Statsforvaltningens brev af 13. december 2011 til en kommune

Transkript

1 Statsforvaltningens brev af 13. december 2011 til en kommune På baggrund af en henvendelse fra Det Sociale Nævn har statsforvaltningen rejst en tilsynssag på spørgsmålet om, hvorvidt blandt andet Tønder Kommune har delegeret sin myndighedskompetence indenfor hjælpemiddelområdet til Center for Hjælpemidler og Kommuni kation, i det følgende alene omtalt som CHK. Ved strukturreformen overgik CHK pr. 1. januar 2007 fra at være en amtslig institution til at være en kommunal i n- stitution under Aabenraa Kommune. Perioden 16. september 2008 og fremefter Det er statsforvaltningens opfattelse, at det ikke kan ud e- lukkes, at tilrettelæggelsen af CHK s sagsforberedende arbejde, som det i hvert fald er beskrevet i notat af 16. september 2008 og 1. juni 2009 indebærer delegation af myndighedskompetence fra kommunen. Statsforvaltningen har især hæftet sig ved, at CHK foret a- ger en vurdering af, om det ansøgte kan imødekommes e l- ler ej og desuden udformer en indstilling til kommunen om, hvorvidt det ansøgte kan bevilges eller der skal me d- deles afslag. Hvis kommunen ikke i forbindelse med modtagelsen af sagens oplysninger fra CHK påtager sig sit myndighed s- ansvar og herunder forholder sig kritisk til sagens oply s- ninger, foretager afvejningen af modsatrettede hensyn og foretager en selvstændig prøvelse, vil det ikke være åb enbart, at sagsforberedelsen fra CHK er uden indflydelse på forvaltningsprocessen og forvaltningsaktens indhold. I så fald vil der være tale om delegation af myndighed s- kompetence fra kommunen til CHK, og dette vil være i strid med lovgivningen T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E I R E G I O N S Y D D A N M A R K S T A T S F O R V A L T N I N G E N S Y D D A N M A R K S T O R E T O R V A A B E N R A A J O U R N A L N R. : / S A G S B E H A N D L E R : S B S O E D I R E K T E T E L E F O N : T E L E F O N : T E L E F A X : E A N - N R SE- N R t i l s y n s y s t a t s f o r v a l t n i n g. d k w w w. s t a t s f o r v a l t n i n g. d k E K S P E D I T I O N S T I D : M A N D A G - O N S D A G : T O R S D A G : F R E D A G : T E L E F O N T I D : M A N D A G - O N S D A G : o g T O R S D A G : F R E D A G : Kommunen bedes derfor indsende nærmere oplysninger om, hvorledes kommunen har tilrettelagt sin sagsbehan d- ling af de omhandlede sager, når den modtager sagerne fra CHK, til brug for statsforvaltningens vurdering af, om kommunen har varetaget sit myndighedsansvar.

2 Perioden 1. januar 2007 til 16. september 2008 For så vidt angår perioden 1. j anuar 2007 til 16. september 2008 bedes kommunen oplyse, hvilke opgaver CHK v a- retog på Tønder Kommunes vegne, herunder om CHK traf afgørelse i sagerne og foretog genvurderingen i tilfælde af klager over afgørelserne. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en næ r- mere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund: Foranlediget af en konkret klagesag, har Statsforvaltni n- gen Syddanmark, Det Sociale Nævn, den 12. februar 2009 orienteret det kommunale tilsyn om en praksis for b e- handlingen af sager om hjælpemidler, som blandt andet Tønder Kommune anvender. Det fremgår af den konkrete sag, som vedrørte en anden kommune, at CHK den 18. juli 2008 traf afgørel se om afslag på tildeling af nyt hjælpemiddel til erstatning for et tidligere tildelt hjælpemiddel. CHK havde i den forbinde l- se vurderet, at ansøgers handicap ikke var ændret i fo r- hold til tidligere, at pågældendes behov var uændret, og at det nuværende hjælpemiddel kunne anses for bedre at dække pågældendes behov. Ifølge klagevejledningen skulle klagen sendes til CHK, der skulle forestå genvurderingen. Det fremgår af sagen, at CHK den 10. september 2008 genvurderede afgørelsen, og videresendte klagen med bilag til Det Sociale Nævn. I forbindelse med nævnets behandling af sagen oplyste CHK, at CHK havde fået bemyndigelse til at træffe afg ø- relse og revurdere i sager om kommunikationshjælpemi d- ler for andre kommuner. Tønder Kommune har den 19. maj 2009 blandt oplyst fø l- gende: St atsforvaltningen Syddanmark har i brev af 31. marts 2009 anmodet Tønder Kommune om at oplyse, hvorvidt Tønder Komm une har delegeret en del eller hele sin myndighedskompetence vedrørende sager om hjælpemi d- ler til Centret for Hjælp emidler og Kommunikation (CHK). Ved komm unalreformen den 1. januar 2007 overgik CHK fra at være en amtslig instit ution til at være en komm u- nal instit ution under Aabenraa Kommunes sundhedsfo r- S I D E 2

3 valtning. Med det form ål at sikre en optim al og gensidig udnyttelse og drift på området samt for at sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen ved hjælp af m edarbejdere med særlige faglige kompetence på området er der in d- gået aft ale mellem CH K og Tønder Kommune. Aft alen om fatter samarbejde vedrørende biler og boli g- ændringer samt sam arbede vedrørende synsom rådet, arme - og benproteser og in form ationsteknologiske hjæ l- pemidler. For så vidt angår samarbejdet vedrørende sager om biler og boligændringer anvendes CHK oftest som sparring s- partner og rådgiver. Der kan i visse kompli cerede sager være t ale om, at CHK får til op gave også at foretage sagsoplysningen og herefter udforme en indstilling. Det er dog altid Tønder Kommune ved forvaltningens meda r- bejdere, som t ræffer afgørelse og kommunikerer afgøre l- sen ud t il borgeren. I sage r vedrørende synsområdet, arme - og benproteser og informat ionsteknologiske hjælpemidler foret ages sagsoplysning, herunder funktionsvurderingen af CHK. CHK udformer endvidere indstilling, som videresendes til Tønder Kommunes Social - og sundhedsforvaltning. Forvaltningen t ræffer beslutning og meddeler CHK afg ø- relsen. Tønder Komm une har således ikke delegeret myndi g- hedsudøvelsen til CHK, idet CHK alene har til opgave at deltage i eller foret age sagsoplysning samt på nogle o m- råder udarbejde indstilling til afg ørelse. Til yderligere belysning af sagen har statsforvaltningen indhentet oplysninger om CHK på centrets hjemmeside på internettet. Følgende fremgår blandt andet af CHK s ydelseskatalog for 2009: Myndighedsudøvelse i forhold til hjælpemidler Kommune rne har myndigheden til bevilling og afslag af hjælpemidler i henhold til lov om social service, og myndigheden kan ikke uddelegeres til CHK, som hidtil været tilfældet. CHK forestår det udredende arbejde for kommunerne på de om råder, som CHK varet ager. De t tilstræbes, at sagsbehandlingen foregår så hurtigt og effektivt som mulig, men afhænger ikke længere kun af CH K. De pra k- tiske løsninger aftales med den enkelte kommune, og er i skrivende st und ikke aftalt i detaljer. ( side 8 under midten) S I D E 3

4 2.1. Udredning i forbindelse med ansøgninger om arm - eller benproteser. [ ] Mål/form ål: At finde den billigst egnede protese til a n- søgeren, så denne kan blive så selvhjulpen som mulig. Præmis/henvisning: Kommunen Indhold: Behandling af en ansøgning om protese ka n omfatte 1. Ansøgning modt ages fra borgeren, evt. via syg e- hus eller bandagist 2. Er der t ale om ny amputeret, deltager CH K i pr o- tesekonference på det behandlende sygehus, sammen m. ansøgeren, trænende fysioterapeut, bandagist, evt. læge 3. Afdækning af ansøgerens behov i forhold til pr o- teseforsyning. 4. Er der tale om udskiftning af protese afdækkes behovet ved møde med borgeren hos bandagisten, i ansøgerens hjem eller telefonisk 5. Vurdering af hvilken protese der er billigst egnet 6. Udredning af eventuelle problemer unde r protesefrem stillingen 7. Indstilling til bevilling/afslag 8. Opfølgning. 7.0 Udredning ved t værfagligt børneteam [ ] Præmis/henvisning: Henvisnin g fra komm unen Indhold: Ydelsen om fatter: 1. Modtagelse af skrift lig henvisning fra kommunal sagsbehandler 2. Evt. indhentning af yderligere oplysninger 3. En drøftelse af sagen i tværfagligt team med henblik på præcisering af barnets problemer samt udpegning af kontakt person 4. Udredning ved ét eller flere af teamets medlemmer 5. Udarbejdelse af skrift lige foranstaltningsforslag, s om sendes til henvisende sagsbehandler Behandling af ansøgning om tilskud til køb af hør e- apparat. [ ] Mål/form ål. Forvaltning af Servicelovens 112, st k. 4 om tilskud til køb af høreapparater hos privat, godkendt leverandør Præmis/henvisning: Ansø ger skal være fyldt 18 år og skal være henvist af en speciallæge i øre -næse - halssygdomme Indhold: 1. Regist rering af ansøgning 2. Evt. indkaldelse af supplerende oplysninger S I D E 4

5 3. Kontrol af, hvorvidt en ansøger opfylder betingelse rne for t ilskud i henhold til lov og vejledning 4. Indstilling om afgørelse til komm unen 5. Event uel meddelelse af kommunens afgørelse (bevi l- ling/afslag) 6. Afregning med leveran dør 10.5 [ ] Mål/form ål: Vurdering af, om der kan fremst illes brill e- båren optik, der i væsentlig grad afhjælper følgerne af synshandicappet, eller i væsentlig grad letter den dagl i- ge tilværelse. Præmis/henvisning: Grundlaget for denne ydelse er en henvisning ved synskonsulent Indhold: 1. Synsprøve med henblik på svagsynsopt ik eller med i- cinske filterglas 2. Indstilling om afgørels e til komm unen 3. Recept på svagsynsoptik/filterglas 4. Rådgivning og vejledning 5. Specialløsninger udføres i samarbejde med indsli b- ningsfirma. Statsforvaltningen konstaterer, at det udover de citerede afsnit i afsnit 2.4, 2.8, , 9.19, 9.20, 9.21, 10.4, 10.6, og på tilsvarende vis fremgår, af CHK udarbejder et løsningsforslag, en handleplan, en indsti l- ling til bevilling eller et afslag på baggrund af de sagsfo r- beredende skridt, som CHK har foretaget. Statsforvaltningen anmodede den 9. juli 2009 kommunen om at oplyse om, hvorvidt kommunen havde fastsat ra m- merne for den sagsforberedelse, som CHK udfører, eller om sagsforberedelsen fuldt ud er overladt til CHK, og i bekræftende fald efter hvilke retningslinjer CHK s sag s- forberedelse finder sted. Som besvarelse på statsforvaltningens forespørgsel har kommunen den 22. september 2009 indsendt kopi af brev af 14. august 2009 fra CHK, notat af 7. maj 2008 fra CHK, bilag af 16. september 2008 om CHK s sagsbehan d- ling af sager i henhold til servicelov en og internt skema af 1. juni 2009 om CHK s sagsbehandling i henhold til aftale med kommunerne. Følgende fremgår blandt andet af kommunens brev af 22. september 2009: Som tidligere beskrevet foretager CH K sagsforberedelse for Tønder Kommune i sager vedrørende synsområdet, arm - og benproteser og informationsteknologiske hjæ l- pemidler. CHK udarbejder endvidere indstilling i disse S I D E 5

6 sager, som efterfølgende sendes til Tønder Kommune for nærmere afgørelse. Såfremt der er tale om afslag, fremsender Tønder K ommune selv dette til borgeren. Er der t ale om bevilling g i- ves besked til CHK som videreformidler Tønder Komm u- nes beslutning til borgeren samt overt ager sagen til v i- dere foranstaltning. Følgende fremgår blandt andet af brevet af 14. august 2009: Med strukturreformen overgik myndighedskompetencen fra amtet til kommunerne på en række om råder, hvor amtet førhen i m ange år har haft uddelegeret kompete n- cen til CHK. De sønderjyske kommuner ønskede med Borgmesteraft alen, at CHK skulle fortsætte med at l ø- se opgaverne : CHK vil i 2007, og som udgangspunkt også i , løse de samme opgaver som hidtil. 3. Administrationsordning, akut - og ventelistesituat i- onen Kommunernes administration af visitationskompetencen for CHK s ydelser samt tildeling af hjælpem idler indenfor syn s- området, arm- og benproteser, og informationsteknologiske hjælpemidler udføres som en konsekvens af nærværende a f- tale af CHK, således at borgerne fortsat kan henvende sig direkte til CHK. CH K vil endvidere som hidtil varetage a d- ministrationen af tilskud til privat anskaffelse af høreapp a- rater. Klage over CHK s afgørelser kan inden 4 uger indgives til CHK, der heref ter vedlægger sagen de nødvendige journa l- optegnelser og videresender sagen til den relevante b o- pælskommune til behandling/rev urdering af sagen inden evt. oversendelse til Det Sociale Nævn. Der udvikles en handleplan for tæt kommunikationspraksis overfor betalingskommune n, som gør det muligt for komm u- nerne af f ølge opgave n. Det te kan f x s ke gennem en måne d- lig statistik og via be styrelsen. CHK visiterer de voksne borgere, som søger hjælp eller henvises, i henhold til den relevante lovgivning. Visitati o- nen har ofte basis i en henvisning fra sundhedssystemet e l- ler fra kommunerne. CH K vurderer derefter på basis af fun k- tionsnedsættelsens omfang og art, hvilke ydelser der ka n være relevant. Børn visiteres til videre foranstaltning på CHK af PPR - kontorerne. S I D E 6

