Fødevareøkonomisk Institut Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr / Landbrugets gæld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld"

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr / Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene , er efter forbedringer af landbrugets bytteforhold 1 samt fald i renten - efter en kraftig stigning i sommeren ved at være overvundet i langt de fleste landbrugsbedrifter. En del fortrinsvis store landbrug befinder sig dog fortsat i en alvorlig økonomisk situation som følge af stor gæld samt et markant fald i priserne på landbrugsejendomme siden I dette notat, der er udarbejdet på foranledning af Natur- og Landbrugskommissionen, redegøres for størrelsen og sammensætningen af landbrugets - eller rettere brugerfamiliernes 2 - gæld samt for baggrunden for den kraftige vækst i gælden, der har fundet sted fra midten af 1990 erne og frem til slutningen af Desuden belyses variationen mellem landbrugenes gældssætning udtrykt ved gælden i procent af værdien af familiernes aktiver. Endelig vurderes familiernes muligheder for at forrente og afdrage gælden. Det ligger uden for notatets rammer at redegøre for krisen i dele af den finansielle sektor samt for de heraf følgende begrænsninger i landbrugets lånemuligheder. Dele af notatet er en sammenskrivning af forskellige artikler af (Hansen 2009, 2010, 2011). De statistiske oplysninger i notatet består fortrinsvis af egne beregninger baseret på den stikprøve af landbrugsbedrifter med tilhørende opregningsfaktorer, der danner grundlag for Regnskabsstatistik for jordbrug. (Danmarks Statistik a). Regnskabsstatistikken samt de regnskaber, der danner grundlag for statistikken, er beskrevet ganske kort i omstående bilag A. 1 Udtrykket landbrugets bytteforhold dækker over forholdet mellem priserne på primære landbrugsprodukter og priserne på de produktionsfaktorer, som anvendes i det primære landbrug. 2 Brugen af betegnelsen brugerfamiliernes gæld og ikke landbrugets gæld skyldes, at oplysningerne om gælden - der er fra Regnskabsstatistik for jordbrug (Danmarks Statistik a) omfatter familiernes samlede gæld, og at hele gælden ikke med rette kan henføres til landbrugsbedriften, da familierne udover selve landbrugsbedriften ejer andre materielle aktiver samt finansielle aktiver. 1

2 2. Størrelsen af gælden Siden midten af 1990 erne er brugerfamiliernes gæld mere end tredoblet ifølge ovennævnte regnskabsstatistik. Ultimo 2010 udgjorde familiernes samlede gæld 336 mia. kr. mod 107 mia. kr. ultimo 1995, jf. tabel 1. Det svarer til en vækst på 214 pct. Renset for inflation var væksten dog noget mindre nemlig 118 pct. Tabel 1. Brugerfamiliernes samlede gæld i mia. kr. samt gældens fordeling på långivere i procent, ultimo kalenderår Samlet gæld, mia. Procentisk fordeling på långivere kr. Realkreditinstitutter Pengeinstitutter Andre långivere Kilde: Egne beregninger baseret på (Danmarks Statistiks a) Som følge af fortsat nedgang i antallet af landbrugsbedrifter er den procentiske vækst i gælden - udtrykt i kr. pr. bedrift - endnu større. For alle landbrug voksede gælden fra 1,9 mio. kr. til 10,5 mio. kr. pr. bedrift i ovennævnte årrække, for alle heltidslandbrug fra 3,0 mio. kr. til 21,8 mio. kr. og for alle deltidslandbrug fra 0,7 mio. kr. til 3,4 mio. kr. jf. tabel 2. Den kraftige vækst i gælden pr. bedrift skal ses i lyset af, at værdien af familiernes aktiver også er vokset i denne årrække ikke mindst som følge af en vækst i det selvejede (ikkeforpagtede) arealet pr. bedrift. For alle landbrug voksede det selvejede landbrugsareal fra 35 ha til 60 ha i gennemsnit, for heltidsbrugene fra 50 ha til 110 ha og for deltidsbrugene fra 19 ha 28 ha, jf. regnskabsstatistikken. 2

3 Tabel 2. Brugerfamiliernes samlede gæld for alle landbrug samt for alle heltids- og alle deltidslandbrug, ultimo kalender , kr. pr. bedrift Alle landbrug Heltidslandbrug Deltidslandbrug Kilde: Se tabel1 Som supplement til ovennævnte regnskabstal for brugerfamiliernes gæld er ændringen i gælden gennem de seneste kvartaler ifølge Realkreditrådet og Nationalbanken vist i tabel 3. Som det kan ses, voksede realkreditinstitutternes udlån til landbrug mv. - udtrykt ved obligationsrestgælden - væsentligt mindre i 2010 end i 2008 og 2009, mens restgælden siden ultimo i 2010 er forblevet næsten uændret. Tabel 3. Realkreditinstitutternes udlån til landbrug mv. - udtrykt ved obligationsrestgæld - samt pengeinstitutternes udlån til og indlån fra landbrug mv., ultimo kvartaler, mia. kr. Obligationsrestgæld Udlån fra pengeinstitutter Samlet udlån til landbrug mv. fra realkredit- og pengeinstitutter Indlån fra landbrug mv. til pengeinstitutter 4. kvartal ,8 52,0 278,8 25,3 1. kvartal ,7 54,2 286,9 25,2 2. kvartal ,4 56,9 295,3 24,9 3. kvartal ,1 60,1 305,2 24,6 4. kvartal ,1 60,7 310,8 25,0 1. kvartal ,9 59,5 317,4 23,3 2. kvartal ,0 58,3 322,3 21,5 3. kvartal ,1 58,8 325,9 20,4 4. kvartal ,3 57,6 326,9 21,3 1. kvartal ,9 58,1 329,0 20,9 2. kvartal ,1 60,6 332,7 21,0 3. kvartal ,3 61,3 334,5 19,2 4. kvartal ,4 58,6 333,0 19,9 1. kvartal ,0 58,6 331,6 17,5 2. kvartal ,7 57,7 331,4 16,4 3. kvartal ,2 60,3 334,5 15,8 4. kvartal ,6 56,6 331,2 16,1 1. kvartal ,8 55,9 330,7 14,9 Anm.: Oplysningerne i nærværende tabel om gælden er ikke umiddelbart sammenlignelige med oplysninger i de øvrige tabeller om brugerfamiliernes gæld, jf. boks1. Kilde: Realkreditrådet (a) samt Danmarks Statistik (b) 3

