SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER. Renovering og ombygning Projektering

Transkript

1 SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER Renovering og ombygning Projektering Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør Aarhus

2 INDHOLD UDDANNELSENS PÆDAGOGISKE MILJØER... 3 GENERELT OM SEMESTRET... 3 DELTAGERFORUDSÆTNINGER... 3 STUDIEAKTIVITET/ TILSTEDEVÆR... 4 SEMESTRETS EVALUERINGER OG BEDØMMELSER... 4 Den obligatoriske del:... 4 Valgdel:... 4 Semesterets uddannelsesevalueringer... 5 SEMESTRETS LÆRINGSMÅL... 6 Semestrets tværfaglige fokusområder DEN FAGORIENTEREDE UNDERVISNING Hovedemne: 5. sem. Husbygning (HUS) herunder: sem. - Arkitektur og bygningsdesign (HUS/ABD) sem. Bygningskonstruktion (HUS/BGK) sem. Materialelære (HUS/MTR) sem. - IKT-området (HUS/IKT) Hovedemner: 5. sem. Statik og design (STD) Hovedemner: 5. sem. - Tekniske installationer og Bygningsfysik (TIN) Hovedemner: 5. sem. - Byggeriets Planlægning og Styring (BPS ) Hovedemne: 5. sem. Jura (JUR) UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE OG ORGANISERING Vejledende tidsplan / casens indhold: Referencer og videngrundlag Tekniske installationer og Bygningsfysik (TIN) Tværfaglige referencer Side 2 af 31

3 Uddannelsens pædagogiske miljøer Generelt om semestret 5. semester hører som 3. og 4. semester under uddannelsens pædagogiske miljø professionalisering (se figur ovenfor). I dette semester får du i høj grad mulighed for at tone din uddannelse mod et af 2 professionsområder du ønsker at komme i praktik i eller ønsker at arbejde i når du er færdig med din uddannelse Du kan vælge mellem en toning mod enten projektering eller udførelsesprojektering 1. Bemærk: denne beskrivelse gælder for projektering! Deltagerforudsætninger For optagelse på 5. semester skal studerende have gennemført uddannelsens og 4. semester eller på anden vis have kompetencer, der ækvivalerer disse. Endvidere er det en forudsætning at alle valgdele fra 3. og 4. semester er bestået. 1 Projektering er for de studerende, der ønsker at tone deres studie mod det at være projekterende Udførelsesprojektering er for de studerende der ønsker at tone deres studie mod det at lede og styre byggearbejders udførelse Side 3 af 31

4 Studieaktivitet/ tilstedevær Som nævnt tidligere er studiets pædagogik overvejende baseret på projektorganiseret undervisning, hvor man som studerende både arbejder sammen med 2-3 andre studerende i grupper og individuelt. Den studerendes mulighed for optimal læring er derfor dybt afhængig af, at der i hver klasse skabes et lærende miljø og en lærende organisation. For at det kan etableres skal det understreges at man skal være studieaktiv og med studieaktiv menes, at man er til stede sammen med sine medstuderende både, når der er teoriundervisning, og når der er gruppearbejde. Semestrets evalueringer og bedømmelser Der afholdes intern eksamen ved afslutning af hvert af de to dele i semestret. De to hoveddele i semesteret, Obligatorisk del og Valgdel bedømmes individuelt med en selvstændig karakter ved deres afslutning. Den obligatoriske del: Projektarbejdet i den obligatoriske del bedømmes af Semesterets lærere. Følgende bedømmelseskriterier lægges til grund: a) Tekniske løsninger og dokumentation (viden, færdighed, kompetence) b) Metodologi og arbejdsproces (viden, færdighed, kompetence) c) Mundtlig præsentation og forsvar ((viden), færdighed, kompetence) Der tages i stor grad hensyn til den individuelle indsats og præstation, såvel fagligt som mundtligt. Valgdel: Korte forløb på 2-3 uger (eksempelvis studietur)vurderes godkendt/ ikke godkendt. Den resterende valgdel bedømmes individuelt på baggrund af den enkelte studerendes tidsforbrug Projektarbejdet i valgdelen bedømmes af den eller de lærere, der har fungeret som konsulenter. Følgende bedømmelseskriterier lægges til grund: a) Dokumentation (viden, færdighed, kompetence) b) Metodologi og arbejdsproces (viden, færdighed, kompetence) c) Mundtlig præsentation og forsvar ((viden), færdighed, kompetence) Side 4 af 31

