Fødevareøkonomisk Institut Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr / Landbrugets gæld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld"

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr / Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene , er efter forbedringer af landbrugets bytteforhold 1 samt fald i renten - efter en kraftig stigning i sommeren ved at være overvundet i langt de fleste landbrugsbedrifter. En del fortrinsvis store landbrug befinder sig dog fortsat i en alvorlig økonomisk situation som følge af stor gæld samt et markant fald i priserne på landbrugsejendomme siden I dette notat, der er udarbejdet på foranledning af Natur- og Landbrugskommissionen, redegøres for størrelsen og sammensætningen af landbrugets - eller rettere brugerfamiliernes 2 - gæld samt for baggrunden for den kraftige vækst i gælden, der har fundet sted fra midten af 1990 erne og frem til slutningen af Desuden belyses variationen mellem landbrugenes gældssætning udtrykt ved gælden i procent af værdien af familiernes aktiver. Endelig vurderes familiernes muligheder for at forrente og afdrage gælden. Det ligger uden for notatets rammer at redegøre for krisen i dele af den finansielle sektor samt for de heraf følgende begrænsninger i landbrugets lånemuligheder. Dele af notatet er en sammenskrivning af forskellige artikler af (Hansen 2009, 2010, 2011). De statistiske oplysninger i notatet består fortrinsvis af egne beregninger baseret på den stikprøve af landbrugsbedrifter med tilhørende opregningsfaktorer, der danner grundlag for Regnskabsstatistik for jordbrug. (Danmarks Statistik a). Regnskabsstatistikken samt de regnskaber, der danner grundlag for statistikken, er beskrevet ganske kort i omstående bilag A. 1 Udtrykket landbrugets bytteforhold dækker over forholdet mellem priserne på primære landbrugsprodukter og priserne på de produktionsfaktorer, som anvendes i det primære landbrug. 2 Brugen af betegnelsen brugerfamiliernes gæld og ikke landbrugets gæld skyldes, at oplysningerne om gælden - der er fra Regnskabsstatistik for jordbrug (Danmarks Statistik a) omfatter familiernes samlede gæld, og at hele gælden ikke med rette kan henføres til landbrugsbedriften, da familierne udover selve landbrugsbedriften ejer andre materielle aktiver samt finansielle aktiver. 1

2 2. Størrelsen af gælden Siden midten af 1990 erne er brugerfamiliernes gæld mere end tredoblet ifølge ovennævnte regnskabsstatistik. Ultimo 2010 udgjorde familiernes samlede gæld 336 mia. kr. mod 107 mia. kr. ultimo 1995, jf. tabel 1. Det svarer til en vækst på 214 pct. Renset for inflation var væksten dog noget mindre nemlig 118 pct. Tabel 1. Brugerfamiliernes samlede gæld i mia. kr. samt gældens fordeling på långivere i procent, ultimo kalenderår Samlet gæld, mia. Procentisk fordeling på långivere kr. Realkreditinstitutter Pengeinstitutter Andre långivere Kilde: Egne beregninger baseret på (Danmarks Statistiks a) Som følge af fortsat nedgang i antallet af landbrugsbedrifter er den procentiske vækst i gælden - udtrykt i kr. pr. bedrift - endnu større. For alle landbrug voksede gælden fra 1,9 mio. kr. til 10,5 mio. kr. pr. bedrift i ovennævnte årrække, for alle heltidslandbrug fra 3,0 mio. kr. til 21,8 mio. kr. og for alle deltidslandbrug fra 0,7 mio. kr. til 3,4 mio. kr. jf. tabel 2. Den kraftige vækst i gælden pr. bedrift skal ses i lyset af, at værdien af familiernes aktiver også er vokset i denne årrække ikke mindst som følge af en vækst i det selvejede (ikkeforpagtede) arealet pr. bedrift. For alle landbrug voksede det selvejede landbrugsareal fra 35 ha til 60 ha i gennemsnit, for heltidsbrugene fra 50 ha til 110 ha og for deltidsbrugene fra 19 ha 28 ha, jf. regnskabsstatistikken. 2

3 Tabel 2. Brugerfamiliernes samlede gæld for alle landbrug samt for alle heltids- og alle deltidslandbrug, ultimo kalender , kr. pr. bedrift Alle landbrug Heltidslandbrug Deltidslandbrug Kilde: Se tabel1 Som supplement til ovennævnte regnskabstal for brugerfamiliernes gæld er ændringen i gælden gennem de seneste kvartaler ifølge Realkreditrådet og Nationalbanken vist i tabel 3. Som det kan ses, voksede realkreditinstitutternes udlån til landbrug mv. - udtrykt ved obligationsrestgælden - væsentligt mindre i 2010 end i 2008 og 2009, mens restgælden siden ultimo i 2010 er forblevet næsten uændret. Tabel 3. Realkreditinstitutternes udlån til landbrug mv. - udtrykt ved obligationsrestgæld - samt pengeinstitutternes udlån til og indlån fra landbrug mv., ultimo kvartaler, mia. kr. Obligationsrestgæld Udlån fra pengeinstitutter Samlet udlån til landbrug mv. fra realkredit- og pengeinstitutter Indlån fra landbrug mv. til pengeinstitutter 4. kvartal ,8 52,0 278,8 25,3 1. kvartal ,7 54,2 286,9 25,2 2. kvartal ,4 56,9 295,3 24,9 3. kvartal ,1 60,1 305,2 24,6 4. kvartal ,1 60,7 310,8 25,0 1. kvartal ,9 59,5 317,4 23,3 2. kvartal ,0 58,3 322,3 21,5 3. kvartal ,1 58,8 325,9 20,4 4. kvartal ,3 57,6 326,9 21,3 1. kvartal ,9 58,1 329,0 20,9 2. kvartal ,1 60,6 332,7 21,0 3. kvartal ,3 61,3 334,5 19,2 4. kvartal ,4 58,6 333,0 19,9 1. kvartal ,0 58,6 331,6 17,5 2. kvartal ,7 57,7 331,4 16,4 3. kvartal ,2 60,3 334,5 15,8 4. kvartal ,6 56,6 331,2 16,1 1. kvartal ,8 55,9 330,7 14,9 Anm.: Oplysningerne i nærværende tabel om gælden er ikke umiddelbart sammenlignelige med oplysninger i de øvrige tabeller om brugerfamiliernes gæld, jf. boks1. Kilde: Realkreditrådet (a) samt Danmarks Statistik (b) 3

4 Boks 1. Afgrænsningen af landbrugets/brugerfamiliernes gæld i forskellige statistikker Oplysningerne om landbrugets/brugerfamiliernes gæld ifølge forskellige kilder er ikke umiddelbart sammenlignelige som følge af forskelle med hensyn til afgrænsning af sektoren. Oplysningerne om realkreditinstitutternes obligationsrestgæld i tabel 3 omfatter institutternes restgæld med pant i fast ejendom inden for landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri. Det betyder bl.a., at denne post omfatter alle udlån fra realkreditinstitutter med pant i fast landbrugsejendom, uanset størrelsen af ejendommen, og uanset om ejendommen eller dens jord er bortforpagtet. Pengeinstitutternes udlån i samme tabel omfatter lån til landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri. I regnskabsstatistikken omfatter gælden i langt de fleste tilfælde brugerfamiliens samlede gæld, selv om hele gælden ikke med rette kan henføres til selve landbrugsbedriften, da brugerfamilien udover landbrugsbedriften almindeligvis ejer andre aktiver herunder både materielle aktiver og finansielle aktiver. Derimod omfatter statistikken ikke realkreditlån i de mange, fortrinsvis mindre, landbrugsejendomme, der er bortforpagtede i deres helhed, eller hvorfra jorden er bortforpagtet, med mindre ejeren har en husdyrproduktion af en vis mindstestørrelse på ejendommen. Af tabellen fremgår endvidere, at pengeinstitutternes udlån faldt med 3,7 mia. i det sidste kvartal af 2011 og med 0,7 mia. i det første kvartal af 2012 efter at have ligget på et omtrent uændret niveau omkring 60 mia. kr. i de foregående 3 år. Da efterbetaling fra mejerier og slagterier samt udbetaling af enkeltbetalingen almindeligvis finder sted i efteråret, er der tendens til, at pengeinstitutterne udlån falder i 4. kvartal, mens det typisk stiger svagt i de øvrige kvartaler. Ved vurdering af tallene i tabel 3 skal man være opmærksom på sæsonvariationen. 3. Gældens sammensætning Størstedelen af brugerfamiliernes gæld består af lån i realkreditinstitutter, en markant mindre del af lån i pengeinstitutter og en endnu mindre del af lån hos andre långivere, jf. tabel 1. Ultimo 2010 udgjorde realkreditinstitutternes andel således 74 pct., pengeinstitutternes 20 pct. og andre långiveres 6 pct. Set over de seneste årtier er den procentiske fordeling af gælden på långivere kun ændret lidt. Dog er pengeinstitutternes andel vokset noget siden midten af 1990'erne, mens andre långiveres andel er faldet. 4

5 Til yderligere belysning af gældens sammensætning er fordelingen af lånene i realkredit- og pengeinstitutterne på lånformer ifølge regnskabsstatistikken vist i henholdsvis tabel 4 og tabel 5. Fordelingen af realkreditlånene er som det kan ses - ændret markant siden Lån med variabel rente i danske kroner og i euro er vokset kraftig på bekostning af fast forrentede lån i danske kroner. De variabelt forrentede lån i realkreditinstitutterne består både af rentetilpasningslån og af lån baseret på pengemarkedsrenter. Begge former for variabelt forrentede lån kan være i danske kroner eller i euro. For rentetilpasningslån tilpasses renten oftest en gang om året med virkning fra 1. januar, mens renten for lån baseret på pengemarkedsrenter oftest tilpasses to gange om året den 1. januar og den 1. juli. Tabel 4. Brugerfamiliernes lån i realkreditinstitutter samt fordelingen af lånene på låntyper, ultimo kalenderår. Lån i realkreditinstitutter I danske kroner Renteningslån i alt Fastforrentede Rentetilpas- YJ-lån tilpasnings- og andre variabelt forrentede og andre variabelt forrentede lån i euro mia. kr. I procent af samlet lån i realkreditinstitutter Kilde: Se tabel1 Tabel 5. Brugerfamiliernes lån i pengeinstitutter samt fordelingen heraf på lån i danske kroner og i udenlandsk valuta, ultimo kalenderår Lån i pengeinstitutter i I danske kroner I udenlandsk valuta alt, mia. kr. I procent af samlet lån i pengeinstitutter Kilde: Se tabel1 Af brugerfamiliernes lån i pengeinstitutter tegnede lån i danske kroner sig for mellem 55 og 70 pct. i årene , mens lån i udenlandsk valuta udgjorde mellem 30 og 45 pct., jf. 5

6 tabel 5. Af disse lån i udenlandsk valuta, der primært bestod af lån i schweiziske franc, er en stor del omlagt til lån i danske kroner siden ultimo Som det senere omtales nærmere, indebærer landbrugets store fortrinsvis variabelt forrentede gæld, at erhvervets nettoindtjening er meget følsom selv over for moderate ændringer i den korte rente. 4. Baggrunden for væksten i gælden Den kraftige vækst i brugerfamiliernes gæld siden midten af 1990'erne er bl.a. et resultat af nettooptagelse af lån i forbindelse med ejerskifte herunder både familiernes køb af deres første landbrugsbedrift (fast landbrugsejendom og løsøre) og allerede etablerede landmænds tilkøb af ejendom og/eller jord med henblik på samdrift eller sammenlægning. Dog foreligger der ikke præcise oplysninger om ejerskiftets bidrag til væksten i gælden, men til illustration kan nævnes, at der i 2008 blev omsat landbrugsejendomme til en samlet købesum på 24,3 mia. kr. (jf. Danmarks Statistik 2009). Anslås det løseligt, at der i forbindelse med ejerskiftet skete en forøgelse af købesummens belåning fra 25 pct. til 75 pct., har ejerskiftet af fast ejendom i 2008 ført til en vækst i landbrugets gæld på 12,2 mia. kr. alene i dette år. Hertil kommer lånoptagelse til finansiering af tilknyttet løsøre. Den uden tvivl store nettooptagelse af lån i forbindelse med ejerskifte hænger sammen med den kraftige stigning i ejendomspriserne, der fandt sted fra midten af 1990 erne og frem til Fra bunden i 1993 til toppen i 2008 steg priserne på landbrugsejendomme med ikke mindre end 362 pct. De fortrinsvis ældre landmænd, der afhændede deres landbrug og forlod erhvervet, havde som følge af stigningen i ejendomspriserne almindeligvis købt deres faste ejendomme til langt lavere priser, end de fik, da de solgte ejendommene. Derfor havde de oftest en relativ lille gæld og en forholdsvis stor egenkapital. Omsætningen af landbrugene indebar derfor i en årrække stor afgang af egenkapital og tilsvarende stor tilgang af gæld. Væksten i gælden er også et resultat af familiernes nettoinvesteringer i landbrugsaktiver i form af bygninger, inventar, maskiner og grundforbedringer i dansk landbrug. I årene udgjorde disse nettoinvesteringer 24,4 mia. kr. i alt, jf. tabel 6. De pågældende investeringer var især store i årene , hvilket afspejler den store optimisme, der herskede blandt landmænd, før priserne på landbrug begyndte at falde, og renten for alvor steg i sommeren

7 Tabel 6. Brugerfamiliernes nettoinvesteringer i forskellige aktiver samt deres opsparing, mia. kr. Landbrugsaktiver 4 Nettoinvesteringer i Andre materielle aktiver 1 3 Finansielle aktiver 1 3 Nettoinvesteringer i alt 2 Løbende opsparing ,6 2,1 0,9 3,6 3, ,2 1,6 2,1 4,9 2, ,0 3,2 0,7 4,9-2, ,3 3,6 1,1 5,0-1, ,3 3,7 2,1 7,1 2, ,6 2,2 1,6 6,4 2, ,8 2,4 1,8 6,0-2, ,1 2,5 2,4 6,0-1, ,0 2,6 3,2 6,8 0, ,6 4,7 4,9 11,2 0, ,2 4,6 9,5 17,3 1, ,3 4,0 11,5 21,8-4, ,5 5,2 3,0 14,7-13, ,5 2,1 3,0 3,6-7, ,6 1,1-0,4-1,9-5,1 I alt ,4 51,0 25,0 100,4-25,6 1. Brugerfamiliernes nettoinvesteringer i de enkelte kalenderår i andre (ikke-landbrugsrelaterede) materielle aktiver og i finansielle aktiver er før af- og tilgang i forbindelse med af- og tilgang af brugerfamilier. For årene under ét er disse nettoinvesteringer derimod efter denne af- og tilgang af disse aktiver. For perioden som helhed er de pågældende nettoinvesteringer beregnet som forskellen mellem værdien af de pågældende aktiver ultimo 2010 og ultimo 1995 fratrukket nominelle kapitalgevinster på aktiverne i perioden. Nettoinvesteringer i andre materielle og finansielle aktiver omfatter bl.a. herboende danske brugerfamiliers nettoinvesteringer i udenlandsk landbrug, jf. boks 2 2) Beregnet som sum af tallene i de tre foranstående kolonner. Kilde: 3) Egne beregninger baseret på (Danmarks Statistiks a) samt. 4) Danmarks Statistik (c) Væksten i gælden er endvidere et resultat af brugerfamiliernes nettoinvesteringer i andre materielle og finansielle aktiver. (I Bilag A er der under omtalen af landbrugsregnskabet redegjort lidt nærmere for disse investeringer). Ved udgangen af 2010 beløb den samlede værdi af andre materielle aktiver sig til 101 mia. kr. mod 36 mia. kr. ved udgangen af Af forøgelsen på 65 mia. kr. kan 14 mia. kr. henføres til nominelle kapitalgevinster, mens de resterende 51 mia. kr. er udtryk for nettoinvesteringer (se tabel 6). Tilsvarende udgjorde værdien af finansielle aktiver 54 mia. kr. ved udgangen af 2010 mod 25 mia. kr. ved udgangen af Af forøgelsen på 29 mia. kr. kan 4 mia. kr. henføres til nominelle kapitalgevinster, mens de resterende 25 mia. kr. må henregnes til nettoinvesteringer. Brugerfamiliernes ganske store investeringer i andre materielle og finansielle aktiver hænger utvivlsomt sammen med stigningen i priserne på landbrug. Sammen med rigelig likviditet i den finansielle sektor gjorde stigningen i ejendomspriserne det muligt at optage lån til lav rente med sikkerhed i fast landbrugsejendom. Og på denne baggrund blev 7

8 betydelige beløb investeret - ikke blot i dansk landbrug, men også i andre materielle og finansielle aktiver. Boks 2. Danske brugerfamiliers investeringer i udenlandsk landbrug Natur- og Landbrugskommissionen har ønsket en belysning af omfanget af danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug. Imidlertid indeholder regnskaberne ikke særskilte oplysninger herom, ligesom regnskaberne heller ikke indeholder særskilte oplysninger om værdien af de pågældende aktiver samt indtjeningen herfra. De pågældende poster vedrørende herboende danske landmandsfamiliers involvering i udenlandsk landbrugsvirksomheder indgår under "andre erhverv", såfremt det drejer sig om udenlandske enkeltmandsvirksomheder eller udenlandske interessentskaber. Er der tale om investeringer i aktier eller anparter, indgår de pågældende poster under finansiel aktivitet. Væksten i gælden er endvidere påvirket af brugerfamiliernes løbende opsparing. I årene varierede opsparingen fra minus 2,6 mia. kr. til plus 3,0 mia. kr., mens den i kriseårene varierede fra minus 4,9 mia. kr. og minus 13,0 mia. kr., jf. tabel 6. For årene taget under ét var der tale om en negativ opsparing på 25,6 mia. kr. Ovenstående kortfattede beskrivelse af væksten i gælden - og især af årsagerne hertil - er behæftet med nogen usikkerhed, bl.a. fordi regnskabsstatistikken er baseret på en stikprøve. Trods dette giver fremstillingen formodentlig et nogenlunde retvisende billede af forløbet, hvorfor konklusionen med dette forbehold er som følger: at den samlede gæld voksede fra 107 mia. kr. ultimo 1995 til 336 mia. kr. ultimo svarende til en forøgelse på 229 mia. kr. at nettoinvesteringer i landbrugsaktiver her i landet forklarer 24 mia. kr. af væksten i gælden (svarende til 11 pct.). at nettoinvesteringer i andre materielle og finansielle aktiver forklarer henholdsvis 51 mia. kr. og 25 mia. kr. af væksten - svarende til 22 pct. og 11 pct. at negativ opsparing bidrog med 26 mia. kr. svarende til 11 pct. og at resten af væksten i gælden mia. kr. eller 45 pct. kan henføres til nettolånoptagelse i forbindelse med ejerskifte De omtalte kvartalstal for realkredit- og pengeinstitutternes udlån til landbruget tyder som nævnt på, at væksten i landbrugets gæld er afløst af en stabilisering - eller endog et beskedent fald. Blandt årsagerne til den positive udvikling er givetvis, at nettooptagelsen af lån i forbindelse med ejerskifte er faldet markant, hvilket til dels skyldes, at ejendomspriserne er kommet ned på et lavere niveau. Fra 2008 til 2010 var der et fald på 27 pct., jf. Danmarks Statistik (c). Hertil kommer, at handelen med landbrug nu omfatter langt 8

9 flere kraftigt belånte ejendomme end tidligere. Ejerskifte af stærkt gældsatte landbrug bidrager ikke sjældent til at formindske gælden i de pågældende bedrifter, bl.a. fordi kreditorerne undertiden lider et tab. Med til at bringe væksten i gælden til ophør er endvidere, at investeringen i landbrugsaktiver samt i andre materielle og finansielle aktiver efter et kraftigt fald under krisen fortsat ligger på et lavt niveau. Endelig er landbrugets løbende indtjening forbedret markant med større opsparing og hermed mindre lånebehov til følge. Konklusionen er, at både væksten i landbrugets gæld, der fortsatte til og med 2010, og den efterfølgende stabilisering er nært forbundet med op- og nedturen i priserne på landbrugsejendomme. Den kraftige stigning i priserne på landbrugsejendomme fra midten af 1990 erne til sommeren 2008 skabte ikke blot et betydeligt behov for at optage lån til finansiering af ejerskifte. Stigningen i ejendomspriserne satte også landbruget i stand til at optage lån med sikkerhed i fast landbrugsejendom, og denne mulighed blev anvendt - ikke blot til finansiering af ejerskifte - men også til finansiering af løbende investeringer i dansk landbrug samt til investeringer i andre materielle og finansielle aktiver. 5. Forskelle i landbrugenes gældsbelastning Ved udgangen af 2010 udgjorde brugerfamiliernes samlede gæld 52,4 pct. af værdi af familiernes aktiver, jf. regnskabsstatistikken. Set i forhold til andre erhvervsvirksomheder kan gældsprocenten næppe betragtes som særligt højt. Imidlertid er der store forskelle mellem landbrugene med hensyn til gældsbelastningen, jf. tabel 7. Af de i alt landbrugsbedrifter, som regnskabsstatistikken omfattede i 2010, var 540 teknisk insolvente ved årets udgang, mens 669 havde en gæld mellem 90 og 100 pct. af aktivernes værdi. Kontrasten hertil var landbrug med en gæld under 10 pct. og med en gæld mellem 10 og 20 pct. Som vist i tabellen, er der især store landbrug, der er tynget af stor gæld. Af de i alt landbrug med 2 helårsarbejdere og derover, var 419 svarende til 5,9 pct. teknisk insolvente, mens svarende til 7,1 pct. - havde en gæld mellem 90 og 100 pct. af aktivernes værdi. For de mellemstore landbrug var disse andele langt lavere - nemlig henholdsvis 0,7 pct. og 1,5 pct. og for deltidsbrugene kun - henholdsvis 0,4 pct. og 0,4 pct. Gældsprocenten falder generelt med stigende alder på landmanden, mens den stiger med stigende bedriftsstørrelse, jf. tabel 8 - i hvilken alle landbrugsbedrifter er opdelt efter bedriftens størrelse og landmandens alder. Taget under ét havde landmænd under 35 år en gæld på 75 pct. ultimo 2010 mod kun 33 pct. for alle på 65 år og derover. For alle deltidsbrug var gældsprocenten 35 mod 65 for alle landbrug med 2 helårsarbejdere og derover. 9

10 Tabel 7. Samlet antal landbrugsbedrifter fordelt efter bedriftens størrelse og efter gældsprocent ultimo 2010 Under 1 (deltidslandbrug) Antal helårsarbejdere og derover Alle størrelsesgrupper Gældsprocent Antal bedrifter Under ver Antal i alt Antal bedrifter i procent af samlet antal inden for størrelsesgruppen Under 10 16,0 6,4 0,5 11, ,5 10,9 2,5 10, ,5 11,4 4,1 12, ,0 15,6 5,2 16, ,1 17,8 10,7 12, ,6 15,6 16,0 12, ,0 10,0 18,3 10, ,5 6,2 18,6 7, ,0 3,9 11,1 3, ,4 1,5 7,1 2,1 0ver 100 0,4 0,7 5,9 1,7 Antal i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Egne beregninger baseret på (Danmarks Statistiks a) Tabel 8. Gældsprocent i landbrugsbedrifter opdelt efter bedriftens størrelse og brugerens alder, ultimo 2010 Under 1 (deltidslandbrug) Antal helårsarbejdere og derover Alle størrelsesgrupper Brugerens alder Under 35 år år år år år og derover Alle aldersgrupper Kilde: Egne beregninger baseret på (Danmarks Statistiks a). Den med landmandens alder faldende gældsprocent skyldes især stigningen i ejendomspriserne op gennem 1990 erne og frem til Ældre og midaldrende landmænd har almindeligvis etableret sig, mens ejendomspriserne endnu var lave, hvorfor de oftest har en forholdsvis stor egenkapital og en relativ lille gæld, med mindre de senere har tilkøbt 10

11 ejendom i større omfang. I modsætning hertil har yngre landmænd generelt etableret sig senere og købt ejendomme til markant højere priser. At gældsprocenten stiger med stigende bedriftsstørrelse hænger ligeledes sammen med stigningen i ejendomspriserne. Dels er det især store landbrugsbedrifter, der har tilkøbt fast ejendom til høje priser gennem de senere år, dels er de pågældende landmænd noget yngre end deres kolleger på mindre bedrifter og har som følge heraf etableret sig senere. Selv om den store variation landbrugene imellem med hensyn til gældsætningen hovedsageligt skyldes de vidt forskellige priser, hvortil familierne har erhvervet bedriften, er gælden i det enkelte landbrug givetvis også påvirket af andre forhold. Det drejer sig om landmandens egenkapital før etablering, om landmandens dygtighed, om ejendommen er erhvervet i almindelig fri handel eller ved familieoverdragelse til en oftest lavere pris. Herudover er der uden tvivl også store forskelle landbrugene imellem med hensyn til omfanget af investeringer i andre materielle og i finansielle aktiver, samt hvad angår det samlede afkast heraf, inklusive kapitalgevinster og kapitaltab. Ifølge dagspressen har enkelte landmænd haft store tab på investeringer uden for dansk landbrug, hvilket naturligvis bidrager til at forøge gældsprocenten i de pågældende landbrug. Herudover har en del landmænd haft betydelige kurstab på lån i schweizerfranc 3. Dog tyder den kraftige sammenhæng mellem gældsprocenten på den ene side og brugeralder og bedriftsstørrelse på den anden, at de vidt forskellige priser, hvortil landmændene har købt bedriften er hovedårsagen til de store forskelle mellem landbrugene med hensyn til gældsbelastningen. Regionale forskelle i landbrugenes gældssætning Med henblik på at belyse eventuelle regionale forskelle i landbrugenes gældssætning er gældsprocenten i de forskellige landsdele vist i tabel 9 både for alle landbrugsbedrifter og for alle heltidsbedrifter. For alle landbrug ses gældsprocenten at variere fra 44 i Nordsjælland og Bornholm og 46 på Østlige Øer (bortset fra Nordsjælland) til 58 i Nordjylland. Den forholdsvis lave gældsprocent i Nordsjælland og på Bornholm hænger givetvis sammen med, at landbrugene her generelt er mindre end i de øvrige regioner, og at de pågældende landmænd generelt er lidt ældre. For heltidslandbrug varierede gældsprocenten fra 50 pct. på Østlige Øer til 66 pct. i Nordjylland. 3 Kursen på schweiziske franc over for danske kroner steg med 10,9 pct. i 2008, med 0,4 pct. i 2009, med 19,5 pct. i 2010 og med 2,3 pct. i 2011, jf. Danmarks Statistik (d). Navnlig i 2010, men også i 2008 har der således været store kurstab på lån i schweiziske franc. I det første 4 måneder af 2012 var det et kurstab på 1,2 pct. 11

12 Tabel 9. Brugerfamiliernes gæld i alle landbrug og i heltidslandbrug opdelt på regioner, ultimo 2010 Nordøstsjælland og Bornholm Østlige Øer i øvrigt Fyn Sydlige Jylland Østjylland Midtog Vestjylland Nordjylland Hele landet Alle Landbrug Gældsprocent Gæld, mio. kr. pr. bedrift 6,4 9,7 10,7 11,5 10,1 9,2 12,2 10,5 Eget landbrugsareal, ha pr. bedrift Brugerens alder Alle heltidslandbrug Gældsprocent Gæld, mio. kr. pr. bedrift 17,4 21,3 24,0 21,2 23,2 18,2 24,5 21,8 Eget landbrugsareal, ha pr. bedrift Brugerens alder Kilde: Egne beregninger baseret på (Danmarks Statistiks a). Forskelle mellem økologiske og konventionelle landbrugs gældssætning Eventuelle forskelle mellem økologiske og konventionelle landbrugs gældssætning er belyst i tabel 10 ved gældsprocenten i alle landbrug og i alle heltidsbrug fordelt på de to typer. Som det kan ses, er gældsprocenten generelt lidt højere i økologiske bedrifter end i konventionelle. Tabel 10. Brugerfamiliernes gæld i alle landbrug og i heltidslandbrug opdelt på økologiske og konventionelle bedrifter Økologiske Konventionelle Alle Alle landbrug Gældsprocent Gæld, mio. kr. pr. bedrift 11,2 10,4 10,5 Eget landbrugsareal, ha pr. bedrift Brugerens alder Alle heltidslandbrug Gældsprocent Gæld, mio. kr. pr. bedrift 20,2 21,8 21,8 Eget landbrugsareal, ha pr. bedrift Brugerens alder Kilde: Egne beregninger baseret på (Danmarks Statistiks a). Den lidt højere gældsprocent i økologiske end i konventionelle landbrug hænger antagelig sammen med, at kvægbrug (mælkeproduktion) udgør en væsentlig større andel af økologisk landbrug end af konventionel landbrug, at gældsprocenten i kvægbrugene generet er højere end i landbruget som helhed. 12

13 6. Landbrugets evne til at servicere gælden Den enkelte heltidslandmands evne til at forrente og afdrage gælden afhænger i høj grad af bedriftens nettoindtjening eller - mere præcist - resultatet efter finansielle poster. Og nettoindtjeningen afhænger såvel af de generelle vilkår for landbruget i form af lovgivningsmæssige rammer, bytteforhold og renteniveau som af en række individuelle forhold herunder især bedriftens gældsætning og dens effektivitet. Som grundlag for en vurdering af heltidsbrugernes muligheder for at servicere gælden er alle heltidslandbrug ifølge regnskabsstatistikken for 2010 opdelt efter gældsprocent i tre grupper med lige mange landbrug i hver. For hver driftsform (plante, kvæg, svin, pelsdyr, andre husdyr og blandet landbrug) er hver gældsgruppe herefter opdelt i tre lige store grupper efter effektivitet udtrykt ved bedriftens forrentningsprocent. Begrundelsen for at foretage opdelingen efter forrentningsprocent for hver driftsform for sig er ønsket om at få brugene opdelt efter effektivitet (dvs., uafhængig af om prisen på visse produkter var høje eller lave det pågældende år set i forhold til priserne på de øvrige produkter.) Resultatet af opdelingen i form af udvalgte oplysninger for grupper af landbrug er vist i tabel Tabel 11 omfatter alle heltidslandbrug uanset driftsform, tabel omfatter henholdsvis heltidsplante-, heltidskvæg- og heltidssvinebrug, mens tabel 15 omfatter de resterende heltidslandbrug (pelsdyrbrug, andre husdyrbrug fortrinsvis fjerkræ samt blandet landbrug). Taget under ét forrentede heltidslandbrugene deres egen (ikke-forpagtede) landbrugskapital med 0,9 pct. i 2010, jf. tabel 11. Gælden udgjorde 60 pct. af aktivernes værdi ultimo året. Nettoindtjeningen eller - mere præcist - resultatet efter finansielle poster beløb sig til minus kr. pr. bedrift, mens det likvide overskud udgjorde kr. Disse tal for den økonomiske situation i heltidslandbrugene taget under ét dækker imidlertid over ganske store forskelle. I den mindst gældsatte tredjedel var gældsprocenten 29 mod 83 i den mest gældsatte tredjedel, mens forrentningen varierede fra minus 1,8 pct. i den mindst effektive tredjedel til plus 2,9 pct. i den mest effektive tredjedel. Nettoindtjeningen fra bedriften varierede fra minus kr. i gennemsnit for gruppen med stor gæld og lav effektivitet til plus kr. for gruppen med lille gæld og høj effektivitet. Afhængig af gældsbelastning og effektivitet var der således store forskelle i heltidsbrugenes nettoindtjening i

14 Variationen mellem heltidslandbrugene med hensyn til indtjening og gæld afhænger bl.a. af driftsformen (produktionens sammensætning), hvorfor det kan være nyttigt at se nærmere de enkelte driftsformer. Tabel 11. Udvalgte oplysninger vedrørende heltidslandbrug opdelt efter gælds- og forrentningsprocent, 2010 Alle Forrentningsprocent i forhold til heltidsbrug med samme driftsform Lav Høj Alle Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Skøn for samme Skøn for samme Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 21,8 16,7 27,3 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 0,9-1,8 2,9 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Mindst gældsatte tredjedel Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 8,2 6,6 10,2 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 0,7-1,8 2,3 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Mest gældsatte tredjedel Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr. 1, Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 36,3 29,7 43,9 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 0,9-2,1 3,0 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Se Bilag A, afsnittet Anvendte hoved- og nøgletal for definition af disse begreber. Kilde: Se tabel 1. 14

15 Af alle heltidslandbrug var der plantebrug. Af disse tilhørte kun svarende til 12 pct. - den mest gældsatte tredjedel af alle heltidsbrug. Herudover omfattede gruppe af de mest gældsatte kvægbrug - svarende til 35 pct. af alle heltidskvægbrug, svinebrug - svarende til 50 pct. af alle heltidssvinebrug - og 308 af de resterende heltidsbrug (pelsdyrbrug, andre husdyrbrug og blandet landbrug) - svarende til 20 pct. af disse heltidsbedrifter, se tabel Tabel 12. Udvalgte oplysninger vedrørende heltidsplantebrug opdelt efter gælds- og forrentningsprocent 2010 Alle Alle Forrentningsprocent Lav Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Skøn for samme Skøn for samme Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 18,9 13,8 24,0 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 0,1-2,3 1,6 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Høj Tilhørende mindst gældssatte tredjedel af alle heltidslandbrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 12,0 9,1 15,3 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 0,2-1,9 1,5 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Tilhørende mest gældssatte tredjedel af alle heltidslandbrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 27,3 27,1 29,4 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent ,3 1,7 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Se Bilag A, afsnittet Anvendte hoved- og nøgletal for definition af disse begreber. Kilde: Se tabel 1. 15

16 Der er således mange stærkt gældssatte kvæg- eller svinebrug blandt heltidslandbrugene, mens der er langt færre plantebrug og brug med anden driftsform. Set i relation til det samlede antal heltidsbedrifter af den pågældende driftsform er der navnlig mange stærkt gældsatte svinebrug. Tabel 13. Udvalgte oplysninger vedrørende heltids-kvægbrug opdelt efter gælds- og forrentningsprocent 2010 Alle Alle Forrentningsprocent Lav Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Skøn for samme Skøn for samme Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 20,3 15,9 25,0 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 0,6-2,0 2,5 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Høj Tilhørende mindst gældssatte tredjedel af alle heltidslandbrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 5,5 3,7 7,3 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1-0,1-3,0 1,8 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Tilhørende mest gældssatte tredjedel af alle heltidslandbrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 35,7 28,7 43,8 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 0,9-1,6 2,7 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Se Bilag A, afsnittet Anvendte hoved- og nøgletal for definition af disse begreber. Kilde: Se tabel 1. 16

17 Ovennævnte forskelle mellem driftsformer afspejler sig endvidere i forskelle med hensyn til gældsprocenten. Taget under ét havde heltidsplantebrug en gæld på 44 pct. af aktivernes værdi, heltidskvægbrugene på 65 pct., heltidssvinebrugene på 70 pct. og de øvrige heltidslandbrug på 54 pct., jf. tabel Tabel 14. Udvalgte oplysninger vedrørende heltidssvinebrug opdelt efter gælds- og forrentningsprocent, 2010 Alle Alle Forrentningsprocent Lav Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Skøn for samme Skøn for samme Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 30,4 22,9 38,6 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 0,7-2,3 2,6 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Høj Tilhørende mindst gældssatte tredjedel af alle heltidslandbrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 10,4 9,9 13,2 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1-0,2-2,6 1,6 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Tilhørende mest gældssatte tredjedel af alle heltidslandbrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 41,6 34,1 50,3 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 1,0-2,1 3,2 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Se Bilag A, afsnittet Anvendte hoved- og nøgletal for definition af disse begreber Kilde: Se tabel

18 Forskellen mellem driftsformerne med hensyn til gældsætningen kan i et vist omfang forklares af forskelle med hensyn til landmandens alder. For plantebrugene er den gennemsnitlige brugeralder 51 år, for kvægbrugene 49 og for svinebrugene 47 år. Hertil kommer, at især svinebrugene har haft en lav indtjeningen gennem de senere år, hvilket bl.a. skyldes, at prisen på slagtesvin her i landet lå væsentlig under prisen i andre EU-lande i et par år. Tabel 15. Udvalgte oplysninger om alle øvrige heltidslandbrug opdelt efter gælds- og forrentningsprocent 2010 Alle Alle Forrentningsprocent Lav Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Skøn for samme Skøn for samme Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 12,1 10,2 15,2 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 5,9 1,6 11,5 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Høj Tilhørende mindst gældssatte tredjedel af alle heltidslandbrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 5,4 5,8 4,0 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 7,6 2,9 15,5 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Tilhørende mest gældssatte tredjedel af alle heltidslandbrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 19,2 13,0 24,7 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 3,1-0,8 5,8 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Se Bilag A, afsnittet Anvendte hoved- og nøgletal for definition af disse begreber Kilde: Se tabel

19 For alle heltidsplantebrug under ét beløb nettoindtjeningen sig til minus kr. i gennemsnit - varierende fra minus kr. i de kraftigt gældsatte, mindre effektive bedrifter til kr. i de mindst gældsatte, mest effektive. For alle heltids-kvægbrug lå nettoindtjeningen fra bedriften på minus kr. i gennemsnit med en variation fra minus kr. til kr. i de nævnte grupper. For alle heltids-svinebrug udgjorde nettoindtjeningen minus kr. i gennemsnit i 2010 med en variation fra minus kr. til kr. Udover nettoindtjening fra landbrugsbedriften omfatter brugerfamiliens samlede indkomst forskellig anden indkomst, der ligesom indtjeningen fra bedriften - er af betydning for familiernes muligheder for at forrente og afdrage gælden. I gennemsnit for heltidslandbrugene beløb anden indkomst sig til kr. i Heraf udgjorde familiens indkomst fra lønarbejde uden for bedriften kr. Når det gælder vurderingen af familiernes muligheder for at servicere gælden, skal det endvidere nævnes, at nettoindtjeningen fra bedriften er før fradrag af vederlag til familiens for dens arbejde i bedriften samt før forrentning af egenkapitalen, jf. Bilag A, afsnit 3. Anvendte hoved- og nøgletal. Det betyder, at den samlede indkomst skal kunne dække privatforbrug og personlige skatter, hvis produktionsapparatet skal opretholdes, og yderligere gældssætning undgås. I 2010 udgjorde privatforbruget kr. i gennemsnit pr. heltidslandbrug 4. Landbrugets økonomiske vilkår er som nævnt forbedret siden Som baggrund for vurderingen af heltidsbrugenes evne til at servicere gælden i den nærmeste fremtid er nettoindtjeningen for visse grupper af heltidslandbrug derfor fremskrevet fra 2010 til 2011 og Se tabel Ifølge fremskrivningen kommer nettoindtjeningen i heltidslandbrugene op på et markant højere niveau i 2011 og 2012 end i For heltidslandbrugenes under ét vurderes nettoindtjening at vokse med knap kr. pr. bedrift - fra minus kr. i 2010 til plus kr. i 2011 for herefter at forblive på omtrent samme niveau i 2012 som i Ændringen i nettoindtjeningen varierer afhængig af driftsformen. For plantebrugene anslås nettoindtjeningen at vokse med rundt regnet kr. pr. bedrift i 2011 efterfulgt af et fald i størrelsesordenen kr. i For kvægbrugene anslås et løft på kr. pr. bedrift i 2011 efterfulgt af et fald på kr. i 2012 og for svinebrugene forudses en 4 Tallene for anden indkomst og privatforbrug omfatter almindeligvis ikke landbrugsbedrifter, der drives i selskabsform eller som interessentskab, da regnskabet for sådanne landbrug kun sjældent omfatter nogen husholdning. Af det samlede antal heltidslandbrug i 2010 på var der ifølge regnskabsstatistikken 722 heltidslandbrug uden tilknyttet husholdning. 19

20 stigning på omkring kr. i 2011 samt en yderligere stigning i størrelsesordenen kr. i Den skønnede forbedring af nettoindtjeningen i 2011 og 2012 i forhold til 2010 skyldes både et løft i landbrugets bytteforhold samt et anslået fald i lånerenten. Den positive effekt af faldet i rente er naturligvis især stor for de stærkt gældsatte landbrug. Heltidsbrugenes muligheder for at forrente og afdrage gælden er naturligvis positivt påvirket af den markante stigning i nettoindtjeningen, der har fundet sted eller forudses at finde sted. De positive virkninger heraf skal imidlertid ses på baggrund af, at landbrugets muligheder ville være blevet kraftig forringet, hvis stigningen i nettoindtjeningen var udeblevet. På baggrund af nettoindtjeningen i 2011 og forventningen hertil i 2012 er det vurderingen, at heltidslandbrugene muligheder for - uden yderligere gældsætningen at servicere gælden er langt bedre end i kriseårene Denne vurdering stemmer godt med, at væksten i landbrugets samlede gæld tilsyneladende er bragt til ophør. En del stærkt gældsatte, mindre effektivt drevne heltidslandbrug vil dog næppe kunne servicere gælden hverken i den nærmeste fremtid eller på længere sigt uden yderligere gældsætning. Og da muligheden herfor næppe eksisterer, vil de pågældende familier antagelig komme til at afhænde deres landbrug i indeværende eller i de kommende år. Hvor mange familier med heltidslandbrug, det drejer sig om, er vanskeligt sige, bl.a. fordi nærværende analyse tager udgangspunkt i 2010-tal, og en del af de pågældende familier givetvis har afhændet deres landbrug siden udgangen af Landbrugets følsomhed over for ændringer i rente og produktpriser Landbrugets nettoindtjening er følsom selv over for moderate ændringer i renten og i priserne på landbrugsprodukter og fodermidler. Til nærmere belysning heraf er effekten af en 1 pct.point højere rente på bedriftens nettoindtjening vist i tabel 16 for heltidslandbrug opdelt efter driftsform og størrelse, mens effekten af 10 pct. lavere priserne på landbrugsprodukter og fodermidler er vist i tabel

University of Copenhagen. Landbrugets gæld Hansen, Jens; Zobbe, Henrik. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Landbrugets gæld Hansen, Jens; Zobbe, Henrik. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets gæld Hansen, Jens; Zobbe, Henrik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Hansen,

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens Publication date: 2009 Document

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne

Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne Af Jens Hansen Trykt i Tidsskrift for Landøkonomi 196. årgang, nr.2, juni 2010, s. 241 252 Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens university of copenhagen Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

University of Copenhagen. Landbrugets investeringsbehov og finansieringsmuligheder Hansen, Jens. Publication date: 2014

University of Copenhagen. Landbrugets investeringsbehov og finansieringsmuligheder Hansen, Jens. Publication date: 2014 university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets investeringsbehov og finansieringsmuligheder Hansen, Jens Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketingets økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Dansk landbrug 2015 Niels Østergård Scheel Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Disposition Økonomien i erhvervet Ruslandspakke Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Økonomien i erhvervet www.dof.dk

Læs mere

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER DANSK LANDBRUG Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen og Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG KONKLUSIONER Dansk landbrug er kendetegnet

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

Landbrugets tilstand en brændende platform?

Landbrugets tilstand en brændende platform? Landbrugets tilstand en brændende platform? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den brændende platform Gældskrisen:

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal

Læs mere

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet

Læs mere

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Jordbrugets indtjening og udfordringer Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Juli 2016 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2015 på 0,99 pct. en stigning på 0,16 procentpoint fra 2012 til

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720

Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720 Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720 Udviklingen i den primære svineproduktion og i slagteriindustrien Årtier præget af mængdemæssig vækst i svineproduktionen

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditudlånet 4.. kvartal 2011 19. januar 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditudlånet 3. kvartal 2011 25. oktober 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr. Realkreditudlånet 1.. kvartal 2010 23. april 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu 2.312 mia.kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

Realkreditudlånet 3. kvartal 2012

Realkreditudlånet 3. kvartal 2012 23. oktober 2012 Realkreditudlånet 3. kvartal 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 9,3 mia. kr. i 3. kvartal 2012 og udgør nu 2.441 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Realkreditudlånet 1. kvartal 2017

Realkreditudlånet 1. kvartal 2017 19. april 217 Realkreditudlånet 1. kvartal 217 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 15,8 mia. kr. i 1. kvartal 217 og udgør nu 2.617,8 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Realkreditudlånet 4. kvartal 2016

Realkreditudlånet 4. kvartal 2016 19. januar 217 Realkreditudlånet 4. kvartal 216 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 9 mia. kr. i 4. kvartal 216 og udgør nu 2.62 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde et

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Bidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens

Bidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Bidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens Publication date: 2014

Læs mere

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Realkreditudlånet 3. kvartal 2016

Realkreditudlånet 3. kvartal 2016 27. Oktober 216 Realkreditudlånet 3. kvartal 216 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 11,6 mia. kr. i 3. kvartal 216 og udgør nu 2.593 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Landbrugets gæld og finansieringssituation. Forsker Michael Friis Pedersen

Landbrugets gæld og finansieringssituation. Forsker Michael Friis Pedersen Landbrugets gæld og finansieringssituation Forsker Michael Friis Pedersen mfp@ifro.ku.dk Disposition: 1. Landbrugets samlede balance 2. Finanskrisen og risikotillæg 3. Ophør af afdragsfrihed 4. Investeringer

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditudlånet 1. kvartal 2011 28. april 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Realkreditudlånet 2. kvartal 2015

Realkreditudlånet 2. kvartal 2015 3. juli 215 [Revideret ift. første offentliggørelse] Realkreditudlånet 2. kvartal 215 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 22,1 mia. kr. i 2. kvartal 215 og udgør nu 2.53,8

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Realkreditudlånet 1. kvartal 2014

Realkreditudlånet 1. kvartal 2014 29. april 2014 Realkreditudlånet 1. kvartal 2014 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 4,9 mia. kr. i 1. kvartal 2014 og udgør nu 2484,0 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Økonomikonferencen 2013 v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition 1. Internationale tendenser og finansiel regulering 2. Reguleringen af den finansielle sektor og dets betydning for landbruget

Læs mere

Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-10 år

Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-10 år Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-1 år v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

Mere om konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af landbrugspolitikken - opfølgning på FOI's notat af Hansen, Jens

Mere om konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af landbrugspolitikken - opfølgning på FOI's notat af Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Mere om konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af landbrugspolitikken - opfølgning på FOI's notat af 01-07-08 Hansen, Jens Publication date:

Læs mere

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse er: 19. april 2017. Lave belåninger og høj grad af afdragsbetaling kendetegner andelsboligforeninger bedst Der har på de senere år været skrevet en del i medierne om gældstyngede andelsboligforeninger, hvilket

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft

Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft København, den 31. juli 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft Realkreditrådets udlånsstatistik for 2. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet. København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling)

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling) København, den 21. april 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån Realkreditrådets udlånsstatistik for 1. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere vælger rentetilpasningslån, fordi de

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 201 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 201 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 FLF alm. del Bilag 21 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %).

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %). Meddelelse 5/2015 Bestyrelsen for Danske Hoteller A/S har dags dato behandlet halvårsrapporten for 2015. Danske Hoteller havde i 2015 igen en solid resultatfremgang i første halvår. Der er pæn fremgang

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering

Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering Fødevareøkonomisk Institut Afdelingen for jordbrugspolitik Jens Hansen 10.06.03 Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering (baseret på Kommissionens forslag af 22. januar 2003)

Læs mere

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Vækstfonden Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan kan ejerskifter finansieres Sådan kommer du i gang 7. maj 2014

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere