om ortografi og stavefejl om ortografi og stavefejl Dansklærerforeningens Forlag Anita Ågerup Jervelund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "om ortografi og stavefejl om ortografi og stavefejl Dansklærerforeningens Forlag Anita Ågerup Jervelund"

Transkript

1 Sådan staver vi om ortografi og stavefejl Hver femte elev forlader skolen uden at kunne læse ordentligt, og også i den voksne befolkning er der et stigende antal funktionelle analfabeter. En af årsagerne til at det er svært at læse og skrive på dansk, er den store afstand mellem lyd og skrift. Dansk er et svært sprog, og der laves mange stavefejl. Men hvorfor er det så svært, hvilke typer fejl laves der flest af, og kan en reform af retskrivningen løse problemerne? Det belyses i Sådan staver vi. Bogen giver grundlag for at besvare spørgsmålet: Er der behov for en reform af retskrivningen, og hvordan kan den i givet fald se ud? ISBN ,!7II7H9-jgdahi! Dansklærerforeningens Forlag Sådan staver vi Anita Ågerup Jervelund Sådan staver vi om ortografi og stavefejl tykke tygge maj haj svaje bleg tegn sig sej ven vind pussig pudsig jern jærn Anita Ågerup Jervelund hav hagl afse dig dej Dansklærerforeningens Forlag og Dansk Sprognævn kvist fedt lidt professor forrige spille spilde ægyptisk lege

2 værdvejr hver sådan staver vi Sådan staver vi bleg tegn lege hjerne hjælp kvist fedt lidt tykke tygge spilde spille

3 Anita Ågerup Jervelund Sådan staver vi om ortografi og stavefejl Forfatteren, Dansk Sprognævn og Dansklærerforeningens Forlag A/S, udgave, 2. oplag Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse må kun finde sted på institutioner der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Grafisk tilrettelæggelse: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka Sats: Chaparral og DIN Papir: Profimat Forlagsredaktion: Peter Heller Lützen Produktion: AKA-PRINT A/S Printed in Denmark 2008 ISBN

4 Sådan staver vi om ortografi og stavefejl Af Anita Ågerup Jervelund Dansk Sprognævn og Dansklærerforeningens Forlag

5

6 Sådan staver vi Retskrivningsprincipper Forord ved Dansklærerforeningen 7 Indledning 9 Retskrivningsprincipper 11 Forholdet mellem bogstaver og lyde 25 Stavefejlsundersøgelser 33 Reformforslag 61 Referenceliste 81 Bibliografi 85 Forkortelser 87

7

8 Retskrivningsreform? Det burde nogen gøre noget ved! Det er med garanti den reaktion, de fleste vil sidde med, når de efter næsten endt læsning når konklusionen på denne i særdeleshed interessante, grundige, indsigtsfulde og til tider ligefrem fornøjelige retskrivningsudredning, som Dansklærerforeningen med glæde udgiver. Det forekommer oplagt, fornuftigt og dermed helt rimeligt at advokere for en nedsættelse af en retskrivningskommission, der, med en så bred sammensætning som muligt, kvalificeret bør kunne komme med saglige bud på mulighederne for en egentlig retskrivningsreform. Den brede sammensætning skal sikre, at så mange indfaldsvinkler som muligt på langs af danskfaget bliver repræsenteret. Ser man for eksempel på udredningens iagttagelse og gennemgang af de 12 valgte principper bag dansk stavning, forekommer det umiddelbart rigtigt at overveje en udvidet anvendelse af det pædagogiske princip, ligesom mange også såkaldte sikre stavere formodentlig vil være mere end tilfredse, hvis der kunne findes fornuftige løsninger på bare nogle af de mange undtagelser fra reglerne. Med udgivelsen af Anita Ågerup Jervelunds udredning følger hermed Dansklærerforeningens klare anbefaling af at sætte arbejdet i gang. Gør noget. Opret en kommission. Vi deltager gerne i det fortsatte arbejde. Thomas Frandsen Formand for Dansklærerforeningen

