Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne"

Transkript

1 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men alligevel har nogle af kommunens skoler klasser med op til 28 elever. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre, at klassekvotienten i Frederikssund kommune ikke kan overstige 22 elever, så alle elever sikres et godt og udbytterigt skoleforløb? 2. Emne: Skolemad / -kantine Fakta: Vi ved, at mange elever møder i skolen uden at have fået et ordentligt og nærende morgenmåltid, og vi ved, at mange elever ikke har madpakke med i skole, så de får den nødvendige energi til at kunne stå skoledagen igennem med fuld koncentration og fuldt udbytte af undervisningen. Mange forældre derimod tilbydes sunde og nærende måltider med tilskud på deres arbejdsplads, ud fra en forståelse hos arbejdsgiverne om, at sund kost øger præstationsevnen. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sætte penge af til udbygning af kantiner på alle skoler og til drift af lødige skolekantiner med et tilbud om et sundt, nærende måltid samt frugtordning til små priser? 3. Emne: Tilbud til de ikke boglige elever Fakta: Vi ved, at folkeskoleloven gælder for alle elever og at folkeskolen skal kunne tilbyde alle elever et relevant undervisningstilbud, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og særlige situation. Vi ved også, at mange ikke boglige elever ikke profiterer af den almindelige undervisning i klassen, men har behov for alternative tilbud i eller udenfor skolen i form af særligt tilrettelagte undervisningstilbud, specialpædagogisk bistand, arbejdspraktik, værkstedskole mm. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker medvirke til, at der findes det rette tilbud til hver enkelt, uanset om dette kan rummes i den enkelte folkeskole eller skal være et alternativt tilbud udover den normale skoles rammer? 4. Emne: Lejrskoler Fakta: Vi ved, at undervisningen får et gevaldigt fagligt løft, når undervisningen i klasselokalet suppleres af ekskursioner og lejrskoler, hvor eleverne direkte møder naturen, mennesker i andre landsdele eller lande, andre kulturer. Vi ved også, at det sociale liv i klassen forbedres, når eleverne på den måde får fælles oplevelser og samvær med indhold. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker garantere, at der er penge til mindst 2 lejrskoleophold i skoleforløbet?

2 5. Emne: Rummelighed og skolen for alle Fakta: Vi ved, at der i hver klasse i gennemsnit er 1 2 elever, som kræver uforholdsmæssig megen af lærerens opmærksomhed, som ikke kan indrette sig efter fællesskabets normer, som ikke er undervisningsparate og dermed påvirker det samlede undervisningsmiljø så meget at kvaliteten af undervisningen påvirkes negativt for hele klassen. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sørge for, at der i skolen er relevante tilbud til alle elever både i og udenfor klassen? Vil du være med til at sikre undervisningsmiljøet for alle? 6. Emne: Bærbare computere som arbejdsredskab til alle lærere Fakta: Vi ved, at informations- og kommunikationsteknologi bruges på alle niveauer i vort samfund og er en væsentligt del af vore børns hverdag. Flere og flere undervisningsmaterialer vil blive IKT-baserede, mange informationer vil kun være tilgængelige via IKT. Skolens interne og eksterne kommunikation er hurtigt på vej til at blive via IKT. Computeren er blevet et uundværligt arbejdsredskab for danske skolelærer. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker arbejde for, at skolerne stiller en bærbar computer til rådighed for hver enkelt lærer. 7. Emne: Vejledende timetal og gerne flere Fakta: Vi ved, at skolens faglige mål bygger på det af ministeriet fastsatte vejledende timetal for fagene i folkeskolen. Undersøgelser viser, at 60 procent af landets skoler i skoleåret 2009/10 på grund af kommunale besparelser planlægger med et mindre timetal, hvilket udhuler folkeskolens faglige niveau. Viden er Danmarks vigtigste resurse, så vi har ikke råd til at slække på kravene. Vi ved også, at det ofte er de kreativ/musiske aktiviteter, der på grund af tidsmangel presses ud på grund af skolens dagligdag og dermed gør skolen mere teoretisk og boglig til skade form elevernes personlige alsidige udvikling. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre, at elever i Frederikssund kommune ikke får færre timer i skolen end ministeriets vejledende timetal angiver? 8. Emne: Mere idræt på skemaet Fakta: Vi ved, at alt for mange af vore børn og unge dyrker for lidt idræt og får for lidt motion, hvilket dels truer deres helbred her og nu og på lang sigt, men også forringer deres koncentrations- og indlæringsevne. Vi ved fra undersøgelser, at daglige idrætsaktiviteter kan øge elevernes udbytte af undervisningen. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre resurser til skolen, så idrætsundervisningen kan styrkes til gavn og glæde for alle børn?

3 9. Emne: Holdtimer, deletimer, tolærerordninger Fakta: Vi ved, at en ganske almindelig dansk folkeskoleklase indeholder elever med vidt forskellig tilgang til læring, på meget forskellige udviklingstrin, med meget forskellig sproglig baggrund og med meget forskellige læringsstile. Vi ved, at folkeskolelovens krav om undervisningsdifferentiering og krav om at tage udgangspunkt i det enkelte barn kan være en næste umulig opgave at løfte som ene lærer med ansvar for en meget stor elevgruppe. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre skolerne i Frederikssund tilstrækkelig med lærerresurser til at holddannelse, deletimer og tolærerordning bliver hverdag i skolen og ikke undtagelsen? 10. Emne: Flere AKT timer til arbejdet med elever med problemadfærd Fakta: Vi ved, at mange elever ikke er besiddelse af de basale sociale færdigheder med hensyn til adfærd, kontakt og trivsel, som der kræves for at kunne tage del i skolens fællesskab og for at få et acceptabelt udbytte af undervisningen. Vi ved, at det kræver en særlig målrettet indsats og tid at hjælpe og støtte disse elever, at bringe dem ind i fællesskabet til glæde for dem selv, men også klassen og kammeraterne. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre, at der er de nødvendige lærerresurser, tid og uddannelse til rådighed på skolerne, så skolerne kan leve op til de mål og anbefalinger kommunen har for dette arbejde? 11. Emne: Bygningsvedligeholdelse Fakta: Vi ved, at en skoles bygninger og faciliteter er udsat for et ekstraordinært stort slid på grund af mange børns daglige virke på skolen. Vi ved, at elevernes undervisningsmiljø og lærernes arbejdsmiljø påvirkes i nedadgående retning i tilfælde af en dårlig vedligeholdelsesstandard. Vi ved også, at hærværk, graffiti mm. kan holdes nede, hvis bygningerne vedvarende holdes i en pæn og god orden. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sørge for tilstrækkelige resurser til en vedvarende og tilstrækkelig bygningsvedligeholdelse? 12. Emne: Et godt indeklima og et godt undervisningsmiljø Fakta: Vi ved fra undersøgelser, at et godt og sundt indeklima på skolerne har indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen. Dårlig luftkvalitet, dårlig udluftning og utilstrækkelig rengøring påvirker elevernes evne til at koncentrere sig og forringer deres indlæring. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sørge for, at der afsættes de nødvendige midler til en undersøgelse af skolernes indeklima og til iværksættelse af de nødvendige forbedringer?

4 13. Emne: Nye faglige mål.nye undervisningsmaterialer Fakta: Vi ved, at d. 1. august 2009 træder de nye reviderede Fælles Mål for skolens undervisning i kraft. Det vil betyde ændringer i undervisningens indhold i stort set alle fag, hvilket igen vil betyde, at en del skolebøger vil blive utidssvarende og mangelfulde i forhold til fagenes nye mål. Da skolebogen stadig spiller en væsentlig rolle i formidlingen af stoffet og undervisningen, vil det betyde, et pres på skolebogskontiene med henblik på at få skiftet bogbestanden ud, så den lever op til bestemmelserne. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre, at skolerne tilføres tilstrækkelige økonomiske midler til indkøb af nye og tidssvarende materialer i forbindelse med ændringerne? 14. Emne: Relevante specialtilbud for de elever, der har særlige behov Fakta: Vi ved, at flere elever har behov for specialundervisning, bl.a. på grund af de skærpede faglige krav i folkeskolen, flere elever med koncentrations og adfærdsproblemer og mindre tid til fordybelse og praktisk-musiske aktiviteter. Disse elever har behov for en særlig tilrettelagt undervisning sammen med en specialuddannet lærer, som kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og læringsstil. Folkeskoleloven giver disse elever et retskrav på en særlig tilrettelagt undervisning, men hverdagen i skolen med de pressede skolebudgetter gør, at mange elever ikke får den undervisning, de har behov for. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre, at alle elever i Frederikssunds folkeskoler sikres netop den specialundervisning, de har behov for i et tilstrækkeligt omfang, så ingen elever tabes? 15. Emne: Smartboards til alle klasseværelser Fakta: Vi ved, at Smartsboards i alle klasseværelser i løbet af få år vil være et must i den moderne folkeskole, idet flere og flere undervisningsmaterialer vil blive baseret på interaktive undervisningsprogrammer. Lærerens og elevernes brug af disse materialer forudsætter, at der er let adgang til en Smartboard i hvert eneste undervisnings lokale. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker afsætte tilstrækkelig midler til folkeskolen, så alle undervisningslokaler kan forsynes med Smartboards inden udgangen af 2011? 16. Emne: Mere efter- og videreuddannelse til lærerne Fakta : Vi ved fra undersøgelser, at lærerens faglige og pædagogiske kompetencer er af afgørende betydning for kvaliteten af undervisningen. Ud over en god og alsidig læreruddannelse kræver det adgang til fortsat efter- og videreuddannelse for lærerstaben. Samfundet og dermed folkeskolens undervisning er i en konstant bevægelse og forandring, senest i form af nye faglige mål for undervisningen. Det kræver en konstant ajourføring af lærernes faglige og pædagogiske kompetencer. Skolen er en vidensinstitution og der bør som minimum afsættes 4 % af det samlede budget til efter- og videreuddannelse. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre, at der øremærkes midler i de kommende budgetter til lærernes efter- og videreuddannelse?

5 17. Emne: Fastholdelse af en kompetent lærerstab Fakta: Vi ved fra undersøgelser, at lærerens faglige og pædagogiske kompetencer er af afgørende betydning for kvaliteten af undervisningen. Næsten en tredjedel af lærerne ansat i folkeskolen i Frederikssund er over 55 år og vil derfor forlade deres job indenfor de næste 10 år. Vi ved også, at flere forlader jobbet allerede som 60-årige og at de fleste har forladt jobbet før deres fyldte 63 år, hvis ikke de tilbydes særlig attraktive vilkår at fortsætte på. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker med virke til at fastholde disse erfarne og meget kompetente lærere med gode seniorordninger, fleksible ansættelsesvilkår mm.? 18. Emne: Rekruttering af uddannede lærere Fakta: Vi ved fra undersøgelser, at kommunerne i Nordsjælland har svært ved at rekruttere uddannede lærere til lærerjobbene i folkeskolen. I Frederikssund er ca. hver 8. lærer ikke uddannet folkeskolelærer og ca. 4 ud af 10 af de nyansatte lærere til skoleåret 08-09, havde ikke en læreruddannelse. Folkeskolen kan om få år stå med et meget alvorligt kvalitetsproblem. I konkurrencen om at tiltrække den mest kvalificerede arbejdskraft er en attraktiv løn og personalepolitik samt et velfungerende skolevæsen med samlet politisk opbakning og de bedste faciliteter et godt argument. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre, at folkeskolens kvalitet ikke udhules og at der sættes alt ind på at rekruttere og fastholde læreruddannede lærere i skolen? 19. Emne: Elevplaner Fakta: Vi ved, folkeskolen bruger uforholdsmæssig meget tid på dokumentation og unødig bureaukrati. Kravet om elevplaner til alle elever i alle fag er et godt eksempel. Elevplaner er et godt redskab og kan medvirke til en mere målrettet indsats og en bedre kommunikation med forældrene om enkelt elevers skolegang. Men at sætte alle lærere til at lave elevplaner for alle elever i alle fag er spild af tid. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker medvirke til, at bureaukratiet i folkeskolen mindskes, så lærerne selv ud fra deres professionelle vurdere og beslutte brugen af elevplaner? Danmarks Lærerforening, Kreds 37

Hvorfor peger vi i den rigtige retning?

Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Vi er overlegne hvad angår IT... Stauning Skole er overlegne hvad angår IT. Vi har interaktive whiteboards i alle klasselokaler, flest computere pr. elev i hele

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau

Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau 28. maj 2010 Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2010 gennemført en undersøgelse af udviklingen i det konkrete serviceniveau i folkeskolen fra skoleåret

Læs mere

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler. AN AL YS E NO T AT 4. juni 2012 Udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens tillidsrepræsentanter om udviklingen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Kære kolleger, forældre og elever på NBL

Kære kolleger, forældre og elever på NBL Kære kolleger, forældre og elever på NBL 16. december 2015 Juleferien står for døren og det er tid til ferie og samvær med familie og venner. Det er en tid som vi har ventet utålmodigt på, ikke mindst

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

FREDERIKSBERG KOMMUNELÆRERFORENING VISIONER FOR SKOLEVÆSENET PÅ

FREDERIKSBERG KOMMUNELÆRERFORENING VISIONER FOR SKOLEVÆSENET PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNELÆRERFORENING VISIONER FOR SKOLEVÆSENET PÅ FREDERIKSBERG Page 1 of 8 Indledning. Lærerne på Frederiksberg ønsker at arbejde i et progressivt, udviklingsorienteret skolevæsen, hvor

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Miljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse.

Miljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse. Skole/afdeling/navn Ørum skole Djurslandsskolen PPR Samarbejdsrelationer Samarbejde med lokale videnscentre, skolecentre Tæt dialog med eksperter og skolefolk fra det almene system.. Overblik i kommunens

Læs mere

Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik

Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Baggrund Allerød kommunes skolepolitik er i dag styret af Målsætning for skolevæsenet fra januar 2002. Siden januar 2002 er der sket mange forandringer i

Læs mere

Visioner for skolevæsenet på Frederiksberg

Visioner for skolevæsenet på Frederiksberg . Visioner for skolevæsenet på Frederiksberg Page 1 of 7 Indledning. Lærerne på Frederiksberg ønsker at arbejde i et progressivt, udviklingsorienteret skolevæsen, hvor der er fokus på de bedste læringsbetingelser

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Nørrevangsskolen AFTALE 2010 2012 10. JUNI 2010

Nørrevangsskolen AFTALE 2010 2012 10. JUNI 2010 Nørrevangsskolen AFTALE 2010 2012 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde Fjordskolen, Lysholm Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO Skoleåret 2012/2013 1 Forord Lovgrundlag Lovgrundlaget for specialundervisning 1 foreskriver,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Skole/afdeling/navn Ledelse Fysiske rammer Organisering

Skole/afdeling/navn Ledelse Fysiske rammer Organisering Skole/afdeling/navn Ledelse Fysiske rammer Organisering Ørum skole Selvstændig ledelse på hver skole. Fagkonsulenter sikrer faglige miljøer på tværs af skoler Elever: niveaudelt undervisning i overbygning.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Referat af bestyrelsesmødet 17. december 2012 Af Jan Trojaborg, formand

Referat af bestyrelsesmødet 17. december 2012 Af Jan Trojaborg, formand Referat af bestyrelsesmødet 17. december 2012 Af Jan Trojaborg, formand OK 13 og folkeskoleændringerne Bestyrelsen drøftede endnu en gang de alvorlige udsigter for OK 13. I Danmarks Lærerforening er der

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 20, stk. 7 og 8, 22, stk. 6, 30 a,

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Navn og øvrige oplysninger, tilsynsførende

Navn og øvrige oplysninger, tilsynsførende KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet 11-11-2014 Sagsnr. 2013-0170379 Tilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Den Gule Flyver d.5.11.2014 Dokumentnr. 2013-0170379-2

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Tilsynet er foretaget og udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private

Tilsynet er foretaget og udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private Bjarne Møller Pedersen Møllestensparken 49 4300 Holbæk Tlf.: 61 50 14 14 E- mail: bjarnemp1@gmail.com Tilsynserklæring vedr. Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

København, 15. september 2010

København, 15. september 2010 København, 15. september 2010 PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN Indledning Danmarks Lærerforening bakker op om forslaget til et nationalt partnerskab om folkeskolen. Forslaget ligger helt i tråd med vores ønske

Læs mere

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende.

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende. Skolebestyrelsen ved Torslev Skole består af 7 forældrevalgte, skolens leder, souschef, afdelingsleder, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrådsrepræsentanter. Skolebestyrelsen holder møde ca. 1 gang

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Dragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1

Dragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1 Dragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1 I forbindelse med den gennemførte høring vedrørende Kommunalbestyrelsens forslag om ændret skolestruktur i Dragør Kommune er der indkommet i alt 19 høringssvar.

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. E F TE SR N ÆS SYN S Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere TER RE F SN Efterskolen på Refsnæs C EN RSKOL E Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

3. Principper s. 2. 4. PALS s. 3. 5. Trivselsprofil s. 3. 6. Læseindlæring i indskolingen er et højt prioriteret på Ikast Østre s.

3. Principper s. 2. 4. PALS s. 3. 5. Trivselsprofil s. 3. 6. Læseindlæring i indskolingen er et højt prioriteret på Ikast Østre s. Ikast Østre Skole Ikast Østre Ikast Østre er en byskole fra 1961. Skolens elever kommer primært fra skolens eget distrikt. Et distrikt som er bredt sammensat af såvel meget resurse stærke familier, som

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere