om ortografi og stavefejl om ortografi og stavefejl Dansklærerforeningens Forlag Anita Ågerup Jervelund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "om ortografi og stavefejl om ortografi og stavefejl Dansklærerforeningens Forlag Anita Ågerup Jervelund"

Transkript

1 Sådan staver vi om ortografi og stavefejl Hver femte elev forlader skolen uden at kunne læse ordentligt, og også i den voksne befolkning er der et stigende antal funktionelle analfabeter. En af årsagerne til at det er svært at læse og skrive på dansk, er den store afstand mellem lyd og skrift. Dansk er et svært sprog, og der laves mange stavefejl. Men hvorfor er det så svært, hvilke typer fejl laves der flest af, og kan en reform af retskrivningen løse problemerne? Det belyses i Sådan staver vi. Bogen giver grundlag for at besvare spørgsmålet: Er der behov for en reform af retskrivningen, og hvordan kan den i givet fald se ud? ISBN ,!7II7H9-jgdahi! Dansklærerforeningens Forlag Sådan staver vi Anita Ågerup Jervelund Sådan staver vi om ortografi og stavefejl tykke tygge maj haj svaje bleg tegn sig sej ven vind pussig pudsig jern jærn Anita Ågerup Jervelund hav hagl afse dig dej Dansklærerforeningens Forlag og Dansk Sprognævn kvist fedt lidt professor forrige spille spilde ægyptisk lege

2 værdvejr hver sådan staver vi Sådan staver vi bleg tegn lege hjerne hjælp kvist fedt lidt tykke tygge spilde spille

3 Anita Ågerup Jervelund Sådan staver vi om ortografi og stavefejl Forfatteren, Dansk Sprognævn og Dansklærerforeningens Forlag A/S, udgave, 2. oplag Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse må kun finde sted på institutioner der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Grafisk tilrettelæggelse: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka Sats: Chaparral og DIN Papir: Profimat Forlagsredaktion: Peter Heller Lützen Produktion: AKA-PRINT A/S Printed in Denmark 2008 ISBN

4 Sådan staver vi om ortografi og stavefejl Af Anita Ågerup Jervelund Dansk Sprognævn og Dansklærerforeningens Forlag

5

6 Sådan staver vi Retskrivningsprincipper Forord ved Dansklærerforeningen 7 Indledning 9 Retskrivningsprincipper 11 Forholdet mellem bogstaver og lyde 25 Stavefejlsundersøgelser 33 Reformforslag 61 Referenceliste 81 Bibliografi 85 Forkortelser 87

7

8 Retskrivningsreform? Det burde nogen gøre noget ved! Det er med garanti den reaktion, de fleste vil sidde med, når de efter næsten endt læsning når konklusionen på denne i særdeleshed interessante, grundige, indsigtsfulde og til tider ligefrem fornøjelige retskrivningsudredning, som Dansklærerforeningen med glæde udgiver. Det forekommer oplagt, fornuftigt og dermed helt rimeligt at advokere for en nedsættelse af en retskrivningskommission, der, med en så bred sammensætning som muligt, kvalificeret bør kunne komme med saglige bud på mulighederne for en egentlig retskrivningsreform. Den brede sammensætning skal sikre, at så mange indfaldsvinkler som muligt på langs af danskfaget bliver repræsenteret. Ser man for eksempel på udredningens iagttagelse og gennemgang af de 12 valgte principper bag dansk stavning, forekommer det umiddelbart rigtigt at overveje en udvidet anvendelse af det pædagogiske princip, ligesom mange også såkaldte sikre stavere formodentlig vil være mere end tilfredse, hvis der kunne findes fornuftige løsninger på bare nogle af de mange undtagelser fra reglerne. Med udgivelsen af Anita Ågerup Jervelunds udredning følger hermed Dansklærerforeningens klare anbefaling af at sætte arbejdet i gang. Gør noget. Opret en kommission. Vi deltager gerne i det fortsatte arbejde. Thomas Frandsen Formand for Dansklærerforeningen

9

10 Indledning Hver femte elev forlader skolen uden at kunne læse ordentligt, og man taler om et stigende antal funktionelle analfabeter i den danske befolkning. En af årsagerne til læse- og stavevanskelighederne er den store afstand mellem lyd og skrift. Den danske ortografi er uden tvivl svær, og der laves mange stavefejl både blandt børn og voksne. Men hvorfor er den danske ortografi så svær, og hvorfor ser den ud som den gør? Og hvor ses de største stavevanskeligheder? Hvilke typer stavefejl laves der flest af? Kan vi ikke bare reformere retskrivningen så vi skriver ordene som de lyder? Det er nogle af de spørgsmål som denne bog forsøger at belyse. Baggrund for udredningen Professor Frans Gregersen, der er medlem af Sprognævnets repræsentantskab, forelagde på Sprognævnets arbejdsudvalgsmøde 9. december 2005 et forslag om at undersøge mulighederne for at reformere dansk retskrivning. Forslaget indeholdt et ønske om at Dansk Sprognævn (med accept fra Kulturministeriet) nedsætter en retskrivningskommission som skal udarbejde sammenhængende forslag til mere lydrette ortografier og efterprøve disse i praksis, bl.a. med hensyn til deres læsbarhed (jf. Gregersen (2005)). På baggrund af dette forslag besluttede arbejdsudvalget at der skulle laves en udredning af hvad der hidtil er skrevet om ortografi og stavefejl i nyere tid, for at udvalget kunne danne sig et overblik over stoffet inden der tages yderligere beslutninger i denne sag. Udredningen blev færdiggjort og sendt til Sprognævnets medlemmer i december 2006 og drøftet på arbejdsudvalgsmødet 19. januar Her blev udredningen betegnet som et centralt arbejdspapir, men der var enighed om at beslutningsgrundlaget for at iværksætte en større reform burde være endnu bedre. Det blev derfor foreslået at man afventede resultatet af den undersøgelse som Holger Juul ved Center for Læseforskning ville gå i gang med i løbet af Undersøgelsen handler om bogstav-lyd-relationen i dansk og dens betydning for udviklingen af læse- og stavefærdighed. I den mellemliggende periode ønskede arbejdsudvalget at offentliggøre udredningen for at inspirere til generel debat.

11 10

12 Retskrivningsprincipper 11 Dette afsnit handler om de forskellige retskrivningsprincipper der er årsag til at den danske retskrivning ser ud som den gør. Flere principper kan spille sammen og supplere hinanden ved fastlæggelsen af et ords stavemåde, men de kan også konkurrere indbyrdes og gøre beslutningen om et ords stavemåde mere kompliceret. Nogle principper er meget eksplicitte og bruges hyppigt som argument for en given stavemåde, andre dukker op i ny og næ og skal i nogle tilfælde snarere betegnes som sproglige kræfter der påvirker en stavemåde i en bestemt retning. Jeg har forsøgt at få dem alle med og har udfoldet dem til i alt 12 principper for at tydeliggøre årsagerne til retskrivningens kompleksitet. Normalt omtales kun to til fem principper. Det fonematiske princip Det grundlæggende princip for ortografien er det fonematiske princip (også kaldet det fonetiske princip). Bogstavskriftens idé er at afbilde ordenes udtale ved at dele dem op i enkeltlyde. Bogstaverne svarer altså til lyde, og bogstavskriften er således en slags lydskrift eller fonemskrift. Hvis man kun fulgte dette princip, ville skriften have ændret sig meget gennem tiden, være mere lydret end den er i dag og være meget tæt på en fonemskrift. Grunden til at den ikke er det, er at der er principper og kræfter der går mod det fonematiske princip og trækker stavemåderne væk fra den lydrette (se nedenfor om fx traditionsprincippet). Det fonematiske princip kan være medvirkende til en retskrivningsændring. Indførelsen af obligatorisk dobbeltskrivning af d i fx buddet og leddet og af obligatorisk j i fx linje er eksempler på ændringer i Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 2001 (RO01) hvor hensynet til udtalen af ordene har haft stor vægt. Traditionsprincippet Traditionsprincippet er sammen med sprogbrugsprincippet beskrevet i Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning (Bekendtgørelse nr. 707 af 4. september 1997, også kaldet

13 12 Sprognævnsbekendtgørelsen ). Blandt de principper der styrer retskrivningen, er det kun traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet der er direkte benævnt i bekendtgørelsen, og de er karakteriseret som hovedprincipperne for dansk retskrivning ( 1, stk. 2). Om traditionsprincippet står der: Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som siden 1955 er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn har udgivet. Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet. Et element i traditionsprincippet er princippet om, at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Dette princip gælder først og fremmest ord fra græsk, latin og fransk og ord dannet af græske, latinske og franske bestanddele. Ord fra andre sprog, specielt nyere ord, skrives som hovedregel i overensstemmelse med skrivemåden i det pågældende sprog eller med international praksis ( 1, stk. 3). Ved at henvise til Sprognævnets retskrivningsordbøger siden 1955 og den retskrivningspraksis som har været gældende siden 1892-bekendtgørelsen (som kan læses på holdes der fast ved de ortografiske principper som har været fulgt i over 100 år. Man kan derfor sige at traditionsprincippet mere eller mindre implicit indeholder en række andre retskrivningsprincipper faktisk stort set alle andre end sprogbrugsprincippet. Det er i øvrigt lidt ejendommeligt at der i denne bekendtgørelse fra 1997, der fulgte efter retskrivningsloven fra 1997, henvises til en bekendtgørelse fra 1892 der blev ophævet ved vedtagelsen af retskrivningsloven bekendtgørelsen er altså ikke en del af 1997-lovgiv-

14 Sådan staver vi Retskrivningsprincipper 13 ningen, men den er stadig med som en del af grundlaget for moderne dansk retskrivning. I hvor høj grad skal man så tage hensyn til den gamle bekendtgørelse? Når det gælder fremmedord, beskriver traditionsprincippet både et fordanskningsprincip og et internationalt princip (se nærmere om begge principper nedenfor). Fordanskningsprincippet gælder ved ord fra græsk, latin og fransk, der skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Reglerne for fordanskning af fremmedord er baseret på de regler der er anbefalet i 1892-bekendtgørelsen. Det internationale princip gælder især nyere ord fra andre sprog, dvs. hovedsagelig ord fra engelsk, der skrives på samme måde som i engelsk i overensstemmelse med sprogbrugsprincippet. Som Galberg Jacobsen bemærker i forbindelse med fordanskningsprincippet, er det en interessant og paradoksal detalje at argumentet for fordanskninger af fremmedord af typen ressource > resurse nu skal hentes i traditionsprincippet at det altså i en vis forstand er traditionsprincippet der er det radikale princip i moderne dansk retskrivning (Galberg Jacobsen 1998: 18). Når man lige ser bort fra denne fordanskning af franske fremmedord, som altså kan give nye stavemåder (jf. resurse ovenfor, jf. også fx majonæse), sørger traditionsprincippet for at skriftbilledet forbliver stort set uændret. Overordnet skal ordene skrives på samme måde som man altid har gjort, medmindre sprogbrugsprincippet dikterer noget andet (se nedenfor). Efter traditionsprincippet er det ligegyldigt at den ortografiske form med tiden fjerner sig fra udtalen det er vigtigere at skriftbilledet er stabilt. Traditionsprincippet angriber altså det fonematiske princip og er årsagen til at vi i dag har fx stumme h er i hvem, hvordan, hjerte, hvalp osv. Et af de argumenter der bruges til at belyse traditionsprincippets fortræffelighed, er at man uden større problemer kan læse tekster der er flere hundrede år gamle. Og som Erik Hansen udtrykker det: En orto-

15 14 grafi der kun ændrer sig langsomt vil sikre et sprogligt fællesskab mellem forskellige tidsaldre inden for et sprogsamfund (Hansen 1999: 34). Sprogbrugsprincippet Om sprogbrugsprincippet står der i bekendtgørelsen: Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug ( 1, stk. 4). I langt de fleste tilfælde staver sprogbrugerne ordene på samme måde som i Retskrivningsordbogen, og så længe det er tilfældet, går traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet fint i spænd sammen. De traditionelle former bevares fordi sprogbrugerne bruger dem. Men det hænder at et meget stort antal gode og sikre sprogbrugere anvender en anden stavemåde af et ord end den der er fastlagt i Retskrivningsordbogen, og så må man overveje at indføre den i ordbogen og således gøre den korrekt. Sprogbrugsprincippet har vundet over traditionsprincippet hvis denne fejlstavning indføres i ordbogen, men det sker kun hvis stavemåden i øvrigt er i overensstemmelse med de regler der gælder for den danske retskrivning. Det er sprogbrugsprincippet der er årsagen til en staveændring som fx ægypter > egypter/ægypter (RO86), til ændringer der er afdanskninger (og således går imod fordanskningsprincippet), fx cognac/konjak > cognac (RO01), og til indførelsen af nye ordformer, fx tabuere > tabuere/tabuisere (RO96).

16 Sådan staver vi Retskrivningsprincipper 15 Fordanskningsprincippet Under traditionsprincippet er fordanskningsprincippet beskrevet. Som det fremgår af Sprognævnsbekendtgørelsen, gælder dette princip hovedsagelig låne- og fremmedord fra græsk, latin og fransk, men de skal være fuldt optaget i dansk. Det er de bl.a. når udtalen følger de danske regler og således kan skrives helt i overensstemmelse med de danske retskrivningsregler: kaptajn (af capitaine), kø (af queue), miljø (af milieu), portræt (af portrait). Grænsen mellem fuldt optagne og ikke fuldt optagne ord kan være svær at sætte, og det er medvirkende til at der på en lang række punkter alligevel ikke eller kun delvis sker en fordanskning (jf bekendtgørelsen): citron, acceptere, charme, portion, jaloux, geni, arrangere, frisure, artikel (der skulle have dobbelt-k efter danske regler). En anden årsag til nogle af disse fremmede stavemåder er at der står følgende sætning i 1892-bekendtgørelsen: Dog ombyttes aldrig ch, g, j eller ti med sj (undt. Ansjos). Ældre ord fra engelsk er også blevet fordansket, fx træne (af eng. train), strejke (af eng. strike) og kiks (af eng. cakes). Dog ikke fx punch og sherif. Nyere fremmedord fordanskes i reglen ikke, men også her findes der undtagelser som at tjekke (af eng. to check) og nørd (af eng. nerd). Det internationale princip Af traditionsprincippet fremgår også det internationale princip. Ifølge dette princip bevares den fremmede stavemåde i nyere låne- og fremmedord. Der er i høj grad tale om engelske ord, men dansk tilføres også i mindre grad ord fra andre sprog, fx italiensk og spansk, hvor stavemåden i det långivende sprog bevares. Man kan sige at dette princip er blevet styrket i de senere år fordi det i dag er almindeligt at have kendskab til engelsk og andre fremmedsprog. Sprogbrugerne kender til den fremmede stavemåde og udtale af ordene, og de forsøger at bevare begge dele. Sprogbrugsprincippet spiller altså også ind her.

17 16 Når man besvarer sproglige spørgsmål i Sprognævnets spørgetelefon, får man det indtryk at en del sprogbrugere sætter stor pris på dette princip. Når den fremmede stavemåde bevares, kan man se hvor låneog fremmedordene stammer fra (svarende til det etymologiske princip, se nedenfor), og det er praktisk at man kan genkende ordene i fremmedsprogene. Man vil altså gerne tage hensyn til det internationale sproglige fællesskab. Det nordiske princip Som resultat af det styrkede internationale princip er det nordiske princip til gengæld trådt i baggrunden. Vi siger ganske vist at Dansk Sprognævn samarbejder med sprognævnene i de andre nordiske lande, bl.a. for at hindre at dansk, norsk og svensk fjerner sig unødigt fra hinanden, og i et vist omfang undgår vi at indføre stavemåder som er i modstrid med stavemåderne i norsk og svensk. Det har fx været medvirkende til at stavemåden osse ikke er med i Retskrivningsordbogen den ligger jo fjernere fra norsk, også, og svensk, också, end den autoriserede form også (jf. Galberg Jacobsen 2005: ). Men ved fastlæggelsen af stavemåden af et nyt fremmedord skæves der kun til svensk og norsk, for de to sprog går mere i retning af fonetisk stavning end dansk (i svensk og norsk skriver man fx intervju og frilans for interview og freelance), og i sidste ende tager dansk såvel som svensk og norsk mest hensyn til egne forhold og traditioner. Tegnkonstansprincippet Tegnkonstansprincippet en term Erik Hansen har fundet på kaldes også det morfematiske princip. Dette princip sørger for at der er stabilitet i et og samme morfems skrivemåde. Tegnkonstansprincippet virker først og fremmest ved sammensætning, afledning og bøjning, og det er først når udtalen skifter fra form til form at dette princip for alvor kommer til udtryk og kommer i konflikt med det fonematiske princip. Man skriver rød og rødt, selvom d et ikke høres i rødt; man skriver flag og flagstang, selvom udtalen skifter; man skriver stege og stegt; man skriver føde og født; man skri-

18 Sådan staver vi Retskrivningsprincipper 17 ver vænne (med -nn- frem for -nd-) fordi det hører sammen med ordet vane; man skriver værd fordi det hører sammen med værdi osv. Men der er som altid undtagelser. Man skriver fx ikke længere væske og jysk med stumt d til trods for forbindelsen til våd/væde og jyde. Tegnkonstansprincippet gælder også for endelser ved afledning og bøjning. De staves uændret, uafhængigt af ordets lydlige og ortografiske struktur. Verbers præsensform ender på -r, også når det ikke høres som i kører, definerer, tørrer. Det samme gør sig gældende ved -r i pluralisformer som varer og brochurer, og det bevares desuden i bestemt form pluralis varerne og brochurerne. Princippet holder således fast i et grammatisk system der kun er fuldt gennemført i skriftsproget, ikke i talesproget. Der findes dog undtagelser på andre punkter, fx udeladelse af e i møbler (jf. møbel), vinkler (jf. vinkel) og artiklen (jf. artikel), hvor det fonematiske princip har vundet over tegnkonstansprincippet. Det er kun konsonanterne, og ikke vokalerne, som tegnkonstansprincippet har indvirkning på. Et vokalskifte i forbindelse med afledning og bøjning gengives altid i skriften: barn børn, skære skar skåret, vokse vækst. Man kan dog sige at det er tegnkonstansprincippet der regulerer brugen af e og æ når de begge udtales [æ]. Princippet sørger nemlig for at der skrives æ når samme morfem findes i en form med a eller å: bændel (jf. bånd), række (jf. rakte), sælge (jf. salg). Ord der altid har haft e, skrives fortsat med e, og så får vi forskelle som vænner venner, selvom de to ord har samme udtale (se også det distinktive princip nedenfor). Det kan være vanskeligt at skelne mellem tegnkonstansprincippet og det etymologiske princip (se beskrivelsen af princippet nedenfor) i sådanne tilfælde. Der er i hvert fald ikke mange sprogbrugere der opdager morfemligheden mellem slå og -slæt i klokkeslæt, der ofte skrives med e: klokkeslet. Der skal sproghistorisk viden til for at gennemskue dette forhold. En systematisk undtagelse fra tegnkonstansprincippet ses ved reglen om konsonantfordobling foran en bøjningsendelse når den foranstående vokal er kort og trykstærk (RO 10). Det giver bøjningsformer

19 18 værd vejr h som hallen, hatte, kokke, men de ubøjede former er ikke *hall, *hatt, *kokk, for konsonantfordobling i slutningen af et ord er ikke tilladt. Så her har vi altså varierende morfemskrivning. Som argument for tegnkonstansprincippet fremhæves det at det er lettere for læseren at genkende ordelementet hvis det skrives på samme måde i de flest mulige forekomster (jf. Hansen 1999; Davidsen-Nielsen 2005). Aage Hansen (1969) er dog skeptisk over for dette princip og mener at det rækker for vidt. I nogle tilfælde er bevidstheden om tilhørighedsforholdet mellem et ord og en afledning så svækket at vi er ovre i det etymologiske princip, og så er der ikke længere tale om et identifikationshensyn (jf. eksemplet klokkeslæt slå ovenfor). Han nævner eksemplet seksten, der udtales meget anderledes end det staves, og hvor formen kun opretholdes for at minde os om at ordet egentlig er en afledning af seks (s. 12). Han nævner også fx stavemåden midt, der er en intetkønsform af det mid- vi har i midsommer (s. 45). Det etymologiske princip Dette princip hænger nøje sammen med traditionsprincippet fordi ordene beholder den stavemåde som de allerede har haft længe, og dermed fortæller stavemåden noget om ordenes oprindelse og går ofte imod det fonematiske princip. De besynderlige, ikkelydrette stavemåder kan altså ofte forklares ud fra etymologien, og bevaringen af dem kan forklares ud fra traditionsprincippet (i samspil med sprogbrugsprincippet). Det etymologiske princip er desuden tæt forbundet med tegnkonstansprincippet som beskrevet ovenfor. De gør sig fx begge gældende ved ordet bidsk hvor det stumme d viser at ordet har forbindelse til bide, både historisk og morfematisk set. Nyere lån fra engelsk og andre sprog følger i reglen det etymologiske princip idet de som hovedregel skrives på samme måde som i det långivende sprog, fx headhunting (engelsk), management (engelsk), computer (engelsk), cappuccino (italiensk), gazpacho (spansk).

20 hver Sådan staver vi Retskrivningsprincipper 19 Aage Hansen (1969) ønsker at der i højere grad ses bort fra det etymologiske princip i retskrivningen eller som han selv udtrykker det: fjerne hvad der kun opretholdes af hensyn til forhold der er nutidsmennesker uvedkommende (s. 11). Han nævner i denne forbindelse d et i standse, halvtreds og halvfjerds. Karker (1977) derimod går i høj grad ind for stavemåder der bygger på sproghistoriske retningslinjer, og nogle af de foreslåede stavemåder kræver et nøje etymologisk kendskab for at blive gennemskuet. Det distinktive princip Dette princip er et af de mindre fremtrædende retskrivningsprincipper. Fænomenet omtales dog forholdsvis ofte i forskellige sammenhænge (se fx Spang-Hanssen 1974: 26 og Hansen 1969: 12), men nævnes sjældent som et egentligt retskrivningsprincip i dansk. Betegnelsen det distinktive princip har jeg fra Ole Kongsdal Jensen (2001: 136), der hævder at dette princip er meget vigtigt i et sprog som fransk. Det distinktive princip går ud på at ord med forskellig betydning, men med ens udtale (homofoner), skrives på forskellig måde for at skelne dem fra hinanden, fx venner/vender/vænner, fælde/fælle, skin/skind, hver/værd/vejr/vær og bor/bord. Det betyder ikke at enslydende ord altid er adskilt i retskrivningen (jf. fx hede landområde og hede varme ; bar nøgen, bar værtshus og bar som bøjningsform af bære), men når der i forvejen er en forskel i skriften af historiske grunde, er der en stærk tendens til at bevare den. Det etymologiske princip og traditionsprincippet spiller altså også sammen med dette princip. Det er sjældent at der i realiteten er behov for at skelne enslydende ord fra hinanden i skriften, for det vil fremgå af sammenhængen hvilket ord der er tale om. Som Aage Hansen på simpleste facon udtrykker det: Når talen kan klare sig uden forskelle må skriften også kunne (1969: 12). I værste fald giver de forskellige stavemåder af de enslydende ord problemer for staveren der risikerer ikke at kunne huske hvilken form der hører til hvilken betydning.

21 20 Niels Davidsen-Nielsen (2005) nævner det pædagogiske princip som argument for at stavemåderne bolche, gletscher og rutsche blev fjernet fra RO01 så bolsje, gletsjer og rutsje blev eneformer. Denne ændring skyldtes hverken traditionsprincippet eller sprogbrugsprincippet, men udelukkende at man ved at vælge sj gjorde det lettere for sprogdetalje Sprognævnets spørgere bruger i nogle tilfælde det distinktive princip som argument for at vælge en bestemt (og til tider uofficiel) stavemåde. Fx er det meget almindeligt at foretrække den uautoriserede og forældede form laug for lav sammenslutning, og argumentet er at skrivemåden lav hører til det ord der betyder det modsatte af dyb (her er de to ord homografer og ikke homofoner) eller til lav i betydningen plante. Det dekorative princip Det dekorative princip, der som det distinktive princip ikke er særlig fremtrædende, kommer til udtryk gennem sprogbrugsprincippet. Det drejer sig i reglen om skrivemåder der bryder med de almindelige retskrivningsregler, og som sprogbrugerne vælger fordi de synes de er pænere eller passer bedre til ordet af forskellige årsager. Princippet har uden tvivl været medvirkende til at fordanskninger som krem, konjak og vermut aldrig slog igennem og måtte tages ud af RO01. Man kan også sige at formerne zigzag og exe, der findes i RO ved siden af siksak og ekse, hører til dekorative stavemåder idet de med henholdsvis z og x tegner et billede af ordenes indhold. Den forældede form laug, som er nævnt ovenfor, vælges muligvis ikke kun ud fra det distinktive princip, men også ud fra det dekorative princip. Princippet er også gældende ved valget af formen the frem for den autoriserede form te. Selvom disse former er meget almindelige, står Sprognævnet (indtil videre) fast ved beslutningen om at afvise dem fordi de afviger tydeligt fra gældende retskrivningsregler. Det pædagogiske princip

22 vanilje Sådan staver vi Retskrivningsprincipper 21 brugerne og undgik stavefejl. Mange i øvrigt gode og sikre sprogbrugere havde slet ikke styr på fordelingen af ch over for sch inde i et ord. Davidsen-Nielsen bemærker at man på basis af det pædagogiske princip kunne overveje at ændre stavemåden af ord som tradition, refleksion og transmission således at de alle ender på -sjon. Mange sprogbrugere kan nemlig ikke huske hvornår man skriver -tion, -sion og -ssion. Det var også det pædagogiske princip der sammen med fordanskningsprincippet sørgede for at majonæse blev indført i RO86 ved siden af mayonnaise, som ofte blev stavet med et n. Det pædagogiske princip er, så vidt jeg kan se, indtil videre blevet brugt i forholdsvis få tilfælde. Systematikprincippet Til sidst vil jeg nævne systematikprincippet som er et gennemgående princip der bygger på analogier og grammatiske systemer. Aflednings- og bøjningsendelser følger i kraft af tegnkonstansprincippet en systematisk skrivemåde. Verbers præsensformer ender på -r (fx sover, kører), præsens participium ender på -ende (fx løbende), intetkønsord i bestemt form ental ender på -et (fx barnet, træet) osv. Men systematikprincippet rækker ud over aflednings- og bøjningsendelser: Fordi det engelske låneord lockout skrives uden bindestreg, skal timeout også skrives uden bindestreg. Fordi stand-in skrives med bindestreg, skal log-in også skrives med bindestreg. Fordi franske låneord som detalje, emalje, medalje skrives med -lj-, skal vanilje også skrives med -lj- (og derfor blev formen vanille taget ud af RO01). Fordi møtrikker og bryllupper skrives med dobbeltkonsonant foran bøjningsendelsen, skal publikummet og bonusser også skrives med dobbeltkonsonant (og derfor blev publikumet og bonuser slettet i RO01).

23 22 Systematikprincippet var under dobbeltformsudrydningen i RO01 mere dominerende end det havde været tidligere, og sprogbrugsprincippet måtte således træde i baggrunden. Det var fx vigtigere at bøjningsformerne kaosset og statussen fulgte reglen om at der skrives dobbeltkonsonant efter kort vokal, end at de fulgte sprogbrugen. Der er i vore dage også it-tekniske grunde til at systematikprincippet står stærkere. Det er nemt ved elektronisk søgning i RO og andre elektroniske ordbøger samt korpusser at sammenligne ord der ligner hinanden strukturelt og evt. rette op på uoverensstemmelser i stavning, bøjning og afledning. Ordbogsredaktører har således øgede muligheder for at gennemføre bestemte principper konsekvent. Og netop konsekvens er vigtig i forbindelse med elektroniske søgninger af enhver art. De tekniske fremskridt stiller med andre ord nye krav til systematikken i retskrivningen. Vægtning af retskrivningsprincipperne Traditions- og sprogbrugsprincippet er hovedprincipperne for dansk retskrivning ifølge Sprognævnsbekendtgørelsen, men der er flere andre principper at tage hensyn til når en stavemåde skal fastlægges, og det er ikke altid hovedprincipperne der er de mest dominerende. Som tidligere nævnt spillede systematikprincippet en væsentlig rolle ved redigeringen af RO01 hvor dobbeltformsudrydningen var i centrum, og det pædagogiske princip fik også indflydelse på en række ord. Der blev dermed taget mindre hensyn til sprogbrugen end tidligere. I RO86 blev der i høj grad taget hensyn til sprogbrugen. Nye staveformer var former som sprogbrugerne for længst [havde] taget forskud på (Hansen og Galberg Jacobsen 1986: 15), og samtidig blev en gammel form kun slettet hvis den ikke [havde] været almindeligt brugt de sidste 30 år (Hansen 1986: 10). Vi er naturligvis forpligtet til at følge traditions- og sprogbrugsprincippet. Og eftersom de andre nævnte principper falder ind under den

24 Sådan staver vi Retskrivningsprincipper 23 praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som siden 1955 er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn har udgivet, er der grund til også at følge dem. Men vi har mulighed for at opprioritere et eller flere principper. Det har vi gjort før, både i forbindelse med RO86 og RO01, og det kan vi gøre igen. Og vi kan nok også gøre det i endnu højere grad.

25 24

26 Forholdet mellem bogstaver og lyde 25 Det ville være nemt for staveren hvis man ud fra ordets udtale (distinkt rigsmålsudtale et problem jeg ikke vil komme ind på her) altid kunne slutte sig til hvordan det staves, og det ville være nemt for læseren hvis man ud fra ordets stavemåde altid kunne regne ud hvordan det udtales. Men sådan er det ikke. Det er ikke ualmindeligt at én og samme lyd kan gengives på flere forskellige måder i skriften afhængigt af i hvilket ord lyden forekommer. Og det er heller ikke ualmindeligt at et bogstav eller en bogstavkombination har én udtale i et ord og en anden i et andet ord. Det gør den danske ortografi vanskelig på en lang række punkter, hvilket jeg vil komme ind på i det følgende. Der er ikke tale om en komplet liste over ortografiske vanskeligheder, men om en kortere gennemgang af nogle af de mest problematiske træk baseret på fremstillinger og oversigter i diverse bøger (jf. Becker-Christensen (1988), Becker-Christensen (1980), Hansen (1999), Hansen (1965), Lund (1978), Löb (1983), Spang-Hanssen (1974)). Vokallængde I den danske ortografi vises vokallængde ved hjælp af den efterfølgende konsonant/de efterfølgende konsonanter (jf. RO ). Hovedreglen er at der skrives dobbelt konsonant mellem to vokaler når den foranstående vokal er kort og trykstærk, fx bygge, damme, pille, læsse, skuddet, giraffen, potten, og enkelt konsonant når den foranstående vokal er lang, fx byge, dame, pile, læse, skuden, geografen, poten. Men der er en del undtagelser fra reglen. Her nævnes de fleste af dem: 1. Konsonanterne j og v skrives altid enkelt, fx tøjet og tovet (ikke *tøjjet og *tovvet). Der er altså tale om en generel undtagelse (jf. RO a). 2. Der skrives dobbelt g efter et langt æ i former som læggen, skægget, væggen. Dobbelt g angiver altså at g et er hårdt, og ikke at den foregående vokal er kort. Et enkelt g mellem to vokaler betegner [j] eller stumt g (eller blødt g (sjældent)) som i lægen og vægen. Det drejer sig om nogle få ord.

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Er danske bogstaver. til at stole på?

Er danske bogstaver. til at stole på? B C Er danske bogstaver til at stole på? Hvor meget betyder afstanden mellem skrift og tale, når børn skal lære skriftens kode? Og hvor stor er afstanden egentlig? Af Holger Juul Vi kan næsten ikke få

Læs mere

Kregme Skole Den 23. februar 2011

Kregme Skole Den 23. februar 2011 Kregme Skole Den 23. februar 2011 1 Opgavefremlæggelse Forudsætninger for spørgsmålet: Hvordan finde sin elevs staveudviklingstrin? Staveudviklingen - principper i skriften, fejltyper, undervisning Materialer

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

1. Nogle almindelige forestillinger om den vanskelige danske ortografi s. 1. 2. Dansk Sprognævns beskrivelse af den danske ortografi 2

1. Nogle almindelige forestillinger om den vanskelige danske ortografi s. 1. 2. Dansk Sprognævns beskrivelse af den danske ortografi 2 Hvad er det særegne ved det danske skriftsystem - Er dansk ortografi sværere end andre sprogs og hvilke pædagogiske konsekvenser skal man drage af det særegne Indholdsfortegnelse 1. Nogle almindelige forestillinger

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Loven siger at det er Dansk Sprognævn der fastlægger retskrivningen, og som offentliggør den ved at udgive den grønne retskrivningsordbog.

Loven siger at det er Dansk Sprognævn der fastlægger retskrivningen, og som offentliggør den ved at udgive den grønne retskrivningsordbog. Nyt fra Sprognævnet 2001/4 november Indhold Lovens bogstav Nye opslagsord Stregen strøget! Postbuddet, publikummet og pyjamassen Dobbeltskrivning af konsonanter i bøjningsformer Ændringer i opslagsords

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Henning Bergenholtz* & Vibeke Vrang* Ret og pligt. Om nye danske retskrivningsordbøger

Henning Bergenholtz* & Vibeke Vrang* Ret og pligt. Om nye danske retskrivningsordbøger Henning Bergenholtz* & Vibeke Vrang* 197 Ret og pligt. Om nye danske retskrivningsordbøger Den eneste monolingvale ordbog, som mange ordbogsbrugere overhovedet bruger i praksis, er en retskrivningsordbog.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

Lær at læse. 1. 120-ord som ordbilleder. 2. Bogstavlyde sæt lydene sammen. 3. Andre regler. hund. om der. dig. ikke. vil. med

Lær at læse. 1. 120-ord som ordbilleder. 2. Bogstavlyde sæt lydene sammen. 3. Andre regler. hund. om der. dig. ikke. vil. med Lær at læse 1. 120-ord som ordbille ikke dig om vil med 2. Bogstavlyde sæt lye sammen 3. Andre regler Fx vokalforvekslinger, stumme bogstaver kage hest hund 1. 120 ord som ordbille Hvis man kan dem, kan

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992.

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. Tillæg A til SNAK 5. årg., 1992 Nyhedsbrevet SNAK er udgivet af styringsgruppen for initiativområde Dansk talesprog i dets variationer

Læs mere

Bilag 3. Hverdagsstavning for voksne

Bilag 3. Hverdagsstavning for voksne Bilag 3 Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet, 2002 2 Et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder Indhold 3 Udformning 3 Vejledende scorefordeling ved

Læs mere

Engelsk i dansk. Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen. Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter

Engelsk i dansk. Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen. Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter Engelsk i dansk Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter Dato: 20. december 2007 1 Indholdsfortegnelse Abstract...4 Indledning...5

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

De styrer sproget for vildt

De styrer sproget for vildt De styrer sproget for vildt Af Kirsten Rask Jamen, sproget udvikler sig. Det er efterhånden en forslidt frase, især når den bliver brugt til at lukke for yderligere diskussion. Gang på gang hører vi at

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 Engstrandskolen Hvidovrevej 440 2650 Hvidovre Tlf: 3649 6511 Samlede bestemmelser for Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 1 10. klasse, Selvvalgt opgave Indholdsfortegnelse Tilmelding:...3

Læs mere

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål DANSK GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål 1 KOMMENTAR Følgende opstillinger lægger især vægt på materialerne til skriftlig dansk på Gideonskolen. Dog er stile, større

Læs mere

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet Stavevejen 6 Brugervejledning til computerprogram på internet Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6 Ordlister 7 Opgaveformer 12 Retskrivningsprøver 15 De enkelte spil

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

En vejledning af Helen Nielsen

En vejledning af Helen Nielsen STORE-MARIE En vejledning af Helen Nielsen Store-Marie er en bordmodel af Rulle-Marie. Rulle-Marie er den enkelte elevs redskab, og Store-Marie bruges over for hele klassen eller i mindre gruppe. Store-Marie

Læs mere

Computerprogrammet Stavevejen 3. Adgang til Stavevejen

Computerprogrammet Stavevejen 3. Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 3 Computerprogrammet Stavevejen 3 er en integreret del af systemet Stavevejen 3. Stavevejen 3 består af et elevhæfte, en lærervejledning og dette computerprogram. Computerprogrammet

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Fonologi den 19. januar 2009

Fonologi den 19. januar 2009 Disposition Fonologi den 19. januar 2009 Talesprog hvorfor er det svært at stave Fonetik/artikulation Det fonematiske princip - for enkeltbogstaver og bogstavfølger Fonologisk opmærksomhed og udvikling

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Lærervejledning til RIOO. - til CD-ord

Lærervejledning til RIOO. - til CD-ord Lærervejledning til RIOO - til CD-ord Af Minna Bruun, LæseTek Center for Specialundervisning - CSU Holbæk, november 2011 2 Indhold 1. Baggrund s. 4 2. Sprogvidenskabelige overvejelser s. 5 3. Ordmaterialet

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2012 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vel mødt til terminsprøve.

Vel mødt til terminsprøve. TERMINSPRØVE Uge 48 2014 I uge 48 skal alle afgangselever (9. og 10. kl.) til terminsprøve. Du skal inden prøven sætte dig ind i, hvilke regler der gælder, og hvordan man skal anvende sin computer. Det

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord.

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Øvelsen med afledninger og sammensætninger På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Vi lavede herefter øvelse, hvor I havde læst en lille idealtekst og studeret

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere