Antal personer der er udvandret fra Danmark

Transkript

1 Skatteudvalget L 125 Bilag 62 Offentligt Til folketingets skatteudvalg cc vedr: L125 (L85) Skatteudvalget har bedt Skatteministeren om at redegøre for virkningen af lov L85 som er opsigelsen af dobbeltbeskatningsaftalerne med Frankrig og Spanien. Ministeren har i samråd fremlagt et talepapir mærket bilag 53 til lov L125. Det fremgår af talepapiret og af observationer i marken samt af data fra udvandringsstatistikken, at loven ikke har haft den ønskede virkning. Antal personer der er udvandret fra Danmark Data fra Danmarks Satistik viser via internettet og ved indgang på følgende rubrikker: Statistikbanken, befolkning og valg, ind-og udvandring, tabel VAN 222 år alle aldre, til hele verden fra 60 år og op, til hele verden alle aldre, til Frankrig og Spanien fra 60 år og op, til Frankrig og Spanien deraf danske statsborgere udenlandske statsborgere Fra år 2000 til år 2004 var udvandringen fra Danmark meget konstant på ca personer om året, derefter stiger den til i 2006, hvorefter den samlede udvandring er faldet og igen i år 2008 ligger på ca personer om året. Udvandringen til Frankrig og Spanien er lille og den er meget lille for aldersgrupperne over 60 år, idet ialt 284 er rejst i år Da Danmark har over 1 mio. folkepensionister, efterlønner m fl er det forbavsende få, der rejser til Frankrig/Spanien, hvor der ialt er ca pensionister fra Danmark. På grund af lov L85 kan man forvente en beskeden stigning i 2007, hvor loven kommer til verden og et fald i det efterfølgende år 2008, hvor 163 personer udvandrede. Når tallene i 2007 er større end i 2008 er det formentlig, fordi en del har fremrykket deres planer om flytning som følge af L85. Hvormange nåede ikke at flytte før L85 trådte i kraft? Antallet af personer, der ikke nåede at flytte på grund af den korte

2 - 2 - tidsfrist kan anslås til personer, fordi udvandringen kunne have været som i Hvis det var korrekt, at folk flytter på grund af skatten, burde tallene for år 2008 være lig nul. Det er tallene ikke, fordi det er på grund af klimaet (varme, lys og kost) og dermed helbredet, at de fleste flytter, ikke som fejlagtigt antaget skatten. Tidligere var det kun meget velhavende mennesker, der flyttede til de to lande som pensionister, men i de senere år er det alle samfundsgrupper. Måske navnlig personer med luftvejssygdomme, gigt, depressioner, mv. Er færre flytte i 2007 og 2008 end hvad man kunne vente? Samlet er der flyttet 455 personer til Frankrig og Spanien i 2007 og Hvis udflytningen havde været af samme størrelse som i 2006 ville 568 personer være flyttet. På grund af det generelle fald i udvandringen fra Danmark, er det således højst ca 100 personer, der kunne være flyttet i 2008 til de to land men ikke gjorde det. Hvorfor gjorde de ikke det og hvor er de blevet af? Hvor er de personer henne, som man kunne vente var flyttet til Frankrig eller Spanien i ? Nogle kan være blevet i Danmark måske på grund af usikkerheden omkring L85 eller af andre grunde. Andre er formentlig taget til lande, der kan tilbyde bedre vilkår end Frankrig og Spanien, her under lavere skat. Man kan ikke af statistikken se, hvor mange der er i disse grupperinger. Dog kan man se, at der har været en beskeden stigning i udvandringen til de lande, hvor Danmark ikke har beskatningsretten. Hvad er provenutabet, hvis de der kunne være flytte til Frankrig/Spanien er flytte til et land, hvor Danmark ikke har beskatningsretten? Skatten som en enlig 65 årig pensionist, som ikke er medlem af Folkekirken, skal betale af en skattepligtig gennemsnitsindkomst på kr er i størrelsen kr før fradrag. Det vil sige for personer ialt ca kr 4-5 mio. pr år. I gennemsnit lever pensionister fra Danmark i ca 8 år efter pensioneringen og det totale provenutab kommer derfor op på højst kr 40 mio. kr pr år efter 8 år.

3 - 3 - Formentlig er mange af de personer blevet i Danmark, således at skattetabet er langt mindre. Til gengæld er det ikke gratis for Danmark, hvis de er blevet i Danmark, fordi de da kan trække på de danske velfærdsydelser. I stedet for gevinst bliver det for de personer til et tab for Danmark. Velfærdskommissionen viste, at en pensionist aldrig kan opnå at yde i skat, hvad vedkommende gennemsnitlig koster samfundet. Hvad er provenutabet for Danmark, hvis datoerne ændres til 31 december 2008 i overgangsordningen? Man ser, at de 163 personer, der flyttede til Frankrig/Spanien i 2008 ville have kostet Danmark ca kr 6.5 mio. i tabte skatter, hvis de ikke var blevet skattepligtige til Danmark. Dertil kommer skatten for dem der er rejst mellem 28 november 2007 og 31 december Hvad er provenutabet, hvis overgangsordningen ændres således at pensionisterne frit kan flytte fra Frankrig til Spanien eller omvendt? Dette tab er lig nul, fordi de der er omfattet af overgangsordningen allerede har fravalgt Danmark som opholdsland. Hvis de skulle flytte tilbage til Danmark, bliver de naturligvis beskattet i Danmark, som anbefalet af OECD. Bestemmelsen opfattes af mange som ren chikane. Forhindrer loven L85, at man kan rejse fra Skatten? Pensionister kan ikke i dag rejse til Frankrig og Spanien og dermed rejse fra skatten til Danmark. Man kan stadig rejse fra skatten bare ikke til de to lande. Er et skatteprincip blev opfyldt og et andet overtrådt? Dette er netop tilfældet. De fleste kan forstå, at hvis penge er tjent i Danmark, så skal Danmark have skat, ligeledes kan de fleste forstå, at man skal betale til det samfund, man er en del af. Spanien og måske også Frankrig vil ikke få skat fra de pensionister, der flytter fra Danmark til de to lande. Den danske skat er højest. Loven tilgodeser det ene princip, men indfører konflikt med det andet princip. Det strider mod manges retsopfattelse.

4 - 4 - Kan nye DBO er tilgodese begge skatteprincipper? Svaret er selvfølgelig ja, men af Skatteministerens talepapir kan det ses, at Ministeren udemærket ved, at hverken Frankrig eller Spanien kan gå med til Danmarks krav på grund af den afsmittende virkning noget sådant kan få overfor lande som England og Tyskland. Der er således mere end 2 mio. britter i Frankrig/Spanien sammenlignet med danske pensionister i de to lande. Det fremgår også af papiret (side 12), at der ikke forud for opsigelserne har været seriøse forhandlinger med Spanien og kun sporadisk med Frankrig. Der er derfor ingen udsigt til, at nye DBO er kan etableres foreløbig. Er den danske skat i Frankrig/Spanien som i Danmark? Nej det er den ikke. Af Skatteministerens talepapir (side 6) skulle skatten ikke være højere i de to lande end for dem, der bliver boende i Danmark. Dette er ikke rigtigt! Ifølge Skatteministeriet beregnes den danske skat for dem, der flytter til Frankrig/Spanien på grundlag af den gennemsnitlige danske kommuneskatteprocent. Hvilket vil sige, at hvis de pågældende i stedet for Frankrig/Spanien vælger at bo i Danmark, kan de vælge en af de kommuner, der ligger under gennemsnittet som f. eks Holmsland, Gentofte, Frederiksberg, Herlev, Greve, m fl. Derved kommer de til at betale mindre i skat end hvis de flytter ud. Dertil kommer, at den der bor i Danmark har mulighed for at reducere sin skat ved diverse fradrag, som ikke nødvendigvis er til rådighed for dem, der flytter til Frankrig/Spanien. Ydermere er den nationale skat i Frankrig/Spanien lavere end den danske og det med god grund. I disse land er det en privat sag at blive gammel. Det må man selv betale for og kan man ikke det må familien. Systemet indebærer, at man selv kan vælge, om man vil have hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske, mad-ud-bringning, kørselsordning, beskyttet bolig, plejehjem, hospice mv. I Danmark er disse ydelser betalt af det offentlige, dog kan man

5 - 5 - ikke selv bestemme sit behov. Det sker efter visitation. Uden at tage stilling til om det ene system er bedre end det andet, er det dog klart, at der skal være forskel på skatten, hvis forholdene skal være lige. Skatteministerens betragtninger nederst side 2 er rimelige, hvad angår ønsket om beskatning, når der er givet fradrag men de er ikke rimelige, hvad angår netto-pension på grund af systemforskellene. Dem, der fraflytter Danmark, men som tvinges til at betale skat til Danmark, kan ikke forvente at få aldersbetingede ydelser fra Danmark. De skal også betale mere i skat til Danmark end hvis de blev i Danmark. Det opfatter nogen som grænsende til bedrageri. Er L85 et problem for ikke danske statsborgere? Uden tvivl ja. Lov L85 pålægger personer, der har arbejdet i Danmark og som pensionister tager til Frankrig eller Spanien at betale skat til Danmark. Man kan af udvandringsstatistikken se, at det i 2008 var 15 personer. Man kan ikke umiddelbart se, om det er Franskmænd, Spaniere eller andre nationaliteter. Det er imidlertid rimeligt at antage at folk, der har arbejdet i et fremmed land, vil returnere til deres hjemland ved pensionering, men ikke nødvendigvis. Hvis disse udlændinge rejser til Frankrig eller Spanien skal de betale en højere skat til Danmark end hvis de blev i Danmark. Skattesystemerne er ikke harmoniserede i EU. Ethvert land kan frit beskatte, hvad de vil og med hvormeget. Landene må ikke forskelsbehandle på grund af nationalitet, hverken direkte eller indirekte. Det er ikke vanskeligt at se, at L85 indirekte behandler Franskmænd og Spaniere anderledes og dårligere end Danskere. Det er rimeligt at antage, at EU vil rejse denne sag overfor Danmark.

6 - 6 - Hvad kan gøres for at problemerne løses? 1. Ophæve L85. På grund af manglende forarbejde er Skatteudvalget og dermed Folketinget blevet vildledt. Skatteministeriet har i et brev til mig anført, at man end ikke har overvejet alternative løsninger og der er efter min opfattelse mange. Det forekommer mig, at måden Ministeriet løser problemer på ikke er opdateret. Den bedste løsning vil i mine øjne naturligvis være at ophæve lov L85. I stedet bør det problem, at man kan rejse fra skatten, løses ved at fjerne grundlaget for, at dette overhovedet kan lade sig gøre. Løsningen at ophæve L85 har den ulempe, at mange må erkende, at de har taget fejl, hvilket betyder, at de taber ansigt og det er svært politisk, fordi det er der ikke tradition for i Danmark. 2. Reparere på L85. Det er den traditionelle løsning, som Skatteudvalget netop er igang med. Man kan strø sukker på, men forhindre, at de velbeslåede kan rejse fra skatten eller at de finder andre løsninger kan ikke blive resultatet. Ved at udvide overgangsordningen til at omfatte det meget lille antal personer ca antagelig 20 fra 2007, der er kommet i klemme på grund af det meget korte varsel ved introduktionen af L85 kan man undgå konkurser i denne gruppe. Gruppen af personer, der ikke kom tidsnok til at være med i overgangsordningen, omfatter også truende konkurser, fordi nogle sidder med to boliger i et trængt marked. Formentlig er det højst 30 personer, som på baggrund af en konkret ansøgning kunne tages med i overgangsordningen. Det vil på længere sigt spare omkostninger for det danske samfund. Det koster ikke noget at gøre det valgfrit om pensionister, der er omfattet af overgangsordningen frit kan vælge, om de vil flytte fra Frankrig til Spanien eller omvendt.

7 - 7 - Det værste er, at de mange, der ikke har meget mere end deres Folkepension at leve af, nu er forhindret i at flytte til Frankrig/ Spanien. Mange i denne gruppe har kunnet leve en stor del af året i campingvogn eller båd ved Middelhavet og på den måde fået en god alderdom efter et langt livs slid. Her hjælper reparationer ikke. 3. Fjerne begrebet udskudt skat. Hvis denne løsning vælges falder grundlaget for L85 væk. Virksomhederne, der indbetaler den udskudte skat for deres medarbejdere, skal når begrebet udskudt skat er væk, indbetale til Staten. Staten ville som systemet er nu, først få skatteindtægter herfra om i snit 20 år. Staten har altså ikke brug for pengene. Derfor kan skatten sænkes, hvorved virksomhederne bliver meget mere konkurrencedygtige. De udskudte skatter vil i 2009 udgøre ca kr 8-10 milliarder. Når virksomhederne er mere konkurrencedygtige kan de kompensere de medarbejdere, der idag har fordel af den udskudte skat. Virksomhederne og medarbejderne kan derfor betale mere i skat. Herved kan skatten sænkes yderligere uden, at der skal opfindes nye skatter som kompensation. Dette vil gavne de mange, der i dag ikke kan udnytte fordelene ved udskudt skat, det vil sige de laveste indkomstgrupper, der i dag betaler for ordningen. Man kan sige, at den udskudte skat er meget asocial. Når Staten får mere ind i skat kan også de offentligt ansatte, der i dag har fordel af den udskudte skat som f. eks Folketingsmedlemmer få kompensation for bortfaldet af den udskudte skat. Løsningen har flere fordele i den nuværende krisetid. Borgernes fri bevægelighed anfægtes desuden ikke. Danmarks love kommer bedre i overensstemmelse med andre landes. Med venlig hilsen Claus Carøe