Økonomisk Redegørelse. August 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk Redegørelse. August 2010"

Transkript

1 Økonomisk Redegørelse August

2

3 Økonomisk Redegørelse August

4 Økonomisk Redegørelse August I tabeller kan afrunding medføre, At tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls - Schultz Distribution Herstedvang, 6 Albertslund T 7 F E Distributionosendahls-schultzgrafisk.dk W Henvendelse om publikationen kan I øvrigt ske til: Finansministeriet Makropolitisk center Christiansborg Slotsplads 8 København K T 9 Omslag: BGRAPHIC Foto: Colourbox Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Oplag:. Pris kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

5 Forord Fremgangen i dansk økonomi er fortsat igennem første del af. Eksporten er kommet i gang, og privatforbruget er styrket. Selv om Danmark blev ramt hårdt af krisen, er ledigheden steget meget mindre, end alle havde ventet. Grundlaget for yderligere fremgang er til stede. Der har været høj vækst i Tyskland, Sverige og til dels Storbritannien nogle af Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Samtidig er renten faldet yderligere, og valutakurserne har udviklet sig til fordel for danske virksomheders konkurrenceevne. Så selv om der er usikkerhed om styrken i det globale opsving, forventer vi fortsat moderat vækst i Danmark det kommende år. Både i 9 og i år bruger vi mange penge på at modvirke krisen. Det har været med til at vende udviklingen, så vi nu har fremgang. Men det har også medført et stort offentligt underskud. Med væksten og lave renter i ryggen vil vi begynde at rette op på underskuddet fra næste år med de initiativer, som indgår i genopretningsaftalen. I genopretningsaftalen bruger vi alle instrumenter: reformer, skat og besparelser. Aftalen sikrer tillid til finanspolitikken i Danmark og forudsætningerne for at fastholde lave renter til gavn for blandt andet boligmarkedet og beskæftigelsen. Aftalen styrker arbejdsudbuddet og giver flere finanspolitiske handlemuligheder senere, hvis vi skulle få brug for det. Og den bremser stigningen i den offentlige gæld, så højere rentebetalinger på gælden ikke fortrænger vigtige samfundsopgaver. Samtidig sikrer aftalen, at vi lever op til vores forpligtelser i EU-samarbejdet. I juli modtog Danmark den ventede henstilling fra EU s økonomi- og finansministre om at styrke de offentlige finanser med ½ pct. af BNP frem mod med start i. Her nytter det ikke med hensigtserklæringer og fugle på taget. Her skal konkrete tiltag på bordet. Den opgave er løst med initiativerne i genopretningsaftalen. Vi skal nu koncentrere os om vækstdagsordenen. Hvordan får vi sikret den fremgang i beskæftigelse og velstand, som er betingelsen for, at vi kan få de ting, vi gerne vil have: En god offentlig service. Et godt klima. Og mange valgmuligheder for os selv og vores familier. De spørgsmål vil regeringen arbejde videre med i efteråret. Claus Hjort Frederiksen Finansminister

6 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Finanspolitikken Finanspolitiske lempelser under krisen og konsolideringsbehov fra 8.. Konsolideringsudfordring i Danmark og EU..... EU-henstillingen til Danmark og krav til konsolidering..... Genopretningsaftalen Aktivitetsvirkninger af den planlagte finanspolitik og renteændringer. 8. Hovedtræk af det danske konjunkturbillede... International økonomi og finansielle markeder Realøkonomisk status Offentlige finanser Obligationsmarkederne Penge- og kreditpolitik Råvare- og valutamarkeder... 8 Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Indkomster og formue Det private forbrug Boligmarkedet.... Erhvervsmæssige investeringer.... Udenrigshandel og betalingsbalance... 6 Produktion, arbejdsmarked, løn og priser Produktion.... Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres Løn Priser... 67

7 Offentlige finanser og finanspolitik Den offentlige saldo Den offentlige gæld De offentlige udgifter De offentlige indtægter Finanspolitikkens aktivitetsvirkning Den strukturelle offentlige saldo... 9 Bilagstabeloversigt Bilagstabeller Redaktionen er afsluttet den. august

8

9 Kapitel. Sammenfatning. Sammenfatning. Indledning Genopretningen i verdensøkonomien, som startede i foråret 9, er fortsat i den forløbne del af året, men vækstbilledet har ændret sig de senere måneder. Højvækstøkonomier som Kina og Brasilien er nær kapacitetsgrænsen og viser tegn på afdæmpning med baggrund i stramninger af den økonomiske politik, og amerikansk økonomi er gået ned i tempo til omkring trend-vækst i. kvartal. Men samtidig har der været overraskende stærk fremgang i den nordlige del af Europa, herunder ikke mindst i Tyskland, Sverige, Holland og til dels Storbritannien, der er blandt Danmarks største eksportmarkeder. Både i Tyskland og Sverige har væksten i årets første halvår været godt pct. opgjort som årsrate, navnlig på grund af et stærkt. kvartal. Vægtet med betydningen for dansk eksport har fremgangen i den internationale økonomi i den forløbne del af året været noget større end hidtil ventet, jf. figur.a. Figur.a Figur.b Styrket fremgang på Danmarks eksportmarkeder (sammenvejet BNP-vækst) (k/k),,,, -, -, -, -, -, ØR maj ØR august (k/k),,,, -, -, -, -, -, Sammenvejet konjunkturindikator for euroområdet, Tyskland og Danmark Afvigelse fra gnst Afvigelse fra gnst DK Euroområdet Tyskland Anm.: I figur.b (EU-Kommissionens Economic Sentiment Indicator ) indebærer positive tal, at den sammenvejede konjunkturindikator er over det langsigtede gennemsnit for 98-. Kilde: Eurostat, OECD og egne beregninger. Den finansielle uro i forbindelse med den sydeuropæiske gældskrise i foråret er taget lidt af, blandt andet i forlængelse af etableringen af EU s stabiliseringsmekanisme og offentliggørelsen af stresstesten for 9 europæiske banker. De lange rentespænd er imidlertid stadig høje for Grækenland og flere andre lande med store underskud og høj gæld, og væksten har gennemgående været afdæmpet i de sydeuropæiske lande med store balanceproblemer. Der er besluttet konkrete konsolideringstiltag, som kan forøge tilliden, og euroen er styrket igen. Samtidig har tillidsindikatorerne i euroområdet rettet sig efter et lille fald i forsommeren i forbindelse med uroen, jf. figur.b. I Danmark, Tyskland og USA er de lange renter faldet til et historisk lavt niveau, og i Økonomisk Redegørelse August 7

10 Kapitel. Sammenfatning modsætning til de fleste eurolande har Danmark oplevet en reduktion af rentespændet overfor Tyskland siden uroen startede, jf. figur.a og b. Der er fortsat usikkerhed om styrken i det internationale opsving, herunder hvorvidt privat efterspørgsel og højere vækst i eksport og investeringer vil kunne tage over, når virkningerne af den økonomiske politik gradvist mindskes. I øjeblikket er fokus rettet mod især USA, fordi væksten er gået ned siden foråret, og USA hidtil har været foran Europa i konjunkturforløbet. Usikkerheden næres blandt andet af, at de finansog pengepolitiske muligheder for at reagere på eventuelle nye tilbageslag er ved at være udtømte i den vestlige verden. De fleste lande er således nødt til at gennemføre væsentlige stramninger af finanspolitikken inden for en kortere årrække for at bremse den høje gældsætning. Den konsolidering, som der aktuelt er udsigt til i EU-landene og USA, skønnes isoleret set (og med usikkerhed) at kunne svække væksten i Danmark med i størrelsesordenen,-, pct.-enheder årligt i årene -, jf. boks.. Det kan dog være højt sat, fordi det forudsætter, at USA når sin målsætning om at halvere underskuddet frem mod, og desuden at EU-landene fuldt ud og uden forsinkelse indfrier de henstillinger, som de har modtaget fra EU. Virkningerne skal samtidig ses i sammenhæng med, at der i fravær af troværdige planer for konsolidering ville være større risiko for finansiel uro og højere realrenter, hvilket ville svække væksten. For Danmark vil en stigning i de inden- og udenlandske renter på ½ pct. have nogenlunde samme dæmpende virkning på væksten, som den konsolidering, der nu lægges op til i udlandet. Samtidig vil højere renter forstærke stigningen i den offentlige gæld i den vestlige verden, og størrelsen af de nødvendige stramninger vil stige yderligere, hvis konsolideringen udsættes. Figur.a Figur.b De -årige statsobligationsrenter er Lande med lave og høje rentespænd til faldet siden maj, Danmark, Tyskland og Tyskland (-årige statsobligationer) USA -enheder,,8,6,, Lande med lave rentespænd (v.akse) Lande med høje rentespænd (h.akse) -enheder 8 6 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep, DK FRA BEL ITA ESP IRE PRT GRC DK USA Tyskland Ultimo 9 7. maj 7. aug Kilde: Reuters EcoWin. I Danmark vurderes fremgangen også at være fortsat i. kvartal, således at væksten over de sidste kvartaler er op mod pct. Det er højere end trendvæksten i dansk 8 Økonomisk Redegørelse August

11 Kapitel. Sammenfatning økonomi og indebærer dermed moderat stigende kapacitetsudnyttelse fra det lave niveau i sommeren 9. Den gradvise fremgang siden sommeren 9 er i høj grad drevet af de kraftige økonomisk-politiske lempelser, der er gennemført siden 8. Den offentlige efterspørgsel har trukket ca. halvdelen af BNP-væksten i de kvartaler frem til. kvartal i år. Samtidig er privatforbruget steget mere end i euroområdet efter en relativt stor nedgang under krisen, blandt andet understøttet af skattenedsættelser fra årets start og frigivelsen af SP-opsparingen i andet halvår 9. De ekstraordinært lave renter har stabiliseret boligmarkedet og styrket husholdningernes økonomi og giver dermed et centralt bidrag til at understøtte efterspørgslen og den finansielle stabilitet. Væksten i Danmark understøttes fortsat af lagercyklen i resten af og ind i, idet den ret omfattende nedbringelse af lagrene efterhånden må blive bragt til ophør. Desuden ventes, at væksten efterhånden bliver mere selvbærende med større vægt på privat efterspørgsel og eksport, jf. figur.a. Det forudsætter, at det internationale opsving fastholder et vist momentum, idet konjunkturudviklingen i Danmark er tæt knyttet til udviklingen i udlandet, herunder i EU, jf. figur.b. Figur.a Figur.b Efterspørgselssammensætningen skifter Real BNP-vækst i Danmark og EU fra offentlig til privat fra 9 til -enheder Offentlig efterspørgsel Eksport Indenlandsk privat efterspørgsel -enheder Danmark EU Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger. Grundlaget for moderat vækst i Danmark er således til stede. Opsparingskvoten i husholdningerne og i den private sektor under ét er aktuelt meget høj, samtidig med at husholdningernes formuer er styrket siden foråret 9. Det vil sammen med en ret stor indkomstfremgang og en gradvis stabilisering på arbejdsmarkedet understøtte fortsat vækst i det private forbrug. Eksporten er steget frem mod sommeren efter en træg udvikling gennem andet halvår 9 og understøttes af den gode udvikling på nærmarkederne og ret høj vækst uden for OECD-området. Dollar, pund og svenske kroner er styrket over for euro og danske kroner siden foråret, hvilket nu og her styrker virksomhedernes konkurrenceevne. Fremgangen ventes også at styrke de private erhvervsinvesteringer, som efterhånden er nået ned på et meget lavt niveau Økonomisk Redegørelse August 9

12 Kapitel. Sammenfatning målt både i forhold til kapitalapparatets størrelse og BNP. Samtidig er forholdene i den finansielle sektor i gradvis bedring. I ventes BNP at vokse med knap ½ pct. på årsbasis, mens væksten i skønnes til godt ¾ pct. Det indebærer en vis afdæmpning sidst i og moderat fremgang gennem, hvilket er på linje med majvurderingen. Væksten i og trækkes især af eksporten og det private forbrug, og i også af en fremgang i de private investeringer. Finanspolitikken i indebærer, at ca. en tredjedel af de lempelser, som er gennemført i 9 og, trækkes tilbage igen. Det betyder blandt andet, at den offentlige efterspørgsel efterhånden vil virke dæmpende på aktiviteten. Tabel. Udvalgte nøgletal Realvækst, pct. Privat forbrug, -, -,6,, Offentligt forbrug,,6,,,6 Offentlige investeringer -, -,9,,9 -, Boliginvesteringer, -, -8, -8,, Erhvervsinvesteringer, -, -,9-8,, Lagerinvesteringer (vækstbidrag) -,, -,,, Eksport af varer og tjenester,, -,,,9 Import af varer og tjenester,6, -,,, Bruttonationalprodukt (BNP),7 -,9 -,7,,8 Niveau, pct. af BNP Offentlig saldo,8, -,8 -,6 -, Betalingsbalancen,,,9,6, Niveau,. personer Ledighed (årsgennemsnit) Beskæftigelse Arbejdsstyrke Stigning, pct. Kontantpris på enfamiliehuse,9 -,7 -,8,8, Forbrugerprisindeks,7,,,,7 Timefortjeneste i privat sektor,,6,,, Kilde: Danmarks Statistik, DA samt egne skøn og beregninger. Den begyndende tilbagetrækning af de finanspolitiske lempelser, der blev foretaget under krisen, vil bidrage til at styrke den strukturelle saldo fra et skønnet underskud på ¾ pct. af BNP i til ¾ pct. af BNP i. De strukturelle underskud i og skal blandt andet ses i lyset af de store finanspolitiske lempelser i 9-, idet der i årene før krisen var et strukturelt overskud på ca. pct. af BNP, jf. figur.a. Økonomisk Redegørelse August

13 Kapitel. Sammenfatning På baggrund af vurderingen af dansk økonomi og finanslovforslaget for samt de øvrige forudsætninger om den økonomiske politik, skønnes det offentlige underskud til 8 mia. kr. i og 79 mia. kr. i. Det svarer til,6 pct. af BNP i og, pct. af BNP i, jf. tabel.. Som følge af krisen og de tiltag, der er taget for at understøtte dansk økonomi, ventes ØMU-gælden at stige fra 7½ pct. af BNP ved udgangen af 7 til ½ pct. af BNP i. Det er pct. af BNP mere end forudsat i -planen fra 7, jf. figur.b. Figur.a Figur.b Faktisk og strukturel saldo ØMU-gæld og nettogæld af BNP af BNP Faktisk saldo Strukturel saldo inkl. Genopretningsaftale mv. - - af BNP af BNP Offentlig bruttogæld DK Offentlig nettogæld DK Kilde: Danmarks Statistik, Mod nye Mål Danmark og egne skøn. Finanspolitikken i, arbejdsmarkedet og kapacitetsudnyttelsen Med genopretningsaftalen er der truffet konkrete beslutninger om konsolidering af den offentlige økonomi i årene til, som indfrier den EU-henstilling, som Danmark modtog i juli, jf. boks.. Genopretningsaftalen indebærer en forøgelse af beskatningen, mindre udgiftsvækst end planlagt hidtil og en forkortelse af dagpengeperioden, som reducerer risikoen for større langtidsledighed og øger arbejdsudbuddet på længere sigt. Danmark påbegynder således konsolideringen i og dermed senere end de fleste andre EU-lande. Genopretningsaftalen signalerer, at der er vilje til at genoprette de offentlige finanser. Aftalen kan derfor, sammen med det relativt gode finanspolitiske udgangspunkt, have bidraget til, at de danske renter på boliglån og på den offentlige gæld er faldet yderligere under den seneste tids uro på finansmarkederne, og at der ikke har været pres på kronen. Andre lande, herunder Frankrig, Belgien og ikke mindst de gældsplagede lande i Sydeuropa, har modsat Danmark oplevet stigende rentespænd overfor Tyskland, jf. figur.b. Med genopretningsaftalen er der dermed også skabt grundlag for lidt større finanspolitiske handlemuligheder længere henne i forløbet, hvis der skulle blive brug for det. Aftalen kan ses som et af flere elementer i en samlet exit-strategi, der kan øge sandsynligheden for, at et opsving og virkningerne af de tiltag, som er gennemført ikke bremses af stigende risikopræmier og renter og pres på valutaen, jf. boks.. Økonomisk Redegørelse August

14 Kapitel. Sammenfatning Boks. Rådets henstilling til Danmark Danmark er nu i EU s procedure for uforholdsmæssigt store underskud og modtog i midten af juli henstilling fra Rådet af EU s økonomi- og finansministre (ECOFIN) om at styrke de offentlige finanser. Rådet henstiller, at Danmark: bringer underskuddet ned under pct. af BNP snarest og senest i gennemfører den planlagte lempelige finanspolitik i og starter konsolideringen i sikrer en gennemsnitlig årlig finanspolitisk stramning på mindst ½ pct. af BNP i perioden - iværksætter effektive tiltag senest 6 måneder efter henstillingen. Henstillingen er på linje med det ventede i Danmarks Konvergensprogram 9 og grundlaget for genopretningsaftalen. Henstillingen om, at Danmark inden for 6 måneder iværksætter effektive tiltag, er opfyldt med genopretningsaftalen. Genopretningsaftalen indeholder konsolideringsinitiativer for samlet set mia. kr., der sikrer, at EU-henstillingen kan indfris. Henstillingen til Danmark er blandt de mildeste af de henstillinger, der er givet under EUproceduren. De stramninger, der skal gennemføres i de øvrige lande for at indfri henstillingerne, er i gennemsnit knap gange større end for Danmark. Finanspolitikken i årene 9- skønnes samlet set og med nogen usikkerhed at være ca. neutral for væksten i efterspørgslen i (målt ved den flerårige finanseffekt), selv om den planlagte finanspolitik i isoleret set har en negativ aktivitetsvirkning, som skønnes til ½ pct. af BNP. Det skal ses i lyset af, at lempelserne i 9 og især i også har forsinkede positive virkninger på efterspørgslen i. Den negative førsteårsvirkning fra finanspolitikken i (på ½ pct. af BNP) afspejler især en begyndende normalisering af niveauet for de offentlige investeringer efter en stor, planlagt vækst i 9 og især i, mens realvæksten i det offentlige forbrug er forøget til,6 pct. mod nul-vækst i maj, navnlig i medfør af genopretningsaftalen. Den negative aktivitetsvirkning fra finanspolitikken i er marginalt mindre end skønnet i maj og forudsætter, at de offentlige udgifter ikke vokser mere end det, som er aftalt. De nye elementer i genopretningsaftalen styrker finanserne med, pct. af BNP i i forhold til skønnet i maj, men påvirker ikke finanseffekten, fordi forøgelsen af det offentlige forbrug i henhold til aftalen blandt andet finansieres af besparelser på overførselsområdet med mindre aktivitetsvirkning. Økonomisk Redegørelse August

