Økonomisk Redegørelse. August 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk Redegørelse. August 2010"

Transkript

1 Økonomisk Redegørelse August

2

3 Økonomisk Redegørelse August

4 Økonomisk Redegørelse August I tabeller kan afrunding medføre, At tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls - Schultz Distribution Herstedvang, 6 Albertslund T 7 F E Distributionosendahls-schultzgrafisk.dk W Henvendelse om publikationen kan I øvrigt ske til: Finansministeriet Makropolitisk center Christiansborg Slotsplads 8 København K T 9 Omslag: BGRAPHIC Foto: Colourbox Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Oplag:. Pris kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

5 Forord Fremgangen i dansk økonomi er fortsat igennem første del af. Eksporten er kommet i gang, og privatforbruget er styrket. Selv om Danmark blev ramt hårdt af krisen, er ledigheden steget meget mindre, end alle havde ventet. Grundlaget for yderligere fremgang er til stede. Der har været høj vækst i Tyskland, Sverige og til dels Storbritannien nogle af Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Samtidig er renten faldet yderligere, og valutakurserne har udviklet sig til fordel for danske virksomheders konkurrenceevne. Så selv om der er usikkerhed om styrken i det globale opsving, forventer vi fortsat moderat vækst i Danmark det kommende år. Både i 9 og i år bruger vi mange penge på at modvirke krisen. Det har været med til at vende udviklingen, så vi nu har fremgang. Men det har også medført et stort offentligt underskud. Med væksten og lave renter i ryggen vil vi begynde at rette op på underskuddet fra næste år med de initiativer, som indgår i genopretningsaftalen. I genopretningsaftalen bruger vi alle instrumenter: reformer, skat og besparelser. Aftalen sikrer tillid til finanspolitikken i Danmark og forudsætningerne for at fastholde lave renter til gavn for blandt andet boligmarkedet og beskæftigelsen. Aftalen styrker arbejdsudbuddet og giver flere finanspolitiske handlemuligheder senere, hvis vi skulle få brug for det. Og den bremser stigningen i den offentlige gæld, så højere rentebetalinger på gælden ikke fortrænger vigtige samfundsopgaver. Samtidig sikrer aftalen, at vi lever op til vores forpligtelser i EU-samarbejdet. I juli modtog Danmark den ventede henstilling fra EU s økonomi- og finansministre om at styrke de offentlige finanser med ½ pct. af BNP frem mod med start i. Her nytter det ikke med hensigtserklæringer og fugle på taget. Her skal konkrete tiltag på bordet. Den opgave er løst med initiativerne i genopretningsaftalen. Vi skal nu koncentrere os om vækstdagsordenen. Hvordan får vi sikret den fremgang i beskæftigelse og velstand, som er betingelsen for, at vi kan få de ting, vi gerne vil have: En god offentlig service. Et godt klima. Og mange valgmuligheder for os selv og vores familier. De spørgsmål vil regeringen arbejde videre med i efteråret. Claus Hjort Frederiksen Finansminister

6 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Finanspolitikken Finanspolitiske lempelser under krisen og konsolideringsbehov fra 8.. Konsolideringsudfordring i Danmark og EU..... EU-henstillingen til Danmark og krav til konsolidering..... Genopretningsaftalen Aktivitetsvirkninger af den planlagte finanspolitik og renteændringer. 8. Hovedtræk af det danske konjunkturbillede... International økonomi og finansielle markeder Realøkonomisk status Offentlige finanser Obligationsmarkederne Penge- og kreditpolitik Råvare- og valutamarkeder... 8 Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Indkomster og formue Det private forbrug Boligmarkedet.... Erhvervsmæssige investeringer.... Udenrigshandel og betalingsbalance... 6 Produktion, arbejdsmarked, løn og priser Produktion.... Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres Løn Priser... 67

7 Offentlige finanser og finanspolitik Den offentlige saldo Den offentlige gæld De offentlige udgifter De offentlige indtægter Finanspolitikkens aktivitetsvirkning Den strukturelle offentlige saldo... 9 Bilagstabeloversigt Bilagstabeller Redaktionen er afsluttet den. august

8

9 Kapitel. Sammenfatning. Sammenfatning. Indledning Genopretningen i verdensøkonomien, som startede i foråret 9, er fortsat i den forløbne del af året, men vækstbilledet har ændret sig de senere måneder. Højvækstøkonomier som Kina og Brasilien er nær kapacitetsgrænsen og viser tegn på afdæmpning med baggrund i stramninger af den økonomiske politik, og amerikansk økonomi er gået ned i tempo til omkring trend-vækst i. kvartal. Men samtidig har der været overraskende stærk fremgang i den nordlige del af Europa, herunder ikke mindst i Tyskland, Sverige, Holland og til dels Storbritannien, der er blandt Danmarks største eksportmarkeder. Både i Tyskland og Sverige har væksten i årets første halvår været godt pct. opgjort som årsrate, navnlig på grund af et stærkt. kvartal. Vægtet med betydningen for dansk eksport har fremgangen i den internationale økonomi i den forløbne del af året været noget større end hidtil ventet, jf. figur.a. Figur.a Figur.b Styrket fremgang på Danmarks eksportmarkeder (sammenvejet BNP-vækst) (k/k),,,, -, -, -, -, -, ØR maj ØR august (k/k),,,, -, -, -, -, -, Sammenvejet konjunkturindikator for euroområdet, Tyskland og Danmark Afvigelse fra gnst Afvigelse fra gnst DK Euroområdet Tyskland Anm.: I figur.b (EU-Kommissionens Economic Sentiment Indicator ) indebærer positive tal, at den sammenvejede konjunkturindikator er over det langsigtede gennemsnit for 98-. Kilde: Eurostat, OECD og egne beregninger. Den finansielle uro i forbindelse med den sydeuropæiske gældskrise i foråret er taget lidt af, blandt andet i forlængelse af etableringen af EU s stabiliseringsmekanisme og offentliggørelsen af stresstesten for 9 europæiske banker. De lange rentespænd er imidlertid stadig høje for Grækenland og flere andre lande med store underskud og høj gæld, og væksten har gennemgående været afdæmpet i de sydeuropæiske lande med store balanceproblemer. Der er besluttet konkrete konsolideringstiltag, som kan forøge tilliden, og euroen er styrket igen. Samtidig har tillidsindikatorerne i euroområdet rettet sig efter et lille fald i forsommeren i forbindelse med uroen, jf. figur.b. I Danmark, Tyskland og USA er de lange renter faldet til et historisk lavt niveau, og i Økonomisk Redegørelse August 7

10 Kapitel. Sammenfatning modsætning til de fleste eurolande har Danmark oplevet en reduktion af rentespændet overfor Tyskland siden uroen startede, jf. figur.a og b. Der er fortsat usikkerhed om styrken i det internationale opsving, herunder hvorvidt privat efterspørgsel og højere vækst i eksport og investeringer vil kunne tage over, når virkningerne af den økonomiske politik gradvist mindskes. I øjeblikket er fokus rettet mod især USA, fordi væksten er gået ned siden foråret, og USA hidtil har været foran Europa i konjunkturforløbet. Usikkerheden næres blandt andet af, at de finansog pengepolitiske muligheder for at reagere på eventuelle nye tilbageslag er ved at være udtømte i den vestlige verden. De fleste lande er således nødt til at gennemføre væsentlige stramninger af finanspolitikken inden for en kortere årrække for at bremse den høje gældsætning. Den konsolidering, som der aktuelt er udsigt til i EU-landene og USA, skønnes isoleret set (og med usikkerhed) at kunne svække væksten i Danmark med i størrelsesordenen,-, pct.-enheder årligt i årene -, jf. boks.. Det kan dog være højt sat, fordi det forudsætter, at USA når sin målsætning om at halvere underskuddet frem mod, og desuden at EU-landene fuldt ud og uden forsinkelse indfrier de henstillinger, som de har modtaget fra EU. Virkningerne skal samtidig ses i sammenhæng med, at der i fravær af troværdige planer for konsolidering ville være større risiko for finansiel uro og højere realrenter, hvilket ville svække væksten. For Danmark vil en stigning i de inden- og udenlandske renter på ½ pct. have nogenlunde samme dæmpende virkning på væksten, som den konsolidering, der nu lægges op til i udlandet. Samtidig vil højere renter forstærke stigningen i den offentlige gæld i den vestlige verden, og størrelsen af de nødvendige stramninger vil stige yderligere, hvis konsolideringen udsættes. Figur.a Figur.b De -årige statsobligationsrenter er Lande med lave og høje rentespænd til faldet siden maj, Danmark, Tyskland og Tyskland (-årige statsobligationer) USA -enheder,,8,6,, Lande med lave rentespænd (v.akse) Lande med høje rentespænd (h.akse) -enheder 8 6 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep, DK FRA BEL ITA ESP IRE PRT GRC DK USA Tyskland Ultimo 9 7. maj 7. aug Kilde: Reuters EcoWin. I Danmark vurderes fremgangen også at være fortsat i. kvartal, således at væksten over de sidste kvartaler er op mod pct. Det er højere end trendvæksten i dansk 8 Økonomisk Redegørelse August

11 Kapitel. Sammenfatning økonomi og indebærer dermed moderat stigende kapacitetsudnyttelse fra det lave niveau i sommeren 9. Den gradvise fremgang siden sommeren 9 er i høj grad drevet af de kraftige økonomisk-politiske lempelser, der er gennemført siden 8. Den offentlige efterspørgsel har trukket ca. halvdelen af BNP-væksten i de kvartaler frem til. kvartal i år. Samtidig er privatforbruget steget mere end i euroområdet efter en relativt stor nedgang under krisen, blandt andet understøttet af skattenedsættelser fra årets start og frigivelsen af SP-opsparingen i andet halvår 9. De ekstraordinært lave renter har stabiliseret boligmarkedet og styrket husholdningernes økonomi og giver dermed et centralt bidrag til at understøtte efterspørgslen og den finansielle stabilitet. Væksten i Danmark understøttes fortsat af lagercyklen i resten af og ind i, idet den ret omfattende nedbringelse af lagrene efterhånden må blive bragt til ophør. Desuden ventes, at væksten efterhånden bliver mere selvbærende med større vægt på privat efterspørgsel og eksport, jf. figur.a. Det forudsætter, at det internationale opsving fastholder et vist momentum, idet konjunkturudviklingen i Danmark er tæt knyttet til udviklingen i udlandet, herunder i EU, jf. figur.b. Figur.a Figur.b Efterspørgselssammensætningen skifter Real BNP-vækst i Danmark og EU fra offentlig til privat fra 9 til -enheder Offentlig efterspørgsel Eksport Indenlandsk privat efterspørgsel -enheder Danmark EU Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger. Grundlaget for moderat vækst i Danmark er således til stede. Opsparingskvoten i husholdningerne og i den private sektor under ét er aktuelt meget høj, samtidig med at husholdningernes formuer er styrket siden foråret 9. Det vil sammen med en ret stor indkomstfremgang og en gradvis stabilisering på arbejdsmarkedet understøtte fortsat vækst i det private forbrug. Eksporten er steget frem mod sommeren efter en træg udvikling gennem andet halvår 9 og understøttes af den gode udvikling på nærmarkederne og ret høj vækst uden for OECD-området. Dollar, pund og svenske kroner er styrket over for euro og danske kroner siden foråret, hvilket nu og her styrker virksomhedernes konkurrenceevne. Fremgangen ventes også at styrke de private erhvervsinvesteringer, som efterhånden er nået ned på et meget lavt niveau Økonomisk Redegørelse August 9

12 Kapitel. Sammenfatning målt både i forhold til kapitalapparatets størrelse og BNP. Samtidig er forholdene i den finansielle sektor i gradvis bedring. I ventes BNP at vokse med knap ½ pct. på årsbasis, mens væksten i skønnes til godt ¾ pct. Det indebærer en vis afdæmpning sidst i og moderat fremgang gennem, hvilket er på linje med majvurderingen. Væksten i og trækkes især af eksporten og det private forbrug, og i også af en fremgang i de private investeringer. Finanspolitikken i indebærer, at ca. en tredjedel af de lempelser, som er gennemført i 9 og, trækkes tilbage igen. Det betyder blandt andet, at den offentlige efterspørgsel efterhånden vil virke dæmpende på aktiviteten. Tabel. Udvalgte nøgletal Realvækst, pct. Privat forbrug, -, -,6,, Offentligt forbrug,,6,,,6 Offentlige investeringer -, -,9,,9 -, Boliginvesteringer, -, -8, -8,, Erhvervsinvesteringer, -, -,9-8,, Lagerinvesteringer (vækstbidrag) -,, -,,, Eksport af varer og tjenester,, -,,,9 Import af varer og tjenester,6, -,,, Bruttonationalprodukt (BNP),7 -,9 -,7,,8 Niveau, pct. af BNP Offentlig saldo,8, -,8 -,6 -, Betalingsbalancen,,,9,6, Niveau,. personer Ledighed (årsgennemsnit) Beskæftigelse Arbejdsstyrke Stigning, pct. Kontantpris på enfamiliehuse,9 -,7 -,8,8, Forbrugerprisindeks,7,,,,7 Timefortjeneste i privat sektor,,6,,, Kilde: Danmarks Statistik, DA samt egne skøn og beregninger. Den begyndende tilbagetrækning af de finanspolitiske lempelser, der blev foretaget under krisen, vil bidrage til at styrke den strukturelle saldo fra et skønnet underskud på ¾ pct. af BNP i til ¾ pct. af BNP i. De strukturelle underskud i og skal blandt andet ses i lyset af de store finanspolitiske lempelser i 9-, idet der i årene før krisen var et strukturelt overskud på ca. pct. af BNP, jf. figur.a. Økonomisk Redegørelse August

13 Kapitel. Sammenfatning På baggrund af vurderingen af dansk økonomi og finanslovforslaget for samt de øvrige forudsætninger om den økonomiske politik, skønnes det offentlige underskud til 8 mia. kr. i og 79 mia. kr. i. Det svarer til,6 pct. af BNP i og, pct. af BNP i, jf. tabel.. Som følge af krisen og de tiltag, der er taget for at understøtte dansk økonomi, ventes ØMU-gælden at stige fra 7½ pct. af BNP ved udgangen af 7 til ½ pct. af BNP i. Det er pct. af BNP mere end forudsat i -planen fra 7, jf. figur.b. Figur.a Figur.b Faktisk og strukturel saldo ØMU-gæld og nettogæld af BNP af BNP Faktisk saldo Strukturel saldo inkl. Genopretningsaftale mv. - - af BNP af BNP Offentlig bruttogæld DK Offentlig nettogæld DK Kilde: Danmarks Statistik, Mod nye Mål Danmark og egne skøn. Finanspolitikken i, arbejdsmarkedet og kapacitetsudnyttelsen Med genopretningsaftalen er der truffet konkrete beslutninger om konsolidering af den offentlige økonomi i årene til, som indfrier den EU-henstilling, som Danmark modtog i juli, jf. boks.. Genopretningsaftalen indebærer en forøgelse af beskatningen, mindre udgiftsvækst end planlagt hidtil og en forkortelse af dagpengeperioden, som reducerer risikoen for større langtidsledighed og øger arbejdsudbuddet på længere sigt. Danmark påbegynder således konsolideringen i og dermed senere end de fleste andre EU-lande. Genopretningsaftalen signalerer, at der er vilje til at genoprette de offentlige finanser. Aftalen kan derfor, sammen med det relativt gode finanspolitiske udgangspunkt, have bidraget til, at de danske renter på boliglån og på den offentlige gæld er faldet yderligere under den seneste tids uro på finansmarkederne, og at der ikke har været pres på kronen. Andre lande, herunder Frankrig, Belgien og ikke mindst de gældsplagede lande i Sydeuropa, har modsat Danmark oplevet stigende rentespænd overfor Tyskland, jf. figur.b. Med genopretningsaftalen er der dermed også skabt grundlag for lidt større finanspolitiske handlemuligheder længere henne i forløbet, hvis der skulle blive brug for det. Aftalen kan ses som et af flere elementer i en samlet exit-strategi, der kan øge sandsynligheden for, at et opsving og virkningerne af de tiltag, som er gennemført ikke bremses af stigende risikopræmier og renter og pres på valutaen, jf. boks.. Økonomisk Redegørelse August

14 Kapitel. Sammenfatning Boks. Rådets henstilling til Danmark Danmark er nu i EU s procedure for uforholdsmæssigt store underskud og modtog i midten af juli henstilling fra Rådet af EU s økonomi- og finansministre (ECOFIN) om at styrke de offentlige finanser. Rådet henstiller, at Danmark: bringer underskuddet ned under pct. af BNP snarest og senest i gennemfører den planlagte lempelige finanspolitik i og starter konsolideringen i sikrer en gennemsnitlig årlig finanspolitisk stramning på mindst ½ pct. af BNP i perioden - iværksætter effektive tiltag senest 6 måneder efter henstillingen. Henstillingen er på linje med det ventede i Danmarks Konvergensprogram 9 og grundlaget for genopretningsaftalen. Henstillingen om, at Danmark inden for 6 måneder iværksætter effektive tiltag, er opfyldt med genopretningsaftalen. Genopretningsaftalen indeholder konsolideringsinitiativer for samlet set mia. kr., der sikrer, at EU-henstillingen kan indfris. Henstillingen til Danmark er blandt de mildeste af de henstillinger, der er givet under EUproceduren. De stramninger, der skal gennemføres i de øvrige lande for at indfri henstillingerne, er i gennemsnit knap gange større end for Danmark. Finanspolitikken i årene 9- skønnes samlet set og med nogen usikkerhed at være ca. neutral for væksten i efterspørgslen i (målt ved den flerårige finanseffekt), selv om den planlagte finanspolitik i isoleret set har en negativ aktivitetsvirkning, som skønnes til ½ pct. af BNP. Det skal ses i lyset af, at lempelserne i 9 og især i også har forsinkede positive virkninger på efterspørgslen i. Den negative førsteårsvirkning fra finanspolitikken i (på ½ pct. af BNP) afspejler især en begyndende normalisering af niveauet for de offentlige investeringer efter en stor, planlagt vækst i 9 og især i, mens realvæksten i det offentlige forbrug er forøget til,6 pct. mod nul-vækst i maj, navnlig i medfør af genopretningsaftalen. Den negative aktivitetsvirkning fra finanspolitikken i er marginalt mindre end skønnet i maj og forudsætter, at de offentlige udgifter ikke vokser mere end det, som er aftalt. De nye elementer i genopretningsaftalen styrker finanserne med, pct. af BNP i i forhold til skønnet i maj, men påvirker ikke finanseffekten, fordi forøgelsen af det offentlige forbrug i henhold til aftalen blandt andet finansieres af besparelser på overførselsområdet med mindre aktivitetsvirkning. Økonomisk Redegørelse August

15 Kapitel. Sammenfatning Boks. Elementer i en dansk exit-strategi Danmark er forholdsvist langt fremme med at tilrettelægge såkaldte exit-strategier efter de meget omfattende økonomisk-politiske indgreb under krisen. Troværdige exit-strategier øger sandsynligheden for, at et opsving ikke bremses af usikkerhed om de fremadrettede økonomiske vilkår, stigende renter eller pres på valutaen. Samtidig er det et centralt hensyn, at den finansielle sektor igen skal kunne fungere uden statslige støttetiltag, hvorved statens risikoeksponering mindskes, og at finanspolitikken bringes tilbage på et holdbart spor. Troværdige exit-strategier bidrager dermed også til, at de midlertidige lempelser af penge- og finanspolitikken, der er gennemført, kan virke efter hensigten. Med aftalen om genopretning af dansk økonomi er der truffet konkrete beslutninger om konsolidering af den offentlige økonomi frem mod, som indfrier den henstilling fra EU, Danmark modtog i juli, jf. boks.. Aftalen styrker samtidig arbejdsudbuddet i kraft af forkortelsen af dagpengeperioden, og indfrier samlet set ca. 8 pct. af det krav til nye initiativer, som skal til for at sikre strukturel balance på de offentlige finanser i. Der er opbygget en historisk stor valutareserve på ca. pct. af BNP som et beredskab mod eventuelt pres på kronen. Den danske stat har fortsat store likvide indeståender i Nationalbanken, og sammenlignet med andre lande har Danmark et ret begrænset behov for at refinansiere offentlig gæld de næste par år. Det reducerer sårbarheden overfor fornyet finansiel uro. For at sikre en smidig overgang fra den generelle statsgarantiordning, som udløber den. september, har kreditinstitutterne frem til udgangen af mulighed for at tegne en individuel statsgaranti for nye usikrede lån med en løbetid på op til år. Med lov om håndtering af nødlidende pengeinstitutter er der desuden indført en permanent model for håndtering af nødlidende pengeinstitutter, således at dette kan ske på en kontrolleret måde, samtidig med at risikoen bæres af de involverede private aktører og den finansielle sektor og således uden omkostninger for staten. Endelig er der lagt op til at styrke betingelserne for større langsigtet vækst efter krisen, blandt andet med afsæt i Vækstforum. Udover de forsinkede virkninger fra lempelserne i 9 og skal finanspolitikken i navnlig ses i sammenhæng med den meget lempelige pengepolitik og de lave lange renter i Danmark. Faldet i renteniveauet giver rum til at starte konsolideringen, blandt andet fordi Danmark er en rentefølsom økonomi. Samlet skønnes det, at faldet i renteniveauet fra 8 og frem under normale forhold kan løfte BNP-væksten i med godt pct. af BNP, hvilket er væsentligt mere end det negative aktivitetsbidrag, som kan komme fra finanspolitikken næste år. Den store rentefølsomhed skyldes, at danske husholdninger har en stor finansiel nettogæld med variabel forrentning, og at boligefterspørgslen er meget rentefølsom. Den lavere rente vil samtidig understøtte den finansielle stabilitet i den nuværende situation, fordi risikoen for tab på udlån mindskes, og antallet af tvangsauktioner dæmpes. Modstykket er, at dansk økonomi vil være særlig udsat, hvis renten stiger kraftigt, og det er derfor navnlig i det nuværende finansielle klima vigtigt at tilret- Fx vil det yderligere fald i renterne, som er sket siden maj, være nok til at opveje den virkning på husholdningernes indkomster, som kommer fra skatteforhøjelserne i genopretningsaftalen i. Husholdningernes realindkomster ventes samlet at stige med ½ pct. i trods skatteforhøjelserne mv. i genopretningsaftalen og indfasningen af finansieringselementer i skattereformen. Faldende renteudgifter skønnes samlet at øge husholdningernes realindkomster med ½ pct. i og yderligere ¾ pct. i. Økonomisk Redegørelse August

16 Kapitel. Sammenfatning telægge den økonomiske politik, så tilliden til dansk økonomi og fastkurspolitikken fastholdes. Som det ser ud nu, vil pengepolitikken desuden formentlig først blive strammet et stykke ind i og renteniveauet herunder for de korte obligationer ventes at være ret lavt i hele prognoseperioden. Bruttoledigheden er steget væsentligt mindre end ventet og ligger i juni ca.. personer under det niveau, som var forudsat, da finansloven for blev vedtaget i december sidste år, jf. figur.a. Langtidsledigheden (inklusiv aktiverede) er steget hurtigt siden foråret 8, men fra et usædvanligt lavt niveau, og langtidsledigheden er derfor fortsat ret lav i historisk sammenhæng, jf. kapitel. Langtidsledigheden er eksempelvis mindre, end da den bundede forrige gang i november. Med de udsigter, der tegner sig, er risikoen for, at ledigheden bider sig fast på et højere niveau, fortsat lav. Figur.a Figur.b Skønnet bruttoledighed ved vedtagelse af finanslov, Genopretningsaftale og nu. personer. personer Udsigter ved vedtagelse af Finanslov Udsigter ved vedtagelse af genopretningsaftale Aktuelle udsigter Ledige + aktiv., maj Ledige + aktiv., aug. Ledige + aktiv., dec. 9 Stigning i AKU-ledighed og bruttoledighed,. kvt. 8 til. kvt.. personer. personer 7 AKU-ledige ekskl. stud. mv. Studerende AKU-ledige Registrerede ledige 7 Aktiverede AKU-ledige Andre overf.modt., AKU-ledige Anm.: Egen sæsonkorrektion. I figur.b inkluderer stud. mv. udover studerende også aktiverede AKU-ledige og AKU-ledige på andre overførsler udover dagpenge og kontanthjælp. Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger. AKU-ledigheden er større og er steget mere end bruttoledigheden (og den registrerede ledighed) under lavkonjunkturen, men det har næppe større implikationer for risikoen for mere varige beskæftigelsestab. Den større stigning i AKU-ledigheden afspejler helt overvejende, at flere studerende har sværere ved at finde arbejde ved siden af studierne, og at flere personer med andre overførselsindkomster end kontanthjælp og dagpenge har sværere ved at finde arbejde, som kan supplere overførselsindkomsten, jf. figur.b og kapitel. I henhold til EU s opgørelser som bygger på AKU-statistikken ligger Danmark blandt de lande i EU med den laveste andel af langtidsledige set i forhold til arbejdsstyrken. Bruttoledige En del af stigningen i den registrerede ledighed omfatter dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (ca. 9. personer), der ikke indgår i AKU-ledigheden, fordi de ikke angiver at være aktivt jobsøgende i AKU-spørgeundersøgelsen. Omvendt indgår i AKU-ledigheden en stigning i antallet af jobsøgende, der ikke modtager overførselsindkomst overhovedet i den uge, som opgørelsen er foretaget i (svarende til ca.. personer eller pct. af den samlede stigning i AKU-ledigheden). Af de AKU-ledige, der ikke modtager overførselsindkomst, er det et mindretal, som ikke er forsikret og ikke har adgang til kontanthjælp på grund af ægtefælleafhængigheden i kontanthjælpssystemet. Økonomisk Redegørelse August

17 Kapitel. Sammenfatning Beskæftigelsen er faldet markant med ca. 7. siden toppen i. kvartal 8, hvor niveauet var usædvanligt højt og næppe bæredygtigt. Faldet i beskæftigelsen er sket i den private sektor, der er reduceret med ca.. personer. Det er bygge- og anlægsvirksomhed og industrien, som er ramt relativt hårdest af konjunkturtilbageslaget, mens den offentlige beskæftigelse er steget markant. Samlet er beskæftigelsesniveauet imidlertid fortsat lidt større end i, der betragtes som et forholdsvist normalt konjunkturår. I samme periode fra til er den strukturelle beskæftigelse imidlertid skønsmæssigt steget med omkring 9. personer blandt andet som følge af, at den strukturelle ledighed er reduceret, og at de senere års nettoindvandring til arbejdsmarkedet trods demografisk modvind har ført til en stigning i befolkningen i de mest erhvervsaktive aldersgrupper. Dermed er det bedre strukturer og større nettoindvandring, der er årsag til, at beskæftigelsen vurderes at kunne stige, uden at det hurtigt giver anledning til større, hjemlige kapacitetsproblemer, jf. figur.6a og b. Figur.6a Figur.6b Faktisk og strukturel beskæftigelse, 98-. personer. personer Beskæftigelse Strukturel beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Ledighed og strukturel ledighed, 98- af arbejdsstyrken Strukturel ledighed af arbejdsstyrken Faktisk ledighed Kapacitetsudnyttelsen i industrien faldt markant under krisen, men har rettet sig relativt hurtigt siden sommeren 9, jf. figur.7a. Det skal ses i lyset af stigende industriproduktion, samtidig med at produktionskapaciteten i erhvervet givetvis er reduceret under krisen. Hvis udviklingen fortsætter, kan kapacitetsudnyttelsen i industrien være tæt på normal allerede i løbet af, men ved et beskæftigelsesniveau som er noget lavere end lige før krisen (hvor kapacitetsudnyttelsen var usædvanligt høj) Økonomisk Redegørelse August

18 Kapitel. Sammenfatning Figur.7a Figur.7b Kapacitetsudnyttelse i industrien og output gab i hele økonomien Outputgab Kapacitetsudnyttelse i industri (h.akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Beskæftigelsen i industri, privat service samt bygge- og anlæg, 98- (indeks) Indeks 98 = Indeks 98 = Bygge- og anlæg Industri Privat service Mulighederne for vækst i industribeskæftigelsen er således begrænset af den svækkede lønkonkurrenceevne og den hertil knyttede tendens til, at erhvervsstrukturen gradvis ændres i retning af mere serviceprægede og i mange tilfælde mindre konkurrenceudsatte erhverv, jf. figur.7b. Det kan potentielt have implikationer for væksten i økonomien, idet den lave produktivitetsvækst i Danmark siden midten af 99 erne og nedgangen i produktivitetsvæksten i forhold til det foregående årti primært kan henføres til privat service og byggeri, mens industrien overordnet har holdt niveauet, jf. figur.8a. Figur.8a Figur.8b Produktivitetsvækst i industri, service samt Genopretning af produktivitet i industrien bygge- og anlæg: før og efter 99 -enheder -enheder Industri Serviceerhverv Byggeri Indeks (k=) 9 Produktivitet Indeks (k =) 6 8 Beregnet trend 9 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Fremgangen i industriproduktionen og det store fald i industribeskæftigelsen siden sidste sommer har betydet, at produktivitetsniveauet er rettet op efter det store fald op til og navnlig under krisen. Fremgangen i produktiviteten er i vidt omfang et konjunkturfænomen, der også finder sted i andre lande, og som skal ses i sammenhæng med, at lønkonkurrenceevnen er svækket med omkring pct. siden årtusindeskiftet, blandt andet som følge af relativ svag dansk produktivitetsvækst. Industriens time- 6 Økonomisk Redegørelse August

19 Kapitel. Sammenfatning produktivitet er samlet steget med knap pct. fra lavpunktet i. kvartal sidste år frem til. kvartal i år, og produktivitetsniveauet er dermed tilbage omkring det niveau, som fremkommer ved at videreføre den trendmæssige produktivitetsudvikling fra 99 til, jf. figur.8b. Inden for privat service er produktiviteten også steget, og både i servicesektoren og industrien peger konjunkturbarometrene på, at faldet i beskæftigelsen som følge af produktionsnedgangen under krisen, kan være ophørt. Beskæftigelsen i den private sektor ventes på den baggrund at stabiliseres i andet halvår og øges svagt gennem. Skønnet for bruttoledigheden er i forhold til majvurderingen (som lå til grund for genopretningsaftalen), nedjusteret med ca.. personer i både og til henholdsvis 7. og 77. personer. Skønnet for den registrerede ledighed er tilsvarende nedjusteret til. i år og. personer næste år. Det aktuelle skøn for den strukturelle ledighed er til sammenligning og med en betydelig usikkerhedsmargin knap. personer. Boks. Effekter på dansk økonomi af konsolidering i EU og USA eller højere renter I det følgende vurderes virkningerne på dansk økonomi af scenarier: ét hvor den annoncerede konsolidering i EU og USA gennemføres som planlagt, og ét hvor der ikke gennemføres konsolidering, og renterne som konsekvens heraf er ½ pct.-enhed højere end i det første scenarie. Af de 7 EU-lande har modtaget en henstilling om konsolidering. For euroområdet under ét vurderes henstillingerne at give anledning til en stramning af finanspolitikken på pct. af BNP fra til svarende til en årlig stramning på i gennemsnit ¾ pct. af BNP, jf. tabel a. Baseret på OECD-beregninger af virkninger af finanspolitik i euroområdet dæmper konsolideringen den årlige aktivitetsvækst i euroområdet med ca. ½ pct. af BNP. Samlet svækkes euroområdets BNP med knap pct. frem mod (når der ikke indregnes, at konsolideringen medfører lavere lange renter, og det ikke indregnes, at tilliden ville svækkes i fravær af konsolidering). Tabel a Konsolidering: Forudsatte finanspolitiske stramninger i euroområdet og USA I pct. af BNP Euroområdet Forudsat årlig finanspolitisk stramning -,6 -,8 -,8 -,7 BNP-effekt i euroområdet (niveau) -, -, -,7 -,9 USA Forudsat årlig finanspolitisk stramning, -, -, -, BNP-effekt i USA (niveau), -, -, -, Anm.: Den årlige finanspolitiske stramning i euroområdet er beregnet som en sammenvejning af EUhenstillingerne med landenes BNP. Beregningerne er foretaget på baggrund af multiplikatorer for ændringer i de offentlige udgifter beregnet på OECD s Global Model. Modellen tager højde for spill-over effekter mellem landene. Det er forudsat, at de lange renter er uændrede i beregningerne. Kilde: OECD Global Model (Working Paper No. 768) og egne beregninger. Økonomisk Redegørelse August 7

20 Kapitel. Sammenfatning Boks. (fortsat) Effekter på dansk økonomi af konsolidering i EU og USA eller højere renter Samtidig har USA meldt ud, at man sigter efter at halvere det offentlige budgetunderskud frem mod. Det vurderes ud fra IMF-skøn for USA s offentlige finanser at kræve en samlet forbedring af den strukturelle offentlige saldo med ¾ pct. af BNP svarende til en årlig konsolidering på ¼ pct. af BNP, jf. tabel a. I scenariet, hvor konsolideringen ikke gennemføres, indregnes en inden- og udenlandsk rentestigning på ½ pct.-enhed i forhold til konsolideringsscenariet. Der er usikkerhed om, hvordan og hvor meget ubalancer på de offentlige finanser slår igennem på renterne, og der er taget udgangspunkt i, at en (varig) stigning i de offentlige underskud på pct. af BNP kan øge renterne med, pct., jf. IMF, The State of public finances cross-country fiscal monitor: Nov. 9. De modelberegnede virkninger på dansk økonomi i de scenarier er overordnet ret ens. Udenlandsk konsolidering, der ikke modgås af lavere lange renter, vurderes isoleret set at reducere dansk BNP gennem lavere eksportmarkedsvækst med knap pct. i. Beskæftigelsen dæmpes med ca.. personer i. Gennemføres konsolideringen ikke i udlandet, og er renteniveauet som konsekvens ½ pct.-enhed højere, er virkningerne på dansk BNP og beskæftigelse omtrent de samme, jf. tabel b. Tabel b Beregnede virkninger på dansk økonomi af konsolidering eller højere renter af BNP Konsolidering i Europa og USA BNP (niveau) -, -, -,6 -,9 Beskæftigelsen (. personer) Ingen konsolidering, højere renter BNP (niveau) -, -,6 -,8 -, Beskæftigelsen (. personer) Anm.: Der er forudsat en importelasticitet på i forhold til den samlede efterspørgsel i euroområdet og USA. Effekten på Danmarks eksportmarkedsvækst er beregnet på baggrund af effekten på landenes import sammenvejet med danske eksportmarkedsvægte.. Finanspolitikken 9-.. Finanspolitiske lempelser under krisen og konsolideringsbehov fra Finanspolitikken er samlet lempet med knap pct. af BNP fra 8 til (målt ved de direkte provenuvirkninger, der indgår i finanseffekten), jf. figur.9a. Det er den kraftigste lempelse af finanspolitikken over år, der er opgjort til dato. Den ekspansive finanspolitik har bidraget til at holde hånden under dansk økonomi under det globale konjunkturtilbageslag og har dæmpet stigningen i ledigheden. Beskæftigelsen vurderes isoleret set at være ca.. personer højere i end i fravær af de finanspolitiske lempelser siden 8. Tallet indregner ikke tiltagene til sikring af finansiel stabilitet, som samlet har forhindret et dybere tilbageslag. Den samlede virk- Baseret på finanseffektberegningen med udgangspunkt i ADAM-modellen. Beregningen er ekskl. mulige renteforøgende virkninger af, at finanspolitikken er lempet, og under forudsætning af, at virkningen af lempelserne ikke i større omfang end ellers er dæmpet via forventninger om efterfølgende stramninger. 8 Økonomisk Redegørelse August

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling

Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling 23. oktober 2009 Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling Resumé og overordnede kommentarer Danmark fører aktuelt en

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Oversigt over presseresuméer

Oversigt over presseresuméer Oversigt over presseresuméer 6. maj 9 Præsentation af Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, maj 9 1. Konjunkturvurdering og alternative scenarier. Ledighed i 9 og 1 3. Finanspolitikken i 9 og 1. Finanspolitikken

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2010

Økonomisk Redegørelse. December 2010 Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December I tabeller kan afrunding medføre, At tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens tema I Vækstpakke 214: Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst Ugens tema II OECD: Udsigt til positiv vækst i Eurozonen i 214 og 2 Ugens tendens

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens analyse Ugens tema Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Største ledighedsfald i år De ledige udgør, pct. af arbejdsstyrken Ledigheden

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere