DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER
|
|
- Ida Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSK LANDBRUG Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen og Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG KONKLUSIONER Dansk landbrug er kendetegnet ved betydelige strukturelle udfordringer, som er blevet skærpet af, at erhvervet har været igennem en periode med en prisboble på jord, der på mange måder minder om, hvad vi har set på det danske boligmarked. Det har bragt gældsniveauet meget højt op, og egenkapitalgrundlaget i mange bedrifter er svagt. Næsten al gæld er variabelt forrentet, så en normalisering af renteniveauet vil slå igennem med fuld kraft. Pengeinstitutterne har i kølvandet på denne prisboble haft øgede nedskrivninger og tab på landbruget, og problemerne med at tiltrække tilstrækkelig kapital vanskeliggør det løbende generationsskifte i erhvervet. Indtjeningsmæssigt befinder dansk landbrug sig for øjeblikket i en gunstigere position end i mange år bl.a. i kraft af historisk lave finansieringsomkostninger og forholdsvis gode priser på landbrugsprodukter. Alligevel har erhvervet set under ét over en årrække kun været i stand til at præstere en gennemsnitlig egenkapitalforrentning på 2-4 pct. pr. år, hvilket ikke står mål med den risiko, der løbes. Der er stor forskel på de enkelte bedrifters indtjenings- og gældssituation. Erhvervet har været igennem en periode med stærkt stigende jordpriser og efterfølgende prisfald. Perioden med stigende jordpriser blev ikke benyttet til konsolidering, men derimod til yderligere gældsætning, ofte med jordværdierne som pant. Også investeringsniveauet steg markant, men investeringer i landbrugsdrift modsvarede kun ca. halvdelen af væksten i gælden. En del landmænd trådte ud af erhvervet i perioden med gode jordpriser. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet skønner, at 55 mia. kr. er blevet trukket ud af landbrugserhvervet i forbindelse med ejerskifter i perioden En stor del af ejerskifterne var dog familiehandler, hvor kapitalen i et vist omfang forblev i bedriften. Omkring 7 pct. af penge- og realkreditinstitutternes udlån er til landbrug. 1 Nogle mindre pengeinstitutter og Dansk Landbrugs Realkredit, DLR Kredit, har en forholdsvis stor eksponering over for landbruget. Det gælder ikke for de øvrige store institutter. Nedskrivninger, tidligere kaldt hensættelser, på landbrugslån har i en periode ligget meget klart over gennemsnittet for andre erhverv, når der ses bort fra bygge og anlæg. Det betyder, at der allerede er afsat betydelige beløb til at bære mulige fremtidige tab. De pengeinstitutter, der har bevilget lånene, bør også være dem, der bærer eventuelle tab. Selveje har hidtil været den helt dominerende ejerform inden for landbruget. Ny lovgivning vil imidlertid åbne op for nye ejerformer, og der er de seneste år taget en række initiativer for at tiltrække ny kapital til erhvervet. Det er positivt, men ændrer ikke ved, at penge- og real kreditinstitutterne også fremover vil være de væsentligste finansieringskilder for land- 1 Branchen omfatter landbrug, jagt- og skovbrug samt fiskeri. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,
2 bruget. Det er vigtigt, at långivningen sker ud fra sunde driftsøkonomiske principper til ejere med tilstrækkelig kapital, og ikke ud fra spekulationer om stigende jordpriser. LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER Dansk landbrug befinder sig lige for øjeblikket i en gunstigere position end i mange år især i kraft af historisk lave finansieringsomkostninger, mens forholdet mellem landbrugets salgspriser og priserne på input i produktionen har været stigende, dvs. der har været en forbedring af sektorbytteforholdet. Indkomstskabelsen i erhvervet, målt ved bruttofaktorindkomsten, skønnes i 213 at have været omkring 4 mia. kr., jf. tabel 1, svarende til 2,5 pct. af værdiskabelsen i den samlede økonomi. Indkomsten efter aflønning af ansatte, afskrivninger og finansielle poster var 13 mia. kr. Det er det beløb, landmanden har tilbage som løn for egen arbejdsindsats og forrentning af egenkapitalen. Med en normal løn til landmanden efterlader det 5-6 