9

10 Indledning Hver femte elev forlader skolen uden at kunne læse ordentligt, og man taler om et stigende antal funktionelle analfabeter i den danske befolkning. En af årsagerne til læse- og stavevanskelighederne er den store afstand mellem lyd og skrift. Den danske ortografi er uden tvivl svær, og der laves mange stavefejl både blandt børn og voksne. Men hvorfor er den danske ortografi så svær, og hvorfor ser den ud som den gør? Og hvor ses de største stavevanskeligheder? Hvilke typer stavefejl laves der flest af? Kan vi ikke bare reformere retskrivningen så vi skriver ordene som de lyder? Det er nogle af de spørgsmål som denne bog forsøger at belyse. Baggrund for udredningen Professor Frans Gregersen, der er medlem af Sprognævnets repræsentantskab, forelagde på Sprognævnets arbejdsudvalgsmøde 9. december 2005 et forslag om at undersøge mulighederne for at reformere dansk retskrivning. Forslaget indeholdt et ønske om at Dansk Sprognævn (med accept fra Kulturministeriet) nedsætter en retskrivningskommission som skal udarbejde sammenhængende forslag til mere lydrette ortografier og efterprøve disse i praksis, bl.a. med hensyn til deres læsbarhed (jf. Gregersen (2005)). På baggrund af dette forslag besluttede arbejdsudvalget at der skulle laves en udredning af hvad der hidtil er skrevet om ortografi og stavefejl i nyere tid, for at udvalget kunne danne sig et overblik over stoffet inden der tages yderligere beslutninger i denne sag. Udredningen blev færdiggjort og sendt til Sprognævnets medlemmer i december 2006 og drøftet på arbejdsudvalgsmødet 19. januar Her blev udredningen betegnet som et centralt arbejdspapir, men der var enighed om at beslutningsgrundlaget for at iværksætte en større reform burde være endnu bedre. Det blev derfor foreslået at man afventede resultatet af den undersøgelse som Holger Juul ved Center for Læseforskning ville gå i gang med i løbet af Undersøgelsen handler om bogstav-lyd-relationen i dansk og dens betydning for udviklingen af læse- og stavefærdighed. I den mellemliggende periode ønskede arbejdsudvalget at offentliggøre udredningen for at inspirere til generel debat.

11 10

12 Retskrivningsprincipper 11 Dette afsnit handler om de forskellige retskrivningsprincipper der er årsag til at den danske retskrivning ser ud som den gør. Flere principper kan spille sammen og supplere hinanden ved fastlæggelsen af et ords stavemåde, men de kan også konkurrere indbyrdes og gøre beslutningen om et ords stavemåde mere kompliceret. Nogle principper er meget eksplicitte og bruges hyppigt som argument for en given stavemåde, andre dukker op i ny og næ og skal i nogle tilfælde snarere betegnes som sproglige kræfter der påvirker en stavemåde i en bestemt retning. Jeg har forsøgt at få dem alle med og har udfoldet dem til i alt 12 principper for at tydeliggøre årsagerne til retskrivningens kompleksitet. Normalt omtales kun to til fem principper. Det fonematiske princip Det grundlæggende princip for ortografien er det fonematiske princip (også kaldet det fonetiske princip). Bogstavskriftens idé er at afbilde ordenes udtale ved at dele dem op i enkeltlyde. Bogstaverne svarer altså til lyde, og bogstavskriften er således en slags lydskrift eller fonemskrift. Hvis man kun fulgte dette princip, ville skriften have ændret sig meget gennem tiden, være mere lydret end den er i dag og være meget tæt på en fonemskrift. Grunden til at den ikke er det, er at der er principper og kræfter der går mod det fonematiske princip og trækker stavemåderne væk fra den lydrette (se nedenfor om fx traditionsprincippet). Det fonematiske princip kan være medvirkende til en retskrivningsændring. Indførelsen af obligatorisk dobbeltskrivning af d i fx buddet og leddet og af obligatorisk j i fx linje er eksempler på ændringer i Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 2001 (RO01) hvor hensynet til udtalen af ordene har haft stor vægt. Traditionsprincippet Traditionsprincippet er sammen med sprogbrugsprincippet beskrevet i Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning (Bekendtgørelse nr. 707 af 4. september 1997, også kaldet

13 12 Sprognævnsbekendtgørelsen ). Blandt de principper der styrer retskrivningen, er det kun traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet der er direkte benævnt i bekendtgørelsen, og de er karakteriseret som hovedprincipperne for dansk retskrivning ( 1, stk. 2). Om traditionsprincippet står der: Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som siden 1955 er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn har udgivet. Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet. Et element i traditionsprincippet er princippet om, at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Dette princip gælder først og fremmest ord fra græsk, latin og fransk og ord dannet af græske, latinske og franske bestanddele. Ord fra andre sprog, specielt nyere ord, skrives som hovedregel i overensstemmelse med skrivemåden i det pågældende sprog eller med international praksis ( 1, stk. 3). Ved at henvise til Sprognævnets retskrivningsordbøger siden 1955 og den retskrivningspraksis som har været gældende siden 1892-bekendtgørelsen (som kan læses på holdes der fast ved de ortografiske principper som har været fulgt i over 100 år. Man kan derfor sige at traditionsprincippet mere eller mindre implicit indeholder en række andre retskrivningsprincipper faktisk stort set alle andre end sprogbrugsprincippet. Det er i øvrigt lidt ejendommeligt at der i denne bekendtgørelse fra 1997, der fulgte efter retskrivningsloven fra 1997, henvises til en bekendtgørelse fra 1892 der blev ophævet ved vedtagelsen af retskrivningsloven bekendtgørelsen er altså ikke en del af 1997-lovgiv-

14 Sådan staver vi Retskrivningsprincipper 13 ningen, men den er stadig med som en del af grundlaget for moderne dansk retskrivning. I hvor høj grad skal man så tage hensyn til den gamle bekendtgørelse? Når det gælder fremmedord, beskriver traditionsprincippet både et fordanskningsprincip og et internationalt princip (se nærmere om begge principper nedenfor). Fordanskningsprincippet gælder ved ord fra græsk, latin og fransk, der skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Reglerne for fordanskning af fremmedord er baseret på de regler der er anbefalet i 1892-bekendtgørelsen. Det internationale princip gælder især nyere ord fra andre sprog, dvs. hovedsagelig ord fra engelsk, der skrives på samme måde som i engelsk i overensstemmelse med sprogbrugsprincippet. Som Galberg Jacobsen bemærker i forbindelse med fordanskningsprincippet, er det en interessant og paradoksal detalje at argumentet for fordanskninger af fremmedord af typen ressource > resurse nu skal hentes i traditionsprincippet at det altså i en vis forstand er traditionsprincippet der er det radikale princip i moderne dansk retskrivning (Galberg Jacobsen 1998: 18). Når man lige ser bort fra denne fordanskning af franske fremmedord, som altså kan give nye stavemåder (jf. resurse ovenfor, jf. også fx majonæse), sørger traditionsprincippet for at skriftbilledet forbliver stort set uændret. Overordnet skal ordene skrives på samme måde som man altid har gjort, medmindre sprogbrugsprincippet dikterer noget andet (se nedenfor). Efter traditionsprincippet er det ligegyldigt at den ortografiske form med tiden fjerner sig fra udtalen det er vigtigere at skriftbilledet er stabilt. Traditionsprincippet angriber altså det fonematiske princip og er årsagen til at vi i dag har fx stumme h er i hvem, hvordan, hjerte, hvalp osv. Et af de argumenter der bruges til at belyse traditionsprincippets fortræffelighed, er at man uden større problemer kan læse tekster der er flere hundrede år gamle. Og som Erik Hansen udtrykker det: En orto-

15 14 grafi der kun ændrer sig langsomt vil sikre et sprogligt fællesskab mellem forskellige tidsaldre inden for et sprogsamfund (Hansen 1999: 34). Sprogbrugsprincippet Om sprogbrugsprincippet står der i bekendtgørelsen: Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug ( 1, stk. 4). I langt de fleste tilfælde staver sprogbrugerne ordene på samme måde som i Retskrivningsordbogen, og så længe det er tilfældet, går traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet fint i spænd sammen. De traditionelle former bevares fordi sprogbrugerne bruger dem. Men det hænder at et meget stort antal gode og sikre sprogbrugere anvender en anden stavemåde af et ord end den der er fastlagt i Retskrivningsordbogen, og så må man overveje at indføre den i ordbogen og således gøre den korrekt. Sprogbrugsprincippet har vundet over traditionsprincippet hvis denne fejlstavning indføres i ordbogen, men det sker kun hvis stavemåden i øvrigt er i overensstemmelse med de regler der gælder for den danske retskrivning. Det er sprogbrugsprincippet der er årsagen til en staveændring som fx ægypter > egypter/ægypter (RO86), til ændringer der er afdanskninger (og således går imod fordanskningsprincippet), fx cognac/konjak > cognac (RO01), og til indførelsen af nye ordformer, fx tabuere > tabuere/tabuisere (RO96).

16 Sådan staver vi Retskrivningsprincipper 15 Fordanskningsprincippet Under traditionsprincippet er fordanskningsprincippet beskrevet. Som det fremgår af Sprognævnsbekendtgørelsen, gælder dette princip hovedsagelig låne- og fremmedord fra græsk, latin og fransk, men de skal være fuldt optaget i dansk. Det er de bl.a. når udtalen følger de danske regler og således kan skrives helt i overensstemmelse med de danske retskrivningsregler: kaptajn (af capitaine), kø (af queue), miljø (af milieu), portræt (af portrait). Grænsen mellem fuldt optagne og ikke fuldt optagne ord kan være svær at sætte, og det er medvirkende til at der på en lang række punkter alligevel ikke eller kun delvis sker en fordanskning (jf bekendtgørelsen): citron, acceptere, charme, portion, jaloux, geni, arrangere, frisure, artikel (der skulle have dobbelt-k efter danske regler). En anden årsag til nogle af disse fremmede stavemåder er at der står følgende sætning i 1892-bekendtgørelsen: Dog ombyttes aldrig ch, g, j eller ti med sj (undt. Ansjos). Ældre ord fra engelsk er også blevet fordansket, fx træne (af eng. train), strejke (af eng. strike) og kiks (af eng. cakes). Dog ikke fx punch og sherif. Nyere fremmedord fordanskes i reglen ikke, men også her findes der undtagelser som at tjekke (af eng. to check) og nørd (af eng. nerd). Det internationale princip Af traditionsprincippet fremgår også det internationale princip. Ifølge dette princip bevares den fremmede stavemåde i nyere låne- og fremmedord. Der er i høj grad tale om engelske ord, men dansk tilføres også i mindre grad ord fra andre sprog, fx italiensk og spansk, hvor stavemåden i det långivende sprog bevares. Man kan sige at dette princip er blevet styrket i de senere år fordi det i dag er almindeligt at have kendskab til engelsk og andre fremmedsprog. Sprogbrugerne kender til den fremmede stavemåde og udtale af ordene, og de forsøger at bevare begge dele. Sprogbrugsprincippet spiller altså også ind her.

17 16 Når man besvarer sproglige spørgsmål i Sprognævnets spørgetelefon, får man det indtryk at en del sprogbrugere sætter stor pris på dette princip. Når den fremmede stavemåde bevares, kan man se hvor låneog fremmedordene stammer fra (svarende til det etymologiske princip, se nedenfor), og det er praktisk at man kan genkende ordene i fremmedsprogene. Man vil altså gerne tage hensyn til det internationale sproglige fællesskab. Det nordiske princip Som resultat af det styrkede internationale princip er det nordiske princip til gengæld trådt i baggrunden. Vi siger ganske vist at Dansk Sprognævn samarbejder med sprognævnene i de andre nordiske lande, bl.a. for at hindre at dansk, norsk og svensk fjerner sig unødigt fra hinanden, og i et vist omfang undgår vi at indføre stavemåder som er i modstrid med stavemåderne i norsk og svensk. Det har fx været medvirkende til at stavemåden osse ikke er med i Retskrivningsordbogen den ligger jo fjernere fra norsk, også, og svensk, också, end den autoriserede form også (jf. Galberg Jacobsen 2005: ). Men ved fastlæggelsen af stavemåden af et nyt fremmedord skæves der kun til svensk og norsk, for de to sprog går mere i retning af fonetisk stavning end dansk (i svensk og norsk skriver man fx intervju og frilans for interview og freelance), og i sidste ende tager dansk såvel som svensk og norsk mest hensyn til egne forhold og traditioner. Tegnkonstansprincippet Tegnkonstansprincippet en term Erik Hansen har fundet på kaldes også det morfematiske princip. Dette princip sørger for at der er stabilitet i et og samme morfems skrivemåde. Tegnkonstansprincippet virker først og fremmest ved sammensætning, afledning og bøjning, og det er først når udtalen skifter fra form til form at dette princip for alvor kommer til udtryk og kommer i konflikt med det fonematiske princip. Man skriver rød og rødt, selvom d et ikke høres i rødt; man skriver flag og flagstang, selvom udtalen skifter; man skriver stege og stegt; man skriver føde og født; man skri-

18 Sådan staver vi Retskrivningsprincipper 17 ver vænne (med -nn- frem for -nd-) fordi det hører sammen med ordet vane; man skriver værd fordi det hører sammen med værdi osv. Men der er som altid undtagelser. Man skriver fx ikke længere væske og jysk med stumt d til trods for forbindelsen til våd/væde og jyde. Tegnkonstansprincippet gælder også for endelser ved afledning og bøjning. De staves uændret, uafhængigt af ordets lydlige og ortografiske struktur. Verbers præsensform ender på -r, også når det ikke høres som i kører, definerer, tørrer. Det samme gør sig gældende ved -r i pluralisformer som varer og brochurer, og det bevares desuden i bestemt form pluralis varerne og brochurerne. Princippet holder således fast i et grammatisk system der kun er fuldt gennemført i skriftsproget, ikke i talesproget. Der findes dog undtagelser på andre punkter, fx udeladelse af e i møbler (jf. møbel), vinkler (jf. vinkel) og artiklen (jf. artikel), hvor det fonematiske princip har vundet over tegnkonstansprincippet. Det er kun konsonanterne, og ikke vokalerne, som tegnkonstansprincippet har indvirkning på. Et vokalskifte i forbindelse med afledning og bøjning gengives altid i skriften: barn børn, skære skar skåret, vokse vækst. Man kan dog sige at det er tegnkonstansprincippet der regulerer brugen af e og æ når de begge udtales [æ]. Princippet sørger nemlig for at der skrives æ når samme morfem findes i en form med a eller å: bændel (jf. bånd), række (jf. rakte), sælge (jf. salg). Ord der altid har haft e, skrives fortsat med e, og så får vi forskelle som vænner venner, selvom de to ord har samme udtale (se også det distinktive princip nedenfor). Det kan være vanskeligt at skelne mellem tegnkonstansprincippet og det etymologiske princip (se beskrivelsen af princippet nedenfor) i sådanne tilfælde. Der er i hvert fald ikke mange sprogbrugere der opdager morfemligheden mellem slå og -slæt i klokkeslæt, der ofte skrives med e: klokkeslet. Der skal sproghistorisk viden til for at gennemskue dette forhold. En systematisk undtagelse fra tegnkonstansprincippet ses ved reglen om konsonantfordobling foran en bøjningsendelse når den foranstående vokal er kort og trykstærk (RO 10). Det giver bøjningsformer

19 18 værd vejr h som hallen, hatte, kokke, men de ubøjede former er ikke *hall, *hatt, *kokk, for konsonantfordobling i slutningen af et ord er ikke tilladt. Så her har vi altså varierende morfemskrivning. Som argument for tegnkonstansprincippet fremhæves det at det er lettere for læseren at genkende ordelementet hvis det skrives på samme måde i de flest mulige forekomster (jf. Hansen 1999; Davidsen-Nielsen 2005). Aage Hansen (1969) er dog skeptisk over for dette princip og mener at det rækker for vidt. I nogle tilfælde er bevidstheden om tilhørighedsforholdet mellem et ord og en afledning så svækket at vi er ovre i det etymologiske princip, og så er der ikke længere tale om et identifikationshensyn (jf. eksemplet klokkeslæt slå ovenfor). Han nævner eksemplet seksten, der udtales meget anderledes end det staves, og hvor formen kun opretholdes for at minde os om at ordet egentlig er en afledning af seks (s. 12). Han nævner også fx stavemåden midt, der er en intetkønsform af det mid- vi har i midsommer (s. 45). Det etymologiske princip Dette princip hænger nøje sammen med traditionsprincippet fordi ordene beholder den stavemåde som de allerede har haft længe, og dermed fortæller stavemåden noget om ordenes oprindelse og går ofte imod det fonematiske princip. De besynderlige, ikkelydrette stavemåder kan altså ofte forklares ud fra etymologien, og bevaringen af dem kan forklares ud fra traditionsprincippet (i samspil med sprogbrugsprincippet). Det etymologiske princip er desuden tæt forbundet med tegnkonstansprincippet som beskrevet ovenfor. De gør sig fx begge gældende ved ordet bidsk hvor det stumme d viser at ordet har forbindelse til bide, både historisk og morfematisk set. Nyere lån fra engelsk og andre sprog følger i reglen det etymologiske princip idet de som hovedregel skrives på samme måde som i det långivende sprog, fx headhunting (engelsk), management (engelsk), computer (engelsk), cappuccino (italiensk), gazpacho (spansk).

20 hver Sådan staver vi Retskrivningsprincipper 19 Aage Hansen (1969) ønsker at der i højere grad ses bort fra det etymologiske princip i retskrivningen eller som han selv udtrykker det: fjerne hvad der kun opretholdes af hensyn til forhold der er nutidsmennesker uvedkommende (s. 11). Han nævner i denne forbindelse d et i standse, halvtreds og halvfjerds. Karker (1977) derimod går i høj grad ind for stavemåder der bygger på sproghistoriske retningslinjer, og nogle af de foreslåede stavemåder kræver et nøje etymologisk kendskab for at blive gennemskuet. Det distinktive princip Dette princip er et af de mindre fremtrædende retskrivningsprincipper. Fænomenet omtales dog forholdsvis ofte i forskellige sammenhænge (se fx Spang-Hanssen 1974: 26 og Hansen 1969: 12), men nævnes sjældent som et egentligt retskrivningsprincip i dansk. Betegnelsen det distinktive princip har jeg fra Ole Kongsdal Jensen (2001: 136), der hævder at dette princip er meget vigtigt i et sprog som fransk. Det distinktive princip går ud på at ord med forskellig betydning, men med ens udtale (homofoner), skrives på forskellig måde for at skelne dem fra hinanden, fx venner/vender/vænner, fælde/fælle, skin/skind, hver/værd/vejr/vær og bor/bord. Det betyder ikke at enslydende ord altid er adskilt i retskrivningen (jf. fx hede landområde og hede varme ; bar nøgen, bar værtshus og bar som bøjningsform af bære), men når der i forvejen er en forskel i skriften af historiske grunde, er der en stærk tendens til at bevare den. Det etymologiske princip og traditionsprincippet spiller altså også sammen med dette princip. Det er sjældent at der i realiteten er behov for at skelne enslydende ord fra hinanden i skriften, for det vil fremgå af sammenhængen hvilket ord der er tale om. Som Aage Hansen på simpleste facon udtrykker det: Når talen kan klare sig uden forskelle må skriften også kunne (1969: 12). I værste fald giver de forskellige stavemåder af de enslydende ord problemer for staveren der risikerer ikke at kunne huske hvilken form der hører til hvilken betydning.

21 20 Niels Davidsen-Nielsen (2005) nævner det pædagogiske princip som argument for at stavemåderne bolche, gletscher og rutsche blev fjernet fra RO01 så bolsje, gletsjer og rutsje blev eneformer. Denne ændring skyldtes hverken traditionsprincippet eller sprogbrugsprincippet, men udelukkende at man ved at vælge sj gjorde det lettere for sprogdetalje Sprognævnets spørgere bruger i nogle tilfælde det distinktive princip som argument for at vælge en bestemt (og til tider uofficiel) stavemåde. Fx er det meget almindeligt at foretrække den uautoriserede og forældede form laug for lav sammenslutning, og argumentet er at skrivemåden lav hører til det ord der betyder det modsatte af dyb (her er de to ord homografer og ikke homofoner) eller til lav i betydningen plante. Det dekorative princip Det dekorative princip, der som det distinktive princip ikke er særlig fremtrædende, kommer til udtryk gennem sprogbrugsprincippet. Det drejer sig i reglen om skrivemåder der bryder med de almindelige retskrivningsregler, og som sprogbrugerne vælger fordi de synes de er pænere eller passer bedre til ordet af forskellige årsager. Princippet har uden tvivl været medvirkende til at fordanskninger som krem, konjak og vermut aldrig slog igennem og måtte tages ud af RO01. Man kan også sige at formerne zigzag og exe, der findes i RO ved siden af siksak og ekse, hører til dekorative stavemåder idet de med henholdsvis z og x tegner et billede af ordenes indhold. Den forældede form laug, som er nævnt ovenfor, vælges muligvis ikke kun ud fra det distinktive princip, men også ud fra det dekorative princip. Princippet er også gældende ved valget af formen the frem for den autoriserede form te. Selvom disse former er meget almindelige, står Sprognævnet (indtil videre) fast ved beslutningen om at afvise dem fordi de afviger tydeligt fra gældende retskrivningsregler. Det pædagogiske princip

22 vanilje Sådan staver vi Retskrivningsprincipper 21 brugerne og undgik stavefejl. Mange i øvrigt gode og sikre sprogbrugere havde slet ikke styr på fordelingen af ch over for sch inde i et ord. Davidsen-Nielsen bemærker at man på basis af det pædagogiske princip kunne overveje at ændre stavemåden af ord som tradition, refleksion og transmission således at de alle ender på -sjon. Mange sprogbrugere kan nemlig ikke huske hvornår man skriver -tion, -sion og -ssion. Det var også det pædagogiske princip der sammen med fordanskningsprincippet sørgede for at majonæse blev indført i RO86 ved siden af mayonnaise, som ofte blev stavet med et n. Det pædagogiske princip er, så vidt jeg kan se, indtil videre blevet brugt i forholdsvis få tilfælde. Systematikprincippet Til sidst vil jeg nævne systematikprincippet som er et gennemgående princip der bygger på analogier og grammatiske systemer. Aflednings- og bøjningsendelser følger i kraft af tegnkonstansprincippet en systematisk skrivemåde. Verbers præsensformer ender på -r (fx sover, kører), præsens participium ender på -ende (fx løbende), intetkønsord i bestemt form ental ender på -et (fx barnet, træet) osv. Men systematikprincippet rækker ud over aflednings- og bøjningsendelser: Fordi det engelske låneord lockout skrives uden bindestreg, skal timeout også skrives uden bindestreg. Fordi stand-in skrives med bindestreg, skal log-in også skrives med bindestreg. Fordi franske låneord som detalje, emalje, medalje skrives med -lj-, skal vanilje også skrives med -lj- (og derfor blev formen vanille taget ud af RO01). Fordi møtrikker og bryllupper skrives med dobbeltkonsonant foran bøjningsendelsen, skal publikummet og bonusser også skrives med dobbeltkonsonant (og derfor blev publikumet og bonuser slettet i RO01).

23 22 Systematikprincippet var under dobbeltformsudrydningen i RO01 mere dominerende end det havde været tidligere, og sprogbrugsprincippet måtte således træde i baggrunden. Det var fx vigtigere at bøjningsformerne kaosset og statussen fulgte reglen om at der skrives dobbeltkonsonant efter kort vokal, end at de fulgte sprogbrugen. Der er i vore dage også it-tekniske grunde til at systematikprincippet står stærkere. Det er nemt ved elektronisk søgning i RO og andre elektroniske ordbøger samt korpusser at sammenligne ord der ligner hinanden strukturelt og evt. rette op på uoverensstemmelser i stavning, bøjning og afledning. Ordbogsredaktører har således øgede muligheder for at gennemføre bestemte principper konsekvent. Og netop konsekvens er vigtig i forbindelse med elektroniske søgninger af enhver art. De tekniske fremskridt stiller med andre ord nye krav til systematikken i retskrivningen. Vægtning af retskrivningsprincipperne Traditions- og sprogbrugsprincippet er hovedprincipperne for dansk retskrivning ifølge Sprognævnsbekendtgørelsen, men der er flere andre principper at tage hensyn til når en stavemåde skal fastlægges, og det er ikke altid hovedprincipperne der er de mest dominerende. Som tidligere nævnt spillede systematikprincippet en væsentlig rolle ved redigeringen af RO01 hvor dobbeltformsudrydningen var i centrum, og det pædagogiske princip fik også indflydelse på en række ord. Der blev dermed taget mindre hensyn til sprogbrugen end tidligere. I RO86 blev der i høj grad taget hensyn til sprogbrugen. Nye staveformer var former som sprogbrugerne for længst [havde] taget forskud på (Hansen og Galberg Jacobsen 1986: 15), og samtidig blev en gammel form kun slettet hvis den ikke [havde] været almindeligt brugt de sidste 30 år (Hansen 1986: 10). Vi er naturligvis forpligtet til at følge traditions- og sprogbrugsprincippet. Og eftersom de andre nævnte principper falder ind under den

24 Sådan staver vi Retskrivningsprincipper 23 praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som siden 1955 er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn har udgivet, er der grund til også at følge dem. Men vi har mulighed for at opprioritere et eller flere principper. Det har vi gjort før, både i forbindelse med RO86 og RO01, og det kan vi gøre igen. Og vi kan nok også gøre det i endnu højere grad.

25 24

26 Forholdet mellem bogstaver og lyde 25 Det ville være nemt for staveren hvis man ud fra ordets udtale (distinkt rigsmålsudtale et problem jeg ikke vil komme ind på her) altid kunne slutte sig til hvordan det staves, og det ville være nemt for læseren hvis man ud fra ordets stavemåde altid kunne regne ud hvordan det udtales. Men sådan er det ikke. Det er ikke ualmindeligt at én og samme lyd kan gengives på flere forskellige måder i skriften afhængigt af i hvilket ord lyden forekommer. Og det er heller ikke ualmindeligt at et bogstav eller en bogstavkombination har én udtale i et ord og en anden i et andet ord. Det gør den danske ortografi vanskelig på en lang række punkter, hvilket jeg vil komme ind på i det følgende. Der er ikke tale om en komplet liste over ortografiske vanskeligheder, men om en kortere gennemgang af nogle af de mest problematiske træk baseret på fremstillinger og oversigter i diverse bøger (jf. Becker-Christensen (1988), Becker-Christensen (1980), Hansen (1999), Hansen (1965), Lund (1978), Löb (1983), Spang-Hanssen (1974)). Vokallængde I den danske ortografi vises vokallængde ved hjælp af den efterfølgende konsonant/de efterfølgende konsonanter (jf. RO ). Hovedreglen er at der skrives dobbelt konsonant mellem to vokaler når den foranstående vokal er kort og trykstærk, fx bygge, damme, pille, læsse, skuddet, giraffen, potten, og enkelt konsonant når den foranstående vokal er lang, fx byge, dame, pile, læse, skuden, geografen, poten. Men der er en del undtagelser fra reglen. Her nævnes de fleste af dem: 1. Konsonanterne j og v skrives altid enkelt, fx tøjet og tovet (ikke *tøjjet og *tovvet). Der er altså tale om en generel undtagelse (jf. RO a). 2. Der skrives dobbelt g efter et langt æ i former som læggen, skægget, væggen. Dobbelt g angiver altså at g et er hårdt, og ikke at den foregående vokal er kort. Et enkelt g mellem to vokaler betegner [j] eller stumt g (eller blødt g (sjældent)) som i lægen og vægen. Det drejer sig om nogle få ord.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012: De principielle ændringer

Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012: De principielle ændringer Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012: De principielle ændringer Af Margrethe Heidemann Andersen D. 9. november 2012 udkom 4. udgave af Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog. Den nye udgave af Retskrivningsordbogen

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1 BOGSTAVERNES LYDE ALENE OG SAMMEN... 2 OPGAVE 1 ØVELSER I ALFABETISERING... 2 OPGAVE 2 ØVELSER I BOGSTAVERS LYDE... 3 OPGAVE 3 ØVELSER I VOKALERS BETINGEDE UDTALE... 4 OPGAVE 4 ØVELSER I BETINGET UDTALE

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Filtmåtter med de 120 hyppige ord

Filtmåtter med de 120 hyppige ord VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Bilag 1: Dataanalyse af ordmaterialet, fase 1

Bilag 1: Dataanalyse af ordmaterialet, fase 1 1. Hvor mange har fået alternativt forslag opsat for hvert mulige alternative forslag af 41 elever (deltagere i prætest)? (Er det godt at teste for det alternative forslag?) Skåret ved < 20% dvs. BP, DT,

Læs mere

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde:

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde: Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Henrik Galberg Jacobsen Sprog i Norden, 1998, s. 107-119 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten.

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten. De nye diktater 7. klasse er et prøveforberedende undervisningsmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med retstavning frem mod afgangsprøven. Folkeskolens Afgangsprøve i retstavning (dansk sprog

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Er danske bogstaver. til at stole på?

Er danske bogstaver. til at stole på? B C Er danske bogstaver til at stole på? Hvor meget betyder afstanden mellem skrift og tale, når børn skal lære skriftens kode? Og hvor stor er afstanden egentlig? Af Holger Juul Vi kan næsten ikke få

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

Dansk i indskolingen. En verden af figurer og fantasihistorier

Dansk i indskolingen. En verden af figurer og fantasihistorier Dansk i indskolingen Se Lyden er et unikt undervisningsmateriale, der introducerer elever og lærere for et komplet system over de danske bogstavers mulige lyde. Materialet anvendes som et supplement til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Kregme Skole Den 23. februar 2011

Kregme Skole Den 23. februar 2011 Kregme Skole Den 23. februar 2011 1 Opgavefremlæggelse Forudsætninger for spørgsmålet: Hvordan finde sin elevs staveudviklingstrin? Staveudviklingen - principper i skriften, fejltyper, undervisning Materialer

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

til én, som ikke kan Jeg har stavefejl i jeres papirer, det er lidt

til én, som ikke kan Jeg har stavefejl i jeres papirer, det er lidt Hold nu op, så må folk bare lære at stave det på den rigtige måde Alle skal jo bare lære den regel Det giver et andet billede af et Er den danske retskrivning for svær? menneske, som kan stave, i forhold

Læs mere

Lyddansk. Side 1 af 73

Lyddansk. Side 1 af 73 Lyddansk Side 1 af 73 Ændringer Version 1.2 (2013, februar) - trdje udgave. Tilføjede manglende lydtegn til oversigten. Version 1.1 (2012, februar) - anden udgave. Diverse tilføjelser. Version 1.0 - første

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Wordshop i Gentofte kommune Den 8. august 2013 Annemette Kristensen og Marianne Boesen Program: Læsning Ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia -Læsekurser

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Dansk retskrivningshistorie hvordan og hvorfor Ugeopgave i Sproghistorie v. Thomas Olander Sara Camilla Lønskov Kohl, ES 2010

Dansk retskrivningshistorie hvordan og hvorfor Ugeopgave i Sproghistorie v. Thomas Olander Sara Camilla Lønskov Kohl, ES 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Dansk retskrivning... 3 2.1 Retskrivningsordbøger og mægtige mænd... 3 2.1.1 Skriftsprogets opståen... 3 2.1.2 På vej mod en retskrivning... 5 2.1.3 Autorisation,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse.

STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL Lærervejledning STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL er tænkt som et supplement til den almindelige staveundervisning.

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Referat fra Præsidie- og udvalgstræning d. 23.april 2013. Udsendt 17.06.2013

Referat fra Præsidie- og udvalgstræning d. 23.april 2013. Udsendt 17.06.2013 Region Danmark, Distrikt Himmerland Side nr. 1 (6) Referat fra Præsidie- og udvalgstræning d. 23.april 2013. Udsendt 17.06.2013 1. Velkomst Velkommen alle og særlig velkommen til DGEEE Irma Jensen som

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om forholdet mellem medarbejderne og borgerne

Det siger FOAs medlemmer om forholdet mellem medarbejderne og borgerne Kampagne & Analyse Marts 2009 Det siger s medlemmer om forholdet mellem medarbejderne og borgerne Denne undersøgelse er gennemført på forbundets elektroniske medlemspanel i marts måned 2009. 2.223 -medlemmer

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe)

Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe) Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe) BØRNEHAVEKLASSE (GR.) > REGISTRERINGSSKEMA > RIM 1 Rim Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets lydlige opmærksomhed.

Læs mere

fjalorth danisht-shqip me fytyra

fjalorth danisht-shqip me fytyra Thomas Olander Lisbeth Valgreen illustreret dansk-albansk parlør fjalorth danisht-shqip me fytyra E O Editiones Olander jeg, du løber vrapój, vrapón jeg, du skriver shkrúaj, shkrúan jeg, du spiser; spis!

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kan skabe ro og tryghed. Kan skabe fællesskab. Fjerner unødvendig støj på linjen. Opstart og afslutning på dagen. Tydelige regler og krav

Kan skabe ro og tryghed. Kan skabe fællesskab. Fjerner unødvendig støj på linjen. Opstart og afslutning på dagen. Tydelige regler og krav Kan skabe ro og tryghed Kan skabe fællesskab Fjerner unødvendig støj på linjen Tydelige regler og krav Opstart og afslutning på dagen Mål og evaluering Dagens program Synliggørelse og tydelighed struktur

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Morfologi Morfologisk opmærksomhed Det morfematiske princip Morfologisk træning 19-01-2009 Marianne Thorsen 1 Morfologi Definitioner Morfologi: Læren om

Læs mere

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER LEKTIO 5 PILFØRIG I AKOTRAKTER elv om det er meget vanskeligt at opstille entydige regler for spilføringen, er der nogle principper, der næsten altid kan følges i sanskontrakter: 1. Tæl dine topstik 2.

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

1. Nogle almindelige forestillinger om den vanskelige danske ortografi s. 1. 2. Dansk Sprognævns beskrivelse af den danske ortografi 2

1. Nogle almindelige forestillinger om den vanskelige danske ortografi s. 1. 2. Dansk Sprognævns beskrivelse af den danske ortografi 2 Hvad er det særegne ved det danske skriftsystem - Er dansk ortografi sværere end andre sprogs og hvilke pædagogiske konsekvenser skal man drage af det særegne Indholdsfortegnelse 1. Nogle almindelige forestillinger

Læs mere

Få den jagtkammerat du fortjener

Få den jagtkammerat du fortjener Få den jagtkammerat du fortjener ROLF ANDERSEN 1 forlaget INDBLIK FÅ DEN JAGTKAMMERAT DU FORTJENER FÅ DEN JAGTKAMMERAT DU FORTJENER Copyright 2012 Rolf Andersen All rights reserved Udgivet 2012 af forlaget

Læs mere

Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter

Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter Af Kristine Pedersen Opsætningen af sensorgulve på Tistrup Plejecenter skete på initiativ fra Varde Kommune, da det nye plejecenter på Yderikvej skulle bygges.

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Planlægning og træning

Planlægning og træning Processkrivning Planlægning og træning Undersøgelser har vist, at gode skribenter ikke kun bruger tid på at skrive. De planlægger, hvad de vil skrive, omskriver deres første udkast, går tilbage og finder

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere