Fleksible lønpakker INDHOLD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fleksible lønpakker INDHOLD"

Transkript

1 Fleksible lønpakker Et lønsystem med fleksible lønpakker indebærer, at den enkelte medarbejder har mulighed for at sammensætte sin personlige lønpakke inden for en fastlagt beløbsramme. Ordningen giver mulighed for at udskifte en del af lønnen med udvalgte goder. Det kunne eksempelvis være mere pension, mere fritid, en flottere firmabil eller firmabetalt uddannelse. De goder, som medarbejderen har mulighed for at vælge imellem, har hver især en værdi, som modregnes i lønsummen. Fleksible lønpakker adskiller sig fra traditionel aflønning plus personalegoder ved, at den enkelte medarbejder har mulighed for selv at vælge blandt en række goder, udvalgt af virksomheden, eventuelt efter forhandling med medarbejderne. Heri ligger, at medarbejderen også har mulighed for at fravælge goder og at få værdien af de fravalgte goder udbetalt i form af løn. Undersøgelser peger på en stigende udbredelse af fleksible lønpakker blandt akademikere på det private arbejdsmarked. Samtidig viser lønsystemet sig at være særdeles populært, især blandt de ansatte, der har oplevet det. Det kan skyldes, at systemet giver visse muligheder for en skattemæssig begunstigelse. En anden grund kan være, at medarbejderen føler sig værdsat, når virksomheden tilbyder en række valgfrie muligheder. Fleksible lønpakker er dog ikke nødvendigvis helt problemfrie. Systemerne rejser en række problemstillinger af samarbejdsmæssig, juridisk og skatteteknisk karakter, som medarbejderen bør overveje før indgåelse af en aftale om fleksible lønpakker. Vejledningen på de følgende sider tjener her som værktøj til at undgå diverse faldgruber i systemet. INDHOLD I. GENERELLE OVERVEJELSER Hvad egner sig ikke som gode i en fleksibel lønpakke?... 2 i. Goder med negative konsekvenser for samarbejdsrelationerne... 2 ii. Goder med karakter af fælles forsikringsordning... 2 iii. Goder med direkte arbejdsmæssigt formål Aftalen skal kunne laves om Afskrivning skal iberegnes i godets værdi Goderne skal være pensionsgivende... 3 II. JURIDISKE ASPEKTER Beregning af feriegodtgørelse Beregning af fratrædelsesgodtgørelser i henhold til funktionærloven Kompensation for klausuler Bevarelse af godet ved orlov uden løn Bevarelse af godet ved fritstilling Kompensation ved virksomhedens konkurs... 6 III. SKATTETEKNISKE ASPEKTER Fuld skattepligt Delvis beskatning Skattefrihed... 8 i. Bagatelgrænsen... 8 ii. Goder fritaget for beskatning... 8 iii. Bruttolønordninger... 9

2 I. GENERELLE OVERVEJELSER 1. Hvad egner sig ikke som gode i en fleksibel lønpakke? Ikke alt egner sig som gode i en fleksibel lønpakke. Nogle goder kan få negative konsekvenser for samarbejdsrelationerne på arbejdspladsen, og nogle gange medfører valgfrihed, at et gode ikke kan bevares. Det er derfor vigtigt at overveje, hvad der er fornuftigt at aftale i fællesskab, og hvad man kan aftale hver for sig. Forud for indgåelse af aftaler om fleksible lønpakker bør medarbejderne på arbejdspladsen drøfte de konkrete tilbudte goder. Den overordnede retningslinje bør være at undgå sådanne goder, der medfører, at man kollegialt kommer til at spænde ben for hinanden. Fleksible lønpakker bør som udgangspunkt ikke indeholde goder, der har negative konsekvenser for samarbejdsrelationerne på arbejdspladsen karakter af fælles forsikringsordning et direkte arbejdsmæssigt formål. i. Goder med negative konsekvenser for samarbejdsrelationerne Samarbejdsrelationerne på arbejdspladsen kan blive forringet, hvis de fleksible lønpakker indeholder goder, der begunstiger den enkelte medarbejder i forhold til reglerne for arbejdstid. Det kan eksempelvis handle om afvigelser fra virksomhedens regler for højeste arbejdstid, placering af arbejdstid, varsling af merarbejde og honorering af merarbejde. Fordelingen af arbejdsopgaver og villigheden til at give hinanden en hjælpende hånd kan ændre sig radikalt, hvis nogle kolleger f.eks. får betaling pr. arbejdstime, mens andre ikke får højere løn ud af at arbejde længere. ii. Goder med karakter af fælles forsikringsordning En række arbejdsmarkedsrelaterede forsikringsordninger egner sig ikke som valgfrit gode i fleksible lønpakker, fordi valgfrihed medfører, at ordningerne alene vælges af de medarbejdere, som står overfor at skulle benytte ordningerne. De medarbejdere, der vælger ordningerne vil dermed skulle påtage sig hele finansieringen selv, hvorved forsikringselementet forsvinder. Det drejer sig eksempelvis om fravær ved barns sygdom, omsorgsdage, løn under barsel og forskellige seniorordninger med ekstra fridage eller nedsat arbejdstid uden fuld nedgang i løn og pension. Desuden kan problematikken rejses i forhold til arbejdsgiverbetalte helbredsforsikringer, herunder alkoholafvænning og lignende. Ved pensionsforsikringer, der indeholder forsikringsdækning ved død og invaliditet, er det afgørende at ordningen er kollektiv og obligatorisk. Hvis ordningerne er individuelle vil kun de med det bedste helbred kunne forsikres til en rimelig pris. En indbetaling på ca. 8% af lønsummen vil typisk kunne dække forsikringsdelen. Indbetalinger ud over de 8% er dermed at betragte som individuel opsparing til alderdommen, som således ikke har konsekvenser for andre.

3 iii. Goder med direkte arbejdsmæssigt formål Faciliteter og redskaber som udgør nødvendige forudsætninger med henblik på arbejdets udførelse bør ikke figurere som goder i de fleksible lønpakker. Det gælder eksempelvis kontor og kontorindretning, computer, kalender m.v. Det er principielt urimeligt at bede medarbejderne om på denne måde at betale for at udføre deres arbejde. Tilsvarende gælder, hvis lønpakken rummer mulighed for at vælge kommunikationsværktøjer, såsom arbejdsgiverbetalt mobil- eller fastnet telefon, ADSL- opkoblinger etc. Sådanne værktøjer udgør kun et reelt gode, hvis de ikke følges med krav om, at medarbejderen skal kunne arbejde hjemmefra eller være til disposition for opkald i arbejdets medfør. 2. Aftalen skal kunne laves om Aftaler om fleksible lønpakker skal indeholde mulighed for at ændre lønpakkens sammensætning af goder og herunder, at kunne erstatte goder med almindelig fast løn. Der kan være mange årsager til, at man i et livsforløb får behov for at udskifte firmabil, mobiltelefon eller ekstra fridage med en højere månedsløn. Samtidig viser erfaringen, at der ved udbredelse af metoder til at få ubeskattet aflønning ofte sker en ændring i skattelovgivningen. I den situation kan det meget vel vise sig fordelagtigt at udskifte den af arbejdsgiveren finansierede computer med en anden model. Aftaler om fleksible lønpakker bør derfor indeholde følgende eller tilsvarende formulering: Medarbejderen kan hvert halve år / hvert år i (navngivne måneder) ændre valget af fleksible løngoder eller konvertere goderne til sædvanlig lønudbetaling. Herudover kan medarbejderen i særlige situationer under en bindingsperiode, ændre valget af goder, hvis uforudsete hændelser påvirker medarbejderens økonomiske situation, herunder hvis en ændring af skattelovgivningen medfører forringelse af medarbejderens økonomiske situation. 3. Afskrivning skal iberegnes i godets værdi I aftaler om fleksible lønpakker bør afskrivning iberegnes, når godets værdi fastsættes. Personalegoder er i henhold til den skatteretlige lovgivning underlagt forskellige regler om afskrivning. Det indebærer, at de forskellige goders værdi i takt med afskrivningerne bliver mindre. Reguleres lønnedgangen ikke tilsvarende, vil medarbejderen ende op med at betale langt mere for godet, end det reelt er værd og dermed i realiteten udhule sin egen løn. Det er vigtigt, at man ved indgåelsen af aftaler om fleksible lønpakker sikrer sig, at lønnedgangen reguleres én gang årligt i overensstemmelse med den afskrevne værdi. For nogle goder kan det være en fordel i stedet at aftale udskiftning af godet med faste mellemrum, eksempelvis hvert andet eller tredje år. Det kan særligt være tilfældet for de lidt større goder, såsom biler, computer og lignende. 4. Goderne skal være pensionsgivende Der bør indbetales pensionsbidrag for de aftalte goder i lighed med den mellem parterne aftalte pensionsprocent af den månedlige løn. Følgende formulering bør derfor indgå i aftalen om de fleksible lønpakker:

4 Der indbetales sædvanlig pension i henhold til ansættelsesaftalen på baggrund af en vurdering af godets reelle værdi. Udgangspunktet for godets reelle værdi er som minimum det beløb, som er betalt for godet i form af modsvaret reduktion i lønnen. Hvis der ikke indgås aftale om, at fleksible løngoder er pensionsgivende, kan en tilbagevenden til almindelig lønudbetaling indebære, at pensionskassen stiller krav om nye helbredsoplysninger. Ved overgang fra delvis aflønning i form af ikke pensionsgivende goder til almindelig løn vil der være tale om en stigning i pensionsindbetalingen. Hvis denne stigning er markant, vil pensionskassen kræve nye helbredsoplysninger for at undgå, at folk, der formoder at de snart er uarbejdsdygtige, spekulerer i at hæve pensionsindbetalingen. II. JURIDISKE ASPEKTER Til aftaler om fleksible lønpakker knytter sig en række juridiske problemstillinger. Det drejer sig primært om beregning af niveauer for godtgørelse og kompensation samt dækning i perioder uden arbejde. Dette afsnit indeholder gode råd vedrørende en række sådanne aspekter, som samlet set skal sikre, at indgåelse af aftaler om fleksible lønpakker som minimum er omkostningsneutral for medarbejderen. 1. Beregning af feriegodtgørelse Arbejdsgiveren skal beregne feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode. Ved fleksible lønpakker vil medarbejderen derfor som udgangspunkt have krav på feriegodtgørelse og ferietillæg af de personalegoder, der er skattepligtige. For så vidt der i den fleksible lønpakke også indgår goder, der ikke er skattepligtige, bør aftalen indeholde bestemmelse om, at også disse goder indgår i beregningen af feriegodtgørelse og ferietillæg. Alternativt vil medarbejderen opleve en indtægtsnedgang, da vedkommende har betalt for godet i form af lønnedgang. Aftalen bør altså indeholde følgende formulering: Der beregnes feriegodtgørelse og ferietillæg af alle fleksible løngoder, der modsvares af reduktion i lønnen. Med mindre andet fremgår af omstændighederne, vil feriegodtgørelse og ferietillæg blive opgjort i henhold til godernes skattemæssige værdi. Denne værdi opvejer sjældent godets økonomiske værdi, og den er lig nul for de goder, der ikke er skattepligtige. Derfor bør det i aftalen om fleksible lønpakker sikres, at feriegodtgørelse og ferietillæg opgøres i henhold til godets økonomiske værdi. I forbindelse med afholdelse af ferie for medarbejdere, der ikke har optjent ret til ferie med løn, har arbejdsgiveren formelt set krav på at få fleksible løngoder udleveret. Mange goder, såsom eksempelvis en ADSL- forbindelse, vil dog være praktisk vanskeligt at udlevere. For at undgå den slags problemer anbefales det, at der i aftalen indgår følgende formulering: Medarbejderen beholder og kan råde over aftalte fleksible løngoder under ferieafholdelse. Der beregnes ikke feriegodtgørelse og ferietillæg af løn udbetalt under ferie. Medarbejderen har som udgangspunkt derfor heller ikke krav på, at der beregnes feriegodtgørelse og ferietillæg af de fleksible løngoder under afholdelse af ferie.

5 2. Beregning af fratrædelsesgodtgørelser i henhold til funktionærloven Funktionærloven indeholder to former for godtgørelse. Den særlige fratrædelsesgodtgørelse ( 2a) og godtgørelse for usaglig afskedigelse ( 2b). Den særlige fratrædelsesgodtgørelse udbetales som 1, 2 eller 3 måneders løn i forbindelse med fratrædelse, hvis en medarbejder bliver opsagt efter uafbrudt beskæftigelse i samme virksomhed i henholdsvis 12, 15 eller 18 år. Godtgørelse for usaglig afskedigelse udbetales som et samlet beløb. Godtgørelsen skal svare til lønnen på fratrædelsestidspunktet, dvs. den sidste månedsløn inklusiv værdien af faste lønandele. Der skal således udbetales et beløb indeholdende de normale lønandele, som medarbejderen får udbetalt. Indeholder lønnen forskellige goder, skal værdien af disse goder udbetales som en del af fratrædelsesgodtgørelsen. Det betyder, at medarbejderen har krav på at få værdien af de forskellige goder medregnet i opgørelsen af den særlige fratrædelsesgodtgørelse. Med mindre andet fremgår af omstændighederne vil værdien af goderne blive opgjort i henhold til deres skattemæssige værdi. Da den skattemæssige værdi sjældent opvejer godets reelle værdi vil medarbejderen dermed opleve en indtægtsnedgang. Derfor bør det i aftalen om fleksible lønpakker sikres, at fratrædelsesgodtgørelse skal opgøres i henhold til godets reelle værdi. Såfremt denne er højere end den skattemæssige værdi, skal differencen tillægges fratrædelsesgodtgørelsen. 3. Kompensation for klausuler Nogle medarbejdere indgår aftaler om konkurrence- eller kundeklausul, som kan give krav på kompensation svarende til minimum 50 % af lønnen på fratrædelsestidspunktet. I sådanne tilfælde bør værdien af eventuelle personalegoder indgå i beregningsgrundlaget. Med mindre andet er aftalt vil værdien af goderne blive opgjort i henhold til deres skattemæssige værdi. Da den skattemæssige værdi sjældent opvejer godets reelle værdi vil medarbejderen dermed opleve en indtægtsnedgang. Derfor bør det i aftalen om fleksible lønpakker sikres, at kompensation for påtagelse af konkurrence- eller kundeklausul skal opgøres i henhold til godets reelle værdi. Såfremt denne er højere end den skattemæssige værdi, skal differencen tillægges kompensationen. 4. Bevarelse af godet ved orlov uden løn Orlov uden løn indebærer, at medarbejderen i hele orlovsperioden ikke er berettiget til at få løn udbetalt. Har medarbejderen indgået en aftale om fleksible lønpakker, vil lønnen indbefatte de heri omfattede goder. Udgangspunktet ved orlov uden løn er således, at medarbejderen i orlovsperioden skal tilbagelevere de forskellige goder til arbejdsgiveren, eller alternativt betale den værdi, som godet eller goderne har. Fleksible lønpakker kan imidlertid indeholde mange forskelligartede goder, hvoraf nogle let kan tilbageleveres, mens andre kræver opsigelse af abonnement mv. Herudover kan medarbejderen have en interesse i under orlovsperioden at bevare retten til goderne, eller dele af dem. Derfor bør parterne ved indgåelse af aftaler om fleksible lønpakker tage stilling til, hvilke goder der kan beholdes og under hvilke betingelser i tilfælde af orlov uden løn. Der bør altså i aftalen indgå et afsnit med følgende indledning:

6 Medarbejderen beholder og kan råde over følgende fleksible goder i orlovsperioder uden løn: 5. Bevarelse af godet ved fritstilling Funktionærloven fastsætter forskellige rettigheder og krav til parterne efter afgivelse af en opsigelse. Det principielle udgangspunkt for loven er, at opsigelsesperioden skal forløbe efter samme retningslinier som den øvrige ansættelse. Det betyder, at en medarbejder, der har indgået aftale om fleksible lønpakker, har krav på at beholde sine goder under fritstilling. Det er imidlertid ikke ualmindeligt, at en arbejdsgiver i forbindelse med fritstilling stiller krav om returnering af personalegoder. I visse tilfælde er arbejdsgiverkravet fastlagt i ansættelsesaftalen. Hvis der er indgået aftale om fleksible lønpakker, har medarbejderen imidlertid betalt for retten til at anvende godet gennem en modsvarende lønreduktion. Derfor må det være rimeligt at anlægge den betragtning, at arbejdsgiveren i sådanne situationer ikke har krav på at få goder udleveret. Der foreligger ingen afgørelser på området, men det gør der i tilfælde med ordninger om fri bil. Her viser retspraksis at afgørelser an falde ud til begge sider. Med henblik på at undgå en eventuel retstvist bør der i aftalen om fleksible lønpakker indgå følgende formulering: Medarbejderen vil i tilfælde af eventuel opsigelse kunne beholde og råde over de aftalte personalegoder og fleksible løngoder i hele opsigelsesperioden. Det kan aftales, at goderne tilbageleves før fratrædelsen mod kompensation, som minimum svarer til godets økonomiske værdi. Alternativt kan krav fra arbejdsgiverside om tilbagelevering af goder ved fritstilling ske mod udbetaling af godets skattemæssige værdi. Her bør man være opmærksom på, at den skattemæssige værdi sjældent opvejer medarbejderens ulemper ved at skulle undvære eller investere i et nyt gode. Såfremt der i aftalen om fleksible lønpakker ikke indgår bestemmelser om, at medarbejderen kan beholde de aftalte goder ved fritstilling, bør der indgå bestemmelser om, at medarbejderen kompenseres for det faktiske tab, som lides ved tilbagelevering af godet. 6. Kompensation ved virksomhedens konkurs I tilfælde af virksomhedens konkurs dækker Lønmodtagernes Garantifond løn og andet vederlag for personligt arbejde i den konkursramte virksomheds tjeneste. Ved løn og andet vederlag forstås den faste løn plus eventuelle kontante tillæg samt honorering i forhold til arbejdsresultatet, eksempelvis provision, bonus, akkordoverskud mv. Har medarbejderen krav på fri bil, fri telefon, fri bolig eller andre goder, der kan omsættes til pengekrav, vil disse som udgangspunkt også blive dækket af Lønmodtagernes Garantifond. En medarbejder, der indgår aftale om fleksible lønpakker, vil dermed som udgangspunkt få dækket sine goder, dog således at dækningen svarer til godets skattemæssige værdi. Da den skattemæssige værdi sjældent opvejer godets reelle værdi vil medarbejderen dermed opleve en indtægtsnedgang. Der kan herudover formentlig være goder, som Lønmodtagernes Garantifond ikke dækker.

7 III. SKATTETEKNISKE ASPEKTER I de to foregående afsnit er den skattemæssige værdi løbende blevet nævnt. Men hvad betyder det egentlig? Som hovedregel er der tre former for skattemæssig værdi; fuld beskatning, delvis beskatning eller skattefrihed. Reglerne for, hvorvidt et personalegode er det ene eller andet, er spredt godt og grundigt i den skattemæssige lovgivning. På samme måde er der ingen skattelov, som giver en definition på personalegoder. Det foreskrives dog, at sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder er skattepligtig indkomst, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold. Det medfører, at personalegoder i form af fri bil, ADSL- forbindelse, større pensionsindbetaling, arbejdsgiverbetalt rengøringshjælp og lignende vil blive underlagt en eller anden form for beskatning. Beskatningen kan være væsentlig for valget af godet og en ændring i skatteloven kan således medføre, at bevæggrundene for at vælge godet bortfalder. Indledningsvis skal det fremhæves at dette materiale ikke skal og kan anvendes som opslagsværk vedrørende skattemæssige konsekvenser af fleksible lønpakker. Formålet med afsnittet er alene at gøre opmærksom på, at der findes forskellige beskatningsformer, som kan have indvirkning på medarbejderens udbytte ved indgåelse af aftale om fleksible lønpakker. For uddybende rådgivning på det skattemæssige område henvises til revisionsfirmaer eller det lokale skattekontor. 1. Fuld skattepligt Med mindre andet eksplicit er nævnt i skattelovgivningen, vil et gode skulle beskattes som A- indkomst, det vil sige med fuld skattepligt af godets markedsværdi, inklusiv AM- og SP-bidrag. Goder, der beskattes som A-indkomst er imidlertid ikke særligt udbredte, sandsynligvis fordi det ikke kan betale sig, at veksle løn til et gode, som alligevel bliver beskattet som løn. Den eneste økonomiske fordel, der kan være forbundet med fuld skattepligtige løngoder, vil være, hvis arbejdsgiver på grund af mængderabat kan opnå bedre pris på goderne, end den enkelte lønmodtager kan indhente. Såfremt sådanne økonomiske fordele ikke findes, bør det overvejes kraftigt, hvorvidt disse goder skal vælges/indgå i en fleksibel lønpakke, specielt eftersom man binder sig i en vis periode. 2. Delvis beskatning. Flere steder i skattelovene er der bestemmelser om specifikke personalegoder der beskattes ud fra en værdiansættelse, uanset hvor stor (eller lille) markedsværdien er. Det gælder eksempelvis fri telefon, fri bil og fri helårsbolig. En fri telefon har en skattemæssig værdi på kr. pr. år (2003). Det betyder, at uanset hvor meget telefonen anvendes, vil der ikke skulle svares skat af en højere værdi end de kr. pr. år. Arbejdsgiveren kan dog vælge at fastsætte en maksimal værdi, hvilket medfører, at arbejdsgiver betaler omkostningerne op til et fastsat beløb, hvorefter medarbejderen selv betaler det overskydende.

8 Umiddelbart lyder det som en god aftale, men det afhænger naturligvis af, hvor meget godet modsvares ved lønreduktion. Det er i den forbindelse vigtigt at slå fast, at der sagtens kan være stor forskel på den økonomiske værdi af godet og den skattemæssige værdi. Den økonomiske værdi kan være langt over de kr. for en fri telefon, især såfremt der både er fastnet, mobiltelefon og bredbåndsløsning i samme pakke. 3. Skattefrihed i. Bagatelgrænsen Såfremt de valgte goder relaterer sig til det konkrete arbejde, og den samlede værdi af goderne ikke overstiger kr. (2004), falder goderne under bagatelgrænsen og er dermed skattefri. Det er et krav for at undgå skatten, at goderne kun er til rådighed på arbejdspladsen, og at goderne kan karakteriseres som almindelig personalepleje, eller at goderne har direkte sammenhæng med udførelsen af arbejdet. Sådanne goder er eksempelvis fri avis (til brug for arbejde og leveres på arbejdspladsen), gratis adgang til mad og drikkevarer i forbindelse med overarbejde, fri befordring mellem hjem og arbejdsplads, forlængelse af forretningsrejse, vaccination og vareafprøvning af virksomhedens produkter. Overstiger værdien af goderne bagatelgrænsen, skal medarbejderen selv angive og betale skat af godernes samlede værdi. Er der mulighed for at vælge goder, der kan tildeles under bagatelgrænsen, er det det derfor vigtigt, at de ikke kommer i konflikt med hidtidige goder under bagatelgrænsen. Har medarbejderen i forvejen adgang til gratis mad og drikkevarer i forbindelse med overarbejde, kan et valg af endnu et bagatelgode medføre, at grænsen på kr. bliver overskredet. Det vil medføre beskatning som A-indkomst af det samlede beløb. ii. Goder fritaget for beskatning Enkelte goder hæver sig over den almindelige beskatning. Det kræver dog, at visse forudsætninger er opfyldt. Som de typiske skattefrie goder kan nævnes: datakommunikation (kræver adgang til arbejdsgiverens intranet), sundhedsforsikring hjemme- PC/ hjemmearbejdsplads, der stilles til rådighed ud fra et arbejdsmæssigt behov (må gerne i større omfang anvendes privat), parkeringsplads (stillet til rådighed af arbejdsgiveren af hensyn til arbejdet), uddannelse (der ikke har privat karakter). Det er væsentligt at slå fast, at arbejdsgiver bør afholde alle omkostninger, som ansættelsen indebærer. Har medarbejderen således behov for en hjemme- PC for at udføre sit arbejde, burde det ikke være medarbejderens opgave at betale for den gennem en fleksibel lønpakke.

9 iii. Bruttolønordninger Der har i de senere år været stigende interesse for såkaldte bruttolønordninger. Den enkelte medarbejder modtager uden beskatning et specifikt gode, som arbejdsgiveren betaler, men skal i samme aftale acceptere en tilsvarende bruttolønnedgang. Lønnedgangen skal være reel og dermed have betydning for øvrige lønelementer, som beregnes på grundlag af bruttolønnen, herunder pension og ferietillæg. Den mest udbredte bruttolønordning er formentlig bredbånd. Arbejdsgiveren betaler oprettelsesomkostningerne og det løbende abonnement. Modsat skal medarbejderen acceptere, at bruttolønnen bliver nedsat med et beløb, som modsvarer den løbende abonnementsafgift. Det er en betingelse for skattefrihed, at det såfremt ordningen opsiges ikke umiddelbart vil medføre en automatisk opjustering af bruttolønnen. Den ansatte påtager sig derfor en risiko ved at indgå ordninger af denne karakter. I løbet af 2004 har der været to domsafgørelser, som omhandlede 50 pct. finansiering af MBAuddannelse og tildeling af aktier. Begge gav skattefrihed. Det er dog væsentligt at understrege, at flere partier i Folketinget allerede på nuværende tidspunkt har kritiseret Regeringen for at tillade skattefrihed af denne karakter. En lovændring vil derfor være nærliggende i den nærmeste fremtid.

Forord. Med baggrund i total reward undersøgelsen er der udarbejdet et rådgivningsmateriale, som du kan læse i denne pjece.

Forord. Med baggrund i total reward undersøgelsen er der udarbejdet et rådgivningsmateriale, som du kan læse i denne pjece. Forord Total reward eller fleksible lønpakker, der giver den enkelte medarbejder mulighed for at sammensætte sin personlige lønpakke inden for en fastsat beløbsramme, er noget relativt nyt på det private

Læs mere

Fleksible lønpakker. Skat 2015

Fleksible lønpakker. Skat 2015 Fleksible lønpakker Skat 2015 Fleksible lønpakker burde være en mulighed for alle. Virksomhedens samlede lønudgift er uændret, men paletten af goder bliver synliggjort og udbyttet højere fordi medarbejderen

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

Regler vedr. bruttolønsordning (fleksibel lønpakke) DS Smith Packaging Denmark A/S

Regler vedr. bruttolønsordning (fleksibel lønpakke) DS Smith Packaging Denmark A/S Regler vedr. bruttolønsordning (fleksibel lønpakke) DS Smith Packaging Denmark A/S DS Smith Packaging tilbyder dig muligheden for at konvertere en del af din løn til personalegoder. De fleste personalegoder,

Læs mere

ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE

ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Herning Kommunes retningslinjer for personalegoder 2013 I Herning Kommunes retningslinjer for personalegoder kan du læse regler og vilkår for valg af personalegoder

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Fleksible lønpakker. - hvad og hvordan? Ledelsens Dag, den 6. november 2007. Workshop 3.8. v/charlotte Madsen og Niels Sonne

Fleksible lønpakker. - hvad og hvordan? Ledelsens Dag, den 6. november 2007. Workshop 3.8. v/charlotte Madsen og Niels Sonne Fleksible lønpakker - hvad og hvordan? Ledelsens Dag, den 6. november 2007 Workshop 3.8 v/charlotte Madsen og Niels Sonne Fleksible lønpakker Faste personalegoder/fix benefits - The old way Oprindeligt

Læs mere

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt Mellem Virksomhedens navn Adresse Postnummer og by CVR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet virksomheden) og Navn Adresse Postnummer og by CPR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet medarbejderen) indgås

Læs mere

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Arbejdsgiver Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Gode råd om Ferie Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Udgivet af Dansk Handel & Service Ferie 2005 Gode råd om Ferie Reglerne for

Læs mere

Hvad bør bestyrelsen overveje ved udarbejdelse af direktørkontrakt?

Hvad bør bestyrelsen overveje ved udarbejdelse af direktørkontrakt? Direktørkontrakten Hvad bør bestyrelsen overveje ved udarbejdelse af direktørkontrakt? Overskrift Her November 2013 Direktørkontrakten er det centrale aftaleinstrument, der regulerer direktørens rettigheder

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Privatansattes standardkontrakt

Privatansattes standardkontrakt Privatansattes standardkontrakt Mellem undertegnede (virksomhedens navn, adresse og CVR-nummer) Herefter kaldet virksomheden Og medundertegnede Kommentarer Arbejdsgiverens navn, adresse og CVR-nummer skal

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Kort om feriereglerne

Kort om feriereglerne August 2012 / side 1 af 10 / 12-2538 Kort om feriereglerne Vejledningens målgruppe er medarbejdere der er omfattet af overenskomsten mellem DFL & FA. Formålet med denne vejledning er at svare på de spørgsmål,

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Nye regler ifølge lovforslaget Gældende regler Bemærkninger

Nye regler ifølge lovforslaget Gældende regler Bemærkninger Oversigt over forventede ændringer i reglerne om ansættelsesklausuler Nye regler ifølge lovforslaget Gældende regler Bemærkninger Konkurrenceklausuler Lovforslagets 5 En aftale om en konkurrenceklausul

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Vejledning om ansættelse og opsigelse af særlige rådgivere

Vejledning om ansættelse og opsigelse af særlige rådgivere Vejledning om ansættelse og opsigelse af særlige rådgivere Juni 2015 Indhold 1. Ansættelse af særlige rådgivere 3 2. Fremgangsmåde ved opsigelse og fritstilling som følge af udskrivelse af valg til Folketinget

Læs mere

Personalegoder. Skat 2015

Personalegoder. Skat 2015 Personalegoder Skat 2015 Hvem er omfattet Reglerne for beskatning af personalegoder anvendes, både når et gode ydes som led i et fast ansættelsesforhold og som led i en løsere aftale om personligt arbejde

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Opsigelse 2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Selve opsigelsen 3 3. Opsigelsesvarsler 4 4. Forhold i opsigelsesperioden 5 5. Fratrædelsesgodtgørelser

Læs mere

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S Lønpolitik Opdateret pr. 27. marts 2015 MS/MAS med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Overenskomst 2005-2008

Overenskomst 2005-2008 Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Dansk Sygeplejeråd 2005-2008 1. Ansættelse Nærværende overenskomst omfatter journalistiske medarbejdere, der ansættes i Dansk Sygeplejeråd (DSR) til udførelse

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4 Seniordage 2. oktober 2008 Ved trepartsaftalerne indgået mellem Regeringen, KL, LO, FTF og AC blev der afsat 538 mio. kr. til seniorpolitiske initiativer i kommunerne. Midlerne er et engangsbeløb til brug

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Skat 2015 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Indhold: 1 Multimediebeskatning. 2 Invitation til Plesner-seminar om multimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler

Indhold: 1 Multimediebeskatning. 2 Invitation til Plesner-seminar om multimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler Indhold: 1 Multimediebeskatning 2 Invitation til Plesner-seminar om multimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler 1 Multimediebeskatning Af advokat Niels Christian Ellegaard

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Skat 2012. It-beskatning.

Skat 2012. It-beskatning. Skat 2012 It-beskatning. Regler for beskatning af fri telefon, datakommunikation og computer med tilbehør Reglerne for beskatning af itudstyr (telefoni, bredbånd og computere) er ændret. Multimediebeskatningen

Læs mere

Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer:

Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer: Direktørkontrakt 1 Parterne Imellem direktør (herefter kaldet direktøren) Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Og selskabet (herefter kaldet selskabet) Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer:

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri Orientering Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og COindustri Den 12. februar 2012 indgik DI og COindustri aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads Personalegoder.

Den attraktive arbejdsplads Personalegoder. 1 HR-afdelingen April 2008 gh Den attraktive arbejdsplads Personalegoder. Kommunerne oplever et stadigt stigende behov for anvendelse af personalegoder for fortsat at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere

Læs mere

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls Kommentarer til landsdækkende overenskomster mellem BL og HK-Privat/Faglig Puls December 2008 side 2 Indholdsfortegnelse Seniorfridage...3 Valgfri ordning...4 Pension...5 Lokale aftaler...6 Beboerrådgivere/Boligsociale

Læs mere

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område?

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område? Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte Oktober 2011 Hvad gælder på det private område? Indhold Forord Generelt om det private 3 arbejdsmarked Overenskomst Individuel kontrakt Lønvilkår 4

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Orientering Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Indgåelse af aftale på Transportoverenskomsten Den 10. marts 2010 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået

Læs mere

DANSK KIROPRAKTOR FORENINGS STANDARDANSÆTTELSESAFTALE. for turnuskandidaters ansættelse hos en privat praktiserende kiropraktor

DANSK KIROPRAKTOR FORENINGS STANDARDANSÆTTELSESAFTALE. for turnuskandidaters ansættelse hos en privat praktiserende kiropraktor DANSK KIROPRAKTOR FORENINGS STANDARDANSÆTTELSESAFTALE for turnuskandidaters ansættelse hos en privat praktiserende kiropraktor (Opdateret april 2010) DKFs standardansættelsesaftale for turnuskandidater

Læs mere

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

For følgende goder skal der ske indberetning med angivelse af værdi i de anførte rubrikker.

For følgende goder skal der ske indberetning med angivelse af værdi i de anførte rubrikker. Personalegoder December 2010 (inkl. afsnit om feriepenge og lønsumsafgift) Regler for indberetning af personalegoder Pr. 1. januar 2010 har arbejdsgiver fået pligt til som hovedregel at indberette alle

Læs mere

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011)

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011) Fra 1. januar 2010 har arbejdsgiver pligt til som hovedregel at indberette alle skattepligtige personalegoder. På de følgende sider er beskrevet nogle af de almindelig forekomne personalegoder. Der er

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 Nye satser pr. 1. marts 2010 Lønsatser m.m. er nu forhandlet på plads med Dansk Metal, ligesom ABAF har forhandlet overenskomst med HK/Privat. Forliget med Dansk Metal

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Personalegoder JUNI 2009. Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø

Personalegoder JUNI 2009. Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø Personalegoder JUNI 2009 Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø www.skat.dk version 1.1 digital side 1 af 14 Indhold Forord.................................................................3 Transport

Læs mere

Kapitel VII: Personlig indkomst

Kapitel VII: Personlig indkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel VII: Personlig indkomst Valdemar Nygaard Personlig indkomst (kapitel VII): Arbejdsindkomst: Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende: Sondringen har betydning

Læs mere

Notat Fleksible lønpakker m.v.

Notat Fleksible lønpakker m.v. Notat Fleksible lønpakker m.v. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 1 2. Fleksible lønpakker... 2 2.1. Hvilke goder kan indgå i en fleksibel lønpakke?... 2 2.2. Skattemæssig vurdering.... 3 3. Skattemæssig

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER DA N S K GOL F U N ION Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER AUGUST 2012 Forord Som udgangspunkt adskiller forholdene for golfklubbers

Læs mere

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder Fyret - hvad nu? Hvad gør jeg rent praktisk og hvad skal jeg vide? I opsigelsesperioden er du fortsat i arbejde og skal handle så normalt som muligt. Du har fortsat dine forpligtelser over for din arbejdsgiver,

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

Glarmesteruddannelsen

Glarmesteruddannelsen Glarmesteruddannelsen 1. Den daglige / ugentlige arbejdstid Stk. 1. Normal arbejdstid Den daglige arbejdstid er den samme, som er gældende for øvrige medarbejdere i samme virksomhed. Stk. 2. 1. maj 1.

Læs mere

Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale

Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale Side 1 af 8 I denne vejledning kan du læse hvilke løndele, som du kan anvende i forbindelse med udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale.

Læs mere

Hermed ansætter (herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren)

Hermed ansætter (herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren) STANDARDKONTRAKT 1 ANSÆTTELSESKONTRAKT (lønnet træner) Hermed ansætter (herefter benævnt klubben) Adresse: Navn: (herefter benævnt træneren) Adresse: CPR-nr.: Ansættelsen sker på følgende vilkår: 1 Ansættelsesperiode

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Personalegoder og godtgørelser

Personalegoder og godtgørelser Personalegoder og godtgørelser MARTS 2010 Indhold Forord 3 Befordringsgodtgørelse 4 Skattefri befordringsgodtgørelse 4 Rejsegodtgørelse 5 Hvilke udgifter dækker en skattefri logigodtgørelse? 5 Generelt

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af funktionærer. Det der afgør, hvorvidt en medarbejder skal ansættes som funktionær eller ej er

Læs mere

Præsentation af. Medarbejderbredbånd og Hjemme-PC. v. Hans Peder Hostrup

Præsentation af. Medarbejderbredbånd og Hjemme-PC. v. Hans Peder Hostrup Præsentation af bredbånd og Hjemme-PC v. Hans Peder Hostrup bredbånd lovgrundlag og betingelser for en bredbåndsordning Ny Ligningslov bredbånd Ændringer til ligningsloven 2001: Indførelse af værnsregel

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.21 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen...3 2.

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1 Indledende bestemmelser... 3 1 Hvem er omfattet af aftalen... 3 2 Gyldighedsområde... 3 3 Seniorsamtaler... 4 4 Lokal

Læs mere

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme Seniorpolitik Delpolitik Det er Vejdirektoratets politik at sikre, at seniormedarbejdere er velkvalificerede, fleksible og en efterspurgt og accepteret arbejdskraft, indtil seniormedarbejderen ønsker at

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Sparer på personalegoder som følge af den økonomiske krise

Sparer på personalegoder som følge af den økonomiske krise Sparer på personalegoder som følge af den økonomiske krise Nej 47,3% Ja 52,7% 1 Besparelser på personalegoder Uddannelse efter medarbejdernes ønske Behandling Kommunikation Mad og drikke Andet 0% 5% 10%

Læs mere

Vejledning om ANSÆTTELSE

Vejledning om ANSÆTTELSE Tidsbegrænset ansættelse i ydernummerpraksis med henblik på autorisation Vejledning om ANSÆTTELSE Denne vejledning sigter på en aftale, hvor psykologen midlertidigt ansættes af ydernummerpsykologen. Der

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 Sag 23/2014 (1. afdeling) A Registrerede Revisorer A/S (selv ved advokat Klaus Henrik Lindblad, jf. rpl. 260, stk. 3, nr. 4) mod HK/Danmark som mandatar

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær (Opfindelser & Kreativitet anbefaler at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter og arbejdssted (Navn og adresse på medarbejder)

Læs mere

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER Den Danske Dyrlægeforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER A. Område De anførte bestemmelser gælder for elever, der begynder erhvervsuddannelse

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for privatansatte bibliotekarer

Vejledning til ansættelseskontrakt for privatansatte bibliotekarer Vejledning til ansættelseskontrakt for privatansatte bibliotekarer Generelle bemærkninger Medarbejder og arbejdsgiver vil normalt have en fælles interesse i at have afklaret, hvilke vilkår der er gældende

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere