DI's syn på folkeskolen. 25. maj 13

Transkript

1 DI's syn på folkeskolen Charlotte Rønhof Folkeskolereformen 25. maj 13

2 Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, der repræsenterer virksomheder. DI arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for erhvervslivet. DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse. DI forhandler de største kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked. 2

3 Medlemmerne fordelt efter lønsum 46 pct. - Fremstilling 20 pct. - Forretningsservice 13 pct. - Handel 15 pct. - Transport, post 3 pct. - Energi 1 pct. - Andet 3

4 Små og store med meget til fælles Virksomheder i pct. 80 pct. under 100 ansatte 20 pct. over 100 ansatte 4

5 Charlotte Rønhof Folkeskolereformen 25. maj Nogle af de største blandt de

6 DI's formål Danmark skal være det land i verden, hvor det er bedst at drive virksomhed i - og ud fra Er vi så det? Hvad er den aktuelle situation for Danmark? 6

7 Danmark rasler ned af velstandslisten 7

8 Uddannelse er afgørende 1. Internationale virksomheder betragter uddannelsesniveauet som et konkurrenceparameter 2. Uddannelse er én af de vigtigste langsigtede vækstinvesteringer 3. Der er behov for en særlig indsats i forhold til naturfagene, som får afgørende betydning for virksomhedernes fremtidige vækstmuligheder. 8

9 Vidensamfundet begynder i skolen Men: pct. af de unge forlader folkeskolen uden funktionelle evner i matematik, naturfag og læsning. Danmark har også langt færre af de dygtigste unge sammenlignet med andre lande. Hver femte ung får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. I en DI-undersøgelse svarer syv ud af ti virksomheder, at kravene til de faglærte er steget gennem de seneste ti år, og næsten ni ud af ti forventer, at kravene vil stige fremover. 9

10 Udskoling Fra SFI: 40 pct. af skolerne har ingen mål eller værdier om elevernes videre optagelse på en ungdomsuddannelse. Halvdelen af kommunerne har ikke fastlagt mål for skolens faglige niveau. En analyse fra AKF viser, at netop klare mål fra kommunerne er et afgørende karaktertræk ved skoler, der klarer sig godt. Knap halvdelen af skolelederne bruger ikke analyser af elevernes videre uddannelse i deres styring og overvejelser om målopfyldelse. Lidt over halvdelen af skolerne har aldrig kontakt med gymnasier og erhvervsskoler. Yderligere 30 pct. har kun kontakt til disse institutioner på årlig basis. Kun 3 pct. har kontakt på månedlig basis. 10

11 Vi skal en ny vej 95 procent 11

12 DI's ønsker til udskoling Aftagerpaneler, hvor skolen er i løbende dialog med ungdomsuddannelserne Hver skoleleder skal gennem udviklingskontrakten være personligt forpligtet på at sikre flere unge i ungdomsuddannelse Bedre mulighed for udskolingslinjer Reform af 10. klasse 12

13 Charlotte Rønhof Folkeskolereformen 25. maj 13 Vi har brug for unge, der kan begå sig i en global verden Wulffmorgenthaler 13

14 Sprog er en vigtig ressource Sprog er billetten til verden derfor skal vi sikre, at danske elever har stærke sprogkompetencer med i bagagen. Engelsk er ikke altid tilstrækkeligt som kommunikationsmiddel nødvendigt at danske elever også behersker andre fremmedsprog. Problem: at danske elever kun lærer engelsk på de tidlige klassetrin. Flere undersøgelser og evalueringer har vist, at elevernes parathed og motivation på de tidlige klassetrin giver bedre vilkår for fremmedsprogstilegnelsen. Børnene er nysgerrige det bør man drage nytte. 14

15 Tidlig sprogstart Med undervisning i fremmedsprog fordelt på 1., 5. og evt.7. klassetrin (valgfag) skabes rigtig gode rammer for sprogindlæring. Med et forøget fokus på fremmedsprogene i folkeskolen kan vi sikre, at elever får de bedste forudsætninger for at begå sig på flere sprog og dermed styrke Danmarks position på den globale scene. 15

16 Brug erhvervslivet Folkeskolereformen lægger op til at åbne skolen op mod samfundet Virksomheder kan skabe bro mellem skolens teori og virkeligheden Tag kontakt til jeres lokale virksomheder 16

17 Haldor Topsøe prioriterer og deltager aktivt i samarbejde med skoler Samarbejdet skal være forankret i skoleledelsen Skolen skal ville samarbejdet Samarbejdet skal tænkes sammen med skolens faglige mål Der skal laves en gensidig aftale og tidsplan for samarbejdet 17

18 Eksempel på opgave: Udvikling af proces til afprøvning af katalysator til forbrænding af små mængder kulbrinte i luft. Byg en simpel opstilling, der kan skabe et flow af ca 0.1% kulbrinte (f.eks glycerol) i luft og lede dette flow gennem en reaktor (glasrør), der indeholder katalysatorpartikler (f.eks 3 mm kugler). Reaktoren skal kunne varmes op til ca. 250 C (og tåle højere temperatur), og man skal kunne måle temperaturen (termoelement) og gasflowet (evt måling af volumen af opsamlet gas). Endelig skal man kunne bestemme CO 2 mængden i den gas, der kommer ud af reaktoren (evt. CO 2 måler). Der udleveres forskellige katalysatorer, som skal testes og rangordnes efter, hvor gode de er til at forbrænde kulbrinten. 18

19 Spørgsmål 19