adgang til bredbånd. METODE OG DATAGRUNDLAG 35

36 Tilgængelighed af xdsl Kortet, der viser tilgængeligheden af xdsl, er beregnet på baggrund af TDC's indberetning af, hvor mange af de aktive kobberlinjer i et givent postnummer, der kan forsynes med xdsl-forbindelser med en kapacitet på mindst 2 Mbit/s. TDC oplyser at have etableret mindst én kobberlinje til alle sædvanlige adresser i Danmark eller under forsyningspligten at kunne etablere en sådan linje. Det antages i beregningerne, at kvaliteten af disse linjer svarer til de aktive kobberlinjer. Tilgængelighed af kabel-tv-net Tilgængeligheden af kabel-tv-net er baseret på udbydernes oplysninger om antallet af husstande og virksomheder med kabel-tv-net eller fællesantenneanlæg, der kan levere en bredbåndsforbindelse i de respektive postnumre. I visse tilfælde strækker kabel-tv-anlæg sig over to eller flere postnumre. I sådanne tilfælde er det enkelte anlæg opgjort under anlæggets primære postnummer. Dette søges begrænset ved at kræve mere detaljerede data fra de respektive udbydere. Tilgængelighed af fiber Tilgængeligheden af fiber er beregnet ud fra antallet af tilgængelige fibertilslutninger i et givent postnummer. Tilgængeligheden af fiber er udregnet med udgangspunkt i de allerede etablerede fibernet (FTTH, fiber til erhverv eller LAN-net baseret på fiberforbindelser), samt homes passed : husstande og virksomheder, der vil kunne tilsluttes bredbåndsnettet med en beskeden graveindsats i form af for eksempel etablering af forbindelse fra hus til grundskel eller tilsvarende. Tilgængelighed af mobilt bredbånd Mobilt bredbånd er inkluderet i bredbåndskortlægningen på en sådan måde, at de bliver så sammenlignelige med fastnetforbindelserne som muligt. På denne type forbindelse er arealmæssig dækning ikke et velegnet mål for den oplevede hastighed af bredbåndsforbindelsen. Kapaciteten på mobilt bredbånd afhænger af flere faktorer. Kapaciteten i en mast deles af de samtidige brugere, hvilket betyder, at hastigheden falder, når antallet af brugere stiger. Dertil har afstand til masten, vejrforhold samt om signalet forstyrres af landskab eller bygninger også betydning. Yderligere gælder det, at bevægelse vil have indflydelse på den oplevede hastighed. METODE OG DATAGRUNDLAG 36

37 Beregningen af dækningen med mobilt bredbånd er i 2013-udgaven af bredbåndskortlægningen blevet opdateret, således at mobilt bredbånd kun er medtaget for 2 og 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload. Udbredelse af bredbånd Den samlede udbredelse af bredbånd på postnummerniveau er beregnet ud fra det samlede antal abonnementer på xdsl, kabel-tv-net, fiber, LAN, og faste trådløse forbindelser. Kortet inkluderer ikke mobilt bredbånd, da Erhvervsstyrelsen ikke indsamler oplysninger på postnummerniveau for solgte mobile bredbåndsabonnementer. Dette skyldes, at mobile bredbåndsbrugere ofte netop er mobile, og således ikke begrænser deres anvendelse til en bestemt fysisk placering. METODE OG DATAGRUNDLAG 37

38 Bilag Dækningsgrader baseret på beregningsmetode anvendt i årene , hvor samtlige teknologier supplerer hinanden: HOVEDTAL Mbit/s download Mbit/s download Mbit/s download Mbit/s download Mbit/s download 99 99,9 99,9 99,9 100 Mbit/s upload Mbit/s upload Mbit/s upload Mbit/s upload Mbit/s upload BILAG 38

Bredbåndskortlægning 2011

Bredbåndskortlægning 2011 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2012

Bredbåndskortlægning 2012 Bredbåndskortlægning 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 IT- og Telestyrelsen November 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Bredbåndsdækningen i Danmark 2016

Bredbåndsdækningen i Danmark 2016 Bredbåndsdækningen i Danmark 2016 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 1903-3761 ISBN: 978-87-93180-30-7 Maj 2017 Indholdsfortegnelse SIDE Indledning 3 Resultater 5

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2013

Telestatistik Andet halvår 2013 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt. Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt. Bredbåndsdækningen i Danmark 2015 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt Bredbåndsdækningen i Danmark 2015 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 1903-3761 ISBN:

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2012

Telestatistik Første halvår 2012 Telestatistik Første halvår 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og - bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Bredbå nd i Region Nordjyllånd

Bredbå nd i Region Nordjyllånd Bredbå nd i Region Nordjyllånd En opdateret analyse af bredbåndsudbud i regionen Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analysens Hovedkonklusioner...

Læs mere

Bredbåndsdækningen i Danmark 2014

Bredbåndsdækningen i Danmark 2014 Bredbåndsdækningen i Danmark 2014 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Marts 2015 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Bredbåndsdækning

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 IT- og Telestyrelsen Januar 2009 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2017

Telestatistik Første halvår 2017 Telestatistik Første halvår 217 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 18

Læs mere

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Brugerundersøgelse april/maj 2011 Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Ville du, ved køb af ny bolig, spørge ejendomsmægleren om hvilken type bredbåndsforbindelse

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2016

Telestatistik Andet halvår 2016 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 18 Andre

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2010

Telestatistik Første halvår 2010 Telestatistik Første halvår 2010 Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Version af 21. december 2010 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni

Læs mere

Bredbå nd på Långelånd

Bredbå nd på Långelånd Bredbå nd på Långelånd Et notat om den nuværende status på den digitale infrastruktur i Langeland Kommune Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet, Marts 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion...

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 21 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at bruge de ny it-muligheder.

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012 Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Ville du, ved valg af ny bolig, spørge ejendomsmægleren

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 69 Offentligt Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer 1 Agenda 1) TDCs

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2015

Telestatistik Andet halvår 2015 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 16 Andre

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013.

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Bilag 1 Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Markedsføring af bredbåndsforbindelser Indledning: De generelle krav, der

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark. Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen

Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark. Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen Email: motkri@erst.dk Twitter: #LokalBredbånd Indhold Aktuel bredbåndsdækning Udspillet Bedre bredbånd og mobildækning Finansieringskilder

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2016

Telestatistik Første halvår 2016 Telestatistik Første halvår 2016 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 17

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 11 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion It-infrastruktur skal bidrage til fremtidens vidensamfund Kapitlets indhold Stigende udbredelse af bredbånd Faldende priser Fortsat højt investeringsniveau

Læs mere

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012 N o 1/212 UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST Hurtige upstream-hastigheder understøtter brugen af en lang række nye digitale tjenester, og er af afgørende betydning for danske virksomheder og borgeres

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen.

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 196 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER KUN DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ULØ den 16. september 2014 Spørgsmål S stillet efter ønske fra Mette Hjermind

Læs mere

Referat af branchemøde om bredbåndskortlægning den 26. marts 2014

Referat af branchemøde om bredbåndskortlægning den 26. marts 2014 28. april 2014 Team IKT-Infrastruktur /METLYK Referat af branchemøde om bredbåndskortlægning den 26. marts 2014 Tidspunkt: Onsdag den 26. marts 2014 kl. 13.00-14.00 Sted: Erhvervsstyrelsen, Langelinie

Læs mere

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur 8 2.3 Investeringer

Læs mere

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast IT- og Telestyrelsen Att.: Markedskontoret Sendt pr. e-mail til mk@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig:

Læs mere

Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling)

Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling) Bilagsoversigt Bilag 1: Tidslinje/historie... 2 Bilag 2: Backbone- og acessnettet... 4 Bilag 3: Investeringer i telesektoren... 5 Bilag 4: Bredbåndsabonnementer... 6 Bilag 5: Udviklingen i internet trafik...

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

Moderne offentlig sektor og infrastruktur 18

Moderne offentlig sektor og infrastruktur 18 Den offentlige sektor og landets infrastruktur er vigtige rammevilkår. En moderne offentlig sektor, der leverer service og tjenester af høj kvalitet, understøtter virksomhedernes konkurrenceevne. Omstilling

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2011

Telestatistik Andet halvår 2011 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni- og bredbånd 5 Fastnet internet

Læs mere

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland Gennemgang af regeringens udspil»bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark«marts 2013 Baggrundsrapporten er udarbejdet af en kommunal-regional arbejdsgruppe,

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Mobilkortlægning 2012

Mobilkortlægning 2012 Mobilkortlægning 2012 Publikationen kan hentes på: www.erst.dk ISSN: 2245-7291 17. december 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 5 Udendørs taledækning opgjort på postnummerniveau 6 Beregnet

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

God debat på Landsbyernes Dag

God debat på Landsbyernes Dag Landsbyernes Dag Landdistrikternes Fællesråd Nørregade 12 6600 Vejen Tel. +45 76 340 350 Fax +45 76 340 359 mail@landdistrikterne.dk www.landdistrikterne.dk Vejen, den 27. marts 2012 God debat på Landsbyernes

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Version af 7.april 2011

Version af 7.april 2011 Version af 7.april 211 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur

Læs mere

Marts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år.

Marts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år. Marts 2009 Boligudbuddet fortsætter svag stigning i marts Efter et fald i boligudbuddet igennem vintermånederne steg antallet af boliger til salg på internettet i marts for anden måned i træk. Det er fortsat

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940

Læs mere

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet 1 Nemt, enkelt og ligetil Danmarks største leverandør af fibernet Nemt, enkelt og ligetil 2 Mission Vi vil være en ledende aktør i udbygningen af Danmarks digitale infrastruktur og derigennem sikre lokal,

Læs mere

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014 Titel: Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsbehandler: Signe Friis Direktionskonsulent Kort vedr. udbredelse af bredbånd

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven Notat Dok. ansvarlig: TWO Sekretær: ILA Sagsnr.: s2013-718 Doknr: d2013-12809-13.0 06-11-2013 Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven Hermed

Læs mere

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Det digitale samfund 2009 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545

Læs mere

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten

Læs mere

Denne Brancheaftale er åben for enhver bredbåndsudbyder, uanset medlemskab af TI.

Denne Brancheaftale er åben for enhver bredbåndsudbyder, uanset medlemskab af TI. BRANCHEAFTALE OM MARKEDSFØRING AF BREDBÅNDSHASTIGHEDER 1. PRÆAMBEL Følgende brancheaftale er et supplement til Forbrugerombudsmandens retningslinjer for god markedsføringsskik på teleområdet (herefter

Læs mere

Januar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år.

Januar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år. Januar 2009 Boligudbuddet faldt i januar Boligudbuddet faldt med 1.444 boliger hen over måneden. Faldet markerer den 3. måned i træk med lavere boligudbud. 61.177 boliger var til salg på internettet ved

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003 IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning IT- og Telestyrelsen har gennemført en ny kortlægning af hurtige adgangsveje til

Læs mere

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004 Kortlægning af bredbånd i Danmark - Status medio 2004 Oktober 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning... 3 1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning...

Læs mere

August 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

August 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser August 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af august 2017 var der på landsplan 54.849 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 36.261 parcel- og rækkehuse, 6.870 ejerlejligheder

Læs mere

December Antallet af udbudte fritidshuse er steget 18 procent i forhold til december 2006.

December Antallet af udbudte fritidshuse er steget 18 procent i forhold til december 2006. December 2007 Flere boliger til salg I slutningen af december var der 54.308 boliger til salg på internettet fordelt på 31.740 parcel- og rækkehuse, 14.516 ejerlejligheder og 8.052 fritidshuse. Det samlede

Læs mere

September Flere boliger på nettet I september var godt boliger til salg på internettet. Det er flere end i august.

September Flere boliger på nettet I september var godt boliger til salg på internettet. Det er flere end i august. September 2007 Flere boliger på nettet I september var godt 55.000 boliger til salg på internettet. Det er 1.100 flere end i august. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse har ligget nogenlunde stabilt

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Danske tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Oktober

Læs mere

December lavere end i august 2006, hvor udbudsprisen for ejerlejligheder

December lavere end i august 2006, hvor udbudsprisen for ejerlejligheder December 2008 Fortsat stigende boligudbud 62.621 boliger var til salg på internettet ved udgangen af december 2008, hvilket var 15 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig med

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

September 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

September 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser September 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af september 2017 var der på landsplan 54.327 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 36.179 parcel- og rækkehuse, 6.808

Læs mere

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009.

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009. August 2010 Boligudbuddet stadigt større end sidste år 61.767 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af august 2010. Udbuddet fordelte sig med 40.978 parcel- og rækkehuse, 10.061

Læs mere

RKSK. Digital infrastruktur i verdensklasse

RKSK. Digital infrastruktur i verdensklasse RKSK Digital infrastruktur i verdensklasse Digital infrastruktur: En forudsætning for vækst og bosætning Borgere og virksomheders adgang til hurtig bredbånd og mobildækning i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

December 2016 D107617

December 2016 D107617 December 2016 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af december 2016 var der på landsplan 53.432 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 35.613 parcel- og rækkehuse, 6.700 ejerlejligheder

Læs mere

Referat af branchemøde om telestatistik, økonomiske nøgletal og bredbåndskortlægning den 26. november 2013

Referat af branchemøde om telestatistik, økonomiske nøgletal og bredbåndskortlægning den 26. november 2013 20. januar 2014 Team IKT-Infrastruktur /THHAAN Referat af branchemøde om telestatistik, økonomiske nøgletal og bredbåndskortlægning den 26. november 2013 Tidspunkt: Tirsdag den 26. november 2013 kl. 12.30-14.30

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

August Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå på samme niveau som på samme tid sidste. år.

August Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå på samme niveau som på samme tid sidste. år. August 2008 Fortsat stigende boligudbud 64.697 boliger var til salg på internettet ved udgangen af august 2008, hvilket var ca. 20 procent flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig

Læs mere

31. oktober 2011. Bredbånd I Region Nordjylland. Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen. Center for NetværksPlanlægning, AAU

31. oktober 2011. Bredbånd I Region Nordjylland. Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen. Center for NetværksPlanlægning, AAU 31. oktober 2011 Bredbånd I Region Nordjylland Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen Center for NetværksPlanlægning, AAU Bredbånd I Region Nordjylland Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel

Læs mere

Januar 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

Januar 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Januar 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af januar 2017 var der på landsplan 52.346 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 34.944 parcel- og rækkehuse, 6.577 ejerlejligheder

Læs mere

Juli 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

Juli 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Juli 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af juli 2017 var der på landsplan 55.089 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 36.544 parcel- og rækkehuse, 6.519 ejerlejligheder

Læs mere

Etablering af mobildækning

Etablering af mobildækning Slagelse Kommune Att.: Louise Frændemark 21. januar 2015 /RIKROS Etablering af mobildækning I har i jeres mails af 15. december 2014 og 7. januar 2015 stillet en række spørgsmål, der vedrører Slagelse

Læs mere

Juni rækkehuse faldet med 5 dage. Udbudstiden for ejerlejligheder

Juni rækkehuse faldet med 5 dage. Udbudstiden for ejerlejligheder Juni 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af juni 2017 var der på landsplan 55.435 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 36.971 parcel- og rækkehuse, 6.364 ejerlejligheder

Læs mere

November Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

November Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt. November 2014 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af november 2014 var der på landsplan 58.774 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 40.175 parcel- og rækkehuse, 7.017 ejerlejligheder

Læs mere

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006.

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006. August 2007 Fortsat stort boligudbud Der var udbudt 30.235 parcel- og rækkehuse, 15.289 ejerlejligheder og 8.437 fritidshuse til salg på internettet ved udgangen af august. Med i alt 53.961 boliger til

Læs mere

Juni Færre nedtagne boliger Der blev i juni 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 11,3 pct. færre end juni 2010.

Juni Færre nedtagne boliger Der blev i juni 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 11,3 pct. færre end juni 2010. Juni 2011 Større boligudbud 70.968 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af juni 2011. Udbuddet er fordelt på 47.183 parcel- og rækkehuse, 11.295 ejerlejligheder og 12.490 fritidshuse.

Læs mere

Priserne på ejerboliger falder fortsat

Priserne på ejerboliger falder fortsat Pressemeddelelse 23. oktober 2008 Priserne på ejerboliger falder fortsat Den nye opgørelse af ejendomspriser fra Realkreditrådet viser, at priserne på ejerboliger fortsat falder. På landsplan er priserne

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 3.. kvartal 2009 22. oktober 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Stabile priser for parcel- og rækkehuse

Stabile priser for parcel- og rækkehuse Pressemeddelelse 23. april 2008 Stabile priser for parcel- og rækkehuse Priserne for parcel- og rækkehuse ligger stabilt med et mindre fald på 0,4 procent i 1. kvartal 2008 i forhold til samme kvartal

Læs mere