7 Børn med synshandicap henvises til CHK af Statens Øjenkl i- nik. Disse meget generelle formuleringer er siden blevet fulgt med notater og møder mellem kommunerne og CHK for at udmønte borgmesteraftalen. Følgende not ater er sål e- des udarbejdet over de sidste par år og fast lægger CHK s handlem uligheder, nedenstående notater er således h i- storiske med den ældste først og det nyeste sid st. (Kommunerne og CHK er gennem arbejdet blevet o p- mærksom på den manglende mulighed for uddelegering, der forekommer således flere stede forkerte form uleri n- ger i bilagene, som defakto ikke betyder, at der deleg e- res myndighed). 1. Notat om uddelegering af myn dighedsudøvelse til CHK. 07/05/2008. a. Bilag: Forslag til løsning af myndighedsud ø- velse i forhold til CHK.pdf 2. CHK s sagsbehandling af sager iht. Serviceloven. 16/09/2008 a. Bilag: Sagsbehandling af hjælpemidler.pdf 3. Internt skem a over Sagsbehandling iht. aft ale med komm unerne. a. Bilag: Sagsbehandling med komm unerne.pdf Der er således fastsat rammer og retningslinier for den sagsforberedelse CH K udfører for kommunerne, de a n- førte bilag suppleres generelt af CHK s ydelseskatalog p.t. for 2009, se Bilag: Ydelseskata log Følgende fremgår blandt andet af notatet af 7. maj 2008: Præsentation af problem Det er et stort problem, at de forskellige lovgivninger ikke giver kommunerne samme mulighed for uddeleg e- ring af m yndighedsudøvelse. Det drejer sig om lov om specialundervisning for voksne, folkeskoleloven og lov om social service. Reglerne i lov om social service begrænser muligheden for, at komm unerne kan uddelegere myndighedsudøvelse til CHK, som det har været gjort i Se det følgende om lovgivning. CHK s bestyrelse og Sundhedsforvaltningen i Aabenraa Kommune har drøftet sagen og vedtaget : Sagsbehandlingen skal være bedst mulig for borgeren med mindst m uligt bureaukrati. Der foreslås følgende: - CHK sagsbehandler som hidtil - CHK udlåner hjælpemidler og medgiv er brev, om at det er et udlån, som skal bevilges af den respektive komm une S I D E 7

8 - Ansøgningen sendes til kommunen, som sørger for bevilling og giver besked til CHK, som fo r- midler afgørelsen Bestyrelsens repræsentanter fra Tønder og Sønderborg bifaldt dette forslag. [X, navn udeladt af statsforvaltningen] udarbejder dok u- menter og skabeloner og udsender disse som forslag til sagsgang til godkendelse i kommunerne. Der vil for størstedelens af hjælpemidlerne skulle være opfølgning inden for 1 måned. Da der er væsentlig forskel på de forskellige hjælpemidler, der bevilges, skal der udarbejdes skabeloner på alle typer. Der skal endv i- dere angives behandlingstid for sagsbehandlingen. [ ] Forslag til praktisk løsning Mange af de sager CH K varetager har karakter af løbende vedligeholdelse af en kompensation for en specifik, varig funkt ionsnedsætt else, h vor myndigheden udøves i starten af forløbet ( førstegangsbevilling af et hjælp e- middel), og hvor den efterfølgende hjælpemiddelfors y- ning er en konsekvens af denne. - For høreapparater, tilskud til høreapparater, tilskud til briller/kont aktlinser gælder, at der er tale om en rettighed, som borgeren ikke kan få afslag på, såfremt de formelle betinge l- ser er opfyldt. I disse sager har CHK s arbejde mere karakter af en kontro l af de formelle betingelser samt for optikkens vedkommende en vurdering af pris/kvalitet. Alle de nødvendige oplysninger og dat a er til stede på CHK, hvo r- for det forekommer naturligt og rationelt at lade CHK dokumentere, at borgeren er om fa t- tet af den til skudsberettigede personkreds. I disse sager foreslås bilag X1 anvendt. - For de øvrige hjælpemidler (arm - og benproteser, supplerende høretekniske hjælpemidler, ADL og mobilit yhjælpemidler, håndholdt sva g- synsopt ik, særlige informationsteknologiske hjælpemidler) gælder, at CHK foretager en u d- regning af borgerens funktionsnedsættelse, individuelle behov, og hjælpemidlets e g- nethed. På baggrund af denne udredning for e- tages en vurdering af, hvorvidt kriterierne i 112/ 113 er til stede. I disse sager foreslås bilagene X2 -X4 anvendt. - [diagram X1-X4 udeladt af stat sforvaltningen] - For visse, typisk ret kostbare, hjælpemidler (høreapparater tilpasset på CHK, FM -udstyr, CCTV apparater mv.) t il personer med nedsat tale-høre -synsfunktion foret ager CHK et u d- S I D E 8

9 lån/afprøvnin g på baggrund af en udregning af funktionsnedsættelsen, individuelle behov og hjælpemidlets egnethed. I disse sager foreslå bilag X5 anvendt. - De efterfølgende udgifter til fx understøttende hjælpemidler, reparation, udskiftning, vedlig e- holdelse m v., varet ager CHK på kommunens vegne som en konsekvens af den indledende bevilling, som fastslå, at borgeren er berett i- get til hjælpemiddelforsyning. - [diagram X5 udeladt af st atsforvaltningen]. Lovgivning CHK er et tale-høre -synsin stit ution / kommunikation s- center iht. lov nr. 592 af 24/06/2005, 1, st k. 3. (L 108 (som fremsat): forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU -loven) og fo r- skellige andre love. ( udmøntning af kommuna lreformen for så vidt angår specialundervisning, forberedende vo k- senundervisning, ordblindeundervisning). CHK er direkte nævnt i bemærkninger i forbindelse med det lovforberedende arbejde, hvor det blandt andet står: Med for slaget ove r flyttes o gså undervi snin gstil buddet i d e nuværend e amt skommun ale und ervisnin gsinst it ut ioner ( ko m- munikationscentre ) m ed specialundervi sning og s pecialpæd a- go gisk bistand for p er soner med t ale -, høre - ell er synsvanskelighed er, sål ed es at dri ft sansvaret som udgangspu nkt placer e s i re gi onern e. De pågældende undervisnin gsinstitutioner e r i k- ke lands- eller landsd elsdækkende, d a d e i d ag i over vej ende grad bet jen er d en amtskommune, hvor undervisni ngsinstitut i- onern e er beliggende. Undervisningsin stitutionerne t ilbyd er fo ruden s pecialun dervisning e ft e r lov om spec ialundervisning fo r voksn e og så yd e l- ser e ft e r lov om social s ervice. Sidstnævnte t ilbud fo rankr es e ft er k ommunalre fo rm en som udgangs punkt i r egi onern e. Pl a- ceringen i re gion en e r fo reslå et ud fra et ø nske o m at t ilgod e- se hen synet t il b rugerne a f d isse in stitutioner d er både t i l- byd er yd elser e ft er l ov o m soc ial se rvice og yd el ser e ft er u n- d ervisningslovgivnin gen såled es at d isse institut ioner b ev a- res sa mlet s om én in stitution hos én myndigh ed. E ft er for slaget er d er m ulighed fo r, at d isse undervi sningsi n- stitutioner kan ov er gå t il kommunal d ri ft e ft er Kontakt udva l- get s nærm ere drø ft else h ero m, j f. fo rs laget s 2, n r. 35. CHK arbejder således også iht. lov om social service 112, 114 og 116, ligesom der arbejdes iht. folkeskoleloven, når det drejer sig om børn med de nævnte ha n- dicaps. S I D E 9

10 De tre love, som er forudsætningen for, at CH K kan u dføre et effektivt og kvalitetsfuldt arbejde, giver imidle rtid ikke samme uddelegeringsmulighed for komm unerne. [ ] Lov om social serv ice Der er i lov om social service ikke hjemmel til delegation til andre myndigheder, hvorfor afgørelser efter denne lov skal træffes af borgerens opholdskommune. Det fremgår imidlertid af 15 i LBK nr af 27/08/2007 (b e- kendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale om råde), at kommunalbestyrelsen har a n- svaret for og beslutter, hvordan kommunen skal pla n- lægge og udføre sin virksomhed på det sociale og sundhedsm æssige område efter den sociale lovgivning. Det fremgår af vej l. nr. 73 af 3. oktober 2006 om ret s- sikkerhed og administ ration på det sociale område, at der ikke er noget til hinder for, at den faktiske forval t- ningsvirksomhed udføres af andre end opholdskomm u- nen. I samme vejl. punkt 335 fremgår det også, at der ikke e r noget til hinder for, at 2 eller flere kommuner samarbejder om udførelsen af den faktiske forvaltning s- virksomhed. Vejl. punkt 335 beskriver selve tildelingen af hjælp e- midler kræver en konkret individuel visitation, der kun kan foretages af ansatte i den kommune, hvor borgeren har hjemme, idet en vis bistand til sagsoplysning fra medarbejder i den anden kommune dog antagelig må anses for lovlig. [lov om social service 112, 113 og 5 og 13 i hjælpemiddelbekendtgørelsen, samt vejledning nr. 97 af 5. decem ber 2007, udeladt af st atsforvaltningen]. Skema X1-X4 omhandler situationer, hvor der meddeles bevilling i henhold til det ansøgte. [Indholdet af X1 -X4 udeladt af statsforvaltningen]. Følgende fremgår af notat af 16. september 2008: CHK s sagsbeh andling af sager iht. Serviceloven Sagstyper begrebsafklaring CHK sagsbehandler efter ønske fra komm unerne sager omkring hjælpemidler. Det alt afgørende for CHK er, at sagsbehandlingen i hver eneste sag kan stå for et pra k- siseftersyn, og at love, bekendtg ørelser og vejledninger er fulgt. Der er forskellige sagstyper. Der er sager, som er rene papirsager, hvor CHK ikke er i kontakt med ansøgeren, og der er sager, hvor CHK er involveret i en udredning og kon kret afprøvning. Der er sager, hvor der skal u d- S I D E 10

11 øves et skøn/en vurdering, og der er sager, hvor borg e- ren er si kret en ydelse på ren lægelig indikation. CHK effekt uerer kommunernes afgørelse og vedligeholder bevillingen, idet brugerne kan kont akte CH K, hvis der skulle opst å problemer med hjælpemidlet. Sager, hvor CHK ikke nødvendigv is har kontakt med borgeren, der indgår ikke skøn Sagsbehandlingen best år prim ært i kont rol af fakt uelle oplysninger for at afgøre, om borgeren tilhører perso n- kredsen, der på baggrund af en medicinsk diagnose er berettiget til hjælp. Der indgår ikke skøn/vurdering. Hjælpemiddel Udskiftning/fornyelse Tilskud til høreapparat Norm al udskiftning hver 4. år. Førtidig udskiftning kan forekomme efter konkret vurdering. Høreapparat på offentlig høreklinik Tilskud t il briller og ko n- taktlinser Norm al udskiftning hver 4. år. Førtidig udskiftning kan forekomme efter konkret vurdering. Personen vil være om fattet af personkredsen. Udskiftning forekommer efter a l- mindelig brug/slit age. Øjenproteser Acrylproteser udskiftes e f- ter 4-8 år. Glasproteser efter 1-3 år. Brillebåret svagsynsoptik Ringe fysisk slitage. U d- skiftning begrundet i ændret synst yrke. Sager, hvor CHK ikke nødvendigv is har kontakt med borgeren, der indgår skøn I sagsbehandlingen indgår dels kontrol af faktuelle o p- lysninger for at afgøre, om borgeren har en varig nedsat funktionsevne, dels et skøn/en vurdering. Hjælpemiddel Høretekniske hjælpemi d- ler ADL h jælpemidler. Syn s- området Udskiftning/fornyelse Beskeden fysisk slitage. Hjælpemidler holder typisk i mange år ADL hjælpemidler holder typisk i mange år. Beskeden fysisk slitage Mobility hjælpemidler. Synsom rådet Hjælpemidler holder typisk i en del år. S I D E 11

12 Håndholdt svagsynsoptik Beskeden fysisk slitage Hjælpemidler holder typisk i en del år. Beskeden fysisk slitage. Udskiftning er typisk b e- grundet i ændret synssty r- ke. Sager, hvor CHK typisk har kontakt med borgeren I sagsbehandlingen indgår dels kontrol af faktuelle o p- lysninger for at afgøre, om borgeren har en varigt ne d- sat fun ktionsevne, dels et skøn/en vurdering. Hjælpemiddel ADL hjælpemidler, Syn s- området Mobility hjælpem idler. Synsområdet Håndholdt svagsynsoptik Udskiftning/fornyelse ADL hjælpemidler holder typisk i mange år. Beskeden fysisk slitage Hjælpemidler holder typisk i en del år. Beskeden fysisk slit age Hjælpemidler holder typisk i en del år. Beskeden fysisk slitage. Udskiftning er typisk b e- grundet i ændret synssty r- ke. CCTV apparater IT hjælpemidler Talehjælpemidler Hjælpemidler holder typisk i del år. Løbende vedligehold og små reparationer kan forekomme. Udskiftninger typisk begrundet i ændret bet jening og synsformåen. Hjælpemidler holder typisk i en del år. Beskeden fysisk slitage, men ofte stor brug for se r- vice med anvendelsen og den installerede soft ware. Udskiftning er typisk b e- grundet med bedre og nyere soft ware, som bedre ko m- penserer behovet. Hjælpemidler holder typisk i en del år. Løbende vedligehold og små reparationer foreko m- S I D E 12

13 mer. Udskiftning er typisk b e- grundet i ændret behov og formåen. FM udstyr. H øreområdet Nye audiosko kan være nødvendig ved udskiftning af høreapparat. Bedmasker til personer med tinnit us Holder typisk i m ange år Arm- og benproteser Varierende holdbarhed. A f- hænger af brugerens aktiv i- tetsniveau CHK foretager en sagsbehandling af alle ansøgning er om hjælpemidler, men kommunerne har valgt forskellige modeller for meddelelse af afgørelser til borgeren. I alle sager frem sender CHK et forslag til afgørelse. I alle sager er det den enkelte komm une, der på ba g- grund af CHK s sagsbehandling afgør sagen. CHK benytter forskellige skemaer, som kom munen kan lægge til grund for deres afgørelse. Skema 1 (sagsbehandling for høretekniske hjælpemi d- ler). Skema 2 (sagsbehandling for ADL, mobility, håndholdt optik og IT hjælpemidler). Skema 3 (sagsbehandling for arm- og benprot eser). Skema 4 (tilskud til høreapparater og tilskud til bri l- ler/kontaktlinser). Afgørelsen fra CH K kan ikke ændres, da borgeren er om fattet/ikke om fattet af personkredsen, der på baggrund af den lægelige diagnose har krav på /ikke krav på ydelsen. CHK fremsender ugent ligt sagerne afdelingsvis til ko m- munerne med forklæde, som kort opridser sagerne. For Aabenraa, Sønderborg og Tønder Kommuner er det CHK, der meddeler afgørelsen direkte t il borgeren på vegne af komm unen. For Haderslev Kommune er det kommunen selv, der skr i- ver til borgeren, og sender til efterretning for CHK. [ ]. Skema 1 udfyldes ved afkrydsning og indeholder oply s- ning om ansøgningens indhold, hørefunktionen, gradu e- ring af hørefunktionen, høreapparatbehandling, erfaring med hjælpemidler og brug af telespolefunktion, om der er tale om udskiftning, ombytning eller udvidelse, oplysning om borgernes beskæftigelse, synsfunktion, motorik, bolig og husstand. Derudover indeholder skema 1 følgende S I D E 13

14 Punkt 13. Vurdering CHK s skøn/vurdering: - I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte hørefunktion. - I væsentlig grad kan lette den daglige tilvære l- se i hjemmet. - Er nødvendigt for, at ansøger kan udøve et e r- hve rv. - Ikke i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte hørfunkt ion, - Ikke i væsentlig grad kan lette de n daglige t ilværelse - ikke er nødvendigt for, at ansøger kan udøve et erhverv. Punkt 14. CH K s forslag til afgørelse Det ansøgte hjælpemiddel - kan bevilges - partshøring skal gennemføres - Kan bevilges delvist. U ddybes i punkt 15 - Kan ikke bevilges. Uddybes i punkt 15. Punkt 15 angiver begrundelsen for afslaget, punkt 16 i n- deholder oplysninger om den foretagne partshøring, og om partshøringen har givet anledning til at ændre afg ø- relsen eller ej, og punkt 17 indeholder bevillingsteksten. Tilsvarende indeholder skema 2 under punkt 16, 17, 18, 19 og 20 samme oplysninger for så vidt angår ansøgni n- ger om synstekniske hjælpemidle r, ligesom skema 3 om ansøgninger om arm- og benproteser, indeholder disse oplysninger under punkt 7, 8, 9, 10 og 11. Skema 4 indeholder alene oplysning om ansøgningens indhold, og om ansøgeren opfylder betingelserne for ti l- skud. Af skemaet af 1. juni fremgår, at Tønder Kommune og CHK har indgået aftale om følgende: Skem a udfyldes. Indstilling om bevilling/afslag sendes af CHK mandag hver uge til komm unen. CHK afv enter melding fra Tønder Brev om bevilling/afslag sendes af CH K CHK leverer Afslag skal udfærdiges af CH K og udsendes af komm u- nen Tilbagemelding : Tønder returnerer underskrevne sag s- behandlingsskem aer CHK giver fluks besked til afd e- lingslederen.[ ]. S I D E 14

15 Det fremgår endvidere, at skema 4 om tilskud til høre - og synshjælpemidler anvendes ind enfor høreområdet, og at skema 1 anvendes om høretekniske hjælpemidler. På synsområdet anvendes skema 4 på tilskud til brilleb å- ret svagsynsoptik og CCTV, mens skema 2 anvendes om de øvrige ansøgninger, herunder også ansøgninger om særl i- ge IT-hjælpemidler. Vedrørende arm- og benproteser anvendes skema 3. For så vidt angår ydelseskataloget 2011, har statsforval t- ningen noteret sig, at hver af de fire kommuner som m i- nimum skal aftage Grundpakken, Hjælpemiddelpakken, Servicepakken og Voksenundervisningspakken. Statsforvaltningen konstaterer, at beskrivelsen af CHK s arbejde i hvert fald i punkterne H04, H05, H06, H07, H09, H10, indeholder sagsforberedende arbejde, herunder CHK s forslag til løsningforslag, handleplan, indstilling til bevilling eller afslag på ansøgningen. Indenrigs- og Socialministeriet har den 6. juli 2009 blandt andet udtalt følgende om delegation til private til brug for Statsforvaltningen Hovedstadens behandling af en sag fra Egedal Kommune om overladelse af det sagsforberedende arbejde i bilsager til en privat aktør: [ ] Det er på denne baggrund Indenrigs - og Socialmin i- steriet s opfattelse, at ministeriet som øverste tilsyn s- myndighed alene kan bidrage med abst rakt vejledning vedrørende konkrete tvivlsspørgsmål in den for ministeriets lovom råder, mens ministeriet ikke kan yde vejledning om lovligheden af konkrete kommunale dispositioner. Ministeriet kan endvidere i almindelighed ikke yde ve j- ledning om generelle, t værgående forvaltningsretlige spørgsmål, idet stat sfo rvaltningen vil have de fornødne forudsætninger for selv at vurdere disse spørgsmål. Det er Indenrigs - og Socialministeriet s opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt en indstilling til en sags afg ø- relse må anses som m yndighedsudøvelse, må betragtes som et sådant generelt, t værgående forvalt ningsretligt spørgsmål. Inden for disse rammer kan ministeriet generelt udt ale: Indledningsvis bem ærkes, at komm unalbestyrelsen ikke ved at indgå aftaler med private kan fralægge sig ansv a- ret for opgavens udførelse. Det vil fortsat være komm u- nalbestyrelsen, der har ansvaret for, at lovgivningens S I D E 15

16 krav til opgavens varetagelse opfyldes, jf. 2 i lov om komm unernes styrelse. Det er almindeligt ant aget, at kommunalbest yrelsen ikke kan overlade myndighedsudøvelse til privat e, medmindre der er klar lovhjemmel hertil. Om vendt vil der almind e- ligvis kunne ske udlicitering af opgaver, som har kara k- ter af faktisk forvalt ningsvirksomhed, medmindre det fremgår af eller er forudsat i lovgivningen, at de pågæ l- dende opgaver skal udføre s af personer, der er ansat i forvaltningen. Ved myndighedsudøvelse forstås bl.a. den del af den komm unale forvaltning, der best år i at regulere borge r- nes ret sforhold - t ypisk i form af meddelelse af forbud, påbud og tilladelser. Der findes ikke i den so ciale lovgivning udt rykkelig hjemmel til, at en kommunalbestyrelse kan overlade myndighedskompetencen efter 114 i lov om social se r- vice til andre. Der er heller ikke i den sociale lovgivning taget udtry k- kelig stilling til, om indstillinger t il afgørelse af sager efter 114 i lov om social service bet ragtes som m y n- dighedsudøvelse. Spørgsm ålet om, i hvilket om fang overladelse af sag s- forberedelse af en afgørelse efter servicelovens 114 kan ske til en privat virksomhed, må herefter afgøres ud fra almindelige forvalt ningsretlige grundsætninger. Ministeriet kan i den forbindelse efter omst ændighede r- ne supplerende oplyse følgende: Generelt lader en entydig afgrænsning af, hvilke sagsb e- handlingsskridt der ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kan overlades til en privat, sig næppe foretage, men overladelse af sagsforberedende skridt til private kan ikke anses for udelukket, h vor det åbenbart er uden in d- flydelse på forvaltningsprocessen og på forvaltningsa k- tens indhold, om det pågældende led i sagsforberede l- sen udføres af forvaltningens ansatte eller andre. Det vil især kunne ske ved målinger og beregninger, hvor grundlaget er entydigt fastlagt enten i lovgivningen eller af forvaltningen. Kommunalbestyrelsen må i sådanne tilfælde sikre sig, at samtlige indhentede oplysninger af betydning for sagen videregives til myndigheden, således at de kan indgå umiddelbart i grundlaget for myndighedens afgørelse. Dette gælder såvel skrift ligt som mundt ligt modtagne S I D E 16

17 oplysninger. En sådan videregivelse er påkrævet, dels for at myndigheden som forudsat i det almindelige forval t- ningsretlige sagsoplysningsprincip selv kan kont rollere, at de fornødne oplysninger for afgørelsen foreligger, dels for at myndigheden kan sikre sig, at part shøring og ak t- indsigt foret ages i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser herom. Socialministeriet har den 26. januar 2011 til brug for Statsforvaltningen Syddanmarks behandling af andre verserende sager vedrørende spørgsmål om delegation af myndighedskompetence efter 112 i serviceloven oplyst, at der ikke i den sociale lovgivning er udtrykkelig hjemmel til, at en kommunalbestyrelse ud over 9, stk. 9, i ret s- sikkerhedsloven kan overlade myndighedskompetencen til andre. Statsforvaltningen er bekendt med, at det er Statsforval t- ningen Hovedstadens retsopfattelse, at det ikke er åbe n- bart, at indstillinger om sagers afgørelser fra private er uden indflydelse på den afgørelse, som kommunen træ f- fer, hvor det blev anset for at være ulovlig delegation af myndighedskompetencen, jf. statsforvaltningens udtalelse af 9. oktober 2009 vedrørende Egedal Kommune. Retsgrundlag: 112, stk. 1, og stk. 7, i lov om social service (nu lovb e- kendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011, som sen est er ændret ved lov nr. 629 af 14. juni 2011), og 1, 3, stk. 1, og 4, stk. 1, 1. punktum, i hjælpemiddelbekendtg ø- relsen (bekendtgørelse nr. 743 af 27. juni 2011 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter se r- viceloven) lyder således: 112, st k. 1. Komm unalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. St k. 7. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fas t- sætte regler om 1) afgrænsningen af de hjælpem idler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse, 2) i hvilket om fang modtageren selv bet aler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjæ l- pemiddel, S I D E 17

18 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som nat uralydelse, 4) hvorvidt der skal gælde særlige bet ingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlev e- ring af visse hjælpemidler fra en offentlig inst itution, og 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles t il rådighed som led i et bot ilbud. 1. I henhold til 112, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funkt i- onsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte fun ktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. 3. H jælp ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kont antydelse eller udleveres som nat uralhjælp. 4. H jælp til reparat ion og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter b e- hov. Følgende fremgår af punkt 335 ff. i Socialministeriets ve j- ledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område: Samarbejde mellem kommuner 335. Komm uner kan samarbejde om den faktiske fo r- valtningsvirksomhed ( udførelsen af opgaverne). Et s å- dant samarbejde forudsætter ikke en speciel hjemmel, og de særlige regler, der er om samarbejde på forskell i- ge områder, skal ikke opfattes som udtøm mende. Om dette er t ilfældet, vil først og fremmest bero på en ko n- kret fo rtolkning af den pågældende regel. Er der imidle r- tid tale om tværkomm unalt samarbejde vedrørende my n- dighedsudøvelse, skal der foreligge en specifik hjemmel. Eksempel: For at st yrke effektiviteten i opgaveløsningen og forøge kvaliteten i borgerbet jeningen kan to komm u- ner fx beslutte at styrke samarbejdet mellem medarbe j- derne på hjælpemiddelområdet. Hjemmelen f or den komm unale opgave er her servicelovens Sam arbejdet kan bestå i, at medarbejderne for det fø r- ste løbende udveksler viden og erfaringer med kolleger i en anden kommune, og at medarbejderne kan aflaste hinanden ved fravær eller t ravlhed. Et m ål kan også være at give medarbejderne bedre m ulighed for specialis e- ring og dermed opnå en bedre vejledning af borgerne S I D E 18

19 samt kon kret kollegial bist and på t værs af forvaltninge r- ne i fo rbindelse med konkrete bevillingssager. Der sker ikke organisatoriske æ ndringer, men der skal ske en k o- ordinering af komm unernes telefon - og edb-systemer, idet det skal være muligt at besvare henvendelser fra s å- vel komm unens egne som den anden kommunes borgere. Dette skal understøttes af en vis adgang til den anden komm unes persondata, hvilket forudsætter, at borgeren giver samtykke hertil efter 28 i forvaltningsloven. Der skal også ske en koordinering af generelle vidensudvek s- lingssystemer fx konferencer, int ranet m.v. Endvidere a f- tales det, at der skal etableres en fælles indkøbscentral for hjælpemidler, som også skal opbevare, dist ribuere og vedligeholde hjælpemidlerne. Jo mere ensartet man har fastlagt retningslinierne for generel information i komm unerne på dette område, jo mere effektivt vil sam arbejdet foregå. H vis e n medarbejder er opt aget af en personlig ekspedit ion i den ene komm une, kan en simpel telefonisk forespørgsel håndt e- res af en ledig medarbejder i den anden kommune. En sådan generel vejledning, der har sit lovgrundlag i fo r- valtningslovens 7, st k. 1, kan ske på t værs af komm u- negrænserne. Bliver der derimod tale om behandling af en konkret ansøgning, skal denne behandles af en me d- arbejder fra borgerens hjemkommune. Der er heller intet til hinder for, at kommunerne kan etablere en fælles hjælpemiddelcentral, der skal forest å indkøb, distribuering og vedligeholdelse m.v. på grun d- lag af retningslinier fastsat i en aft ale mellem de to e l- ler flere kommuner. Forudsætter rådgivning af borgerne på t værs af komm u- negrænsen kendskab til konkrete oplysninger om den enkelte borger om fx handicap, form ueforhold, boligfo r- hold m.v., m å bestemmelserne om indhentning eller v i- deregivelse af følsomme oplysninger i forvaltningslovens afsnit 8 og persondataloven iagttages. ( Se afsnit XII og forvaltningslovens kapitel 8 og person dat aloven) Selve tildelingen af hjælpemidler kræver en konkret i n- dividuel visit ation, der kun kan foretages af ansatte i den kommune, hvor borgeren hører hjemme, idet en vis bist and til sagsoplysning fra medarbejdere i den anden komm une dog antagelig må a nses for lovlig. Selve den forvaltningsakt/beslutning, hvorved tildelingen sker, kan kun foretages af medarbejdere ansat i den kompetente komm une. Kommunerne kan derfor i princippet godt h a- ve forskellige retningslinier for tildeling af hjælpemidler, selvom de i øvrigt sam arbejder t æt på om rådet. Myndighedsudøvelse og faktisk forvaltningsvirksomhed 338. De følgende punkter beskriver reglerne om, i hvi l- ket om fang kommuner kan overlade det til organisat i o- S I D E 19

20 ner m.v. uden for myndighedens eget regi at varetage en social opgave. I de enkelte sociale love er det fastlagt, hvilke myndi g- heder der har pligt til at varet age en opgave. Fx fremgår det af lov om aktiv socialpolit ik, at det er kommunen, som afgør, om en person er berettiget til kontanthjælp, og af serviceloven, at kommunen har forsyningsansvaret i forhold til borgeren og dermed skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i boformer eft er servicel o- vens kapitel 20. Regionen har en forsyningsaftale i fo r- hold til komm unen og komm uner og region kan derfor i den årlige rammeaft ale aftale, at regionen skal sørge for pladser til opfyldelse af det komm unale forsyningsa n- svar. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt en kommune kan overlade sociale opgaver til andre, må der skelnes mellem på den ene side m yndighedsudøvelse, og på den anden side hvordan en bevilget hjælp sættes i værk og udføres, dvs. faktisk forvaltningsvirksomhed. Myndi g- hedsudøvelse er kom munens opgave. Den faktiske fo r- valtningsvirksomhed kan overlades til andre, se punkt Sondringen mellem kommunalbestyrelsens myndighed s- opgaver og driftsopgaver ( faktisk forvaltningsvirkso m- hed) beskrives traditionelt således, at myndighedsopg a- ver først og fremmest vedrører den del af den komm un a- le forvaltning, der består i at regulere de enkelte bo rgeres retsforhold gennem udstedelse af konkrete forval t- ningsakter typisk i form af meddelelse af forbud, p å- bud og afgørelser om tilkendelse af ydelser samt till a- delser. Som eksem pler kan nævnes tildeling af ført id s- pension og tildeling af børnehavepladse r. Men der foreligger også myndighedsudøvelse, når komm unen udfæ r- diger generelle ret sakter, fx regulativer og planer, der vedrører alle borgere. Drift sopgaver eller fakt isk forval t- ningsvirksomhed er navnlig opgaver, der alene vedrører selve udførelsen af e n konkret opgave, fx udførelse af rengøring, kantinedrift, tøjvask, bort kørsel af affald m.v. Myndighedsudøvelse 339. Ved myndighedsudøvelse forstås beslut ninger, som går ud på at afgøre, om en person har ret til en bestemt hjælp, eller om der skal ske æ ndringer i en bevilget hjælp, fx at hjælpen skal reduceres, øges eller ophøre. Myndighedsudøvelse består altså i at t ræffe beslutni n- ger, der går ud på at stifte ret t il hjælp eller i at fora n- dre en bevilget hjælp. Hjemmel til at overføre myndighedsudøvels e 340. Til forskel fra den faktiske forvaltningsudøvelse kræver det en særlig hjemmel, for at en kommune kan overføre de beføjelser til myndighedsudøvelse, som de har fået tillagt i loven, til andre uden for myndighedens S I D E 20

21 eget regi, fx en anden offentlig m yndighed eller en sel v- ejende institut ion. Faktisk forvaltningsvirksomhed 341. Når der er truffet afgørelse om at tildele hjælp (myndighedsudøvelse), skal denne afgørelse føres ud i l i- vet. Det arbejde, de ansatte udfører for at udfylde afg ø- relserne, kaldes faktisk forvaltningsvirksomhed. Der er fx tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når hjemmehjælperen eller pædagogen udfører sit arbejde i et hjem eller i en daginstitution. Inden for det sociale område kaldes fakt isk forvaltning s- virksomhed ofte bistandsudøvelse (tidligere forsorgens udøvelse). Det begreb anvendes især, når der er tale om konkrete beslutninger, der udfylder en afgørelse. Et e k- sempel er beslutningen om, hvilken boform en person konkret får tilbudt. Statsforvaltningen udtalelse: Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne ove r- holder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1, i lov om kommunernes st y- relse (styrelsesloven nu lovbekendtgørelse nr af 1. november 2010, som senest er ændret ved 1 i lov nr. 606 af 14. juni 2011). For perioden 16. september 2008 og fremefter Statsforvaltningen har noteret sig Tønder Kommunes o p- fattelse af, at der ikke er sket delegation af myndighed s- kompetence til CHK, eftersom det er kom munen, der træ f- fer beslutning og meddeler CHK afgørelsen, hvis det a n- søgte bevilges, og at kommunen selv meddeler afslag til ansøgeren. Statsforvaltningen har dog samtidig noteret sig, at det er CHK, der foretager sagsoplysningen og herunder udformer en indstilling til kommunen om sagens resultat. Statsforvaltningen har endvidere noteret sig, at CHK, før strukturreformen trådte i kraft den 1. januar 2007, var den amtslige myndighed, der havde kompetencen til at træffe afgørelser om hjælpemidler efter se rviceloven, og at det nu er en institution under Aabenraa Kommune. Som det fremgår ovenfor, vedrører myndighedsopgaver først og fremmest den del af den kommunale forvaltning, der består i at regulere de enkelte borgeres retsforhold gennem udstedelse af ko nkrete forvaltningsakter. S I D E 21

22 Som det også fremgår, forstås ved myndighedsudøvelse beslutninger, der går ud på at stifte ret til hjælp eller i at forandre en bevilget hjælp. Kommunerne kan ikke overlade sin myndighedsudøvelse til andre, hverken offentlige my ndigheder eller private uden klar lovhjemmel hertil. Statsforvaltningen konstaterer, at en sådan hjemmel ikke eksisterer i den sociale lovgivning vedrørende hjælpemi d- ler. Statsforvaltningen må endvidere konstatere, at det ikke fremgår af den sociale lovgivning, hvorvidt sagsforber e- delse i sig selv er at anse som myndighedsudøvelse eller faktisk forvaltningsvirksomhed. Efter statsforvaltningens opfattelse indtager sagsforber e- delsen - under et betragtet - en mellemstilling, da der hverken er tale om myndighedsudøvelse eller faktisk fo r- valtningsvirksomhed. Der kan derfor efter statsforvaltningens opfattelse næppe opstilles et absolut krav om lovhjemmel eller det modsa t- te, det vil sige, at det ikke kan antages, at myndigheden står helt frit ved stilling tagen til spørgsmålet. Om ekstern delegation, kan der blandt andet henvises til Hans Ga m- meltoft-hansen, Forvaltningsret, 2002, side 145 og 487, og Jens Garde m.fl., Forvaltningsret - Sagsbehandling, 2007, side 64 ff. Statsforvaltningen har noteret sig, at Indenrigs- og Socialministeriet den 6. juli 2009 udtaler sig om lovligh e- den, hvor sagsforberedelsen åbenbart er uden indflydelse på forvaltningsprocessen og forvaltningsaktens indhold, som for eksempel ved målinger og beregninger. Denne retsopfattelse kom mer ligeledes til udtryk i den juridiske litteratur, som ministeriet henviser til i sin udtalelse. Som statsforvaltningen forstår udtalelsen, der vedrørte en privat aktør, forholder Indenrigs - og Socialministeriet sig ikke udtrykkeligt til lovligheden af sagsforberedende skridt i form af privates indstillinger til en myndighed. Ministeriets udtalelse forholder sig endvidere ikke til, om der måtte gælde andre principper for overladelsen af sagsforberedende arbejde til andre offentlige myndigh e- der. Statsforvaltningen anser det for tvivlsomt, om minister i- ets udtalelse kan tages til indtægt for, at der skal foret a- ges en modsætningsslutning, således at forstå, at overl a- S I D E 22

23 delse af andre end rent tekniske sagsforberedende skridt under alle omstændigheder vil være i strid med lovgivni n- gen, hvis overladelsen af den sagsforberedende arbejde sker til en anden offentlig myndighed. Det er derfor også statsforvaltningens opfattelse, at det er tvivlsomt, om man uden andre holdepunkter uden videre kan fastslå at overladel se af andre end rent tekniske sag s- forberedende skridt til andre, herunder også visse vurd e- ringer, er i strid med lovgivningen. Efter statsforvaltningens opfattelse må der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt sagsforberedelsen må a n- ses for åbenbart at være uden indflydelse på forvaltning s- processen og forvaltningsaktens indhold. Dette må afhænge af, hvorledes sagsbehandlingen konkret er tilrettelagt hos myndigheden, når den modtager sage r- ne fra den, der har forestået sagsforberedelsen. Statsforvaltningen har noteret sig, at det af vejledningen fremgår, at en vis bistand til sagsoplysning antagelig må anses for lovlig. Det er dog ikke nærmere angivet, hvori denne sagsoplysning består. Statsforvaltningen har endvidere noteret sig, som det o g- så fremgår af Indenrigs- og Socialministeriets udtalelse, at det forudsættes i de tilfælde, hvor en sagsforberedelse lovligt kan overlades til andre uden lovhjemmel, at my n- digheden her kommunen - sikrer sig, at samtlige indhentede oplysninger af betydning for sag en videregives til myndigheden, således at de kan indgå umiddelbart i grundlaget for myndighedens afgørelse. Dette gælder s å- vel skriftligt som mundtligt modtagne oplysninger. En s å- dan videregivelse er påkrævet, dels for at myndigheden som forudsat i det al mindelige forvaltningsretlige sagso p- lysningsprincip selv kan kontrollere, at de fornødne o p- lysninger for afgørelsen foreligger, dels at myndigheden kan sikre sig, at partshøring og aktindsigt foretages i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser he r- om. Statsforvaltningen kan supplerende bemærke, at en sti l- lingtagen til, om der er hjemmel til at bevilge en ansøgt ydelse, afhænger af hjemmelsgrundlaget. Hjemmelsgrun d- laget i forbindelse med konkrete afgørelser varierer me l- lem to yderpunkter: Fra de ful dt lovbundne til de udprægede skønsmæssige afgørelser. I relation til det førs t- nævnte udgangspunkt vil selve afgørelsen have karakter af en konkret subsumption (en henføring af et bestemt fa k- tum til en bestemt retsregel), mens der i sidstnævnte u d- gangspunkt vil være tale om en efter omstændighederne S I D E 23

24 ganske kompliceret afgrænsning af lovlige kriterier samt i forlængelse heraf inddragelse og afvejning af sådanne. Der henvises til Hans Gammeltoft -Hansen m.fl., Forvaltning s- ret, 2002, side 542. For at sikre sig, at sagsforberedelsen, som andre end kommunen har foretaget, åbenbart er uden indflydelse på forvaltningsprocessen og forvaltningsaktens indhold, skal myndigheden således forestå en selvstændig sagsbehan d- ling, når den modtager oplysningerne fra andre. Statsforvaltningen har noteret sig CHK s og kommunens opfattelse af, at der ikke er sket overladelse af myndi g- hedskompetence til CHK. Samtidig må statsforvaltningen imidlertid konstatere, at det såvel af CHK s ydelseskatalog fra 2009 som 2011 fremgår, at CHK foretager skøn/vurdering af, om den p å- gældende ansøger opfylder betingelserne for at modtage den pågældende hjælp, og CHK laver indstillinger og b e- grundelser for afgørelsen. Der foreligger derimod ikke entydige præcise oplysninger om, hvorledes kommunen forholder sig til sagerne, når de modtages i kommunen. Statsforvaltningen har noteret sig, at indholdet af skem a- erne er fastlagt i samarbejde mellem kommunen og CHK. Som sagen foreligger oplyst, lægger statsforvaltningen til grund, at al sagsbehandl ing, indtil sagen ligger klar til afgørelse, foretages af CHK. Statsforvaltningen lægger endvidere til grund, at komm u- nens sagsbehandling består i at træffe afgørelse og me d- dele afgørelsen til ansøgeren, hvis der er tale om et a f- slag, mens CHK videreformi dler kommunens beslutning til borgeren, såfremt der er tale om en bevilling. Som skemaerne 1 3 er udfærdiget, vil vurderingen af, om det ansøgte kan bevilges, og begrundelsen for afslaget fremgå af skemaet, ligesom der vil foreligge oplysninger om stedfunden partshøring. Hvis kommunen ikke i forbindelse med modtagelse af s a- gens oplysninger fra CHK påtager sig sit myndighedsa n- svar og herunder forholder sig kritisk til sagens oplysni n- ger, foretager afvejningen af modsatrettede hensyn og f o- retager en selvstændig prøvelse af om, betingelserne for at bevilge det ansøgte er opfyldt, vil det ikke være åbe n- bart, at sagsforberedelsen fra CHK er uden indflydelse på forvaltningsprocessen og forvaltningsaktens indhold. S I D E 24