BYG DTU Master i brandsikkerhed. Afgangsprojekt, F Erik Skallerup Studienr.: Anders Frost-Jensen Studienr.:

Transkript

1 τ := t krit g H H 2 A g Q st := Q c 5 Q st = H Y st := z H Y st = BYG DTU Master i brandsikkerhed Afgangsprojekt, F 2005 Erik Skallerup Studienr.: Anders Frost-Jensen Studienr.: Vejleder: Lektor Lars Schøitt Sørensen

2

3 PROBLEMFORMULERING Problemformulering Denne projektopgave ønskes udarbejdet ud fra en ide om at samle praktisk- og teoretisk knowhow omkring emnet Aktive Brandsikringsanlæg beskrivelse og anvendelsesformål. Tilgangen til opgaveløsningen er, at vi vil udarbejde en egentlig guideline, hvilket i dag ikke findes inden for dette område. En guideline, vi mener, vil kunne anvendes af målgruppen studerende, projekterende og myndigheder. Målet er således, at samle den fornødne praktiske- og teoretiske viden, så fagfolk kan hente hjælp til at foretage begrundede vurderinger, når der skal vælges aktive brandsikringsanlæg. Guidelinen forventes endvidere bygget op på en måde, hvor man uafhængigt kan søge den praktiske- og teoretiske information for de enkelte aktive brandsikringsanlæg hver for sig. Det betyder, at ikke fagfolk til en vis grad kan opnå en indsigt i forholdene omkring aktiv brandsikring. Vi lever i et samfund hvor ordet omstilling er blevet en livsstil. Omstilling har på en særlig måde krævet sin ret, når vi taler om udviklingen inden for brandområdet. Der er, ikke mindst i forbindelse med indførelsen af funktionsbaserede brandkrav, blevet stillet meget større krav til det at skaffe sig viden inden for området aktiv brandsikring. Et område der indbefatter: den menneskelige adfærd (sikring via egentlige brandsyn, fyraftenseftersyn, kontrol iht. drifts- og vedligeholdelsesplaner etc.) anvendelse af håndildslukkere anvendelse af brandsikringsanlæg. For år tilbage var den passive brandsikring den afgørende faktor, når man talte om brandsikring, men i takt med de muligheder teknologien gennem årene har givet os, er billedet vendt således, at vi i dag oftere sætter vores lid til den aktive brandsikring. En udvikling, der med indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav, er kommet for at blive, og samtidig en udvikling, der stiller væsentlig større krav til den enkelte aktør, om viden, inden for området. Denne projektopgave, hvor vi specifikt har valgt at koncentrere os om aktive brandsikringsanlæg, indeholder ikke en fuldstændig analyse af området. Den indholdsmæssige disponering af opgaven er rettet mod, at give et samlet overblik over samtlige anlægstyper der er nævnt i bygningsreglementet og brandlovgivningen. Vi ønsker samtidig at henvise til nogle af de mange aktive brandsikringsanlæg, der ikke har fået en plads i lovgivningsteksten, men alligevel kan forventes at have interesse for en bred målgruppe. Vi har valgt ikke at gå detaljeret ind i tekniske specifikationer omkring de forskellige anlægstyper, men i stor udstrækning blot henvise til gældende forskrifter. Vi vil derimod, på en ny måde, forsøge at give en helhedsvurdering inden for området ved bl.a. at fokusere på forhold som prisniveauer, drift og vedligehold og samtidig holde nogle af de aktive anlægstyper op mod en perspektivering (beregningseksempler på gængse anlægstyper).

4 PROBLEMFORMULERING Beregninger i denne opgave vil blive foretaget ud fra allerede udviklede principper/ beregningsmodeller, hvorfor den grundlæggende teori bag brandberegningerne ikke vil blive inddraget i projektet, der vil blot blive henvist dertil. Projektet vil blive udarbejdet ud fra den viden vi begge, som beredskabsinspektører, har skaffet os i årenes løb, kombineret med den dybere indsigt, inden for emnet, som vi har tilegnet os via uddannelsesforløbet ved DTU inden for Master i Brandsikkerhed. Samling af kildemateriale vil bl.a. ske via søgning i lærebøger, på internettet og ved personlige interviews. Den tidsmæssige ramme for projektet er sat fra den 3. januar juni 2005, med en forventet fremlæggelse medio juni Sammenfatning: En gennemgang af samtlige lovkrævede anlæg og med et udpluk af de ikke lovkrævede anlæg Udarbejdelse af en guideline hvor man kan søge den teoretiske- og praktiske information, omkring aktive brandsikringsanlæg, hver for sig Et værktøj, der uden at være en fuldstændig analyse, giver en bred indsigt inden for emnet, med fokus på forhold som perspektivering, prisniveauer, drift og vedligehold m.m Anders Frost-Jensen Erik Skallerup Vejle, den 20/

5 Indholdsfortegnelse 2.0 Forord Projektafgrænsning og definitioner Projektafgrænsning Definitioner Historik Lovgivningsmæssig behandling af brandsikringsanlæg Lovgivningen Bygge- og brandlovgivningen i Danmark Standarder og retningslinier Behandlingsproces Projekteringsproces Brandmanual Aktive brandsikringsanlæg Automatiske brandalarmanlæg Beskrivelse Formål / anvendelsesområder Anlægstyper Særlige forhold Prisniveauer Drift og vedligehold Subjektive betragtninger Røgalarmanlæg...33 DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 1

6 6.2.1 Beskrivelse Formål og anvendelsesområde Anlægstyper Særlige forhold Prisniveauer Drift og vedligehold Subjektive betragtninger Automatiske sprinkleranlæg Beskrivelse Formål og anvendelsesområde Anlægstyper Særlige forhold Prisniveauer Drift og vedligehold Subjektive betragtninger Varslingsanlæg Beskrivelse Formål og anvendelsesområde Anlægstyper Særlige forhold Prisniveauer Drift og vedligehold Subjektive betragtninger Brandventilationsanlæg Formål og anlægsprincip Anvendelsesområder Anlægstyper Særlige forhold Prisniveau Drift og vedligehold Subjektive betragtninger...63 DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 2

7 6.6 Automatisk branddørlukningsanlæg og smeltesikring Beskrivelse Formål og anvendelsesområder Anlægstyper Særlige forhold Prisniveauer Drift og vedligehold Subjektive betragtninger Flugtvejs- og panikbelysning Beskrivelse Formål og anvendelsesområde Anlægstyper Særlige forhold Prisniveauer Drift- og vedligehold Subjektive betragtninger Vandfyldte Slangevinder Beskrivelse Formål / anvendelsesområder Anlægstyper Særlige forhold Prisniveauer (2005 prisniveau) Drift og vedligehold Subjektive betragtninger Ikke lovkrævede aktive brandsikringsanlæg Skaktslukning Beskrivelse Formål / anvendelsesområder Prisniveau...85 DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 3

8 8.0 Perspektivering Kort om brandteori Forudsætninger Bygningen Brandscenarier Beregningsværktøjer Analyse Personsikkerhed Værdisikring Konklusion DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 4

9 10.0 Kildefortegnelse A: Generelt Bilag 1.0 Fastlæggelse af gangtid v.hj.a håndberegninger og i Simulex Bilag 1.1 Håndberegning af ventilationskontrolleret brand (6m 2 ) Bilag 1.2 Håndberegning af ventilationskontrolleret brand (16m 2 ) Bilag 1.3 Håndberegning af brændselskontrolleret brand Bilag 1.4 Håndberegning for røgfyldning Bilag 1.5 Håndberegning for sigtbarhed Bilag 1.6 Brandkendetegn B: Personsikkerhed Bilag 1.7 Total evakueringstid Bilag 1.8 Ingen aktive brandsikringsanlæg Bilag 1.9 Automatiks varsling Bilag 1.10 Brandventilation Bilag 1.11 Automatisk sprinkleranlæg C: Værdisikring Bilag 1.12 Åbningsfaktormetoden Bilag 1.13 Automatisk brandalarmanlæg Bilag 1.14 Brandventilation Bilag 1.15 Automatisk brandalarmanlæg og brandventilation Bilag 1.16 Automatisk sprinkleranlæg D: Inddatafil (eksempler) 139 DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 5

10 DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 6

11 FORORD 2.0 Forord Nærværende rapport er første trin i udarbejdelse af en guideline for projekterende og myndighedspersoner, der vil indarbejde aktive brandsikringsanlæg i bygningers brandsikkerhed. Rapporten er i sin nuværende form et afgangsprojekt i uddannelsen Master i brandsikkerhed, som vi deltager i, men vil senere kunne blive til en egentlig guideline. Rapporten er delt op i to hovedtemaer, hvor første tema primært er en beskrivelse af de aktive brandsikringsanlæg, lovgivningen refererer til, og som typisk benyttes i dansk byggeri. Andet tema er perspektivering af udvalgte brandsikringsanlæg, hvor effekten af et brandsikringsanlæg belyses gennem beregninger og simuleringer. Idet rapporten er et afgangsprojekt, har vi brugt nogle af de beregningsmetoder, simuleringsværktøjer mv., der har været undervist i på uddannelsen, som grundlag for perspektiveringen. Rapporten kan læses som helhed, men kan også benyttes som opslagsværk i de tilfælde, hvor et specifik brandsikringsanlæg ønskes anvendt eller en bestemt beregningsmetode ønskes gennemgået. Selvom vi har arbejdet med brandforebyggelse og brandlovgivning gennem de sidste 10 år, har arbejdet med udarbejdelse af nærværende rapport vist, at de enkelte brandsikringsanlæg alle har en kompleks begrebsverden, som byggeriets parter kun periferisk benytter i projekteringsfasen, myndighedsbehandlingen og den praktiske installation. Ved at samle denne komplekse begrebsverden på en systematisk måde, kan det give rapportens målgruppe en større viden og et bedre fundament for benyttelse af aktive brandsikringsanlæg i byggeriet. Ved indførelse af funktionsbaserede brandkrav i Danmark, vil aktive brandsikringsanlæg i langt højere grad blive benyttet i bygningers samlede brandsikkerhed, hvorfor vigtigheden af nærværende rapport er selvsagt. Dels er der direkte gennem lovgivningen stillet krav om flere aktive brandsikringsanlæg, dels vil der gennem brandteknisk dimensionering blive anvendt flere aktive brandsikringsanlæg, udført med redundante løsninger. På den måde vil den historisk betingede passive brandsikring blive afløst af aktive brandsikringsanlæg, når brandsikkerheden eftervises. For at læseren skal have mest udbytte af rapporten, bør han have nogen erfaring med projektering af byggeri eller med den kommunale myndighedsbehandling, idet der i rapporten er benyttet begreber og litteratur, som er almen kendt i arbejdet med brandsikring af byggeri. F.eks. benyttes begreberne anvendelseskategori og brandstrategi, som er alment kendte begreber i den brandtekniske verden. Der ønskes god læselyst! Vi vil gerne takke lektor Lars Schøitt Sørensen, DTU, der gennem studiet har været vejleder for os, og som gennem konstruktiv kritik og dialog har medvirket til at skabe klarhed og afgrænsning af emnet. Ligeledes vil vi takke vores familier for deres store overbærenhed, med den tid vi har brugt på afgangsprojektet, herunder den moralske opbakning vi har fået gennem uddannelsesperioden. Endelig vil vi takke Vejle Brandvæsen, som har gjort det muligt for os at deltage i uddannelsen Master i brandsikkerhed ved DTU, Kgs. Lyngby. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 7

13 PROJEKTAFGRÆNSNING OG DEFINITIONER 3.0 Projektafgrænsning og definitioner 3.1 Projektafgrænsning Det fysiske område Som opstart på projektopgave omkring Aktive brandsikringsanlæg, er der behov for at afgrænse området. Det første kriterium er, at der udelukkende er set på brandsikring af permanente bygninger opført efter byggeloven 1, hvorfor aktiv brandsikring indenfor f.eks. det maritime område eller sikring af oplag etc. ikke er medtaget. Det lovmæssige område Med udtrykkene lovmæssigt område og anvendelsesområder menes der i denne sammenhæng, de anvendelsesområder, der direkte henvises til i hhv. Småhusreglementet, BR 95 tillæg 8 og Tekniske forskrifter. Det skal bemærkes, at alle lovkrævede aktive brandsikringsanlæg, i medfør af BR 95 tillæg 8, kan fraviges, hvis der over for kommunalbestyrelsen kan dokumenteres, at et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på en anden måde [BR 95, 6.4 stk. 15]. Hvad angår kravene i beredskabsloven, er det alene Beredskabsstyrelsen, der kan fravige disse. Ikke lovkrævede anlæg I afsnit 7 omtales ganske kort de ikke lovkrævede aktive brandsikringsanlæg. Ved benæv nelsen ikke lovkrævede menes her, at der ikke noget sted i lovgivningen findes henvisning om krav til anvendelse af disse anlægstyper. Ifm. en egentlig brandteknisk dimensionering vil disse brandsikringsanlæg dog kunne blive en del af bygningens samlede brandsikring. Denne type af anlæg kan være anlæg, der enten har udenlandske- og/ eller danske godkendelser, men også anlæg, der ikke er godkendt men passer ind i nedenstående gruk Kunsten er ikke at få en ide. Enhver kan med lethed få to. Kunsten er mellem to eller flere ganske almind`lige hverdagsideer, at se hvilken en der er go. (Piet Hein) 1 Flugtvejs- & panikbelysning behandles dog, som undtagelse, også i f.t. Teltbestemmelserne [TF telte m.m.] DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 9

14 PROJEKTAFGRÆNSNING OG DEFINITIONER 3.2 Definitioner Passiv brandsikring For at kunne definere begrebet aktive brandsikringsanlæg ses her først på definitionen for passiv brandsikring. Ved passiv brandsikring forstås anvendelse af materialer, elementer og systemer, som på passiv måde begrænser udvikling og virkning af en brand, forhindrer brandspredning samt sikrer flugtveje. Jf. DFPB (Dansk Forening for Passiv Brandsikring)..hvor definitionen findes på under historie og definition. Sagt med andre ord er den passive brandsikring den brandsikring, der ikke skal aktiveres men en brandsikring der normalt, til enhver tid, vil være til stede i hele bygningens levetid. Aktiv brandsikring Hvad angår aktiv brandsikring, er det som udgangspunkt: Den brandsikring, der kræver manuel- og/eller automatisk aktivering, og en brandsikring der normalt, til enhver tid, vil være til stede i hele bygningens levetid. Aktiv brandsikring kan dog installeres midlertidig, f.eks. i form af Flugtvejs- & panikbelysning mv. Begrebet er imidlertid mere bredt og favner således også den driftsmæssige side, hvor der f.eks. udføres aktiv brandsikring i form af inspektioner, ronderinger, brandsyn m.v. (I Eksempelsamlingen kan der under afsnit punkt 6, ses en oplistning af Aktive brandsikringstiltag ) Aktive brandsikringsanlæg Næste skridt er så at afgrænse fra aktiv brandsikring og ind til begrebet aktive brandsikringsanlæg. Her bortfalder det driftsmæssige aspekt. Selve ordet anlæg betyder at det er noget, der er anlagt, og at der er tale om komponenter, der er sammensat, så de har en fælles funktion. Jvf. Automatiske brandsikringsanlæg Retningslinie 005 s.4, er beskrivelse af hvad funktionen for et brandsikringsanlæg kan være. Funktionen for et brandsikringsanlæg kan være: at advare personer om den eventuelle fare at tilkalde særligt instrueret personale, der kan medvirke til at begrænse skaden at tilkalde redningsberedskabet (brandvæsenet) aktivt at bekæmpe en eventuel brand og dermed begrænse skadens omfang. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 10

15 PROJEKTAFGRÆNSNING OG DEFINITIONER Sammenfatning i denne opgave Definitionen af et aktivt brandsikringsanlæg i denne opgave: Ved et aktivt brandsikringsanlæg forstås et anlæg, der er indføjet i en bygnings sikkerhedssystem, og som efter en automatisk-/ eller manuel aktivering, enten/eller både/og. 1) slukker en brand 2) begrænser brandudviklingen 3) forhindrer eller begrænser røgspredningen 4) bidrager til varsling- /evakuering af personer 5) tilkalder redningsberedskabet 6) tilkalder særligt instrueret personale, der kan medvirke til at begrænse skaden 7) bidrager til at skabe forbedrede indsatsmuligheder for redningsberedskabet Bemærk! Stigrør og håndildslukkere medregnes således ikke ind under kategorien, hvorimod f.eks. redningselevatorer, brandspjæld og pasquilbeslag på flugtvejsdøre medregnes. Redningselevatorer, brandspjæld og pasquilbeslag er dog ikke medtaget i denne projektopgave. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 11

17 HISTORIK 4.0 Historik Mennesker har altid haft behov for at kunne udnytte ild og kontrollere dens udbredelse (forebygge). Forebyggelse har i nyere tid været udøvet ud fra nedenstående 3 nøglebegreber Driftsmæssige sikringsforanstaltninger Der har været udøvet helt fra urtidens visuelle kontrol med det lille bålsted og op til vor tids krav om f.eks. udførelse af drifts- og vedligeholdelsesplaner, samt lovgivningens krav til brandsyn m.m. Passiv brandsikring Der har været foretaget gennem tiderne bl.a. ud fra sund fornuft samt erfaringer om, hvorledes der skulle bygges/adskilles i et forsøg på at begrænse evt. ildspredning. I nyere tid er den passive brandsikring samtidig, i stor stil, blevet et spørgsmål om anvendelse af brand-hæmmende byggematerialer samt brandbegrænsende komponenter/ bygningsdele Aktiv brandsikring Der gennem tiden har været udøvet ud fra den mest elementære viden omkring brandslukning, hvor bl.a. naturfolk har udøvet aktiv brandsikring ved hjælp af etablering af modild/brandbælter. I dag er aktiv brandsikring, ud over anvendelse af professionelle slukningsmetoder, blevet et stort område inden for hvilket der til stadighed forskes/videreudvikles. Det historiske perspektiv starter med den driftsmæssige- og passive sikring. Herefter kan der gennem tiderne ses en udvikling inden for den aktive sikring, som først i nyere tid ses krævet/udført ved etablering af egentlige anlæg. Udviklingen inden for brug af aktiv brandsikring, fra den danske middelalder Første egentlige brandvedtægt i Danmark kom i I 1689 ville man have endeligt styr på brandsikkerheden. Ved forordning blev der derfor indskærpet husejerne regler for ovne, skorsten og ildsteder. 15. juni 1795 kom Placat 2 om lys og ild. Hermed blev alle husejere pålagt et brandforebyggende tilsyn f.eks. med at påse, at ild var slukket, når man gik til ro. Der blev i 1796 foreskrevet et landsdækkende regelsæt hvoraf fremgik, at der i hvert hus skulle være en brandspand af træ, kar og stiger. Derudover skulle der ved hver hovedgård anskaffes 1 slangesprøjte med kar, 1 stor brandstige, 2 brandhager og 6 læderbrandspande. Ved enhver kirke skulle der være 1 brandstige og en eller flere store brandhager efter amtmandens afgørelse. I byer med mere end 10 gårde var der specifikke krav til anskaffelse af mindre- og større brandhager [Brandfysik]. 2 opslået/opklæbet offentlig trykt bekendtgørelse hvorved en bestående borgerlig forpligtigelse indskærpes, eller en ny foranstaltning bringes til borgernes kundskab DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 13

18 HISTORIK Udviklingen, i nyere tid, inden for brug af aktive brandsikringsanlæg I 1856 fik man en byggelov men først i kølvandet på landsbyggeloven i 1960 kom det første bygningsreglement, 1961 reglementet. Dette er siden fulgt op af nye bygningsreglementer i form af BR 1966 BR 1972 BR 1977 BR 1982 BR 1985 BR 1995 samt tillæg 8 til 1995 reglementet der i brandmæssig henseende radikalt gør op med tidligere tiders præskriptive krav og leder frem til nye tider med funktionsbaserede brandkrav. Samtidig med at tillæg 8, den 1/ trådte endelig i kraft (overgangsperioden fra det gamle regelsæt til de nye regler gik fra 1/6 1/ ), blev der for første gang stillet krav til installation af et aktiv brandsikringsanlæg i f.m. opførelse af småhuse (parcelhuse, rækkehuse m.m.). Dette skete med Erhvervs- og Boligstyrelsens udsendelse af tillæg 6 (til Bygningsreglement for småhuse, 15. sept. 1998), hvor der stilles krav om røgalarmanlæg. Der stilles i lovgivningen samtidig krav til aktive brandsikringsanlæg ved særlige brandfarlige bygninger og oplag. Dette sker i medfør af Beredskabsloven (tidligere Brandloven), hvor der stadig sagsbehandles ud fra præskriptive detailkrav. Kravene findes i en række Tekniske forskrifter. Man kan fristes til at gætte på, at fremtiden vil vise, at den funktionsbaserede udvikling inden for brandområdet, i stigende grad vil komme til at betyde, at den passive brandsikring mere og mere vil blive forsøgt erstattet med aktive brandsikringsanlæg kombineret med driftsmæssige sikringsforanstaltninger. Skemaet på næste side giver en oversigt over, hvilke krav der i tidens løb har været stillet til etablering af aktive brandsikringsanlæg. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 14

19 HISTORIK Lovgivningsmæssige krav til aktiv brandsikring fra år 1961 til år 2005 Byggeloven & Beredskabsloven Aktive brandsikringsanlæg BR 61 BR 66 BR 72 BR 77 BR 82 BR 85 BR 95 Tillæg 8 BR 95 3 BR 98 for småhuse + Tillæg TF Div. Tekniske Forskrifter I medfør af Beredskabsloven Vandfyldte slangevinder Nød- & panikbelysning Varslingsanlæg Automatiske sprinkleranlæg Automatiske brandalarmanlæg Brandventilationsanlæg Brandspjæld ABDL-anlæg Smeltesikring Pasquillås (flugtvejsdør) Røgalarmanlæg I BR 95 tillæg 8 kan samtlige aktive brandsikringsanlæg principielt erstattes af anden dokumenteret sikring [BR 95 afsnit 6.4 stk. 15]. 4 I BR 72 blev et varslingsanlæg benævnt som et brandalarmeringsanlæg. ( Ringeanlæg eller internt højttaleranlæg med nødstrømsforsyning kan anvendes hertil jf. BR 72 afsnit 6.7.5). 5 I denne projektopgave har vi ikke specifikt forholdt os til den del af brandventilationen, som benævnes røgventilation. Det er den ventilation, der bl.a. anvendes til udluftning af trapperum, hvor der ikke er let tilgængelige og oplukkelige vinduer på hver etage. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 15

21 LOVGIVNINGSMÆSSIG BEHANDLING AF BRANDSIKRINGSANLÆG 5.0 Lovgivningsmæssig behandling af brandsikringsanlæg Brug af aktive brandsikringsanlæg i bygninger er ofte styret gennem lovgivningen for primært at skabe sikkerhed for personer, men kan også benyttes som aktiv sikring af bygningsværdier og indbo. Brandsikringsanlæg er også brugt som markedsmæssig præference i forhold til kunder med eksempelvis kvalitetsstyringssystemer, hvor man ønsker leveringssikkerhed, og derfor kræver virksomheden sikret med forskellige former for aktive brandsikringsanlæg. Endelig forlanger forsikringsselskaberne i nogle tilfælde yderligere værdisikring ved hjælp af automatiske brandsikringsanlæg. 5.1 Lovgivningen Bygge- og brandlovgivningen i Danmark I Danmark er alt byggeri opført iht. til Byggeloven. For særlige brandfarlige virksomheder gælder endvidere Beredskabsloven. De to love beskriver de overordnede bestemmelser for bygningsopførelse, væsentlige bygningsændringer og væsentlige anvendelsesændringer. Nedenfor er vist ansvarsfordelingen mellem Byggeloven og Bedredskabsloven. Erhvervs- og økonomiministeriet Forsvarsministeriet Byggelov Byggestyrelsen Beredskabslov Beredskabsstyrelsen Bygningsreglement 1995 Bekendtgørelser Eksempelsamling Information Tekniske forskrifter Driftsmæssige forskrifter Kommunalbestyrelsen Bygningsmyndigheden Brandmyndigheden Figur 5.1: ministerielt og kommunalt ressortområde DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 17

22 LOVGIVNINGSMÆSSIG BEHANDLING AF BRANDSIKRINGSANLÆG Standarder og retningslinier Igennem tiden er der kommet flere og flere aktive brandsikringsanlæg ind i den danske lovgivning, som igen er blevet reguleret af diverse forskrifter og vejledninger. Med indførelse af de i dag gældende funktionsbaserede brandkrav i BR 95, tillæg 8, vil man i Danmark fremover ikke have forskrifter og vejledninger som lovgrundlag for de aktive brandsikringsanlæg, men derimod primært europæiske standarder, samt andre internationale standarder. Indtil de europæiske standarder er harmoniseret (DS/EN) i alle de europæiske lande, vil hidtil kendte forskrifter og vejledninger kunne anvendes sideløbende med udkastet til de fremover gældende standarder (pr/en). Hidtil kendte forskrifter og vejledninger vil i fremtiden ændre titel til retningslinier, idet det som begreb, signalerer mindre lovbestemt. Sammen med de tidligere benyttede standarder, er der nu også mulighed for anvendelse af andre internationale standarder end de europæiske, f.eks. amerikanske standarder, udgivet af National Fire Protection Association (NFPA) bruges som grundlag for projektering og anlægskomponenter. Forkortelse Navn Bemærkning DS Dansk Standard Implementerede danske standarder DS/EN Dansk Standard / European Norm Implementerede europæiske standarder pren Prelimenary European Norm Foreløbige europæiske standarder EN European Norm Implementerede europæiske standarder ISO International Standardisation Internationale standarder Organisation Oplistning af forskellige typer standarder Godkendelser I henhold til artiklerne i Traktat om Den Europæiske Union kan byggevarer fra andre EU-medlemsstater og EØS-medlemsstater, der opfylder kravene i de tekniske standarder eller specifikationer på samme niveau som de danske standarder, der er medtaget i bygningsreglementerne, markedsføres i Danmark. Europa har 3 standardiseringsorganisationer, der godkender udarbejdede standarder: * CEN, Comité Européen de Normalisation, * CENELEC, Comité Européen de Normalisation Electrotechnique, * ETSI, European Telecommunications Standards Institute). Gældende anlægstyper i lovgivningen I afsnit 6.5 i BR 95, tillæg 8 og diverse afsnit i de forskellige tekniske forskrifter er de aktive brandsikringsanlæg, der stilles krav om i dansk byggeri, beskrevet. I den følgende matrix 5.1, er de forskellige anlægstyper sammenholdt med både BR 95 s anvendelseskategorier 6 og de forskellige tekniske forskrifter s afsnit om aktive brandsikringsanlæg. 6 Byggerier opdelt efter benyttelse i dag- eller nattetid, personbelastning og ud fra om flugtveje er kendt. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 18

23 LOVGIVNINGSMÆSSIG BEHANDLING AF BRANDSIKRINGSANLÆG Anvendelseskategori Røg- alarm- -anlæg 1 Ja Ja Ja Ja Ja 2 Ja Ja Ja 3 Ja Ja Ja Ja Ja 4 Ja 5 Ja Ja Ja 6 Ja Ja Ja Ja TF [Visse] TF [Væsker] TF [F-gas] TF [Lakering] Ja, i sektioner mellem m 2 eller med stablingshøj de over 8m Ja, i sektioner mellem m 2 i kategori A- virksomhed er og mellem m 2 i kategori B- virksomhed er Ja brandmyndi gheden kan kræve sprinkleranl æg i sektioner over 2000m 2 Ja Ja i rum over 50m 2 med mere end 800 oplagsenheder Ja, i lagerafsnit til mere end 200kg, hvis flasker findes i brandbar emballage Ja Ja både smelteled og ABDLanlæg Ja både smelteled og ABDLanlæg Ja enten smelteled eller ABDLanlæg Ja i sektioner over 600m 2 Ja i sektioner over 600m 2 Ja i sektioner over 600m 2 med stor brandbelast ning og 1000m 2 med ringere brandbelast ning Brandalarmanlæg Sprinkleranlæg Sikkerhedsbelysning Slangevinder ABDLanlæg / smelteled Varslingsanlæg Brandventilation Brandspjæld JA F-60 brandspjæld JA, F-60 brandspjæld JA F-60 brandspjæld Matrix 5.1: Udførlig beskrivelse af, hvornår de enkelte brandsikringsanlæg skal benyttes, findes i kap De lovbestemte krav til aktive brandsikringsanlæg, vist i Matrix 5.1 kan dog fraviges, såfremt samme sikkerhedsniveau tilvejebringes på anden måde. Her fokuseres der primært på personsikkerheden ved bygninger, projekteret og myndighedsbehandlet i henhold til BR 95 og primært værdisikring (og redningsberedskabets slukningsmuligheder) ved bygninger efter de forskellige tekniske forskrifter. I Eksempelsamlingen, er der overordnet beskrevet formål og anvendelse af de enkelte aktive brandsikringsanlæg, samt anvisning på anvendelse. Benyttes Information som udgangspunkt for den brandtekniske dokumentation, vil man ofte kunne benytte DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 19

24 LOVGIVNINGSMÆSSIG BEHANDLING AF BRANDSIKRINGSANLÆG anerkendte brandsikringsanlæg, dog optimeret i forhold til bygningens anvendelse og geometri. 5.2 Behandlingsproces Ved projektering eller myndighedsbehandling af byggesager med aktive brandsikringsanlæg efter eksempelvis BR 95, tillæg 8, kan følgende processkemaer benyttes som udgangspunkt. Det er vigtigt, at alle relevante forhold vurderes / behandles, så bedste og mest rationelle løsninger opnås i forhold til sikkerhedsniveauet. Den brandtekniske dokumentationsproces kan udføres i henhold til følgende beskrivelse af brandmanualen Projekteringsproces Bygningslayout og anvendelse Bygherre, arkitekt og projektingeniør BR 95 tillæg 8. Fastlæggelse af anvendelseskategori Hvad skal benyttes? Eksempelsamling Information Medfører evt. krav til aktive brandsikringsanlæg Medfører benyttelse af aktive brandsikringsanlæg Udarbejdelse af brandstrategi Arkitekten / brandteknisk rådgiver Overensstemmelse mellem strategi og dokumentation Myndighedsaccept Brandteknisk eftervisning og dokumentation Bygnings- og/eller brandmyndigheden Brandteknisk rådgiver Projektering af det aktive brandsikringsanlæg Autoriserede installatører eller godkendte anlægsinstallatører Brug af relevante forskrifter, retningslinier eller brandtekniske vejledninger Anlægsinstallation, anlægskontrol og alarmoverførelse til redningsberedskabet Bygningsaflevering, herunder det aktive brandsikringsanlæg Installatøren Arkitekt og entreprenører, herunder installatør Myndighedssyn og -accept Arkitekt samt bygnings- og brandmyndigheden Bygningens ibrugtagelse, drifts- og vedligeholdelse af aktive brandsikringsanlæg og relevante kontroller DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 20

25 LOVGIVNINGSMÆSSIG BEHANDLING AF BRANDSIKRINGSANLÆG Brandmanual I forbindelse med beskrivelse af et byggeris brandsikkerhed, vil man ofte skulle udarbejde en brandmanual. Brandmanualen er den overordnede betegnelse for 3 faser i dokumentationen. I nedenstående figur 5.1 vises sammenhængen mellem de forskellige dokumentationsfaser. Brandstrategi Brandmanual Brandteknisk eftervisning og dokumentation Drifts- og vedligeholdelsesplan Figur 5.1 Brandstrategi I brandstrategien beskrives bygningens brandsikkerhed i form af funktionsbeskrivelse, kortlægning af problemområder, flugtvejsforhold, acceptkriterier og simuleringsmetode samt beskrivelse af anvendelse af aktive brandsikringsanlæg. Udarbejdelse af brandstrategien foregår i en dialog mellem bygherre, arkitekt, brandteknisk rådgiver og de kommunale bygnings- og brandmyndigheder. Brandstrategien skal være afklaret inden udstedelse af byggetilladelse. Brandteknisk eftervisning og dokumentation I denne fase foretages der flugtvejsberegninger, computersimuleringer og konkret beskrivelse af brandsikkerheden med henblik på at eftervise, at der ikke opstår kritiske forhold for personer i bygningen. Opstår der kritiske forhold i forbindelse med svigt-analyse; altså svigt af f.eks. et aktivt brandsikringsanlæg, vil der være behov for en risikoanalyse, hvor sandsynligheden for svigt sammenholdes med konsekvensen. Resultatet af eftervisningerne sammenskrives i en egentlig brandteknisk dokumentation for bygningen. Brandteknisk eftervisning og dokumentation foretages af den brandtekniske rådgiver i samarbejde med arkitekten og de kommunale bygnings- og brandmyndigheder, og foretages i perioden, hvor den øvrige hovedprojektering sker. Drifts- og vedligeholdelsesplan Indeholder den brandtekniske dokumentation aktive brandsikringsanlæg eller er der andre forhold, som er vitale for bygningens overordnede brandsikkerhed, vil der skulle udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan. Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal bl.a. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 21

26 LOVGIVNINGSMÆSSIG BEHANDLING AF BRANDSIKRINGSANLÆG indeholde beskrivelse af serviceringsintervaller af de aktive brandsikringsanlæg og anvisning på, hvordan kontrollen foretages. Planen skal endvidere indeholde andre driftsmæssige forhold, som terminer for personalekurser indenfor brandforebyggelse og specielle møbleringsanvisninger for bygningen. Selve drifts- og vedligeholdelsesplanen vil være et nyttigt værktøj for bygningens driftsansvarlig og i forbindelse med brandsyn. Drifts- og vedligeholdelsesplanen udarbejdes ofte af bygherre og brandteknisk rådgiver, og skal være godkendt af myndighederne inden udstedelse af ibrugtagningstilladelse. Kompleksiteten af den samlede brandmanual varierer meget fra bygning til bygning. Er der tale om et relativt simpelt byggeri, godkendt i forhold til Eksempelsamlingen, vil det være nok med beskrivelse og tegningsmateriale. Er der derimod tale om et brandteknisk kompliceret byggeri, vil der skulle udarbejdes en komplet brandmanual. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 22

27 AUTOMATISKE BRANDALARMANLÆG 6.0 Aktive brandsikringsanlæg I dette afsnit gennemgås de aktive brandsikringsanlæg, der stilles krav om via lovgivningen. I kapitlet er der indarbejdet skema med angivelse af, hvor der stilles krav til de forskellige aktive sikringsanlæg. Jf. BR 95, kapitel 6.4 stk. 15 kan kravene fraviges, såfremt et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på anden måde. Afsnittet giver læseren et overordnet indblik i de forskellige anlægs formål, opbygning, driftsforhold og priser. Oplysninger, som kan benyttes i forbindelse med projektering eller myndighedsbehandling. Samtidig gives der subjektive betragtninger af de forskellige anlæg. Afsnittet er disponeret, så hvert brandsikringsanlæg beskrives ud fra samme disposition, dog vil der selvsagt være forskel i de forskellige anlægs beskrivelse. 6.1 Automatiske brandalarmanlæg Beskrivelse Et Automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) er et aktivt brandsikringsanlæg, der automatisk detekterer brand (røg, varme eller flammer) i en bygning. Samtidig afgives der alarm til det lokale redningsberedskab (brandvæsen), der herefter kører til adressen. ABA-anlægget består af komponenter, der hver for sig er godkendt i henhold til relevante standarder og som et samlet system. Følgende overordnede komponenter indgår i et ABA-anlæg: - brandcentral med alarmoverførelsesmodul - ledningsnet - detektorer - relæer for sekundære funktioner Anlægget kan, udover at tilkalde redningsberedskabet, aktivere mange andre forskellige sekundære brandsikringsanlæg, som brandventilationsanlæg, varslingsanlæg, automatisk branddørlukningsanlæg, sprinkleranlæg mv., samt f.eks. interne telefonanlæg, der benyttes til tilkald af særlige personer. Princip for et ABA-anlæg DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 23

28 AUTOMATISKE BRANDALARMANLÆG Generelle krav til udførelse af ABA-anlæg Diverse bestemmelser fra europæiske eller andre internationale standarder. [Eksempelsamling, side 19-20] Som udgangspunkt kan der p.t. kun benyttes danske forskrifter (Forskrift 232, udgivet af DBI 7 ), med mindre de lokale myndigheder accepterer komponenter og anlæg, udført iht. Europæiske eller andre internationale standarder. Der stilles følgende krav: Krav til komponenterne og systemet o certificeret efter EN54 Krav til installatøren o Godkendt ABA installatør Udførelseskrav o Forskrift 232 Automatiske brandalarmanlæg Driftskrav o Forskrift 005 Automatiske brandsikringsanlæg Formål / anvendelsesområder Formål Formålet med et automatisk brandalarmanlæg er, at det: detekterer en brand i begyndelsesfasen automatisk afgiver en alarm til det lokale redningsberedskab adviserer et eventuelt instrueret personale automatisk aktiverer sekundære brandmæssige foranstaltninger 7 Dansk brand- og sikringsteknisk Institut, der udgiver diverse brandtekniske forskrifter og vejledninger DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 24

29 AUTOMATISKE BRANDALARMANLÆG Anvendelsesområder Automatisk brandalarmanlæg er gennem lovgivningen krævet følgende steder: Anvendelses- ABAanlæg Bemærkninger kategori 1 Ja Skal installeres, såfremt etagearealet i et bygningsafsnit (brandsektionen) er større end 2000 m 2. 2 Nej 3 Nej 4 Nej 5 Nej 6 Ja Skal altid installeres. TF [Højlagre] Nej TF [Visse] Nej TF [Væsker] Nej TF [F-gas] Nej TF [Lakering] Nej Foretages der funktionsbaseret dimensionering iht. Information, benyttes ABA-anlægget ofte i løsningsmodellen ved alle anvendelseskategorierne. Formålet er hurtig detektering i forhold til varsling af personer i bygningen og tilkaldelse af redningsberedskabet. I forhold til byggerier efter Tekniske forskrifter, henvises der ikke direkte i bestemmelserne krav om ABA-anlæg, men de benyttes ofte i forbindelse med teknisk bytte 8. ABA-anlæg vinder også indpas som frivillige anlæg i mange forskellige typer erhvervsvirksomheder og skoler, da man ønsker hurtig tilkaldelse af redningsberedskabet med henblik på værdisikring af bygninger, særlige objekter og løsøre Anlægstyper Der findes flere forskellige typer anlæg, som kan deles op i to hovedtyper: Konventionelle anlæg Adresserbare anlæg Uanset anlægstype, benyttes der relativt mange forskellige typer detektorer, som aktiverer ABA-anlægget. Konventionelle anlæg Et konventionelt anlæg består af et antal grupper (områder), hvor der er hægtet et antal detektorer på, der modsvarer dækningsområde for det konkrete detektorvalg. Ved alarm, er det den aktiverede gruppe, der vises på brandcentralen. Personale og redningsberedskab kan her have svært ved at finde den aktiverede detektor ved fejlalarm. Konventionelle anlæg må, jf. Forskrift 232, benyttes i op til 600 m 2 i fleretagers bygninger og i rum op til 1600 m 2 i en-etages bygninger. 8 Teknisk bytte er implementering af et aktivt brandsikringsanlæg for tilvejebringelse af samme sikkerhedsniveau, når eventuelle dele af den lovbestemte passive brandsikring ikke kan udføres. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 25

30 AUTOMATISKE BRANDALARMANLÆG Brugen af konventionelle anlæg er i dag stærkt begrænset til små specielle områder, hvor rummene er overskuelige. Med tiden forsvinder denne type anlæg, idet merprisen for et adresserbart anlæg er ubetydelig. Princip for et konventionelt anlæg Adresserbare anlæg Adresserbare anlæg er opbygget af et antal grupper eller sløjfer, hvor der er hægtet et antal adresserbare detektorer på, der modsvarer dækningsområdet for det konkrete detektorvalg. Ved alarm vises den aktiverede detektors adresse i brandcentralen, hvorfor aktiverede detektorer hurtig kan findes. En gruppe eller sløjfe i adresserbare anlæg må benyttes i rum op til 1600 m 2, uanset et- eller fleretages bygning. Princip for et adreserbart anlæg Detektorer Der findes i dag flere forskellige typer detektorer, som benyttes i forhold til den aktuelle situation. Ofte vælges en og samme type detektor i den konkrete projekteringssag, dog med forbehold for andre typer detektorer i særlige miljøer. I det følgende gives en kort præsentation af forskellige detektortyper. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 26

31 AUTOMATISKE BRANDALARMANLÆG Røgdetektor Der findes 3 forskellige typer røgdetektorer; ion-detektor, optisk detektor og CO-detektor Ion-detektoren aktiveres ved brydning af de ioniserede partikler, detektorens radioaktive kilde udsender. Detektoren er følsom og reagerer på alle typer røg, især små røgpartikler, der opstår ved hurtigt udviklende brande. Rensning skal foretage af autoriserede personer på grund af den radioaktive kilde. Detektortypen benyttes mindre og mindre i takt med udviklingen af andre intelligente detektorer. Optisk detektor aktiveres ved, at lyskilde brydes med ca. 60%. Den optiske detektor reagerer ved mørk røg (brandrøg) der skabes ved langsomme brandforløb. Lys røg fra fx cigaretrøg vil ikke umiddelbart aktivere detektoren. Periodevis rensning af detektoren kan i princippet foretages af alle. Detektortypen benyttes mere og mere. Radioaktiv kilde Røg Ion-modtager Optisk detektor CO detektoren er en relativ ny type detektor, der måler CO-konsentrationen i luften og aktiveres ved en given værdi. Typisk vil denne type detektor kun aktiveres, når der har været brand. Detektoren benyttes mere og mere, idet fejlaktivering er sjælden. Termodetektor Termo detektoren er af ældre dato og aktiveres ved temperaturpåvirkninger på henholdsvis 57, 90 eller 120 C, alt efter hvilken situation der ønskes detekteret. Termodetektoren har et begrænset dækningsområde i forhold til røgdetektoren. Andre detektorer Multi detektoren er en relativ ny type detektor, der er kombineret af en optisk enhed og en differential termoenhed. Detektoren aktiveres enten ved brydning af den optiske lyskilde eller ved pludselig temperaturstigning i detektoren. Jo varmere røgen DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 27

32 AUTOMATISKE BRANDALARMANLÆG bliver, jo mere følsom bliver den optiske enhed. Flammedetektoren kan enten aktiveres ved detektering af infrarøde eller ultravioletter stråler (bølgelængder), som optræder i flammer. Flammedetektoren benyttes ofte ved objektovervågning i f.t. væskebrande og ved dækning af gulvarealer i atrier, hvor der er forskellige udstillinger. Intelligent røgdetektor er en detektor, der tilpasses det konkrete miljø den er monteret i. Her vil den enkelte detektor være forsynet med konkrete algoritmer, der gennem optimeringsperioden tilpasses miljøet. Sker der ændringer i detektorens miljø, med hensyn til påvirkning af røg, vil den blive aktiveret. Linierøgdetektor er et detektorsystem, der består af en sender og en modtager. Brydes lysstrålen, vil detektoren aktiveres. Detektorsystemet rækker op til 100 m dækningslængde og benyttes ofte i lagre. Bør kun benyttes i statisk stabile bygninger, da små bygningspåvikninger kan medføre aktivering. Linietermodetektor er et detektorsystem, der består af et udlagt temperaturfølsomt kabel. Aktiveres ved en defineret temperatur, og kan benyttes i specielle situationer. Aspirationsanlæg Indenfor de sidste 5 år er der ofte benyttet aspirationsanlæg (airsampling) til detektering i store og høje områder samt i specielle situationer som detektering i serverkabinetter eller detektering i en virksomheds ventilationssystem. Systemerne er under konstant udvikling, så risiko for fejlalarmeringer minimeres. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 28

33 AUTOMATISKE BRANDALARMANLÆG Aspirationsanlægget fungerer ved en røgdetektor, der snuser luft gennem et rørsystem med huller. Rørsystemet har en rækkevidde på ca. 25 m i horisontal retning og 20 m i vertikal retning, hvorfor en enkelt røgdetektor dækker et relativt stort område. Røgdetektoren og huldiameter i rørsystemet justeres i forhold til miljøet, og kan udføres med forvarsling ved et detekteringsnivau og alarm ved et højere niveau. Røgdetektorenhed, der giver alarm til brandcentralen ved detektering Suger luft Princip for aspirationsanlæg Særlige forhold Ved både projektering og myndighedsbehandling bør man betragte hele situationen med hensyn til valg af anlæg, system og detekteringstyper. Følgende spørgsmål bør vurderes: Er det nødvendigt med et fuldtdækkende anlæg? Kan kældre, hvor der ikke er personophold nøjes med detektorer i gange? Er der højt følsomt udstyr, der kræver detektering ved mindste røgdannelse? Er der områder (miljø), der kræver specielle detektorer? Skal anlægget styre sekundære brandtekniske installationer? Placering af brandcentral, blitzlampe og nøgleboks i forhold til tilkørselsveje (aftales typisk med redningsberedskabet) Ofte konstateres der fejl i ABA-anlæggets funktionalitet på grund af manglende viden i både projekterings- og udførelsesfasen. Disse fejl medfører ofte blinde alarmer til redningsberedskabet, som må køre til virksomheden / institutionen uden grund. Redningsberedskabet opkræver gebyr på kr. for denne ulejlighed. I Eksempelsamling er det anført, at der bør foretages varslingsindikation i anvendelseskategori 6 (fx plejehjem) på det normale personkaldeanlæg; signal i vagtstue, vagttelefon mv., ved aktivering af ABA-anlægget. Det er derfor vigtigt, at der i projekteringsarbejdet tages højde for dette forhold, eventuelt ved placering af flere undercentraler til brandcentralen eller direkte gruppeidentifikation på vagttelefonen. Her vil personalet hurtigt kunne identificere den aktiverede detektor. Tilkald af redningsberedskabet kan være afhængig af aktivering af to detektorer i et afsnit (to-detektor afhængig alarmering) i stedet for bare en enkelt detektor. Denne alarmerings- DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 29

34 AUTOMATISKE BRANDALARMANLÆG form kan benyttes i bygningsafsnit, hvor der fx laves mad og hvor røg herfra vil kunne aktivere første detektor. Detektoraktiveringen vil medføre varsling i bygningen med henblik på deaktivering ved fejl. Først ved aktivering af anden detektor, vil redningsberedskabet blive alarmeret direkte. Denne alarmeringsform skal aftales med de lokale myndigheder. Der kan også indarbejdes op til 300 sek. tidsforsinkelse i alarmering af redningsberedskabet. På samme måde som to-detektor afhængig alarmering, vil der ske forvarsling i bygningen, eventuelt ved automatisk telefonopkald til driftsansvarlig, som så har mulighed for at tjekke for brand. Foretages der ikke yderligere, vil der ske alarmering af redningsberedskabet efter udløb af tidsforsinkelsen. Denne alarmeringsform skal ligeledes godkendes af de lokale myndigheder. Fælles for den to-detektor afhængige og den tidsforsinkende alarmeringsform er, at aktivering af alarmtryk skal alarmere redningsberedskabet direkte Prisniveauer Installation Det er vanskeligt at give overordnede priser på installation af et ABA-anlæg, idet det afhænger meget af den bygningsmasse anlægget skal installeres i. Jo flere detektorer der skal benyttes, jo dyre bliver anlægget pr. m 2. Som tommelfinger-regel skal der regnes med ca kr. pr. detektor, hvilket dækker de totale omkostninger. Benyttes der specielle anlæg som aspirationsanlæg, vil anlægsudgifterne være ca ,- kr. pr. røgdetektorenhed. Driftsomkostninger Der medfølger relative store omkostninger til drifts- og vedligeholdelse af et ABA-anlæg. Følgende forhold skal indarbejdes i driftsbudgettet: Årlig servicering af DBI-godkendt autoriserede anlægsinstallatør Årlig kontrol af akkrediteret inspektionsvirksomhed Abonnement på telefonforbindelse via det offentlige alarmnet Tilslutningsafgift til redningsberedskabets vagtcentral Ovennævnte forhold vil for et typisk ABA-anlæg udgøre ca kr., hvilket bør oplyses anlægsejeren. Hertil kommer eventuelt udgifter til blinde alarmer på kr. / tilkald, som ofte ikke kan undgås Drift og vedligehold Der skal foretages årlig gennemgang af ABA-anlægget, hvor bl.a. alle detektorer skal eftergås og eventuelt renses. Er der tale om ion-detektorer, skal de ved tilsmudsning udskiftes med henblik på rensning af et autoriseret firma, idet ion-detektorer indeholder radioaktive kilder. Udskiftningsprisen er ca. halvdelen af en ny detektor. ABA-anlægget skal ligeledes afprøves, herunder alarmforbindelsen til det lokale redningsberedskab. I henhold til DBI`s Forskrift 232, skal der mindst foretages kontrol af alarmoverførelsen én gang årligt. Typisk vil redningsberedskab, jf. vagtcentralens tilslutningsbetingelser, have afprøvet forbindelsen oftere. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 30

35 AUTOMATISKE BRANDALARMANLÆG Foretages der projektering og myndighedsbehandling efter Information, vil der i brandmanualen skulle oplyses kontrolterminer, serviceanvisninger, kontrol af specielle detektor typer mv. Dette skal sikre funktionel drift af ABA-anlægget Subjektive betragtninger Frivillige anlæg Ønskes der et frivilligt anlæg til sikring af bygningsværdier og indbo; fx museer, biblioteker, specielle værdifulde produktionsafsnit mv., kan der projekteres med en lavere grad af detektering. Herved vil redningsberedskabet blive alarmeret, dog med forsinkelse. Dette forhold bør vurderes i forhold til andre faktorer, idet bygningens afstand til redningsberedskabet, oplagets antændelighed og brandværdi har stor betydning for ABA-anlæggets effekt. Er der hurtig brandudvikling i et oplag med stor brandbelastning, forsinkelse på alarmering og lang køreafstand for redningsberedskabet, kan der muligvis ikke foretages indvendig slukning på grund af temperatur og dermed risiko for overtænding. Dette forhold perspektiveres i kapitel 8. Redningsberedskabet skal altid kontaktes, såfremt en lavere detekteringsgrad ønskes. I visse tilfælde vil der kunne foretages styring af alarmoverførelsen til redningsberedskabet i form af frakobling i dagtimerne. Dette bør kun etableres ved god personalemæssig dækning af bygningen og hvor der ikke er koblet et varslingsanlæg til ABA-anlægget. Frakoblingen kan styres ved deaktivering af bygningens tyverianlæg. Placering af brandcentraler Det er vigtigt at placere både ABA-brandcentralen, blitz-lampe og nøgleboks hensigtsmæssigt i forhold til redningsberedskabets køreveje. Blitz-lampen bør kunne ses fra kommunevejen, så redningsberedskabet let kan identificere adgangsdøren til brandcentralen. Nøgleboksen bør placeres i almindelig hovedhøjde over gulv, så der er let adgang til bygningens A-nøgle. Ligeledes bør brandcentralen placeres umiddelbart inden for adgangsdøren, så betjening kan foretages hurtigt og med let adgang til orienteringsplanerne. Selv om ABA-anlægget kun betjener et enkelt afsnit inde i bygningen, bør brandcentralen flyttes ud til bygnings ydervæg. Sekundære sikringsfunktioner Er der koblet ABDL-anlæg på aktivering af ABA-anlægget, bør det foretages med omtanke. Er der fx mange branddøre og brandporte i en lagervirksomhed, der er sikret med både ABA-anlæg og ABDL-anlæg, vil det være en driftsmæssig ulempe, at døre og porte i alle afsnit lukker i ved detektering. Man skal huske på, at døre og porte lukker i både ved brand, fejl og servicering. Dette er også tilfældet ved fx plejehjem, hvor uhensigtsmæssig automatisk lukning af branddøre ved fejl eller servicering, vil kunne give problemer for plejehjemsbeboer på vej gennem en branddør. Dette problem kan eventuelt imødekommes ved at udføre dørlukningen på ABDL-lignende vilkår. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 31

37 RØGALARMANLÆG 6.2 Røgalarmanlæg Beskrivelse Et røgalarmanlæg er et anlæg, der som minimum består af 1 røgdetektor, er tilsluttet en blivende strømforsyningen og er med batteribackup. Eksempelsamlingen henviser til Dansk Varefakta Nævn (DVN) med hensyn til anlægstyper. Røgmelder Røgmelder tilsluttes blivende strømforsyning, evt. 230 volt via lampested. Skal være CE mærket i henhold til Lavspændingsdirektivet og efterleve lavspændingsreglementet Formål og anvendelsesområde Formål Formålet med et røgalarmanlæg er at give en tidlig varsling af de personer, der opholder sig i den bolig, hvor anlægget er opsat. (Der er ikke alarmoverførsel på denne type anlæg). Anvendelsesområder Anvendelses- Røgalarmanlæg Bemærkninger kategori 4 JA Røgalarmer bør være serieforbundne i den enkelte bolig og varslingen skal udelukkende ske i den enkelte bolig. Der skal være mindst en røgalarm per brandcelle og der må maksimalt være 10 m imellem røgalarmerne [Eksempelsamlingen] [Småhusregl.] JA Parcelhuse [Småhusreglementet afsnit ] Før denne anlægstype blev lovpligtig inden for almindelige beboelser, har røgalarmanlæg allerede gennem de senere år fundet anvendelse i boliger og i andre sammenhænge. Røgalarmerne (230 V) er således f.eks. blevet anvendt i en del børnehaver/vuggestuer, hvor de bl.a. er opsat i soverum, herunder i uovervågede krybberum (rum hvor børnene ligger fastspændt i krybber). DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 33

38 RØGALARMANLÆG Anlægstyper Installationsmåde Røgdetektor med standard sokkel Røgdetektor med relæsokkel for eventuel alarmtilslutning Funktioner Intern røgalarm uden mulighed for ekstern alarm Intern røgalarm med mulighed for ekstern alarm 9 Røgmelder typer Der findes forskellige typer på markedet, men eneste markante forskel på disse typer er, at der hhv. anvendes ionmeldere og optiske meldere. Da ingen ved hvilken type brand der kan opstå, er det umuligt at sige hvilken type melder, der er bedst. Ion-meldere reagerer hurtigst ved en flammebrand hvorimod den optiske melder er bedst til at detektere ulmebrande. Store firmaer som Siemens Cerberus producerer udelukkende optiske meldere. (se evt. kapitel 6.1 Automatisk brandalarmanlæg ) Særlige forhold Det skal bemærkes, at der ved krav om et røgalarmanlæg udelukkende stilles krav om 1 røgmelder, uanset boligens størrelse, men at Eksempelsamlingen samtidig foreskriver, at der max. må være 10 m mellem røgalarmerne. Opsætning skal foretages af en autoriseret el-installatør ( Eksempelsamlingen henviser til BR 95 men ikke til Småhusreglementet ). Røgdetektorene kan serieforbindes. Det anbefales især når der er tale om beboelser i flere etager Prisniveauer Installationstype Pris (eksklusiv moms) 1) Røgdetektor med standard sokkel Første detektor.. Kr. 795,- Efterflg. Detektorer. Kr. 545,- 2) Røgdetektor med relæsokkel for Første detektor.. Kr. 915,- eventuel alarm Efterflg. Detektorer. Kr. 665,- (2005 prisniveau) Ovenstående er et pristilbud fra firmaet Jansson EI A/S omfattende levering og installering af røgdetektor MG 1532 for parcelhus inkl. tilhørende sokkel på eksisterende lampested samt al nødvendig materiel til installation af røgdetektor. Materiel til og montering af ekstern udstyr, i relation til løsning 2, er ikke indeholdt i tilbuddet. 9 Signal fra røgmeldere kan her videresendes via en telefonsender til telefonnettet. Det er imidlertid ikke en type alarm, som redningsberedskaberne normalt vil modtage, da disse systemer ikke er omfattet af den fornødne sikkerhed. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 34

39 RØGALARMANLÆG Drift og vedligehold Der er ikke i lovgivningen stillet krav til drift og vedligehold, men det er naturligvis tilrådeligt, at der foretages en rutinemæssig kontrol at røgalarmanlæg. I forbindelse med enfamiliehuse er det helt op til den enkelte husejer, om han vedligeholder anlægget. Når vi ser på kravene i f.t. anvendelseskategori 4, bør drift og vedligehold af røgalarmanlæg naturligt indgå som et punkt i bygningernes generelle drifts og vedligeholdelsesplaner. Hvis der findes en brandmanual bør kontrolterminer mv. indskrives i denne Subjektive betragtninger Når vi f.eks. ser på vort naboland Norge, hvor der gennem flere år har været krav om opsætning af røgalarmanlæg i boligerne, har det her betydet et markant fald i dødsbrande. Skærpelsen af brandreglerne herhjemme bør derfor hilses velkomne. Efter vores opfattelse burde man imidlertid have krævet, at samtlige opholdsrum (min. alle soverum) skal forsynes med en røgmelder. Ved etageboligbyggeri med kun en trætrappe (eksisterende byggeri, hvor der ikke stilles krav om røgalarmanlæg), bør man overveje at hænge røgmeldere ude i fællestrappen, tilkoblet en melder i hver lejlighed. Det havde samtidig været sikkerhedsmæssigt fornuftigt, om røgalarmanlæg ligeledes var krævet for bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 (Hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer og pensionater). Et krav der kan indarbejdes i en eventuel brandmanual. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 35

41 AUTOMATISKE SPRINKLERANLÆG 6.3 Automatiske sprinkleranlæg Automatiske sprinklersystemer er globalt set det mest udbredte fastinstallerede brandbeskyttelsesystem. Det vurderes at der hvert år opsættes mellem millioner sprinklere, i hele verden (Oplyst af GW sprinklere 10 ). Sprinklersystemer har været i funktion i over 100 år, hvor det nok ældste anlæg blev installeret i 1812 i det britiske kongelige teater, Drury Lane, i London. [Fire Prevention & Fire Engineers Journal, october 2004]. Når det gælder lovgivning omkring krav til installation af sprinkleranlæg, er USA langt foran Europa. I f.eks. Californien stilles der krav om, at der ved nyopførelse af etageboligbyggeri skal installeres boligsprinkling, ligesom alderdomshjem og hospitaler i langt de fleste tilfælde forsynes med sprinkleranlæg. [Fire Safety engineering] Beskrivelse Sprinklerhoved Sprinklercentral Hvad er et sprinkleranlæg? Et sprinkleranlæg er et brandsikringsanlæg, der er krævet installeret af lovgivningen eller foranlediget installeret af anlægsejer eller dennes forsikringsselskab. (definitionen på et brandsikringsanlæg, jf. DBI/ Retningslinie 005). Forskellige definitioner [Brandteknisk vejledning nr. 30, 2. udg. september 2001] Et sprinkleranlæg er et stationært brandslukningsanlæg, der mindst skal omfatte en vandforsyning, evt. med én eller to pumper et rørnet med sprinklere de nødvendige ventiler og alarmer nødvendigt måleudstyr [Forskrift 251 afsnit 610] Et sprinkleranlæg skal mindst omfatte en vandforsyning et måleudstyr til måling af vandforsyning en sektionsafspærringsventil en alarmventil med alarmgiver et rørnet med sprinklere 10 GW sprinklere er et, oprindelig dansk nu amerikansk ejet firma, der producerer sprinklere DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 37

42 AUTOMATISKE SPRINKLERANLÆG Lidt om sprinklere Sprinklere aktiveres normalt ved at en glasampul sprænges ved en udløsningstemperatur på 68 o C (udløses typisk via de varme røggasser). Der laves sprinklere med udløsningstemperaturer mellem 57 o C og 260 o C. Tidspunktet for hvornår ampullen (bulben) sprænges afhænger, ud over udløsningstemperaturen, også af hvilken RTI-værdi 11 sprinkleren har. Sprinklertyper og udløsertider Sprinklertype (bulb tykkelse) F2 (2 mm bulb) F3 (3 mm bulb) F4 (4 mm bulb) F5 (5 mm bulb) 12 Udløsertid (Response Time) 7.3 sek 11.4 sek sek sek. G5(5 mm bulb) 33.3 sek. Skema fra RTI-værdien kan, som det kan aflæses af ovenstående kurver, betyde udløsningstider fra 7.3 sek. til 33.3 sek. Det kan selvfølgelig have en betydning i f.m. den brandtekniske dimensionering, men man bør dog ikke tillægge det nogen større værdi, da den totale sikring i en bygning ikke gerne skulle være afhængig af et tidsinterval på højst 26 sek. Generelle krav til udførelse af Automatiske sprinkleranlæg Diverse henvisninger til danske & udenlandske normer bl.a. DS 431 Eksempelsamlingen s RTI står for. Response Time Index. Sprinklere kan forsynes med bulbs med forskellige diametre og hermed forskellige RTI værdier/udløsertider (se skema øverst på siden). 12 Der anvendes langt flest sprinklere med 5 mm bulbs, da disse har en stor robusthed overfor mekanisk påvirkning. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 38

43 AUTOMATISKE SPRINKLERANLÆG Med henvisning til BR 95 stilles der ikke krav om udførelse af sprinkleranlæg efter et bestemt regelsæt. For år tilbage anvendte man altid DBI`s Forskrift 251, og mange bruger den stadigvæk. Forskriften er imidlertid ikke længere ajour, men der er blevet brugt mange kræfter på at få harmoniseret den fælles europæisk standard DS/EN Harmoniseringsarbejdet er afsluttet og der har været gennemført en afstemning om resultatet - så den i dag i flere lande b.la. Norge og Sverige er oversat og kan anvendes. P.t. er status for denne standard ukendt, ligesom det er uvist om den nogen sinde bliver udsendt. Arbejdet startede engang i 1980 erne og al udvikling siden dengang er ikke med i standarden, da man vurderede, at det ville blive for stort et arbejde både at skulle harmonisere og ajourføre på een gang. Så hvis standarden engang bliver udsendt er den allerede 20 år bagefter udviklingen!. I Sverige er samtidig udsendt ca. 45 sider tolkninger/anbefalinger ved anvendelse af denne standard. På baggrund af forannævnte har forsikringsverdenen i EU arbejdet videre med ny sprinklerteknologi og udsendt CEA-forskriften 4001, seneste udsendelse er maj her er ny teknik medtaget. Det er i øvrigt stort set de samme personer, der er i de to komiteer! NFPA-reglerne 10 fra USA kan eventuelt også anvendes og det er dem, der er længst fremme samtidig med, at NFPA 13 udfører mange fuldskala forsøg. Mange vælger dog stadigvæk, at arbejde ud fra de kendte Forskrifter. Overførsel af alarmsignal Et automatisk sprinkleranlæg skal udføres med alarmafgivelse til redningsberedskabet. [BR 95 tillæg 8 kapitel 6.4 stk. 14]. Anlægget kan endvidere aktivere andre brandsikringsforanstaltninger [kursiv i BR 95 tillæg 8, s. 65] Fra den ABA-tavle der overfører signalet til redningsberedskabet, vil der kunne aktiveres andre anlæg, som f.eks. automatisk branddør-lukning (ABDL), automatisk brandventilation m.m. Hvis der er varslingsanlæg i bygningen, skal varslingsanlægget tilsluttes sprinkleranlægget. [BR 95 tillæg 8, kapitel 6.4 stk. 13] Formål og anvendelsesområde Formål Formålet med et sprinkleranlæg er: at det skal slukke en brand i dens begyndelsesfase, eller at det kan kontrollere en brand indtil anden brandbekæmpelse iværksættes [Forskrift 251 afsnit 020] 13 National Fire Protection Agency, USA DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 39

44 AUTOMATISKE SPRINKLERANLÆG Krav om etablering af Automatisk sprinkleranlæg I lovgivningen stilles der krav om etablering af sprinkleranlæg, jf. nedenstående skema. Anvendelseskategori 1 Sprinkleranlæg Ja Bemærkninger Bygningsafsnit i industri- og lagerbygninger med stor brandbelastning, hvor etagearealet overstiger 2000 m 2. (mere end 200 MJ/m 2 ) Bygningsafsnit i industri- og lagerbygninger hvor etagearealet er større end 5000 m 2 2 Nej 3 Ja Rum med et gulvareal 14 større end 1000 m 2 som ikke er forsynet med et brandventilationsanlæg Bygningsafsnit hvor etagearealet overstiger 2000 m 2 Rum med et gulvareal 15 større end 1000 m 2 som ikke er forsynet med et brandventilationsanlæg Sprinkling i garageanlæg kan udelades, hvis der udføres ventilationsåbninger svarende til et frit gennemstrømningsanlæg på 5 % af etagearealet.. (for nærmere detaljering, se Eksempelsamlingen s. 57) 4 Nej 5 Nej 6 Ja Bygninger med mere end 1 etage og med bygningsafsnit, som har et samlet etageareal større end 1000 m 2 TF [Højlagre] Ja I h.t. oplæg i udkast til tekniske forskrifter, 1990 Over 2000 m2 eller over 8 m stablingshøjde TF [Visse] Ja Brandsektion på over 2000 m 2 TF [Væsker] JA Brandsektion på over 1000 m 2 med virksomhed af kategori A Brandsektion på over 2000 m 2 med virksomhed af kategori B TF [F-gas] Nej Der stilles her ingen krav til sprinkleranlæg. I punkt omtales overrislingsanlæg, hvilket dog falder uden for denne projektopgaves afgrænsningsområde. TF [Lakering] Nej Brandmyndigheden kan kræve sprinkling ved brandsektion på over 2000 m 2 14 I eksempelsamlingen er ordet gulv erstattet med etageareal, så begge begreber kan anvendes. Erhvervs- og Boligstyrelsen har dog overfor DBI meddelt, at det er en fejl, at ordet gulv er blevet anvendt. 15 I eksempelsamlingen er ordet gulv erstattet med etageareal, så begge begreber kan anvendes. Erhvervs- og Boligstyrelsen har dog overfor DBI meddelt, at det er en fejl, at ordet gulv er blevet anvendt. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 40

45 AUTOMATISKE SPRINKLERANLÆG Anlægstyper Før der ses på de anlægstyper der findes, skal det først nævnes, at automatiske sprinkleranlæg opdeles i såkaldte risikoklasser: (Rørsystemer udføres typisk i stål men kan i særlige-/begrænsede tilfælde udføres i kobber eller CPVC) Sprinklerklasser/ (max. dækningsareal pr. sprinkler) LR Lav Risikoklasse (21 m 2 / sprinkler) [forskrift 251 jan. 2001] Anvendelsessteder Mindre lokaler med ringe brandbelastning [Jf. Brandteknisk vejledning nr. 30] Boligsprinklere inde i boligerne [Jf. forskrift 251 pkt vandtæthed pr.m 2 /etage, mindst 2,25 mm/min. LR] For sprinklere placeret udenfor boligenheden skal arealet dog, med visse undtagelser, projekteres i h.t. den risikoklasse, det henhører under. Trapperumssprinklere [Jf. forskrift 251 pkt vandtæthed pr.m 2 /etage, mindst 2,25 mm/min. LR] Vejledende fortegnelse, se Tabel 113 i forskriften NR Normal Risikoklasse (12 m 2 /sprinkler) [forskrift 251 jan. 2001] Underopdelt i yderligere 4 klassser Handels- og industribygninger med begrænset lagringshøjde [Jf. Brandteknisk vejledning nr. 30] Boligsprinklere uden for boligenheden. [jf. forskrift 251 pkt typisk NR1] Vejledende fortegnelse, se Tabel 113 i forskriften HR Høj Risikoklasse (9 m 2 / sprinkler) [forskrift 251 jan. 2001] Underopdelt i yderligere 4 klassser Handels- og industribygninger med mulighed for lagring i stor højde og i bygninger med produktion, hvor brandskader kan blive omfattende. [Jf. Brandteknisk vejledning nr. 30] Vejledende fortegnelse, se Tabel 113 i forskriften Når man ser bort fra bolig-/trapperumssprinklingen fordeler sprinkling, her i landet, inden for hhv. NR & HR sig ca. 50% -50%. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 41

46 AUTOMATISKE SPRINKLERANLÆG Generelle anlægstyper TYPE ANLÆG KORT BESKRIVELSE Vådt anlæg Den langt mest anvendte anlægstype. Et anlæg hvor rørnettet altid er fyldt med vand under tryk såvel over som under alarmventilen. Anlægget skal installeres i lokaler, hvor der på intet tidspunkt er frostfare. Anlægget er forsynet med en våd alarmventil, der fungerer som en kontraventil, der holdes lukket ved vandtryk på anlægssiden. Når en sprinkler udløses, falder vandtrykket i rørsystemet, hvorefter alarmventilen automatisk åbner, og anlægget tilføres vand. Kan evt. udvides med et Tail-end afsnit, hvilket er et tørt anlæg, tilsluttet en tailend ventil 16, til beskyttelse af mindre områder hvor der er risiko for frost eller i områder med høj temperatur. Tørt anlæg Pre-action anlæg Et anlæg hvis rørnet normalt er fyldt med luft under tryk over alarmventilen (kan være fyldt med inerte gasser) og med vand under tryk under alarmventilen. For at holde rørsystemet under lufttryk skal der installeres en kompressor. Installeres hvor der er frostfare, eller hvor temperaturen er højere end 120 o C (f.eks. i tørreovne eller lignende) Anlægget er forsynet med en tør alarmventil, der fungerer som en kontraventil, der holdes lukket ved lufttryk på anlægssiden. Et tørt anlæg tilsluttet en særligt udformet alarmventil (pre-action ventil), med det formål at give et forvarsel for dermed at hindre uønsket udstrømning af vand. Pre-action ventilen sørger for, at der først 1) efter udløsning af den enkelte sprinkler, samt typisk ved 2) detektering af røgmelder, kommer vand ud af sprinkleren. Anlægstypen er typisk lige så hurtigt reagerende som et vådt anlæg, da forvarselssignalet, som ovenfor nævnt, typisk gives på røgdetektering. Fordelen er her, at anlægget f.eks. ikke starter ved beskadigelse af en sprinkler. Deluge-anlæg Et deluge-anlæg er et tørt anlæg, hvis rørnet er tilsluttet en speciel alarmventil, deluge-ventil, og hvor der på rørnettet er monteret åbne sprinklere eller dyser. Et deluge-anlæg installeres, hvor der er særlig risiko for en intensiv brand med stor brandspredningshastighed, og hvor det er vigtigt at få udløst vand på én gang over hele det område, hvor branden kan opstå og brede sig. 16 En tail-end ventil er en slags kugleventil der åbner, når en sprinkler på tøranlægget udløses, og luften/inerete gasser kommer ud af den åbne sprinkler. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 42

47 AUTOMATISKE SPRINKLERANLÆG Rumbeskyttelse/Vandtågeanlæg (AquaMist) Objektbeskyttelse (MicroDrop) Atriumanlæg Installeres primært i rum hvor der er særlig risiko for en intensiv brand med eksplosionsfare (f.eks. maskinrum & gasturbiner). Der er tale om et vandtåge anlæg, der opdeler vand i bitte små vanddråber via speciel konstruerede dyser. Dyserne sørger for, at vandet, ved brand, kommer ud i en kegleformet tåge af små dråber som hurtigt absorberer varmen og derved omdannes til damp, som igen fortrænger luften og kvæler ilden. Installeres over et bestemt objekt, hvor der er særlig risiko for en intensiv brand med eksplosionsfare (f.eks. brændbare væsker & motorer) Anlægget forstøver vand til fine små dråber via specielt konstruerede dyser. Ved brand kommer vandet ud i en kegleformet tåge af små dråber som hurtigt absorberer varmen og derved omdannes til damp, som igen fortrænger luften og kvæler ilden. Anlægget aktiveres af et godkendt brandalarmanlæg. Der skal installeres to typer detektorer, således at to brandkendetegn indikeres. Begge detektorer skal være i alarmtilstand, før vandet fordeles gennem åbne atriumdyser. (Typisk udløses 5-6 sprinklere) Typisk detekteres 1.signal ud fra en røgmelder (ofte linierøgdetektor) og 2. signal fra en flammedetektor. Atriumanlæg installeres, hvor der ikke, indenfor en passende tid, kan forventes tilstrækkelig varme til at udløse en sprinkler. Anlægstypen anvendes ofte i lokaler med stor loftshøjde og ringe brandbelastning. Primært med henblik på trapperum i byfornyelse, hvor man ønsker at bibeholde eksisterende hovedtrappe i træ samtidig med, at bagtrappen nedlægges. Intentionen er, at denne type anlæg har en minimal daglig vedligeholdelse, hvorfor anlægget dimensioneres uden pumpe de steder, det overhovedet er muligt. Trapperumssprinkleranlæg Ved trappe i denne forbindelse forstås: Trætrappe med underside mindst som klasse 1 beklædning [Forskrift 251, pkt. 1120] Anlægget skal have en vandforsyning med en kapacitet svarende til minimum 30 minutters forbrug. Ifm. trapperumssprinkling opereres samtidig med afskærende sprinkler hvilket er en sprinkler der evt. placeres i en boligenhed med det formål at forhindre en brand i boligenheden i at sprede sig til trapperummet via entredøren. Anlægget kan enten udføres som 1) et traditionelt anlæg, eller 2) som et anlæg med åbne dyser, hvor hele anlægget udløses på en gang. I sidst nævnte tilfælde bør vælges et vandtåge system 17. Anlæg med åbne dyser og vandtåge vil oftest være at foretrække p.g.a. den lave brandbelastning, der typisk vil være i et trapperum. Detekteringen kan evt. udføres med røgmelder i toppen af trapperummet og med en flammedetektor på hver etage. Det er en faglig god (den nok bedste) men samtidig en relativ dyr løsning, hvorfor man ofte i stedet for flammedetektorer vil vælge termodetektorer, der i modsætningen til flammedetektorerne ikke kræver noget væsentligt vedligehold. 17 Der bør ofte vælges et vandtåge system da vandtåge trænger ind overalt og samtidig fortrænger ilten. En anden fordel kan være, at eventuelle vandskader kan reduceres. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 43

48 AUTOMATISKE SPRINKLERANLÆG Særlige forhold Vedrørende Boligsprinkleranlæg Kan kun anvendes i bygninger, i op til fire etager! Man skal være forsigtige med, at anvende denne anlægstype i f.m. andet end ved regulære boliger. En umiddelbar mulig anvendelse vil f.eks. kunne være på plejeinstitutioner, idet denne kategori passer ind i de i parentes nævnte anvendelsesområder. ( Bestemmelserne gælder for rum og områder i bygninger med boliger samt rum og områder i bygninger med boliglignende formål Forskrift 251 punkt 1011). Man skal her imidlertid være opmærksom på, at der ved krav om sprinkleranlæg indenfor f.eks. kategori 6, stilles krav til at hele bygningsafsnittet sprinkles [BR 95 tillæg 8, afsnit 6.4 stk. 12]. Boligsprinkling kan derfor kun anvendes, såfremt den lokale myndighed meddeler dispensation herfor, idet en boligsprinkling ikke omfatter rum som f.eks. kældre o.lign. Da der i ovennævnte er tale om en væsentlig reduceret sikkerhed, kan det ikke anbefales. Det skal samtidig bemærkes, at risikoklassen for opholdsrum, forsamlingslokaler og lignende som hovedregel vil være NR1. Det vil i praksis betyde, at fastholdelse af dette krav i f.eks. plejeinstitutioner vil medføre, at et boligsprinkleranlæg skal overdimensioneres, hvorfor der ikke vil opnås den store besparelse i f.t. et traditionelt anlæg. Vedrørende sprinkling af sygehuse Sygehuse skal altid forsynes fra to vandforsyninger, hvoraf den ene altid skal udføres som tryktank. [Forskrift 251 punkt ] Sikkerhed i f.m. vandtilførsel Såfremt den nye standard EN bliver mandateret 18, vil der blive stillet krav til elektronisk overvågning på alarmventilen. Det vil kunne øge sikkerheden i forhold til de situationer, hvor man efter at have arbejdet med sprinkleranlægget, glemmer at lukke op for vandet. Eksempel på specialkomponenter Sprinkler der udløses via en elektrisk impuls En lille hammer udløses og slår glasampullen i stykker. Kan evt. udløses via signal fra ABA-anlæg, hvor der typisk vil være krav om detektering fra såvel røgsom flammedetektor. 18 At en standard er mandateret betyder, at EU Komissionen har fremsendt krav til samtlige medlemslande om, at nationale standarder skal tilbagetrækkes og den nye standard følges DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 44

49 AUTOMATISKE SPRINKLERANLÆG Concealed sprinkler (skjult sprinkler) Dækpladen er loddet fast og falder af ved 50 o C dækplade Multiple Jet Control Bruges som udløser på mindre anlæg. evt. som udløser af streng på atrium anlæg. Udløses normalt elektrisk Når bulben brydes åbnes for vandet Mistery Hood Er en sprinklerdyse, som GW sprinkler har udviklet til slukning af friturebrande Prisniveauer Når man ser på, hvad det koster at installere automatiske sprinkleranlæg, er det vigtigt at bemærke, at sprinkling af store virksomheder ofte vil medføre så store præmiemæssige reduktioner på brandforsikringen, at anlægsinvesteringen ofte vil være tjent hjem i løbet af en kortere årrække. (Oplyst af Torben Gleie/DBI, at det ofte sker over en 2-5 årig periode) Præmiereduktioner ved etablering af sprinkleranlæg vil ofte ligge mellem % af brandpræmien. Overslagspriser for installation af sprinkleranlæg Lav Risikoklasse 120 kr./m 2 Normal Risikoklasse 180 kr./m 2 Høj Risikoklasse 240 kr./m 2 Priserne (i ovenstående skema) omfatter rørsystemet og installation heraf. Hertil skal lægges udgiften til etablering af vandforsyning, der kan være vanskelig at estimere. Årsagen hertil er store prisforskelle afhængig af, om der benyttes tryktank, reservoir, offentlig ledning samt antal og typer af pumper. (el/diesel) [Information nr. 30 af 2001] Ved forespørgsel inden for sprinklerbranchen, kan det konstateres, at priser på sprinkleranlæg er meget svingende. Priserne er samtidig faldende, hvorfor tallene fra 2001 nok er lidt for høje, men dog brugbare som tommelfingerregler. Eksempelvis kan nævnes, at der DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 45

50 AUTOMATISKE SPRINKLERANLÆG inden for sprinklerbranchen i dag opereres med en skønnet pris inden for NR på ca. 150 kr./m 2 (oplyst ved direkte forespørgsler). Boligsprinkling Boligsprinkling skønnes at være % billigere end et traditionelt anlæg. Det er især muligheden for anvendelse af sidewall sprinkling (de steder ved boligsprinkling hvor man skal dimensionere ud fra NR), der gør denne anlægstype billigere. En sidewall sprinkler dækker typisk m 2 i modsætning til en traditionel sprinkler i NR, som kun dækker 12 m 2. Der ligger samtidig en besparelse i mindre rørdimensioner. Brug af sidewall sprinklere medfører dog, så godt som altid, behov for en pumpe (kr ). Trapperumssprinkling Trapperumssprinkling er en af de anlægstyper, der endnu ikke er særlig udbredt i Danmark, men ved forespørgsler inden for branchen oplyses det, at prisen på et typisk trapperumssprinkleranlæg er ca. kr Der er tale om et relativt dyrt anlæg, hvor alene startomkostningerne med etablering af ventiler og alarmer typisk løber op i ca. kr , så størrelsen af trapperummet er ikke den afgørende faktor for en høj pris Drift og vedligehold Generelt I Forskrift 251 Automatiske Sprinkleranlæg, stilles der specifikke krav til drift og vedligeholdelse af et automatisk sprinkleranlæg. Hvis der foreligger en brandmanual, vil den typisk indeholde en drifts- og vedligeholdelsesplan. Opstart af nyt anlæg Inden et anlæg sættes i drift (tilkobles en vagtcentrals alarmovervågning), skal der foreligge en anmærkningsfri attest fra et akkrediteret firma. I Danmark er der to akkrediterede firmaer, DBI 19 og RM - Gruppen 20. Vedligeholdelse Før installation af et sprinkleranlæg underskriver ansøger nogle tilslutningsbetingelser, hvoraf bl.a. fremgår, at der skal foretages månedlige afprøvninger til vagtcentralen og ugentlige interne afprøvninger. Der er endvidere krav om, at anlægget én gang om året skal gennemgås af en inspektør fra et af ovennævnte akkrediterede firmaer. 19 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 20 Risk Management Gruppen DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 46

51 AUTOMATISKE SPRINKLERANLÆG Subjektive betragtninger Hvorfor krav om sprinkling? Det er en udbredt opfattelse, at automatiske sprinkleranlæg altid installeres som en værdibevarende sikkerhed, og det er også korrekt, at sprinklere oftest installeres som en kompensation for at få lov til at bygge store brandsektioner. Men når det f.eks. drejer sig om sprinkling i plejehjem, kom kravet til sprinkling, da der for årtier tilbage blev skåret ned på normeringen af personale på landets plejehjem. Lovgiverne konkluderede på det tidspunkt, at det var væsentligt, at redningsberedskabet, ved ankomsten, straks kunne gå i gang med en rednings-/evakueringsopgave hvorfor sprinklere skulle være den forlængede arm, der gav mulighed for arbejdsro til redningsberedskabet. (Oplyst efter henvendelse til hhv.jesper Steffensen Rambøll/ forhenværende og mangeårig afdelingsleder ved DBI og Ole Harpøth fra firmaet Harpøth Consult ) Under afsnit 8.0 om Perspektivering kan endvidere ses, at sprinklere kan have en stor betydning i f.t. personsikkerhed. Gode råd for optimering af sikkerheden ved installation af sprinkleranlæg Etablering af flow-switch Når der etableres et nyt sprinkleranlæg, skal man være opmærksom på muligheden /behovet for anbringelse af en eller flere vandstrømskontakter (flow-switch`er). En vandstrømskontakt kan vise, i hvilket område en sprinkler er udløst, ofte anbringes 1 flowswitch pr. etage. Hvis der i en bygning med sprinkleranlæg samtidig er installeret fuldtdækkende /adresserbart ABA-anlæg med røgmeldere, vil man ikke, i f.m. brand, umiddelbart have glæde af vandstrømskontakter, der først vil give signal efter sprinklerudløsningen (temp. på mindst 68 o C). Man kan dog, i forbindelse med fejludløsninger, finde hurtigere frem og lukke for vandet. Sivealarm For at minimere risikoen for fejlalarmer, kan det anbefales at forlange sprinklercentralen udført med en sivealarm. En sivealarm er en alarm, der sender besked om teknisk fejl på anlægget, når der opstår utætheder. Ventilovervågning Sprinkleranlæg har en virkningsgrad på tæt ved 100 % men en af de fejl, der kan opstå, er hvor man glemmer at åbne for en vandførende ventil, der har været lukket pga. reparation eller andet. For at forebygge, at det sker, kan der udføres ventilovervågning på diverse ventiler (bør være på alle betydende ventiler). Der er her tale om en indbygget ventil, der sender en fejlmelding til vagtcentralen, hvis der er lukket for vandet. Vandføler Hvis en sprinklercentral placeres under terræn og under afløbsniveau, bør man overveje at sætte en vandføler ind i rummet. Ved evt. oversvømmelse, hvor vandet ikke kan ledes bort, vil der via signal fra vandføleren blive sendt en melding til vagtcentralen. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 47

52 AUTOMATISKE SPRINKLERANLÆG Begrænsning af vandskader i f.m. indsatser For at kunne begrænse eventuelle vandskader i f.m. sprinklerudløsninger, er det vigtigt, at redningsberedskabet hurtigt får lukket for vandtilførslen fra sprinklercentralen, og tappet vand af rørene. Men selv om det sker, vil der dog altid ske en større udstrømning af det vand, der ligger i rørene. For at imødekomme dette, kan det anbefales, at redningsberedskabet altid medbringer kiler, der kan slås ind i selve sprinklerhovedet og derved begrænse udstrømningen. Fremtidens sprinkling Når man taler med DBI, hvor der til stadighed udføres forskningsarbejdet, peger udviklingen af sprinklersystemer i en retning af, at man fremover for en del vil erstatte konventionelle sprinkleranlæg med nye højtudviklede vandtåge systemer. Fordele ved vandtågeanlæg er dels, at disse yder en utrolig god slukningseffekt samtidig med, at de påfører bygningerne mindre vandskader. (Se nedenfor Vandtågeanlæg ) Sprinkling i h.t. brandstrategirapporter Der er efter indførelse af de funktionsbaserede brandkrav, opstået et "sprinklerteknisk" problem. - Alle standarder for sprinklere forudsætter at hele bygningen sprinkles (med de undtagelser der er i f.t. mindre rum m.m.). - Ved de bygninger der udføres efter en brandteknisk dimensionering, ser man ofte, at der her ikke er sektioneret mellem sprinklede og usprinklede områder - I de tilfælde er man nødt til ved inspektioner og godkendelse af anlæg at anføre, at disse er udført efter en brandstrategirapport (se afsnit 5.0). Det er så efterfølgende op til forsikringsselskabet at foretage vurderingen af worst case scenariet, når intet fungerer, og her udfra beregne en præmie. Det er vigtigt, at bygherrer bliver orienteret inden beslutningen om den færdige brandstrategirapport foretages, da det efterfølgende kan komme til at betyde betragtelige forsikringspræmier. Vandtågeanlæg Sprinkler- og vandtågeanlæg bliver udført efter hver deres standard. I modsætning til konventionelle sprinklere har alle vandtågedyser været testet i brandslukning. Godkendelser skal ske via RM-Gruppen eller DBI, på baggrund af de godkendelser der foreligger, eller på baggrund af brandtests. Vandtågeanlæg bruger ca.1/10 af det vand et traditionelt anlæg bruger. Vandtågeanlæg har ofte en større slukningseffekt end traditionelle anlæg, men har flg. svagheder Mindre kastelængde Gennemvæder ikke materialet så godt som et konventionelt anlæg Kræver en vis brandstørrelse og helst lukkede rum ellers kan tågen blæse væk Der findes pt. ingen installationsregler for vandtåge og der er muligvis problemer i f.t. beskyttelse over loft, under loft etc. etc. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 48

53 AUTOMATISKE SPRINKLERANLÆG Konflikt med brandventilationsanlæg I bygninger/rum hvor der ud over sprinkleranlæg samtidig installeres brandventilationsananlæg, skal man være meget opmærksom på, at disse sikringsanlæg til en vis grad modarbejder hinanden. I de tilfælde, hvor brandventilationen udføres for at holde flugtveje røgfri, vil det være hensigtsmæssigt at aktivere brandventilationen automatisk uafhængigt af sprinkleranlægget. I øvrige tilfælde vil det normalt være hensigtsmæssigt, at brandventilationen først aktiveres efter, at sprinkleren er udløst. Ofte kan man lade redningsberedskabet udløse brandventilationen manuelt. [Eksempelsamlingen, side 52] DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 49

55 VARSLINGSANLÆG 6.4 Varslingsanlæg Beskrivelse Centralskab Principskitse Hvad er et varslingsanlæg? Et varslingsanlæg er et anlæg til varsling af personer i tilfælde af brand eller anden situation, hvor personer skal vækkes og/eller evakueres. [Brandteknisk vejledning nr. 24, 2. udgave oktober 1995] Varslingsanlæg skal som minimum kunne aktiveres af brandtryk, men anlægget kan også tilkobles andre automatiske brandsikringsanlæg som f.eks. et automatisk brandalarmanlæg. Udbredte misforståelser af, hvad et varslingsanlæg er Første gang vi i dansk lovgivning støder på kravet om etablering af varslingsanlæg er i BR 72 afsnit Benævnelsen for anlægget, er her imidlertid ikke et varslingsanlæg men et brandalarmeringsanlæg. I BR 77 ændredes benævnelsen til varslingsanlæg, men der har altid været og er stadigvæk for mange, et problem med at skelne mellem begreberne a) automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA) & b) varslingsanlæg. Det kommer bag på mange, at der ved ABA-anlæg ikke altid kræves varsling, men som udgangspunkt kun en lydgiver placeret ved centralen, som ofte sidder langt fra det sted, hvor der er flest mennesker. (Hvad angår anvendelseskategori 6 med personale, skal der dog udføres lokalsignal). DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 51

56 VARSLINGSANLÆG Kort beskrevet gælder at et ABA-anlæg skal tilkalde redningsberedskabet at et varslingsanlæg skal varsle personer i den pågældende bygning Generelle krav til udførelse af et varslingsanlæg Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, Elektriske installationer Elektricitetsrådet (nu Sikkerhedsstyrelsen), 2001 DS/EN 60849:1999 *) Lydudstyr til nødsituationsformål *) Omhandler kun talende varsling Anvendelsesområder Formål og anvendelsesområde Formål Formålet med et varslingsanlæg er, som allerede nævnt, at det i tilfælde af brand eller anden situation kan være med til at vække personer eller bidrage til en egentlig evakuering. Krav om installering af varslingsanlæg Anvendelses- Varslingsanlæg Bemærkninger kategori 1 NEJ 2 JA I bygningsafsnit, hvor flugtvejene er beregnet for mere end 150 personer 3 JA I bygningsafsnit beregnet til mere end 150 personer. Varsling med talende besked bør benyttes i anvendelseskategori 3. Såfremt varsling med talende besked ikke er hensigtsmæssig som følge af bygningens anvendelse, kan den talende besked erstattes af en anden forsvarlig varslingsform f.eks. hyletone [BR 95 tillæg 8, kapitel 6.4 stk. 13 Kursiv skrift] 4 NEJ 5 JA I bygningsafsnit der er indrettet med mere end 10 soverum eller til mere end 50 personer 6 NEJ TF [alle] NEJ Ingen steder i TF DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 52

57 VARSLINGSANLÆG I bygninger med 1) automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) og/eller 2) automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) skal varslingsanlægget tilsluttes disse. [BR 95 tillæg 8, kapitel 6.4 stk. 13] Anlægstyper Type Varslings-/aktiveringsmåde 1. Konventionelt anlæg Anlæg der varsler med lydgivere med et lydtryksniveau, der er mindst 75 db og mindst 10 db over normalt forekommende baggrundsstøj. (klokker, horn eller piezo-elektriske signaler) Der kan tilkobles blitz & vibrator parallel med klokkeudgange, beregnet for tunghøre og/eller døve. a) Kan udføres som manuel varsling (aktivering af brandtryk) b) Kan udføres som automatisk varsling (aktiveres af automatisk brandalarmanlæg eller automatisk sprinkleranlæg) 2. Anlæg med talevarsel Anlæg der varsler med talende besked. Bliver mere og mere udbredt!!! DS/EN 60849:1999 omhandler kun talevarsel. Der kan tilkobles blitz & vibrator parallel med klokkeudgange, beregnet for tunghøre og/eller døve. a) Kan udføres som manuel varsling (aktivering af brandtryk) b) Kan udføres som automatisk varsling (aktiveres af automatisk brandalarmanlæg eller automatisk sprinkleranlæg) Anlægget kan samtidig indrettes som musik- og kaldeanlæg, der kan anvendes til servicekald, personsøgning og afspilning af musik. Generelt skal det nævnes, at den ideelle varslingmåde afhænger af bygningens anvendelse Særlige forhold I h.t. DS/EN , kan der kun anvendes talende varsling, men da normen endnu ikke er implementeret, kan dette krav ikke umiddelbart fremsættes, med mindre der er tale om en konkret vurdering ved behandling ud fra en dimensionering. Med henvisning til britiske og amerikanske undersøgelser og forsøg, har det vist sig, at folk ikke altid reagerer som ønsket på alarmer uden talebesked, ofte ved de varslede personer ikke, hvad en ikke talende besked betyder. I f.m. varsling i butikker og lignende salgslokaler SKAL personalet underrettes om evakueringen i kode før varslingen af kunderne finder sted, således af personalet er forberedt på og kan forestå evakueringen. [Brandteknisk vejledning nr. 24, punkt 6.2.2] I f.m. varsling i undervisningslokaler kan de alarm-/signalgivere, der anvendes til varslingsanlægget, samtidig anvendes til andre formål, f.eks. intern kommunikation og udringning. I DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 53

58 VARSLINGSANLÆG sådanne tilfælde SKAL det dog sikres, at varslingssignalet har en karakter som TYDELIGT afviger fra andre signaler. [Brandteknisk vejledning nr. 24, punkt og pkt ] Ved kombination mellem ABA-anlæg og varslingsanlæg er det OK at anvende ABA-centralen til også at omfatte varslingsdelen. Den øvrige del af varslingsanlægget skal dog udføres i h.t. Brandteknisk vejledning nr. 24. Ved anvendelse af manuelle varslingsanlæg er det vigtigt at gøre tydeligt opmærksom på, at der også skal foretages telefonisk alarmering til 112. I Brandteknisk Vejledning nr. 24 punkt står For brandtryk jf. pkt og med tilhørende ledninger gælder alene kravene i ABA-forskrifterne, såfremt områderne, hvor ledningerne føres, er ABA-overvåget med automatiske detektorer. Bemærk her, at brandsikre kabler til lydgivere dog stadigvæk er et krav og, at der skal være en sikring foran hver lydgiver. Som noget relativt nyt kan man i dag købe røgdetektorer, hvor varslingsenheden er indbygget i sokkelen. Det kan være en god løsning, rent æstetisk, og samtidig en fordel, at den enkelte centralt placerede lydgiver separat kan indjusteres Prisniveauer Efter at have indhentet forskellige priser på varslingsanlæg, må det konstateres, at det ikke er muligt, at oplyse nøgletal for sådanne anlæg. Priserne varierer meget, i f.t. hvilken type anlæg der vælges, men også i f.t. hvilke funktioner der ønskes indbygget. Bygningens geometri har ligeledes en væsentlig betydning for prisen. Eneste umiddelbare bemærkning er, at talende varsling er væsentlig dyrere end et konventionelt anlæg, både hvad angår installation og vedligehold Drift og vedligehold Efter installationen af varslingsanlæg i bygninger, hvor der i medfør af BR 95 stilles krav om sådanne, skal anlægget af installatøren anmeldes til den stedlige bygningsmyndighed med en beskrivelse af anlægget og med erklæring om, at anlægget er udført i overensstemmelse med nærværende vejledning, og at varslingsinstruks er godkendt af beredskabsmyndigheden og udført i det krævede omfang. [BTV nr. 24 ] DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 54

59 VARSLINGSANLÆG Et varslingsanlæg skal drives og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger for det pågældende anlæg. Desuden skal anlægget afprøves regelmæssigt af den driftsansvarlige person. Varslingsanlægget skal, hvis det er koblet sammen med andre anlæg, funktionsafprøves i samvirke med disse andre aktive brandsikringssystemer, for eksempel ABA-anlæg og AVS-anlæg. En gang om året skal det kontrolleres, at varslingsanlægget er serviceret og at eventuelle indretningsmæssige ændringer er udført. [Brandsikring af byggeri] I forsamlingslokaler til mere end 150 personer stilles der fra Sikkerhedsstyrelsen krav til, at der årligt udarbejdes en el-sikkerhedsattest Subjektive betragtninger Vælg allerede nu, som udgangspunkt, talende varsling. Når DS/EN bliver implementeret, vil det være eneste mulighed for varsling. Det vil samtidig, for det meste, være den bedste form for varsling. Jf. Brandteknisk vejledning nr. 24, skal varsling foretages med 75 db over alt. Det må dog kunne forventes, at myndighederne vil acceptere et lavere lydniveau i toiletrum, depotrum o.lign. Det vil ligeledes ofte kunne accepteres, at man i kontorer foretager en måling midt i lokalet. 21 Efter indførelse af krav om elsikkerhedsattest, skal brandmyndigheden ikke længere kræve de 3 årige standardattester for f.eks. forsamlingslokaler DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 55

60 VARSLINGSANLÆG I henhold til Arbejdstilsynets bestemmelser, er der i f.t. arbejdspladser en gennemsnitlig/ max. støjgrænse på 85 db. Som en subjektiv betragtning bør man, efter vores mening, samtidig bruge sund fornuft og ikke overskride 100 db, da det vil kunne forårsage chok. Konventionel lydgiver m/ sokkel Hvor der i byggesager er problemer med at overholde max. flugtvejslængder på 25 m, løses dette ofte i praksis ved installering af varslingsanlæg (typisk i store lagerafsnit med lav personbelastning). DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 56

61 BRANDVENTILATIONSANLÆG 6.5 Brandventilationsanlæg Et brandventilationsanlæg (ABV-anlæg) er i BR 95 og Tekniske forskrifter et lovkrævet aktivt brandsikringsanlæg, der benyttes indenfor forskellige bygningskategorier. Igennem de sidste 15 år, er brandventilationsanlæg blevet udført i henhold til Brandteknisk vejledning nr. 27, udgivet af DBI. Der har fra bygningsreglementet været direkte henvisninger hertil. Med virkning fra 1. september 2006 skal den harmoniserede standard DS/EN Brandventilation Del 2: Specifikation for naturlige røg- og varmeudsugningsventilatorer benyttes i stedet for afsnit 5 i Brandteknisk vejledning 27. I takt med, at alle delafsnittene til DS/EN harmoniseres (delafsnit 1-10), skal de benyttes i forbindelse med dimensionering, projektering og drift og vedligehold. Generelle krav til udførelse af ABV-anlæg DS/EN /10 (pr) Formål og anlægsprincip Formål Brandventilation har til formål ved brand, at: a) Øge personsikkerheden b) Sikre redningsberedskabets primære indsatsveje c) Bærende og stabiliserende bygningsdele ikke påvirkes kritisk Kilde: [Eksempelsamling, side 50] Ad a) Det skal sikres, at personer i en bygning kan benytte flugtveje uden de bliver påvirket kritisk af røg. Samtidig skal der, ved manuelt oplukkeligt brandventilation, være mulighed for at udlufte røg fra rum, der er røgfyldte. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 57

62 BRANDVENTILATIONSANLÆG Ad b) Redningsberedskabet skal have mulighed for røgventilering af de primære indsatsveje, herunder indsatsveje og trapperum, så indsatstiden reduceres. Til højre er der vist eksempel på røgudluftning i flugtvejstrappe, herunder de muligheder for automatiske styringer, der kan tilkobles et automatisk brandventilationsanlæg. Kilde: Lumexkatalog, side Ad c) Brandventilationen skal sikre, at bærende bygningsdele ikke udsættes for kritiske temperaturer, der reducerer bæreevnen, og dermed bevare værdier i størst muligt omfang. Der skal samtidig være mulighed for røgeventilering af rum, ved redningsberedskabets aktivering af manuelt oplukkelige brandventilation. Kilde: Brandteknisk vejledning 27 Anlægsprincip Overordnet yder brandventilation såvel passiv- som aktivt brandsikring. Den passive sikring er ovenlys med kort kollaps tid, hvorimod den aktive sikring er brandventilationsanlægget (ABV). Der er sammensatte komponenter, som virker automatisk eller ved manuel betjening. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 58

63 BRANDVENTILATIONSANLÆG Principskitse af komponentsystem til BTV-anlægget. Lumex A/S - anlægstype RWN 4402-KA Anvendelsesområder Automatisk brandventilationsanlæg er gennem lovgivningen krævet følgende steder: Anvendelses- ABV-anlæg Bemærkninger kategori 1 Ja Rum med etageareal større end 1000 m 2, med mindre rummet er sprinklet. (Garageanlæg med etageareal over 100 m 2, skal forsynes med selvstændigt ventilationsanlæg der kan fjerne eksplosive dampe og kulilte). 2 Nej 3 Ja Rum med etageareal større end 1000 m 2, med mindre rummet er sprinklet. (Garageanlæg med etageareal over 100 m 2, skal forsynes med selvstændigt ventilationsanlæg der kan fjerne eksplosive dampe og kulilte). 4 Nej 5 Nej 6 Nej Bærende Ja 5% brandventilation i tagfladen, hvoraf 20%* kan åbnes manuelt, kan konstruktioner delvis kompensere for de brandtekniske krav til bærende konstruktioner i bygninger. Trapperum Ja Trapperum uden sidelysvinduer, skal forsynes med min. 1 m 2 røgventilationsåbning i taget. Skal kunne åbnes manuelt i stueniveau. TF [Højlagre] Nej TF [Visse] Ja 3% - 10% brandventilation, hvor brandsektioner er over 1000 m 2. 20%* heraf skal kunne åbnes manuelt. Procentsatsen afhænger af de brandfarlige produkter, der produceres eller oplagres. TF [Væsker] Nej TF [F-gas] Nej TF [Lakering] Nej * Jf. byggevaredirektivet, skal ovenlys med kort kollapstid være CE-mærket pr. september Idet tidligere anvendt ovenlysvinduer ikke kan CE-mærkes, vil hele brandventilationsarealet skulle kunne åbne. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 59

64 BRANDVENTILATIONSANLÆG Foretages der funktionsbaseret dimensionering iht. Information, benyttes ABV-anlægget ofte i løsningsmodellen ved alle anvendelseskategorierne. Formålet er røgudluftning, så der ikke opstår kritiske forhold for personer i et rum eller flugtveje, samt aflastning af temperaturer ved de bærende konstruktioner. Beregningerne, mht. brandventilationssystemets areal, foretages på baggrund af værdi for kritisk røggashøjde, hvor der findes ligevægt mellem røgens massestrøm branden tilfører rummet og den massestrøm, der kan bortventileres gennem det effektive åbningsareal. Der henvises til beregningsprocedure om røgfyldning i Information. Alternativt kan der benyttes simuleringsprogrammer i form af 2-zonemodel 22 eller CFDmodel 23, hvor der prøves frem med forskellige åbningsarealer i forhold til den kritiske røggashøjde Anlægstyper Der findes 2 forskellige åbningsprincipper, der benyttes i dag: El-motordrevne lemme Pneumatisk drevne lemme El-motordrevne lemme El-motordrevne lemme skal både kunne åbne og lukke, og åbningstiden fra lukket til fuldt åben stilling må højst være 180 sek (pr. september 2006, må den maksimale åbningstid højst være 60 sek., jf DS/EN ). Motorkraften skal dimensioneres, så der tages højde for egenvægt, modstand i systemets holdemekanisme og snelast, dog mindst 50 kg/m 2. Der henvises til DS Selve åbningsmekanismen skal konstrueres, så lemmen holdes åben ved strømsvigt eller ved svigt af komponenter med smeltepunkt under 600 C. Samtidig skal BTV-komponenterne, herunder kabelføringen være konstrueret, så de er funktionsdygtige i 5 min. ved en omgivelsestemperatur på 200 C og en gennemstrømningshastighed af røg på 10 m/sek. Pneumatisk drevne lemme Pneumatiske drevne lemme er drevet af tør atmosfærisk luft, kvælstof, kulsyre eller anden luftart med lignende egenskaber. Lemmene skal have en åbningstid mellem sek. (pr. september 2006, må den maksimale åbningstid højst være 60 sek., jf DS/EN ), dog skal det sikres, at lemmene efterfølgende er let retablerbare. Såfremt lemmene åbner ved høj eksplosivt tryk, vil ramme kunne blive ødelagt og der kan være risiko for personskade i forbindelse med åbning eller lukning af systemet. Øvrige forhold er tilsvarende el-motordrevne lemme zonemodel, fx ARGOS eller C-FAST er en brandmodel, der deler rummet op i to zoner; øvre og nedre røggaslag. Yderligere beskrivelse fremgår af kapitel 8 Perspektivering. 23 CFD Computational Fluid Dynamics er en brandmodel, der deler rummet op i et defineret antal celler, hvor bl.a. strømningsforhold og temperaturer bliver beregnet i hver eneste celle. Yderligere beskrivelse fremgår af kapitel 8 Perspektivering. 24 DS 410 er Dansk Ingeniørforenings norm for last. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 60

65 BRANDVENTILATIONSANLÆG Brandventilationssystemet aktiveres primært af detektorer, i form af fx røg-, termo eller flammedetektorer. Andre typer detektorer kan benyttes, såfremt specielle forhold forekommer. Brandventilationssystemet kan sammenbygges med andre brandsikringsanlæg, fx ABA-anlæg, hvor ABA-centraludstyret aktiverer brandventilationssystemet ved branddetektering. Brandventilationssystemet kan også konstrueres med manuelle betjeningstryk, som redningsberedskabet kan aktivere ved ankomst. Denne løsning ses ofte i Danmark, idet utilsigtet aktivering af brandventilationssystemet vil åbne bygningen uden for normal brugstid. Brandventilationsåbninger placeres iht. taghældningen. Er der tale om taghældning under 7 bør brandventilationsåbningerne være jævnt fordelt i tagfladen, hvorimod taghældninger over 7 medfører placering af åbninger i øverste del af tagfladen. Som det ses, er åbningerne jævnt fordelt i tagfladen, og mindst 20% forskudte åbninger kan åbnes ved detektering eller manuelt. Fra september 2006 skal hele arealet kunne åbnes. De nederste åbninger er over midtpunktet af tagfladen. Mindst 20 % forskudte åbninger kan åbnes ved detektering eller manuelt. Fra september 2006 skal hele arealet kunne åbnes. Pilene illustrerer, at åbningerne skal være placeret på begge tagsider, så ventilationen kan være effektiv uanset vindpåvirkning Særlige forhold Røggardin Der skal jf. BR 95 opsættes røggardin for hver 2000 m 2 i anvendelseskategori 1 - Industri og lagerbygninger og jf. Tekniske forskrifter for hver 1000 m 2. Røggardinet skal udføres af et tæt ubrændbart materiale, nedhængt i en højde af 1/3 af rummets højde. I Tekniske forskrifter er det anført, at der kan ses bort for røggardinet, såfremt arealet af brandventilationen øges med 50%. Dette forhold har Beredskabsstyrelsen trukket tilbage i 1997, idet spredning af de varme røggasser ikke vil medføre kollaps af ovenlysene med kort kollapstid. Erstatningsluft Hvis brandventilationssystemet skal have effekt i et lukket rum, skal der etableres indadgående åbninger for erstatningsluft i den nederste del af facaden. Det nødvendige areal af erstatningsluft varierer i forhold til det åbne brandventilationsareal. I Brandteknisk vejledning nr. 27 er det beskrevet, at det bør tilstræbes samme mængde erstatningsluft i DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 61

66 BRANDVENTILATIONSANLÆG facaden, som brandventilation i taget. Er det af andre hensyn ikke muligt, er der flere steder i landet praktiseret ca. halvdelen (m 2 ) af brandventilationen. Ved harmonisering af hele DS/EN forventes det, at arealet af ertstatningsluften i fremtiden skal udgøre 150% af brandventilationsarealet (som i dag udføres jf. den tyske DIN-norm), såfremt der ikke udføres konkrete beregninger. Åbningsfaktor Ved beregning af faktisk geometrisk åbningsareal i forbindelse med funktionsbaseret dimensionering, skal der tages højde for åbningskoefficient, C v, alt efter åbningssystem; Ved fx tophængslet, bundhængslet udgør C v -faktoren mellem 0,3 og 0,7, hvilket betyder store krav til åbningsarealet. Jf. DS/EN , skal der i projekteringen regnes med C v = 0.4, såfremt brandventilationsåbningen ikke er prøvet i vindtunnel eller der er foretaget konkret beregning af strømningsmodstand mv. Der henvises til DS/EN , afsnit B Prisniveau Der kan kalkuleres med følgende overslagspriser (2005): Eksempel 5 brandventilationsåbninger (1.2 * 2.4 m = 14.4 m 2 ) tilkoblet en central med et brandtryk. 5 røglemme (brandventilationsåbninger) 10 mm klar PC-plade kr. 1 central, der styrer røglemmene med et brandtryk kr. Kabelføring er afhængig størrelse og anlæg Variabel i forhold til rumstørrelse Optioner, bl.a.: Ekstra brandtryk kr. Optisk røgdetektor for automatisk opluk (< 150 m 2 ) kr. Komfortstyring af ovenlys kr. Regnsensor kr Drift og vedligehold Brandventilationssystemer skal altid være i forsvarlig driftsmæssig stand, idet ventilationen har stor betydning for både personsikkerhed og værdisikring. Ved etablering af et brandventilationssystem bør der udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan, tilpasset det konkrete anlæg. Heri beskrives anlæggets anvendelse, terminer for kontrol og producentnavn. Samtidig bør drifts- og vedligeholdelsesplanen definere minimumskrav om teknisk sagkundskab til den person, der foretager kontrollen, samt indeholde driftsjournal, hvor kontroldata og bemærkninger kan skrives. Drifts- og vedligeholdelsesplanen bør godkendes af de kommunale myndigheder og indgå i den overordnede brandmanual, hvor en sådan findes. Hvis der er konfortventilation, kan vedligeholdelsen klares med 20% af normaltiden, mindst 1 gang årligt. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 62

67 BRANDVENTILATIONSANLÆG Subjektive betragtninger Røggardiner Røggardiner er typisk udført af tynde stålplader. Dette giver ofte påkørselsproblemer i industri- og lagerbygninger med meget trucktrafik. I dag findes der nedrullelige armerede duge, der ved hjælp af røgdetektorstyring vil kunne rulles ned i den aktuelle højde. Den armerede dug er fastholdt i siderne af en skinne, så dugen som helhed kan betragtes som tæt. Er der mange rørgennemføringer kan røggardinet udføres i sektioner med faste partier og trafiksektioner med den nedrullelige dug. Erstatningsluft Store arealer erstatningsluft i facaderne giver problemer for projekterende og bygherre, idet skalsikring bliver et mere anvendt begreb i byggeriet i dag. Bliver det vedtaget i EU, at der skal benyttes op til 150 % erstatningsluft, giver det store udfordringer for den projekterende. I den seneste tid (2005) har DBI foretaget analyser omkring problematikken af erstatningsluftsarealet ved hjælp af CFD-modulleringer. Det har vist sig tilstrækkeligt ved simple geometrier, at regne med bare 2% effektivt brandventilationsareal, hvoraf arealet af erstatningsluften kan sættes til 1% af gulvarealet. Man må dog ikke bruge denne procentdel generelt, men derimod konkret fastlægge arealet ved simulering eller beregning i hvert enkelt tilfælde. Foretages der ikke konkrete beregninger eller simuleringer, bør man kunne fastsætte erstatningsluftsarealet til det areal, der i et område (røggardinområde) røgaktiveres, idet det ikke vil være realistisk med brand i hele sektionen. Skulle en brand være så omfattende, at alle brandventilationsåbninger er aktiveret ved brandvæsenets ankomst, kan brandvæsenet etablere mekanisk overtryksventilering. Samtidig vil indvendig indsats ikke være sandsynlig. Det er set, at erstatningsluft er tilvejebragt gennem tages fra andre røggardinområder i en brandsektion. Dette bør undgås på grund af mange usikkerhedsfaktorer. Dels vil varme røggasser give termisk opdrift, der medfører overtryk ved loftet, som skal trykudlignes fra kolde områder ved gulvet (erstatningsluft). Dels kan initialbranden ikke på forhånd bestemmes, hvorfor en brand kan opstå under et brandgardin og give varme på begge sider. Og endelig kan vind- og atmosfæriske forhold have negative virkninger på erstatningsluftens tilgang til sektionen. Udbudsmateriale Den projekterende bør i udbudsmaterialet stille konkrete krav til underentreprenørens aflevering af brandventilationsanlægget. Der konstateres ofte fejl i brandventilationsanlægget ved myndighedernes færdigsyn. De typiske fejl er: Åbningerne er ens hængslet, hvorfor brandventilationen ikke er sikret effektiv uanset vindretning Åbningerne åbner ikke ved aktivering af alle brandtryk Brandventilationsanlægget er ikke forsynet med vejledning og der mangler instruktion af brugere DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 63

69 AUTOMATISK BRANDDØRLUKNINGSANLÆG OG SMELTESIKRING 6.6 Automatisk branddørlukningsanlæg og smeltesikring Beskrivelse I bygninger kan der være behov for branddøre i brandcelle- eller brandsektionsadskillelser, der skal være åbne af funktionsmæssige hensyn. Branddøre og brandporte skal pr. definition være lukkede, dog undtaget EI 2 30 [BD-dør 30 M], og fastholdelse i åben stilling må kun foregå ved hjælp af et automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) eller smeltesikring (smeltesikring må dog kun benyttes i byggerier efter tekniske forskrifter). Automatisk branddørlukningsanlæg Et ABDL-anlæg består af: centralenhed ledningsnet 2 røgdetektorer magnetholder og holdeplade prøvetryk Kilde: Forskrift 231 Automatisk branddørlukningssystem projektering og installation, udgivet af DBI Røg på den ene side af branddøren, vil aktivere den pågældende røgdetektor, der giver signal til brandcentralen om at fjerne spændingen fra magnetholderen. Herefter slipper holdepladen branddøren, der lukkes ved hjælp af dørpumpe eller anden godkendt selvlukkemekanisme. Smeltesikring Smeltesikring er en lukningsmekanisme, der forhindrer at porten lukkes. Ved temperaturer på ca. 70 C, vil sikringen smelte og portens lukkelod, vil trække porten i. Smeltesikringen er et stykke kobber, hvor lukkeloddets stålvejer er indstøbt. Generelle krav til udførelse af ABDL-anlæg DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 65

70 AUTOMATISK BRANDDØRLUKNINGSANLÆG OG SMELTESIKRING Formål og anvendelsesområder Det primære formål med både ABDL-anlægget og smeltesikringen er, at gøre den daglige trafik gennem branddøre lettere og samtidig bibeholde brandvæggens integritet, i kraft af branddøren. ABDL-anlægget benyttes også andre steder i forbindelse med aktivering af et andet aktivt brandsikringsanlæg, der træder i funktion ved røgdetektering. Det kunne fx være et varslingsanlæg, der automatisk skal varsle i tilfælde af røg eller et brandventilationsanlæg, der automatisk skal åbne i tilfælde af røg. I BR 95, tillæg 8 stilles der ikke i de præskriptive krav for brandtekniske installationer, krav om automatisk branddørlukningsanlæg i byggeriet, men anlægget er beskrevet i Eksempelsamling, med eksempler på anvendelse. Ved fastlæggelse af brandsikringen i et byggeri, kan der med fordel benyttes ABDL-anlæg som et aktivt brandsikringssystem, hvor der ønskes fleksibilitet med hensyn til den passive brandsikring. Her tænkes der specielt på døre i flugtveje, herunder trapperum og ved døre mellem brandsektioner. Igennem tiden har der været krav til installation af ABDL-anlæg, hvorfor der i det følgende gives anbefalinger til, hvor anlæg bør installeres. Anvendelses- ABDLanlæring Smeltesik- Bemærkninger Kategori (* 1 Ja Nej - Røgtætte døre, der opdeler flugtvejsgange > 50 m - Branddøre mellem trapperum og flugtvejsgange - Branddøre i brandsektionsadskillelser, der ofte benyttes 2 Ja Nej - Røgtætte døre, der opdeler flugtvejsgange > 25 m - Branddøre mellem trapperum og flugtvejsgange - Branddøre i brandsektionsadskillelser, der ofte benyttes 3 Ja Nej - Røgtætte døre, der opdeler flugtvejsgange > 25 m - Branddøre mellem trapperum og flugtvejsgange - Branddøre i brandsektionsadskillelser, der ofte benyttes 4 Nej Nej 5 Ja Nej - Røgtætte døre, der opdeler flugtvejsgange > 25 m - Branddøre mellem trapperum og flugtvejsgange - Branddøre i brandsektions- og brandcelleadskillelser, der ofte benyttes 6 Ja Nej - Røgtætte døre, der opdeler flugtvejsgange > 25 m - Branddøre mellem trapperum og flugtvejsgange - Branddøre i brandsektions- og brandcelleadskillelser, der ofte benyttes TF [Højlagre] Ja Ja - Branddøre eller -porte i brandsektionsadskillelser, der ønskes fastholdt åben TF [Visse] Ja Ja - Branddøre eller -porte i brandsektionsadskillelser, der ønskes fastholdt åben TF [Væsker] Ja Ja - Branddøre eller -porte i brandsektionsadskillelser, der ønskes fastholdt åben TF [F-gas] Ja Ja - Branddøre eller -porte i brandsektionsadskillelser, der ønskes fastholdt åben TF [Lakering] Ja Ja - Branddøre eller -porte i brandsektionsadskillelser, der ønskes fastholdt åben (* Smeltesikring er efterhånden sjældent benyttet i dansk byggeri. Historisk var det den eneste måde hvorpå en åbenstående brandport kunne lukke automatisk, i tilfælde af brand. Smeltesikringen reagerer ikke på DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 66

71 AUTOMATISK BRANDDØRLUKNINGSANLÆG OG SMELTESIKRING relativt kold røg, hvorfor røg- og sodspredning har stor udbredelse i bygningen, inden smeltesikringen smelter og brandporten lukker i. Foretages der funktionsbaseret dimensionering i henhold til Information, benyttes ABDLanlæg ofte i løsningsmodellen ved alle anvendelseskategorierne. Formålet er at minimere risikoen for kritiske forhold, med hensyn til røgens optiske densitet. Ofte indsættes ekstra røgtætte døre, styret af ABDL-anlæg. I henhold til Driftsmæssige forskrifter, som brandmyndigheden benytter i forbindelse med lovpligtige brandsyn i bebyggelser med mange mennesker, skal der stilles krav om etablering af ABDL-anlæg, hvis der konstateres branddøre fastholdt i åben stilling. Det er derfor vigtigt i projekteringsfasen at definere branddøre, der af funktionsmæssige årsager skal være åbne, så der fra starten kan installeres ABDL-anlæg. Erfaringsmæssigt bør der overvejes ABDL-anlæg på følgende døre: Døre i daginstitutioner, idet branddøre er for tunge for børn at åbne Døre mellem opholdsrum og depotrum, hvor passage ofte sker Døre / porte i industri- og lagerbygninger, hvor passage ofte sker Anlægstyper ABDL-anlæg Der findes flere typer ABDL-anlæg, dog kendetegnet ved enten: fastholdt dørplade eller dørplade med frigang, når ABDL-anlæggets er i normalstilling. ABDL-anlæg med fastholdt dørplade er det mest anvendte system. Branddøren er fastholdt i åben stilling ved hjælp af holdemagneter, og lukker først i ved hjælp af dørpumpen, når røgdetektor eller ABA-anlæg er aktiveret. Dette system anvendes ofte i byggerier, hvor branddøre eller brandporte, rent driftsmæssigt, godt må stå åben, men skal lukke i tilfælde af brand. ABDL-anlæg med frigang er forsynet med dørpumpe, som først aktiveres ved signal fra røgdetektoren eller ABA-anlægget. Principtegning af ABDL-anlæg med frigang. Dørpumpen aktiveres først ved signal fra røgdetektoren i loftet eller fra centralt ABA-anlæg. Denne type anvendes ofte i børne-, senior- og plejeinstitutioner, hvor personerne har vanskeligt ved at åbne branddøre med aktiv dørpumpe. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 67

72 AUTOMATISK BRANDDØRLUKNINGSANLÆG OG SMELTESIKRING Detektorplacering Kilde: Uddrag af DBI Forskrift 231. Flere skitser kan findes i forskriften. ABL-anlæg Udover ABDL-anlægget, findes der også en anlægstype, der benævnes Automatisk BranddørLukker (ABL-anlæg). ABL-anlægget er et lukkesystem, hvor detektorenheden er placeret i selve lukkemekanismen. Denne anlægstype må dog kun benyttes i situationer, hvor: lokalerne på begge sider af døren ikke overstiger 50 m 2 (dog 100 m 2 i flugtvejsgange) rumhøjden må ikke overstige 4.5 m højden fra døråbning til underkant loft ikke må overstige 1 m dørens åbningsbredde er max. 1 m ABL-anlægget er et godt alternativ i små rum, hvor der ønskes automatisk dørlukning i tilfælde af brand Særlige forhold Produktkendskab At kende produktudvalg og systemmuligheder giver altid den bedste løsning i både anlægs- og driftsfasen. I forbindelse med projektering skal man være opmærksom på DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 68

73 AUTOMATISK BRANDDØRLUKNINGSANLÆG OG SMELTESIKRING beskrivelse af det rigtige udstyr, specielt i forbindelse med store tunge brandporte. Ofte projekteres lukkesystemet uden egentlig bremsesystem eller fjeder, hvorfor portkarm blive ødelagt ved portlukning. Centralenhed Der kan projekteres med flere magnetholdere til en centralenhed. Der er produkttype, hvor centralenheden kan håndtere op til 12 døre. Alle døre vil dog blive aktiveret ved signal fra røgdetektoren. Synkroniseringsbeslag Er branddøren to-fløjet, skal døren enten forsynes med et synkroniseringsbeslag eller styring, for korrekt lukning af branddøren som helhed. Synkroniseringsbeslaget er en fysisk enhed, der placeres øverst på dørkarmen, som holder den første dørplade åben, indtil anden dørplade er lukket i. Første dørplade lukker herefter i og aktiverer låsesystem, så døren, ikke kan åbne ved eventuel forpufning ved brand. Herved sikres det, at den tofløjede branddør lukker korrekt. Samme funktion kan opnås ved automatisk styring af ABDL-anlægget. ABDL-anlægget er justeret, så anden dørplade lukker i med forsinkelse, i forhold til første dørplade. Herved sikres det, at døren som helhed lukker korrekt i. Prøvetryk Såfremt ABDL-anlægget er styret af ABA-anlægget, skal hver dør stadig forsynes med prøvetryk. Ofte glemmer den projekterende (installatøren) at montere prøvetryk, hvorfor den enkelte dør ikke kan afprøves. Branddøre lukkes ved arbejdstids ophør Branddøre og porte i bygninger der er underlagt Driftsmæssige forskrifter, skal lukkes ved arbejdstid ophør. Dette skal sikre, at branddøren fungerer som passiv brandsikring efter normal arbejdstid, så svigt af ABDL-anlægget ikke har betydning for brandsikkerheden i bygningen Prisniveauer Priser på ABDL-anlæg varierer i forhold til fabrikat. Der kan tages udgangspunkt i kr. for et fuldt installeret anlæg. Kobles der flere døre på én centralenhed, reduceres prisen pr. dør. Pris på smeltesikring er ubetydelig i forhold til en brandports øvrige omkostning Drift og vedligehold Ofte er det vitalt for en bygnings brandsikkerhed, at de aktive brandsikringsanlæg er fuldt funktionsdygtige, herunder ABDL-anlæg. Jf. Forskrift 231, skal følgende drifts- og vedligeholdelsesforhold respekteres: DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 69

74 AUTOMATISK BRANDDØRLUKNINGSANLÆG OG SMELTESIKRING Branddøre med ABDL-anlæg skal jævnligt aktiveres, dog mindst én gang i kvartalet. Undtaget er dog døre i bygninger, der er underlagt Driftsmæssige forskrifter. Kvalificeret installatør skal foretage nødvendige eftersyn, dog mindst én gang årligt efter fabrikantens anvisninger. Alle anlægsdele skal eftergås for fejl og røgdetektorernes følsomhed skal justeres. Der skal hver 3. år indsendes attest til brandmyndigheden, der dokumenterer installatørens kontrol Er bygningen underlagt Driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler, vil kontrol af ABDL-anlægget være underlagt installatørens gennemgang, i forbindelse med udfærdigelse af den årlige el-sikkerhedsattest Subjektive betragtninger Smeltesikring Som nævnt, er det kun i tekniske forskrifter smeltesikring lovgivningsmæssigt må anvendes. Beredskabsstyrelsen har endvidere tilkendegivet en skeptisk holdning overfor brug af smeltesikring, som også vil udgå i kommende revision af diverse tekniske forskrifter. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 70

75 FLUGTVEJS- OG PANIKBELYSNING 6.7 Flugtvejs- og panikbelysning Beskrivelse Nødbelysning 25 Sikkerhedsbelysning Reservebelysning Flugtvejsbelysning Panikbelysning Belysning af højrisikozoner Flugtvejsskilt (eksempel) Panikbelysning/Flugtvejsbelysning (eksempler) Panikbelysning kan også etableres via den almindelige belysning, der med brandsikre kabler sikres alternativ strømforsyning. Denne form for panikbelysning er sværere at kontrollere end den separate panikbelysning. Hvad forstås normalt ved flugtvejsbelysning? 25 I h.t. BR 95 (før tillæg 8) og i de Driftsmæssige forskrifter henviser begrebet Nødbelysning udelukkende til belyste flugtvejsskilte. I BR 95, tillæg 8 er udtrykket Nød- og Panikbelysning erstattet af Flugtvejs- og panikbelysning I Tekniske forskrifter for forsamlingshuse dækker begrebet nødbelysning såvel belyste flugtvejsskilte, som panikbelysning. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 71

76 FLUGTVEJS- OG PANIKBELYSNING Ved Flugtvejsbelysning forstås i almindelig tale de flugtvejsskilte- og henvisningsarmaturer, der leder personer mod en flugtvej. Definitionen efter BR 95 tillæg 8 I BR 95 tillæg 8 er beskrivelsen af flugtvejsbelysning dog en lidt anden. Ved kapitel 6.4 stk. 4 er der ude i marginen noteret følgende med kursiv skrift. Flugtvejsbelysning er belyste eller selvlysende flugtvejsskilte ved udgangsdøre i flugtveje og belysning af gulvarealer i flugtveje og i store lokaler Det forstås normalt ved panikbelysning? Ved Panikbelysning forstås i almindelig tale den belysning der tænder, når strømmen forsvinder. En orienteringsbelysning, der skal sikre, at alle kan orientere sig, så de kan finde ud af en bygning. Panikbelysning tænder automatisk ved strømsvigt. Tilstrækkelig belysning kan normalt opnås ved, at panikbelysningen giver mindst 0,5 lux i åbne flugtvejsområder, og 1 lux på gulvarealer i flugtveje og på flugtvejsarealer i det fri Panikbelysning skal give 1 lux på gulvarealer i flugtveje. 0.5 lux i åbne flugtvejsområder Definitionen efter BR 95 tillæg 8 I BR 95 tillæg 8 er beskrivelsen af panikbelysning en lidt anden. Ved kapitel 6.4 stk. 4 er der ude i marginen noteret følgende med kursiv skrift. Panikbelysning er den del af en nødbelysning, som skal tjene til at undgå panik og give en belysning, der giver personer mulighed for at nå frem til et sted, hvor der findes en flugtvej: NB: Altså ikke panikbelysningen i selve flugtvejen!!! DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 72

77 FLUGTVEJS- OG PANIKBELYSNING Generelle krav til udførelse af flugtvejs- og panikbelysning + andre relevante dokumenter Div. DS + DS/EN Publikationer (bl.a. DS/EN 1838) samt Bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 fra Arbejdstilsynet Flugtvejs- og panikbelysning bør opretholdes i så lang tid, som det tager at evakuere bygningen. Ofte bliver der anvendt anlæg, som opretholder belysningen i minutter efter en utilsigtet afbrydelse af den normale belysning. [Eksempelsamlingen side 53] I DS/EN 1838:1999 stilles krav til mindst 60 minutters nødstrøm Formål og anvendelsesområde Formål Formålet med flugtvejs- og panikbelysning er, at personer skal kunne ledes trygt til det fri eller andet sikker sted 26 i en bygning. Anvendelsesområder generelt Flugtvejs- og panikbelysning anvendes typisk Hvor mange mennesker samles Hvor evakueringen er vanskeliggjort af personernes mobilitet, evne til selv at komme ud af bygningen eller manglende kendskab til bygningen Hvor der forekommer natophold Hvor der findes arbejdssteder med risikobetonede aktiviteter 26 Kan være en anden brandmæssig enhed, som f.eks. kan være en anden brandsektion, hvorfra der er mulighed for evakuering til terræn i det fri. [Eksempelsamlingen afsnit 2.1] DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 73

78 FLUGTVEJS- OG PANIKBELYSNING Krav om installering af flugtvejs- og panikbelysning Anvendelses- Flugtvejs-og Bemærkninger kategori panikbelysning 1 JA I garageanlæg med etageareal større end 600 m 2 skal der alene installeres flugtvejsbelysning Hvis garageanlægget har et etageareal større end 2000 m 2, skal der endvidere installeres panikbelysning 27 2 JA I bygningsafsnit, hvor flugtvejene er beregnet til mere end 150 personer 28 3 JA I bygningsafsnit hvor brandceller eller flugtveje er beregnet til mere end 150 personer. I garageanlæg med etageareal større end 600 m 2 skal der alene installeres flugtvejsbelysning hvis garageanlægget har et etageareal større end 2000 m 2, skal der endvidere installeres panikbelysning 4 NEJ 5 JA I bygningsafsnit hvor etagearealet er større end 1000 m 2 6 JA I bygningsafsnit hvor etagearealet er større end 1000 m 2 og beregnet til natophold TF [Telte m.m] JA I forsamlingstelte og selskabshuse (over 50 m 2 ) til flere end 150 personer I cirkustelte (over 50 m 2 ) til mere end 150 personer NB: Se punkt vedr. særlige forhold Anlægstyper Der findes principielt 3 typer anlæg inden for flugtvejs- og panikbelysning 1) Anlæg med CENTRALE nødbelysningsarmaturer (Ordet centrale henviser til at der er et centralt placeret batteri) Anlægstype hvor nødstrømsbatteri er anbragt i én enhed, hvorfra der trækkes brandsikre kabler ud til de enkelte armaturer. Anvendes oftest i lidt større byggerier. Ved denne anlægstype er der mulighed for at overvåge anlægget, ved hjælp af lux i de åbne arealer= over biler 28 Der kan være undtagelser, hvor der er dagslys og lokaler ikke anvendes til aftenundervisning. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 74

79 FLUGTVEJS- OG PANIKBELYSNING - strømkredsovervågning, der sender signal hvis et eller flere armaturer mister strømmen. Signal herpå kan gives ved en rød indikationslampe, en akustisk lydgiver eller ved overførsel til CTSanlæg. 2) Anlæg med DECENTRALE nødbelysningsarmaturer (Ordet decentrale henviser til at der er anbragt batterier i de enkelte armaturer) 3) Anlæg med DECENTRALE centralanlæg -adresserbar enkeltovervågning, der er et system, der ligesom strømkredsovervågning kan behandle signaler, og samtidig oplyse en nøjagtig placering for det/de armaturer, der er ude af drift. (relativt dyrt anlæg) Anlægstype hvor nødstrømsbatteriet er integreret i det enkelte flugtvejsarmatur. (samme fysiske størrelse armaturer) Anvendes oftest i mindre byggerier. Ved denne anlægstype er der mulighed for at overvåge anlægget, ved hjælp af - autotest, der giver signal hvis et armatur mister strømmen. Signal herpå kan gives ved en lysdiode ændrer farve. (typisk 5 min kontrol i døgnet) Det langt meste anvendte system, hvor man har flere Centralenheder, der hver især betjener nogle små decentrale enheder Særlige forhold Nødbelysningsarmaturer er næsten altid udført med belysning i selve armaturet. Armaturerne kan dog udføres således at piktogrammet belyses med en separat lampe for fra. I sidst nævnte tilfælde, vil der være behov for dobbelt så store piktogrammer på armaturet. Belyst forfra d = 100 x P Eksempel på et flugtvejsarmatur hvor en højde på piktogrammet på 14 cm giver en læseafstand på 100 x 14 = 1400 cm Belyst bag fra d = 200 x P Eksempel på et flugtvejsarmatur hvor en højde på piktogrammet på 14 cm giver en læseafstand på 200 x 14 = 2800 cm DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 75

80 FLUGTVEJS- OG PANIKBELYSNING Flugtvejsbelysning skal, som hovedregel, altid være tændt inden for brugstiden. Her gælder dog udtrykket ingen regel uden undtagelse, idet brandmyndigheden i hoteller kan give tilladelse til, at flugtvejsbelysningen automatisk tændes ved mørkets frembrud. Det gælder, hvor der findes flugtveje, som skønnes tilstrækkeligt belyst af dagslys. (Driftsmæssige forskrifter for hoteller afsnit 6.2.6) Der findes ingen officiel begrundelse for denne undtagelse, men et gæt kan være, at en undtagelse for netop hoteller beror på det forhold, at der ofte ikke er så mange personer, som her samtidigt anvender flugtvejene. At der er lys i et flugtvejsskilt, er ikke ensbetydende med at det samtidig virker ved strømsvigt. Der kan f.eks. sidde 2 rør, hvor det ene er til den daglige belysning af skiltet og det andet først aktiveres ved strømudfald. Man kan endvidere heller ikke umiddelbart se, om et armatur har tilstrækkeligt med batterikapacitet til at opretholde strømmen, inden for det krævede tidsinterval. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan helt eller delvist frafalde krav til flugtvejs- og panikbelysning i forsamlingstelte og selskabshuse, som ikke benyttes efter mørkets frembrud. Det er en forudsætning herfor, at udgange markeres med tydelig skiltning. [TF telte m.m., punkt 3.7.4] I f.t. tidligere tiders regler (før ) er der nu indført en lempelse i f.t. flugtvejsbelysning af åbne flugtvejsområder. Kravet til panikbelysningen er nu reduceret fra 1,0 til mindst 0,5 lux. [Eksempelsamling, side 53] Prisniveauer At fremkomme med nøgletalspriser på flugtvejs- og panikbelysning er meget vanskeligt, da priserne er meget afhængige af bygningernes geometrier, samt i f.t. hvordan man sammensætter de forskellige anlægstyper. For ikke-adresserbare anlæg kan man dog groft sammenholde prisniveauer ud fra flg.: Anlægstype Armaturer Montage + løsdele V/ mindre anlæg Montage + løsdele V/ større anlæg 1) Central anlæg Ens pris 29 Ens pris Faktor 2 (dobb. pris i f.t faktor 1 ) 2) Decentral anlæg Ens pris Ens pris Faktor 1 Ved adresserbare anlæg vil montageprisen stort set være den samme, mens komponenter til installationen formodes at vil være ca. 50 % dyrere!!! Drift- og vedligehold 29 Ved Central anlæg er armaturerne typisk billigere end ved decentrale anlæg. Men ved centrale anlæg skal der indkøbes en battericentral og når prisen for denne indregnes, koster komponenterne til de to anlægstyper tilnærmelsesvis det samme. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 76

81 FLUGTVEJS- OG PANIKBELYSNING Drifts- og vedligeholdelsesmæssige forhold i f.m. sikkerhedsbelysning (herunder flugtvejs- & panikbelysning) skal være i overensstemmelse med Brandteknisk vejledning nr. 34 kap. 3. 1) Driftsmæssige forskrifter, og 2) Fabrikantens anvisninger af sikkerhedsmæssig betydning Hvor der findes en brandmanual for byggeriet, bør der tages særskilt højde for driftog vedligehold. Specielt for forsamlingslokaler til over 150 personer, gælder Krav om el-attest A) For så vidt angår sikkerhedsbelysning, er der her krav til, at der hvert år udfærdiges en el-attest. [Jf. By- og Boligministeriets bek. nr. 632 af 30. juni 2000] Kontrol før enhver benyttelse af lokalerne B) Den daglige ansvarlige leder skal drage omsorg for, at der føres en driftsjournal. [Jf. Beredskabsstyrelsens Forskrift om ændring af Driftsmæssige forskrifter for Forsamlingslokaler] A) B) Subjektive betragtninger I de gamle regler var det udspecificeret, at nød- & panikbelysning (flugtvejs- og panikbelysning) skulle installeres i DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 77

82 FLUGTVEJS- OG PANIKBELYSNING o Forsamlingslokaler til mere end 150 personer, og i flugtveje fra forsamlingslokaler, der tilsammen er beregnet til mere end 150 personer - Brandsektioner med salgslokaler, der tilsammen var over 1000 m 2 etageareal, og i tilhørende flugtveje. Flugtveje i hoteller/plejeinstitutioner med soverumsafsnit på over 1000 m 2 med undtagelse af at alle soverum havde dør til terræn i det fri. - I det nye tillæg 8 stilles der krav om, at bygningsafsnit for anvendelseskategori 5 og 6, skal udføres med flugtvejs- og panikbelysning. Det kan betyde, at den meget restriktive sagsbehandler her kan stille krav om installation i alle rum, uanset om det er opholdsrum eller rum med anden anvendelse. Man bør dog, efter vores opfattelse, projektere og sagsbehandle ud fra de oprindelige principper. Der vil ligeledes kunne opstå problemer for bygningsafsnit i anvendelseskategori 3. Her er kravet, at der skal udføres flugtvejs- og panikbelysning i rum, som er beregnet til mere end 150 personer. Jf. Eksempelsamlingen, tabel 2.1 kan persondensiteten sættes fra 0,3-1 person pr. m 2, hvilket i praksis betyder, at der for f.eks. butikslokaler over 150 m 2, vil kunne blive stillet krav om flugtvejs- og panikbelysning (over 450 m 2 skal det kræves). Et efter vores opfattelse, urimeligt krav. I forbindelse med den enkelte byggesag, bør det eventuelt overvejes, om sikkerheden vedr. driften af flugtvejsbelysningen skal skærpes, ved at der stilles krav om udførelse af strøm-kredsovervågning/autotest på anlægget. Placering af batterier til nødstrøm placeres typisk i tavlerum, hvilket ikke er særlig hensigtsmæssigt, da brande ofte opstår her. I Tyskland er der f.eks. krav om, at placering skal ske i et selvstændigt rum. Der er rent lovmæssigt lidt forvirring på området idet Brandteknisk vejledning nr. 34 og DS/EN 1838 ikke alle steder stemmer over ens (f.eks. forskellige krav til opretholdelse af nødstrøm). DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 78

83 VANDFYLDTE SLANGEVINDER 6.8 Vandfyldte Slangevinder Beskrivelse En vandfyldt slangevinde er et stationært slukningsudstyr. En slangevinde skal udføres, kontrolleres og vedligeholdes i henhold til DS/EN 671-1, DS/EN 671-2,DS/EN og Brandteknisk vejledning nr. 15. Generelle krav til udførelse af slangevinder Vandfyldte slangevinder skal være udført i overensstemmelse med.. DS/EN og i overensstemmelse med Slangevinder med formfaste slanger 2002 Hvor der er uoverensstemmelse mellem ovennævnte, er det DS/EN 671 (1+2+3),der overruler de Nationale bestemmelser i Brandteknisk vejledning nr.15. Det er stort set kun bestemmelser vedrørende placering af slangevindere, der skal findes i BTV 15. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 79

84 VANDFYLDTE SLANGEVINDER Formål / anvendelsesområder Formål At muliggøre at personer uden særlige brandslukningsmæssige forudsætninger kan foretage brandbekæmpelse i den første fase af en brand [Brandteknisk vejledning nr. 15, Indledning] Krav om installation af vandfyldte slangevinder Anvendelses- Vandfyldte Bemærkninger kategori slangevinder 1 JA I industri- og lagerbygninger med et etageareal større end 1000 m 2. I garageanlæg med et etageareal større end 600 m 2 2 JA I bygningsafsnit hvor flugtvejene er beregnet til mere end 150 personer 3 JA Såfremt brandcellerne eller flugtvejene er indrettet til mere end 150 personer I garageanlæg med et etageareal større end 600 m 2 4 NEJ 5 JA For bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 skal der altid installeres slangevinder. 6 JA For bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 skal der altid installeres slangevinder. TF [Højlager] JA Generelle krav i TF kapitel I praksis kræves ikke slangevinder i frosthøjlagre TF [Visse] JA Altid *) TF [Væsker] JA I produktions-, pakke- og emballageafsnit I aftapningsafsnit over 50 m 2 i bygning /og det fri Oplag over 800 OE 31, for afsnit over 50 m 2 i bygning eller i det fri Oplag over 800 OE i tanke, for oplags-sted over 50 m 2 (excl. underjordiske) TF [F-gas] JA For lagerafsnit med over 200 kg i flasker af brændbar emballage TF [Lakering] JA I bygning 30 For ethvert afsnit i det fri kan krav til vandfyldte slangevinder erstattes af 2 slanger (f.eks. i kurv) med strålerør, tilsluttet ledninger, der er frostsikret. Der skal være tilstrækkelig vandforsyning til samtidig brug af mindst 2 strålerør. Placering af slangerne skal godkendes af brandmyndigheden. [TF visse pkt ] 31 OE betyder oplagsenheder og er en benævnelse der anvendes i Tekniske forskrifter DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 80

85 VANDFYLDTE SLANGEVINDER Anlægstyper Anlægstyper Slangevinde på bagplade Slangevinde i skab Ikke fastmonteret slangevinde Beskrivelse Slangevinde der hænger synligt i rummet Slangevinde i skab, der enten sidder uden på eller er indbygget i en væg En type, hvor man løber slangen ud ved at medtage vinden Ved aktivering af slangevinder, findes der 2 systemer: 1. Manuel åbne/lukke funktion 2. Automatisk åbne/lukke funktion Her åbnes for vandet efter der er udrullet 2 omgange af slangen og lukker på samme måde 2 gange tilbage Godkendte slangevinder Der findes 2 standardtyper som er godkendte i h.t såvel EN & CE (se i øvrigt 6.8.3) 1. 25/30 m slange tilsluttet 1 vandforsyning med ¾ slange på vinde 2. 25/30 m slange tilsluttet 11/4 vandforsyning med 1 slange på vinde Særlige forhold Fra oktober 2001 til januar 2003 var der en overgangsperiode, hvor såvel Brandteknisk vejledning nr.15 som DS/EN 671 kunne anvendes. Efter den 1. januar 2003 var DS/EN 671 blevet mandateret, hvilket vil sige, at der ved konflikter i teksten mellem BTV 15 & DS/EN 671 kun må anvendes bestemmelserne i DS/EN 671. Det er bl.a. årsagen til, at der findes godkendte slangevinder på 25 m, hvor mindste kravet i BTV 15 er slangelængder på 30 m. Fra den 1. april 2004 er CE mærkning obligatorisk for slangevinder, som markedsføres i Danmark. CE mærkning af slangevinder gennemføres i henhold til standarderne DS/EN 671-1:2002 & DS/EN 671-2: Prisniveauer (2005 prisniveau) Slangevinde Skab for do Tillæg for aut. åbne/lukke Mindste godkendte slv. 25 m slange på 3/4 2800,- 4263,- 550,- Største godkendte slv. 30 m slange på ,- 5000,- 550,- Priseksempler fra Linde brandmateriel (brutto priser excl. moms & montering) DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 81

86 VANDFYLDTE SLANGEVINDER Drift og vedligehold Med henvisning til gældende lovgivning skal der mindst udføres regelmæssigt tilsyn én gang om måneden samt et udvidet årligt kontrol eftersyn. Vedligeholdelseseftersyn af slangevinder skal i øvrigt foretages i h.t. DS/EN Subjektive betragtninger I forbindelse med BR-82 blev der indført krav om, at der skulle etableres slangevinder i kontorafsnit med tilhørende flugtveje. Dette krav bortfaldt i BR-95, hvilket formegentligt må tilskrives det faktum, at der i de seneste13 år ikke havde vist sig statistisk belæg for, at der har været draget nytte af slangevinder i kontorbygninger. I forbindelse med bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 stilles der i dag krav om, at der skal installeres slangevinder i rum, som er beregnet til mere end 150 personer. Jf. Eksempelsamlingen, tabel 2.1 kan persondensiteten sættes fra 0,3-1 person pr. m 2, hvilket i praksis betyder, at der for f.eks. butikslokaler over 150 m 2, vil kunne blive stillet krav om slangevinder (over 450 m 2 skal det kræves). Et efter vores opfattelse, urimeligt krav. Ved indbygning af slangevindeskabe i brandcelle-/sektionsvægge skal man være meget opmærksom på det forhold, at væggenes integritet skal bibeholdes. Det ses desværre af og til, at bagsiden af slangevindeskabe fremstår som vægoverflade i det tilstødende rum og der hermed er foretaget en voldsom og ulovlig svækkelse af den brandadskillende væg. Ved projektering/bestilling af slangevindeskabe bør man være opmærksom på, at få den mest optimale hængsling af skabene. Alt for ofte åbner lågen således, at den er i vejen for slangens fremføring. Slangeskabe kan jf. Brandteknisk vejledning nr.15, punkt være aflåst. Dette bør dog alene forekomme, hvor der er et reelt behov herfor. Anvendelse af fastmonterede slangevinder, hvor hele vinden skal løbes ud bør undgås. Det er en meget uhensigtsmæssig og tung løsning. Anvendelse af automatisk åbne/lukke funktion bør ligeledes heller ikke vælges. Systemet medfører øget risiko for stor vandskade, fordi tilgangsslangen hele tiden står med brugsvandtryk, uden automatventil er det kun det vand, der er i slangen, som kan løbe ud. Servicering af slangevinder med automatventil er endvidere mere tids- / omkostningskrævende. På det seneste er man begyndt at montere serviceventiler foran automatvindeinstallationer, for at servicemontøren kan lukke for vandet mens han arbejder. Det har imidlertid vist sig at kunne give anledning til fejlbetjening fra brugernes side. Endelig kan nævnes at flere ingeniører fravælger automatventilvindere, fordi de kræver et større vandtryk, der til tider ikke kan opnås. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 82

87 IKKE LOVKRÆVEDE AKTIVE BRANDSIKRINGSANLÆG 7.0 Ikke lovkrævede aktive brandsikringsanlæg Ud over de deciderede lovkrævede aktive brandsikringsanlæg, findes der en del andre anlægstyper, som ofte og med stor succes, kan anvendes ved den totale brandsikring af en bygning. Af eksempler herpå kan nævnes: Skaktslukning Omtalt i dette afsnit som eksempel på et ikke lovkrævet anlæg. Punktslukning F.eks. systemet Firetrace, som med stor fordel f.eks. kan anvendes i el-tavler og mange andre steder. Et system der slukker ved overbrænding af en tynd slange. Et billigt men effektivt slukningssystem. Fritureslukning Her findes forskellige slukningssystemer, hvor firmaet AMEREX tegner sig for et af de mest prøvede- /effektive stationære anlæg. Har man installeret automatisk sprinkleranlæg i bygningen, findes der som alternativ en dyse til slukning af friture (udviklet af GW sprinklere ) Rumslukningsanlæg (Slukning med skum, inergen, argon etc.) Traditionelle rumslukninganlæg samt et nyudviklet anlæg kaldt Brandvagt. Et anlæg der er udviklet som et kombineret alarmerings- og slukningsanlæg) Røgalarmanlæg med automatisk alarmering Et overvågningssystem, hvor røgmeldere sender besked via en alarmtelefon til f.eks. en vagtcentral. Systemet anvendes af Vejle Brandvæsen, til direkte overvågning af immobile/ svage personer, der bor alene i eget hjem. Der er i det følgende givet eksempel beskrivelse på et konkret anvendt aktivt brandslukningssystem, som ikke var krævet, jf. lovgivningen. 7.1 Skaktslukning Brande i boligblokkes affaldsskakte er nogle steder et meget udbredt problem. Ved boligselskabet AAB i Vejle var skaktbrande på et tidspunkt blevet hverdags hændelser. På baggrund heraf, udviklede boligselskabet nedenfor beskrevne slukningssystem. Efter installering, for ca. 3 år siden, har der stort set ingen problemer været med skaktbrande i det pågældende boligområde. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 83

88 IKKE LOVKRÆVEDE AKTIVE BRANDSIKRINGSANLÆG Beskrivelse Et skaktslukningsanlæg er et simpelt udviklet sprinkleranlæg. Anlægget der som beskrevet er udviklet af boligselskabet AAB i Vejle er installeret i 53 affaldsskakte. Opbygningen af systemet 1) Fra eksisterende vandrør føres vandet gennem et Skråfilter, der fjerner skidt fra vandet. 2) Vandet føres herefter, via en magnetventil, ind i skakten, hvor der monteres en åben dyse et stykke over affaldsbeholderen. 3) Inde i skakten er samtidig anbragt en fintfølende termostat som er indstillet til en minimum temperatur, hvor den giver signal til magnetventilen (anbragt uden på skakten). Ved signal o o o o åbnes for vandet ilden slukkes & temperaturen sænkes, hvorefter magnetventilen lukker for vandet Systemet styres af et relæ DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 84

89 IKKE LOVKRÆVEDE AKTIVE BRANDSIKRINGSANLÆG Formål / anvendelsesområder Formål Formålet med et skaktslukningsanlæg er at slukke Brand i affaldsskakte, for dermed at hindre røg/ brandudbredelse videre ud i bygninger. Brand i affaldscontainer. Kort efter antændelsen udløses dysen og slukker branden Prisniveau Den samlede pris for de anlæg ABB har installeret er I alt : ca. kr ,- excl. moms. eller Pr. anlæg: ca. kr ,- excl. moms DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 85

91 PERSPEKTIVERING 8.0 Perspektivering Implementering af aktive sikringsanlæg i bygninger er tiltagende. Men hvilken effekt har de enkelte brandsikringsanlæg i forhold til personsikkerhed og værdisikring? I dette afsnit gives der et overblik over udvalgte aktive brandsikringsanlæg både selvstændigt og som kombination af flere anlæg. Afsnittet giver en kort præsentation af den specifikke brandteori vedrørende brandscenarier, herunder brandtekniske begreber, efterfulgt af en konkret case. Sidst i afsnittet foretages der effektanalyser med delkonklusioner. Beregninger til afsnittet findes som bilag. 8.1 Kort om brandteori Begreber Kort beskrevet Enheder Brandværdi Brandlast Den specifikke forbrændingsvarme for et materiale. Eller med andre ord den varmemængde = energi som udvikles, når et materiale brænder Den samlede brandværdi for brandbart materiale J/kg kj/kg MJ/kg i et rum Brandeffekt Energifrigivelse 32 som funktion af tiden kw MW kj MJ Brandkurver/overslagsberegninger Ved fastlæggelse af forskellige brandscenarier kan der tages udgangspunkt i følgende to typer brandkurver: 1) Nominelle temperatur-tidskurver (standard-brandkurven ISO 834) Standard-brandkurven (beskrevet i DS 1051) benyttes ofte til prøvning af materialer, men kan også benyttes som brandscenarium, for fastlæggelse af temperaturer. Brandkurven tager ikke hensyn til ventilationsåbningers størrelser, brændslet eller de termiske forhold for omsluttende flader. 2) Parametriske brandkurver (afhængig af den aktuelle brandsituation) Den parametriske brandkurve kan være en α*t 2 kurve eller en kurve, der forholder sig til det konkrete brandscenarium, herunder bygningens geometri, brændslets sammensætning og forbrændingshastigheden. Udover α*t 2 -kurven, der er en teoretisk brandudviklingsmetode, kan den parametriske brandkurve være: 32 Energitransport forårsaget af temperaturforskel = Varme DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 87

92 PERSPEKTIVERING A. Ventilationskontrolleret Den maksimale brandeffekt overslagsberegnes ud fra den iltkoncentration der tilføres rummet. Beregnes ved hjælp af formlen: Q maxv =1,518*A open * HÅNDBEREGNING H open [Information, side 53]. Ikke egnet som beregningsmetode i rum med brandventilation B. Brændstofskontrolleret Den maksimale brandeffekt overslagsberegnes ud fra mængden af brændbart materiale, ved hjælp af formlen: Q maksb HÅNDBEREGNING * A tot * m& H c [Information, side 54] = Χ * For fastlæggelse af konstruktionssikkerheden, kan den maksimale brandeffekt pr. arealenhed fastsættes. I denne perspektivering sættes den maksimale brandeffekt for butikker til 500 kw/m 2 [Information, side 38] eller ved fastlæggelse af den totale brandlast, evt. ud fra skema 1.12 i [Information, side 73]. ( Se afsnit 8.2). I nærværende afsnit for perspektivering, benyttes den parametriske brandkurve, idet standard-brandkurven ikke kan benyttes for fastlæggelse af bl.a. højden til røggaslaget eller optisk densitet (sigtbarhed). For yderligere information om denne specifikke brandteori, henviser der bl.a. til [Brandfysik] eller [EFD]. 8.2 Forudsætninger For at kunne foretage en konkret perspektivering i forhold til automatiske brandsikringsanlæg, tages der udgangspunkt i en møbelbutik. Der vil her være mulighed for at perspektivere i forhold til scenarier, hvor der både er stor brandlast og et større antal mennesker samlet Bygningen Møbelbutikken, der har en rumhøjde på 3 m, består af: Lokaler: Lager 650 m 2 Butik/ungdomsafdeling 700 m 2 Butik/voksenafdeling 900 m 2 DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 88

93 PERSPEKTIVERING Vægge/ konstruktioner: Ydervægge & indervægge er udført i betonelementer Det statiske system er søjle/drager udført i stål. Plan & snit for møbelbutik og lager CFD-model DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 89

94 PERSPEKTIVERING Brandscenarier Ud fra bygningsforudsætninger, gives der i følgende skema værdier på den maksimale brandeffekt, ved brug af metoderne angivet i afsnit 8.1. Scenarier 1-4 benyttes i forbindelse med personsikkerhed, scenarium 5 i forhold til konstruktionssikkerhed og scenarium 6 i forhold til værdisikring generelt. 33 NR. Type Scenarium Effekt Q max 1 Ventilationskontrolleret 2 Ventilationskontrolleret 3 Brændstofskontrolleret 4 Brændstofskontrolleret Ventilationsåbninger er 2 døre på hhv. 2 og 4 m 2 = 6 m 2 Vægtet højde ventilationsåbninger = 1 m Ventilationsåbninger er 2 døre på i alt 6 m vinduer på i alt 10 m 2 = 16 m 2 Vægtet højde af ventilationsåbningerne = 1,6 m Da der jf. scenarium 3 & 4, kun er brændsel til max MW, medtages dette scenarium ikke. Formel [Information, side 54] Der er taget udgangspunkt i 25 m 2 brændselsflade 25 m 2 brændselsflade med 500 kw/m 2 brandlast (vægtet) [Information, side 38] 13 MW MW MW MW 34 Bilag Beregning af effekt Kan umiddelbart Beregnes 5 Åbningsfaktormetoden*) 6 α*t 2 Skema 8.1 brand Denne metode er medtaget for at vise et fuldt brandforløb, hvor der ikke tages hensyn til tidsfaktoren. Metoden er kun anvendelig til fastsættelse af temperaturer for beregning af bærende konstruktioners brandmæssige dimensionering. Metoden er medtaget for helhedens skyld, hvor der ikke er dimensioneret med nogen form for aktive brandsikringsanlæg. Brandforløb hvor der forudsættes en brand i 200 m 2 af butikken med en brandtilvækst som FAST (0,047 kw/s 2 ) 500 kw/m 2 brandlast (vægtet) [Information, side 38] *) [Litteratur i f.m. beregning ud fra åbningsfaktormetoden] Beregnes MW Kan umiddelbart beregnes 33 Faktaboks Rummets volume: 3*700 m 3 = 2100 m 3 Den effektive ilt der er i rummet: ( ) * 0.05 kg/s * 2100 = 8.4 kg/s Den samlede max. brandeffekt: kj/kg * 8.4 kg/s = kj/s = 110 MW Effektberegning ud fra forudsætning af, at 1 kg. ilt ved brand kan frigøre kg/s der findes 23 % ilt i atmosfærisk luft og ved en koncentration på 15 % går ilden ud atmosfærisk luft har en densitet på 0.05 kg/m 3 Ved en brand på 110 MW må man dog forvente, at samtlige åbninger (vinduer & døre) vil åbne sig, hvorfor branden vil forventes at fortsætte, dog kontrolleret af tilstedeværende brændsel til bandeffekt på max. 31 MW, jf. scenarium 2. (Almindeligt glas springer når temperaturdifferencen ved glassets sider er større Scenarier, end 80 de o r C). arbejdes videre med. 33 Valgte scenarier 34 Beregnet værdi i forhold til formlen for brændselskontrollerede brande. I nedenstående faktaboks, med beregning af den tilstedeværende iltkoncentration, kontrolleres-/ kan det ses, at der i brandrummet er tilstrækkelig med ilt til, at der kan næres en brand på 110 MW. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 90

95 PERSPEKTIVERING Valgte brandforløb For beregning af personsikkerhed I skema 8.1 er der oplistet mulige brandscenarier. I denne opgave vælges der at arbejde videre med scenarium 4 med en brændselsflade på 25 m 2, idet et udstillingsområde regnes til 5*5 meter. Nedenfor er brændselet nærmere specificeret. Der henvises til [Initial Fires], hvor værdier for max. brandeffekt af mange typer brændsel er opgivet. 25 m 2 brændselsflade: a) sofa : 3.50 MW b) sofabord: 2.75 MW c) seng: 3.00 MW d) stole 2 stk.: 1.00 MW e) reol: 2.25 MW Max. brandeffekt: MW Det forudsættes at halvdelen af brændslet (a-b) antændes og har en hurtig brandudvikling (FAST), hvorefter resten af brændslet antændes via strålevarmen og herefter fortsætter med en hurtig brandudvikling (FAST) indtil max. brandeffekt på MW nås. For beregning af værdisikring Beregning af værdisikring vurderes generelt ud fra en α*t 2 brand. Denne beregningsformel anvendes, da det er en god teoretisk beregningsmodel. Beregningsmodellen er let at håndtere samtidig med, at den giver et godt generelt indtryk af brandudviklingen. Bærende stålkonstruktioner beregnes ud fra åbningsfaktormetoden. Denne metode benyttes til fastlæggelse af bl.a. ståltemperaturen i forhold til bæreevne. En anerkendt måde at beregne branddimensionering af bærende konstruktioner på. Parametrisk brandkurve Parametrisk brandkurve kw Brandeffekt i Person Brandeffekt i kw Værdi Tiden i sek. * 10 Tiden i sek. * 10 Brandkurve for personsikring Brandkurve for værdisikring Kurverne benyttes i effektanalysen af de aktive brandsikringsanlæg DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 91

96 PERSPEKTIVERING Beregningsværktøjer Til udførelse af analyseberegninger anvendes følgende beregningsværktøjer: Håndberegninger Håndberegninger anvendes, hvor de umiddelbart er let anvendelige, som fx ved forannævnte overslagsberegning samt evakueringsberegninger. Der anvendes ligeledes håndberegning i forbindelse med beregning af de bærende konstruktioner, ud fra åbningsfaktormetoden. En metode der ikke medregner tidsfaktoren. Evakueringsprogram (Simulex) Simulex anvendes i forbindelse med evakueringsberegninger, da programmet er et anerkendt og velegnet program i den sammenhæng. Der henvises til: I forbindelse med simulering i Simulex, er der indlagt fiktive vægge, for derved at tage højde for møbleringsplanens forsinkelse af evakuenterne. Brandsimuleringsprogrammer (Argos 35 og FDS4 36 ) To-zone programmet Argos anvendes her til beregning af højden til røgaslaget, sigtbarhed og temperaturer. Hvor bl.a. røgfyldning i rummet går meget hurtigt, kan det være vanskeligt at fastlægge tider i to-zone programmer. Her kan det blive nødvendigt at benytte CFD-programmer 37 fx FDS4, hvor røgfyldning i de enkelte modulleringsceller beregnes individuelt. ARGOS benyttes primært på grund af bygningens simple geometri, dog benyttes FDS4 enkelte steder. 8.3 Analyse Personsikkerhed Ved beregning af personsikkerhed regnes med max. personbelastning i de 2 møbelafdelinger (junior/voksen), på ca. 0,3 pers./m 2,jf. tabel 2.1 i [Eksempelsamling]. Dette svarer til ca. 210 personer i hal personer i hal 2 35 To-zone program, udviklet af DBI. Der henvises til 36 FDS4 = Fire Dynamitcs Simulator er et CFD-program, udviklet af NIST. Der henvises til 37 CFD = Computational Fluid Dynamicts DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 92

97 PERSPEKTIVERING Afgrænsning Når der tales om personsikkerhed er udgangspunktet, at der ikke må opstå kritiske forhold for personer inden i bygningen. Det begrænses i denne opgave til at være ensbetydende med, at der ikke må opstå kritiske forhold under forudsætning af, at de aktive brandsikringsanlæg fungerer. NB:Ved en supplerende sårbarheds-/risikoanalyse, vil der i nogle tilfælde kunne forventes svigt af et eller flere sikringssystemer, der vil medføre kritiske forhold for personer i bygningen. Her vil det være nødvendigt med en yderligere analyse, hvor det samlede risikobillede bearbejdes ud fra andre værktøjer som fx FNkurver 38. Når man bevæger sig fra kritiske forhold til FN-kurver, går man fra vurdering af scenarier, der ikke nødvendigvis er livstruende, til scenarier med antal døde. Som udgangspunkt for kritiske forhold henvises der til acceptkriterier i afsnit 1.4 i [Information]. I denne rapport er der afgrænset i forhold til følgende kriterier, idet brandteknisk dimensionering ofte viser, at det er disse kriterier der er betydelige: Sigtbarhed Højde til røggaslag (Hvis man skal se på et fuldstændig samlet risikobillede, bør man samtidig medtage forhold som temperatur, stråling, giftighed & nedsat iltkoncentration). Acceptkriterier Jf. tabel 1.1, side 20 i [Information], benyttes følgende værdier for kritiske forhold: Optisk densitet (sigtbarhed) Højden til øvre røggaslag 1 db/m (10 meter sigtbarhed) for rum > 150 m 2, målt i 2 m`s højde 1,6 m * (0,1 * 3 m) = 1,9 meter Evakueringstider Tiden til kritiske forhold og evakuering er bestemt som: t krit > t v + t r+b + t g t krit findes i denne perspektivering ved: Håndberegninger, hvor tiden til overskridelse af sigtbarhedskriteriet og røgfyldning, med hensyn til højden til øvre røggaslag findes. Simulering i ARGOS, hvor den kritiske tid findes ved analyse af kurver. t v findes i denne perspektivering ved: Simulering i ARGOS, hvor de forskellige aktive brandsikringsanlæg giver varslingstiden. Varslingstiden uden brug af aktive brandsikringsanlæg, findes til tiden, hvor brandkendetegn opstår. (Varslingstiden kunne evt. også fastsættes ud fra nedenstående Tabel 8.1) 38 FN-kurven er et værktøj, der indeholder hændelser i forhold til antal døde. Der henvises bl.a. til [Risikostyring] DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 93

98 PERSPEKTIVERING t r+b findes i denne perspektivering ved: aflæsning fra nedenstående Tabel 8.1 Anvendelseskategori Intet ABA- eller varslingsanlæg ABA + varsling med sirene ABA + varsling med indtalt besked ABA + varsling med live besked t v t rb t v t rb t v t rb t v t rb Store butikker, varehuse, indkøbscentre 2 [Min] 4 [Min] 2* [Min] 4 [Min] 2* [Min] 3 [Min] 2* [Min] 2 [Min] Tabel 8.1: Uddrag af tabel 1.13, i notatet Funktionsbaserede brandkrav og brandteknisk dimensionering, forfattet af Lars S. Sørensen, DTU. Valgte værdier * Varslingstiden kan også sættes lig ABA-anlæggets detekteringstid (evt. + 5 sek.) t g findes i denne perspektivering ved: Simulering i SIMULEX, hvor tiden til evakuering findes [Bilag 1.0] I skemaet på næste side (afsnit Analyseresultater og delkonklusion ) scenarium 1 P B findes t v og t r+b ved hjælp af anden metode. Jf. notatet Funktionsbaserede brandkrav og brandteknisk dimensionering side 26, er tiderne fastsat ud fra følgende definition: Skønnet over varslingstid + reaktions- og beslutningstid kan baseres på den optiske densitet, og dermed sigtbarheden [NKB]. Det anbefales, at de to tider kan erstattes af tiden til den optiske densitet overskrider 0,5 db/m, svarende til en sigtbarhed på 20 m. Da hele perspektiveringen gå ud på at finde effekten af de enkelte brandsikringsanlæg, vil scenarium 1 P B, i denne forbindelse, ikke kunne anvendes som sammenligning, da de øvrige scenarier er baseret på værdier i bl.a. tabelopslag i tabel 8.1. Scenariet er medtaget for helhedens skyld, og for at vise denne anvendelsesmetode. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 94

99 PERSPEKTIVERING Analyseresultater Nr AVS Aut. varsling ABV T evak målt i sek. T krit Røggaslag T krit Sigtbarhed Beregningsmetoder: målt i m. over målt i 1 P A nej nej nej 436 (Bilag 1.7) gulv 80 (Bilag 1.4) sek. 119 (Bilag 1.5) 100 % Håndberegninger Bemærkninger: Såfremt der ikke er indført nogen form for aktivt sikringsanlæg, vil der opstå kritiske forhold længe før personerne er kommet i sikkerhed. 1 P B nej nej nej 168 (Bilag 1.7) 240 (Argos) 166 (FDS4) (Bilag 1.8) 240 (Argos) 166 (FDS4) (Bilag 1.8) SIMULEX, ARGOS og FDS4 Bemærkninger: Ved brug af metoden, hvor varslings- og reaktions/-beslutningstiden i stedet fastlægges ud fra brandkendetegn (0.5 db/m), vil den totale evakueringstid blive væsentligt reduceret. Der vil dog stadigvæk opstå kritiske forhold inden personerne når i sikkerhed. Ved anvendelse af FDS4 vil sikkerheden næsten være i orden. I scenarium 1 P A er der anvendt værdier fra tabelopslag, der ikke tager højde for bygningens geometri, hvorimod scenarium 1 P B tager højde for bl.a. den lave rumhøjde. Vi mener, at fastsættelse af evakueringstiden i scenarium 1 P B er den mest korrekte antagelse, og brug af tabelopslag skal foretages med varsomhed, da denne metode er meget generel nærmest ubrugelig i dette tilfælde. 2 P nej ja nej 329 (Bilag 1.7) (Bilag 1.9) 240 (Bilag 1.8) 240 (Bilag 1.8) SIMULEX og ARGOS Bemærkninger: Selvom der er indført automatisk varsling, vil der opstå kritiske forhold længe før personerne er kommet i sikkerhed. Den automatiske varsling har stort set ingen effekt, idet både røggashøjden og sigtbarheden hurtigt bliver kritiske på grund af den lave rumhøjde. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 95

100 PERSPEKTIVERING Nr AVS Aut. varsling ABV T evak målt i sek. 3 P nej nej ja 418 (Bilag 1.7) T krit Røggaslag målt i m. o. gulv Ingen kritiske forhold (Bilag 1.10) T krit Sigtbarhed målt i sek. Ingen kritiske forhold (Bilag 1.10) Beregningsmetoder: SIMULEX og ARGOS Bemærkninger: Da der ikke opstår kritiske forhold på noget tidspunkt (jf. bilag 1.8) er det uinteressant at se på den samlede evakueringstid. Hvis man går ind og beregner på brandventilationsstørrelsen i rummet, vil der være mulighed for at reducere dette. Som det kan ses, har den automatiske brandventilation meget stor betydning for personsikkerheden. Driftssikkerheden er her meget vigtig i forhold til personsikkerheden. Man kunne evt. skærpe sikkerheden ved at udføre anlægget med redundans (tilkoble 2 af hinanden uafhængige el-grupper eller evt. med en sekundær lukning, v.hj. af et ekstra ABA-anlæg eller ABDL-anlæg.) Som det kan ses, er brandventilation en meget vigtig parameter i forhold til personsikkerheden. 4 P Ja nej nej 358 (Bilag 1.7) Ingen kritiske forhold (Bilag 1.11) Ingen kritiske forhold (Bilag 1.11) SIMULEX og ARGOS Bemærkninger: Da der ikke opstår kritiske forhold på noget tidspunkt (jf. bilag 1.8) er det uinteressant at se på den samlede evakueringstid. Som det kan ses, har det automatiske sprinkleranlæg meget stor betydning for personsikkerheden. Man skal dog være opmærksom på det forhold, at ulmebrande eventuelt vil kunne medføre kritiske forhold med hensyn til især sigtbarhed, idet diffus røg ikke vil indeholde tilstrækkelig varme til at udløse sprinkleranlægget. Delkonklusion Som det kan ses, er der stor forskel for effekten af de enkelte aktive brandsikringsanlæg. Samtidig har valg af metoder for fastsættelse af kritiske tider, stor betydning for den samlede eftervisning af personsikkerheden. Ud fra det opsatte brandscenarium og bygningens geometri, har automatisk brandventilation og automatisk sprinkleranlæg en altafgørende betydning for personsikkerheden, idet der ved anvendelse af disse brandsikringssystemer ikke opstår kritiske forhold. Samtidig kan det konkluderes, at automatisk varsling (og dermed også ABA-anlæg), i de opstillede scenarier, ingen betydning vil have i forhold til personsikkerheden. Som tidligere anført, vil brandventilation altid have en personsikkerhedsmæssig effekt, hvorimod aktivering af sprinkleranlægget fordrer generering af høje temperaturer. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 96

101 PERSPEKTIVERING Som man kan se i foranstående resultater, har valg af beregningsmetode for evakueringstider stor betydning. Man bør, efter vores opfattelse, kun anvende tabelopslag til fastsættelse af varslings-, reaktions- og beslutningstider ved relative store rumhøjder (og evt. lav brandbelastning), idet lav rumhøjde vil bidrage til en langt hurtigere reaktion grundet den hurtige erkendelse af faren Værdisikring Som udgangspunkt stilles der i BR 95 ingen direkte krav til værdisikring. I BR-95 kapitel 6.1 stk.1 står der dog: Bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. Det vil med andre ord sige, at bygninger kan opføres ud fra minimums-krav (bygningen må kollapse efter en brand). Som rådgiver bør man orientere bygherre om, at der kan branddimensioneres ud fra flg. 3 niveauer Mini (Som ovenfor anført, efter lovgivningen. Bygningen kan kollapse efter slukning) Midi (Bygningen skal blive stående efter slukning, men må forventes at være færdig ) Maxi (Bærende konstruktioner skal efter et fuldt brandforløb, have den nødvendige styrke/ kunne genanvendes) Eneste kvantificerbare forhold findes i afsnit i [Information], hvor der fokuseres på kritiske forhold for brandspredning mellem bygninger. Heraf fremgår det, at der opstår kritiske forhold, hvis: Varmestråling > 15 kw/m 2 ved eksponeringstid på højst 30 minutter DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 97

102 PERSPEKTIVERING Afgrænsning I nedenstående scenarium 1 v, hvor der fokuseres på de bærende konstruktioner, beregnes bæreevne efter åbningsfaktormetoden, herunder type og tykkelse af isoleringssystem. Her vurderes der ikke på aktive brandsikringsanlæg. I nedenstående scenarier 2 v 5 v analyseres effekten af de konkret anvendte aktive brandsikringsanlæg i forhold til værdisikring. Analyseresultater Nr ABA ABV AVS M 2 butik brændt Overtænding Beregningsmetoder: 1 V nej nej Nej Total (Bilag 1.12) Stor risiko kan beregnes ud fra [Brand-fysik, formel 11.98] 1 V Beregnes ud fra åbningsfaktormetoden Bemærkninger: Denne beregningsmetode er kun anvendelig til beregning af bærende konstruktioners brandmodstandsevne. Se bilag 1.11 for fastlæggelse af isoleringskrav af stålkonstruktioner. 2 V ja nej nej Total (Bilag 1.13) Ja (Bilag 1.13) ARGOS Bemærkninger: Efter ca. 10 min. og 31. sek. startes slukningen (effekt ca. 18 MW*) Overtænding efter ca. 12 min. & 31 sek. Overtænding efter ca. 12 min. Og 31 sek. Et selvstændigt ABA-anlæg har ingen effekt i forhold til den valgte designbrand, fordi brandudviklingen er for hurtig og der genereres dermed kritiske temperaturer inden brandvæsenet påbegynder slukning. Samtidig vil der ved brandvæsenets ankomst være tale om en stor brandudbredelse i rummet. * Med henvisning til Ib Bertelsen og Esben Hove s afgangsrapport ved DTU, vil brandvæsenet kun kunne håndtere en brand på max. 11 MW pr. slukningshold. I bilag 1.12 er der foretaget analyse af alternativt brandforløb. Brandtilvæksten er her sat til Medium, hvilket viser, at der ikke opstår overtænding i rummet. 3 V Nej ja nej Total (Bilag 1.14) Ja (Bilag 1.14) ARGOS Bemærkninger: Automatisk brandventilationsanlæg har her som enkeltstående anlæg næsten ingen effekt uanset om der udføres 5%, 7.5% eller 10% åbningsareal af gulvarealet. Det er kun i tilfælde af en meget hurtig alarmering af redningsberedskabet, at brandventilationen vil have en effekt i forhold til værditab. (Se scenarium 4 v ) DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 98

103 PERSPEKTIVERING Nr ABA ABV AVS M 2 butik brændt Overtænding Beregningsmetoder: 4 V Ja ja nej 40 m 2 (Bilag 1.15) Nej (Bilag 1.15) ARGOS Bemærkninger: Kombinationen af automatisk brandalarmanlæg og automatisk brandventilation (med 5 % åbningsareal), vil begrænse værditabet, idet redningsberedskabet her vil kunne begrænse brandudbredelsen til ca. 40 m 2. Se bilag 1.14, for fastsættelse af brandudbredelsen. 5 V nej nej ja 2,2 m 2 (Bilag 1.16) Nej (Bilag 1.16) ARGOS Bemærkninger: Max. brandeffekt efter sprinkleraktivering: 1.15 MW Max. 100 C Etablering af sprinkleranlæg har stor effekt for begrænsning af værditab. Der vil dog ofte forekomme røg-, sod- og vandskader. Delkonklusion Som det kan ses, har kombinationen af både ABA-anlæg og ABV-anlæg samt selvstændigt AVS-anlæg den umiddelbare effekt på begrænsning af værditab. Det er dog kun sprinkleranlægget, der selvstændigt kan begrænse værditabet. Som nævnt i afsnittet om personsikkerhed, er det igen den konkrete bygningsgeometri med lav rumhøjde og den store brandlast, der ligger til grund for analyseresultaterne. Ved store rumhøjder vil såvel ABA-anlæg som ABV-anlæg have større effekt. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 99

105 KONKLUSION 9.0 Konklusion For blot 33 år siden fandtes der i Danmark ingen lovmæssige krav til installering af aktive brandsikringsanlæg i bygninger. Med bygningsreglementet i 1972 blev de første deciderede lovkrav, til disse sikringsanlæg, indskrevet i dansk byggelov. Siden da er kravene gradvist blevet øget og med tillæg 8 til BR 95, har aktive brandsikringsanlæg fået en meget central- og dominerende rolle, når det drejer sig om, at sikre værdier og skabe tryghed for mennesker og dyr. Fordelen ved aktiv brandsikring er, at denne sikringsform giver store arkitektoniske frihedsgrader samtidig med, at den som ordet siger, kan være med til at udføre aktiv indsats ( i forbindelse med slukning og redning). Det betyder i praksis, at der ofte opnås væsentlig større sikkerhed med aktiv sikring end med passiv sikring. De aktive brandsikringsanlæg er med udbredelsen blevet mere og mere udviklet i forhold til såvel effektivitet som brugervenlighed. Mange der i dag vælger at erstatte/supplere den passive sikring med aktiv sikring glemmer dog at foretage en helhedsvurdering af den brandsikkerhed, der skal være i husets samlede levetid. Det viser sig ofte ved, at der ikke, i tilstrækkelig grad er taget højde for at udføre de nødvendige sårbarhedsanalyser, operationelle drifts- og vedligeholdelsesplaner samt den nødvendige redundans for anlæggene. At vælge de rigtige brandsikringsanlæg kræver ofte en grundig analyse. Ud fra perspektiveringerne i denne rapport, vil vi tillade os at konkludere, at parametre som rumgeometri, brændselslast, røgpotentiale og forbrændingshastighed i nogle tilfælde kan betyde, at aktive brandsikringsanlæg har meget stor sikkerhedsmæssig effekt og i andre tilfælde stort set er uden betydning. At vurdere sikringsanlæggenes effektivitet i forhold til diverse enhedsparametre og brandscenarier stiller store krav til projekterende og myndigheder, for såvel store faglige- som teoretiske kompetencer. De faglige kompetencer har vi gennem årene haft i vort samfund, hvorimod de teoretiske kompetencer først for alvor er ved at blive opbygget, efter opstart af DTU`s åbne uddannelse Master i brandsikkerhed. Aktiv brandsikring er kommet for at blive, og må som tidligere nævnt, i nogen grad forventes, at ville erstatte den passive sikring. Den enkelte projekterende/sagsbehandler bør derfor selv søge den fornødne praktiske- samt teoretiske viden eller i stedet søge bistand hos de professionelle aktører, der i dag findes inden for området. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 101

107 KILDEFORTEGNELSE 10.0 Kildefortegnelse [Byggeloven] [Beredskabsloven] [BR 66] [BR 72] [BR 77] [BR 82] [BR 85] [BR 95] [Eksempelsamling] [Information] [Småhusreglementet] [TF visse] [TF væsker] [TF F-gas] [TF lakering] [TF telte mm.] [TF højlagre] Lov om byggeri, udgivet af Boligministeriet (nu Erhvervs- og Byggestyrelsen), Samt efterfølgende ændringer. Lov om beredskabet, herunder det forebyggende og afhjælpende beredskab, udgivet af Indenrigsministeriet (nu Forsvarsministeriet), 2000, Samt efterfølgende ændringer. Bygningsreglement 1966, Boligministeriet Bygningsreglement 1972, Boligministeriet Bygningsreglement 1977, Boligministeriet Bygningsreglement 1982, Byggestyrelsen Bygningsreglement 1985, Bygge- og Boligstyrelsen Bygningsreglement 1995, Bygge- og Boligstyrelsen (nu Erhvervs- og Byggestyrelsen). Med tillæg 1 9. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, Erhvervs- og Boligstyrelsen (nu Erhvervs- og byggestyrelsen), Information om brandteknisk dimensionering, Erhvervs- og Boligstyrelsen (nu Erhvervs- og byggestyrelsen), Bygningsreglement for småhuse, udgivet af Bolig & By Ministeriet (nu Erhvervs- og Byggestyrelsen), Med tillæg 1 6. Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforabejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel samt visse brandfarlige virksomheder og oplag. Udgivet af STATENS BRANDINSPEKTION (nu Beredskabsstyrelsen), Samt efterfølgende ændringer. Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Udgivet af STATENS BRANDINSPEKTION (nu Beredskabs-styrelsen), Samt efterfølgende ændringer. Tekniske forskrifter for brandfarlige F-gas. Udgivet af STATENS BRANDINSPEKTION (nu Beredskabsstyrelsen), Samt efterfølgende ændringer. Tekniske forskrifter for sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker. Udgivet af STATENS BRANDINSPEKTION (nu Beredskabsstyrelsen), Samt efterfølgende ændringer. Tekniske forskrifter for forsamlingshuse, selskabshuse, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet. Udgivet af Beredskabsstyrelsen, Udkast til Tekniske forskrifter for højlagre. Udgivet af Beredskabsstyrelsen, DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 103

108 KILDEFORTEGNELSE [Driftsmæssige forskrifter] o Driftsmæssige forskrifter for Hoteller. Statens Brandinspektion (nu Beredskabsstyrelsen), (med senere tillæg). o Driftsmæssige forskrifter for Daginstitutioner. Statens Brandinspektion (nu Beredskabsstyrelsen), (med senere tillæg). o Driftsmæssige forskrifter for Butikker. Statens Brandinspektion (nu Beredskabsstyrelsen), (med senere tillæg). o Driftsmæssige forskrifter for Forsamlingslokaler. Statens Brandinspektion (nu Beredskabsstyrelsen), (med senere tillæg). o Driftsmæssige forskrifter for Skoler. Statens Brandinspektion (nu Beredskabsstyrelsen), (med senere tillæg). [Forskrift 231] [Forskrift 232] [Forskrift 251] Automatiske branddørlukningsanlæg Projektering og installation (2. udg.) udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), del. Automatiske branddørlukningsanlæg Systemgodkendelse og kontrol (2. udg.) udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), del. Automatiske brandalarmanlæg Projektering og installation udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Automatiske sprinkleranlæg udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Kapitel 1100 Automatiske sprinkleranlæg Trapperumssprinkling udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), [Retningslinie 001] [Retningslinie 002] [Retningslinie 003] [Retningslinie 004] [Retningslinie 005] [BTV nr. 15] [BTV nr. 24] Retningslinie (Forskrift) 001 Automatiske brandsikringsanlæg - Godkendelse af installationsfirmaer, udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Retningslinie (Forskrift) 002 Automatiske brandsikringsanlæg - Certificering af kvalificerede personer udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Retningslinie (Forskrift) 003 Automatiske brandsikringsanlæg - Certificering af systemer og systemdele udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Retningslinie (Forskrift) 004 Automatiske brandsikringsanlæg Færdigmelding, inspektion og godkendelse udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Retningslinie (Forskrift) 005 Automatiske brandsikringsanlæg - Anlægejers driftsansvarlige person udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Brandtekniske vejledning 15 Vandfyldte slangevinder (4. udg.) Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Brandtekniske vejledning 24 Varslingsanlæg (2. udg.) Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 104

109 KILDEFORTEGNELSE [BTV nr. 27] [BTV nr. 34] Brandtekniske vejledning 27 Brandventilation udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Brandtekniske vejledning 34 Sikkerhedsbelysning udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), [BTI nr. 30] Brandtekniske Information 30 Automatiske sprinkleranlæg (2. udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), [DS/EN 12845] Stationære brandslukningssystemer. Automatiske sprinkleranlæg. Beregning, installation og vedligeholdelse, [DS/EN 60849] [DS/EN 1838] Lydudstyr til nødsituationsformål (omfatter kun tale-varsel ) Belysning. Nødbelysning. [DS/EN 671-1] Stationære brandslukningssystemer Slangesystemer Del 1: Slangevinder med formfaste slanger [DS/EN 671-2] Stationære brandslukningssystemer Slangesystemer Del 2: Brandslangesystemer med flad slange. [DS/EN 671-3] Stationære brandslukningssystemer Slangeskabe Del 3: Vedligeholdelseseftersyn af slangevinder med formfaste slanger og slangeskabe med ikke-formfaste slanger. [Stærkstrømsbek.] [Bek. Nr. 518] Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, Elektriske installationer. Elektricitetsrådet (nu Sikkerhedsstyrelsen), Bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Arbejdstilsynet. [Bek. Nr. 632] By- og Boligministeriets bek. Nr. 632 af 30. juni 2000 [Brandsikring af byggeri] Brandsikring af byggeri, DBI [Brandfysik] [EFD] Brandfysik og brandteknisk design af bygninger, Lars Schiøtt Sørensen. Enclosure Fire Dynamics, Bjørn Karlsson & James G. Quintere. [Fire Safety Engineering] Amerikansk tidsskrift for ingeniører nr. 6. [Risikostyring] [NKB] Risikostyring - en grundbog. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Nordiska komitten for byggbestämmelser Teknisk vejl. for beregningsmæssig eftervisning af funktionsbestemte brandkrav, 1997 Litteratur i f.m. beregning ud fra åbningsfaktormetoden Notat Fire Engineering design of steel structures DS udgave - Godkendt (Norm for stålkonstruktioner) DS udgave - Godkendt (Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner) DS udgave - Godkendt (Norm for last på konstruktioner) Teknisk Ståbi DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 105

111 BILAG A: Generelt Bilag 1.0 Fastlæggelse af gangtid v.hj.a håndberegninger og i Simulex Til generelt fastlæggelse af t g, foretages der håndberegninger jf. beskrivelse i [Information, side 26-27] og ved hjælp af simuleringsprogrammet SIMULEX. Dette foretages, for at validere de to forskellige typer. Håndberegningsmetoden benyttes i scenarium 1 p A Beregning via Simulex benyttes i scenarium 1 p B Håndberegning Forudsætninger - Personbelastning i Butik1 = 210 (700 m 2 * personbelastning på 0.3 person/m 2 ) o Dør 1 = 147 personer (vægtet 70% benytter adgangsdøren som flugtvej) o Dør 2 = 63 personer - Ganglængde fra centrum af butikken til dørene o Dør 1 = 35 m o Dør 2 = 22 m - Dør bredder o Dør 1 = 2 m o Dør 2 = 2.5 m - Ganghastighed o Bevægelse i vandret plan = 1.3 m/sek. ([Information, tabel 2.2]) o Personflow gennem døråbninger = 3 personer/sek. (Der henvises til tysk undersøgelse, hvor en 2 m døråbning kan håndtere 3 personer pr. sek.) Beregning Gangtid til Dør 1: 27 sek. ( Personflow gennem Dør 1: 49 sek. ( = 49 ) 3 Total gangtid t g : 76 sek. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 107

112 BILAG Simulering ved hjælp af Simulex Lager Nedenstående billeder viser evakueringstiden for personer i Butik 1. Tiden fastsættes til 58 sek. (t g = 58 sek.) Butik 1 Butik 2 Personer i Butik 2 er i anden brandmæssig enhed. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 108

113 BILAG Bilag 1.1 Håndberegning af ventilationskontrolleret brand (6m 2 ) Beregning af max brandeffekt ved den ventilationskontrolleret brand ved 6 m 2 ventilationsåbninger i facaden (hovedindgangsdøren til butikken). Beregningen tager kun udgangspunkt i den mængde ilt der tilgår branden gennem bygningens ventilationsåbninger i facaden. Ventilationskontrolleret MW := W 10 6 Q maxv := A open H Den maksimale effektudvilking i en ventila- open tionskontrolleret situation ved hjælp af formel i [Information], side 53 A open := 6 m H open := 6 H 6 open = 2 Q maxv := 1.518MW A open H open Q maxv = W Den maksimale brandeffekt er 13 MW DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 109

114 BILAG 2 Bilag 1.2 Håndberegning af ventilationskontrolleret brand (16m ) 2 Beregning af max brandeffekt ved den ventilationskontrolleret brand, ved 16 m ventilationsåbninger i facaden (hovedindgangsdøren til butikken og to vinduespartier). Der er her tale om det fulde areal åbninger til det fri. Beregningen tager kun udgangspunkt i den mængde ilt der tilgår branden gennem bygningens ventilationsåbninger i facaden. Ventilationskontrolleret MW := W 10 6 Q maxv := A open H Den maksimale effektudvilking i en ventila- open tionskontrolleret situation ved hjælp af formel i [Information, side 53]. A open := 16 m H open := 16 H 16 open = 1.6 Q maxv := 1.518MW A open H open Q maxv = W Den maksimale brandeffekt er 31 MW DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 110

115 BILAG Bilag 1.3 Håndberegning af brændselskontrolleret brand Beregning af max brandeffekt ved den brændselskontrolleret brand. Brændselsfladen er 2 25 m og består af 50% træ og 50% fast polystyren, der forudsættes som hovedbestanddele i møbeludstillingen. Brændstofkontrollerede brand Q maxb := χ A tot m H H c Den maksimale effektudvilking i en brændstofskontrolleret situation ved hjælp af formel i [Information, side 54]. χ := 0.63 Forbrændingseffektivitet for faste materialer A tot := 25 m 2 Antændt horisontalt areal m := m= 24 g m 2 s Forbrændingshastighed pr. arealenhed. Der tages udgangspunkt i 50% træ og 50% fast polystyren, som er væsentlige dele i en møbeludstilling H c := 100 H c = 29 kj g Den effektive forbrændingsvarme. Der tages udgangspunkt i 50% træ og 50% fast polystyren, som er væsentlige dele i en møbeludstilling Q maxb := χ A tot m H c Q maxb = Den maksimale effekt er 11 MW DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 111

116 BILAG Bilag 1.4 Håndberegning for røgfyldning Kritisk tid for røgfyldning findes her ved hjælp af håndberegning. Der henvises til beregningsmetode i [Information], side Brandeffekten kan fastsættes til 6 MW, idet effekten må sættes til den tid, hvor evakueringen er foretaget (E total = 436), jf. [Information], side MW Røgfyldning 436 sek. Håndberegning for røgfyldning i rum med små lækager. Beregningen har til formål at finden tiden til kritiske forhold med hensyn til højden til øvre røggaslag. [Information], side benyttes. Forudsætninger: Acceptkravet for minimal røgfri højde: * H Benyttede data: A g := 700 H := 3 z := H Q := 6000 g := 9.81 C p := 0.6 Q c := Q C p Q c = Undersøgelse: τ := t krit g H H 2 A g Grundformel, side 58 i [Information], til senere fastsættelse af tiden til kritiske forhold Q st := Q c H Q st = 0.21 Den dimensionsløse brandeffekt, formel, side 57 i [Information] Y st := z H Y st = Den dimensionsløse røglagshøjde over gulv, formel, side 57 i [Information] Ved aflæsning af graf på side 58 i "Information", ved brug af Q st og Y st, kan (Q) 1/3 *τ aflæses til værdien Q st τ := 1.1 > τ := Q st τ = Omskrivning af formel, side 58 i [Information] for fastlæggelse af τ t krit := g H τ H 2 A g t krit = 79.6 Omskrivning af grundformlen for fastsættelse af tiden til kritiske forhold for højden af røggaslaget Der vil opstå kritiske forhold i forhold røggashøjden efter ca. 80 sek. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 112

117 BILAG Bilag 1.5 Håndberegning for sigtbarhed Kritisk tid for sigtbarhed (optisk densitet) findes her ved hjælp af håndberegning. Der henvises til beregningsmetode i [Information], side Sigtbarhed Håndberegning for fastsættelse af rummets optisk densitet. Beregningen har til formål at finden tiden til kritiske forhold med hensyn sigtbarheden. [Information], side benyttes. Forudsætninger: Kritiske forhold ved optisk desitet > 1.0 db/m 2 Lokaler større end 150 m2, [Information], side 20 Benyttede data: D 0 := H c := 100 V := H c = 29 V = Røgpotentialet for flammebrand i møbel: (Værdien interpoleres ud fra værdierne i tabel 4 i [Information] - side 55) Den effektive forbrændingsvarme. Der tages udgangspunkt i 50% træ og 50% fast polystyren, som er væsentlige dele i en møbeludstilling Rummets volume α := D := 1 L Brandtilvækstfaktor 'Fast', [Information], side 36 Sigtbarhed, mindst 10 meter Undersøgelse: 3 D t kritisk := L H c V 3 D 0 α Formel i [Information], side t kritisk := 1 H c V 3 D 0 α Tid i sek.: t kritisk = 119 Der opstår kritiske forhold med hensyn til sigtbarhed efter 119 sek. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 113

118 BILAG Bilag 1.6 Brandkendetegn Nedenstående graf benyttes til fastsættelse af t og t = ca. 110 sek. v. rb Idet der ikke er nogen detekteringsformer, forudsættes varslings- og reaktion/ beslutningstiden fastsat ved brandkendetegn. Her tages der udgangspunkt i en optisk densitet på 0.5 db/m (sigtbarhed på 20 m) i øvre røggaslag, jf. Information, side 20. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 114

119 BILAG B: Personsikkerhed Bilag 1.7 Total evakueringstid Evakueringstiden er den tid det tager inden alle personer er evakueret til det fri eller anden sikker lokalitet. Evakueringstiden er summen af t + t + t. v rb g Scenarium t v t rb t g E total 1p A 120 sek 1) 240 sek 1) 76 sek 2) 436 sek 1p B 110 sek 3) 0 sek 3) 58 sek 4) 168 sek 2p 91 sek. 5) 180 sek 1) 58 sek 4) 329 sek 3p 120 sek 1) 240 sek 1) 58 sek 4) 418 sek 4p 120 sek 1) 180 sek 1) 58 sek 4) 358 sek 1) Tabel 8.1 i kapitel 8.0 Perspektivering 2) Bilag 1.0 Håndberegning 3) Bilag 1.6 4) Bilag 1.0 Simulex 5) Bilag 1.9 DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 115

120 BILAG Bilag 1.8 Ingen aktive brandsikringsanlæg p Fastsættelse af t i scenarium 1 v Der opstår kritiske forhold med hensyn til højden til røggaslaget i Butik 1, efter ca. 240 sek. Der opstår kritiske forhold med hensyn til sigtbarhed i Butik 1, efter ca. 240 sek. Sigtbarhedskriteriet overskrides til samme tid som højden til røggaslaget, da den optiske densitet i røggaslaget er langt over 1,0 db/m efter 240 sek., hvor røgen kommer ned i kritisk højde. Tiden til overskridelse af sigtbarhedskriteriet i en to-zone simule ring, vil altid være den samme som tiden for kritiske forhold med hensyn til højden til røggaslaget. Det anbefales her, at sigtbarhedsanalysen foretages ved hjælp af CFDsimulering. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 116

121 BILAG Røggaslag i 2 m højde. Sigtbarhed 10 m er markeret med sort. Sigtbarhedskriteriet nås efter 166 sek. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 117

122 BILAG Bilag 1.9 Automatiks varsling p Fastsættelse af t i scenarium 2 v Varslingstiden fastsættes til aktivering af 1. detektor. Dette sker efter 91 sek. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 118

123 BILAG Bilag 1.10 Brandventilation I brandscenarier 3p undersøges der for kritiske forhold med hensyn til højden til røggaslag og sigtbarhed. Graferne til venstre viser, at der ikke på noget tidspunkt opstår kritiske forhold. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 119

124 BILAG Bilag 1.11 Automatisk sprinkleranlæg p I brandscenarier 4 undersøges det, hvilken betydning det har for personsikkerheden ved installation af AVS-anlæg. Kurven til venstre viser brandeffektkurven, hvoraf det fremgår til hvilken tid sprinklersystemet kontrollerer / slukker branden. Efter ca. 160 sek. kontrollerer sprinkleren branden. Kurven til venstre viser højden til røggaslaget. Der opstår ikke kritiske forhold. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 120

125 BILAG C: Værdisikring Bilag 1.12 Åbningsfaktormetoden DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 121

126 BILAG DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 122

132 BILAG Bilag 1.13 Automatisk brandalarmanlæg Det undersøges i 2 v, hvilken betydning et ABA-anlæg i bygningen har for værdisikringen. Fast Der forsøges nu med Medium brandtilvækst for at analysere vigtigheden i brandforløbsforudsætningerne. Samme brandscenarium, blot forskellig brandtilvækstfaktor. Her ses hvilken forskel valg af brandtilvækstfaktor har i forhold til brandens resultat. Ved Fast opstår der Flash-over, hvorimod Medium ikke medfører Flash-over. ABA vil have effekt, såfremt branden udvikler sig langsomt indtil brandvæsenet ankommer ellers ikke. Ved projektering og myndighedsbehandling er det derfor vigtigt, hvor lang responstid brandvæsenet har set i forhold til værdisikring. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 128

133 BILAG Det undersøges her, hvorvidt brandvæsenet vil være i stand til at slukke / standse branden efter ankomst. Brandvæsenet ankommer efter ca. 10 min, hvor brandeffekten er på ca. 18 MW. Simuleringen viser, at brandvæsenet efter påbegyndt slukning alligevel ikke kan styre branden, og der opstår Flash-over. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 129

134 BILAG Bilag 1.14 Brandventilation Det undersøges i 3 v, hvilken betydning automatisk brandventilationen i bygningen har for værdisikringen. Det ses, at der opstår Flash-over i både Butik 1 og Butik 2. Der er her benyttet 5% brandventilation, der åbner ved røgdetektering. 5% har ingen effekt på værdisikringen. Ved Flash-over forekommer der meget høje temperaturer, der også vil kunne medføre bygningskollaps. Det undersøges om mængden af brandventilationen har betydning i forhold til Flash-over DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 130

135 BILAG 7.5 % brandventilation Flash-over forekommer. 10 % brandventilation Flash-over forekommer. Der er ingen værdi i at foretage flere analyser. Brandventilation kan i dette tilfælde, som eneste brandsikringsanlæg, ikke afværge Flash-over. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 131

136 BILAG Bilag 1.15 Automatisk brandalarmanlæg og brandventilation v Det undersøges i 4, hvilken betydning installation af både ABA-anlæg og automatisk brandventilationen i bygningen har for værdisikringen. Kombinationen af ABA og brandventilation vil kunne styre branden. Brandventilationen vil aflaste varme og røg indtil brandvæsenet ankommer for slukning. Brandudbredelsen stoppes ved brandvæsenets ankomst efter ca. 11 min. Efter 11 min. brand er brandeffekten ca. 17 MW. Ifølge simuleringen vil brandvæsenet herefter kunne slukke branden. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 132

137 BILAG Efter brandvæsenet har standset brandens udbredelse, har brandeffekten nået 20 MW. I kurven til venstre, ses arealet af branden 40m 2. Max. temperaturen er ca. 300 C. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 133

138 BILAG Bilag 1.16 Automatisk sprinkleranlæg Det undersøges i 5 v, hvilken betydning installation af AVS-anlæg i bygningen har for værdisikringen. Ved installation af sprinkleranlæg, vil branden efter kort tid være kontrolleret. Brandvæsenet vil dog altid være tilkaldt ved aktivering af sprinkler. Brandudbredelsen stopper ved aktivering af sprinkler efter ca. 150 sek. DTU BYG Master i brandsikkerhed Side 134

Vis mere