Metode, kortlægning og potentiale

Transkript

1 APPENDIKS 2 Metode, kortlægning og potentiale COPENHAGEN Ryesgade 3A 2200 Copenhagen N Denmark T: STOCKHOLM Birger Jarlsgatan Stockholm Sweden T: +46 (0) OSLO Wergelandsveien Oslo Norway T:

2 Indkøb af materialer til undervisning og skoleadministration Bygningsdrift Administration og ledelse Eksamensafholdelse Potentiale på institutionstype 2

3 Indkøb af materialer til undervisning og skoleadministration Metode Kortlægning 3

4 METODE BESVARELSE AF SPØRGESKEMA VEDR. INDKØB ENDELIG OPGØRELSE Institutionerne har i høj grad bidraget til spørgeskemaundersøgelsen vedrørende indkøbspraksis, hvor der er opnået en svarprocent på 67 Besvarelser af spørgeskema vedr. indkøb Antal og procentdel af stikprøve 58 5% 3 28% 16 67% 39 Stikprøve Uåbnet Påbegyndt Komplet udfyldt Fordeling af besvarelser af spørgeskema vedr. indkøb på institutionstyper Antal og procentdel af stikprøve Ikke besvaret Besvaret 26 8 (31%) 18 (69%) (14%) (17%) 2 (67%) 1 (50%) 6 5 (100%) (86%) (83%) 2 (33%) 2 (50%) 3 (38%) 5 (63%) 100% Gymnasie Teknisk Handel Kombination Sosu Landbrug VUC 4 Note: Spørgeskemaet er sendt til de institutioner blandt de 70 i stikprøven, der ved udsendelsen havde besvaret det tidligere udsendte spørgeskema Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, QVARTZ analyse

5 Indkøb af materialer til undervisning og skoleadministration Metode Kortlægning 5

6 KORTLÆGNING: KATEGORIER Indkøbskategorier: Overblik over kategorier og eksempler på varetyper Kategori Kurser inkl. ekstern undervisning Inventar Rådgivere Rejser og repræsentation Fødevarer og forplejning inkl. kantinedrift Rengøring inkl. rengøringsservice Eksterne serviceydelser vedr. bygningsdrift (ekskl. rengøring og kantine) Eksterne administrative serviceydelser Forsyning IKT Hardware IKT software, IT-systemer og platforme IKT serviceydelser Maskiner, vognpark og diverse værktøj (> kr.) Udstyr, redskaber, forbrugsvarer i.a.n. (< kr.) Kontorartikler Medie, reklame, grafik, tryk Bygge- og produktionsmaterialer Kemiske og biologiske materialer Dyr og planter Bøger, e-bøger og andre digitale læremidler Øvrigt og ukendt Eksempler på varetyper i kategorien Pædagogisk diplomuddannelse, pædagogikumkurser, efteruddannelse, ekstern undervisning, entré ved museer, forsøgscentre o. lign. Møbler, belysning (løsøre), whiteboards Revision, advokatbistand, konsulenter inkl. IT-konsulenter (ikke evt. implementering og support inkluderet i en vares pris), psykologer, coaches og andre vejledere, tolkebistand, ejendomsadministration, byggerådgivning, arkitektydelser Hotel, tog, fly, rejsebureau, restauration, ekstern catering til møder o.lign. (ikke udliciteret kantine), ekskl. evt. kørselsgodtgørelse Fødevarer herunder til kantinedrift, medarbejderkaffe, frugtordning mv. samt melvarer, mælkevarer, kødvarer mv. til undervisningsformål. Endvidere også kantinetilskud mv. til udliciteret kantinedrift Rengøringsartikler, udstyr og maskiner til rengøring samt udliciteret rengøringsservice Håndværkere i forbindelse med reparation, vedligehold, byggeri og anlæg mv., vagt- og sikkerhedsydelser, vaskeriydelser, flytteservice, udliciteret pedelfunktion og pleje af grønne områder, reparation af maskiner og udstyr uden for garanti Løn, regnskab, HR, vikarservice, kontingenter til indkøbsfællesskaber, administrative fællesskaber o. lign. El, vand, varme, naturgas, renovation Computere, telefoner, interaktive tavler, AV-udstyr inkl. fotografi og kamera, printere, kopi- og multifunktionsmaskiner, servere inkl. evt. support inkluderet i varens pris IT-systemerne Lectio, Skolekom, Easy, Elevplan mv. inkl. implementering og evt. support, der er inklusiv systemets pris, samt licenser til digitale læremidler og grafisk software, sundhedssoftware, finansielt software og software til programmering, redigering, fejlfinding, modellering, lagerstyring og logistik mv. Telefoni, bredbånd, storage, webhosting, IT-driftsydelser, deltagelse i IT-fællesskaber Cnc, trykkeri, hydraulik, røntgen, højteknologiske maskiner, industri-robotter og andre robotter, produktionsanlæg, computerstyrede elsystemer, maskiner til udskæring, fødevarer og byggeri mv. samt køretøjer Køkkenudstyr, Medicinsk måleudstyr, elektrisk måleudstyr, laboratorieudstyr, sikkerheds-, rednings-, pleje- og idrætsudstyr samt musikinstrumenter, forbrugsvarer som ledninger, beklædning, bandager og plaster og specialinventar som fx frisørstole Papir, kuglepenne, porto, printerpatroner, toner Trykkeri, medieplads, grafisk layout, reklamebureauer Træ, mursten mv., glas, tagmateriale, isoleringsmateriale, maling, plast, sanitet, gips, ler, jern, stål, ædelmetal, tekstiler, mekanik, kulissematerialer Reagenser, gødning, gæring, hårfarve Foder til dyrehold, levende dyr, planter, frø og såsæd Tidsskrifter, copyright, trykkeri af tekstsamlinger og kompendier mv. samt podcasts, vodcasts og digitale undervisningsforløb Eksempelvis husleje, skatter og afgifter, renteudgifter og andre omkostninger til finansiering 6 Kilde: QVARTZ analyse

7 KORTLÆGNING: SPEND PER KATEGORI Fordeling af omkostninger til indkøb af materialer til undervisning og skoleadministration for gymnasier Fordeling af indkøbsspend per kategori, gymnasier, 2013 DKK i millioner (pct. af total) Kurser inkl. ekstern undervisning IKT Hardware 106 (12%) Bøger, e-bøger og andre digitale læremidler 93 (10%) Inventar Rejser og repræsentation 91 (10%) 78 (9%) Fødevarer og forplejning inkl. kantinedrift 70 (8%) IKT serviceydelser 67 (7%) Rådgivere 46 (5%) Udstyr, redskaber, forbrugsvarer i.a.n. IKT software, IT-systemer og platforme 44 (5%) 36 (4%) Kontorartikler 35 (4%) Medie, reklame, grafik, tryk 19 (2%) Maskiner, vognpark og diverse værktøj 18 (2%) Bygge- og produktionsmaterialer 18 (2%) Eksterne administrative serviceydelser 9 (1%) Kemiske og biologiske materialer 4 (0%) Dyr og planter 1 (0%) Øvrigt og ukendt 36 (4%) Total 131 (15%) 901 (0%) 7 Kilde: Fakturadata fra 22 gymnasier samt 18 spørgeskemabesvarelser; QVARTZ analyse

8 KORTLÆGNING: SPEND PER KATEGORI Fordeling af omkostninger til indkøb af materialer til undervisning og skoleadministration for erhvervsskoler Fordeling af indkøbsspend per kategori, erhvervsskoler, 2013 DKK i millioner (pct. af total) Kurser inkl. ekstern undervisning 322 (12%) Fødevarer og forplejning inkl. kantinedrift 292 (11%) IKT Hardware 239 (9%) Rådgivere 199 (8%) Udstyr, redskaber, forbrugsvarer i.a.n. 198 (8%) Rejser og repræsentation 191 (7%) Bygge- og produktionsmaterialer 158 (6%) Eksterne administrative serviceydelser 144 (6%) Bøger, e-bøger og andre digitale læremidler 126 (5%) Inventar 119 (5%) Maskiner, vognpark og diverse værktøj 109 (4%) IKT serviceydelser 106 (4%) Medie, reklame, grafik, tryk 91 (3%) IKT software, IT-systemer og platforme 84 (3%) Kontorartikler 43 (2%) Dyr og planter 30 (1%) Kemiske og biologiske materialer 22 (1%) Øvrigt og ukendt 128 (5%) Total (100%) 8 Kilde: Aggregeret billede af fordeling af indkøbsspend for de enkelte typer af erhvervsskoler, baseret på fakturadata + spørgeskemabesvarelser fra 2+2 tekniske skoler, 5+1 handelsskoler, 5+6 kombinationsskoler, 3+4 SOSU-skoler samt 1+2 landbrugsskoler; QVARTZ analyse

9 KORTLÆGNING: SPEND PER KATEGORI Fordeling af omkostninger til indkøb af materialer til undervisning og skoleadministration for VUC'er Fordeling af indkøbsspend per kategori, VUC'er, 2013 DKK i millioner (pct. af total) IKT Hardware 76 (19%) Kurser inkl. ekstern undervisning 44 (11%) Bøger, e-bøger og andre digitale læremidler 35 (9%) Rådgivere 33 (9%) Inventar 28 (7%) IKT serviceydelser 28 (7%) Rejser og repræsentation 27 (7%) IKT software, IT-systemer og platforme 26 (7%) Fødevarer og forplejning inkl. kantinedrift 26 (7%) Medie, reklame, grafik, tryk 17 (4%) Kontorartikler 15 (4%) Eksterne administrative serviceydelser 11 (3%) Udstyr, redskaber, forbrugsvarer i.a.n. 5 (1%) Maskiner, vognpark og diverse værktøj 4 (1%) Bygge- og produktionsmaterialer 2 (1%) Dyr og planter 0 (0%) Kemiske og biologiske materialer 0 (0%) Øvrigt og ukendt 17 (4%) Total 392 (100%) 9 Kilde: Fakturadata fra 3 VUC samt 4 spørgeskemabesvarelser; QVARTZ analyse

10 KORTLÆGNING BRUGEN AF CENTRALE RAMMEAFTALER Kun få institutioner har angivet, de hverken anvender rammeaftaler fra Moderniseringsstyrelsen eller SKI. ~60 pct. anvender begge typer af rammeaftaler, hvilket særligt drives af erhvervsskolerne Fordeling af institutioner, der anvender rammeaftaler fra Moderniseringsstyrelsen eller SKI, total og pr. type Antal og pct. Hverken MODST eller SKI 62 6% 15% 16% 26 12% 12% 27% 27 4% 7% 11% Kun SKI Kun MODST Både MODST og SKI 63% 50% 9 44% 56% 78% 7 14% 86% 3 100% 7 100% 6 17% 50% 17% 17% 4 50% 50% Total, heraf: Gymnasier VUC er Erhvervsskoler, heraf: Tekniske Merkantile Kombination SOSU-skoler Landbrugsskoler 10 Note: Såfremt skolen er vært for et administrativt fællesskab, angives også for fællesskabets anvendelse af aftalerne. Såfremt skolen alene anvender aftalerne gennem et indkøbsfællesskab hos en anden skole, besvares med nej Kilde: Spørgeskemaundersøgelse; QVARTZ analyse

11 KORTLÆGNING BRUGEN AF CENTRALE RAMMEAFTALER De mest anvendte rammeaftaler fra Moderniseringsstyrelsen og SKI er Moderniseringsstyrelsens aftaler for kontorartikler, papir i ark, IKT varer og serviceydelser samt rejser MODST SKI De 10 mest anvendte aftaler iflg.. institutionerne Andel af institutioner i stikprøven der angiver at de bruger aftalen De 10 mindst anvendte aftaler iflg.. institutionerne Andel af institutioner i stikprøven der angiver at de bruger aftalen Kontorartikler 48% (30) Forpligtende - Kontormøbler, vest 2% (1) Papir i ark 48% (30) Managementkonsulentydelser 2% (1) Kontormaskiner, printere 48% (30) Forpligtende - Printere med tilhørende ydelser 2% (1) Computere 48% (30) Biler 2% (1) Datakommunikation 44% (27) Annoncering* 2% (1) Telefoni og mobilt bredbånd 42% (26) Fødevarer og drikkevarer - Totalleverandører 2% (1) Forbrugsstoffer og datatilbehør 40% (25) Revision* 2% (1) Hotelophold 37% (23) Forpligtende - Computer, éneleverandør 2% (1) Møbler 34% (21) Rådgivende Ingeniørydelser 2 2% (1) Kontormøbler 31% (19) Forpligtende - Engangsservice, borddækningsartikler og fødevareemballage 2% (1) 11 * Tilføjet på baggrund af kommentarfelt i spørgeskema Kilde: Spørgeskemaundersøgelse; QVARTZ analyse Hertil kommer +25 aftaler, ingen institutioner i stikprøven anvender

12 KORTLÆGNING BRUGEN AF CENTRALE RAMMEAFTALER Analyse vedrørende brug af SKI-aftaler Prispunkter angivet som købt gennem SKI vs. valideret SKI-anvendelse Antal Institutioner der angiver varer og ydelser som købt gennem SKI vs. valideret SKI-anvendelse Antal Sandsynligvis SKI 117* 34% (40) * 28% af alle indhentede prispunkter vurderes af institutionerne at være købt via SKI 32 41% (13) Flest SKI Muligvis SKI 9% (11) 22% (7) Ind i mellem SKI Sandsynligvis ikke SKI 56% (66) 38% (12) Ingen SKI Prispunkter Institutioner 12 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse; SKI; QVARTZ analyse

13 KORTLÆGNING EKSISTERENDE INDKØBSFÆLLESSKABER Overblik over nuværende indkøbsfællesskaber i sektoren Indkøbsfællesskab Nord Vært: TechCollege i Aalborg Oprettet: 2010 Deltagere: 7 skoler i alt, heraf: - 6 erhvervsskoler - 1 VUC' Gymnasiefællesskabet Vært: Roskilde Gymnasium Oprettet: 2014 Deltagere: 11 gymnasier Indkøbsfællesskab Mercantec Vært: Mercantec i Viborg Oprettet: na Deltagere: 5 erhvervsskoler Gymnasiernes Fællesindkøb Vært: Slagelse Gymnasium Oprettet: 2012 Deltagere: 5 gymnasier Indkøbsfællesskab IFIRS Vært: HansenBerg i Kolding Oprettet: 2010 Deltagere: 54 skoler i alt, heraf: - 48 erhvervsskoler - 2 gymnasier - 4 VUC'er Indkøbsfællesskab Sjælland Vært: Selandia i Slagelse Oprettet: 2010 Deltagere: 11 erhvervsskoler 13 Note: Omfatter kun ungdomsuddannelsesinstitutioner; 5 erhvervsskoler deltager i 2 indkøbsfællesskaber Kilde: IKA.dk; indkøbsfællesskabernes hjemmesider

14 KORTLÆGNING BRUGEN AF INDKØBSFÆLLESSKABER ~50 pct. af institutionerne har angivet, de deltager i et indkøbsfællesskab. Tallet dækket over stor variation - 85 pct. af erhvervsskolerne indgår i et fællesskab men kun ~25 pct. af gymnasier og VUC Fordeling af institutioner, der indgår i indkøbsfællesskaber, total og pr. type Antal og pct. Deltager ikke Deltager % 48% 77% 52% 23% 9 67% 33% 85% 7 100% 3 67% 7 100% 6 33% 67% 4 0% 100% Total Gymnasier VUC er Erhvervsskoler, heraf: Tekniske Merkantile Kombination SOSU-skoler Landbrugsskoler 14 Note: Såfremt skolen er vært for et administrativt fællesskab, angives også for fællesskabets anvendelse af aftalerne. Såfremt skolen alene anvender aftalerne gennem et indkøbsfællesskab hos en anden skole, besvares med nej Kilde: Spørgeskema, 62 besvarelser; QVARTZ analyse

15 KORTLÆGNING EKSISTERENDE RAMMEAFTALER (1/4) Bygningsområdet er generelt godt dækket af aftaler fra Moderniseringsstyrelsen og SKI. På enkelte områder er aftalerne dog suppleret af aftaler fra indkøbsfællesskaber Moderniseringsstyrelsen SKI Indkøbsfællesskaber* Serviceydelser Flytteydelser Kontrolcentral Vagtaftale Elevatorservice Gardiner og solafskærmning Flytteydelser Vinduespolering Vagtydelser Vask og leje af beklædning og linned Elektricitet Forsyning Rengøring Rengøringsaftale Rengørings- og forbrugsartikler Rengøringsservice Rengøringsrekvisitter og kemi Aftørringspapir, engangsservice og fødevareemballage Rengøringsrekvisitter, -midler, -vogne og doseringsanlæg Rengøringsartikler (rengøringsmidler og rekvisitter) Rengøringsydelser Måtteservice Fødevarer og forplejning Fødevarer og drikkevarer Kantineservice Fødevarer (fx fersk kød, frugt og grønt, kolonial, frost, kaffe, konfekture) 15 * Oversigten er ikke udtømmende Note: I nogle tilfælde tilslutter indkøbsfællesskaberne institutionerne til Moderniseringsstyrelsen eller SKI's aftaler Kilde: QVARTZ analyse

16 KORTLÆGNING EKSISTERENDE RAMMEAFTALER (2/4) På IT-området eksisterer generelt en række aftaler på ensartede ydelser på tværs af Statens Indkøb, SKI og indkøbsfællesskaber Statens Indkøb SKI Indkøbsfællesskaber* IKT Hardware AV-udstyr Computere Multifunktionsmaskiner Printere Servere Computere Servere og storage Multifunktionsmaskiner Kopi og print maskiner Printere Interaktive tavler og AV-udstyr Servere Tablets Stationære computere Bærbare computere Multifunktionsmaskiner Computertilbehør Computerskærme IKT Software Grafisk software (Adobe) Standard software IT-løsninger og -vedligehold IKT Serviceydel ser Datakommunikation Hjemmearbejdspladser Netværkskomponenter Storage Telefoni og mobilt bredbånd ASP/Cloud Internetforbindelser IT-drift IT-strategi og it-modeller Netværk (WAN) Satellitkommunikation Tele og data 16 * Oversigten er ikke udtømmende Note: I nogle tilfælde tilslutter indkøbsfællesskaberne institutionerne til Moderniseringsstyrelsen eller SKI's aftaler Kilde: QVARTZ analyse

17 KORTLÆGNING EKSISTERENDE RAMMEAFTALER (3/4) For øvrige tværgående indkøb er der generelt en høj dækning fra Statens Indkøb og SKI. På inventarområdet har det dog været nødvendigt at supplere med egne aftaler Statens Indkøb SKI Indkøbsfællesskaber* Inventar Kontormøbler Møbler Kontormøbler Møbler Rådgivere Arkitektydelser Bygherrerådgivning ifm. anlægsprojekter Bygherrerådgivning ifm. byggeprojekter Konsulentbistand til anskaffelse og anvendelse af it Managementkonsulentbistand Managementkonsulentydelser Revisionsydelser Rådgivende ingeniørydelser Teknologispecifik it-kompetence (projektform) Teknologispecifik it-kompetence (timebasis) Dansk Servicerådgivning Bygherrerådgivning Energimærkning Arkitektydelser Ingeniørydelser Rejser og repræsentation Rejsebureauydelser Hotelophold Konferencefaciliteter Rejsebureauydelser Flyrejser Brændstof og fyringsolie Kontorartikler Kontorartikler Papir i ark Forbrugsstoffer og datatilbehør Kontorvarer Kontorvarer, papir i ark, skoleartikler Kontorartikler Frankeringsmaskiner Toner og blæk Medie, reklame, grafik og tryk Trykkeri-, print- og kopiydelser Vikarydelser 17 * Oversigten er ikke udtømmende Note: I nogle tilfælde tilslutter indkøbsfællesskaberne institutionerne til Moderniseringsstyrelsen eller SKI's aftaler Kilde: QVARTZ analyse

18 KORTLÆGNING EKSISTERENDE RAMMEAFTALER (4/4) For øvrige materialer er der generelt ikke indgået mange centrale aftaler. Særligt for bygge- og produktionsmaterialer har det været nødvendigt at indgå supplerende aftaler Statens Indkøb SKI Indkøbsfællesskaber* Udstyr og redskaber < kr. Bygge- og produktions materialer Forbrugsartikler Storkøkkenudstyr Aftørringspapir, engangsservice og fødevareemballage Vejsalt Værktøj og materialer til drift og bygningsvedligehold Skærmbriller På vej: Musikinstrumenter VVS Træ og mur Stål i hele længder Snedker Kloakering Certificeret stål Autoreservedele Maskiner og værktøj > kr. Biler Kemiske og biologiske materialer Tekniske luftarter På vej: Udstyr til kemi-, fysikog biologiundervisningen 18 * Oversigten er ikke udtømmende Note: I nogle tilfælde tilslutter indkøbsfællesskaberne institutionerne til Moderniseringsstyrelsen eller SKI's aftaler Kilde: QVARTZ analyse

19 KORTLÆGNING ORGANISERING MHT INDKØB Institutioner med en mere professionel tilgang til indkøb bruger i højere grad rammeaftaler fra SKI og Statens Indkøb Aftalebrug ift. nedskrevet indkøbspolitik Gns. antal aftaler i brug x gns. anvendelse Aftalebrug ift. central indkøbsfunktion Gns. antal aftaler i brug x gns. anvendelse Aftalebrug ift. deltagelse i indkøbsfællesskab Gns. antal aftaler i brug x gns. anvendelse +84% 17,9 +65% 17,3 +89% 17,8 9,8 10,5 9,4 Har ikke indkøbspolitik Har indkøbspolitik Har ikke central indkøbsfunktion Har central indkøbsfunktion Deltager ikke i indkøbsfællesskab Deltager i indkøbsfællesskab 19 Note: To outliers er ekskluderet Kilde: Generel survey, 60 besvarelser, 23. marts 2015, QVARTZ analyse

20 KORTLÆGNING ORGANISERING MHT INDKØB Mere professionelle skoler bruger flere administrative ressourcer på indkøb* Adm. ressourcer ift. nedskrevet indkøbspolitik Årsværk inden for indkøb* Adm. ressourcer ift. central indkøbsfunktion Årsværk inden for indkøb* Adm. ressourcer ift. deltagelse i indkøbsfællesskab Årsværk inden for indkøb* +65% 0,6 +211% 0,7 +289% 0,7 0,4 0,2 0,2 Har ikke indkøbspolitik Har indkøbspolitik Har ikke central indkøbsfunktion Har central indkøbsfunktion Deltager ikke i indkøbsfællesskab Deltager i indkøbsfællesskab 20 * Ressourceforbrug for inden for indkøbsfællesskaber er for værtsinstitutioner fordelt ud på deltagende institutioner Note: To outliers er ekskluderet Kilde: Generel survey, 60 besvarelser, 20. marts 2015, QVARTZ analyse

21 KORTLÆGNING ORGANISERING MHT INDKØB Erhvervsskolerne har flere erfaringer med at gennemføre udbud, og det er kun blandt erhvervsskoler, at institutionerne har kritisk masse til at have mere end 3 medarbejdere, der kan gennemføre udbud Årlig gennemførte udbud over kr. Antal institutioner og pct. Under 1 Medarbejder der kan gennemføre udbud Antal institutioner og pct. 1-3 personer 18 Mellem 1 og 3 Mere end 3 og mindre end personer Mere end 6 personer 11% Over 10 6% % 22% 4 0% 50% 50% 0% 0% 5 20% 60% 20% Almene gymnasier VUC er Erhvervsskoler 100% 100% Almene gymnasier VUC er 88% 13% Erhvervsskoler 21 Kilde: Spørgeksemaundersøgelse; QVARTZ analyse

22 Indkøb af materialer til undervisning og skoleadministration Bygningsdrift Administration og ledelse Eksamensafholdelse Potentiale på institutionstype 22

23 Bygningsdrift Metode Kortlægning 23

24 BYGNINGSDRIFT: METODE Besvarelserne i undersøgelsen om bygningsdrift omfatter 76% af institutioner og 78% af årselever på tværs af institutionstyper Svarprocent målt på antal af institutioner per institutionstype %, antal % (28) 18 22% (4) 18 22% (4) 22 41% (9) 15 13% (2) 9 33% (3) 24 17% (4) % (54) 77% (93) 78% (14) 78% (14) 59% (13) 87% (13) 67% (6) 83% (20) 76% (173) Almene gymnasier Tekniske skoler SOSUskoler Kombinationsskoler Landbrugsskoler Handelsskoler VUC Total Svarprocent målt på antal af omfattede årselever per institutionstype %, ' % (21.684) % (5.887) % (9.279) % (12.907) % (698) % (259) % (2.971) % (53.685) 77% (73.273) 84% (30.854) 75% (27.400) 59% (18.936) 95% (13.157) 81% (1.104) 90% (26.797) 78% ( ) Almene gymnasier Tekniske skoler Landbrugsskoler SOSUskoler Kombinationsskoler Handelsskoler VUC Total 24 Kilde: Undervisningsministeriets aktivitetsregnskab 2014; Spørgeskema om bygningsmasse- og drift 2015

25 Bygningsdrift Metode Kortlægning 25

26 BYGNINGSDRIFT: KORTLÆGNING Administrative fællesskaber Institutioner indgår generelt i lille grad i administrative fælleskaber som varetager bygningsdrift Fordeling af institutioner mht. administrative fællesskaber Procent Ej administrativt fællesskab Administrativ fællesskab uden bygningsdrift Administrativ fællesskab med bygningsdrift % 19% 50% 33% 43% 69% 75% 100% 86% 50% 50% 57% 12% 25% 14% 17% Almene gymnasier VUC Kombinationsskole Handelsskole Landbrugs-skole SOSU Teknisk skole 26 Note: n = 61 Kilde: Generel survey, 27. februar 2015; QVARTZ analyse

27 BYGNINGSDRIFT: KORTLÆGNING Institutionerne har samlet set en bygningsmasse på 4,4 millioner m 2 Samlet bygningsmasse per institutionstype '000 m 2, % Opskrevet Besvaret % % % % 78% 77% 84% 75% % 59% 180 5% 95% % 19% % 90% Almene gymnasier Tekniske skoler SOSUskoler Handelsskoler Landbrugsskoler Kombinationsskoler VUC Total Årselever i 2014 ' Note: Ubesvaret bygningsmasse er opskrevet fra andel af årselever i 2014 dækket af besvarede institutioner Kilde: Undervisningsministeriets aktivitetsregnskab 2014; Spørgeskema om bygningsmasse- og drift 2015

28 BYGNINGSDRIFT: KORTLÆGNING Gennemsnitlige antal adresser og bygninger per institution er højere for tekniske skoler og kombinationsskoler end de resterende institutionstyper Gennemsnitlig antal adresser per institution fordelt på institutionstype Antal 9,1 7,4 5,4 1,5 3,3 3,2 3,2 Gennemsnitlig antal bygninger per institution fordelt på institutionstype Antal 33,1 2,1 23,7 1,5 Midlertidig Fast 3,4 3,7 0,3 31,1 22,2 8,0 0,5 7,5 4,0 5,0 1,0 11,7 0,3 11,3 7,3 0,7 6,6 Almene gymnasier Tekniske skoler Handelsskoler Kombinationsskoler SOSUskoler Landbrugsskoler VUC 28 Note: n = 93 (Almene gymnasier), n = 14 (Tekniske skoler), n = 14 (Kombinationsskoler), n = 13 (Handelsskoler), n = 13 (SOSU-skoler), n = 6 (Landbrugsskoler), n = 20 (VUC) Kilde: Undervisningsministeriets aktivitetsregnskab 2014; Spørgeskema om bygningsmasse- og drift 2015

29 BYGNINGSDRIFT: KORTLÆGNING Fordelingen af udendørsareal varierer på tværs af institutionstyper (vægtet med bygningsareal) Fordeling af samlet udendørsareal per institutionstype '% Andre Træningsfaciliteter 6% 4% 1% 0% 0% 5% 10% 5% 5% 15% 1% 31% 1% 12% 15% 3% 4% 4% 13% 11% 2% 1% 0% 1% 1% 1% 0% 3% 19% 1% Idrætsfaciliteter Fællesareal med belægning Parkering Græsareal Skov og marker 13% 15% 11% 16% 33% 49% 94% 37% 12% 22% 42% 57% 38% 39% 29% 10% 5% 1% 1% Almene gymnasier Tekniske skoler Handelsskoler Kombinationsskoler SOSUskoler Landbrugsskoler VUC 29 Note: n = 91 (Almene gymnasier), n = 14 (Tekniske skoler), n = 14 (Kombinationsskoler), n = 13 (Handelsskoler), n = 13 (SOSU-skoler), n = 6 (Landbrugsskoler), n = 20 (VUC) Kilde: Undervisningsministeriets aktivitetsregnskab 2014; Spørgeskema om bygningsmasse- og drift 2015

30 BYGNINGSDRIFT: KORTLÆGNING Flere af institutionerne har hel eller delvis udlejning af lokaler, hvor tekniske skoler, kombinationsskoler og handelsskoler udlejer i højere grad Andel institutioner, som har hel eller delvis udlejning af lokaler, per institutionstype Antal, % Hel eller delvis udlejning Ingen udlejning (29%) (8%) 6 1 (17%) 20 3 (15%) 8 (57%) 9 (64%) 9 (69%) 66 (71%) 12 (92%) 5 (83%) 17 (85%) 6 (43%) 5 (36%) 4 (31%) Almene gymnasier Tekniske skoler Kombinationsskoler Handelsskoler SOSUskoler Landbrugsskoler VUC 30 Note: n = 93 (Almene gymnasier), n = 14 (Tekniske skoler), n = 14 (Kombinationsskoler), n = 13 (Handelsskoler), n = 13 (SOSU-skoler), n = 6 (Landbrugsskoler), n = 20 (VUC) Kilde: Undervisningsministeriets aktivitetsregnskab 2014; Spørgeskema om bygningsmasse- og drift 2015

31 BYGNINGSDRIFT: KORTLÆGNING En stor andel af institutionerne lejer dele af deres bygningsareal, dog er det en lille andel af det samlede bygningsareal som er lejet Andel institutioner som lejer hele deres bygningsarealet per institutionstype % Leje Ingen leje 91% (84) 92 9% (8) 93% (13) 14 7% (1) 14 14% (2) 86% (12) 77% (10) % (3) 69% (9) 31% (4) 83% (5) 6 17% (1) 80% (16) 20 20% (4) Andel institutioner som lejer dele af bygningsarealet per institutionstype % 85% (78) 92 15% (14) 50% (7) 14 50% (7) 43% (6) 14 57% (8) 31% (4) % (9) 8% (1) 92% (12) 83% (5) 6 17% (1) Leje 20% (4) 20 Ingen leje 80% (16) Gennemsnitlig andel af det samlede bygningsareal som er lejet eller ejet af alle institutioner per institutionstype % Andel lejet Andel ejet 100% 11% 89% 100% 24% 76% 100% 24% 76% 100% 37% 63% 100% 54% 46% 100% 17% 83% 100% 44% 56% Almene gymnasier Tekniske skoler Landbrugsskoler Handelsskoler SOSUskoler Kombinationsskoler VUC 31 Note: n = 93 (Almene gymnasier), n = 14 (Tekniske skoler), n = 14 (Kombinationsskoler), n = 13 (Handelsskoler), n = 13 (SOSU-skoler), n = 6 (Landbrugsskoler), n = 20 (VUC) Kilde: Undervisningsministeriets aktivitetsregnskab 2014; Spørgeskema om bygningsmasse- og drift 2015

32 BYGNINGSDRIFT: KORTLÆGNING Fredet bygningsareal, alder af bygninger og stand varierer på tværs af institutionstyper (vægtet med institutionernes bygningsareal) Andel fredet bygningsmasse per institutionstype % 17,1% 10,2% 4,2% 0,0% 7,7% 9,9% 4,3% Alder af bygninger per institutionstype År 42,7 44,8 37,3 39,4 45,2 42,4 56,0 Stand af bygninger per institutionstype % Rigtig god stand God stand Middel stand Dårlig stand 47% 42% 30% 41% 38% 34% 47% 4% 11% 7% 17% 3% 19% 46% 3% 10% 58% 56% 51% 33% 28% 2% 7% 5% 11% 3% 26% 20% Almene gymnasier Tekniske skoler Handelsskoler Kombinationsskoler SOSUskoler Landbrugsskoler VUC 32 Note: Gennemsnitlig alder er beregnet ud fra midteråret i den opgivne periode, eller 1885 og 2012 for henholdsvis perioden før 1990 og efter 2010 n = 93 (Almene gymnasier), n = 14 (Tekniske skoler), n = 14 (Kombinationsskoler), n = 13 (Handelsskoler), n = 13 (SOSU-skoler), n = 6 (Landbrugsskoler), n = 20 (VUC) Kilde: Undervisningsministeriets aktivitetsregnskab 2014; Spørgeskema om bygningsmasse- og drift 2015

33 BYGNINGSDRIFT: KORTLÆGNING Fordelingen af bygningsmassen efter seneste renoveret Fordeling af bygningsmassens efter seneste renoveret per institutionstype '% Efter Før % 20% 14% 15% 35% 23% % 48% 22% 50% 44% 35% 34% 36% 28% 31% 6% 21% 37% 12% 1% 3% 1% 21% 8% 0% 1% 16% 19% 15% 7% 0% 1% 0% 0% 9% 9% 8% 0% 0% 4% 0% 2% 1% 0% 0% 2% 0% 1% Almene gymnasier Tekniske skoler Landbrugsskoler Handelsskoler SOSUskoler Kombinationsskoler VUC 33 Note: n = 93 (Almene gymnasier), n = 14 (Tekniske skoler), n = 14 (Kombinationsskoler), n = 13 (Handelsskoler), n = 13 (SOSU-skoler), n = 6 (Landbrugsskoler), n = 20 (VUC) Kilde: Undervisningsministeriets aktivitetsregnskab 2014; Spørgeskema om bygningsmasse- og drift 2015

34 BYGNINGSDRIFT: KORTLÆGNING Fordelingen af bygningsmassen efter opførelsesår Fordeling af bygningsmassens efter opførelsesår Efter '% Før % 12% 6% % 4% 16% 17% 13% 21% 18% 23% 31% 14% 19% 40% 10% 33% 13% 37% 46% 24% 19% 25% 3% 6% 3% 10% 11% 3% 4% 21% 2% 3% 1% 35% 19% 5% 4% 11% 12% 3% 3% 27% 9% 6% 1% 9% 20% 9% Almene gymnasier Tekniske skoler SOSUskoler Handelsskoler Landbrugsskoler Kombinationsskoler VUC 34 Note: n = 93 (Almene gymnasier), n = 14 (Tekniske skoler), n = 14 (Kombinationsskoler), n = 13 (Handelsskoler), n = 13 (SOSU-skoler), n = 6 (Landbrugsskoler), n = 20 (VUC) Kilde: Undervisningsministeriets aktivitetsregnskab 2014; Spørgeskema om bygningsmasse- og drift 2015

35 BYGNINGSDRIFT: KORTLÆGNING Langt fra alle institutioner har en vedligeholdelsesplan med en tidshorisont på mere end fire år Tilgang til vedligehold per institutionstype % Fast plan med 4+ års horisont Fast plan med <4 års horisont Løbende vedligehold 100% 100% 100% 100% 100% 100% 0% 100% 53% 71% 71% 62% 38% 67% 45% 17% 23% 20% 30% 14% 14% 23% 38% 33% 35% 14% 14% 15% Almene gymnasier Tekniske skoler Kombinationsskoler SOSUskoler Handelsskoler Landbrugsskoler VUC 35 Note: n = 93 (Almene gymnasier), n = 14 (Tekniske skoler), n = 14 (Kombinationsskoler), n = 13 (Handelsskoler), n = 13 (SOSU-skoler), n = 6 (Landbrugsskoler), n = 20 (VUC) Kilde: Undervisningsministeriets aktivitetsregnskab 2014; Spørgeskema om bygningsmasse- og drift 2015

36 BYGNINGSDRIFT: KORTLÆGNING Belysning, installation af CTS systemer samt udskiftning af vinduer og døre er de primære tiltag iværksat i løbet af de senest 2-3 år mod at nedbringe omkostninger Tiltag iværksat i de seneste 2-3 år mod at nedbringe omkostninger Antal* Belysning CTS/Ventilation/ Vinduer/døre Isolering Solceller Varme Tage Toilet/vand Pumper Tilbygning 36 * Tallene er baseret på optælling af kvalitative besparelser og det reelle antal kan dermed variere fra ovenstående Note: n = 95 (Almene gymnasier), n = 14 (Tekniske skoler), n = 14 (Kombinationsskoler), n = 13 (Handelsskoler), n = 13 (SOSU-skoler), n = 6 (Landbrugsskoler), n = 21 (VUC) Kilde: Undervisningsministeriets aktivitetsregnskab 2014; Spørgeskema om bygningsmasse- og drift 2015

37 Indkøb af materialer til undervisning og skoleadministration Bygningsdrift Administration og ledelse Eksamensafholdelse Potentiale på institutionstype 37

38 Administration og ledelse Metode Kortlægning 38

39 METODE: ADMINISTRATION OG LEDELSE Analysen af administration og ledelse er blandt andet baseret på spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaet opnåede en flot besvarelsesprocent med indleveret svar fra 61 ud af 70 institutioner Fordeling af uddannelsesinstitutioner i populationen Antal og pct. Fordeling af uddannelsesinstitutioner med indleveret svar Antal og pct. 100% 53% 100% 43% % % % % 9 Udd. institutioner i alt Almene gymnasier Erhvervsskoler VUC Udd. institutioner i alt Almene gymnasier Erhvervsskoler VUC 39 Kilde: Undervisningsministeriets regnskabsportal; Spørgeskemaundersøgelsen

40 Erhvervsskoler i alt Handelsskole Teknisk skole Kombinationsskole SOSU-skole Landbrugsskole Erhvervsskoler i alt Handelsskole Teknisk skole Kombinationsskole SOSU-skole Landbrugsskole METODE: ADMINISTRATION OG LEDELSE Ligeledes er der en tilfredsstillende repræsentation af besvarelser fra de forskellige typer af erhvervsskoler, dog med en mindre underrepræsentation af handelsskoler i forhold til populationen Fordeling af erhvervsskoler i populationen Antal og pct. Fordeling af erhvervsskoler med indleveret svar Antal og pct. 100% 82 27% 22 22% 18 22% 18 18% 15 11% 9 100% 26 12% 3 23% 6 27% 7 23% 6 15% 4 40 Kilde: Undervisningsministeriets regnskabsportal; Spørgeskemaundersøgelsen

41 Omkostninger til bygningsdrift i alt pr. elev Median: Omkostninger til bygningsdrift i alt pr. elev Median: Omkostninger til bygningsdrift i alt pr. elev Median: METODE: ADMINISTRATION OG LEDELSE Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen indeholder institutioner med både høje og lave omkostninger til administration og ledelse inden for de enkelte institutionstyper Omkostninger per årselev til bygningsdrift samt ledelse og administration DKK tusind Modtagne besvarelser Resterende population ALMENE GYMNASIER ERHVERVSSKOLER VUC DKK i tusinde, 2013 DKK i tusinde, 2013 DKK i tusinde, Median: Median: Median: 12, Omkostninger til ledelse og administration i alt* / elev Omkostninger til ledelse og administration i alt* / elev Omkostninger til ledelse og administration i alt* / elev 41 Kilde: Undervisningsministeriets regnskabsportal; Spørgeskemaundersøgelsen

42 Administration og ledelse Metode Kortlægning 42

43 Gymnasium 1 Gymnasium 2 Gymnasium 3 Gymnasium 4 Gymnasium 5 Gymnasium 6 Gymnasium 7 Gymnasium 8 Gymnasium 10 Gymnasium 9 Gymnasium 11 Gymnasium 12 Gymnasium 13 Gymnasium 14 Gymnasium 15 Gymnasium 16 Gymnasium 17 Gymnasium 18 Gymnasium 19 Gymnasium 20 Gymnasium 21 Gymnasium 22 Gymnasium 23 Gymnasium 24 Gymnasium 25 Gymnasium 26 Erhvervsskole 1 Erhvervsskole 2 Erhvervsskole 3 Erhvervsskole 4 Erhvervsskole 5 Erhvervsskole 6 Erhvervsskole 7 Erhvervsskole 8 Erhvervsskole 9 Erhvervsskole 10 Erhvervsskole 11 Erhvervsskole 12 Erhvervsskole 13 Erhvervsskole 14 Erhvervsskole 15 Erhvervsskole 16 Erhvervsskole 17 Erhvervsskole 18 Erhvervsskole 19 Erhvervsskole 20 Erhvervsskole 21 Erhvervsskole 22 Erhvervsskole 23 Erhvervsskole 24 Erhvervsskole 25 VUC 1 VUC 2 VUC 3 VUC 4 VUC 5 VUC 6 VUC 7 VUC 8 KORTLÆGNING: ADMINISTRATION OG LEDELSE Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er stor variation i antal årselever per årsværk inden for administration, ledelse og teknik på tværs af og inden for institutionstyperne Almene gymnasier Årselever per årsværk (adm., ledelse og teknik) Erhvervsskoler Årselever per årsværk (adm., ledelse og teknik) VUC Årselever per årsværk (adm.) Ø Ø Ø Note: To institutioner har undladt at besvare spørgsmålene vedrørende fordeling af årsværk på personalekategorier Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen; QVARTZ analyse

44 Gymnasium 1 Gymnasium 2 Gymnasium 3 Gymnasium 4 Gymnasium 5 Gymnasium 6 Gymnasium 7 Gymnasium 8 Gymnasium 9 Gymnasium 10 Gymnasium 11 Gymnasium 12 Gymnasium 13 Gymnasium 14 Gymnasium 15 Gymnasium 16 Gymnasium 17 Gymnasium 18 Gymnasium 19 Gymnasium 20 Gymnasium 21 Gymnasium 22 Gymnasium 23 Gymnasium 24 Gymnasium 25 Gymnasium 26 Erhvervsskole 1 Erhvervsskole 2 Erhvervsskole 3 Erhvervsskole 4 Erhvervsskole 5 Erhvervsskole 6 Erhvervsskole 7 Erhvervsskole 8 Erhvervsskole 9 Erhvervsskole 10 Erhvervsskole 11 Erhvervsskole 12 Erhvervsskole 13 Erhvervsskole 25 Erhvervsskole 24 Erhvervsskole 23 Erhvervsskole 22 Erhvervsskole 21 Erhvervsskole 20 Erhvervsskole 19 Erhvervsskole 18 Erhvervsskole 17 Erhvervsskole 16 Erhvervsskole 15 Erhvervsskole 14 VUC 1 VUC 2 VUC 3 VUC 4 VUC 5 VUC 6 VUC 7 VUC 8 KORTLÆGNING: ADMINISTRATION OG LEDELSE Spørgeskemaundersøgelsen indikerer desuden en stor variation i fordeling af årsværk inden for administration, ledelse og teknik på personalekategorier Elever mv. (adm., ledelse og teknik) Ufaglærte (adm., ledelse og teknik) Fagligt uddannede (adm., ledelse og teknik) Professionsuddannede (adm., ledelse og teknik) AC ere (adm., ledelse og teknik) Almene gymnasier Fordeling af årsværk (adm.) på personalekategorier Erhvervsskoler Fordeling af årsværk (adm.) på personalekat. VUC Fordeling af årsværk (adm.) 100% 44 Note: To institutioner har undladt at besvare spørgsmålene vedrørende fordeling af årsværk på personalekategorier Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen; QVARTZ analyse

45 Indkøb af materialer til undervisning og skoleadministration Bygningsdrift Administration og ledelse Eksamensafholdelse Potentiale på institutionstype 45

46 Eksamensafholdelse Metode Kortlægning 46

47 METODE: DATAKILDER Deep-dive analysen på eksamensafholdelse er dækket af otte uafhængige datakilder Effektiviseringshypoteser STUK censur planer STUK forbrug og prognose af centrale omkostninger Deep-dive spørgeskema Censorbanker* Overordnet spørgeskema Ekspert interviews /EVA Interesse organisationer Workshop/ interview Potentiale ved at erstatte en andel af de mundtlige eksamener med skriftlige eksamener Potentiale ved at fjerne ekstra lange censorrejser Reduktion i anvendelsen af dobbelt censur Potentiale ved bedre systemunderstøttelse til eksamensplanlægning Potentiale ved optimeret personale sammensætning til eksamensplanlægning Potentiale ved at hæve niveauet for planlægningskompetencer og systemkendskab 47 *: Tietgenskolen og Gymnasiefællesskabets censorbanker Note: Baseret på besvarelse fra 22 VUC institutioner der udbyder avu fag; STUKs forbrug og prognose af centrale omkostninger og deep-dive spørgeskema er anvendt i forbindelse med kortlægning af de samlede omkostninger til eksamensafholdelse

48 METODE: DATAKILDER Deep-dive analysen på eksamensafholdelse er dækket af otte uafhængige datakilder Effektiviseringshypoteser STUK censur planer STUK forbrug og prognose af centrale omkostninger Censorbanker* Overordnet spørgeskema Ekspert interviews /EVA Interesse organisationer Workshop/ interview Deep-dive spørgeskema Bedre system understøttelse på avu Potentiale ved øget anvendelse af eksterne eksamensvagter Potentiale ved at reducere antallet af anvendte eksamensvagter Potentiale ved at optimere antal kædede hold Potentiale ved at optimere antal elever til eksamen per dag Potentiale ved øget IT anvendelse til mundtlige eksamener (videokonference) 48 *: Tietgenskolen og Gymnasiefællesskabets censorbanker Note: Baseret på besvarelse fra 22 VUC institutioner der udbyder avu fag; STUKs forbrug og prognose af centrale omkostninger og deep-dive spørgeskema er anvendt i forbindelse med kortlægning af de samlede omkostninger til eksamensafholdelse

49 EKSAMENSAFHOLDELSE STUK censurplaner har været centrale i opbygningen af eksamensdatabasen, der overordnet set består af fem separate underark 1. Antagelsesark Oversigtsark, der dokumenterer samtlige antagelser der ligger til grund for databasen Angiver fx antagelser for forberedelsestid og afholdelsestid for mundtlige eksamener 4. QVARTZ's eksamensdatabase "Regnemaskinen" hvori der indgår samtlige afholdte eksamener på tværs af gymnasiale uddannelser samt skriftlige avu og fvu eksamener Eksamensdata er baseret på censurplaner for skoleåret 2013/14 2. Antagelsestræk Ark til træk af antagelser der anvendes som input i modellen Indeholder fx antagelser for grundtakster, gennemsnitslønninger og censor rejsetid 5. Total omkostningsbase 3. Normtræk 49 Oversigtsark for normer for specifikke fag på forskellige niveauer, som de fremgår af forskellige bekendtgørelser og som indgår som input i databasen Indeholder normer for prøvetid for mundtlig eksamener Indeholder beskikket rettetid for skriftlige eksamener Oversigtsark med den samlede omkostningsbase Inkluderer direkte og indirekte omkostninger, såvel som centrale og decentrale omkostninger Angiver baseline for omkostningsbasen samt mulighed for sensitivitetsberegninger

50 Total Almene gymnasier VUC Kombinationsskole SOSU-skole Teknisk skole Landbrugsskole Handelsskole METODE: DET GENERELLE SPØRGESKEMA Ud af stikprøven på 70 institutioner har 61 institutioner svaret på det generelle spørgeskema. Heraf har 59 institutioner svaret på eksamensafholdelse. hvoraf ~46% er fra almene gymnasier Besvarelse på spørgeskema Antal besvarelser Besvarelse på spørgeskema indenfor eksamensafholdelse Antal besvarelser (andel i procent) EUD besvarelser 49 Gymnasiale besvarelser 10 institutioner har svaret for begge begge uddannelser (46%) 9 (16%) 7 (13%) 5 (9%) 6 (11%) 4 (7%) 2 (4%) Stikprøve Ikke svaret på survey Svaret på survey Ikke svaret på eksamensafholdelse Besvaret 50 Kilde: QVARTZ generelle spørgeskema, QVARTZ analyse

51 METODE: SPØRGESKEMA VEDRØRENDE MUNDTLIGE AVU EKSAMENER Spørgeskema på mundtlige eksamener på avu har opnået en svarprocent på ~ 76 pct. hvilket har muliggjort en kortlægning af aktivitetsniveauet på tværs af fag Besvarelser for spørgeskema på eksamensafholdelse Antal besvarelser Ti største mundtlige prøver og eksamener på avu* Antal individuelle eksamener 29 (100%) 7 (24%) Engelsk D Matematik G (76%) Dansk D Engelsk G Samfundsfag G Matematik D Dansk G Naturvidenskab G Dansk som andetsprog G 880 Samfundsfag D 744 Total Ikke svaret på survey Besvaret Øvrige *: Baseret på besvarelse fra 22 VUC institutioner der udbyder avu fag Kilde: QVARTZ spørgeskema på eksamensafholdelse; QVARTZ analyse

52 Eksamensafholdelse Metode Kortlægning 52

53 KORTLÆGNING: OMKOSTNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSER Af stikprøven på 20 institutioner, udgør de samlede omkostninger til eksamens- og prøveafholdelse til EUD uddannelserne DKK 22 millioner, hvoraf løn udgør 86%. Tekniske uddannelser udgør den største andel af de samlede lønomkostninger Omkostninger til eksamensafholdelse EUD* DKK millioner, (andel af total) 22,2 19,0 13,9 5,1 19,0 (86%) Total løn Tekniske uddannelser Merkantile uddannelser 3,2 (14%) 3,2 2,1 1,1 53 Total Løn Drift *: Baseret på besvarelse fra 20 institutioner med EUD uddannelser Kilde: QVARTZ generelle spørgeskema, QVARTZ analyse Total drift Tekniske uddannelser Merkantile uddannelser

54 Institution med største anvendelse Institution med mindste anvendelse KORTLÆGNING: EKSAMENSVAGTER Foreløbige resultater fra spørgeskemaundersøgelsen indikerer at antallet af anvendte eksamensvagtstimer til skriftlige eksamener varierer fra ~8 timer til ~10 minutter pr årselev Tid anvendt af eksamensvagter på gymnasiale uddannelser og avu Timer pr årselev 3,4 3,0 2,8 2,6 1,9 1,6 1,4 1,2 0,8 0,7 0,6 0,6 Timer pr årselev Ø 1,4 0,4 0,2 54 *: Baseret på besvarelse fra 42 institutioner med gymnasiale uddannelser og avu Kilde: Generelle spørgeskema, QVARTZ analyse

55 Institution med største anvendelse Institution med mindste anvendelse KORTLÆGNING: EKSAMENSPLANLÆGNING Spørgeskemaundersøgelsen indikerer stor variation i tid anvendt til eksamensplanlægning. Tid anvendt på eksamensplanlægning for gymnasiale uddannelser og avu Timer pr årselev 3,7 Timer pr årselev 2,7 2,1 1,7 1,3 1,0 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Ø 0,9 55 *: Baseret på besvarelse fra 46 institutioner med gymnasiale uddannelser og avu Kilde: Generelle spørgeskema, QVARTZ analyse

56 KORTLÆGNING: MUNDTLIGE EKSAMENER PÅ AVU Samlede omkostninger til mundtlige prøver og eksamener på avu beløber sig til ~ DKK 21 millioner, hvoraf omkostninger forbundet med direkte tid udgør 86% Omkostninger for mundtlige eksamener på avu* DKK millioner 21 (100%) 18 (86%) 2 (8%) 1 (6%) 86% af omkostninger til mundtlig avu eksamener er den direkte anvendte eksaminator og censor tid ifm. forberedelse og afholdelse af eksamen Rejsetids- og transportomkostninger udgør hhv. 8% og 6% af de samlede omkostninger De relativt begrænsede rejsetidsog transportomkostninger skyldes at institutionerne udveksler censorer igennem lokale censorringe med korte rejseafstande til følge Total Direkte tid Censor rejsetid Transport omkostninger 56 *: Inkluderer institutionernes omkostninger til censorers diæter, hotel og transport Kilde: Spørgeskema på eksamensafholdelse; QVARTZ analyse

57 Indkøb af materialer til undervisning og skoleadministration Bygningsdrift Administration og ledelse Eksamensafholdelse Potentiale på institutionstype 57

58 Forbedringspotentialet fordelt på institutionstyper Forbedringspotentiale fordelt på institutionstype DKK i mio. Erhvervsskoler VUC Almene gymnasier Indkøb Bygningsdrift Administration og ledelse Eksamensafholdelse Eliminering I alt 58 Kilde: Quartz+Co analyse