5 Semesterets uddannelsesevalueringer Introduktion til Semesterets uddannelsesmål og bedømmelse Formålet med Introduktionsmødet er at sikre de studerendes indflydelse på planlægning, gennemførelse af undervisningen, så der er sammenhæng mellem Semesterets læringsmål og deres evaluering og bedømmelse. Introduktionsmødet afholdes i forbindelse med semesterstart. På mødet orienteres der om semesterindholdet, tidsplaner, undervisnings- og arbejdsformer samt forventninger til de studerendes roller. I en dialog med de studerende omkring dette afstemmes forventningerne, og eventuelle korrektioner til de øvrige emner noteres i et mødenotat, for derefter at blive implementeret i det aktuelle semesterforløb. Mødenotatet sendes til og opbevares af teamlederen. Midtvejsevaluering Formålet med midtvejsevaluering er, at hver enkelt studerende giver underviseren en tilbagemelding på, hvordan de oplever undervisningens planlægning, gennemførelse, faglige indhold og pædagogiske tilgang. Deltagere er klasserepræsentanterne på vegne af alle studerende i klassen. Midtvejsevaluering gennemføres i hvert semesterforløb, evt. som et elektronisk spørgeskema. Spørgeskemaet udarbejdes af semesterteamet i samarbejde med studieledelsen. Evalueringsresultaterne drøftes af underviser(erne) og de studerende. Drøftelserne afsluttes med at fastlægge om og i givet fald hvilke ændringer, prioriteringer mv. der skal indarbejdes i resten af undervisningsforløbet. Evalueringsresultaterne og evt. korrektioner i undervisningsforløbet på baggrund af resultaterne opbevares af teamleder, og teamet sikrer at evt. ændringer indføjes i den kommende semesterorientering. Slutevaluering af undervisningsforløb Slutevaluering af et modul/semester gennemføres ved hjælp af et elektronisk spørgeskema, som omhandler følgende temaer: Undervisningens organisering og planlægning Læringsudbytte Indfrielse af læringsmål Samarbejdet omkring undervisningen Studieledelsen er ansvarlig for at den elektroniske evaluering udsendes til studerende og lærerteamet medvirker til dets gennemførelse. Evalueringen gennemføres elektronisk i SurveyXact. Evalueringsrapporter genereres automatisk, og ved åbne besvarelser, erstattes personidentificerbart indhold og navne med NN før de frigives af studieledelsen. Evalueringsrapporten drøftes i teamet. Ved resultater der bør medføre ændringer her og nu inddrager teamet studieledelsen. Side 5 af 31

6 Teamet fremlægger evalueringsresultaterne for de studerende og drøfter om disse giver anledning til yderligere opfølgning med studenterinddragelse. Ved mindre ændringer af semesterforløbet, sikrer teamet at dette indføjes i den kommende semesterorientering Semestrets læringsmål Lærings mål for obligatorisk del første halvdel af semestret (overført fra studieordningen) Viden: Ved udgangen af 5. semester skal den studerende: have viden om og kunne reflektere over konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation i relation til renovering og ombygning have viden om og forståelse for almindelige projekterings- og udførelsesmetoder i relation til renovering og ombygningsopgaver have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med renoverings- og ombygningsopgaver Færdigheder: Ved udgangen af 5. semester skal den studerende kunne: anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til renovering og ombygning vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger, vedr. renovering og ombygning af ejendomme og foretage begrundede valg anvende projekteringsfaglige metoder til renovering og ombygning samt anvende metoder til planlægning af arbejdets udførelse formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer: Ved udgangen af 5. semester skal den studerende kunne: anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der relaterer til semesterets tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger med dertilhørende løsninger Side 6 af 31

7 styre og gennemføre projekterings- og produktionsprocessen af en renoverings- og ombygningsopgave under hensyntagen til samfundsmæssige og teknologiske forhold Semesteret indhold og form, herunder tværfaglige fokusområder 5. semesters hovedtema er Renovering og ombygning, og med dette tema forstås væsentlige ændringer i funktioner, konstruktionsprincipper og materialesammensætning i et eksisterende byggeri med tilhørende udvendige anlæg. 2 Semesteret er delt i to. Første halvdel på 15 ECTS points er som i tidligere semestre baseret på projekt- og gruppearbejde hører til uddannelsens obligatoriske del. Dette kaldes også den obligatoriske del og indholdet er den viden du skal opnå omkring bygningsrenovering. Se fig.2 Anden halvdel af semesteret er en del af uddannelsens Valgdele og udgør ligeledes 15 ECTS points. I den del af semesteret kan du vælge om du vil arbejde individuelt eller i gruppe om en konkret problemstilling indenfor bygningsrenovering. Du eller din gruppe definerer selv den problemstilling du eller I ønsker at belyse indenfor enten projektering eller udførelsesprojektering. Der lægges dog stor vægt på at du især gennem valgdelene i uddannelsen får mulighed for selvstændigt at arbejde med en problemstilling for at du også derigennem kan afprøve og dokumentere at du har nået et professionelt niveau før du skal ud i praktik. Fig.2 Obligatorisk del 15 ECTS Valgdel 15 ECTS Obligatorisk del Gruppebaseret Gruppebaseret Individuelt valgt projekt Evt. Individuel Formål med den obligatoriske del At du ved afslutningen af den obligatoriske del skal kunne anvende relevante faglige metoder vedrørende projektering af byggeri og omgivende anlæg indenfor emnet renovering. Endvidere skal du, som et led i den fortsatte udvikling, yderligere have udbygget færdigheder indenfor 2 KULTURARVSTYRELSEN definerer forskellen på bygningsrestaurering og bygningsrenovering således: Der er flere bud på, hvad der forstås ved bygningsrestaurering. I forhold til selve håndværket og håndværkeren kan bygningsrestaurering meget groft beskrives som en håndværksmæssig istandsættelse og reparation af eksisterende ældre bygningskonstruktioner og materialer, hvorimod bygningsrenovering typisk går mere radikalt til værks med tendens til udskiftning af bygningsdele frem for reparation. Side 7 af 31

8 tegneteknik/visualiseringsteknik og digitale værktøjer ( vejledende angives her IKTinformationsniveau 1-3 i den obligatoriske del og niveau 4 i valgdelen. Kilde: Det digitale byggeri ). Endvidere skal du kunne udføre relevante dybdegående byggefaglige analyser samt detaljeret dokumentationsmateriale som grundlag for den praktiske udførelse af bygge- og omgivende anlægsarbejde indenfor emnet bygningsrenovering. Den obligatoriske del har en varighed af 15 ECTS eller 10 undervisningsuger inklusive eksamen. Formål med valgdelen Valgdelen i dette semester bygger ovenpå 3. og 4. semesterets valgdel og har til formål dels, at du som studerende kan tone sit studie efter mere specifikke interesseområder, og dels at demonstrere problemløsning gennem anvendelse af tidligere indlærte videnskabsteoretiske analysemetoder. Temaet for valgdelen er individuelt, dog indenfor emnet bygningsrenovering, og du sætter dermed selv rammen for den opgave eller projekt som skal bearbejdes. Valgemnet kan omhandle en problemstilling/et emne som udspringer fra det obligatoriske renoverings-/ombygningsprojekt. Det kan være et projekteringsforløb der har sit udspring i den obligatoriske del, som for eksempel for- og hovedprojektprojektering der afsluttes med et udbudsmateriale. Dette er dog ikke et krav. NB: Der er mulighed for at arbejde i gruppe om valgdelen, men det er her vigtigt at der er en klar definering af din personlige del af opgaven da det er vigtigt at kunne bedømme din evne til at arbejde selvstændigt på et professionelt niveau. Du/I skal derfor udarbejde en problemformulering, der danner grundlag for arbejdet med det valgte emne. Den valgte problemstilling og omfang afklares endeligt med relevante undervisere. Valgdelsprojektet skal i størst mulig omfang afspejle semestrets hovedtema, renovering og ombygning. Projektet skal i hovedtræk indeholde og bedømmes på følgende indhold: Indledning Problemformulering Projekt med overordnede betragtninger om emnet, samt dybdegående undersøgelser (empiri) Konklusion Perspektivering Der kan arbejdes med selvvalgt projekt i kombination med kortere projektforløb ( Se nedenfor), men man kan også i samråd med en vejleder /underviser definere egen problemformulering Side 8 af 31

9 indenfor et andet emne der relaterer sig til et af uddannelsens særlige fokusområderne i relation til bygnings-renovering. Energieffektivt og Bæredygtigt Byggeri Industrialiseret Byggeri Kommunikation og Ledelse Valgdelen udgør 10 undervisningsuger / 15 ECTS inkl. eksamen og kan bestå af et 2-3 ugers kort projektforløb og den resterende 7-8 ugers valgdel. Det korte projektforløb kan eksempelvis være en godkendt workshop i Kina med fokus på energirenovering, forløb med arkitektskolen om bæredygtig byudvikling eller tilsvarende. Disse forløb betragtes som for- eller feltstudier til den efterfølgende valgdel. Der er ikke uddannelsesmæssige krav til varigheden af et forstudie. Dog er der krav i forbindelse med forløb i udlandet, idet disse skal have en varighed af min. 2-3uger = 5 ECTS point for at kunne godkendes. Deltagelse i de korte forløb skal godkendes af uddannelsesledelsen, hvilket i det fleste tilfælde være en naturlig del af forløbet. Eksempler på kortere projektforløb i valgdelen: Som en del af valgdelen er der mulighed for at vælge mellem flere kortere projektforløb som dog altid skal godkendes af uddannelsesledelsen. IP-Programme Intensive Programme, er typisk en to ugers projektperiode, som er delvist EU- finansieret, hvor mindre grupper af studerende fra flere universiteter i Europa, deltager i et fælles projekt omkring bl.a. energirenovering. Bemærk!: Der er normalt kun 5-7 studerende fra VIA der kan deltage i et givet IPprojekt. Studietur/universitetssamarbejde (skal være valgt i 4. semester) Disse ture har tidligere været tilrettelagt i samarbejde med partneruniversiteter i Kina. På de studieture skal de 2-3 uger foregå på partneruniversiteter, hvor der samarbejdes med universitetsstuderende om et fællesprojekt. F.eks. omkring registrering af eksisterende bygninger, samt udarbejdelse af forslag til energioptimering. Lokalt renoveringsprojekt Disse opgaver vil typisk bestå af projekter, som kommuner eller andre organisationer har inviteret konstruktøruddannelsen til at udarbejde forslag til. Dette kan være eksisterende ældre bygninger, som skal bruges til anden anvendelse eller lignende. (skiftende hvert semester, f.eks. NCC Vinterskole). Videnindsamling feltstudier (fokusområder) Side 9 af 31

10 Indsamling af data og erfaringer med relevans til den obligatoriske projekteringsdel, med henblik på anvendelse i den fortsatte projektering i valgdelen. Typisk kan der være tale om feltstudier og studier hos virksomheder og byggepladser, hvor praksis kan iagttages og registreres. Inden bearbejdningen og i forbindelse med godkendelse af emneområde, skal den studerende have disponeret undersøgelsens indhold i hovedtræk, og evt. aftalt byggeplads-/tegnestue- /virksomhedsbesøg. Projektarbejdet (obligatorisk del) Intentionerne i projektarbejdet er, at du udvikler færdigheder og kompetencer i at håndtere den kompleksitet, der knytter sig til at foretage bygningsmæssige indgreb i og / eller tilføje tilbygning til eksisterende bygninger herunder byggeprocessens organisation, planlægning og økonomi. Projektarbejdet vil i forslagsfaserne befordre en forståelse og respekt om ældre byggesystemer; materialer, metoder, arkitektur og byggestile, og der åbnes også op for en lang række andre forhold vedrørende gennemførelsen af byggeprojektet, eksempelvis genhusning, byggepladsindretning, nedbrydning, afstivning, transportplanlægning, valg af materiel og byggemetode m.v. Registreringsdelen der knytter sig til en eksisterende bygning, grunden og den fysiske placering er her et meget vigtigt element i udfoldningen af renoverings- og ombygningsproblematikker. Semestrets tværfaglige fokusområder VIAs Bygningskonstruktøruddannelse er et dynamisk læringsmiljø der til stadighed tilpasser sig omverdenens behov og krav. I den sammenhæng er der udpeget 3 fokusområder, som tillægges særlig vægt. Energieffektivt bæredygtigt byggeri Industrialiseret Byggeri Ledelse og Kommunikation / Det Digitale Byggeri - BIM Den tværfaglige undervisning i uddannelsens fokusområder består i en sammenkædning af flere fagområder, og behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor disse. Arbejdet med fokusområderne skal være en integreret del af projektopgaven, og er nogenlunde jævnt fordelt gennem hele semesteret. Undervisningen indenfor de tværfaglige fokusområder tager udgangspunkt i de særlige læringsmål som er udarbejdet for hvert semester. Fokusområdernes forslag til læringsmål er under udviklingen særskilt beskrevet, og kan tilgås på studienet og på følgende link: tværfaglige fokusområder Side 10 af 31

11 Tværfaglige fokusområder Bygningskonstruktøruddannelsen Fokusområdernes placering og prioritering vil fremgå specifikt af teamets egne undervisningsplaner og case-beskrivelse i semesterorienteringen. Ledelse & Kommunikation / Det Digitale Byggeri - BIM Energieffektivt Bæredygtigt Byggeri Industrialiseret Byggeri JUR HUS BGK BPS TIN STD JUR KOM Fagområder Side 11 af 31

12 Den fagorienterede undervisning Generelt: Inden for det enkelte fagområde behandles relevante teorier, metoder, regler og sædvaner. De faglige oplæg vil være nogenlunde jævnt fordelt gennem hele semesteret. De enkelte emners tidsmæssige placering fremgår af teamets egne undervisningsplaner og bliver tilgængelige på studienet. Endelig vil undervisningsaktiviteter løbende blive indført i studienet. I det følgende er de enkelte fagområder beskrevet hver for sig. 5. sem. Husbygning (HUS) herunder: 5. sem. Arkitektur og bygningsdesign (HUS/ABD) 5. sem. Bygningskonstruktion (HUS/BGK) 5. sem. Materialelære (HUS/MTR) 5. sem. IKT-området (HUS/IKT) 5. sem. Statik og design (STD) 5. sem. - Tekniske installationer og Bygningsfysik (TIN) 5. sem. Byggeriets planlægning og styring (BPS) 5. sem. - Jura (BPS/JUR) Side 12 af 31

13 Hovedemne: 5. sem. Husbygning (HUS) herunder: 5. sem. - Arkitektur og bygningsdesign (HUS/ABD) Varighed: 1 ECTS Læringsmål: Viden: Du skal have viden om: fagområdets metoder og praksis i forbindelse med renovering af etageboligbyggeri opført i perioden fra ca byggeriets historie samt forskellige tilgange til renovering lokalt og internationalt energimæssige forbedringers påvirkning på den eksisterende arkitektur og fremtidige formgivning Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: designe bygningsforbedringer med hensyntagen og respekt til eksisterende arkitektur og formgivning Indhold: introduktion til bygningsrenovering introduktion til stilhistorie i perioden fra bygningsrenovering og energiforbedringer set i et arkitektonisk perspektiv Side 13 af 31

14 Hovedemne: 5. sem. Husbygning (HUS) herunder: 5. sem. Bygningskonstruktion (HUS/BGK) Varighed: 5 ECTS Læringsmål: Viden: Du skal have viden om: principperne og anvendelsesmulighederne i metode og teknik til planlægning, projektering samt gennemførelse af projekteringsfaserne ved renovering af ældre bygninger, med særlig vægt på uddannelsens fokusområder (Energieffektivt bæredygtigt byggeri, Industrialiseret byggeri samt Ledelse og kommunikation). og indsigt i ældre etagebygningers historie, og disse bygningers bygningsfysiske problematikker, konstruktioner og detaljer og indsigt i det kompleks af lovgivning, litteratur, vejledninger med mere der er det almene fælles tekniske grundlag for renoverings- og ombygningsprojekter i Danmark Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: beherske arbejdsmetodikker til udarbejdelse af det nødvendige materiale i projekteringsfaserne udvikle skitseringsteknik, visualiserings - og formidlingsfærdigheder, herunder anvendelse at IKT Indhold: Registrering af eksisterende ældre bygning. Dvs. at der bliver tale om delvis registrering, idet skolesituationen ikke tillader mulighed for at registrere på en konkret bygning. I stedet udleveres dele af registreringen, og øvrige dele rekonstrueres af de studerende (bla.a. via en mindre opgave). I byggeprogramdelen: på baggrund af et bygherreoplæg og en tilstandsrapport samt skitseret planforslag udarbejder de studerende et miniprogram som bygningen så projekteres ud fra. Der tages primært stilling til bygningsform/arkitektur, installationer, rumbehov, miljø. I dispositionsforslagsfasen: Auto Cad, Revit, frihåndsskitsering, Sketch Up, farvelægning, bygningsproportionering (tilbygning og facadeændringer), bebyggelsesregulerende bestemmelser, analyser, helhedsforståelse, fremstilling. I projektforslaget: Projekteringstekniker og - metoder i overensstemmelse med almene kendte vejledninger, kutymer og metoder. Bebyggelsesregulerende bestemmelser i relation Side 14 af 31

15 til bygningsreglement, og tilhørende kompleks, vil indgå som et vigtigt grundlag for projekteringen. Generelt: Projektering med Revit, lovgivningsmæssige krav, projektgranskning, disponering af konstruktioner og installationer, relevant byggeteknik, præfabrikerede bygningsdele, materialekendskab. Stålkonstruktioner som primære råhusdele i tilbygning mm. o tagværker i renoveringsprojekter, inkl. kviste o lette dæk og vægge, primært med skelet i tyndpladeprofiler o vådrum o korrosion og korrosionsbeskyttelse o typiske konstruktionsopbygninger ved renoveringsprojekter Side 15 af 31

16 Hovedemne: 5. sem. Husbygning (HUS) herunder: 5. sem. Materialelære (HUS/MTR) Varighed: 1 ECTS Læringsmål: Viden: Du skal have viden om: byggematerialers anvendelse ved renovering af byggeri, med særlig vægt på uddannelsens fokusområder (Energieffektivt bæredygtigt byggeri, Industrialiseret byggeri samt Ledelse og kommunikation). herunder materialernes opbygning, egenskaber, bearbejdning, normkrav, miljøforhold, beskyttelse, handelsformer, konstruktive forhold, kemi m.v. : - Træ - Murværk - Beton - Stål/metal - Tage (tagmaterialer) - Pladematerialer Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: analysere, vælge samt indbygge de ovennævnte byggematerialer. begrunde og dokumentere materialevalg Indhold: udarbejdelse af bygningsdelsjournal/-beskrivelse udarbejdelse af materialebeskrivelse på tegninger udarbejdelse af materialeanalyse for udvalgt(e) materiale(r) Side 16 af 31

17 Hovedemne: 5. sem. Husbygning (HUS) herunder: 5. sem. - IKT-området (HUS/IKT) Varighed: 1 ECTS Læringsmål: IKT-området (HUS/IKT): Viden Du skal have viden om: BIM modellering i forhold til bygningskonstruktion og design i forbindelse med renovering/ombygning de grundlæggende principper for formidlingsværktøjer, der gør sig gældende inden for Det Digitale Byggeri og IKT bekendtgørelsen, herunder orientering om informationsniveauer BIM-modellens anvendelse og funktion gennem projekteringsfaserne Færdigheder (enkeltfaglige mål): Du skal kunne: udvikle skitseringsevner - og formidlingsfærdigheder, ved anvendelse af IKT foretage udtræk af tegningsmateriale til brug for formidling af relevante skitser og tegningsmateriale strukturere og udtrække relevante data i BIM-modellen foretage relevante kollisions- og konsistenskontroller i BIM-modellen UNDERVISNINGSTILBUD VIA LEARNING LABS - WORKSHOPS Delemner på IKT-området (HUS-IKT) introduktion til Revits Phases funktion til styring af eksisterende, nedrevne og nye bygningsdele repetition og videreudvikling af tidligere anvendte IKT-værktøjer efter behov tilbydes diverse repetitions kurser i Revit Architecture eller SketchUp efter behov tilbydes AutoCAD kurser, for de studerende der måtte have behov og interesse Side 17 af 31

18 Hovedemner: 5. sem. Statik og design (STD) Varighed: 2 ECTS Lærings mål: Viden: Du skal have viden om: vigtige konstruktioner som giver sammenhængende stabilitet i konstruktionerne i den eksisterende bygning samt eventuelle tilbygninger dimensionering og samlingsmetoder for tilbygninger og konstruktioner, søjler og samlinger de vigtigste byggesystemer for ældre ejendomme afstivningsmetoder i forbindelse med renovering af eksisterende bygning, herunder eventuelle understøbninger. Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: forstå og redegøre for eksisterende byggesystemer redegøre for de konstruktive sammenhænge mellem de eksisterende byggesystemer og evt. nye, i forbindelse med større bygningsmæssige indgreb. indarbejde brandbeskyttelsessystemer af de bærende konstruktioner i denne type byggerier, under hensyntagen til stålsamlingers geometri udføre simple overslagsdimensioneringer af relevante konstruktioner, f. eks. stålsøjler og bjælker redegøre for udførelsen, i forbindelse projekteringen og planlægningen af indgreb i eksisterende byggerier redegøre for og opstille relevante belastninger på den samlede bygning indtænke industrielle byggekomponenter som en del af statikken i byggeriet formidle statiske analyser mundtligt, skriftligt og grafisk samt argumentere for deres valg Indhold: lastbestemmelser byggesystemer statisk analyse af bygninger: eksisterende, fremtidigt og under udførelse. tabeldimensionering Side 18 af 31

19 beregning af stålsøjle, bjælker og stålsamlinger afstivning af bygninger under ombygning vederlag på murværk og udskiftning af murværk stålkonstruktioner som bygningselementer fundaments-forstærkninger Side 19 af 31

20 Hovedemner: 5. sem. - Tekniske installationer og Bygningsfysik (TIN) Varighed: 2 ECTS Lærings mål: Viden Du skal have viden om: ældre ejendommes tekniske installationer herunder føringsveje materialer, principper for vand, varme, afløb og kloak omkring mekanisk/balanceret ventilation anvendt i eksisterende bygninger. lydforhold i ældre ejendomme, samt lydforbedringer af eksisterende konstruktioner forskellige metoder til at energioptimere en ældre etageejendom og eventuelle nye tilbygninger, herunder alternative energiformer Færdigheder (enkeltfaglige mål): Du skal kunne: opstille forslag til lydforbedringer i ældre etageboliger, og eventuelt indarbejde dem i projektet vurdere, analysere og udvælge det bedst egnede ventilationssystem til renoveringsopgaven overslags beregne og dimensionere et ventilationsanlæg med varmegenvinding og ventilationskanalerne være i stand til at etablere føringsveje for vand-, varme-, ventilations- og afløbsrør med hensyn til brand- og lydkrav erhverve færdigheder i at beregne varmetab og varmetabsramme i henhold til gældende regler være i stand til at analysere rentabilitet i forhold til energioptimering. Derefter tværfagligt at overveje hvorledes optimeringen indarbejdes analysere og indbygge alternative energikilder, vand, udnyttelse af spildevand med mere og vurdere rentabilitet af disse Indhold: lydanalyse i forhold til ny tilbygning og eksisterende bygning analyse af U- og linjetabsværdi i forhold til tilbygningskrav i BR10 lydforbedringer i ældre etageboliger ventilationsanlæg med varmegenvinding Side 20 af 31

21 rentabilitet i forhold til energiforbedringer føringsveje og skakte/kerner i ældre boliger varmetabsramme ved tilbygning Side 21 af 31

22 Hovedemner: 5. sem. - Byggeriets Planlægning og Styring (BPS ) Varighed: 2 ECTS Lærings mål: Viden Du skal have viden om: organisationsstruktur og entrepriseformer overordnede politiske, lovmæssige, administrative og økonomiske sammenhænge ved byfornyelse i Danmark projekteringsydelser i de forskellige faser iht. DANSKE ARK/FRI s ydelsesbeskrivelse projekteringsarbejdets kvalitetssikring herunder granskningsmetoder og risikovurdering i relation til semesterets faser sammenhængen mellem honorar og forbrugt tid Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) i relation til semesterets faser. principperne og anvendelsesmuligheder i nedenstående metoder til planlægning, styring og prissætning Færdigheder: Du skal kunne: planlægge, og følge op på, deres eget og gruppens arbejde, og anvende denne planlægning som grundlag for honorarberegning og registrering af forbrugt tid præsentere og formidle den tværfaglige kompleksitet gennem byggeriets forskellige faser i skrift og tale - fra registrering til projektforslag kunne udføre fagligt og tværfagligt teamarbejde dokumenteret gennem metodologi og arbejdsproces navigere i forhold til projektorganisationens deltagere og i hovedtræk redegøre for deltagernes betydning og ansvar (eksempelvis myndigheder, bygherre, lejere, rådgivere og entreprenører) være i stand til i hovedtræk at redegøre for relevante ledelsesformer og organisationsopbygninger omsætte krav fra DANSKE ARK/FRI s ydelsesbeskrivelse til planlægning af projekteringsarbejdet projektere renovering inden for de rammer der gælder for byfornyelse fremstille tegninger iht. standarder, retningslinjer, kutymer m.v. for tegningslayout Side 22 af 31

23 udføre systematisk dataindsamling med henblik på udarbejdelse af beskrivelser samt udførelse af totaløkonomiske beregninger udarbejde overordnet byggepladsplan redegøre for det økonomiske overslag, baseret på principperne i successiv kalkulation udtage mængder i eget projekt, og anvende disse til kalkulation forstå og udføre overordnet netværksplanlægning for projektet Indhold: stavdiagram som planlægningsværktøj netværksmetoden PERT-diagram opfølgning af planlagte aktiviteter budgettering af byggeomkostninger mængdeudtagning - principper og systematik prissætning af bygningskonstruktioner journalisering af bygningsdele og materialer IBB-nummereringssystemet byggeriets faser og ydelser DANSKE ARK/FRI s ydelsesbeskrivelse udbuds- og entrepriseformer successivkalkulation honorarberegning totaløkonomiske betragtninger projektgranskning og kvalitetssikring Side 23 af 31

24 Hovedemne: 5. sem. Jura (JUR) Varighed: 1 ECTS Lærings mål Viden Du skal have grundlæggende viden om: erstatningsretten såvel i som uden for kontrakt virksomhedsformer, hæftelse og konkurs retskilder og lovhierarki ansvarsophør herunder reklamationsregler og forældelse Færdigheder Du skal kunne: redegøre for den valgte entrepriseform redegøre for betydningen af den valgte udbudsform i casen redegøre for udbudsreglernes grundlæggende bestemmelser om ligebehandling og gennemsigtighed udarbejde rådgiverkontrakt med henvisning til og evt. afvigelser fra ABR 89 samt redegøre for rådgivers ansvar og fuldmagt udarbejde byggesagsbeskrivelsens aftalegrundlag ud fra AB 92 og redegøre for evt. fravigelse/udfyldning Indhold: erstatningsret kapitalselskaber hæftelse konkurs - overordnet entrepriseformer tilbudsloven og EU s udbudsdirektiv overbygning på 4. semester AB 92 i sin helhed pris- og tidcirkulæret ABR 89 i sin helhed Side 24 af 31

25 Undervisningens tilrettelæggelse og organisering Vejledende tidsplan / casens indhold: 5. semester projekterende Aarhus Undervisningsuge nr Obligatorisk del: Tema dage Projektforslag Forprojekt Obligatorisk del Eksamen Valgdel Studietur Evaluering I I Eksamen Referencer og videngrundlag Fag-faglige referencer: Husbygning: Arkitektur og bygningsdesign (HUS/ABD) - Kend dit etagehus; GI. - Renovering; GI og Dansk Bygningsarv - Dansk Byggeskik, etagebyggeriet gennem 150 år; Jesper Engelmark - Hvidbog om bygningsrenovering; GI - Københavnsk etageboligbyggeri SBI-Rapport Studietur til på Frederiksbjerg, Århus. Bygningskonstruktion (HUS/BGK) Faglitteratur, uddrag: Ydelsesbeskrivelse, Byggeri og planlægning 2012 Projekteringsmetodik HFB-håndbogen BR10 Brandsikring af byggeri Ekempelsamling om brandsikring af byggeri, 2012 SBIér, f.eks: - SBI224 - SBI243 - SBI214 - SBI By og Bygning 200 Side 25 af 31

26 Hvidbog om bygningsrenovering GI-vejledninger vedr. renovering, f.eks: - Kend dit etagehus - 19 huse - Renovering - Digital renovering Dansk Byggeskik, Etagebyggeriet gennem 150 år; Jesper Engelmark BPS-publikationer; nr. 100, 101, 102, 103, 115, 116, 117, 119 BIPS-publikationer; f.eks. vedr. tegningsstandarder Håndbøger fra f.eks. - Gyproc - Knaufdanogips Ombygning og bygningsrenovering, Ingeniørhøjskolen i Århus/Horsens Byg Erfa blade, f.eks vedr. kviste, vådrum, kældre, ydervægge FSO, Fugeguiden Gulvfakta.dk, f.eks. - Gulvfakta - Vådrumsfakta MURO, Murfagets Oplysningsråd TOR, tagpapbranchens oplysningsråd. Bygviden CE mærkning Erhvervsstyrelsen Byggeskadefonden BvB, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse BvB logbog DUKO dampspærre- og undertagsklassifikationsordning Teknologisk institut Dansk Indeklimamærkning MBA (malerfagets behandlings anvisninger) Bygnet dagens nyheder DBI, videncenter for sikring og brandsikkerhed - DBI 30 - DBI 36 Byggeplads DK AT-vejledninger Dansk Standarder f.eks.: - DS/inf 119, bygningsglas. - DS 490, lydklassifikation af boliger - DS 3028, tilgængelighed for alle. Productinformation - (hurtig og enkel adgang til informationer om byggematerialer inkl. beskrivelsestekster og tegninger) Bekendtgørelser (f.eks. om elevatorer, faste arbejdssteders indretning osv.) Weberhåndbogen Saint Gobain Weber A/S Levetider.dk BIPS.dk Hvor går grænsen; Dansk Byggeri Side 26 af 31

27 Links, uddrag: Danske bygningsmodeller: Center for bygningsbevaring: Dansk Byggeskik: Dansk Byggeri: Hvor går grænsen? Københavnsk etageboligbyggeri SBI-Rapport GI. Grundejernes Investeringsfond: Erhvervsstyrelsen Byggecentrum. Bygnet. Klik et håndværk Kommuneatlas GIS portal: Ejendomsviden: Vejledninger. Vejledninger om forskellige emner indenfor byggeri: Byggeskadefonden vedrørende byfornyelse: Hvad med dagslys Indeklimaportalen: Side 27 af 31

28 Renover: Videncenter for energibesparelser i bygninger: Miljø- og energirigtigt byggeri i Aarhus Kommune: Fritid/Dokumenter/Puljer/Anlaegspuljen/Miljoe--og-energirigtigt-byggeri-i-Aarhus-Kommune.pdf DUKO Bygge- og anlægsaffald. Aarhus Kommune ejledninger/bygge-og-anlaegsaffald.aspx?sc_lang=da Byggevarer og CE-mærkning Miljømærkning: Open Course Ware ETA-Danmark Productinformation Videncenter for bygningsglas Gulvfakta dk Materialelære (HUS/MTR) Teknologisk Institut; SBI-anvisning 224 Fugt i bygninger TOP, træ-information med Træ-håndbøger, f.eks. - TRÆ 50 - TRÆ 28 - TRÆ 32 - TRÆ 39 Side 28 af 31

29 Valg af undertagsmateriale IKT (HUS/IKT) Bips.dk Arbejdsgrundlag for BIM-implementering; M_implementering_S2013.pdf Open Course Ware; BPS (BPS) Projekteringsmetodik v. Jens Mosegaard/Ove B. Broch BEK nr. 118 af 06/02/2013 IKT i offentligt byggeri Vejl. til BEK nr. 118 af 06/02/2013 BVB logbog incl. 19. punktsskema BVB materiale i øvrigt LBK nr. 504 af 16/05/2013 LBK om byfornyelse og udvikling af byer BEK nr 773 af 27/06/2011 BEK om kvalitetssikring af byggearbejde.. LBF udregning af totaløkonomi (LCC) Scrum guidetm v. Ken Schraber og Jeff Sutherland Jura (JUR) Mogens Hansen mfl.: AB 92 for praktikere Konkurrencestyrelsens vejledninger til udbudsreglerne : kfst.dk Niels Struer Kragelund: Byggejura, Erhvervsskolernes Forlag. Litteraturforslag fra underviseren: Hans Henrik Vagner v/torsten Iversen: Entrepriseret, DJØF Forlag Micahel Gjedde-Nielsen mfl.: ABR 89 Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og Bistand ABR89, AB 92, tilbudsloven, forældelsesloven alt kan findes på Tekniske installationer og Bygningsfysik (TIN) BR10 Bygningsreglement 2010, rev. 1. januar 2014, ( SBI 230 Anvisning til Bygningsreglementet, 3. papirudgave 2013, ( Side 29 af 31

30 Bygningsreglementets eksempelsamlinger ( Erhvervs- og boligstyrelsen: Let facade- og etagedæksystem til renovering Ingeniørhøjskolen i Århus: Ombygning og bygningsrenovering Jesper Engelmark: Etagebyggeriet gennem 150 år COWI m.fl.: Erfaringer fra prøvelejlighed Ryesgade 30C 1tv, Delrapport, Juni 2011 BPS Publikation 115, Renovering af etageejendomme - Installationer SBI Anvisning 237 Lydisolering mellem boliger - nybyggeri SBI Anvisning 243 Lydisolering mellem boliger - eksisterende byggeri SBI Anvisning 244 Lydisolering af klimaskærmen SBI Anvisning 245 Lydisolering i bygninger - teori og vurdering DS 490 Lydklassifikation af boliger By og Byg Anvisning 200, Vådrum DS 432 Norm for afløbsinstallationer SBI Anvisning 185, Afløbsinstallationer DS 418 Beregning af bygningers varmebehov, 7. udgave 2011 DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg, 4. udgave 2011 Videncenter for energibesparelser i bygninger: Guide, Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme SBI Anvisning 221 Efterisolering af etageboliger SBI Anvisning 224 Fugt i bygninger BYG-ERFA , Indvendig efterisolering af ældre ydermure Videncenter for energibesparelser i bygninger: Indvendig efterisolering af massive murede vægge BvB Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse: Temahæfte, Udvendig isolering - Skifertage Foreningen for Energi og miljø: Energihåndbogen Be10 og SBI Anvisning 213 Bygningers energibehov - Beregningsvejledning Statik og design (STD) BR10 Bygningsreglement 2010, rev. 1. januar 2014, ( SBI 230 Anvisning til Bygningsreglementet, 3. papirudgave 2013, ( Forkortede Eurocodes: FU DS-EN 1990 Projekteringsgrundlag, FU DS-EN 1991 Last, FU DS-EN 1992 Beton, FU DS-EN 1993 Stål, FU DS-EN 1995 Træ, FU DS-EN 1996 Murværk, FU DS-EN 1997 Geoteknik Teknisk Ståbi 22 Knud Ahler: Dimensionering med diagrammer, 2. udgave 2010 Erhvervs- og boligstyrelsen: Let facade- og etagedæksystem til renovering Ingeniørhøjskolen i Århus: Ombygning og bygningsrenovering Jesper Engelmark: Etagebyggeriet gennem 150 år Connections Teaching Toolkit, A Teaching Guide For Structural Steel Connections Steel Detailers s Manual, Typical Connection Details The British Constructional Steelwork Associasion Ltd: Steel Buildings Side 30 af 31

31 The British Constructional Steelwork Associasion Ltd: Joints in Steel Construction, Moment Connections The British Constructional Steelwork Associasion Ltd: Joints in Steel Construction, Simple Connections IBB Publikation 8, Tegningsstandarder, Del 4, Stålkonstruktioner 2002 DS Teknisk tegning, Svejsesømme, slaglodssømme og loddesømme, Symboler for angivelse på tegninger uddrag Rambøll: Samlingsdetaljer med søjler og bjælker Ove Larsen: Kursusnotater 8, Stålkonstruktioner Tværfaglige referencer Arbejdsgrundlag for BIM-implementering; ag_bim_implementering_s2013.pdf Side 31 af 31