mia. kr. til forrentning af egenkapitalen på ca. 19 mia. kr., svarende til en forrentning på 2-4 pct. I tallet indgår deltidslandbrug, og de trækker forrentningsprocenten ned, men uden at det ændrer det overordnede billede, når der ses over en årrække. Selv i forholdsvis gunstige år rent driftsmæssigt står egenkapitalforrentningen i landbruget set under ét ikke i rimeligt forhold til den risiko, der løbes, når man sammenholder med afkastkrav i andre dele af økonomien. Den høje risiko giver sig bl.a. udtryk i store udsving i driftsresultatet over tid. Der er stor spredning i regnskabsresultaterne mellem de forskellige driftsformer, hvor især producenter af minkskind de senere år har skilt sig ud med en meget høj indtjening. Nu er minkpriserne imidlertid faldet noget. Også inden for samme driftsform er der stor forskel på de bedst og de dårligst præsterende bedrifter, jf. tabel 2. Ejerne af de 1 pct. mest gældsatte bedrifter var teknisk insolvente ved udgangen af 212. Når sektorbytteforhold og renteniveau normaliseres vil indtjeningen i landbruget komme under pres. Historisk er sektorbytteforholdet faldet med i gennemsnit 1,6 pct. pr. år over de seneste årtier. Den eneste måde at neutralisere effekten heraf på indtjeningen er ved at øge produktiviteten, dvs. en mere effektiv udnyttel- Hovedtal fra landbrugets regnskaber Tabel 1 Mio. kr * 214* Bruttofaktorindkomst Afskrivninger Lønnet arbejdskraft = Nettorestindkomst Forpagtningsafgift Ordinære renteudgifter, netto Realiseret nettotab fra finansielle instrumenter = Indkomst efter finansielle poster Nøgletal: Totalfaktorproduktivitet. Indeks 25 = 1 16,2 111,3 16,6 19,2 112,3 114,9 116,1 Sektorbytteforhold. Indeks 25 = 1 92,3 86,6 94,4 98,2 11,9 11,9 13,4 Anm.: Alle landbrug, dvs. inklusive deltidsbedrifter. Tallene for 213 og 214 er Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomis skøn. Prognosen er udarbejdet, inden det markante fald i prisen på minkskind i 213. Sektorbytteforhold viser udviklingen i landbrugets salgspriser i forhold til priserne på input i produktionen. Totalfaktorproduktiviteten er den del af arbejdskraftproduktiviteten, som ikke kan forklares af øget indsats af arbejdskraft eller kapital. Kilde: Landbrugets Økonomi 213, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, december DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 214
3 Driftsresultat og gæld for heltidsbedrifter i 212, deciler efter gældsprocent Tabel 2 Pr. bedrift, 1. kr Gældsprocent Driftsresultat før renter Finansieringsudgifter Driftstilskud Driftsresultat efter renter Gæld i alt Realkreditgæld Bankgæld mv Anm.: En decil indeholder en tiendedel af alle heltidsbedrifter. Kilde: Danmarks Statistik (individdata) og egne beregninger. 1. Gældsprocent viser bedriftens gæld i forhold til aktiver i alt. se af produktionsfaktorerne. Potentialet herfor er ganske stort, da produktiviteten i den mest produktive tredjedel af bedrifterne er markant højere end i den laveste tredjedel ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Den høje vækst i produktiviteten i landbruget historisk har presset priserne på landbrugsprodukter ned set i forhold til det almindelige prisniveau og har dermed været en medvirkende årsag til tab i sektorbytteforholdet. Såfremt væksten i produktiviteten bliver lavere fremadrettet, vil det lægge mindre nedadrettet pres på priserne på landbrugsprodukter. Noget af de senere års forbedring i produktiviteten skal formentlig ses i lyset af de store investeringer under højkonjunkturen, jf. figur 1, venstre, men i forhold til nye investeringer er erhvervet hæmmet af lavere kreditværdighed, fordi gælden allerede er høj, jf. nedenfor. Investeringerne i landbruget har de senere år ligget under afskrivningerne, så der sker en udhuling af kapitalapparatet. Landbrugets investeringer og afskrivninger (venstre) samt jordpriser og svineproduktion (højre) Figur 1 Mia. kr Mio. kg kr. pr.ha Bruttoinvesteringer Afskrivninger Svineproduktion Jordpris (højre akse) Anm.: Jordprisen er inkl. bygninger. Kilde: Danmarks Statistik. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,
4 Fra 23 til 28 mere end fordobledes jordpriserne i nominelle termer, dvs. stigningen var endnu kraftigere end huspriserne, jf. figur 1, højre. Det står i dag klart, at der var tale om en jordprisboble, hvor hektarpriserne kom ud af trit med, hvad jorden kunne give i afkast ved at dyrke den. En del af den store prisstigning på jord og landbrugsejendomme skyldtes sammen med miljøregulering, at svineproduktionen blev udbygget i disse år. Siden 21 er udviklingen i svineproduktionen imidlertid fladet ud, og jordpriserne er faldet noget igen, men de ligger stadig betydeligt over niveauet i begyndelsen af 2 erne. Jordpriserne forekommer fortsat vel høje set i forhold til, at egenkapitalforrentningen kun er på 2-4 pct., et niveau der vil blive presset yderligere ved en normalisering af renteniveauet. Hertil kommer, at EU-støtten bliver nedsat i den reform af landbrugsstøtten, som allerede er vedtaget, og som især vil ramme de store bedrifter. Vurderingen af, hvor meget jorden forventes at kunne forrente, er meget følsom over for, hvor store fremtidige kapitalgevinster der antages at komme. LANDBRUGETS FINANSIERING De stærkt stigende jordpriser fra 23 blev i vid udstrækning brugt som pant for yderligere gældsætning. Landbrugets gæld til penge- og realkreditinstitutter steg ca. 15 mia. kr. fra 23 til 21, hvilket svarede til næsten en fordobling. I de efterfølgende år har gælden ligget nogenlunde konstant og udgjorde ved udgangen af 213 omkring 35 mia. kr., jf. figur 2, venstre. Heraf var ca. 7 mia. kr. i deltidsbrug. Gældsprocenten i landbruget steg fra 54 pct. i 28, da jordpriserne toppede, til 64 pct. i 212, jf. figur 2, højre. Tallene er gennemsnitstal, og der er stor spredning imellem de enkelte bedrifter. En stor andel af gælden er til heltidsbedrifter med et lavt egenkapitalgrundlag og dermed lav soliditet, jf. figur 3. Af disse har en stor del ydermere et negativt driftsresultat. Hvis renten stiger fx 2 procentpoint, vil andelen af den samlede gæld til heltidsbedrifter med lav soliditet og negativt resultat stige 13 procentpoint. Det afspejler erhvervets høje rentefølsomhed, da næsten al gæld i dag er variabelt forrentet. En rentestigning vil derfor ramme med fuld styrke. Hvis den gennemsnitlige gældsprocent skal bringes ned på niveauet, fra før jordpriserne steg så stærkt, og fx reduceres med 1 procentpoint, skal gælden nedbringes med omkring 55 mia. kr. forudsat uændrede ejendomsværdier og jordpriser. Det skal holdes op mod, at restbeløbet til at forrente landbrugets egenkapital var 5 mia. kr. i 213, og at renteniveauet er meget lavt. Det vil således kræve, at en væsentlig del af indtjeningen i en lang række år fremover Landbrugets gæld til penge- og realkreditinstitutter (venstre) samt landbrugets finansieringsstruktur og jordpriser (højre) Figur 2 Tusinde Mia. kr Pengeinstitutlån Realkreditlån, variabelt forrentet Realkreditlån, fastforrentet I alt Mia. kr. 1. kr. pr. ha Gæld Egenkapital Jordpriser (højre akse) Anm.: Tal for 3. og 4. kvartal 213 i figur til venstre er baseret på ny statistik for penge- og realkreditinstitutter. Tallene er inklusive deltidsbrug, hvis bruttogæld ultimo 212 var 7 mia. kr. Kilde: Danmarks Nationalbank (venstre) og Danmarks Statistik, regnskabstal (højre). 66 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 214
5 Landbrugets gæld til penge- og realkreditinstitutter fordelt på soliditet og driftsresultat Figur 3 Pct * * Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Lav soliditet - underskud Lav soliditet - overskud Høj soliditet - underskud Høj soliditet - overskud Anm.: Heltidsbedrifter. Lav soliditet er defineret som bedrifter med en egenkapital på mindre end 15 pct. af aktiverne. 213 er estimeret med udgangspunkt i den stikprøve af bedriftsregnskaber fra 212, der ligger til grund for Danmarks Statistiks seneste Regnskabsstatistik for landbrug. Kilde: Danmarks Statistik (individdata) og egne beregninger. anvendes til at nedbringe den oparbejdede gæld, og der vil derfor være færre midler til selv at finansiere investeringer, som er nødvendige, hvis produktiviteten og egenkapitalforrentningen skal øges. Jordprisboblen og den medfølgende store låntagning har bragt landbrugserhvervet i en svær situation. Ved at realisere tabene nu og få gælden ned ville muligheden for fremover at finansiere investeringerne ud af den løbende indtægt blive forbedret. Bruttoinvesteringerne modsvarede i perioden 23-1 ca. halvdelen af den bruttogæld, der blev opbygget i perioden. En del landmænd solgte deres bedrift i perioden med høje jordpriser. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi skønner, at der blev trukket ca. 55 mia. kr. ud af landbrugserhvervet i forbindelse med ejerskifter, hvoraf en del var familiehandler. Hertil kommer, at en del af stigningen i jordog ejendomspriserne blev brugt som pant for at låne til at købe andre materielle og finansielle aktiver end landbrugsejendomme, inventar eller løsøre. En del af lånene i perioden var i schweizerfranc. Det var i en del år tilsyneladende en god forretning, da renten var lavere i schweizerfranc Penge- og realkreditinstitutternes branchefordelte udlån ultimo 213 Pct. af udlån og garantier Store pengeinstitutter Små og mellemstore pengeinstitutter Øvrige erhverv Husholdninger Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Figur 4 Realkreditinstitutter Anm.: Store pengeinstitutter svarer til pengeinstitutter i Finanstilsynets gruppe 1, mens små og mellemstore pengeinstitutter svarer til pengeinstitutter i Finanstilsynets gruppe 2 og 3. Kilde: Finanstilsynet, Danmarks Nationalbank og egne beregninger. end i kroner, og valutakursen var nogenlunde uændret, men låntager påtog sig en valutakursrisiko i og med, at finansieringsudgifterne var i schweizerfranc og driftsindtægterne i danske kroner. Da schweizerfrancen i kølvandet på finanskrisen begyndte at appreciere, led låntager et kurstab. Hertil kom, at mange landmænd indgik andre typer af finansielle kontrakter som DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,
6 fx swaps. Danske landmænd har i perioden tabt over 1 mia. kr. på sådanne transaktioner, jf. tabel 1. PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTERNES EKSPONERING OVER FOR LANDBRUGSERHVERVET Omkring 7 pct. af penge- og realkreditinstitutternes udlån er til landbrug, jf. figur 4. For de store pengeinstitutter er andelen noget lavere og udgør blot 3 pct. af institutternes samlede udlån og garantier. Nogle mindre pengeinstitutter og DLR Kredit er betydeligt mere eksponeret. Nedskrivningsprocenten på pengeinstitutternes udlån til landbrug var 3 pct. i 213. Det er lidt lavere end i de forudgående år og afspejler, at den driftsmæssige situation er blevet gunstigere. Niveauet for institutternes nedskrivninger på udlån til landbrug er dog stadig betydeligt højere end nedskrivningerne på institutternes samlede udlån, som udgjorde,8 pct. i 213. Samlet set er 13 pct. af pengeinstitutternes udlån til landbrug nedskrevet svarende til 12,4 mia. kr. Selv om tabene på pengeinstitutternes lån til landbrug har været støt stigende fra,5 mia. kr. i 21 til 1,4 mia. kr. i 213 er de akkumulerede nedskrivninger væsentligt højere end de hidtil realiserede tab. Eventuelle yderligere tab på allerede nedskrevne udlån vil dermed ikke belaste pengeinstitutternes kapital, så længe de ikke overstiger de akkumulerede nedskrivninger. Blandt realkreditinstitutterne er DLR Kredit specialiseret i udlån til landbrug. Ved udgangen af 213 udgjorde lån til landbrugsejendomme 64 pct. af instituttets samlede udlån på 134 mia. kr. Disse er imidlertid omfattet af en garantiaftale med instituttets samarbejdende pengeinstitutter, typisk mindre pengeinstitutter. Aftalen reducerer DLR Kredits tabsrisiko ved at overføre en del af denne risiko til de samarbejdende pengeinstitutter. For de øvrige realkreditinstitutter udgør lån til landbrug en langt mindre del af deres samlede udlån. Som følge af landbrugets udfordringer med ejerskifte, jf. nedenfor, kan det være vanskeligt at finde købere til mindre produktive eller nødlidende landbrug. Det kan betyde, at institutterne ikke kan realisere pantet til det nedskrevne beløb, men må nedskrive mere, og dermed vil realiseringen tære yderligere på instituttets kapital. Det giver et uheldigt incitament til at holde hånden under landbrug, der ikke er driftsøkonomisk sunde, og understøtter samtidig behovet for at overveje alternative finansieringsmodeller for landbrugserhvervet. For at sikre en samfundsmæssig bedre resurseanvendelse og styrke indtjeningen i landbruget er det nødvendigt, at institutterne realiserer tabene og lukker bedrifter med uholdbar driftsøkonomi. NY KAPITAL SOM KATALYSATOR FOR EJERSKIFTER I LANDBRUGET Der er et stort behov for ejerskifte i landbruget. Ifølge Landbrugsavisen er der i dag syv gange så mange landmænd over 65 år som under 35 år. Den mest udbredte ejerform er stadig selveje, der betyder, at yngre landmænd skal stille med en stor kapital for at kunne overtage en bedrift. Det vanskeliggør ejerskifter. Op mod halvdelen af alle handler med ejendomme over 1 ha er familieoverdragelser, mens andelen for mindre ejendomme er lavere. Der er behov for tiltag, der kan forbedre mulighederne for enten at beholde eksisterende kapital eller tiltrække ny kapital. Der er politisk fokus på landbrugets finansieringssituation, hvilket har ledt til at Landbrugets Finansieringsbank, LFB, er blevet etableret. Hertil kommer, at nogle pensionskasser er begyndt at interessere sig for investeringer i landbrugsbedrifter. Alt i alt kan de hidtidige tiltag dog kun forventes at give et mindre bidrag til landbrugets finansiering. At selveje er den helt dominerende ejerform i landbruget hænger sammen med, at den hidtidige landbrugslov indeholdt ejerskabsrestriktioner. En afvikling eller opblødning af disse restriktioner vil kunne introducere nye former for ejerskab og medvirke til at tiltrække nye investorer til erhvervet. I foråret 214 blev 68 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 214
7 aftalen om Vækstplan for Fødevarer indgået. Planen indeholder en afskaffelse af en stor del af ejerskabsrestriktionerne. Et af elementerne er, at der ikke længere vil blive stillet krav om, at én bestemt person skal have bestemmende indflydelse i selskabet. Danske landmænd har med succes etableret sig i selskabsform i Østeuropa, og det ville være positivt, hvis nye former for ejerskab også blev introduceret i Danmark. Det ville tiltrække nye investorer og derved lette ejerskifter. Den måde, landbruget bliver finansieret på i dag, betyder, at det er kreditinstituttet, der påtager sig tabsrisikoen, mens ejeren har gevinstpotentialet. Skal der sikres ny kapital til erhvervet, kan det være nødvendigt at se på modeller, hvor tab og gevinstpotentiale fordeles på ejer og eksterne investorer. Selv om der således sker en del for at sikre landbruget den nødvendige kapital, vil den væsentligste finansieringskilde fortsat være penge- og realkreditinstitutterne. Det er derfor afgørende, at långivningen frem over sker ud fra sunde driftsøkonomiske principper til ejere med tilstrækkelig kapital og ikke ud fra spekulationer om stigende jordpriser. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,
Landbrugets realkreditgæld 2015
Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.
Læs mereJordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen
Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketingets økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer
Læs mereLandbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereJordbrugets indtjeningsevne og udfordringer
Jordbrugets indtjeningsevne og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@ifro.ku.dk H:\Landbrugets Økonomi\2013\0014jman Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets
Læs mereØkonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug
Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
Læs mereLandbrugets gælds- og renteforhold 2011
Side af 5 Landbrugets gælds- og renteforhold 11 Side 1 af 5 Med udgangspunkt i indberetninger fra realkreditinstitutterne, data fra Danmarks Statistik samt de foreløbige regnskabsresultater, er der gennemført
Læs mereFødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld
Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI MED FOKUS PÅ LANDBRUGET Nationalbankdirektør Lars Rohde, Landbrug & Fødevarer Svineproduktionskongres, den 24. oktober 2018 Hovedbudskaber 1. Protektionisme: Begrænset
Læs mereLandbrugets gælds- og renteforhold 2007
Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter
Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.
Læs mereLandbrugets behov og muligheder for finansiering set i lyset af erhvervets aktuelle indtjening og gæld Hansen, Jens
university of copenhagen Landbrugets behov og muligheder for finansiering set i lyset af erhvervets aktuelle indtjening og gæld Hansen, Jens Publication date: 2011 Document version Også kaldet Forlagets
Læs mereDansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer
Dansk landbrug 2015 Niels Østergård Scheel Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Disposition Økonomien i erhvervet Ruslandspakke Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Økonomien i erhvervet www.dof.dk
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereBidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning
Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.
Læs mereJordbrugets indtjening og udfordringer
Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening
Læs mereØkonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby
Økonomikonferencen 2013 v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition 1. Internationale tendenser og finansiel regulering 2. Reguleringen af den finansielle sektor og dets betydning for landbruget
Læs mereN O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.
N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget
Læs mereDeltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens
university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereFAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI
Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion
Læs mereMarkedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter
Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Resultat før skat er steget i 2006. Større indtjeningsbidrag fra kursreguleringer. Nedskrivninger på udlån er fortsat historisk lave
Læs mereKreditinstitutter. Halvårsartikel 2018
Kreditinstitutter Halvårsartikel 2018 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Kreditinstitutter i Danmark...2 3. Fortsat høje overskud på trods af lave renteindtægter...4 4. Udlånsvækst i danske kreditinstitutter...5
Læs mereBidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning
Juli 2016 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2015 på 0,99 pct. en stigning på 0,16 procentpoint fra 2012 til
Læs mereLandbrugets finansieringssituation og alternative finansieringskilder
Landbrugets finansieringssituation og alternative finansieringskilder Fjerkrækongres 2013 6. februar 2013 v. Chefkonsulent Ole Henrik Larsen Indhold Økonomi, investeringer og ejendomsomsætning Bidragssatser
Læs mereDen finansielle sektors eksponering mod landbruget
24. november 29 Eksp.nr. /ara-dep Den finansielle sektors eksponering mod landbruget 1. Sammenfatning og konklusion Danske pengeinstitutter har spillet en central rolle i finansieringen af landbrugets
Læs mereLandbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens
university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens Publication date: 2009 Document
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne
Læs mereDRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager
Driftsresultatet i væksthusgrønsager steg fra 1.120.000 kroner i 2014 til 1.431.000 kroner i 2015 pr. gartneri. Det fremgår af gartneridelen af Regnskabsstatistik for Jordbrug. Foto: Colourbox. DRIFTSØKONOMI
Læs mereForpagtning af nød og lyst
Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling
Læs mereØkonomien for planteavlsbedrifter
Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.
Læs mereFremgang i væksthus tilbagegang på friland
Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereHvad sker i dansk landbrug? Struktur, ejerskab og indtjening
Hvad sker i dansk landbrug? Struktur, ejerskab og indtjening AgriAnalyses Internationale Seminar 2019 Torsten Gruhn, Afdelingschef, Erhvervsøkonomi Oslo 15. februar 2019 650 medarbejdere Omsætning på 890
Læs mereKøbenhavns Universitet. Landbrugets økonomiske situation og udfordringer Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2011
university of copenhagen Københavns Universitet Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen, J. M., (2011).,
Læs mereFortsat pæn indtjening i bankerne
Fortsat pæn indtjening i bankerne De danske bank- og realkreditkoncerner har fortsat pæn indtjening, selv om resultatet er lidt lavere i 1. halvår 2018 end i samme periode i 2017. Sektoren opbygger fortsat
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs merePrognose for landbrugets økonomiske resultater September 2010
Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 Sammendrag I perioden 2010 til 2012 ventes en kraftig og tiltrængt forbedring af landbrugets driftsresultater i forhold til 2009,
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereUniversity of Copenhagen. Landbrugets gæld Hansen, Jens; Zobbe, Henrik. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets gæld Hansen, Jens; Zobbe, Henrik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Hansen,
Læs mere23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99
Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse
Læs mereØkonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein
Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Opdatering af tabeller og figurer fra tidligere IFRO-udredninger som bistand til ekspertgruppen om landbrugets økonomi Pedersen, Michael Friis; Olsen, Jakob
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereJordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen
Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereLANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012
LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76
Læs mere2016 et rigtig godt år for gartnerierne
Væksthusgrønsagsgartnerierne havde i 2016 det absolut største driftsresultat blandt gartnerierhvervets fem driftsformer. Potteplantegartnerierne havde den største fremgang, men også gartnerier med frilandsgrønsager,
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereOpdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens
university of copenhagen Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereJanuar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE
Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereAnalyse: Prisen på egenkapital og forrentning
N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2015 1 Halvårsartikel 2015 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutterne fik et samlet overskud før skat
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereStort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer
Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7
Læs mereUdlånet til de mindste virksomheder falder stadig
Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig
Læs mereLandbrugets gæld og finansieringssituation. Forsker Michael Friis Pedersen
Landbrugets gæld og finansieringssituation Forsker Michael Friis Pedersen mfp@ifro.ku.dk Disposition: 1. Landbrugets samlede balance 2. Finanskrisen og risikotillæg 3. Ophør af afdragsfrihed 4. Investeringer
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereKøbenhavns Universitet. Regional opgørelse af indtjeningen for de store jordbrug Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2012
university of copenhagen Københavns Universitet al opgørelse af indtjeningen for de store jordbrug Andersen, Johnny Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs meremarts 2018 Indtjening i sektoren
marts 218 Indtjening i sektoren Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 217 INTRODUKTION Fremgangen i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. De gode tider slår også igennem i bankerne, som har
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager
Læs mereDRIFTSØKONOMI Fremgangen holdt også i 2017
Planteskolerne og potteplantegartnerierne øgede driftsresultatet i 2017 i forhold til 2016. Til gengæld havde gartnerier med væksthusgrønsager samt frugt- og bærplantager tilbagegang, mens frilandsgrønsagsgartnerier
Læs mereKøbenhavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning
Læs mereSådan styrker du din bundlinje
Sådan styrker du din bundlinje Økologimøde 29. sept. Michael Friis Pedersen ErhvervsPhD studerende Videncentret for Landbrug, Copenhagen Business School Hvilken bundlinje er vigtig? Årets resultat? Driftsresultat
Læs mereDelårsrapport 1. kvartal 2019
29-04-2019 1 Delårsrapport 1. kvartal 2019 Høj aktivitet på de finansielle markeder, stærk kreditkvalitet samt fortsat pres på basisindtjeningen 1. maj2019 29-04-2019 2 Hovedpunkter 1. kvartal 2019 Hovedbudskab
Læs mereØkonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune
Bilag 3.6 Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune Indhold Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner
Læs mereRestancer på realkreditlån
61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger
Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året
Læs mereLandboThy Realkreditfinansiering af landbrug
LandboThy Realkreditfinansiering af landbrug v/steen Pedersen, DLR Kredit 21. oktober 2015 AGENDA Kort om DLR Kredit Økonomi Kapitalforhold Konsekvenser af finanskrisen Finansiering af investeringer i
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014
Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien
Læs mereMyter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs mereMed venlig hilsen. DLR Kredit A/S
Den 25. april 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Vedlagt følger kvartalsrapport for DLR Kredit A/S dækkende perioden 1. januar til 31. marts 2007. Med
Læs mereAnalyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper
19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereLivsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006
Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt
Læs mereIndkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011
Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr.
Realkreditudlånet 4.. kvartal 2011 19. januar 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne
Læs mereVelkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1
Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser
Læs mereKnap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder
Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne
Læs mereUDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark
UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....
Læs mereVirksomhedernes syn på finansieringsklimaet
EØK ANALYSE juni 215 Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet Ifølge DIs medlemsvirksomheder har finansieringssituationen været i klar bedring de seneste par år, og den positive udvikling fortsætter
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereDelårsrapport 1. 3. kvartal 2014
28-10-2014 1 Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 Sydbanks plan for at øge lønsomheden skaber nu resultater Telekonference 28. oktober 2014 28-10-2014 2 Dagsorden Regnskabet for 1. 3. kvartal 2014 Indtjening
Læs mereOmsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %).
Meddelelse 5/2015 Bestyrelsen for Danske Hoteller A/S har dags dato behandlet halvårsrapporten for 2015. Danske Hoteller havde i 2015 igen en solid resultatfremgang i første halvår. Der er pæn fremgang
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereDelårsrapporten 1. kvartal 2015
28-04-2015 1 Delårsrapporten 1. kvartal 2015 Historisk høj indtjening god start på året 29. april 2015 28-04-2015 2 Hovedpunkter 1. kvartal 2015 Hovedbudskab Resultat Indtægter Omkostninger Nedskrivninger
Læs mere