Hærens Konstabel- og 1 Korporalforening

Transkript

1 Skriftlig beretning 2010 Hærens Konstabel- og 1 Korporalforening

2 Indhold Forordet 3 Politikken 4 Organisationen 16 Forhandlingerne 28 Forkortelserne 55 2

3 Forordet Forordet Endnu et hektisk år er forløbet. Der har været fart på, både i vores egen organisation og i forsvaret. Også i denne periode har vi måtte sige farvel til kollegaer, som er blevet dræbt, mens de udførte deres opgave mange kilometer fra fredelige Danmark. Og igen har vi fået kollegaer hjem, som har fået svære skader på både krop og sjæl. Det er noget, som fylder meget i vores hverdag, og det skal det også. Men det må ikke betyde, at vi glemmer alle de andre opgaver. Jeg mener, at denne beretning er et bevis på, at vi magter at spænde over mange opgaver og at vi dermed varetager alle vores medlemmers interesser, både ude og hjemme. Det har været et specielt år. Da vi sidste år mødtes, havde vi en frisk forsvarsaftale, men ingen forsvarschef. Da vi så fik en ny forsvarschef, trådte forsvarsministeren tilbage, og vi fik en ny minister. Og så besluttede politikerne, at de lige ville se på forsvarsaftalen igen, og det er vel ikke nogen overdrivelse at sige, at vi fik et nyt mini-forlig, som i disse dage er ved at blive implementeret. Det har været de store emner, som har fyldt i dagspressen og i den daglige snak: jægerbog, jægerlæk, udskiftning af forsvarschef og forsvarsminister, veteraner, som ikke fik en ordentlig behandling og tidligere kollegaer, som lever i skoven, fordi de ikke længere kan finde sig til rette i hverdagen. Det, som ikke har fyldt så meget i pressen, er alt det andet: kompetenceudvikling, lønforhandling, arbejdsskader, arbejdsmiljø, uddannelse af tillidsrepræsentanter, samarbejdsforhold og meget mere. Forhold, som er vigtige i hverdagen, men som sjældent finder vej til forsiderne. Men de finder vej til beretningen. Derfor kan du her læse om alle de områder, som HKKF har arbejdet med i årets løb, både nogle, som fylder meget i medierne og måske især nogle, som ikke gør. Men det gør dem ikke mindre vigtige! Jeg håber, at I vil synes, at det er spændende læsning, og at I vil få et billede af, hvor mange forskellige områder jeres organisation og dermed I er engageret i. Jeg glæder mig til at se jer på repræsentantskabet og til en god debat. God læselyst Flemming Vinther Forbundsformand 3

4 Politikken Politikken Aftale om forsvarets ordning fra Forsvarets økonomi 5 Implementering af forliget 6 Jægerbogen og det politiske spil 7 Veteranpolitik 7 HKKF s resultater og fortsatte fokus 10 Kortere udsendelsesperioder 11 Støtte til udsendt personel og deres pårørende 11 Forsvares personelsituation rekruttering og fastholdelse 11 Værnepligten i fremtiden 12 Personel- og uddannelsesstruktur 12 HKKF s krav til personel- og uddannelsesstruktur 12 Forslag: Forsvarets uddannelsesråd 13 Forsvarets adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne 13 Forslag: Forbedret klageadgang 13 Bedre beskyttelse mod afskedigelse 14 Fagforening og samarbejdskultur 14 4

5 Politiken Politikken De overordnede rammer om forsvaret er politiske bestemt, og forsvarets formål, opgaver og organisation er fastsat ved lov. Personelloven fastlægger de grundlæggende vilkår for forsvarets personel, mens det økonomiske grundlag og større materielanskaffelser besluttes ved flerårige forsvarsforlig. Forsvarets deltagelse i internationale missioner er i hvert enkelt tilfælde besluttet af Folketinget. De politiske beslutninger har direkte konsekvenser for personelsammensætning, uddannelse, opgaver og arbejdsvilkår og dermed for HKKF-medlemmernes hverdag. Vi tager del i de politiske beslutninger om forsvaret og deres praktiske gennemførelse. Det gør vi, fordi vi vil tilgodese vores medlemmers arbejdsmæssige interesser på politisk plan. Vi er repræsenteret i udvalg, som er nedsat af forsvarsministeren, og dermed direkte inddraget i de politiske beslutninger. Derudover forsøger vi at have indflydelse på beslutningerne indirekte gennem en åben dialog med de politiske partier. Aftale om forsvarets ordning fra I juni 2009 indgik samtlige politiske partier i Folketinget bortset fra Enhedslisten en aftale om forsvarets ordning, der gælder fra 2010 til Den brede politiske tilslutning til forsvarsforliget er bemærkelsesværdig og et udtryk for, at forsvarets internationale operationer og de udsendte soldaters indsats anerkendes. Den generelle politiske opbakning værdsættes naturligvis af forsvarets medarbejdere. Derfor vurderer HKKF, at forsvarsforliget overordnet set er et godt politisk forlig, dog kræver detaljerne et nærmere eftersyn. Da forliget blev indgået, var vi opmærksomme på, at den brede politiske tilslutning var opnået på trods af uenighed på flere områder, fx værnepligtens fremtid, og forsvarets fremtidige behov for etablissementer. Derudover var vi opmærksomme på, at forliget først og fremmest fastsætter de overordnede rammer for forsvaret, i højere grad end de konkrete udviklingsmål. Derfor var vi forberedt på, at der var flere uafklarede områder. Og at vi stod foran et større arbejde i forligsperioden, så forsvaret udvikler sig i en retning, som fremmer vores målsætninger og mærkesager se side 15. Alligevel har vi været overraskede over, at det har været nødvendigt at udarbejde en ny politisk aftale. Aftalen betegnes som en implementering af forsvarsforliget, men vi opfatter den som en tillægsaftale. Og derudover er der gået mere end et år, før Forsvarskommandoen (FKO) har udarbejdet en plan for at gennemføre forliget. Flere af forsvarets medarbejdere berøres af, at deres arbejdspladser forventes at forandre sig som følge af de politiske beslutninger. Dette er en kilde til utryghed blandt medarbejderne. Forsvarets økonomi Den væsentligste forklaring på, at det har været nødvendigt at ændre forsvarsforliget, er, at de økonomiske forudsætninger har ændret sig. Selvom forsvarsforliget har øget forsvarets budget med 700 mio. kr. årligt, så er der stadig ikke balance mellem de tildelte ressourcer og forsvarets udgifter. De internationale operationer er dyrere, end forsvaret har regnet med, fordi materiellet slides hurtigere ned, og fordi der bliver brugt mere ammunition end forventet. Desuden er det politiske mål, for hvor mange soldater der skal udsendes i internationale operationer, højere end hvad forsvaret havde planlagt. 5

6 Med den politiske aftale om implementering af forsvarsforliget fra juni i år er der fundet besparelser på i alt 3 mia. kr. i forligsperioden for at skabe balance i forsvarets økonomi. Besparelserne skal ske ved: Politikken Midlertidig reduktion af værnepligtsindtaget Nedlæggelse af artilleripejlerradarsystemet ARTHUR Reduceret deltagelse i en række NATO-projekter Flytning af forsvarsstaben og afhændelse af Kuglegården Udeladelse af opbygning af en tredje kampvognseskadron Udeladelse af opbygning af en tredje fregatbesætning. Besparelserne tegner sig for omtrent halvdelen af det beløb, som forsvaret skal spare. Et tilsvarende beløb på ca. 1,6 mia. kr. skal findes ved at gennemføre effektiviseringer, omprioriteringer og eventuelt reduktioner af investeringer i materiel og etablissementer. Disse er endnu ikke nærmere definerede, men kommer oven i kravet om en personalereduktion på ca. 5 % og en driftsreduktion på op til 18 %. Personalereduktionen bliver gennemført som en reduktion på 9 % i støttestrukturen og ca. 3 % i den operative struktur. Derudover blev der i det oprindelige forlig besluttet at foretage kapacitetsreduktioner og nedlæggelser, fx af kampfly, kampvogne og standardflex-fartøjer. De politiske forhandlinger om forsvarets økonomi i løbet af foråret har været præget af diskussion om forsvarets økonomiske tilstand. Det har efterladt et indtryk af, at der mangler styring af økonomien i forsvaret. De økonomiske vanskelligheder i forsvaret bør fremtvinge nogle afgørende valg og prioriteringer af forsvarets udvikling, så vi undgår fortsat at sprede midlerne over for mange forskellige indsatsområder, men spørgsmålet er, om politikerne kan blive enige om det. Vi må forvente, at den finanspolitiske situation medfører yderligere sparekrav. De stramme økonomiske vilkår, kan få stor betydning for den midtvejsevaluering af forsvarsforliget, som forligspartierne skal gennemføre i foråret Det er nemlig hensigten, at en række analyser, fx om værnepligtens fremtid og forsvarets langsigtede behov for etablissementer, skal indgå i de politiske drøftelser. Vi håber, at analyserne bidrager til langsigtede politiske beslutninger, som kan få positiv effekt på forsvarets økonomi, hvilket er et af HKKF s mål. Læs mere om vores mål og mærkesager på side 15. Forsvarets engagement i internationale operationer er afgørende for udgiftsudviklingen, og med en forventet reduktion af det danske styrkebidrag i Afghanistan bliver forsvarets økonomi lettet. Implementering af forliget HKKF har bidraget med oplæg og anbefalinger til implementering af forsvarsforliget, men vi kender endnu ikke helt resultaterne og konsekvenserne af forliget for konstabelgruppen i hæren. Når en implementeringsplan er blevet godkendt, gennemføres den i praksis, og der foretages justeringer og tilpasninger. Vi vil sikre, at samarbejdsudvalgene bliver inddraget i dette arbejde, og HKKF vil deltage i arbejdet gennem Forsvarskommandoens Hovedsamarbejdsudvalg (FKO HSU) og berørte Fællessamarbejdsudvalg (FÆLSU). Implementering af overordnede organisationsændringer i forsvaret har tidligere været problematisk, fordi medarbejderne ikke inddrages tilstrækkeligt i organisationsudviklingen. Organisationsændringer, som medarbejderne ikke involveres i, har ingen gennemslagskraft. Derfor ser vi involvering og kompetenceudvikling som vigtige elementer i en ny implementeringsplan. Fokus på personel Sammen med forsvarets øvrige faglige organisationer har vi fået etableret Plan for Gennemførelse af Personeltilpasninger (PGP). PGP har fokus på de personelmæssige virkninger af organisationsændringerne: både de, som kan afledes indirekte af forliget, og de, som er aftalt direkte i forliget, som fx ydelser i forbindelse med forflyttelser (fx flytteudgifter og transportudgifter ved 6

7 daglig tjenesterejse) og personelbegunstigelser ved afsked. Som noget nyt får medarbejderne tilbudt en uddannelsesaftale. Det betyder, at en afskedstruet eller afskediget medarbejder kan søge forsvaret om en uddannelse af op til et års varighed, og det kan skabe mulighed for fremtidig beskæftigelse. Politikken Vi ved endnu ikke, hvilke konsekvenser forliget har for forsvarets medarbejdere. FKO understreger, at afskedigelser er sidste udvej, og at forsvaret vil bestræbe sig på at omplacere afskedstruede medarbejdere. Men det er et stort puslespil, som skal gå op, og naturlig afgang, frivillig fratræden og lignende vil også påvirke situationen. Skulle antallet af naturlige afgange eksempelvis overstige det forventede antal afskedigelser, skal der tages hensyn til personelgruppper, geografi, arbejdsopgaver og kompetencer. Derfor kan afskedigelser efter alt at dømme ikke helt undgås i forligsperioden. Jægerbogen og det politiske spil Ud over det omstridte forlig, forsvarets svingende økonomi, veteranpolitikken og diskussionen af en exit-dato fra Afghanistan, har den såkaldte Jægerbogsag fyldt i mediebilledet. Jægerbogsagen består reelt af flere sammenviklede sager, hvor hovedsagen drejer sig om, hvorvidt udgivelsen af Jægerbogen har kompromitteret danske soldaters sikkerhed. Mest fokus har der dog været på bogens arabiske oversættelse, som blev lavet i Forsvarsstaben, og på en udskiftning af forsvarsministeren i en ministerrokade. Den afgåede forsvarschef er siden blevet renset for personlig skyld, mens den afgåede forsvarsministers ansvar stadig ikke er undersøgt og fastlagt. Vores oplevelse af sagen er, at den er kørt ud på et sidespor, og at vi står tilbage med en række store og endnu ubesvarede spørgsmål. Hvorfor fabrikerer højtstående officerer i forsvarsstaben en falsk oversættelse og videregiver den, som om den er ægte? Og hvorfor bruger embedsmænd i Forsvarsministeriet og forsvarsministeren aktivt den falske oversættelse som begrundelse for, at Jægerbogen er farlig? Jægerbogsagen handler også om politisk spin, og den er ikke afsluttet, før spørgsmålene er blevet besvaret, og vi dermed kan være sikre på, at der er ryddet op. Veteranpolitik HKKF har gennem flere år appelleret til, at politikerne tager vare på soldaterne og deres pårørende før, under og efter internationale operationer. Når politikerne vil deltage i internationale konflikter, skal de også være parate til at påtage sig ansvaret for de menneskelige konsekvenser og de omkostninger, der er forbundet med at udsende militære styrker. Det er lykkedes os at få veteranpolitikken højt på den politiske dagsorden, og det nye forsvarsforlig indebærer, at der skal udarbejdes en officiel dansk veteranpolitik. Det betyder, at der bliver flere tilbud til pårørende til udsendte soldater, ligesom den psykologiske bistand bliver optimeret, både før, under og efter en udsendelse. Oprindeligt skulle veteranpolitikken være klar medio 2010, men med tillægsaftalen til forsvarsforliget blev den udskudt til efteråret En tværministeriel arbejdsgruppe Regeringen tilrettelægger arbejdet med veteranpolitikken i en tværministeriel arbejdsgruppe af embedsmænd. Ud over at forbedre forholdene for veteraner og deres pårørende kortlægger arbejdsgruppen eksisterende og nye tiltag på veteranområdet og ser desuden på mulighederne for at øge støtten til soldater og pårørende før, under og efter udsendelser. Der er oprettet en referencegruppe til den ministerielle arbejdsgruppe, som arbejder med veteranspørgsmål og repræsenterer veteranerne. Her deltager HKKF, og vi har fremlagt en række forslag og anbefalinger. Vi har kritiseret, at veteranpolitikken udarbejdes i en lukket kreds af ministerier. Vi ville gerne have alle aktører og interessenter involveret i en åben dialog, og vi frygter, at arbejdsgruppen mangler vilje til at udfordre kassetænkning og ministerieinteresser hos de forskellige myndigheder. Vi mener også, at vi med vores praktiske erfaringer på området kan bidrage med meget i en direkte dialog med myndighederne. Regeringen offentliggør veteranpolitikken i udgangen af september, og derfor ved vi endnu ikke, hvilke tiltag den vil indeholde. Vi har noteret os de mange politiske tilkendegivelser, som viser velvilje og gode intentioner om at øge støtten til veteraner og deres pårørende. Vi håber, at veteranpolitikken 7

8 vil udmønte sig i konkrete og mærkbare forbedringer for veteranerne. Hos HKKF vil vi fortsat bestræbe os på at forbedre støtten til de udsendte og fortsætte med at tage initiativer for sætte veteranernes vilkår på dagsordenen. Politikken HKKF s krav til veteranpolitikken HKKF forventer, at en officiel dansk veteranpolitik vil skabe betryggende rammer og vilkår til at støtte borgere, som er eller har været udsendt af den danske stat i internationale missioner. Veteranpolitikken involverer et stort antal ministerier og offentlige og private aktører. Denne kompleksitet er måske i virkeligheden den største udfordring. Derfor lægger vi vægt på, at veteranpolitikken skaber fundamentet for en organisering af støtten til veteranerne, som forbedrer indsatsen her og nu og skaber forudsætninger for en målrettet og koordineret indsats. Veteranpolitikkens overordnede sigte er reintegration efter udsendelse. Derfor skal støtteforanstaltninger i videst muligt omfang gennemføres gennem samfundets almindelige støtteordninger og behandlingstilbud. Som udgangspunkt skal det undgås at opbygge et parallelt system til støtte af veteraner; det vil fastholde og forstærke en særlig veteranidentitet, som modvirker reintegrationen. Vi mener, at veteranpolitikkens formål er at skabe rammerne for: øget forebyggelsesindsats mod skader og belastningsreaktioner som følge af udsendelser bedre behandling og støtte ved skader og belastningsreaktioner som følge af udsendelser smidig overgang til normaltilværelse også for veteraner, der ikke har fået en decideret skade. Derfor skal veteranpolitikken: fastlægge den overordnede ansvars- og rollefordeling mellem offentlige myndigheder, institutioner og øvrige aktører forankre ansvaret for de forskellige initiativer og indsatsområder til støtte for veteranerne, så det er synligt og entydigt for både brugere og aktører, hvem der yder støtte til hvad og hvordan skabe forudsætninger for en systematisk, uafhængig og forskningsbaseret opbygning af viden om belastningsreaktioner som følge af udsendelse og støtteforanstaltninger, der skal forebygge og afhjælpe disse skabe grundlag for, at myndigheder, institutioner og frivillige aktører deler deres viden og erfaringer og samordner deres indsats bidrage til, at veteranernes indsats værdsættes og anerkendes bredt i samfundet sikre, at der stilles de fornødne økonomiske midler til rådighed, for at myndigheder, institutioner og øvrige aktører kan løse deres opgaver til støtte for veteranerne. Seks centrale problemstillinger Vi har fremhævet seks centrale problemstillinger, som veteranpolitikken skal være med til at løse: 1. Utilstrækkelig og uoverskuelig organisering af støtteforanstaltninger til udsendte og deres pårørende Samfundets støtte til veteraner og deres pårørende opleves usammenhængende, og myndigheder, institutioner og øvrige aktører koordinerer ikke i tilstrækkelig grad deres indsats. Der er behov for at tilrettelægge en helhedsorienteret og tværgående indsats med en tydelig ansvarsfordeling og samordning mellem aktørerne. 2. Mangelfuld viden om belastningsreaktioner som følge af udsendelse, forebyggelse og behandling heraf Der mangler forskningsbaseret viden om, hvilke faktorer der kan forstærke og formindske belastningsreaktioner, hvordan man kan forudse og forebygge reaktioner, og hvordan man bedst behandler, når skaden er sket. Konsekvensen er, at vi ikke har tilstrækkelig indsigt i, hvor vi sætter ind med den største effekt, og det afspejles i vores indsats og tilbud om støtte. Der er derfor behov for at sikre udvikling, deling og formidling af viden om veteranspørgsmål for at kunne prioritere initiativer og tilbud på et kvalificeret grundlag. 3. Utilstrækkelig reintegration efter udsendelse 8

9 Der bør etableres systematiske tiltag, der kan lette reintegrationen efter udsendelse, som kan være en voldsom omstilling. Hærens akklimatiseringsforløb er et væsentligt udgangspunkt for en vellykket reintegration, men der er behov for at forstærke og udbygge forløbene. Der skal gennemføres relevante akklimatiseringstiltag for alle, som har været udsendt, ligesom det skal sikres, at akklimatiseringerne er fast forankrede i forsvarets enheder med de nødvendige ressourcer. Der er behov for at sikre, at hjemsendte soldater kommer godt i gang med uddannelse eller beskæftigelse efter udsendelse gennem brobygningsforløb til det civile uddannelsessystem i forlængelse af akklimatiseringen. Politikken 4. Mangelfuld rehabilitering af personer, som har pådraget sig fysiske eller psykiske skader som følge af udsendelse Tidligere udsendte med psykiske efterreaktioner har i særlig grad behov for tilbud om længerevarende behandlingsforløb uden fx krav om aktivering, som virker hæmmende for behandlingen. 5. Utilstrækkelig synliggørelse og anerkendelse af kompetencer hos udsendte Tilbagevenden til normaltilværelsen handler bl.a. om at fastholde den faglige stolthed og personlige udvikling, som soldaten har oplevet under udsendelsen. Der er behov for at synliggøre de kompetencer, som veteranerne får gennem uddannelse til og deltagelse i internationale operationer ikke mindst for veteranerne selv. Dette skal derfor være obligatorisk i akklimatiseringsforløbene. Forsvaret har desuden et ansvar for at sikre, at forsvarets uddannelser og træning giver soldaterne brede personlige og almene kompetencer, der kan bygges videre på i det civile uddannelsessystem. Der er behov for bedre samordning af forsvarets uddannelser med det civile uddannelsessystem, så veteranerne har kvalifikationer og kompetencer, som kan bruges i de civile uddannelser. 6. Manglende økonomiske ressourcer Kassetænkning hæmmer ofte initiativer til forebyggelse og behandling af veteranskader, da støtteudgifterne bliver holdt op mod andre udgiftskrævende behov. Det gælder både i forsvaret og i regioner og kommuner. Derfor er der behov for både at øremærke ressourcer og at etablere forbedrede refusionsregler eller tilsvarende ordninger, der fjerner de økonomiske barrierer for rettidig og passende behandling. Ansvars- og rollefordeling Støtten til udsendte og tidligere udsendte bliver i dag tilrettelagt og gennemført af forsvaret, de berørte faglige organisationer, frivillige interessenter og en lang række offentlige myndigheder og institutioner. Det er positivt, at støtten til veteranerne er bredt forankret i samfundet, men mangfoldigheden af aktører og støtteforanstaltninger stiller store krav til koordineringen og samarbejdet mellem de involverede aktører. Derfor foreslår vi denne rolle- og ansvarsfordeling på området: Det overordnede ansvar for den samlede veteranindsats ligger hos regeringen, der sikrer, at de nødvendige ressourcer bliver afsat. Forsvaret har et stort ansvar i den samlede indsats for veteranerne, herunder særligt at forebygge belastningsreaktioner. Ansvaret for at gennemføre en egentlig rehabiliteringsindsats for veteraner, som har behov for det, placeres i samfundets almindelige behandlingssystem. HKKF s forslag til initiativer Med udgangspunkt i denne ansvars- og rollefordeling, vores krav til veteranpolitikken og de problemstillinger, som den skal løse, foreslår HKKF, at følgende initiativer bliver iværksat: 1. Veteranindsatsen skal forankres og organiseres ved at oprette et veteranråd, som baseres på et styrket samarbejde mellem forsvaret, de berørte faglige organisationer, frivillige interessenter og en lang række offentlige myndigheder og institutioner. Vi foreslår endvidere, at der oprettes et videncenter, som drives af veteranrådet, og som sikrer udvikling, deling og formidling af viden om veteranspørgsmål, så initiativer og tilbud udvikles og prioriteres på et kvalificeret grundlag. 2. Der etableres en midlertidig rehabiliteringsydelse, som giver veteraner med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samme sikringsydelse i hele rehabiliteringsforløbet. 9

10 3. Den forebyggende indsats mod belastningsreaktioner styrkes ved at tilpasse reaktionsstyrkeuddannelsen i hæren og gennemføre akklimatiseringsforløb for alle, som har været udsendt. For at forbedre brobygningen til en civil tilværelse foreslår HKKF desuden, at soldater bliver tilbudt uddannelsesforløb, når de forlader forsvaret. Politikken 4. Der udarbejdes en fælles kompetencebeskrivelse (FKB) for forsvaret inden for rammerne af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Den skal Undervisningsministeriet godkende for at forbedre mulighederne for at bygge videre på soldaternes militære kompetencer i det civile uddannelsessystem. 5. Der afsættes øremærkede ressourcer til at løfte indsatsområderne i veteranpolitikken. På den måde sikrer vi, at der er midler til nye initiativer til at forebygge og behandle veteranskader. Desuden bør der etableres forbedrede refusionsregler eller tilsvarende ordninger, så omkostningerne til rehabilitering af veteraner dækkes særskilt af staten. Vores samlede oplæg til veteranpolitikken findes på hkkf.dk/om os/veteraner. Oplægget bliver desuden udsendt som baggrundsmateriale til HKKF s seminar for klubberne, som afholdes efter repræsentantskabsmødet. Kortlægning af nuværende indsats Vi arbejder konstant med nye initiativer og forbedringer for at få soldaterne hele hjem fra internationale operationer. Desuden følger vi nøje resultatet af de undersøgelser, der er sat i gang på området. Det er vigtigt, at der systematisk indhentes og bearbejdes viden og erfaringer omkring opstilling, udsendelse og hjemtagelse - ikke mindst i forhold til langtidspåvirkningerne for soldaterne og deres pårørende. Den langsigtede opfølgning er et område, hvor vi desværre oplever, at forsvaret ikke lever op til dets ansvar. Der hersker stor usikkerhed om, hvilke tilbud forsvaret reelt giver, og hvor fintmasket sikkerhedsnettet er for de soldater, som er kommet til skade i international tjeneste. Principielt mener vi, at det er forsvarets ansvar at sikre, at soldater, som er kommet til skade, hjælpes tilbage til et godt og værdigt liv. Det må i det konkrete tilfælde vurderes, hvilken beskæftigelse eller uddannelse i eller uden for forsvaret, som er det optimale tilbud for den enkelte. Fortsat ansættelse i forsvaret er ikke nødvendigvis den bedste løsning for den enkelte. HKKF vil derfor have kortlagt omfanget af og vurderet effekten af den hidtidige indsats for skadede soldater for at fastlægge retningslinjer for den fremtidige indsats på området. Der er etableret en rehabiliteringsenhed i Forsvarets Personeltjeneste (FPT), som har til formål at støtte personel, som vender hjem med fysiske skader. Forsvarets rehabiliteringsenhed rettede sig indledningsvist ikke mod psykiske skader, men nu melder FPT, at rehabiliteringsenheden er klar til også at håndtere disse skader men kun hos tjenestegørende soldater. Lidt har naturligvis også ret, men situationen er stadig ikke tilfredsstillende, når vi ved, at den sværeste gruppe er de tidligere kollegaer, som ikke længere gør tjeneste. FPT har sideløbende med udarbejdelsen af veteranpolitikken igangsat et udredningsarbejde, der undersøger forsvarets indsats i forhold til udsendte og deres pårørende. FPT har lagt en køreplan for udredningsarbejdet, som strækker sig over flere år. Derudover har forsvarschefen nedsat et veteranforum, hvor HKKF er repræsenteret, og som skal sikre bedre koordinering af initiativerne til støtte for veteranerne. For tiden offentliggøres flere store undersøgelser, som handler om forskellige aspekter ved udsendelse og belastningsreaktioner blandt veteraner og pårørende. Læs undersøgelserne på hkkf.dk/om os/veteraner. HKKF s resultater og fortsatte fokus Vi har opnået en række konkrete resultater, og generelt synes udviklingen i forsvaret at imødekomme vores målsætninger. Men det er også trægt og kompliceret at vende et system som forsvaret, og selvom vi arbejder kontinuerligt for at forbedre vilkårene, så er der nogle områder, som er vanskelige at ændre. 10

11 Kortere udsendelsesperioder Politikken Et af de forslag, som vi prioriterer allerhøjest, er også et af de vanskeligste at komme igennem med, nemlig ønsket om kortere udsendelsesperioder. Vi arbejder på at mindske belastningen ved at afkorte eller differentiere den nuværende udsendelsesperiode, for udsendelserne er lange og hårde for både udsendte og deres pårørende. Og sammen med de øvrige organisationer for militært personel har vi peget på, at en udsendelsesperiode på fire måneder som udgangspunkt er mest hensigtsmæssig, og at der er behov for stor fleksibilitet. Desværre er Hærens Operative Kommando (HOK) afvisende over for vores ønske. De henviser til, at der allerede differentieres, og at en omlægning til fire måneder ikke er mulig pga. den øgede belastning, som en rotation mere pr. år vil medføre. Eller sagt på en anden måde: af hensyn til hærens nuværende struktur. Vi erkender, at der allerede i dag sker en vis differentiering. Især på det faglærte område har muligheden for at dele en mission været et stort fremskridt. Men det er altså stadig kun en lille andel af vores medlemmer, som har den mulighed. Selvom HOK er afvisende, og det ikke er lykkedes at få tilgodeset kravet om en kortere udsendelsesperiode i den nye forsvarsaftale, arbejder vi videre med vores målsætning. Støtte til udsendt personel og deres pårørende Det er lykkedes at få veteranindsatsen og støtten til udsendte og pårørende højt på den politiske dagsorden. Der er politisk vilje til både at finde passende støtteforanstaltninger og til at afsætte flere ressourcer til at finansiere den indsats. Forsvarets personelsituation rekruttering og fastholdelse Vi prioriterer højt, at der er tilstrækkeligt med hærenheder, som hurtigt, sikkert og professionelt kan deltage i internationale operationer. Vi har haft særligt fokus på, at der i hæren er nok personel, så belastningerne ved udsendelse, fx udsendelsesfrekvens og længden af udsendelsesperioden for den enkelte soldat og pårørende, holdes på et rimeligt niveau. Vi har påpeget, at et frivilligt og professionelt forsvar kræver, at rekruttering og fastholdelse af tilstrækkeligt og kvalificeret personel som et betydningsfuldt indsatsområde bliver prioriteret højt af forsvarets øverste ledelse. Bemandingssituationen er på det seneste blevet forbedret mærkbart efter en periode med store fastholdelsesproblemer, men man skal ikke lade sig forblænde af dette. På lidt længere sigt er problemet nemlig uændret, og derfor skal forsvaret og i særlig grad hæren være et attraktivt jobtilbud på markedsvilkår og i konkurrence med andre uddannelses- og beskæftigelsestilbud. Dette kræver effektivisering og modernisering, som vil være en stor udfordring for et forsvar, som har været vant til, at mange af soldaterne blev indrulleret gennem værnepligten. Den nuværende bemandingssituation i hæren medfører, at der uddannes betydeligt flere soldater, end hæren kan tilbyde kontrakter til. Der er derfor mange skuffede værnepligtige, som ikke kan få den reaktionsstyrkeuddannelse, de håber på. Der er heller ikke plads og kontrakter til et stort antal soldater, der vender hjem fra en international operation med drømme om og kvalifikationer til fortsat tjeneste eller videreuddannelse i forsvaret. Denne problemstilling skyldes hærens forældede uddannelsesstruktur med rekruttering gennem værnepligten. I stedet for at opretholde den store gennemstrømning af unge mennesker, bør man rekruttere og fastholde det antal soldater, som kræves for at løse hærens opgaver. Den nuværende struktur medfører spild af ressourcer og skuffede forventninger hos de unge, som møder til uddannelse i hæren. 11

12 Værnepligten i fremtiden Værnepligten er et af de politisk kontroversielle emner, som forligspartierne ikke kunne blive enige om. Derfor er spørgsmålet udskudt. Man blev enig om, at der i løbet af forligsperioden skal gennemføres et udredningsarbejde om værnepligten, og derfor videreføres den nuværende værnepligtsmodel indtil videre. Politikken HKKF mener, at værnepligten er overflødig og spild af ressourcer. Vi kan sagtens forestille os et professionelt forsvar, som baserer sig på rekruttering af frivillige. Men hvis det af politiske grunde er umuligt at komme igennem med at suspendere værnepligten, er den næstbedste løsning at reformere værnepligtssystemet, så vi reducerer ressourcespildet mest muligt både for de indkaldte og for forsvaret. Derfor vil vi i det kommende udredningsarbejde spille ind med forslag, som først og fremmest søger efter at afskaffe en dybest set overflødig uddannelsesstruktur. Der bør ikke opretholdes en særlig totalforsvarsuddannelse, som man frivilligt kan supplere med de kendte militære uddannelser. Grundlaget bør tværtimod være, at uddannelserne sigter mod de egentlige militære uddannelser, som naturligvis bør justeres og tilpasses de fremtidige krav. Værnepligtens længde er udelukkende et politisk spørgsmål, som i øvrigt bør ses uafhængigt af vurderingen af den nødvendige militære uddannelsestid. Hvis man fx fastsætter, at de første to måneder af uddannelsestiden er værnepligtstid, så betyder det blot, at man ikke har pligt til at følge uddannelsesforløbet ud over de to måneder, og at man kan vælge at springe fra. I en fremtidig model bør uddannelsesbehovet først opfyldes med egnede frivillige unge, og man bør kun indkalde egnede værnepligtige, hvis der ikke er frivillige nok. Med det nuværende antal af aftaler om værnepligt blandt de indkaldte vil det formodentlig næppe blive et problem at rekruttere tilstrækkeligt frivillige. Som en midlertidig foranstaltning i aftalen om implementering af forsvarsforliget er det besluttet at reducere antallet af indkaldte værnepligtige. Det er et skridt i den rigtige retning, og man kan uden problemer både reducere yderligere og gøre det permanent. HKKF ser ingen grund til fortsat at indkalde værnepligtige og opretholde et stort og dyrt uddannelsesapparat. Kigger vi uden for landets grænser, bliver militære styrker nu omlagt til professionelle forsvar i fx Sverige og Tyskland lande, som har stolte traditioner for værnepligt. Det er regeringen og Dansk Folkeparti, som forhindrer en omlægning fra værnepligt til en professionel hær, mens S og SF er for en omlægning. Personel- og uddannelsesstruktur Der er mange gode intentioner bag den nye personel- og uddannelsesstruktur, som er ved at blive gennemført. Men det er samtidigt også tydeligt, at der fortsat er mange alvorlige forhindringer, før vi når målet, ligesom tempoet kunne øges. Derfor er det nødvendigt, at vi fortsætter det politiske pres for at få forsvaret til at prioritere gennemførelsen af den nye personel- og uddannelsesstruktur. HKKF s krav til personel- og uddannelsesstruktur HKKF har en række forventninger og krav til personel- og uddannelsesstrukturen. Vi forventer, at: den faglige ekspertise og de personlige kompetencer hos militært personel på manuelt niveau udbygges gennem systematisk grund- og efteruddannelse konstabelgruppens muligheder for at udvikle sig i karriereforløb forbedres via gode muligheder for videre- og efteruddannelse personel- og uddannelsesstrukturen understøtter det udviklende arbejde, som er beskrevet i statens personalepolitik og overenskomstaftalen om kompetenceudvikling. Den udvikling kræver, at man skaber personlige, fagspecifikke og generelle udviklingsmuligheder for alle personelgrupper. 12

13 Der vil i fremtiden blive et stigende behov for at sikre, at de grundlæggende uddannelser i forsvaret har et tilstrækkeligt højt niveau, og at der gennemføres systematisk kompetenceudvikling og efteruddannelse for alle personelgrupper i forsvaret. Der er desuden behov for at integrere forsvarets uddannelser i det ordinære uddannelsessystem, så de militærfaglige uddannelser bliver meritgivende og generelt mere eksternt orienteret. Vi tror også på, at det kan være med til at sikre optimale rekrutteringsmuligheder for forsvaret. Politikken Politikken Det er fortsat et højt prioriteret mål for os at forbedre reaktionsstyrkeuddannelsen i hæren: En fire måneders basisuddannelse efterfulgt af otte måneders reaktionsstyrkeuddannelse er ikke optimal. Der er i stedet behov for en mere individualiseret og differentieret uddannelsesstruktur. Forslag: Forsvarets uddannelsesråd Vi moderniserer ikke forsvarets uddannelser ved bare at etablere en ny personel- og uddannelsesstruktur, som imødekommer de aktuelle behov. Det er tværtimod nødvendigt vedvarende at fokusere på forsvarets uddannelser for at sikre, at de danner grundlag for at udvikle de nødvendige kompetencer og at uddannelserne er tilpasset det omliggende samfunds uddannelsessystemer. HKKF foreslår, at der oprettes et uddannelsesråd for forsvarets uddannelser. Det sikrer, at der fortsat er fokus på uddannelse og kompetenceudvikling for konstabelgruppen, og at mulighederne for at påvirke forsvarets uddannelsesindsats forbedres. Rådet skal bestå af: repræsentanter fra de berørte uddannelsesansvarlige myndigheder i forsvaret repræsentanter fra enhederne repræsentanter for de faglige organisationer eksterne sagkyndige. Vi har prioriteret veteranpolitikken gennem det sidste år, så derfor har vi ikke i samme grad presset på for at etablere et uddannelsesråd. Så snart veteranpolitikken er på plads, vil vi med fornyet styrke genoptage lobbyvirksomheden for vores forslag om et uddannelsesråd. Forsvarets adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne HKKF arbejder på, at forsvaret ligestilles med øvrige offentlige og private brancher med hensyn til at udvikle uddannelser i regi af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Forsvarets medarbejdere kan deltage i andre branchers arbejdsmarkedsuddannelser, men forsvaret er afskåret fra at udvikle særlige målrettede uddannelsesforløb inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, fordi Undervisningsministeriet endnu ikke har godkendt Forsvarets Fælles Kompetencebeskrivelse (FKB). Den manglende udvikling inden for arbejdsmarkedsuddannelserne medfører, at forsvaret og forsvarets medarbejdere har et stort uddannelsesbehov, der især knytter sig til de nye samtænkningsopgaver. Da der stadig er usikkerhed om, hvordan uddannelserne skal finansieres, løses problemet ikke. Problemstillingen om forsvarets adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne har vist sig vanskelig at rejse politisk, fordi den er teknisk kompliceret. Vi har taget emnet op i forbindelse med veteranpolitikken i et forsøg på at udnytte den brede politiske velvilje til at slå hul på modstanden mod forsvarets mulighed for at bruge AMU-systemet. Vi forsøger i snævert samarbejde med FKO, Forsvarets Personeltjeneste (FPT) og Forsvarsministeriet at komme igennem med forslaget. Forslag: Forbedret klageadgang Da FPT blev oprettet, blev loven om forsvarets personel ændret i 2006, og det betød, at klagemulighederne for forsvarets medarbejdere blev begrænset. Fx kunne man ikke længere klage til Forsvarsministeriet over FPT-afgørelser, der havde med ansættelses- og personalesager at gøre. Undtaget var dog afgørelser i sager om fx afsked, erstatning og manglende opfyldelse af tjenestepligt. 13

14 Begrænsningen af klageadgangen er særdeles betænkelig af retssikkerhedsmæssige grunde. Der er en lang række ansættelses- og personalesager, som af medarbejderne opleves som særdeles indgribende, fx repatriering, personelbedømmelse og ansættelsesretlige sanktioner og som man ikke længere kan klage over til Forsvarsministeriet. Derudover oplever medarbejderne det også som utroværdigt, at FPT, som træffer afgørelsen, også behandler klagen over afgørelsen. Politikken Desuden har lovændringen svækket forsvarsministeriets muligheder for at føre tilsyn med underlagte myndigheders personelforvaltning. HKKF arbejder derfor for at genindføre klageadgangen til Forsvarsministeriet. Bedre beskyttelse mod afskedigelse Fra i år er lov om værnepligtsorlov og lov om orlov til FN-tjeneste mv. blevet ændret. Det er sket for at forbedre beskyttelsen af lønmodtagere, som tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til internationale operationer. HKKF har arbejdet for at forbedre beskyttelsen mod afskedigelse, bl.a. fordi der har været eksempler på, at medlemmer er blevet afskediget fra deres job, netop fordi de har været udsendt. Det er kun rimeligt, at lønmodtagere, som medvirker til at løse en højt prioriteret samfundsopgave, har ret til at være væk fra deres job og til at genoptage det efterfølgende. Lovændringerne skaber et gennemskueligt og tydeligt retsgrundlag til gavn for både lønmodtagere, arbejdsgivere og forsvaret. Fx medfører de foreslåede lovændringer, at lønmodtagere med forskellige typer af rådighedskontrakt med forsvaret ligestilles med hinanden, og at kvinder på værnepligtslignende vilkår ligestilles med værnepligtige mænd. HKKF foreslog i forbindelse med lovændringen, at loven anvender regler om omvendt bevisbyrde eller eventuelt delt bevisbyrde, som det kendes fra fx ligebehandlingsloven. Vi fik opbakning for forslaget fra S og SF, men der var desværre ikke politisk flertal for at indføre reglen om omvendt bevisbyrde i forbindelse med usaglig afskedigelse i loven. Fagforening og samarbejdskultur Medlemmerne oparbejder en betydelig praktisk viden, både herhjemme og i internationale missioner. Og det er selvfølgelig en viden, som vi ikke kan undvære i de mere principielle og overordnede politiske drøftelser. Som fagforening har vi en enestående adgang til denne viden og et særligt ansvar for at bearbejde og videreformidle medlemmernes praktiske erfaringer for at påvirke den politiske dagsorden. Fx har vi særlige forudsætninger for at vurdere forhold om rekruttering og fastholdelse af personel og vurdere driftsomkostningerne ved at uddanne og vedligeholde kapaciteter. Det kan bl.a. være med til at kvalificere de politiske beslutninger, for vi må konstatere, at de beregninger, som forsvarets ledelse lægger frem, er kendetegnet af stor optimisme, og når budgetterne skrider, er det typisk personalekontoen, der må bøde. Inddragelse af medlemmernes, tillidsrepræsentanternes og organisationernes viden og erfaringer kommer ikke af sig selv. Vi bruger mange kræfter på at synliggøre, at vi både vil og kan bidrage til bedre beslutninger. Når tillidsrepræsentanter og foreninger ikke bliver indbudt til at deltage i at løse problemerne, kan det i visse tilfælde skyldes manglende vilje til at blive konfronteret med realiteterne, arrogance og ideologisk modstand mod samarbejdskulturen. Higen efter magt og ideologisk modstand møder vi på alle niveauer hos lokale chefer, hos højtstående chefer, i personelforvaltningen og hos den politiske ledelse. I stedet for fælles løsninger generes fagforeningerne af en politik, hvor fradragsretten for faglige kontingenter begrænses, hvor arbejdsløshedsforsikring udhules af kortere 14

15 dagpengeperioder, og hvor uddannelse af lønmodtagerne bliver stadig dyrere, på trods af at efterspørgslen på netop uddannelse er stigende. Politikken Flere eksempler viser, at det siddende flertal på Christiansborg overhører vores erfaringer og afviser at give os et medansvar for at løse samfundets problemer. Derfor har vi tilsluttet os LO s kampagne Tag Danmark alvorligt, som går ud på at sætte fagbevægelsens mærkesager på den politiske dagsorden. Vi vil inddrages, for vi har noget at bidrage med, og vi er klar til at tage et medansvar. Og vi vil respekteres som en partner. HKKF s overordnede mål HKKF arbejder for, at Danmark reelt kan være med til at gøre en forskel i en konfliktfyldt verden. Det kræver, at hærens internationale enheder er til stede i et tilstrækkeligt antal og med et veluddannet personel og med materiel af højeste kvalitet. Vi ønsker at: skabe udviklende arbejdspladser for vores medlemmer sikre en smidig overgang til civil beskæftigelse, når kontrakten ophører forbedre sikkerheden for soldaterne og trygheden for deres familier under militære operationer. HKKF s mærkesager 1) Belastning som følge af udsendelse reduceres. 2) Tidssvarende personel- og uddannelsesstruktur gennemføres. 3) Hærens evne til kontinuerligt at udsende personel til internationale opgaver skal forbedres. 4) Soldaternes beskyttelse skal have højeste prioritet ved materielanskaffelser. 5) Forsvares uddannelsesøkonomi skal forbedres. 6) Fokus på støtteforanstaltninger til pårørende og veteraner skal fortsættes. 7) Ydelser ved udsendelse skal forbedres. 8) Indkvartering og forplejning under udsendelse skal forbedres. 9) Forsvarets organisation skal tilpasses for at minimere bureaukrati og ineffektivitet. 10) De reelle driftsomkostninger ved opstilling af kapaciteter udregnes og fremlægges. 11) Forsvarets deltagelse i internationale operationer prioriteres på bekostning af de klassiske forsvarsopgaver. 12) Opgaver og investeringsprogrammer bør samordnes i NATO. 15

16 Organisationen Organisationen Tillidsrepræsentantuddannelsen 17 Uddannelsesaktiviteter 17 Udvikling af TR-uddannelsen 18 Karrierespor 18 Karrierespor-forløb 19 Fremtiden for Karrierespor 21 Organisatorisk samarbejde 22 Indflydelse gennem europæiske samarbejde 22 EUROMIL i optagelsesforhandlinger med EFS 23 Medlemshvervning og -kontakt 23 Tillidsrepræsentanter med i hverveudvalget 23 Information til HRU-elever 23 Hvervning af soldater fra HBU 24 Informationsmøder ved internationale operationer 25 Fornyelse og udvikling 25 Kommunikation og presse 25 Nyhedsbrev til tillidsrepræsentanter 25 Medlemsbladet Fagligt Forsvar 26 Hjemmesiden 26 Presse 26 16

17 Organisation Tillidsrepræsentantuddannelsen Organisationen Tillidsrepræsentanterne (TR) i HKKF har en vigtig funktion som medlemmernes talerør, som formidlere og som troværdige samarbejdspartnere. For at klæde dem på til at håndtere disse funktioner har vi tilpasset vores TR-uddannelser til de nye udfordringer. Vores TR-uddannelse lægger vægten på de holdningsmæssige aspekter ved virket som tillidsrepræsentant og mindre på de tekniske faglige spørgsmål, som man bliver konfronteret med som tillidsrepræsentant. Målet er, at uddannelserne i højere grad får et erfaringsbaseret indhold, og at de tager afsæt i praktiske eksempler. TR-uddannelsen skal desuden i videst muligt omfang være kompetencegivende. Derfor skal vi forsøge at gennemføre uddannelserne i det ordinære offentlige uddannelsessystem, især når det drejer sig om emner som fx mødeledelse, pædagogik og formidling. Uddannelserne skal naturligvis tilpasses forholdene på forsvarets arbejdspladser. For tillidsrepræsentanter i stående reaktionsstyrke og støttestrukturen består uddannelsen af disse elementer: Introduktionskursus Grundlæggende uddannelse Udvidet uddannelse Organisationspolitisk uddannelse Specialuddannelse Valgfrit Uddannelsesaktiviteter Det er HKKF s mål at alle tillidsrepræsentanter gennemfører introduktionskurset og herefter den grundlæggende uddannelse. Introduktionskurserne bliver holdt løbende og skal give nyvalgte kompetence i opgaverne som tillidsrepræsentant. I det forløbne år har vi holdt: introduktionskursus for 18 nyvalgte tillidsrepræsentanter i slutningen af 2009 grundlæggende uddannelse med 23 kursister i januar 2010 kursus i kommunikatorrollen med 17 kursister i april 2010 kursus i forhandlingsteknik med seks kursister i 2009 og ni kursister i oktober

18 Hertil kommer et kursus i samarbejde med Offentlige Ansattes Organisationer (OAO) i maj og individuelle uddannelsesaktiviteter i samarbejde med Fagbevægelsens interne uddannelser (FIU). Det har desværre været vanskeligt at få tilmeldinger til vores kurser i de seneste år, og vi har derfor flere gange været nødt til at aflyse uddannelsesaktiviteter. Det gælder fx kurset i kommunikatorrollen 15. til 18. november; og det, på trods af at vi har annonceret bredt for det på vores hjemmeside og i nyhedsbrevet og sendt personlige indbydelser til alle tillidsrepræsentanter, som endnu ikke har været på kurset. Organisationen Vores registreringer viser, at der stadig er 18 nyvalgte tillidsrepræsentanter, som mangler at komme på den grundlæggende uddannelse. Derfor prioriterer vi højt at gennemføre uddannelsen i begyndelsen af 2011, ligesom vi forventer at holde et introduktionskursus den 1. november 2010 på Bornholm. I 2011 planlægger vi at holde: introduktionskursus et eller flere afhængigt af antallet af nyvalgte tillidsrepræsentanter og talsmænd grundlæggende uddannelse for TR kursus i forhandlingsteknik kursus i kommunikatorrollen. Selvom vi endnu ikke helt er oppe på det tidligere aktivitetsniveau, er der tale om en forøgelse af uddannelsesaktiviteter sammenlignet med de foregående år. Vi forventer, at vi i løbet af denne forligsperiode får en større og mere stabil efterspørgsel på vores uddannelser, fordi aktivitetsniveauet og arbejdsbyrden i hærens enheder falder. Udvikling af TR-uddannelsen Det er et mål for HKKF at tilbyde flere uddannelsesaktiviteter målrettet tillidsrepræsentanter ved de forskellige myndigheder i forsvaret. Nogle af disse uddannelsesaktiviteter vil med fordel kunne foregå i samarbejde med OAO:Forsvar eller med relevante OAO-organisationer. De kommende omlægninger af HKKF s lokale struktur som følge af organisationsændringerne i forsvaret kan skabe nye behov for kompetenceudvikling, fx til at forbedre samarbejdet mellem tillidsrepræsentanterne. Vi vil udarbejde relevante uddannelsestilbud, i takt med at vi implementerer klub- og afdelingsvirksomheden i den nye struktur. Vi vil gerne øge vores samarbejde med andre organisationer og skoler, og ambitionen er at bruge eksterne uddannelsestilbud i højere grad end i dag. Vi forventer, at det giver os en betydelig større koordinerings- og planlægningsopgave, men vi vil til gengæld opnå andre ressourcemæssige fordele ved at gennemføre uddannelser i samarbejde med andre. Karrierespor Karrierespor er et værktøj til kompetenceafklaring og karriereudvikling. Det er udviklet for at forbedre vores medlemmers muligheder for at tage en civil uddannelse eller blive civilt beskæftiget. Vi startede Karrierespor som et projekt for et par år siden. Projektet fik støtte fra Den europæiske socialfond og er blevet gennemført i tæt samarbejde med AMU-FYN. Projektet skulle afhjælpe følgende problemer: Mange konstabler, der forlader forsvaret, mangler et afsæt til det civile arbejdsmarked, da de slet ikke eller kun i ringe omfang har civiluddannelse Mange soldater udnytter ikke deres ret til civiluddannelse optimalt, fordi de ikke sammentænker militære kompetencer, forsvarets interne uddannelser og det civile uddannelsessystem. 18

19 Karrierespor har som målsætning at forbedre vejledningsindsatsen og at hjælpe medlemmerne til individuelt at afklare deres kompetencer. Det kan skabe en lettere overgang til civil beskæftigelse eller danne grundlag for karriereplanlægning og kompetenceudvikling under fortsat tjeneste i forsvaret. Karrierespor er baseret på, at det civile uddannelsessystem giver gode muligheder for at udnytte den interne læring og de erfaringer og kompetencer, som medlemmerne får under tjeneste i forsvaret, bl.a. under deltagelse i internationale operationer. Organisationen Det oprindelige projekt blev afsluttet i efteråret 2007, og på baggrund af de gode erfaringer har vi besluttet at føre Karrierespor videre som et tilbud til alle vores medlemmer. Konceptet kan skitseres på følgende måde: Karrierespor viser, hvordan hidtidige militære uddannelser, tjenstlige funktioner og erfaringer kan bruges til at give merit til civile uddannelser forbedrer medlemmernes brug af civiluddannelse og kompetencer opkvalificerer vejledningsindsatsen. Konkrete tiltag Vi udvikler kompetencekort, der beskriver den enkeltes kvalifikationer og kompetencer. Vi uddanner vejledere og tillidsrepræsentanter. Vi udarbejder et uddannelseskatalog til brug for den enkelte og vejlederne. Vi etablerer et skole- /uddannelsesnetværk. Karrierespor-forløb Uddannelsessystemet giver gode muligheder for at udnytte den interne skoling og de erfaringer og kompetencer, som medlemmerne får i løbet af kontraktperioden. Især er der gode muligheder inden for Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU-ordningerne). Det kræver dog, at der er et samspil mellem de militære funktioner og forsvarets interne uddannelser, og at medlemmerne rent faktisk benytter sig af deres ret til civiluddannelse. Kompetenceafklaring Vi har udviklet tre forskellige modeller for, hvordan kompetenceafklaring kan gennemføres: 1. Forløb for hele enheder efter udsendelse i internationale operationer Målet er at lette overgangen til en hjemlig tilværelse både fysisk og mentalt ved at få soldaterne til at tænke på deres nye arbejdssituation enten uden for forsvaret eller ved fortsat tjeneste i forsvaret. 2. Forløb for hele enheder i stående styrke Målet er dels at give et værktøj til at gennemføre kompetenceudvikling og efteruddannelse i enheden, dels at hjælpe den enkelte medarbejder med karriereplanlægning. 3. Kompetenceafklaring som et individuelt tilbud i forbindelse med kontraktophør Målet er at skabe et individuelt medlemstilbud, som er tilpasset den enkeltes fremtidsperspektiv. Det kan både bruges af medlemmer, som ønsker inspiration til efteruddannelse i forsvaret, og af medlemmer, som forlader forsvaret. 19

20 Kompetenceafklaringen gennemføres i alle tre modeller på favorable vilkår med løntabsgodtgørelse. Kompetenceafklaring som del af akklimatiseringen Kompetenceafklaringen har gennem det sidste års tid været integreret i akklimatiseringsforløbene. Organisationen De er sat i værk, fordi udsendte soldater ofte oplever betydelig stress og frustration, når de vender hjem - hvad enten de vender tilbage til en kendt dagligdag eller ej. Forløbene bidrager til at nedtrappe soldaterne fra at have været i konstant beredskab og fra det tætte kammeratskab i felten. Målet er, at soldaterne får en bedre overgang til den meget anderledes hverdag i Danmark i forhold til både familie, fritid, arbejde og uddannelse. Vi arbejder på at sikre: at kompetenceafklaring og vejledning om job og uddannelse indgår i akklimatiseringsforløbene at kompetenceafklaringen er målrettet deltagernes behov, og at de finder den betydningsfuld. Kompetenceafklaring af soldater, som har været udsendt i en international operation er vigtig, fordi det både understøtter fastholdelse i forsvaret og omstilling til anden beskæftigelse afhængig af beskæftigelsessituationen i forsvaret. Det har som formål: 1. for soldater, der fortsætter i forsvaret: at genopfriske personlige og almene kompetencer, synliggøre karrieremuligheder i forsvaret og muligheder for intern videreuddannelse 2. for soldater, der forlader forsvaret: at understøtte overgangen til civil uddannelse og beskæftigelse ved at arbejde med personlige og almene kompetencer, tilbyde målrettet uddannelse og jobsøgning og motivere til udvikling. For begge grupper er det vigtigt, at de har fået afklaret deres kompetencer i relation til udsendelsen, bl.a. for at synliggøre mulighederne for meritvurdering ved optagelse på og gennemførelse af offentlige uddannelser og anerkendelse på det civile jobmarked. Vi har fået etableret et tæt og godt samarbejde med Hærens Operative Kommando 2. Brigade og nogle af enhederne i 1. Brigade om akklimatiseringsforløbene, især angående kompetenceafklaring og vejledning til uddannelse og beskæftigelse. Det betyder, at vores mål, om at kompetenceafklaring skal indgå i akklimatiseringsforløbene, er så godt som opfyldt. Der er bred enighed om, at det er yderst relevant, og HOK har indarbejdet kompetenceafklaring i direktivet for brigadernes procedurer for hjemtagning af enheder fra internationale operationer. Derimod arbejder vi stadig hen imod vores mål om at gennemføre kompetenceafklaring med kvalitet og relevans for alle. Erfaringerne viser, at det er udfordrende at tilrettelægge kompetenceafklaring med et indhold og en form, som imødekommer soldaternes forventninger og forudsætninger, og som skaber motivation. Flere skoler skal kompetenceafklare Ud over vanskelighederne med at skabe motivation og sikre målrettet vejledning er der opstået en række mere praktiske problemer. Efter hver udsendelse er der nemlig behov for at gennemføre akklimatiseringsforløb flere forskellige steder samtidigt, men planlægningen og gennemførelsen af forløbene er splittet op på flere forskellige aktører. Og der er desværre snævre rammer for, hvor mange personalemæssige ressourcer som kan sættes af til akklimatiseringsforløbene. Det betyder, at det ikke er nok, at AMU-Fyn foretager kompetenceafklaring. Vi har brug for at udpege og kvalificere en håndfuld skoler - geografisk jævnt fordelt i landet til at planlægge og gennemføre kompetenceafklaring i snævert samarbejde med de lokale aktører i enhederne. Det er ikke i sig selv et problem, at der er flere aktører på banen. Men det stiller store krav til koordination og samarbejde for at bygge videre på de positive oplevelser og undgå at gentage dårlige erfaringer. I 2. Brigade fungerer koordination og samarbejde, fordi brigaden har valgt at etablere en fast organisation, som gennemfører akklimatisering ved alle 2. Brigades enheder, men ellers er det 20