15 Kapitel. Sammenfatning Boks. Elementer i en dansk exit-strategi Danmark er forholdsvist langt fremme med at tilrettelægge såkaldte exit-strategier efter de meget omfattende økonomisk-politiske indgreb under krisen. Troværdige exit-strategier øger sandsynligheden for, at et opsving ikke bremses af usikkerhed om de fremadrettede økonomiske vilkår, stigende renter eller pres på valutaen. Samtidig er det et centralt hensyn, at den finansielle sektor igen skal kunne fungere uden statslige støttetiltag, hvorved statens risikoeksponering mindskes, og at finanspolitikken bringes tilbage på et holdbart spor. Troværdige exit-strategier bidrager dermed også til, at de midlertidige lempelser af penge- og finanspolitikken, der er gennemført, kan virke efter hensigten. Med aftalen om genopretning af dansk økonomi er der truffet konkrete beslutninger om konsolidering af den offentlige økonomi frem mod, som indfrier den henstilling fra EU, Danmark modtog i juli, jf. boks.. Aftalen styrker samtidig arbejdsudbuddet i kraft af forkortelsen af dagpengeperioden, og indfrier samlet set ca. 8 pct. af det krav til nye initiativer, som skal til for at sikre strukturel balance på de offentlige finanser i. Der er opbygget en historisk stor valutareserve på ca. pct. af BNP som et beredskab mod eventuelt pres på kronen. Den danske stat har fortsat store likvide indeståender i Nationalbanken, og sammenlignet med andre lande har Danmark et ret begrænset behov for at refinansiere offentlig gæld de næste par år. Det reducerer sårbarheden overfor fornyet finansiel uro. For at sikre en smidig overgang fra den generelle statsgarantiordning, som udløber den. september, har kreditinstitutterne frem til udgangen af mulighed for at tegne en individuel statsgaranti for nye usikrede lån med en løbetid på op til år. Med lov om håndtering af nødlidende pengeinstitutter er der desuden indført en permanent model for håndtering af nødlidende pengeinstitutter, således at dette kan ske på en kontrolleret måde, samtidig med at risikoen bæres af de involverede private aktører og den finansielle sektor og således uden omkostninger for staten. Endelig er der lagt op til at styrke betingelserne for større langsigtet vækst efter krisen, blandt andet med afsæt i Vækstforum. Udover de forsinkede virkninger fra lempelserne i 9 og skal finanspolitikken i navnlig ses i sammenhæng med den meget lempelige pengepolitik og de lave lange renter i Danmark. Faldet i renteniveauet giver rum til at starte konsolideringen, blandt andet fordi Danmark er en rentefølsom økonomi. Samlet skønnes det, at faldet i renteniveauet fra 8 og frem under normale forhold kan løfte BNP-væksten i med godt pct. af BNP, hvilket er væsentligt mere end det negative aktivitetsbidrag, som kan komme fra finanspolitikken næste år. Den store rentefølsomhed skyldes, at danske husholdninger har en stor finansiel nettogæld med variabel forrentning, og at boligefterspørgslen er meget rentefølsom. Den lavere rente vil samtidig understøtte den finansielle stabilitet i den nuværende situation, fordi risikoen for tab på udlån mindskes, og antallet af tvangsauktioner dæmpes. Modstykket er, at dansk økonomi vil være særlig udsat, hvis renten stiger kraftigt, og det er derfor navnlig i det nuværende finansielle klima vigtigt at tilret- Fx vil det yderligere fald i renterne, som er sket siden maj, være nok til at opveje den virkning på husholdningernes indkomster, som kommer fra skatteforhøjelserne i genopretningsaftalen i. Husholdningernes realindkomster ventes samlet at stige med ½ pct. i trods skatteforhøjelserne mv. i genopretningsaftalen og indfasningen af finansieringselementer i skattereformen. Faldende renteudgifter skønnes samlet at øge husholdningernes realindkomster med ½ pct. i og yderligere ¾ pct. i. Økonomisk Redegørelse August

16 Kapitel. Sammenfatning telægge den økonomiske politik, så tilliden til dansk økonomi og fastkurspolitikken fastholdes. Som det ser ud nu, vil pengepolitikken desuden formentlig først blive strammet et stykke ind i og renteniveauet herunder for de korte obligationer ventes at være ret lavt i hele prognoseperioden. Bruttoledigheden er steget væsentligt mindre end ventet og ligger i juni ca.. personer under det niveau, som var forudsat, da finansloven for blev vedtaget i december sidste år, jf. figur.a. Langtidsledigheden (inklusiv aktiverede) er steget hurtigt siden foråret 8, men fra et usædvanligt lavt niveau, og langtidsledigheden er derfor fortsat ret lav i historisk sammenhæng, jf. kapitel. Langtidsledigheden er eksempelvis mindre, end da den bundede forrige gang i november. Med de udsigter, der tegner sig, er risikoen for, at ledigheden bider sig fast på et højere niveau, fortsat lav. Figur.a Figur.b Skønnet bruttoledighed ved vedtagelse af finanslov, Genopretningsaftale og nu. personer. personer Udsigter ved vedtagelse af Finanslov Udsigter ved vedtagelse af genopretningsaftale Aktuelle udsigter Ledige + aktiv., maj Ledige + aktiv., aug. Ledige + aktiv., dec. 9 Stigning i AKU-ledighed og bruttoledighed,. kvt. 8 til. kvt.. personer. personer 7 AKU-ledige ekskl. stud. mv. Studerende AKU-ledige Registrerede ledige 7 Aktiverede AKU-ledige Andre overf.modt., AKU-ledige Anm.: Egen sæsonkorrektion. I figur.b inkluderer stud. mv. udover studerende også aktiverede AKU-ledige og AKU-ledige på andre overførsler udover dagpenge og kontanthjælp. Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger. AKU-ledigheden er større og er steget mere end bruttoledigheden (og den registrerede ledighed) under lavkonjunkturen, men det har næppe større implikationer for risikoen for mere varige beskæftigelsestab. Den større stigning i AKU-ledigheden afspejler helt overvejende, at flere studerende har sværere ved at finde arbejde ved siden af studierne, og at flere personer med andre overførselsindkomster end kontanthjælp og dagpenge har sværere ved at finde arbejde, som kan supplere overførselsindkomsten, jf. figur.b og kapitel. I henhold til EU s opgørelser som bygger på AKU-statistikken ligger Danmark blandt de lande i EU med den laveste andel af langtidsledige set i forhold til arbejdsstyrken. Bruttoledige En del af stigningen i den registrerede ledighed omfatter dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (ca. 9. personer), der ikke indgår i AKU-ledigheden, fordi de ikke angiver at være aktivt jobsøgende i AKU-spørgeundersøgelsen. Omvendt indgår i AKU-ledigheden en stigning i antallet af jobsøgende, der ikke modtager overførselsindkomst overhovedet i den uge, som opgørelsen er foretaget i (svarende til ca.. personer eller pct. af den samlede stigning i AKU-ledigheden). Af de AKU-ledige, der ikke modtager overførselsindkomst, er det et mindretal, som ikke er forsikret og ikke har adgang til kontanthjælp på grund af ægtefælleafhængigheden i kontanthjælpssystemet. Økonomisk Redegørelse August

17 Kapitel. Sammenfatning Beskæftigelsen er faldet markant med ca. 7. siden toppen i. kvartal 8, hvor niveauet var usædvanligt højt og næppe bæredygtigt. Faldet i beskæftigelsen er sket i den private sektor, der er reduceret med ca.. personer. Det er bygge- og anlægsvirksomhed og industrien, som er ramt relativt hårdest af konjunkturtilbageslaget, mens den offentlige beskæftigelse er steget markant. Samlet er beskæftigelsesniveauet imidlertid fortsat lidt større end i, der betragtes som et forholdsvist normalt konjunkturår. I samme periode fra til er den strukturelle beskæftigelse imidlertid skønsmæssigt steget med omkring 9. personer blandt andet som følge af, at den strukturelle ledighed er reduceret, og at de senere års nettoindvandring til arbejdsmarkedet trods demografisk modvind har ført til en stigning i befolkningen i de mest erhvervsaktive aldersgrupper. Dermed er det bedre strukturer og større nettoindvandring, der er årsag til, at beskæftigelsen vurderes at kunne stige, uden at det hurtigt giver anledning til større, hjemlige kapacitetsproblemer, jf. figur.6a og b. Figur.6a Figur.6b Faktisk og strukturel beskæftigelse, 98-. personer. personer Beskæftigelse Strukturel beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Ledighed og strukturel ledighed, 98- af arbejdsstyrken Strukturel ledighed af arbejdsstyrken Faktisk ledighed Kapacitetsudnyttelsen i industrien faldt markant under krisen, men har rettet sig relativt hurtigt siden sommeren 9, jf. figur.7a. Det skal ses i lyset af stigende industriproduktion, samtidig med at produktionskapaciteten i erhvervet givetvis er reduceret under krisen. Hvis udviklingen fortsætter, kan kapacitetsudnyttelsen i industrien være tæt på normal allerede i løbet af, men ved et beskæftigelsesniveau som er noget lavere end lige før krisen (hvor kapacitetsudnyttelsen var usædvanligt høj) Økonomisk Redegørelse August

18 Kapitel. Sammenfatning Figur.7a Figur.7b Kapacitetsudnyttelse i industrien og output gab i hele økonomien Outputgab Kapacitetsudnyttelse i industri (h.akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Beskæftigelsen i industri, privat service samt bygge- og anlæg, 98- (indeks) Indeks 98 = Indeks 98 = Bygge- og anlæg Industri Privat service Mulighederne for vækst i industribeskæftigelsen er således begrænset af den svækkede lønkonkurrenceevne og den hertil knyttede tendens til, at erhvervsstrukturen gradvis ændres i retning af mere serviceprægede og i mange tilfælde mindre konkurrenceudsatte erhverv, jf. figur.7b. Det kan potentielt have implikationer for væksten i økonomien, idet den lave produktivitetsvækst i Danmark siden midten af 99 erne og nedgangen i produktivitetsvæksten i forhold til det foregående årti primært kan henføres til privat service og byggeri, mens industrien overordnet har holdt niveauet, jf. figur.8a. Figur.8a Figur.8b Produktivitetsvækst i industri, service samt Genopretning af produktivitet i industrien bygge- og anlæg: før og efter 99 -enheder -enheder Industri Serviceerhverv Byggeri Indeks (k=) 9 Produktivitet Indeks (k =) 6 8 Beregnet trend 9 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Fremgangen i industriproduktionen og det store fald i industribeskæftigelsen siden sidste sommer har betydet, at produktivitetsniveauet er rettet op efter det store fald op til og navnlig under krisen. Fremgangen i produktiviteten er i vidt omfang et konjunkturfænomen, der også finder sted i andre lande, og som skal ses i sammenhæng med, at lønkonkurrenceevnen er svækket med omkring pct. siden årtusindeskiftet, blandt andet som følge af relativ svag dansk produktivitetsvækst. Industriens time- 6 Økonomisk Redegørelse August

19 Kapitel. Sammenfatning produktivitet er samlet steget med knap pct. fra lavpunktet i. kvartal sidste år frem til. kvartal i år, og produktivitetsniveauet er dermed tilbage omkring det niveau, som fremkommer ved at videreføre den trendmæssige produktivitetsudvikling fra 99 til, jf. figur.8b. Inden for privat service er produktiviteten også steget, og både i servicesektoren og industrien peger konjunkturbarometrene på, at faldet i beskæftigelsen som følge af produktionsnedgangen under krisen, kan være ophørt. Beskæftigelsen i den private sektor ventes på den baggrund at stabiliseres i andet halvår og øges svagt gennem. Skønnet for bruttoledigheden er i forhold til majvurderingen (som lå til grund for genopretningsaftalen), nedjusteret med ca.. personer i både og til henholdsvis 7. og 77. personer. Skønnet for den registrerede ledighed er tilsvarende nedjusteret til. i år og. personer næste år. Det aktuelle skøn for den strukturelle ledighed er til sammenligning og med en betydelig usikkerhedsmargin knap. personer. Boks. Effekter på dansk økonomi af konsolidering i EU og USA eller højere renter I det følgende vurderes virkningerne på dansk økonomi af scenarier: ét hvor den annoncerede konsolidering i EU og USA gennemføres som planlagt, og ét hvor der ikke gennemføres konsolidering, og renterne som konsekvens heraf er ½ pct.-enhed højere end i det første scenarie. Af de 7 EU-lande har modtaget en henstilling om konsolidering. For euroområdet under ét vurderes henstillingerne at give anledning til en stramning af finanspolitikken på pct. af BNP fra til svarende til en årlig stramning på i gennemsnit ¾ pct. af BNP, jf. tabel a. Baseret på OECD-beregninger af virkninger af finanspolitik i euroområdet dæmper konsolideringen den årlige aktivitetsvækst i euroområdet med ca. ½ pct. af BNP. Samlet svækkes euroområdets BNP med knap pct. frem mod (når der ikke indregnes, at konsolideringen medfører lavere lange renter, og det ikke indregnes, at tilliden ville svækkes i fravær af konsolidering). Tabel a Konsolidering: Forudsatte finanspolitiske stramninger i euroområdet og USA I pct. af BNP Euroområdet Forudsat årlig finanspolitisk stramning -,6 -,8 -,8 -,7 BNP-effekt i euroområdet (niveau) -, -, -,7 -,9 USA Forudsat årlig finanspolitisk stramning, -, -, -, BNP-effekt i USA (niveau), -, -, -, Anm.: Den årlige finanspolitiske stramning i euroområdet er beregnet som en sammenvejning af EUhenstillingerne med landenes BNP. Beregningerne er foretaget på baggrund af multiplikatorer for ændringer i de offentlige udgifter beregnet på OECD s Global Model. Modellen tager højde for spill-over effekter mellem landene. Det er forudsat, at de lange renter er uændrede i beregningerne. Kilde: OECD Global Model (Working Paper No. 768) og egne beregninger. Økonomisk Redegørelse August 7

20 Kapitel. Sammenfatning Boks. (fortsat) Effekter på dansk økonomi af konsolidering i EU og USA eller højere renter Samtidig har USA meldt ud, at man sigter efter at halvere det offentlige budgetunderskud frem mod. Det vurderes ud fra IMF-skøn for USA s offentlige finanser at kræve en samlet forbedring af den strukturelle offentlige saldo med ¾ pct. af BNP svarende til en årlig konsolidering på ¼ pct. af BNP, jf. tabel a. I scenariet, hvor konsolideringen ikke gennemføres, indregnes en inden- og udenlandsk rentestigning på ½ pct.-enhed i forhold til konsolideringsscenariet. Der er usikkerhed om, hvordan og hvor meget ubalancer på de offentlige finanser slår igennem på renterne, og der er taget udgangspunkt i, at en (varig) stigning i de offentlige underskud på pct. af BNP kan øge renterne med, pct., jf. IMF, The State of public finances cross-country fiscal monitor: Nov. 9. De modelberegnede virkninger på dansk økonomi i de scenarier er overordnet ret ens. Udenlandsk konsolidering, der ikke modgås af lavere lange renter, vurderes isoleret set at reducere dansk BNP gennem lavere eksportmarkedsvækst med knap pct. i. Beskæftigelsen dæmpes med ca.. personer i. Gennemføres konsolideringen ikke i udlandet, og er renteniveauet som konsekvens ½ pct.-enhed højere, er virkningerne på dansk BNP og beskæftigelse omtrent de samme, jf. tabel b. Tabel b Beregnede virkninger på dansk økonomi af konsolidering eller højere renter af BNP Konsolidering i Europa og USA BNP (niveau) -, -, -,6 -,9 Beskæftigelsen (. personer) Ingen konsolidering, højere renter BNP (niveau) -, -,6 -,8 -, Beskæftigelsen (. personer) Anm.: Der er forudsat en importelasticitet på i forhold til den samlede efterspørgsel i euroområdet og USA. Effekten på Danmarks eksportmarkedsvækst er beregnet på baggrund af effekten på landenes import sammenvejet med danske eksportmarkedsvægte.. Finanspolitikken 9-.. Finanspolitiske lempelser under krisen og konsolideringsbehov fra Finanspolitikken er samlet lempet med knap pct. af BNP fra 8 til (målt ved de direkte provenuvirkninger, der indgår i finanseffekten), jf. figur.9a. Det er den kraftigste lempelse af finanspolitikken over år, der er opgjort til dato. Den ekspansive finanspolitik har bidraget til at holde hånden under dansk økonomi under det globale konjunkturtilbageslag og har dæmpet stigningen i ledigheden. Beskæftigelsen vurderes isoleret set at være ca.. personer højere i end i fravær af de finanspolitiske lempelser siden 8. Tallet indregner ikke tiltagene til sikring af finansiel stabilitet, som samlet har forhindret et dybere tilbageslag. Den samlede virk- Baseret på finanseffektberegningen med udgangspunkt i ADAM-modellen. Beregningen er ekskl. mulige renteforøgende virkninger af, at finanspolitikken er lempet, og under forudsætning af, at virkningen af lempelserne ikke i større omfang end ellers er dæmpet via forventninger om efterfølgende stramninger. 8 Økonomisk Redegørelse August

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 11 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1 Økonomisk Redegørelse December 11 Økonomisk

Læs mere

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 I tabeller kan

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 39 23. september 27. september 213 Danmark Bruttoledigheden faldt i august Stigende erhvervstillid i industri og service Stigende huspriser i 2. kvartal Det samlede udlån steg svagt

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

GenopretningsPakken. Danmark ud af krisen regningen betalt

GenopretningsPakken. Danmark ud af krisen regningen betalt GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt REGERINGEN Maj 2010 GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt REGERINGEN Maj 2010 Vi har igen fået økonomisk vækst i Danmark.

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

danmarks konvergensprogram 2011

danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 Maj 2011 REGERINGEN Maj 2011 danmarks konvergensprogram 2011 REGERINGEN Maj 2011 Indhold 1. Udfordringer, strategi og målsætninger til

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014 9. juni 2013. Finanspolitikken i 2014 De Økonomiske Råd (DØR), Økonomi- og indenrigsministeriet (ØIM) samt Nationalbanken (NBK) har fremlagt nye konjunkturvurderinger i løbet af foråret. De peger alle

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Indledning og hovedkonklusioner Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter en dyb lavkonjunktur. Genopretningen ventes at strække sig over nogle år

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere