I det følgende uddybes dialogprojektets forudsætninger og planlagte forløb og indhold.

Transkript

1 Center for Erhverv & Udvikling DIALOGPROJEKT: BORGERINDDRAGELSE OG LOKALE UDVIKLINGSSTRATEGIER - ET UDVIKLINGSPROJEKT UNDER YDEROMRÅDER PÅ FORKANT 1. Indledning Faxe Kommune har primo 2015 ansøgt og modtaget tilsagn om støtte fra Realdania-puljen Yderområder på Forkant. Støtten vil muliggøre et udviklingsprojekt i , hvor såvel konkrete produkter som selve udviklingsprocessen er væsentlige for projektets betydning. Projektets resultatskabelse er således tosidig: - Udviklingsprocessen skal etablere et nyt dialogsystem, der styrker borgerinddragelsen. Projektet skal bruges til at udvikle og afprøve en løbende og direkte samtale mellem byråd/kommune og lokalområderne som et selvstændigt, borgerinddragende og demokratiudviklende tiltag, der fremmer sammenholdsskabelse, medbestemmelse og lokal bæredygtighed. Når projektperioden udløber, fortsættes dialogsystemet på baggrund af de høstede erfaringer. - Samtidig skal projektet resultere i tilvejebringelsen af produkter i form af konkrete lokale udviklingsstrategier med en 2030-tidshorisont for kommunens byområder, landsbyer og landdistrikter, og afledte lokale handlingsplaner og realiseringsprojekter. De lokale udviklingsstrategier skal styrke og afspejle lokalområdernes forudsætninger og stedbundne kvaliteter, men også reflektere kommunens overordnede strategiske indsatsområder og den kommende Plan- og A21strategi 2015, hvis indhold fastlægges som led i udviklingsprojektets første fase frem til udgangen af I det følgende uddybes dialogprojektets forudsætninger og planlagte forløb og indhold. Denne projektbeskrivelse skal danne grundlag for indhentning af tilbud på løsning af de tilknyttede rådgivningsopgaver.

2 2. Struktur og udfordringer i Faxe Kommune Faxe Kommune er en stationsby- og landkommune med aktuelt ca indbyggere. Siden 2008 har kommunens indbyggertal været faldende, særligt i landsbyerne og det åbne land. Nettofraflytningen har været stærkest blandt børnefamilierne. Frem mod 2030 er perspektivet en yderligere reduktion på ca indbyggere. Andelen af ældre (80år+) forventes i denne periode øget fra 4,2 til 9,1 %. Faxe er også en udpræget pendlerkommune: arbejdsstyrken i kommunen rejser næstlængst af alle i Danmark. De nærmere planlægningsmæssige forudsætninger er beskrevet i Kommuneplan Haslev er kommunens største by med ca indbyggere, og den eneste af de syv byzonebyer med et (svagt) voksende befolkningstal, bl.a. båret af indflytning fra kommunens landsbyer og landdistrikter. Over de seneste tyve år har Haslev mistet en stor del af tidligere tiders dynamik og identitet: Landets største stationsby med et stort antal skoler, erhvervsuddannelser og virksomheder med rødder i det industrialiserede landbrugssamfund, samt et bredt udbud af butikker og private serviceerhverv. De strategiske udfordringer er opsamlet i Bystrategi Haslev , der danner rammen om de aktuelle byomdannelsestiltag. Faxe er med sine ca indbyggere kommunens næststørste by og center for kommunens østlige del, der bindes sammen fra Faxe Ladeplads (ca indb.) i syd, via Faxe og Karise (ca indb.) af Østbanen til Køge. Som tidligere betydningsfulde stationsbyer og centre for det nære opland er byerne presset af faldende befolkningstal og den generelle strukturudvikling i både de offentlige og de private serviceområder, detailhandelen i særdeleshed. Dalby og Rønnede (henh. ca og indb. )ved Hovedvej 1 blev udbygget som udflytterbyer fra 1960erne, muliggjort og understøttet af Sydmotorvejens anlæg og den generelle velstandsstigning. De mobile unge, der skabte disse bysamfund, bliver pensionister og endnu ældre i disse tiår, og deres behov for netværk og offentlig service ændrer sig. Særlig Dalby har haft et markant fald i indbyggertallet siden Terslev (ca. 800 indb.) den syvende og langt mindste af byzonebyerne er rammen om den serviceforsyning, der betjener kommunens nordvestlige del. De strukturelle udfordringer er typiske for områdets småbyer, og accentueret af store vanskeligheder med et lokalt Kraft/Varmeværk og de økonomiske konsekvenser for andelshaverne. Knap 30 % af kommunens befolkning bor i det åbne land og i små landsbyer, hvoraf 22 er kortlagt i forbindelse med Kommuneplanarbejdet Befolkningstallene er faldende. Strukturen i det åbne land er præget af at op mod 40 % af hele kommunens areal tilhører et par håndfulde store jordbesiddelser, herunder et par af landets største godser, Gisselfeld og Bregentved. Der foreligger en samlet landskabskarakteranalyse for kommunen. Erhvervsstrukturen domineres af fødevareområdet. De to største virksomheder er Royal Unibrew og Haribo med samlet ca. 750 ansatte. Danish Agro og SP Medical har som de næste samlet godt 200 ansatte. Beskæftigelsen i både fødevareområdet og den offentlige sektor har været faldende, 1 For nærmere beskrivelser af de enkelte byer i bymønsteret og deres planlægningsmæssige forudsætninger og udfordringer: Se 2 Se

3 samtidig med at nogle af virksomhederne har oplevet vanskeligheder med at tiltrække/fastholde særlige kompetencer har dog vist spor af fremgang og positive udviklingsforventninger. 3. Kommunens strategiske indsatsområder Som reaktion på bl.a. det stagnerende eller svagt faldende befolkningstal siden 2008 vedtog byrådet i starten af 2014 at igangsætte udarbejdelsen af en strategi for en målrettet styrkelse af bosætningen i kommunen. Bosætningsstrategien skulle supplere de øvrige overordnede strategiske indsatsområder, der blev etableret med Planstrategien 2011: SUNDHED UDDANNELSE ERHVERV samt, som en tværgående overligger SAMMENHÆNGSKRAFT OG FRIVILLIGHED Oplæg til bosætningsstrategi forventes vedtaget af byrådet i juni. Dialogprojektet for udviklingen af borgerinddragelsen og lokale udviklingsstrategier indgår som en vigtig del af bosætningsstrategien. Sideløbende med udformningen bosætningsstrategien har byrådet truffet beslutning om indhold og rammer for Plan- og A21strategien Heri indgår, at de tre hidtidige sektorstrategiske indsatser fastholdes og videreføres og at arbejdet med dialog og borgerinddragelse styrkes, fremover i tre parallelle spor: Arbejdet med en sammenhængende erhvervsudviklingsstrategi blev i 2014 placeret i regi af Vækst-og Erhvervsudviklingsudvalg, der skal aflevere sit oplæg ved udgangen af Sideløbende arbejdes internt i Faxe Kommune med temaerne Sundhed og Uddannelse i sammenhæng med en hensigtsmæssig og bæredygtig udvikling af de kommunale serviceområder, hvor dagtilbuddene, skolerne, ældreservice og fritids- og kulturtilbuddene er kerneområder. Både politisk og planlægningsmæssigt arbejdes desuden med en række strategiske opgaver, der hver især er rettet mod centrale indsatsområder: Haslev/ bymiljøudvikling, Erhvervssamarbejde og erhvervsservice, Beskæftigelsesplaner, Ejendomsstrategi (der omfatter en tilpasning af den kommunale ejendomsportefølje til de aktuelle forudsætninger), Varme- og Energiplanlægning, LAG Udviklingsstrategi mv.

4 Det aktuelle dialogprojekt er altså baseret på, at arbejdet med disse temaer videreføres og styrkes, sammenkædet med tilvejebringelsen af Plan- og A21strategien 2015 i løbet af det kommende efterår. Se også projektdiagrammet i afsnit 7 nedenfor.

5 4. Grundlaget for dialogprojektet Det værdimæssige udgangspunkt for dialogprojektet vil være de principper om bæredygtig udvikling og grøn omstilling, som ligger til grund for al kommunens planlægning, i særlig grad Kommuneplanen 2013 og de ovenfor nævnte strategiske indsatser. Det overordnede sigte med dialogprojektet skal være at forbinde, samordne og skabe grundlag for prioritering af kommunens udviklingstiltag gennem en skærpet fælles og lokal forståelse for udfordringerne og de realistiske muligheder, - Med sammenhæng og kontinuitet fra kommunens helt overordnede indspil til det strategiske Greater CoPENHAGEN-samarbejde, via de erhvervsmæssige og øvrige sektorelle indsatser som beskrevet i afsnit 3, til de konkrete, lokale udviklingsstrategier, projekter og handlingsplaner, samt udmøntningen heraf Med samtalen mellem borger eller lokalsamfund og kommune som en selvstændigt bærende værdi, men på et realistisk grundlag og målrettet projekter og handlinger, der udpeges og afgrænses via dialogen Hvor udvikling som det rammesættende udtryk for noget positivt - på en række områder helt afkobles fra, og defineres som noget andet end vækst i traditionel forstand i form af flere indbyggere, flere materielle goder osv. Med en øget inddragelse af, og satsning på at borgerne tager aktivt del; - både som medansvarlige for helhed, kvalitet og udvikling i deres lokalområde, og som serviceområdernes brugere og frivillige, der indgår i de konkrete løsninger og projekter, og Hvor også vanskelige emner som fx servicetilpasning, integrationsspørgsmål eller afvikling af bebyggelse kan bringes til fælles drøftelse i en konstruktiv ramme. 5. De forventede resultater og den geografiske struktur Udviklingen af dialogprojektet rummer altså to parallelle og sammenhængende typer af resultatmål: - Udviklingsprocessen skal etablere et nyt dialogsystem, der styrker borgerinddragelsen. Projektet skal bruges til at etablere en løbende og direkte samtale mellem byråd/kommune og lokalområderne som et selvstændigt, borgerinddragende og demokratiudviklende tiltag, der fremmer sammenholdsskabelse, medbestemmelse og lokal bæredygtighed. Når projektperioden udløber, fortsættes dialogsystemet på baggrund af de høstede erfaringer. - Samtidig skal projektet resultere i tilvejebringelsen af produkter i form af konkrete lokale udviklingsstrategier med en 2030-tidshorisont for kommunens byområder, landsbyer og landdistrikter, og afledte lokale handlingsplaner og realiseringsprojekter. De lokale udviklingsstrategier skal styrke og afspejle lokalområdernes forudsætninger og stedbundne kvaliteter, men også reflektere kommunens overordnede strategiske indsatsområder og den kommende Plan- og A21strategi 2015, hvis indhold fastlægges som led i udviklingsprojektets første fase frem til udgangen af De lokale udviklingsstrategier skal ses i to forskellige geografiske sammenhænge: De syv bymønsterbyer under eet, uanset deres forskelligheder, og landbyer og landdistrikter, jf. nedenfor:

6 For de syv bymønsterbyers vedkommende kan strategierne tage afsæt i kommuneplanens vækst- og udviklingsrammer, de historiske og aktuelle identitetskarakteristika og udviklingsperspektiver, der fremgår af de enkelte byafsnit i kommuneplanen, samt de konkrete udfordringer, (lokal)planer, verserende projekter samt de nye muligheder, der formuleres via dialogen. I de syv bymønsterbyer udgør geografien og en del af opgaven i form af videreførelse og udvikling af igangværende projekter ret afklarede forudsætninger. Der findes i byerne, et eller flere lokale fora og et grundlag for samtalen i form af kommuneplanens hovedstrukturer, strategiske perspektiver for byernes udvikling og rammer for udvikling og byvækst. Strategiarbejdet og dialogen skal tilføre en konkretisering af planlægningen. og en samtale om prioritering og detaljering af projekterne, evt. for udvalgte emner eller områder. Resultatet kan nogle steder altså blive tematiske eller delområdebaserede strategier. For Haslev og Faxe Ladeplads gælder, at en dialog mellem borgere/grupper og kommunen har været fortløbende gennem en årrække. Her skal processerne altså blot fokuseres og videreføres. I andre af byerne kan tages afsæt i kendte grupperinger eller projekter. For den øvrige del af kommunen, dvs. landsbyer og landdistrikters vedkommende skal udviklingsprojektet, dialogen og de lokale udviklingsstrategier i højere grad etablere nye, positive udviklingsperspektiver og grundlag for lokal handling og samskabelse. Det skal ske med henblik på at fremme fællesskab, planlægning, værdiskabende projekter og livskvalitet i bæredygtige lokalsamfund med afsæt i kommuneplanens rammer, de foreliggende landsbyanalyser og anden lokale og stedbundne viden, der afdækkes i løbet af dialogprojektet - men afkoblet fra forudsætninger om befolkningstilvækst, og under indtryk af et udviklingsperspektiv præget af nedbygning, faldende befolkningstal, tomme boliger og overflødiggjorte bygninger. I landsbyerne og landdistrikterne er lokalområdestrukturen meget mindre tydelig og velafgrænset. En del af projektet vil derfor bl.a. handle om at afklare, i hvilken geografiske struktur, der er grundlag (i form af lokale ressourcer og interesse) for at tale om lokalsamfund/lokale fora og dermed hvordan dialogen kan organiseres: Hvor og hvor mange er de lokale fora landsbylaug eller lignende, evt. via samarbejde mellem grupper af laug der kan afspejle et lokalt fællesskab og skabe en lokal forankring via arbejdet frem til en langsigtet udviklingsplan for lokalområdet? Dialogen skal udvikles på grundlag af, hvad der viser sig at være bæredygtige lokalsamfund med henblik på at tilgodese både sociale, økonomiske, bevarings- og kulturhistoriske og landskabelige hensyn under de beskrevne vilkår. Kun der hvor grundlaget er til stede, kan dialogprojektet understøtte en uformel konstituering af lokale fora eller projektgrupper og en samlende udviklingsplanlægning eventuelt via etablering af et eller flere landsbyklynge-samarbejder. Det vil kun være dér, hvor aktive borgere tager imod invitationen, og selv omsætte mulighederne til konkrete resultater, at dialogen kan slå rødder. Den endelige struktur vil altså blive dannet undervejs, i takt med at dialogprojektet udvikler sig. I den sammenhæng er det vigtigt at påpege, at der skal to til tango : En væsentlig forudsætning for dialogprojektets succes vil også være, at kommunens støtte ses som en fælles mulighed, ikke en ensidig forpligtelse.

7 6. Formen i dialogen: Dialogen tilrettelægges på to niveauer: A. Møder een gang årligt med formel deltagelse af byrådsmedlemmer, og herunder eet fælles møde for alle landsbyer og landdistrikter. Inden for projektperioden gennemføres første møderunde i september oktober 2015, og anden runde tilsvarende i Det er i første række årlige møder mellem byråd og lokalområderne, der skal være det bærende, og nyskabende element i dialogprojektet B. Møder på tekniker- og rådgiverniveau efter behov, i form af møder for og med lokale fora som landsbylaug eller projektgrupper, jf. ovenfor, og i første række med direkte sigte på at tilvejebringe 2030-udviklingsstrategier, dels for dele af, eller temaer inden for de syv byområder, dels for lokalområder/landbyer i landdistrikterne, samt afledte projektforslag og handlingsplaner. Indholdet af de førstnævnte møder (A) skal sætte retning og rammer for arbejdet med den strategiske 2030-planlægning. Det er forventningen, at den årlige møderunde vil dække de politisk orienterede behov. Denne forventning er bl.a. baseret på meget positive erfaringer fra de hidtidige dialogforløb i Faxe kommune. Der er indledende programsat otte møder til gennemførelse i september og første halvdel af oktober i Efterfølgende skal resultaterne af de otte møder behandles ved en temadrøftelse i byrådet. Her udstikkes retningslinier for det videre samarbejde med de respektive lokale fora på teknikerniveau. Møderne (B) på teknikerniveau igangsættes efterfølgende og skal skabe det konkrete indhold i byernes og de lokale (landsby-)-udviklingsstrategier. De vil således i højere grad have præg af arbejdsmøder, hvor rammerne konkretiseres. Møderne bør typisk og primært ligge i efterårs-, vinterog forårsmånederne. Omfanget og karakteren af dialogen og hvilke konkrete projekter og tiltag, der kommer til at indgå i de forventningsvis vidt forskellige - lokale udviklingsstrategier vil afhænge af de lokale fora, de lokale forudsætninger og udfordringer. Projektet tilvejebringer supplerende analyser og viden ad hoc. Projektets støtte til arbejdet i de lokale fora, vil være styret/begrænset af de samlede ressourcer i projektet. Det er dog i den konkrete støtte til udarbejdelsen af de lokale udviklingsstrategier i landsbyer og landdistrikter, størstedelen af projektets ressourcer skal anvendes, dvs. rådgiverens primære tidsforbrug skal lægges. Efteråret 2016 gennemføres tilsvarende otte politikermøder som led i dialogprojektet under Yderområder på Forkant. Efter projektperiodens ophør, dvs. i foråret 2017 skal projektet evalueres og mødepraksis tilpasses det konstaterede behov: Et succeskriterium vil være, at de årlige politikermøder herefter er en fast tilbagevendende begivenhed, og at der foreligger lokale 2030-planer/strategier for de involverede lokalområder. Det er også forventningen, at der vil være etableret eet eller flere gennemførselsprojekter for hver af de udarbejdede lokalområdestrategier. 7. Organisering Projektet forankres i Direktionssekretariatet og ledes herfra i direkte samspil med lederen af kommunens planafdeling, med reference til kommunaldirektøren, lige som kommunens øvrige overordnede strategiske projekter.

8 Den politiske bevågenhed over for borgerinddragelsesopgaven dikterer, at såvel direktion som centerchef-forum løbende inddrages som henholdsvis styregruppe og referencegruppe. Det følger direkte, at dialogen skal omfatte en løbende inddragelse af byrådet. Projektets arbejdsgruppe bemandes med udgangspunkt i kommunens planafdeling og øvrige Teknik- & Miljøcenter, suppleret med LAGmedarbejder, frivillighedskoordinatorer, medarbejder fra kommunikationsteam et m.fl. Projektdiagram Diagrammet skal illustrere strukturen i dialogprojektet i samspil med de øvrige og igangværende strategiske udviklingsprojekter Plan- og A21strategi 2015 som den overordnede og samlende ramme, og lokale udviklingsstrategier og planer Dialogen som geografisk bestemt konkretisering og udmøntning. Udviklingsstrategierne (eller: Lokale UdviklingsPlaner, LUP) som konkrete resultater af projektarbejdet. Den angivne Køreplan foreligger i og med projektansøgningen og nærværende projektbeskrivelse. Emnekataloget er tænkt som inspiration for arbejdet i de lokale fora. Det udarbejdes i samarbejde med rådgiver som led i forarbejderne til de indledende møder i september/oktober. Kogebogen i form af et program for de politiske møders tilrettelæggelse foreligger og er i praksis afprøvet på et åbent og velbesøgt dialogmøde i Faxe Ladeplads i februar. 8. Rådgivningen og rådgiveropgaven Der ønskes ekstern bistand til gennemførelsen af det ovenfor beskrevne projektforløb. Inden aftale med rådgiver kan være indgået, gennemføres som led i projektet, politiske dialogmøder i september og oktober Tilbuddet skal derfor omfatte, at konsulenten i samarbejde med projektets ledelse og arbejdsgruppe varetager - - Den opfølgende udpegning og afgrænsning af de strategiske temaer i byområderne, - Afklaring af en bæredygtig struktur for dialog og strategiudarbejdelse i/for landsbyer og landdistrikter, evt. via etablering af et landsbyklyngesamarbejde - Procesfacilitering, etablering og udviklingen af den tekniske dialog med lokale fora i dels de syv byområdebyer, dels et antal landsbyfora, der fastlægges i ovenstående forløb - udarbejdelse af udviklingsstrategier, dels i syv byområder, evt. som del- eller temastrategier, dels udviklingsplaner/-strategier ( LUP er ) for et antal lokalområder i/for landsbyer/landdistrikter

9 - Som led i dette arbejde, tilførsel af viden, projekterfaring, metodeanvisninger, faglige referencer og fagkompetence ad hoc til hjælp og inspiration for strategierne og projektafklaring, særligt med henblik på planerne i/for landsbyer og landdistrikter; - herunder fx udarbejdelse af byanalyser formidling af viden om konkrete landsbyprojekter, erfaringer med lokale, fælles forsyningsløsninger eller lignende - iværksættelse af lokale projekter, i det omfang de lokale strategier, en politisk stillingtagen og/eller ekstern finansiering danner grundlag for det, samt - Procesfacilitering, etablering og udviklingen af den ledsagende politiske dialog, herunder tilrettelæggelse og gennemførsel af politiske dialogmøder i september/oktober 2016, Det vil således påhvile konsulenten at indgå i tæt dialog med projektets ledelse og arbejdsgruppe, kommunens kommunikationsansvarlige o.a. om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af projektet i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne rammer, forudsætninger og forventninger. Opgaven skal løses så kontinuert som muligt gennem hele projektperioden, fra eftersommeren 2015 til og med udgangen af 2016 eller så langt ressourcer rækker. Tilbuddet skal dokumentere rådgiverens faciliteringskompetencer i forhold til møder under vidt forskellige vilkår og med forskellige deltagergrupper, samt en faglig viden, der spænder over samfundsforhold og fysisk planlægning. Kendskab til den forskning og vidensudvikling vedr. især landdistriktsudvikling, der de senere år er sket i regi af bl.a. Realdania, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Miljøministeriet, Reg:lab m.fl. må kunne forudsættes. Rådgiver skal kunne gennemføre møder og mødeforløb på egen hånd, men også selvstændigt kunne aflæse behov for inddragelse af anden viden, såvel kommunale kompetencer som ekstern viden og inspiration. Tilbuddet ønskes afgivet i form af ydelser inden for en økonomisk ramme på kr., hvoraf der skal afsættes en særskilt pulje til den forudsatte ad hoc viden-tilvejebringelse. Tilbudsgivningen kan foruden ovenstående tage udgangspunkt Faxe Kommuneplan Faxe Kommune har desuden i tilknytning til Kommuneplanlægningen udarbejdet 22 landsbyanalyser og efterfølgende tilsluttet sig Landdistrikternes Fællesråd, hvorfra viden om landdistriktsudvikling og temaer herunder vil kunne hentes. Desuden formidler projektet via KL en række kommunespecifikke analyser baseret på data fra Danmarks Statistik for en dels vedkommen på sogneniveau, men det forventes ønskeligt/nødvendigt at kunne foretage tilkøb af supplerende viden. Denne projektbeskrivelse er godkendt af projektsekretariatet d. 18. juni juni 2015 / JH