Inspirationshæfte, klasse

Transkript

1 Inspirationshæfte, klasse

2

3 Inspirationshæfte, klasse

4 Indledning Hæftet er et inspirationshæfte lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetskampagnen Aktiv rundt i Danmark Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men også i skolens normale hverdag og undervisning. Målet med kampagnen er, at gøre elever mere fysisk aktive i hverdagen og dermed være behjælpelig til, at hver elev opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal være fysisk aktiv i mindst én time hver dag. Ligeledes er der også i kampagnen fokus på vigtigheden af at give børn sunde spisevaner. Der er lavet 4 inspirationshæfter - et der henvender sig til klassetrin, klassetrin, klassetrin samt et for klassetrin. Hæfterne er bygget op af forskellige kapitler med forskellige forfattere som beskriver forskellige aktiviteter med fokus på at være fysisk aktiv på en sjov og motiverende måde. Hvert inspirationshæfte har et kapitel der omhandler aktiviteter til frikvarteret, 2 kapitler der kobler bevægelse til de boglige fag dansk og matematik, 2 kapitler med aktiviteter til idrætsfaget samt ligeledes et kapitel omhandlende sund mad. For at kvalificere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi valgt, hvor det er muligt, at tage udgangspunkt i fælles mål, hovedsageligt faget idræt, men også fælles mål for dansk og matematik er inddraget. I artiklerne giver vi også bud på, hvordan man kan differentiere i undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Ligeledes er der fokus på, hvordan aktiviteterne kan evalueres samt hvor der evt. kan hentes mere litteratur, tips og interessante internetsider. Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet og mange gode ideer til din undervisning! Venlig hilsen Anders Flaskager Kampagneleder Aktiv rundt i Danmark UC Syd Info om kampagnen: Aktiv rundt i Danmark er en sjov kampagne med fokus på bevægelse og sund mad. Aktiv rundt i Danmark er en konkurrence, hvor det gælder om at være den skole eller klasse, der er mest aktiv i Danmark. Kampagnen er rettet mod alle skoleklasser fra klasse og vil foregå i perioden 22. september til 10. oktober Klasserne er delt op i 4 aldersgrupper: klasse, klasse, klasse samt klasse. I kampagnepakken får hver elev et aktivitetskort, hvor de påfører alle de aktiviteter, de har gennemført - både til og fra skole, i skolen og i fritiden. Én gang om ugen regnes klassens samlede aktivitet sammen og krydses af på det flotte danmarkskort, der følger med kampagnepakken. Målet er at bevæge sig rundt så langt som muligt på danmarkskortet i løbet af de 3 uger, kampagnen varer. Klassens resultat registreres efter hver uge på (i alt 3 gange), hvor man kan følge med på resultatlisten. 4

5 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Info om kampagnen: Det aktive frikvarter...7 Indledning...7 Aktivitetsbeskrivelser...9 Forhindringsrundbold...9 Stikbold med styrkestraf...10 Fjernstyret bil...11 Keglebold...11 Drivbold...12 Tyren i det røde hav pitbull terrier...12 Mur...12 Kryds og bolle...13 Krabbefodbold...14 Evolutionsleg...14 Antonius...15 Kamplege...15 Numsekamp...16 Klappe numser...16 Klappe torsk...16 Klappe hænder...16 Sugekoppen...16 Links til aktiviteter...17 Litteraturliste Danskundervisning med udfordringer til kroppen Både til dansk- og idrætsundervisningen...18 Danskundervisningen bør også kunne udfordre kroppen...18 Forskellige former og miljøer kobler bedre an til tidligere læring og forskellige læringsstile...18 Mere energi giver motivation, glæde og begejstring minutter eller mere med kropslige udfordringer...18 Inspiration til forskellige undervisningsaktiviteter Danskgolf...19 Udfordringsbane i skoven...20 Tre på stribe...21 Kast og gribe - bogstavkrig...23 Afrunding og evaluering...24 Litteratur...24 Internetsider...24 Tak Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Indledning...25 Regnekrig...27 Find din rigtige plads...27 Jeopardy...28 Matematik dart...28 Kroppens mål...29 Opmåling og tegning...31 Matematik og idræt...32 Matematikgolf...32 Min krop og dens præstationer...32 Arbejde og puls...34 Boldspil og statistik...34 Anvendt materiale Bordtennis fra leg til det færdige spil Indledning...36 Fælles mål...37 Baggrundsteori...37 Batfatning...37 Udgangsstilling...37 Opvarmningslege...38 Puste bolde...38 Jægerbold...39 Dypbold...39 Undervisningsdifferentiering...39 Forløb til indlæring af serv...39 Undervisningsdifferentiering...41 Spiløvelser...42 Skæbnekort...42 Ranglisteturnering...42 Kongebord...43 Undervisningsdifferentiering...43 Evaluering...43 Afrunding...44 Relevant litteratur + internetsider Strategiske lege Indledning...45 Kroppen og dens muligheder...45 Idrættens værdier...45 Hent fanen...45 Boldhenter

6 Op på hesten!...47 Stratego...47 Brætlege og computerspil...51 Evaluering...51 Litteratur/internetsider Mad og bevægelse Indledning...52 Variation i kosten er godt...52 Tomme kalorier...52 Idrætsaktive børn...53 Også andre faktorer har indflydelse på madvaner...53 Fælles Mål...53 Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab, uddrag af trinmål efter 6. klassetrin...53 Opgaverne...54 OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE Links til inspiration, baggrundsviden og undervisningsmaterialer:...61 Bilag Bagværk, mel, gryn, cerealier...62 Bilag Morgenmadsprodukter...63 Bilag Registreringsskema til brød- og morgenmadsprodukter:...64 Bilag Dagligt energibehov for årige ved forskellige aktivitetsniveauer (kj/kg/dag):...64 Bilag Energiindhold og forbrug:...65 Bilag Energiforbrug

7 1. Det aktive frikvarter Af Stine Sommer HR sundhedskonsulent i arbejdsmiljø, Odense Kommune. Cand.scient. i idræt og sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Tidligere jobs: Undervisningsassistent i redskabsgymnastik ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, højskolelærer på Køng Idrætshøjskole, idrætsunderviser på Astma-allergi Forbundet, foreningstræner i spring-rytme gymnastik. Indledning Det er en kendsgerning, at børn i dag er væsentligt mindre aktive end for bare 20 år siden. Denne udvikling kan tilskrives, at børn i dag i højere grad end tidligere hurtigt tilbydes alternativer til den fysisk anstrengende leg og transport. Det gælder både transport til og fra skolen, i skolen samt i fritiden. Den bevægelse der tidligere var en naturlig del af hverdagen, har ændret sig til et aktivt valg. Dermed er familie, venner, skolekammerater, pædagoger og lærere med til at præge, i hvilken udstrækning børn og unge har bevægelse som en del af deres hverdag. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal børn være fysisk aktive mindst 60 min. om dagen. Dette er en opgave som folkeskolen kan være med til at løfte, da det er her børn bruger størstedelen af deres tid det er her de socialiseres, danner grundlæggende vaner og udvikler sig personligt. En undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen viser bl.a., at de aktive udendørslege i skolen er afløst af stillesiddende indendørs aktiviteter, at mere end hvert tredje barn ikke synes, at skolegården er et rart sted at være, samt at hvert fjerde barn er ude i skolegården i frikvarteret. 1 Der synes således, at være et behov for at stimulere skolens bevægelseskultur og opsætte rammer for en mere aktiv skolehverdag. Det kan bl.a. gøres ved at lave attraktive skolegårdsmiljøer og inspirere børnene med fysiske aktiviteter, så de stimuleres til at være aktive i frikvarteret. Perspektiverne i at forholde sig til børn og unges motionsvaner hænger naturligvis sammen med mulighederne for at forebygge livsstilssygdomme. Dette perspektiv må dog ikke udelukke, at der er andre mærkbare fordele ved at sætte fokus på bevægelse i skolen, som eksempelvis trivsels- og læringsmæssige gevinster. 2 Motivationen til fællesskabet, til fælles leg og til fælles aktivitet hænger ikke sammen med, om det er sundt. Børn motiveres, fordi det er sjovt en leg eller en konkurrence. Derfor er det vigtigt at fastholde legemomentet, når man arbejder med børn og bevægelse. 3 I dette kapitel gives inspiration til det aktive frikvarter, hvor aktiviteterne er målrettet eleverne fra klassetrin. Aktivitetsvalget et søgt varieret for at imødekomme, at der kan være forskellige interesser og ønsker elever imellem. Det er aktiviteter, som idrætslæreren kan afprøve i idrætstimen, men også aktiviteter som eleverne selv kan igangsætte og lege i frikvarteret. Ydermere er det aktiviteter, som kan indgå i arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling. Arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling må ses som summen af det, der foregår i fagene, i tværfaglige sammenhænge og i skolens liv i øvrigt i frikvarteret, i svømmehallen, på skolebiblioteket, i kantinen og på naturskolen. 4 1 Sundhedsstyrelsen, 2003: I Sundhedsstyrelsen, 2004: 35 2 Pedersen, B. Karlund & Saltin, B., 2005: 27f 3 Koch, B. & Sørensen, K., Undervisningsministeriet, 2003:12 7

8 8

9 Aktivitetsbeskrivelser Forhindringsrundbold Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Fire kegler. Et bat. Naturredskaber eller gymnastikredskaber jf. nedenstående beskrivelse. Antal: 12-? Beskrivelse: Keglerne sættes op i et kvadratisk areal ca. 10 x 10 m (noget mindre kvadrat end i almindelig rundbold). På samme vis som i almindelig rundbold deles eleverne i to hold et indehold, som danner en lang kø, og klar til på skift at slå med battet, og et udehold, som hurtigst muligt skal få bolden tilbage til start. Når en person har slået til bolden, gøres klar til at gennemløb af banen. I stedet for at almindelig løb mellem baserne, er der nu indlagt forhindringer. Mulige forhindringer er: Hoppe på et ben fra hulahopring til hulahopring. Tudsehop over bænk eller træstamme. Balancegang på bænk eller træstamme. Kravle over/under bænkeborde eller liggende fodboldmål. Hvis man ikke har forhindringer, kan der også indlægges forskellige bevægelsesformer mellem baserne: Krabbegang. Baglæns løb. Sidehop. Gadedrengehop. Vejrmøller. Ruller. Start ved første kegle. Der spilles efter samme regler som i almindelig rundbold. Hvis en elev ikke når frem til næste kegle, inden opgiveren har modtaget bolden retur, er bolden død. Bolden er ligeledes død, hvis den gribes af udeholdet før den rør jorden. Når der er tre døde bolde skifter inde- og udehold plads. 9

10 Stikbold med styrkestraf Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/asfalteret område/hal. Antal: 4-? Beskrivelse: Der spilles almindelig stikbold dvs. alle mod alle, hvor det gælder om at skyde hinanden ned med en bold (brug skumbold). Der er to måder man kan dø på. 1) Hvis man bliver ramt direkte af bolden (dvs. uden at den har ramt jorden først). 2) Hvis den bold man skyder bliver grebet af en modspiller. Når man dør skal man lave 5 x styrkestraf. Eksempelvis 5 x mavebøjning, 5 x englehop, 5 x armbøjninger osv. 10

11 Fjernstyret bil Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Evt. bind til øjne. Antal: 6-? Beskrivelse: Der dannes et firkantet areal (ca. 5 x 5 meter) af kegler/sten/ snor. Eleverne er to og to sammen, én af dem tager bind for øjnene. Et par udvælges til at være fangepar. Alle med bind for øjnene går ind i arealet, og dem der kan se står udenfor. Deltagerne, der står udenfor banen, skal med tilråb styre deres makker væk fra fangeren, så denne ikke bliver taget. Bliver en elev fanget byttes roller, så denne bliver fanger. Husk at bytte så alle prøver at være blinde. Alternativt kan aftales, at man går uden for firkanten, når man bliver fanget. Dermed findes en vinderpar. Keglebold Rammer og redskaber: Græsplæne/asfalteret område/hal. Fire kegler, en bold. Antal: 4-? Beskrivelse: Lav to rækker af kegler ca. 4-6 kegler i hver der skal være ca. 30 meters afstand mellem de to keglerækker. Eleverne deler sig op i to hold, som skal forsvare hver deres række af kegler. Der skal holdes min. 1 meters afstand til alle kegler. Eleverne skal nu vælte modstanderholdets kegler ved at skyde dem ned med bolde (håndbolde/skumbolde), der må løbes på hele arealet. Når en kegle væltes må den tages med ned i holdets egen række. Spillet stopper, når et hold har alle erobret alle kegler. 11

12 Drivbold Rammer og redskaber: Græsplæne/asfalteret område/hal. En stor bold (medicinbold/basketbold) Ca. 10 hårde, mindre bolde. Antal: 4-? Beskrivelse: Eleverne deles i to hold, de fordeler sig i hver deres zone ca meter fra hinanden. Midt mellem zonerne placeres en medicinbold/basketbold, som eleverne skal forsøge at skyde ned i modstanderholdets zone. Brug hårde bolde (håndbolde/gymnastikbolde). Eleverne må ikke forlade egen zone, når de skyder efter medicinbolden. Eleverne skal på samme vis forsvare egen zone, og skyde bolden væk, når den nærmer sig. Det hold, der først får medicinbolden ned i modstanderholdets zone, får et point. Det hold, der først når op på fem point, vinder. Tyren i det røde hav Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/asfalteret område/hal. Der kræves ingen redskaber. Antal: 4-? Beskrivelse: Deltagerne danner en rundkreds med håndledsfatning. I midten af kredsen placeres tyren, der skal forsøge at slippe fri, alle andre skal prøve at forhindre dette. Når tyren slipper fri, skal de to deltagere, der ikke kunne holde tyren fange den, og den person der gør dette først, får derefter æren af at være tyr pitbull terrier Rammer og redskaber: Græsplæne/asfalteret område/hal. Der kræves ingen redskaber. Antal: 4-? Beskrivelse: Markér to linjer med keglerne, hvor der er ca. 10 meter imellem keglerne. Området imellem linjerne er pitbullens territorium. De andre to områder er helle. Det gælder for pitbullen om at fange de andre elever, når de løber igennem dens territorium og løfte dem fri fra jorden og råbe pitbull terrier. Den fangede deltager skal forsøge at kæmpe sig fri. Lykkes det ikke, er den fangede også pitbull (fanger). De to pitbull kan nu samarbejde om at fange de andre deltagere. Legen fortsætter indtil alle deltagere er blevet pitbulls. Mur Rammer og redskaber: Væg/mur. En bold. Antal: 4-? Beskrivelse: En elev sparker bolden mod en mur næste elev rækken skal derefter nå at sparke bolden mod muren igen inden bolden når at ligge stille osv. Eksperimenter med bløde, hårde, lave høje spark sådan at den næstfølgende modtager udfordres. Man er ude af legen, hvis bolden ikke rammer muren. Legen stopper, når der kun er én elev tilbage. 12

13 Variation: Spark med modsatte ben. Løb ind og rør muren efter spark. Styrkestraf når man dør. Kryds og bolle Rammer og redskaber: Græsplæne/asfalteret område/hal. Ni kegler. Seks overtrækstrøjer. Evt. to bolde. Antal: 4-? Beskrivelse: Stil 3 x 3 kegler op i et kvadrat, så der er lige langt mellem hver kegle. Eleverne deles op i to hold, og en fra hvert hold udvælges til at løbe først. Første person løber ned og lægger trøjen på en udvalgt kegle, løber tilbage og klapper næste løber i hånden. Anden person løber ned til keglerne og lægger næste trøje, man må selvfølgelig ikke lægge trøjen, hvor der ligger en i forvejen. Tredje person løber ned med den sidste trøje, og nu gælder det om at få tre på stribe, så de tre trøjer ligger på hver deres kegle i en lige linje. Det hold, der først får tre på stribe, får et point. Intensiteten kan øges ved at man laver afstanden til keglerne større, så de hver især løber længere. Der kan også indlægges forskellige forhindringer før man kommer frem til keglerne fx en slalombane eller man kan inddrage en bold, så man skal drible hele vejen. 13

14 Krabbefodbold Rammer og redskaber: Græsplæne/hal. En fodbold/skumbold/basketbold/terapibold. Antal: 8-? Beskrivelse: En bane markeres med kegler, der dannes to store mål, og eleverne deles i to hold. Spillet går ud på at score mål ved modstanderen som i andre boldspil, dog skal man her bevæge sig rundt i krabbegang på alle fire med ryggen ned mod gulvet/græsset. Man må bruge hele kroppen til at skyde til bolden. Eksperimentér evt. med forskellige boldstørrelser ex. skumbold, fodbold eller terapibold. Banen kan justeres i størrelse alt efter, hvor mange deltagere der er, og hvor høj intensiteten skal være. Brug flere bolde for at øge intensiteten. Målene kan gøres større, hvis eleverne har svært ved at ramme. Evolutionsleg Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal/klasselokale. Der kræves ingen redskaber. Antal: 6-? Beskrivelse: Aktiviteten tager udgangspunkt i sten-saks-papir-håndkastene. Eleverne starter alle sammen med at være små æg, der går rundt mellem hinanden, når et æg møder et andet æg, skal de udfordre hinanden ved at slå sten-saks-papir. Den som vinder går nu fra at være æg til at blive kylling. For at en kylling kan vokse sig større, skal denne møde en anden kylling, som den kan udfordre. Efter kylling bliver man til en dinosaur og herefter supermand. Legen stopper altså først, når alle er blevet til dinosaurer. Man udfører følgende bevægelser med tilhørende lyd. Æg: Går rundt i hug og siger gok gok. Kylling: Går rundt med let bøjede knæ og baskende arme, og siger pip pip. Dinosaur: Går rundt 14

15 med armene strakt ud foran kroppen som et kæmpe næb/gab og siger mærkelige lyde (vær selv kreativ). Supermand: Løber rundt med den ene arme i vejret og siger supermand. Husk, at man kun kan udfordre sig egen art! Legen er slut, når der kun er et æg, én kylling og én dinosaur tilbage. En sjov måde at slutte legen på er, at alle supermænd løber en stor cirkel rundt om de tre tabere. Antonius Rammer og redskaber: Omkring en bygning/garage eller en mur, hvor man ikke kan se hinanden på den anden side. En bold. Jo mindre bold jo svære. Antal: 4-? Beskrivelse: Eleverne deler sig i to hold, som placerer sig på hver sin af bygningen/muren. Det ene hold starter med at kaste bolden over bygningen/muren, mens der råbes Antonius. Hvis bolden ikke kommer til syne på den anden side råbes Antonius kommer ikke. Når et hold har grebet bolden fem gange løber hele holdet om på modsatte side og råber stop, idet man ser de andre. Den person, der har bolden, må nu tage tre skridt og en spytklat hen imod den der står nærmest. Eleven går dernæst frem til spytklatten og forsøger, at skyde bolden igennem modstanderens arme (armene holdes udstrakt i vandret med hænderne flettede). Kamplege Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Der kræves ingen redskaber. Antal: 2-? 15

16 Organisering: Nedenstående kamplege kan evt. organiseres således, at eleverne hele tiden møder én ny, de skal dyste imod. Der kan gives 1 point for hver vundet kamp. Den, der først når 10 point, har vundet. Numsekamp Beskrivelse: Eleverne sidder overfor hinanden enten to og to, i en trekant eller firkant. Fødder og hænder må ikke røre gulvet. Det gælder nu om med fødderne, at skubbe til de andres fødder, så de vælter ned på ryggen eller sætter fod eller hånd i gulvet og derved taber. Klappe numser Beskrivelse: Eleverne står overfor hinanden to og to med hinanden i hænderne. Det gælder nu om at klappe sin makker i numsen. Den, der først får 10 klap i numsen, taber. Klappe torsk Beskrivelse: Eleverne står overfor hinanden 2 og 2 med egne håndflader mod hinanden. Elevernes finderspidser skal næsten røre hinanden. Man skiftes nu til at klappe den andens hænder med én hånd. Den anden må kun fører hænderne op eller ned, håndfladerne skal forblive samlet. Man fortsætter til man ikke rammer den andens hånd, hvorefter det er den andens tur. Klappe hænder Beskrivelse: Eleverne ligger håndliggende stilling overfor hinanden to og to. Kun hænder og tæer rør gulvet, og kroppen er strakt. Eleverne skal nu forsøge at klappe den anden over fingrene uden selv at blive ramt. Sugekoppen Beskrivelse: Eleverne er sammen to og to. Den ene ligger udstrakt som en sugekop på maven på gulvet/ jorden og suger sig fast til underlaget med hænder, mave og ben ved at spænde alle muskler. Makkeren skal nu forsøge at løsrive sugekoppen fra gulvet ved at vende personen om. 16

17 Links til aktiviteter Legedatabasen: Legepatruljen: DFIF: Sundidraet: Litteraturliste Koch, B. & Sørensen, K., 2004: Sund mad og fysisk aktivitet i skolen - inspiration til skolebestyrelser, temahæfteserie nr. 10, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. Pedersen, B. Karlund, 2005: Børn og motion. Nordisk Forlag Arnold Busk A/S, Kbh. Pedersen, B. Karlund & Saltin, B., 2005: Børn og unge fysisk aktivitet, fitness og sundhed, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, Kbh. Sundhedsstyrelsen, 2003: Krop skal der til. I: Sundhedsstyrelsen, Koch, B. og Sørensen, K., 2004: Sund mad og fysisk aktivitet i skolen - inspiration til skolebestyrelser, temahæfteserie nr. 10, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. Undervisningsministeriet, 2003: Fælles Mål - Faghæfte 24 Elevernes alsidige personlige udvikling, håndbogserie nr. 11, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. 17

18 2. Danskundervisning med udfordringer til kroppen Af Lynge Kjeldsen Udviklingskonsulent hos idrætsudstyrsfirmaet Tress AS i Skanderborg. Tidligere lektor i bevægelsesfag på UC Lillebælt, pædagoguddannelsen i Jelling, tidligere højskolelærer og næstformand i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Både til dansk- og idrætsundervisningen Artiklen er skrevet med udgangspunkt i at tilføre mere fysisk udfoldelse og idræt til danskundervisningen. Aktiviteterne kan dog sagtens anvendes for aldersgruppen i en idrætsundervisning, hvor der arbejdes med at tilføje yderligere kvalitet ved at udfordre eleverne kognitivt. Danskundervisningen bør også kunne udfordre kroppen Dansk er et bogligt fag, der taler til hovedet, hjernen og intellektet. Den traditionelle danskundervisning kræver sjældent de store kropslige udfoldelser. Når der arbejdes med motivation for de sprogligt svageste i danskfaget, er det værd at benytte sig af den afveksling og den læringsmæssige mulighed, der ligger i at sammenkoble kropslige udfoldelser og kognitive læreprocesser. Det er vigtigt at have redskaber i danskundervisningen, der dels kan være spændende for alle, og dels kan udfordre den enkelte elev ud fra elevens forudsætninger. I den forbindelse er det en fordel, at man kan igangsætte danskaktiviteter for hele klassen i al dens mangfoldighed, men også at man kan tilpasse læringsaktiviteterne og gøre disse spændende og meningsfyldte overfor især den svage gruppe. Her er det nærliggende og overkommeligt at benytte sig af de konkrete aktiviteter artiklen Danskundervisning med udfordringer til kroppen foreslår. Forskellige former og miljøer kobler bedre an til tidligere læring og forskellige læringsstile Forsøg med at tilføje eller variere med kropslige aktiviteter i forbindelse med boglig tilegnelse har givet gode resultater. Det har fx tv-udsendelsen Plan-B vist, og det bekræftes af de erfaringer som læringseksperten og direktør ved Universe Research Lab Hans Henrik Knoop har gjort. Der skal krop på med mere bevægelse og spræl, som både taler til krop og hoved. Derved er chancen for at fx den mere urolige og ukoncentrerede del af drengene kan opnå flere momenter, hvor de er personligt motiverede. De, som med et bredt udtryk kan kaldes de anderledes børn, skal mødes med en anderledes undervisning. Helt konkret vil de efterfølgende undervisningsaktiviteter kunne udfolde sig i rum og miljøer i klassen eller i tilknytning hertil. Der skal måske flyttes et par borde i klasselokalet, materialer skal fremstilles eller findes frem. Der kan meget fint varieres ved at gå i gymnastiksalen, i skolegården, - ja, eller en tur i skoven. Mere energi giver motivation, glæde og begejstring Selvom høj puls og sved på panden efterspørges ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, behøver det ikke at være konditionstræning, der er i højsædet, når det er indlæring af boglige kundskaber, der er hovedmålet. Det er vigtig at variere bevægelsesformerne med børnene, så hele paletten af kropslige og fysiske udfordringer kommer i spil. Det gælder bevægelsesformer, der giver bedre motorik, styrke og bevægelighed eller undervisningsaktiviteter, der giver glæde, begejstring og godt samvær. Det er den tilstedeværende energi og motivation, vi skal øve os på at bruge i indlæringen minutter eller mere med kropslige udfordringer Afvekslingen i danskundervisningens indhold og form med muligheder for individuelle tilpasninger er afgørende for indlæringssuccesen. En sådan didaktisk tænkning kan efterkommes på flere måder, fx ved at tilføje mere krop og fysisk leg i dansktimerne. Det kan gøres ved, at der for alle i en del af undervisningen, fx minutter eller mere 18

19 tilrettelægges aktiviteter, hvor bevægelse indgår. Eller også kan der stilles individuelle opgaver, projektopgaver og gruppevise opgaver, der indeholder såvel kropslige som danskfaglige elementer med fokus på trinmålene. Inspiration til forskellige undervisningsaktiviteter For kreative lærere er en enkel og god måde at få ideer til mere kropslige momenter i dansk-undervisningen, at kombinere trinmålene for begge fag og omsætte disse til konkrete aktiviteter. I en kreativ proces, hvor trinmålene kombineres og omsættes til aktiviteter, ligger et ocean af muligheder for at skabe nye og sjove læringsmåder i danskundervisningen. For øvrigt kan man selvfølgelig på samme måde krydre idrætsundervisningen med boglig indlæring. Her er beskrevet 4 undervisningsaktiviteter med en masse variationsmuligheder, som er sat i forhold til trinmålene for dansk og idræt: Danskgolf. Udfordringsbane i skoven. Tre på stribe. Kast og gribe - bogstavkrig. Danskgolf Beskrivelse af aktiviteten: Der etableres en golfbane på et stort areal udendørs (græsplæne eller andet). På banen opstilles keglerne forskellige steder. Disse simulerer golfhullerne. Ved hvert hul anbringes en danskopgave. Formålet med aktiviteten er, at eleverne individuelt, i par eller små grupper, så hurtigt som muligt og med færrest kast eller spark med en bold skal nå rundt på banen. Eleven/gruppen må først gå videre til næste hul, når opgaven er løst. Eleverne kan starte ved hver sit hul, så der ikke opstår kø ved hullerne. Par og grupper sammensættes så faglige styrker i danskfaget er fordelt. Forskellige muligheder for opgaver ved hullerne kan være: Grammatikopgaver, eksempelvis: Hvor skal kommaet anbringes i følgende sætning.? Staveopgaver, eksempelvis: Find stavefejlene i følgende sætning eller byt rundt. på bogstaverne, så de danner et rigtigt ord/så mange ord som muligt. Kreative opgaver, eksempelvis: Skriv et digt på mindst 20 ord om emnet hjernen og kroppen. Forståelsesopgaver, eksempelvis: Giv et referat på mindst 30 ord af denne historie. Sprogmæssige opgaver, eksempelvis: Definer hvilke ordklasser følgende ord hører til. Opgaver om golf og idræt, eksempelvis: Nedskriv 10 særlige golf-udtryk nedskriv nogle af de særlige golfregler. Materialer: Et antal frisbee eller bolde (om muligt en til hver elev, men et mindre antal kan også fungere). Et antal små kegler med numrene 1-18 eller 1-9 (paddehættekegler). Lamineret papir med forskellige opgaver. Papir, blyant og skriveunderlag til hver elev/gruppe. Variationer og differentiering: Man kan parvis/gruppevis spille en hurtig omgang, hvor der skal indsamles (nedskrives) et ord fra hvert af de 18 huller. Ved hvert hul ligger et papir med 5 ord, som holdet vælger og nedskriver et af. Undervejs noteres ærligt og omhyggeligt antal kast. Når de 18 huller er gennemført laver gruppen en sammenhængende og meningsgivende tekst ud af alle ord i kronologisk hul-rækkefølge, som skal kunne holde til en oplæsningstest. Holdene gives point både for antal kast og for historiens kvaliteter. Trinmål: Dansk efter 6. klassetrin: Bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse. Skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget. Bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster. Idræt efter 7. klassetrin: Anvende tekniske færdigheder i forskellige spil. 19

20 Anvende regler i forskellige spil. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrencer. Handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet. Udfordringsbane i skoven Beskrivelse af aktiviteten: Klassen laver en midlertidig udfordringsbane med 20 poster i en lokal skov og prøver den af på sig selv og andre. Banen er primært bygget op om naturlige installationer, som skoven i sig selv byder på. Udfordringsbanen vil ofte kun stå i kort tid. Tilladelse og kort: Hvis I skal etablere en midlertidig udfordringsbane i en skov, der skal stå en dag, skal I have tilladelse af den, der ejer skoven. Find derfor allerførst ud af hvor I kan etablere jeres bane og lav en aftale med skovejeren om, hvornår I sætter den op, og hvornår I piller den ned igen. For at planlægge klassens udfordringsbane skal I bruge et kort over området. Man kan vælge at lade eleverne tegne kortet selv og det kan være en spændende udfordring. Man kan også vælge at lade dem bruge et almindeligt kort og tegne udfordringsbanen ind på det. Så kan eleverne i samme ombæring lære at læse kort. Hvis I har brug for kort, kan I forsøge at finde et kort over den skov, hvor I vil lave banen. Det skal ned i størrelse 1: eller 1:10.000, for at kortet er detaljeret nok. Måske kan jeres lokale bibliotek hjælpe med at finde kortene. I både private og offentlige skove findes vandretursfoldere med kort over skoven. Find vandretursfoldere her: www. skovognatur.dk/udgivelser/vandretursfoldere/ I alle skove har man kortlagt, hvilke områder der er bevokset med hvilke træarter i hvilken alder osv. Skovkortene kan bruges til løbsplanlægning, men de er næsten for detaljerede til det, I skal bruge dem til. På skov- og Naturstyrelsens arealer kan du købe detaljerede skovkort via netadressen: www. skovognatur.dk/service/kortogdata/skovkort/. Hos private skovejere kan du henvende dig og bede om en kopi af et skovkort. Orienteringsløbere løber orienteringsløb med kompas og kort som vigtigste redskaber. Lokale klubber udarbejder detaljerede kort over områder. Det er muligt at købe kort på - se under Kort & Skov. Udfordringsbane ideudvikling: Gennemgå med eleverne hvad en udfordringsbane er - både de fysiske, mentale og sociale sider. Præsenter ideen for eleverne og begynd med at lave en brainstorm på, hvordan man kan styrke, træne sin krop udfordre sig selv fysisk, psykisk og samarbejdsmæssigt i skoven. Hvilke øvelser kan man lave, der både er hårde og sjove på samme tid og som bruger træerne, stubbene, grøfterne, skovbunden, grene, væltede træer, fældede stammer i vejkanten osv? Hvilke udfordringer kan laves, som kræver samarbejde for at kunne lykkes? Hvornår er det tilpas udfordrende uden at være for farligt eller for risikofyldt? Hvis skoven er tæt på, kan jeres brainstorm udvides til også at foregå på en tur gennem terrænet. Kig sammen efter gode steder og lav et første udkast til en rute. Tilbage i klassen samler I alle ideer op på tavlen. Diskuter jer frem til en første skitse for en udfordringsbane med 20 poster og fordel beskrivelsesopgaverne. Udfordringsbanen beskrivelser og praksis: Parvis udarbejdes ideer til 2-3 poster. Tag i skoven afprøv og tilret udfordringen tilret teksten/beskrivelse, så den kan forstås. Eleverne tegner og skriver de skilte, I skal bruge til at beskrive udfordringsbanens 20 poster. De kan tegne selv eller bruge digitalbilleder, I har taget af hinanden i skoven. Skriv postens navn på skiltet og en kort instruktionstekst. Skriv også dato, skolens navn, adresse og et telefonnummer eller en adresse allernederst på alle skilte, så man kan se, hvem der har hængt skiltet op. Sæt tekst og billeder flot op - og laminer skiltene. Klip et hul i hvert skilt og sæt sejlgarn i, så er skiltene lige til at hænge op i træerne. I kan også slå en lægte i jorden, og sætte det laminerede skilt fast på lægten med tegnestifter. Så er det endelig tid til afprøvning af hele udfordringsbanen. Send eleverne af sted holdvis to og to eller tre og tre fordel fysisk, mental og social styrke på holdene. Materialer: Papir, hullemaskine, sejlgarn, lamineringsmaskine og plastik. Bøger om udelege, opgaver i skoven og teambuildingopgaver. 20