4 Boks 1. Afgrænsningen af landbrugets/brugerfamiliernes gæld i forskellige statistikker Oplysningerne om landbrugets/brugerfamiliernes gæld ifølge forskellige kilder er ikke umiddelbart sammenlignelige som følge af forskelle med hensyn til afgrænsning af sektoren. Oplysningerne om realkreditinstitutternes obligationsrestgæld i tabel 3 omfatter institutternes restgæld med pant i fast ejendom inden for landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri. Det betyder bl.a., at denne post omfatter alle udlån fra realkreditinstitutter med pant i fast landbrugsejendom, uanset størrelsen af ejendommen, og uanset om ejendommen eller dens jord er bortforpagtet. Pengeinstitutternes udlån i samme tabel omfatter lån til landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri. I regnskabsstatistikken omfatter gælden i langt de fleste tilfælde brugerfamiliens samlede gæld, selv om hele gælden ikke med rette kan henføres til selve landbrugsbedriften, da brugerfamilien udover landbrugsbedriften almindeligvis ejer andre aktiver herunder både materielle aktiver og finansielle aktiver. Derimod omfatter statistikken ikke realkreditlån i de mange, fortrinsvis mindre, landbrugsejendomme, der er bortforpagtede i deres helhed, eller hvorfra jorden er bortforpagtet, med mindre ejeren har en husdyrproduktion af en vis mindstestørrelse på ejendommen. Af tabellen fremgår endvidere, at pengeinstitutternes udlån faldt med 3,7 mia. i det sidste kvartal af 2011 og med 0,7 mia. i det første kvartal af 2012 efter at have ligget på et omtrent uændret niveau omkring 60 mia. kr. i de foregående 3 år. Da efterbetaling fra mejerier og slagterier samt udbetaling af enkeltbetalingen almindeligvis finder sted i efteråret, er der tendens til, at pengeinstitutterne udlån falder i 4. kvartal, mens det typisk stiger svagt i de øvrige kvartaler. Ved vurdering af tallene i tabel 3 skal man være opmærksom på sæsonvariationen. 3. Gældens sammensætning Størstedelen af brugerfamiliernes gæld består af lån i realkreditinstitutter, en markant mindre del af lån i pengeinstitutter og en endnu mindre del af lån hos andre långivere, jf. tabel 1. Ultimo 2010 udgjorde realkreditinstitutternes andel således 74 pct., pengeinstitutternes 20 pct. og andre långiveres 6 pct. Set over de seneste årtier er den procentiske fordeling af gælden på långivere kun ændret lidt. Dog er pengeinstitutternes andel vokset noget siden midten af 1990'erne, mens andre långiveres andel er faldet. 4

5 Til yderligere belysning af gældens sammensætning er fordelingen af lånene i realkredit- og pengeinstitutterne på lånformer ifølge regnskabsstatistikken vist i henholdsvis tabel 4 og tabel 5. Fordelingen af realkreditlånene er som det kan ses - ændret markant siden Lån med variabel rente i danske kroner og i euro er vokset kraftig på bekostning af fast forrentede lån i danske kroner. De variabelt forrentede lån i realkreditinstitutterne består både af rentetilpasningslån og af lån baseret på pengemarkedsrenter. Begge former for variabelt forrentede lån kan være i danske kroner eller i euro. For rentetilpasningslån tilpasses renten oftest en gang om året med virkning fra 1. januar, mens renten for lån baseret på pengemarkedsrenter oftest tilpasses to gange om året den 1. januar og den 1. juli. Tabel 4. Brugerfamiliernes lån i realkreditinstitutter samt fordelingen af lånene på låntyper, ultimo kalenderår. Lån i realkreditinstitutter I danske kroner Renteningslån i alt Fastforrentede Rentetilpas- YJ-lån tilpasnings- og andre variabelt forrentede og andre variabelt forrentede lån i euro mia. kr. I procent af samlet lån i realkreditinstitutter Kilde: Se tabel1 Tabel 5. Brugerfamiliernes lån i pengeinstitutter samt fordelingen heraf på lån i danske kroner og i udenlandsk valuta, ultimo kalenderår Lån i pengeinstitutter i I danske kroner I udenlandsk valuta alt, mia. kr. I procent af samlet lån i pengeinstitutter Kilde: Se tabel1 Af brugerfamiliernes lån i pengeinstitutter tegnede lån i danske kroner sig for mellem 55 og 70 pct. i årene , mens lån i udenlandsk valuta udgjorde mellem 30 og 45 pct., jf. 5

6 tabel 5. Af disse lån i udenlandsk valuta, der primært bestod af lån i schweiziske franc, er en stor del omlagt til lån i danske kroner siden ultimo Som det senere omtales nærmere, indebærer landbrugets store fortrinsvis variabelt forrentede gæld, at erhvervets nettoindtjening er meget følsom selv over for moderate ændringer i den korte rente. 4. Baggrunden for væksten i gælden Den kraftige vækst i brugerfamiliernes gæld siden midten af 1990'erne er bl.a. et resultat af nettooptagelse af lån i forbindelse med ejerskifte herunder både familiernes køb af deres første landbrugsbedrift (fast landbrugsejendom og løsøre) og allerede etablerede landmænds tilkøb af ejendom og/eller jord med henblik på samdrift eller sammenlægning. Dog foreligger der ikke præcise oplysninger om ejerskiftets bidrag til væksten i gælden, men til illustration kan nævnes, at der i 2008 blev omsat landbrugsejendomme til en samlet købesum på 24,3 mia. kr. (jf. Danmarks Statistik 2009). Anslås det løseligt, at der i forbindelse med ejerskiftet skete en forøgelse af købesummens belåning fra 25 pct. til 75 pct., har ejerskiftet af fast ejendom i 2008 ført til en vækst i landbrugets gæld på 12,2 mia. kr. alene i dette år. Hertil kommer lånoptagelse til finansiering af tilknyttet løsøre. Den uden tvivl store nettooptagelse af lån i forbindelse med ejerskifte hænger sammen med den kraftige stigning i ejendomspriserne, der fandt sted fra midten af 1990 erne og frem til Fra bunden i 1993 til toppen i 2008 steg priserne på landbrugsejendomme med ikke mindre end 362 pct. De fortrinsvis ældre landmænd, der afhændede deres landbrug og forlod erhvervet, havde som følge af stigningen i ejendomspriserne almindeligvis købt deres faste ejendomme til langt lavere priser, end de fik, da de solgte ejendommene. Derfor havde de oftest en relativ lille gæld og en forholdsvis stor egenkapital. Omsætningen af landbrugene indebar derfor i en årrække stor afgang af egenkapital og tilsvarende stor tilgang af gæld. Væksten i gælden er også et resultat af familiernes nettoinvesteringer i landbrugsaktiver i form af bygninger, inventar, maskiner og grundforbedringer i dansk landbrug. I årene udgjorde disse nettoinvesteringer 24,4 mia. kr. i alt, jf. tabel 6. De pågældende investeringer var især store i årene , hvilket afspejler den store optimisme, der herskede blandt landmænd, før priserne på landbrug begyndte at falde, og renten for alvor steg i sommeren

7 Tabel 6. Brugerfamiliernes nettoinvesteringer i forskellige aktiver samt deres opsparing, mia. kr. Landbrugsaktiver 4 Nettoinvesteringer i Andre materielle aktiver 1 3 Finansielle aktiver 1 3 Nettoinvesteringer i alt 2 Løbende opsparing ,6 2,1 0,9 3,6 3, ,2 1,6 2,1 4,9 2, ,0 3,2 0,7 4,9-2, ,3 3,6 1,1 5,0-1, ,3 3,7 2,1 7,1 2, ,6 2,2 1,6 6,4 2, ,8 2,4 1,8 6,0-2, ,1 2,5 2,4 6,0-1, ,0 2,6 3,2 6,8 0, ,6 4,7 4,9 11,2 0, ,2 4,6 9,5 17,3 1, ,3 4,0 11,5 21,8-4, ,5 5,2 3,0 14,7-13, ,5 2,1 3,0 3,6-7, ,6 1,1-0,4-1,9-5,1 I alt ,4 51,0 25,0 100,4-25,6 1. Brugerfamiliernes nettoinvesteringer i de enkelte kalenderår i andre (ikke-landbrugsrelaterede) materielle aktiver og i finansielle aktiver er før af- og tilgang i forbindelse med af- og tilgang af brugerfamilier. For årene under ét er disse nettoinvesteringer derimod efter denne af- og tilgang af disse aktiver. For perioden som helhed er de pågældende nettoinvesteringer beregnet som forskellen mellem værdien af de pågældende aktiver ultimo 2010 og ultimo 1995 fratrukket nominelle kapitalgevinster på aktiverne i perioden. Nettoinvesteringer i andre materielle og finansielle aktiver omfatter bl.a. herboende danske brugerfamiliers nettoinvesteringer i udenlandsk landbrug, jf. boks 2 2) Beregnet som sum af tallene i de tre foranstående kolonner. Kilde: 3) Egne beregninger baseret på (Danmarks Statistiks a) samt. 4) Danmarks Statistik (c) Væksten i gælden er endvidere et resultat af brugerfamiliernes nettoinvesteringer i andre materielle og finansielle aktiver. (I Bilag A er der under omtalen af landbrugsregnskabet redegjort lidt nærmere for disse investeringer). Ved udgangen af 2010 beløb den samlede værdi af andre materielle aktiver sig til 101 mia. kr. mod 36 mia. kr. ved udgangen af Af forøgelsen på 65 mia. kr. kan 14 mia. kr. henføres til nominelle kapitalgevinster, mens de resterende 51 mia. kr. er udtryk for nettoinvesteringer (se tabel 6). Tilsvarende udgjorde værdien af finansielle aktiver 54 mia. kr. ved udgangen af 2010 mod 25 mia. kr. ved udgangen af Af forøgelsen på 29 mia. kr. kan 4 mia. kr. henføres til nominelle kapitalgevinster, mens de resterende 25 mia. kr. må henregnes til nettoinvesteringer. Brugerfamiliernes ganske store investeringer i andre materielle og finansielle aktiver hænger utvivlsomt sammen med stigningen i priserne på landbrug. Sammen med rigelig likviditet i den finansielle sektor gjorde stigningen i ejendomspriserne det muligt at optage lån til lav rente med sikkerhed i fast landbrugsejendom. Og på denne baggrund blev 7

8 betydelige beløb investeret - ikke blot i dansk landbrug, men også i andre materielle og finansielle aktiver. Boks 2. Danske brugerfamiliers investeringer i udenlandsk landbrug Natur- og Landbrugskommissionen har ønsket en belysning af omfanget af danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug. Imidlertid indeholder regnskaberne ikke særskilte oplysninger herom, ligesom regnskaberne heller ikke indeholder særskilte oplysninger om værdien af de pågældende aktiver samt indtjeningen herfra. De pågældende poster vedrørende herboende danske landmandsfamiliers involvering i udenlandsk landbrugsvirksomheder indgår under "andre erhverv", såfremt det drejer sig om udenlandske enkeltmandsvirksomheder eller udenlandske interessentskaber. Er der tale om investeringer i aktier eller anparter, indgår de pågældende poster under finansiel aktivitet. Væksten i gælden er endvidere påvirket af brugerfamiliernes løbende opsparing. I årene varierede opsparingen fra minus 2,6 mia. kr. til plus 3,0 mia. kr., mens den i kriseårene varierede fra minus 4,9 mia. kr. og minus 13,0 mia. kr., jf. tabel 6. For årene taget under ét var der tale om en negativ opsparing på 25,6 mia. kr. Ovenstående kortfattede beskrivelse af væksten i gælden - og især af årsagerne hertil - er behæftet med nogen usikkerhed, bl.a. fordi regnskabsstatistikken er baseret på en stikprøve. Trods dette giver fremstillingen formodentlig et nogenlunde retvisende billede af forløbet, hvorfor konklusionen med dette forbehold er som følger: at den samlede gæld voksede fra 107 mia. kr. ultimo 1995 til 336 mia. kr. ultimo svarende til en forøgelse på 229 mia. kr. at nettoinvesteringer i landbrugsaktiver her i landet forklarer 24 mia. kr. af væksten i gælden (svarende til 11 pct.). at nettoinvesteringer i andre materielle og finansielle aktiver forklarer henholdsvis 51 mia. kr. og 25 mia. kr. af væksten - svarende til 22 pct. og 11 pct. at negativ opsparing bidrog med 26 mia. kr. svarende til 11 pct. og at resten af væksten i gælden mia. kr. eller 45 pct. kan henføres til nettolånoptagelse i forbindelse med ejerskifte De omtalte kvartalstal for realkredit- og pengeinstitutternes udlån til landbruget tyder som nævnt på, at væksten i landbrugets gæld er afløst af en stabilisering - eller endog et beskedent fald. Blandt årsagerne til den positive udvikling er givetvis, at nettooptagelsen af lån i forbindelse med ejerskifte er faldet markant, hvilket til dels skyldes, at ejendomspriserne er kommet ned på et lavere niveau. Fra 2008 til 2010 var der et fald på 27 pct., jf. Danmarks Statistik (c). Hertil kommer, at handelen med landbrug nu omfatter langt 8

9 flere kraftigt belånte ejendomme end tidligere. Ejerskifte af stærkt gældsatte landbrug bidrager ikke sjældent til at formindske gælden i de pågældende bedrifter, bl.a. fordi kreditorerne undertiden lider et tab. Med til at bringe væksten i gælden til ophør er endvidere, at investeringen i landbrugsaktiver samt i andre materielle og finansielle aktiver efter et kraftigt fald under krisen fortsat ligger på et lavt niveau. Endelig er landbrugets løbende indtjening forbedret markant med større opsparing og hermed mindre lånebehov til følge. Konklusionen er, at både væksten i landbrugets gæld, der fortsatte til og med 2010, og den efterfølgende stabilisering er nært forbundet med op- og nedturen i priserne på landbrugsejendomme. Den kraftige stigning i priserne på landbrugsejendomme fra midten af 1990 erne til sommeren 2008 skabte ikke blot et betydeligt behov for at optage lån til finansiering af ejerskifte. Stigningen i ejendomspriserne satte også landbruget i stand til at optage lån med sikkerhed i fast landbrugsejendom, og denne mulighed blev anvendt - ikke blot til finansiering af ejerskifte - men også til finansiering af løbende investeringer i dansk landbrug samt til investeringer i andre materielle og finansielle aktiver. 5. Forskelle i landbrugenes gældsbelastning Ved udgangen af 2010 udgjorde brugerfamiliernes samlede gæld 52,4 pct. af værdi af familiernes aktiver, jf. regnskabsstatistikken. Set i forhold til andre erhvervsvirksomheder kan gældsprocenten næppe betragtes som særligt højt. Imidlertid er der store forskelle mellem landbrugene med hensyn til gældsbelastningen, jf. tabel 7. Af de i alt landbrugsbedrifter, som regnskabsstatistikken omfattede i 2010, var 540 teknisk insolvente ved årets udgang, mens 669 havde en gæld mellem 90 og 100 pct. af aktivernes værdi. Kontrasten hertil var landbrug med en gæld under 10 pct. og med en gæld mellem 10 og 20 pct. Som vist i tabellen, er der især store landbrug, der er tynget af stor gæld. Af de i alt landbrug med 2 helårsarbejdere og derover, var 419 svarende til 5,9 pct. teknisk insolvente, mens svarende til 7,1 pct. - havde en gæld mellem 90 og 100 pct. af aktivernes værdi. For de mellemstore landbrug var disse andele langt lavere - nemlig henholdsvis 0,7 pct. og 1,5 pct. og for deltidsbrugene kun - henholdsvis 0,4 pct. og 0,4 pct. Gældsprocenten falder generelt med stigende alder på landmanden, mens den stiger med stigende bedriftsstørrelse, jf. tabel 8 - i hvilken alle landbrugsbedrifter er opdelt efter bedriftens størrelse og landmandens alder. Taget under ét havde landmænd under 35 år en gæld på 75 pct. ultimo 2010 mod kun 33 pct. for alle på 65 år og derover. For alle deltidsbrug var gældsprocenten 35 mod 65 for alle landbrug med 2 helårsarbejdere og derover. 9

10 Tabel 7. Samlet antal landbrugsbedrifter fordelt efter bedriftens størrelse og efter gældsprocent ultimo 2010 Under 1 (deltidslandbrug) Antal helårsarbejdere og derover Alle størrelsesgrupper Gældsprocent Antal bedrifter Under ver Antal i alt Antal bedrifter i procent af samlet antal inden for størrelsesgruppen Under 10 16,0 6,4 0,5 11, ,5 10,9 2,5 10, ,5 11,4 4,1 12, ,0 15,6 5,2 16, ,1 17,8 10,7 12, ,6 15,6 16,0 12, ,0 10,0 18,3 10, ,5 6,2 18,6 7, ,0 3,9 11,1 3, ,4 1,5 7,1 2,1 0ver 100 0,4 0,7 5,9 1,7 Antal i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Egne beregninger baseret på (Danmarks Statistiks a) Tabel 8. Gældsprocent i landbrugsbedrifter opdelt efter bedriftens størrelse og brugerens alder, ultimo 2010 Under 1 (deltidslandbrug) Antal helårsarbejdere og derover Alle størrelsesgrupper Brugerens alder Under 35 år år år år år og derover Alle aldersgrupper Kilde: Egne beregninger baseret på (Danmarks Statistiks a). Den med landmandens alder faldende gældsprocent skyldes især stigningen i ejendomspriserne op gennem 1990 erne og frem til Ældre og midaldrende landmænd har almindeligvis etableret sig, mens ejendomspriserne endnu var lave, hvorfor de oftest har en forholdsvis stor egenkapital og en relativ lille gæld, med mindre de senere har tilkøbt 10

11 ejendom i større omfang. I modsætning hertil har yngre landmænd generelt etableret sig senere og købt ejendomme til markant højere priser. At gældsprocenten stiger med stigende bedriftsstørrelse hænger ligeledes sammen med stigningen i ejendomspriserne. Dels er det især store landbrugsbedrifter, der har tilkøbt fast ejendom til høje priser gennem de senere år, dels er de pågældende landmænd noget yngre end deres kolleger på mindre bedrifter og har som følge heraf etableret sig senere. Selv om den store variation landbrugene imellem med hensyn til gældsætningen hovedsageligt skyldes de vidt forskellige priser, hvortil familierne har erhvervet bedriften, er gælden i det enkelte landbrug givetvis også påvirket af andre forhold. Det drejer sig om landmandens egenkapital før etablering, om landmandens dygtighed, om ejendommen er erhvervet i almindelig fri handel eller ved familieoverdragelse til en oftest lavere pris. Herudover er der uden tvivl også store forskelle landbrugene imellem med hensyn til omfanget af investeringer i andre materielle og i finansielle aktiver, samt hvad angår det samlede afkast heraf, inklusive kapitalgevinster og kapitaltab. Ifølge dagspressen har enkelte landmænd haft store tab på investeringer uden for dansk landbrug, hvilket naturligvis bidrager til at forøge gældsprocenten i de pågældende landbrug. Herudover har en del landmænd haft betydelige kurstab på lån i schweizerfranc 3. Dog tyder den kraftige sammenhæng mellem gældsprocenten på den ene side og brugeralder og bedriftsstørrelse på den anden, at de vidt forskellige priser, hvortil landmændene har købt bedriften er hovedårsagen til de store forskelle mellem landbrugene med hensyn til gældsbelastningen. Regionale forskelle i landbrugenes gældssætning Med henblik på at belyse eventuelle regionale forskelle i landbrugenes gældssætning er gældsprocenten i de forskellige landsdele vist i tabel 9 både for alle landbrugsbedrifter og for alle heltidsbedrifter. For alle landbrug ses gældsprocenten at variere fra 44 i Nordsjælland og Bornholm og 46 på Østlige Øer (bortset fra Nordsjælland) til 58 i Nordjylland. Den forholdsvis lave gældsprocent i Nordsjælland og på Bornholm hænger givetvis sammen med, at landbrugene her generelt er mindre end i de øvrige regioner, og at de pågældende landmænd generelt er lidt ældre. For heltidslandbrug varierede gældsprocenten fra 50 pct. på Østlige Øer til 66 pct. i Nordjylland. 3 Kursen på schweiziske franc over for danske kroner steg med 10,9 pct. i 2008, med 0,4 pct. i 2009, med 19,5 pct. i 2010 og med 2,3 pct. i 2011, jf. Danmarks Statistik (d). Navnlig i 2010, men også i 2008 har der således været store kurstab på lån i schweiziske franc. I det første 4 måneder af 2012 var det et kurstab på 1,2 pct. 11

12 Tabel 9. Brugerfamiliernes gæld i alle landbrug og i heltidslandbrug opdelt på regioner, ultimo 2010 Nordøstsjælland og Bornholm Østlige Øer i øvrigt Fyn Sydlige Jylland Østjylland Midtog Vestjylland Nordjylland Hele landet Alle Landbrug Gældsprocent Gæld, mio. kr. pr. bedrift 6,4 9,7 10,7 11,5 10,1 9,2 12,2 10,5 Eget landbrugsareal, ha pr. bedrift Brugerens alder Alle heltidslandbrug Gældsprocent Gæld, mio. kr. pr. bedrift 17,4 21,3 24,0 21,2 23,2 18,2 24,5 21,8 Eget landbrugsareal, ha pr. bedrift Brugerens alder Kilde: Egne beregninger baseret på (Danmarks Statistiks a). Forskelle mellem økologiske og konventionelle landbrugs gældssætning Eventuelle forskelle mellem økologiske og konventionelle landbrugs gældssætning er belyst i tabel 10 ved gældsprocenten i alle landbrug og i alle heltidsbrug fordelt på de to typer. Som det kan ses, er gældsprocenten generelt lidt højere i økologiske bedrifter end i konventionelle. Tabel 10. Brugerfamiliernes gæld i alle landbrug og i heltidslandbrug opdelt på økologiske og konventionelle bedrifter Økologiske Konventionelle Alle Alle landbrug Gældsprocent Gæld, mio. kr. pr. bedrift 11,2 10,4 10,5 Eget landbrugsareal, ha pr. bedrift Brugerens alder Alle heltidslandbrug Gældsprocent Gæld, mio. kr. pr. bedrift 20,2 21,8 21,8 Eget landbrugsareal, ha pr. bedrift Brugerens alder Kilde: Egne beregninger baseret på (Danmarks Statistiks a). Den lidt højere gældsprocent i økologiske end i konventionelle landbrug hænger antagelig sammen med, at kvægbrug (mælkeproduktion) udgør en væsentlig større andel af økologisk landbrug end af konventionel landbrug, at gældsprocenten i kvægbrugene generet er højere end i landbruget som helhed. 12

13 6. Landbrugets evne til at servicere gælden Den enkelte heltidslandmands evne til at forrente og afdrage gælden afhænger i høj grad af bedriftens nettoindtjening eller - mere præcist - resultatet efter finansielle poster. Og nettoindtjeningen afhænger såvel af de generelle vilkår for landbruget i form af lovgivningsmæssige rammer, bytteforhold og renteniveau som af en række individuelle forhold herunder især bedriftens gældsætning og dens effektivitet. Som grundlag for en vurdering af heltidsbrugernes muligheder for at servicere gælden er alle heltidslandbrug ifølge regnskabsstatistikken for 2010 opdelt efter gældsprocent i tre grupper med lige mange landbrug i hver. For hver driftsform (plante, kvæg, svin, pelsdyr, andre husdyr og blandet landbrug) er hver gældsgruppe herefter opdelt i tre lige store grupper efter effektivitet udtrykt ved bedriftens forrentningsprocent. Begrundelsen for at foretage opdelingen efter forrentningsprocent for hver driftsform for sig er ønsket om at få brugene opdelt efter effektivitet (dvs., uafhængig af om prisen på visse produkter var høje eller lave det pågældende år set i forhold til priserne på de øvrige produkter.) Resultatet af opdelingen i form af udvalgte oplysninger for grupper af landbrug er vist i tabel Tabel 11 omfatter alle heltidslandbrug uanset driftsform, tabel omfatter henholdsvis heltidsplante-, heltidskvæg- og heltidssvinebrug, mens tabel 15 omfatter de resterende heltidslandbrug (pelsdyrbrug, andre husdyrbrug fortrinsvis fjerkræ samt blandet landbrug). Taget under ét forrentede heltidslandbrugene deres egen (ikke-forpagtede) landbrugskapital med 0,9 pct. i 2010, jf. tabel 11. Gælden udgjorde 60 pct. af aktivernes værdi ultimo året. Nettoindtjeningen eller - mere præcist - resultatet efter finansielle poster beløb sig til minus kr. pr. bedrift, mens det likvide overskud udgjorde kr. Disse tal for den økonomiske situation i heltidslandbrugene taget under ét dækker imidlertid over ganske store forskelle. I den mindst gældsatte tredjedel var gældsprocenten 29 mod 83 i den mest gældsatte tredjedel, mens forrentningen varierede fra minus 1,8 pct. i den mindst effektive tredjedel til plus 2,9 pct. i den mest effektive tredjedel. Nettoindtjeningen fra bedriften varierede fra minus kr. i gennemsnit for gruppen med stor gæld og lav effektivitet til plus kr. for gruppen med lille gæld og høj effektivitet. Afhængig af gældsbelastning og effektivitet var der således store forskelle i heltidsbrugenes nettoindtjening i

14 Variationen mellem heltidslandbrugene med hensyn til indtjening og gæld afhænger bl.a. af driftsformen (produktionens sammensætning), hvorfor det kan være nyttigt at se nærmere de enkelte driftsformer. Tabel 11. Udvalgte oplysninger vedrørende heltidslandbrug opdelt efter gælds- og forrentningsprocent, 2010 Alle Forrentningsprocent i forhold til heltidsbrug med samme driftsform Lav Høj Alle Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Skøn for samme Skøn for samme Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 21,8 16,7 27,3 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 0,9-1,8 2,9 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Mindst gældsatte tredjedel Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 8,2 6,6 10,2 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 0,7-1,8 2,3 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Mest gældsatte tredjedel Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr. 1, Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 36,3 29,7 43,9 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 0,9-2,1 3,0 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Se Bilag A, afsnittet Anvendte hoved- og nøgletal for definition af disse begreber. Kilde: Se tabel 1. 14

15 Af alle heltidslandbrug var der plantebrug. Af disse tilhørte kun svarende til 12 pct. - den mest gældsatte tredjedel af alle heltidsbrug. Herudover omfattede gruppe af de mest gældsatte kvægbrug - svarende til 35 pct. af alle heltidskvægbrug, svinebrug - svarende til 50 pct. af alle heltidssvinebrug - og 308 af de resterende heltidsbrug (pelsdyrbrug, andre husdyrbrug og blandet landbrug) - svarende til 20 pct. af disse heltidsbedrifter, se tabel Tabel 12. Udvalgte oplysninger vedrørende heltidsplantebrug opdelt efter gælds- og forrentningsprocent 2010 Alle Alle Forrentningsprocent Lav Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Skøn for samme Skøn for samme Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 18,9 13,8 24,0 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 0,1-2,3 1,6 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Høj Tilhørende mindst gældssatte tredjedel af alle heltidslandbrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 12,0 9,1 15,3 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 0,2-1,9 1,5 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Tilhørende mest gældssatte tredjedel af alle heltidslandbrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 27,3 27,1 29,4 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent ,3 1,7 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Se Bilag A, afsnittet Anvendte hoved- og nøgletal for definition af disse begreber. Kilde: Se tabel 1. 15

16 Der er således mange stærkt gældssatte kvæg- eller svinebrug blandt heltidslandbrugene, mens der er langt færre plantebrug og brug med anden driftsform. Set i relation til det samlede antal heltidsbedrifter af den pågældende driftsform er der navnlig mange stærkt gældsatte svinebrug. Tabel 13. Udvalgte oplysninger vedrørende heltids-kvægbrug opdelt efter gælds- og forrentningsprocent 2010 Alle Alle Forrentningsprocent Lav Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Skøn for samme Skøn for samme Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 20,3 15,9 25,0 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 0,6-2,0 2,5 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Høj Tilhørende mindst gældssatte tredjedel af alle heltidslandbrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 5,5 3,7 7,3 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1-0,1-3,0 1,8 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Tilhørende mest gældssatte tredjedel af alle heltidslandbrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 35,7 28,7 43,8 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 0,9-1,6 2,7 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Se Bilag A, afsnittet Anvendte hoved- og nøgletal for definition af disse begreber. Kilde: Se tabel 1. 16

17 Ovennævnte forskelle mellem driftsformer afspejler sig endvidere i forskelle med hensyn til gældsprocenten. Taget under ét havde heltidsplantebrug en gæld på 44 pct. af aktivernes værdi, heltidskvægbrugene på 65 pct., heltidssvinebrugene på 70 pct. og de øvrige heltidslandbrug på 54 pct., jf. tabel Tabel 14. Udvalgte oplysninger vedrørende heltidssvinebrug opdelt efter gælds- og forrentningsprocent, 2010 Alle Alle Forrentningsprocent Lav Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Skøn for samme Skøn for samme Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 30,4 22,9 38,6 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 0,7-2,3 2,6 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Høj Tilhørende mindst gældssatte tredjedel af alle heltidslandbrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 10,4 9,9 13,2 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1-0,2-2,6 1,6 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Tilhørende mest gældssatte tredjedel af alle heltidslandbrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 41,6 34,1 50,3 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 1,0-2,1 3,2 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Se Bilag A, afsnittet Anvendte hoved- og nøgletal for definition af disse begreber Kilde: Se tabel

18 Forskellen mellem driftsformerne med hensyn til gældsætningen kan i et vist omfang forklares af forskelle med hensyn til landmandens alder. For plantebrugene er den gennemsnitlige brugeralder 51 år, for kvægbrugene 49 og for svinebrugene 47 år. Hertil kommer, at især svinebrugene har haft en lav indtjeningen gennem de senere år, hvilket bl.a. skyldes, at prisen på slagtesvin her i landet lå væsentlig under prisen i andre EU-lande i et par år. Tabel 15. Udvalgte oplysninger om alle øvrige heltidslandbrug opdelt efter gælds- og forrentningsprocent 2010 Alle Alle Forrentningsprocent Lav Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Skøn for samme Skøn for samme Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 12,1 10,2 15,2 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 5,9 1,6 11,5 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Høj Tilhørende mindst gældssatte tredjedel af alle heltidslandbrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 5,4 5,8 4,0 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 7,6 2,9 15,5 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Tilhørende mest gældssatte tredjedel af alle heltidslandbrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr Likvidt resultat Gæld i alt, ultimo, mio. kr. 19,2 13,0 24,7 Gældsprocent, ultimo Forretningsprocent 1 3,1-0,8 5,8 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Se Bilag A, afsnittet Anvendte hoved- og nøgletal for definition af disse begreber Kilde: Se tabel

19 For alle heltidsplantebrug under ét beløb nettoindtjeningen sig til minus kr. i gennemsnit - varierende fra minus kr. i de kraftigt gældsatte, mindre effektive bedrifter til kr. i de mindst gældsatte, mest effektive. For alle heltids-kvægbrug lå nettoindtjeningen fra bedriften på minus kr. i gennemsnit med en variation fra minus kr. til kr. i de nævnte grupper. For alle heltids-svinebrug udgjorde nettoindtjeningen minus kr. i gennemsnit i 2010 med en variation fra minus kr. til kr. Udover nettoindtjening fra landbrugsbedriften omfatter brugerfamiliens samlede indkomst forskellig anden indkomst, der ligesom indtjeningen fra bedriften - er af betydning for familiernes muligheder for at forrente og afdrage gælden. I gennemsnit for heltidslandbrugene beløb anden indkomst sig til kr. i Heraf udgjorde familiens indkomst fra lønarbejde uden for bedriften kr. Når det gælder vurderingen af familiernes muligheder for at servicere gælden, skal det endvidere nævnes, at nettoindtjeningen fra bedriften er før fradrag af vederlag til familiens for dens arbejde i bedriften samt før forrentning af egenkapitalen, jf. Bilag A, afsnit 3. Anvendte hoved- og nøgletal. Det betyder, at den samlede indkomst skal kunne dække privatforbrug og personlige skatter, hvis produktionsapparatet skal opretholdes, og yderligere gældssætning undgås. I 2010 udgjorde privatforbruget kr. i gennemsnit pr. heltidslandbrug 4. Landbrugets økonomiske vilkår er som nævnt forbedret siden Som baggrund for vurderingen af heltidsbrugenes evne til at servicere gælden i den nærmeste fremtid er nettoindtjeningen for visse grupper af heltidslandbrug derfor fremskrevet fra 2010 til 2011 og Se tabel Ifølge fremskrivningen kommer nettoindtjeningen i heltidslandbrugene op på et markant højere niveau i 2011 og 2012 end i For heltidslandbrugenes under ét vurderes nettoindtjening at vokse med knap kr. pr. bedrift - fra minus kr. i 2010 til plus kr. i 2011 for herefter at forblive på omtrent samme niveau i 2012 som i Ændringen i nettoindtjeningen varierer afhængig af driftsformen. For plantebrugene anslås nettoindtjeningen at vokse med rundt regnet kr. pr. bedrift i 2011 efterfulgt af et fald i størrelsesordenen kr. i For kvægbrugene anslås et løft på kr. pr. bedrift i 2011 efterfulgt af et fald på kr. i 2012 og for svinebrugene forudses en 4 Tallene for anden indkomst og privatforbrug omfatter almindeligvis ikke landbrugsbedrifter, der drives i selskabsform eller som interessentskab, da regnskabet for sådanne landbrug kun sjældent omfatter nogen husholdning. Af det samlede antal heltidslandbrug i 2010 på var der ifølge regnskabsstatistikken 722 heltidslandbrug uden tilknyttet husholdning. 19

20 stigning på omkring kr. i 2011 samt en yderligere stigning i størrelsesordenen kr. i Den skønnede forbedring af nettoindtjeningen i 2011 og 2012 i forhold til 2010 skyldes både et løft i landbrugets bytteforhold samt et anslået fald i lånerenten. Den positive effekt af faldet i rente er naturligvis især stor for de stærkt gældsatte landbrug. Heltidsbrugenes muligheder for at forrente og afdrage gælden er naturligvis positivt påvirket af den markante stigning i nettoindtjeningen, der har fundet sted eller forudses at finde sted. De positive virkninger heraf skal imidlertid ses på baggrund af, at landbrugets muligheder ville være blevet kraftig forringet, hvis stigningen i nettoindtjeningen var udeblevet. På baggrund af nettoindtjeningen i 2011 og forventningen hertil i 2012 er det vurderingen, at heltidslandbrugene muligheder for - uden yderligere gældsætningen at servicere gælden er langt bedre end i kriseårene Denne vurdering stemmer godt med, at væksten i landbrugets samlede gæld tilsyneladende er bragt til ophør. En del stærkt gældsatte, mindre effektivt drevne heltidslandbrug vil dog næppe kunne servicere gælden hverken i den nærmeste fremtid eller på længere sigt uden yderligere gældsætning. Og da muligheden herfor næppe eksisterer, vil de pågældende familier antagelig komme til at afhænde deres landbrug i indeværende eller i de kommende år. Hvor mange familier med heltidslandbrug, det drejer sig om, er vanskeligt sige, bl.a. fordi nærværende analyse tager udgangspunkt i 2010-tal, og en del af de pågældende familier givetvis har afhændet deres landbrug siden udgangen af Landbrugets følsomhed over for ændringer i rente og produktpriser Landbrugets nettoindtjening er følsom selv over for moderate ændringer i renten og i priserne på landbrugsprodukter og fodermidler. Til nærmere belysning heraf er effekten af en 1 pct.point højere rente på bedriftens nettoindtjening vist i tabel 16 for heltidslandbrug opdelt efter driftsform og størrelse, mens effekten af 10 pct. lavere priserne på landbrugsprodukter og fodermidler er vist i tabel

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER DANSK LANDBRUG Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen og Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG KONKLUSIONER Dansk landbrug er kendetegnet

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Landbrugets tilstand en brændende platform?

Landbrugets tilstand en brændende platform? Landbrugets tilstand en brændende platform? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den brændende platform Gældskrisen:

Læs mere

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Dansk landbrug 2015 Niels Østergård Scheel Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Disposition Økonomien i erhvervet Ruslandspakke Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Økonomien i erhvervet www.dof.dk

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Økonomikonferencen 2013 v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition 1. Internationale tendenser og finansiel regulering 2. Reguleringen af den finansielle sektor og dets betydning for landbruget

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Den finansielle sektors eksponering mod landbruget

Den finansielle sektors eksponering mod landbruget 24. november 29 Eksp.nr. /ara-dep Den finansielle sektors eksponering mod landbruget 1. Sammenfatning og konklusion Danske pengeinstitutter har spillet en central rolle i finansieringen af landbrugets

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %).

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %). Meddelelse 5/2015 Bestyrelsen for Danske Hoteller A/S har dags dato behandlet halvårsrapporten for 2015. Danske Hoteller havde i 2015 igen en solid resultatfremgang i første halvår. Der er pæn fremgang

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Ny og mere detaljeret

Ny og mere detaljeret Ny og mere detaljeret MFI-statistik Jens Uhrskov Hjarsbech og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Nationalbanken har offentliggjort en ny MFI-statistik, der bygger på nye,

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Dansk Landbrug i dag og i fremtiden Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug & Fødevarer Landbrugs- og fødevareerhvervet Økonomiske og finansielle

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Vækstfonden Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan kan ejerskifter finansieres Sådan kommer du i gang 7. maj 2014

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 P R E S S E M E D D E L E L S E Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 I 2010 er nettoudlånet faldet til blot 38,2 mia. kr., som er det laveste siden år 2000. Det dækker over en stigning i variabelt

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013 Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater

Læs mere

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Ved Storkundechef Rasmus Østergaard 1 Dagsorden Hvem er Nykredit Økonomi i dansk landbrug Hvordan er landbruget belånt nu Hvad anbefaler Nykredit Hvad

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Primo oktober 2013 indgået aftale med Sydbank om aktiv formuepleje - (PM-aftale).

Primo oktober 2013 indgået aftale med Sydbank om aktiv formuepleje - (PM-aftale). Viborg Kommunes finansielle politik - årlig afrapportering af sammensætningen og udviklingen i investerings- og gældsporteføljerne, samt investeringsporteføljens afkast og gældsporteføljernes finansieringsudgifter.

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere