Til Medlemmer af Akademisk Råd på SCIENCE. Akademisk Råd på SCIENCE. Forum. Mødedato: Fredag d. 23. september 2016, kl

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Til Medlemmer af Akademisk Råd på SCIENCE M Ø D E I N D K A L D E L S E 15. SEPTEMBER 2016 Forum Akademisk Råd på SCIENCE FAKULTETSSEKRETARIATET Mødedato: Fredag d. 23. september 2016, kl Sted: Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C Lokale A-145 Dagsorden (inkl. tentative tidsrammer): Kl Kl Pause Kl Godkendelse af dagsordenen 2. Korte meddelelser 3. Temadrøftelse: Hvad er fremtidens SCIENCE? Fakultetets økonomi mm. (Orientering) Kl Opfølgning på Studiemiljøundersøgelsen (UMV) 2016 (Høring) Kl Kl Kl Kl Digitaliseringsråd på SCIENCE (Beslutning) Etablering af en SCIENCE-SUND etisk komité (Beslutning) (Lukket punkt) Udpegninger til KUs Praksisudvalg og af Named Person på SCIENCE (Beslutning) (Lukket punkt) Fakultetshøring: KU's politik for forfatterskaber (Beslutning) Kl KU prisopgaver 2017 (Godkendelse) Kl Akademisk Råds mødeplan for 2017 (Beslutning) 12. Orienteringer 13. Forberedelse af kommende AR-møder 14. Eventuelt BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: /

2 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 2 Akademisk Råd 23. september 2016 Mødeforum SCIENCE Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 15. SEPTEMBER 2016 Sag Korte meddelelser FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring Indstilling Under dette punkt kan medlemmer og observatører give korte meddelelser af interesse for Akademisk Råd. AR kan notere sig følgende bevillinger og priser til medarbejdere på SCIENCE: Professor Niels Richard Hansen, professor Steffen Lauritzen og lektor Jonas Peters, alle MATH, har modtaget en bevilling på 5 mio. kr. fra VILLUM FONDEN til forskning i statistiske metoder. Følgende forskere på SCIENCE har modtaget bevillinger fra Det Frie Forskningsråd (DFF) Sapere Aude program til talentfulde unge forskere i Danmark: Adjunkt Robin Andersson, Biologisk Institut Adjunkt Elizabeth Neilson, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Ph.d. Christina Wilkens Olesen, Biologisk Institut Postdoc Michelle Schollert, Biologisk Institut Postdoc Anders Anker Bjørk, Statens Naturhistoriske Museum Lektor Michael Pittelkow, Kemisk Institut, har modtaget Ellen og Niels Bjerrums kemikerpris. Lektor Jan W. Thomsen, NBI, har modtaget SCIENCEs pris som årets underviser. Professor Eske Willerslev, Statens Naturhistoriske Museum, har i august 2016 modtaget H.C. Ørsted-prisen, som uddeles af Langeland Kommune og HC Ørstedselskabet. DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Bilagsoversigt: Ingen bilag

3 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 3 Akademisk Råd 23. september 2016 Mødeforum SCIENCE Akademisk Råd Afdeling Ledelsessekretariatet I N D S T I L L I N G 14. SEPTEMBER 2016 Sag Sagstype Temadrøftelse: Hvad er fremtidens SCIENCE? FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring Indstilling AR besluttede på mødet d. 10. juni i år at have en temdrøftelse på rådsmødet d. 23. september om Hvad er fremtidens SCIENCE?. Der blev aftalt forberedelse af tre oplæg: Undervisningsperspektivet Marie og Mikkel er tovholdere i Forskningsperspektivet Fritz og Ole John er tovholdere Omverdensperspektivet Niels er tovholder På mødet i juni drøftede AR formål og form for temadrøftelserne. Der var enighed om, at drøftelserne bør sigte mod belysning af komplekse emner med stor betydning for universitetets langsigtede udvikling. Drøftelserne skal ikke nødvendigvis have som mål at skabe konsensus i AR, men at gøre deltagerne klogere. Temaerne kan udgøre et grundlag for videre drøftelse, f.eks. i form af workshops med andre deltagere end rådets medlemmer. Rådet lægger op til at drøfte ét tema pr. møde og som hovedregel med oplæg fra to rådsmedlemmer. (Se også dagsordenens punkt 13 om kommende møder.) Som aftalt i juni har sekretariatet udarbejdet et faktuelt grundlag om udviklingen for SCIENCE og KU, jf. bilag 3.1 og 3.2. DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Bilagsoversigt Bilag 3.1: Baggrundsmateriale til AR (Uddrag af materiale fra Danske Universiteters statistiske beredeskab) Bilag 3.2: SCIENCE indtægter og lønudgifter i Både Marie og Mikkel har pga. udenlandsophold meldt afbud til mødet. Marie har påtaget sig at drøfte forberedelsen af temadrøftelsen med Abdurrahman og Christian.

4 Baggrundsmateriale til SCIENCE Akademisk Råd Temadrøftelse d. 23. september 2016 om Hvad er fremtidens SCIENCE? Akademisk Råd (AR) på SCIENCE har besluttet at have en drøftelse af temaet Hvad er fremtidens SCIENCE?. AR har bedt sekretariatet udarbejde et faktuelt grundlag for denne temadrøftelse. Sekretariatet har sammenstillet følgende statistik: A. Økonomi a. KU s indtægter fordelt på kildekategorier, jf. Finansministeriets opdeling B. Personale a. Personale på KU fordelt på VIP, DVIP og TAP (årsværk) b. Personale på KU, AU og DTU fordelt på VIP, DVIP og TAP (årsværk) c. Personale på KU fordelt på VIP, DVIP og TAP (årsværk), heraf på det teknisk - naturvidenskabelige hovedområde C. Forskeruddannelse a. Forskeruddannelse KU i alt og Tek-Nat-området på KU (Antal indskrevne, antal nyindskrevne og antal tildelte grader.) D. Studerende studieaktivitet a. Optagelse på bachelor- og kandidatuddannelser KU i alt og Tek-Nat-området på KU (Kandidatoptag fordelt på universitets- eller professionsbachelorgrad fra KU, fra andet dansk universitet eller fra udlandet.) b. Antal studerende på KU i alt og Tek-Nat-området på KU (Antal indskrevne på bachelor- og kandidatuddannelser ) c. Ophør på uddannelserne KU i alt og Tek-Nat-området på KU (Pct. ophørt på første år for hhv. BA og KA uddannelser i alt og på Tek-Nat hovedområdet) d. STÅ-produktion KU i alt og Tek-Nat-området på KU (I alt og antal ressourceudløsende studerende) e. Bachelor- og kandidatproduktion KU i alt og Tek-Nat-området på KU (Antal færdiguddannede bachelorer og kandidater, heraf udløsende færdiggørelsesbonus. Medianalder for færdiguddannede bachelorer og kandidater) Kilder og forklaringer Kilden til materialet er Danske Universiteters Statistiske Beredskab Sekretariatet har lavet uddrag af materialet. Datamaterialet i Det Statistiske Beredskab er udarbejdet af de enkelte universiteter på baggrund af et fælles sæt definitioner. Danske Universiteter har for hvert kalenderår lavet en læsevejledning og definitionsmanual til statistikken. 1

5 Tabel A - Indtægter Københavns Universitet Opgjort i løbende priser Uddannelse Heltidsuddannelse A. Bachelor/kandidat B. Selvbetalende studerende C. Færdiggørelsesbonus D. Aktiverede E. Småfag * * * * * Deltidsuddannelser A. Tilskud B. Deltagerbetaling C. Aktiverede Udvekslingsstuderende (a) Udvikling * * * * * * 1.4 (b) Fripladser & stipendier * * * Uddannelsestilskud fra UVM Forskning Forskning A. Basistilskud B. Sektorrelateret forskning Eksterne midler Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed A. Danske offentlige kilder B. Danske private kilder C. EU D. Øvrige udenlandske kilder E. Heraf overhead Andre tilskudsfinansierede aktiviteter A. Andre tilskud B. Heraf overhead Retsmedicin Kommerciel indtægtsdækket virksomhed Forskningsbaseret myndighedsbetjening Tilskudsbevilling Basistilskud fra UBST Øvrige tilskud Kapitaltilskud Øvrige formål Administrative effektiviseringer * * * * * Øvrige indtægter Finansielle indtægter Indtægter fra tech-trans selskaber Udlejning og fremleje Øvrige indtægter Indtægter i alt

6 Tabel B1 Personale (opgjort i årsværk fordelt på stillingshovedgrupper og universitet) Københavns Universitet VIP DVIP TAP Antal årsværk i alt Aarhus Universitet VIP DVIP TAP Antal årsværk i alt Danmarks Tekniske Universitet VIP DVIP TAP Antal årsværk i alt Tabel B2 KU personale (opgjort i årsværk i alt, heraf på hovedområdet Tek-Nat) Københavns Universitet VIP i alt Heraf på hovedområdet Tek-Nat DVIP i alt Heraf på hovedområdet Tek-Nat TAP i alt Heraf på hovedområdet Tek-Nat Antal årsværk i alt Heraf på hovedområdet Tek-Nat Noter Kategorien VIP indeholder følgende stillingskategorier: Professor med særlige opgaver, professor med særligt ansvar, professor, forskningsprofessor, forskningsprofessor med særlige opgaver, gæsteprofessor, klinisk professor, docent, lektor, forskningslektor (inkl. lektorvikar), gæstelektor, adjunkt, forskningsadjunkt, seniorrådgiver, studielektor, studieadjunkt, amanuensis, forskningsassistent, udenlandsk lektor (normalt tidsbegrænset), undervisningsadjunkt, forsker, seniorforsker, projektforsker, videnskabelig assistent, klinisk assistent, kandidatstipendier, forskningsstipendier (gamle seniorstipendier), ph.d.-stipendiat, postdoc, klinisk lektor, specialtandlægeuddannelsen, psykologisk kandidatstilling, lærer i social teori og metode (særlig kategori for socialrådgiveruddannelsen ved AAU), lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelsen. Stillingskategorierne rektor, prorektor, universitetsdirektør, koncerndirektør, direktør, vicedirektør, dekan, institutleder, kontorchef, afdelingschef m.v. henføres til TAP. Hovedområde: Personaletallene er i statistikken fordelt på fire hovedområder: Humaniora, Samfundsvidenskab, Sundhedsvidenskab og Teknik-Naturvidenskab. Herudover er der en (marginal) kategori "Udenfor hovedområde". 3

7 Tabel C Forskeruddannelse på KU Københavns Universitet Antal indskrevne ph.d.-studerende Heraf Teknik og Naturvidenskab Antal nyindskrevne ph.d.-studerende Heraf Teknik og Naturvidenskab Antal tildelte grader Heraf Teknik og Naturvidenskab Noter er opgjort efter studieåret, mens er opgjort efter kalenderåret. Det totale antal indskrevne ph.d.-studerende per 31. december, uanset finansieringskilde. Antallet af nyindskrevne ph.d.-studerende i kalenderåret, uanset finansieringskilde. Kilde: Universiteternes Statistiske Berdeskab 4

8 Tabel D - Studerende og studieaktivitet Københavns Universitet Optagelse 1.1 Antal optagne på bacheloruddannelsen Heraf på Teknik og Naturvidenskab Antal optagne på kandidatuddannelsen Heraf på Teknik og Naturvidenskab A Heraf universitetsbachelorer fra egen institution * * * * * Heraf på Teknik og Naturvidenskab * * * * * B Heraf professionsbachelorer fra egen institution * * * * * Heraf på Teknik og Naturvidenskab * * * * * C Heraf universitetsbachelorer fra andet dansk universitet * * * * * Teknik og Naturvidenskab * * * * * D Heraf bachelorer fra udlandet * * * * * Teknik og Naturvidenskab * * * * * Antal studerende 2.1 Antal indskrevne studerende Heraf Teknik og Naturvidenskab A Heraf indskrevne på bacheloruddannelsen Heraf på Teknik og Naturvidenskab B Heraf indskrevne på kandidatuddannelsen Teknik og Naturvidenskab

9 Tabel D - Studerende og studieaktivitet Københavns Universitet Ophør 3.1 Pct. ophørte på 1. år for bachelorstuderende 18,0 18,0 13,2 13,4 11,4 10,3 10,0 13,7 16,1 Heraf på Teknik og Naturvidenskab 15,0 18,0 13,0 13,1 11,5 13,2 8,2 14,3 17,0 3.1 Pct. ophørte på 1. år for kandidatstuderende * * * * * * * * 5,6 Heraf på Teknik og Naturvidenskab * * * * * * * * 5,3 4. STÅ produktion 4.1 STÅ Produktion Heraf på Teknik og Naturvidenskab Antal ressourceudløsende studerende Heraf på Teknik og Naturvidenskab Bachelor/kandidatproduktion 5.1 Antal færdiguddannede bachelorer Heraf på Teknik og Naturvidenskab Antal færdiguddannede kandidater Heraf på Teknik og Naturvidenskab Heraf udløsende færdiggørelsesbonus * * Heraf på Teknik og Naturvidenskab * * Medianalder for færdiguddannede bachelorer 25,1 25,1 25,3 24,7 25,0 24,5 25,0 24,4 24,5 Heraf på Teknik og Naturvidenskab 25,1 24,9 24,8 24,2 24,8 24,6 25,0 24,4 24,4 5.4 Medianalder for færdiguddannede kandidater 28,9 28,9 28,5 28,6 28,7 28,1 28,6 27,8 27,7 Heraf på Teknik og Naturvidenskab 28,7 28,6 28,3 28,3 27,9 27,2 28,1 27,4 27,2 Noter STÅ-produktion= Optjente STÅ i indberetningsåret (inkl. efterindberetninger og praktik-stå), uanset finansieringskilde. Tallet er ekskl. åben uddannelse og deltidsuddannelse. Antal ressourceudløsende studerende = Antal studerende (unikke cpr-numre), der har været involveret i optjeningen af STÅ (jf. 4.1) i indberetningsåret uanset finansieringskilde. 6

10 Københavns Universitet 9. september 2016 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ahd SCIENCE Økonomi I:\SCIENCE-FS-OKO\1 Økonomi\15 Personlige mapper\anders\r tilstein.xlsx Indtægter for SCIENCE Mio.kr. løbende priser (NB: Indtægter skrives med negativt fortegn.) Indtægter DR10 Finanslovsmidler Overhead Øvrige DR10 I alt DR DR DR Indtægter i alt Anm. 1. For er SCIENCE opgjort som NAT +LIFE-institutter undtagen VET +2/3 LIFE fællesområde 2. For 2008 havde LIFE egen huslejeøkonomi og bevilling hertil 3. Stigning i finanlovsmidler fra 2013 til 2014 skyldes primært udlægning af 50% husleje og bevilling hertil 4. Overgang fra ØSS til Navision og ny kontoplan giver databrud fra Lønudgifter for SCIENCE Mio.kr. løbende priser (NB: Udgifter skrives med positivt fortegn.) Løn DR DR DR DR Løn I alt Anm. 1. For er SCIENCE opgjort som NAT +LIFE-institutter undtagen VET +2/3 LIFE fællesområde Forklaring DR10 = DR30 = DR50 = DR60 = Almindelig virksomhed består dels af finanslovsmidler, som tilføres SCIENCE via KUs bevillingsfordelingsmodel, dels af øvrige indtægter, der består af overheadindtægter fra DR30-60, tilskud fra Undervisningsministeriet, salgsindtægter mv. Indtægtsdækket virksomhed, dvs. salg af tjenesteydelser på kommcercislle vilkår. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, dvs. bevillinger fra forskningsrådene, EU, private fonde og ministerier. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter, dvs. primært bevillinger fra EU og DANIDA.

11 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 4 Akademisk Råd 23. september 2016 Mødeforum Afdeling SCIENCE Akademisk Råd Ledelsessekretariatet I N D S T I L L I N G 14. SEPTEMBER 2016 Sag Fakultetets økonomi mm. Sagstype Beslutning Drøftelse Orientering Høring Indstilling Fakultetsledelsen vil orientere om: 1. Q2-status for budget 2016 og prognose for resultatet for 2016 Dekanen vil gøre status for fakultetets økonomi efter 2. kvartal (Q2). BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA 2. Forslaget til finanslov for 2017 KU s ledelse har nærlæst regeringens finanslovsforslag og konkluderet, at forslaget ikke indeholder flere store uventede besparelser. Dog fortsætter grønthøsteren på uddannelsesområdet. KU har fortsat behov for at spare penge, og der er stadig stor usikkerhed om universitetets fremtidige indtægtsgrundlag. Link til KU-ledelsens udmelding om finanslovsforslaget Link til SCIENCE-nyt om finanslovsforslaget 3. Fase 3 af KU s besparelser Som følge af reduktionen i KU s indtægter på Finanslov 2016 har bestyrelse godkendt en samlet tilpasningsplan for KU s økonomi. Universitetsledelsen har fastlagt fase 3 af KU s tilpasningsplan, som sigter på at forbedre KU s økonomi med minimum 200 mio. kr. frem mod Sagen har været drøftet i HSU.

12 Planen for Fase 3 omfatter seks temaer: Bedre og billigere indkøb Mere effektiv brug af lokaler og bygninger Øge administrative indtægter fra overhead, afkast på KU s penge og refusioner Optimering af støttefunktioner (arbejdsprocesser, digitalisering og administrativ opgavedeling) Øge forskningsindtægter fra fonde og myndighedsbetjening Reducere uddannelsesomkostninger og øge uddannelsesindtægter SIDE 2 AF 2 Til orientering vedlægges sagsnotatet Status på KU s tilpasning af økonomien (fase 3) minimum 200 mio. kr. frem mod 2019 udarbejdet af KU Koncern-økonomi. Bilagsoversigt Bilag 4.1: Status på KU s tilpasning af økonomien (fase 3) minimum 200 mio. kr. frem mod 2019

13 KØBENHAVNS UNIVERSITET AL-møde d. 29. august 2016 Punkt 3, bilag 1 SAGSNOTAT 15. AUGUST 2016 Vedr. Status på KU s tilpasning af økonomien (fase 3) minimum 200 mio.kr. frem mod 2019 Sagsbehandler Koncern-økonomi Som følge af reduktionen i KU s indtægter på Finanslov 2016 har KU s bestyrelse godkendt en samlet tilpasningsplan for KU s økonomi. KU s Ledelsesteam (LT) godkendte 13. april et samlet road map for fase 3 af KU s tilpasningsplan, som sigter på at forbedre KU s økonomi med minimum 200 mio.kr. frem mod LT behandlede 29. juni forslag til konkrete planer på en række indsatsområder, og skal behandle yderligere forslag til konkrete planer på LT mødet 5. oktober. KU s tilpasningsplan har løbende været drøftet i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) i løbet af foråret. Medarbejderrepræsentanter fra HSU mødtes med universitetsdirektøren og vicedirektøren for Koncern-økonomi 28. juni for at blive orienteret om materialet om tilpasningsplanerne forud for LT-mødet 29. juni. LT godkendte 29. juni de konkrete forslag til indsatsplaner samt et revideret roadmap for arbejdet med tilpasningsplaner i 3. og 4. kvartal Det blev samtidig besluttet at afholde et ekstraordinært HSU-møde i august med henblik på at høre HSU s bemærkninger inden KU s ledelse offentliggør og starter på at implementere planerne. Dette notat gør status på fase 3 af KU s tilpasning, præsenterer et opdateret roadmap for efteråret 2016 og beskriver aktuelle kommunikationsaktiviteter. De konkrete planer, som blev behandlet på LT-mødet 29. juni er vedlagt som bilagsmateriale til dette notat (kun til HSU). KONCERN-ØKONOMI VICEDIREKTØR NØRREGADE 10 DK-1017 KØBENHAVN K DIR MOB tvi@adm.ku.dk REF: TVI

14 Status på fase 3 af KU s tilpasningsplan LT godkendte 13. april 2016 et samlet road map for fase 3 af KU s tilpasningsplan, som sigter på at forbedre KU s økonomi med minimum 200 mio.kr. i 2019 inden for seks temaer: 1. Bedre og billigere indkøb 2. Mere effektiv brug af lokaler og bygninger 3. Øge administrative indtægter fra overhead, afkast på KU s penge og refusioner 4. Optimering af støttefunktioner (arbejdsprocesser, digitalisering og administrativ opgavedeling) 5. Øge forskningsindtægter fra fonde og myndighedsbetjening 6. Reducere uddannelsesomkostninger og øge uddannelsesindtægter Frem til LT-mødet 29. juni har procesejere (universitetsdirektøren, vicedirektører og dekaner) udarbejdet mere konkrete planer på følgende indsatsområder: 1 Ad 1. Bedre og billigere indkøb Indkøb (A.3.1.1). Procesejer: Universitetsdirektøren. Planen på indkøbsområdet fremgår af bilag 1 KU-plan: Business case på indkøb: Minimum 75 mio.kr i 2019 (A.3.1.1) af 16. august Efter møder med fakulteter og institutter i august er planen på indkøbsområdet præciseret og opdateret enkelte steder i forhold til materialet, som LT behandlede 29. juni. SIDE 2 AF 5 Ad 3. Øge administrative indtægter Formueplacering (A.7.3). Procesejer: Universitetsdirektøren. Planen vedrørende formueplacering fremgår af bilag 2 KU-plan: Formueplacering: Aktiv mandat: 10% i aktier (A.7.3) af 20. juni Refusion fra SKAT (A.7.8). Procesejer: Vicedirektør ØKO. Planen vedrørende refusion fra SKAT fremgår af bilag 3 KU-plan: Øge refusioner fra SKAT (moms og afgifter) (A.7.8) af 20. juni Ad 5. Øge forskningsindtægter Øge KU's andel af private fondsmidler (C.2.2). Procesejer: Dekan SAMF. Planen vedrørende øgede private fondsmidler fremgår af 1 De konkrete planer består af fire delplaner: (1) Projekt-plan. Planen viser hvilke initiativer, som gennemføres inden for indsatsen og hvornår det sker. Projektplanen er et road map for indsatsen. (2) Gevinst-plan. Planen viser hvornår gevinsterne bliver realiseret, og er grundlag for løbende økonomiopfølgning. (3) Governance-plan. Planen viser vigtige beslutninger, som skal træffes, og hvem som træffer beslutningerne. Desuden præciserer planen hvilke personer/enheder, som har hvilke roller og ansvar (procesejer, beslutter, udfører, rådgiver). (4) Kommunikationsplan. Planen viser hvilke budskaber, som skal kommunikeres til hvilke interessenter hvornår.

15 bilag 4 KU-plan: Øge KU s hjemtag af private fondsmidler af 20. juni 2016 Øge KU's andel af EU-midler (C.2.3). Procesejer: Dekan HUM. Planen vedrørende øgede EU-midler fremgår af bilag 5 KU s tilpasningsplan, fase 3: C.2.3. Forskning: Øget hjemtag af EUmidler frem til 2019 af 20. juni 2016 SIDE 3 AF 5 Planerne på de fem indsatsområder peger indtil videre på et gevinstpotentiale på i alt 231,6 mio.kr. i 2019 (se figur 1). LT besluttede 20. januar, at potentialerne vedrørende forskningsindtægter fra private fonde og EU ikke skal tælle med i målsætningen om at forbedre økonomien med mindst 200 mio.kr. i Potentialet på indkøb og de administrative indtægter er på ca. 117 mio.kr. Figur 1. Foreløbige potentialer i gevinstplanerne Mio.kr. Område DR Finansgruppe Initiativ Baseline (helår) niveau (baseline) Årlig gevinst LT godkendte 29. juni de konkrete planer med henblik på at involvere samarbejdsudvalg og starte implementeringen af planerne efter drøftelse i HSU. Opdateret roadmap for fase 3 i efteråret 2016 Enkelte indsatsområder skulle efter planen være fremlagt for LT 29. juni, men disse planer/analyser fremlægges for LT senere på efteråret: Ad 2. Mere effektiv brug af lokaler og bygninger Bygninger/opsigelse af lejemål (A.4.1). Rektor er procesejer. LT behandling af plan for bygningstilpasning er udskudt fra 29. juni til august/september, således at det koordineres med den årlige bygningsrapportering til bestyrelsen ultimo oktober. Ad 6. Reducere uddannelsesomkostninger og øge uddannelsesindtægter Analyse af administrative søjle Uddannelsesservice (A ). Universitetsdirektøren er procesejer. Der har været afholdt møde med universitetsdirektøren på AU om benchmark. På grund af institutionsakkreditering på KU og AU i maj-juni er der ikke taget yderligere initiativer til analyse. Eventuel analyse udskydes til efter sommerferien. Newline (helår) 2019 niveau (newline) Indkøb: Business case Minimum 75 mio.kr i 2019 (A.3.1.1) 1.919,2-9,8 39,1 97, ,5 Administrative indtægter: Formueplacering: Aktiv mandat: 10% i aktier (A.7.3) 7,0 2,0 4,0 6,0 8,0 15,0 Administrative indtægter: Øge refusioner fra SKAT (moms og afgifter) (A.7.8) 24,1 0,3 2,1 5,5 12,0 36,1 Forskning: Øge KU's hjemtag af private fondsmidler (C.2.2.) 853, ,4 939,1 Forskning: Øget hjemtag af EU-midler frem til 2019 (C.2.3.) 285,1 7,1 14,3 21,4 28,5 313,6 Potentialer i alt 9,4 30,1 72,0 231,6

16 På baggrund af disse justeringer godkendte LT 29. juni et opdateret roadmap for fase 3 i efteråret 2016 (figur 2). Figur 2. Road map for fase 3 opdateret til LT 29. juni 2016 SIDE 4 AF 5 På mødet 5. oktober behandler LT således følgende planer og analyser: Ad 3. Øge administrative indtægter: Øge dækning af følgeomkostninger på privat EV (A.7.1-1). Procesejer: Dekan SUND Effektive ledelses- og inddragelsesorganer (A ). Procesejer: Rektor/vicedirektør REKSEK/vicedirektør HRO Ad 4. Optimering af støttefunktioner Analysegruppe 1 (HR og F&I): Analyseresultater fra HR-analyse (besluttet i LT 9. marts). Procesejer: Universitetsdirektøren Analyseresultat af ph.d.-området/f&i (besluttet i i LT 9. marts). Procesejer: Dekan TEO Analysegruppe 2 (US og KIT): Rapportering på status på IT-analyse. Procesejer: Universitetsdirektøren. Der er i juni 2016 igangsat en analyse af KU s it-services med ekstern bistand fra PWC. Rapportering på status på US-analyse. Procesejer: Universitetsdirektøren

17 Analysegruppe 3 (BYG, ØKO, KOM, SEKR): Beslutning om start af foranalyser. SIDE 5 AF 5 Ad 5. Øge forskningsindtægter Øge myndighedsbetjening (C.2.5). Procesejer: Dekan SCIENCE Ad 6. Reducere uddannelsesomkostninger og øge uddannelsesindtægter Reduktion i frafald, implementering af 12-mandsudvalgets aftale om SFR, fælles katalog over KU-eksamensformer og mindre censur (C.3.3/C.3.11). Procesejer: Dekan JUR. Indsatsen er nærmere beskrevet i bilag 6 KU-plan: Business cases på uddannelse: Reduktion i frafald, implementering af 12- mandsudvalgets aftale om SFR, fælles katalog over KUeksamensformer og mindre censur (C.3.3/C.3.11) af 21. juni 2016 Inden implementeringen startes bliver planer og analyser drøfter med HSU. Aktuelle kommunikationsaktiviteter 30. juni 2016 åbnede det nye temasite KU i forandring på KUnet. Formålet med temasitet er at skabe overblik over de forandringer, der præger KU's økonomi og organisation i de kommende år. Sitet viser sammenhængen mellem de mange sideløbende forandringsprocesser og samler kommunikation ét sted for alle medarbejdere og ledere. De enkelte områder på temasitet vil blive opdateret løbende. Nogle af forandringerne ligger fast, mens andre ikke har taget form endnu. Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte forandringer præger økonomien på det enkelte fakultet eller institut. Der vil være mulighed for at knytte mere lokalrettet kommunikation på temasitet. For eksempel kan konsulentvirksomheden Struensee & Co s analyse af Det Humanistiske Fakultets uddannelsesøkonomi findes via temasitet. Temasitet findes på

18 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Mødeforum Afdeling Akademisk Råd SCIENCE Uddannelse INDSTILLING 1. SEPTEMBER 2016 Sag Opfølgning på Studiemiljøundersøgelsen (UMV) 2016 Sagstype Beslutning Drøftelse Orientering Høring Baggrund SCIENCE har i foråret 2016 gennemført den lovpligtige Studiemiljøundersøgelse (UMV), som skal gennemføres hvert 3. år. I forlængelse af undersøgelse skal der nu følges op med handlingsplaner, som skal danne ramme om indsatserne på fakultetsniveau frem mod næste UMV i Formålet er at sikre, at eventuelle udfordringer med studiemiljøet på SCIENCE håndteres og prioriteres. LEDELSESSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR aan@science.ku.dk REF: AAN UMV-processen koordineres på SCIENCE af studiemiljøstyregruppen 1. Styregruppen har på møde den 28. juni drøftet UMV 2016 og udpeget en række fokusområder, som der skal arbejdes med på tværs af hele SCIENCE frem mod næste UMV i Fokuspunkterne har været sendt i høring blandt institutternes VILU er og i relevante kontorer i Fakultetssekretariatet og på baggrund af disse input er der udarbejdet forslag til konkrete UMVhandlingsplaner. Handlingsplanerne skal nu drøftes af studienævn, SCIENCE Undervisningsudvalg, kontorcheferne i Fakultetssekretariatet, Akademisk Råd, studieledere, Dialogforum (med deltagelse af dekanen) og SCIENCE AdministrationsForum, inden de endelige forslag forelægges dekanen til godkendelse. Herefter præsenteres de for SCIENCE Ledelsesteam (SLT). 1 Styregruppen består fakultetsdirektør Henrik Zobbe, chefkonsulent Marianne Rønnebæk, VILU Kirsten Jørgensen, administrationschef Steen Georg Brandt og studenterrepræsentanterne Marie Lautrup, Martin Vindbæk Madsen og Albert Juan Fuglsang-Madsen. Styregruppen sekretariatsbetjenes Lotte Vestergaard og Allan Birkmose.

19 Akademisk Råd kan derfor orientere sig i de vedlagte udkast til de 7 handlingsplaner, som skal gælde for hele SCIENCE, og eventuelt afgive kommentarer hertil. SIDE 2 AF 2 Alle UMV-rapporter for SCIENCE og SCIENCEs uddannelser kan i øvrigt ses her: miljoe/sider/default.aspx. Indstilling Det indstilles, at Akademisk Råd: - orienterer sig i og evt. kommer med input til de 7 handlingsplaner, der skal gælde for hele SCIENCE frem mod Videre proces Stein Larsen noterer eventuelle kommentarer og fremsender dem til Allan Birkmose. På baggrund af Akademisk Råds og de øvrige høringsparters kommentar revideres handlingsplanerne og forelægges herefter til godkendelse hos dekanen. Bilagsoversigt 1. Udkast til fakultetshandlingsplaner som opfølgning på UMV 2016

20 UMV-Handleplan 2016 Fakultetsinitiativ A Sted fx fakultet, institut, bygning: SCIENCE Oprettet d.: 5. september 2016 Titel Begrundelse for valg af indsatsområde Formål/årsag til problem Indsats/løsning Læsepladser Det er kun 37% af de studerende, der angiver, at de er helt enige eller enige i, at de som oftest kan finde en læseplads på campus, der passer deres måde at studere på. Derfor skal der fortsat arbejdes på at øge antallet af læsepladser, men også på at optimere udnyttelsen af de eksisterende. De eksisterende læsepladser er primært i større (potentielt) larmende rum, som vandrehaller og foyers, og man sidder i grupper/plenum. Udfordringen handler dog ikke kun om mangel på studiepladser, men også om at de eksisterende ikke udnyttes optimalt. Der er de seneste år investeret massivt i flere læsepladser, og der er oprettet mere end 250 nye læsepladser. Den igangværende udrulning af handlingsplan for det fysiske studiemiljø vil også øge antallet af læsepladser. Indsatsen skal fokusere på tre elementer: 1. Fokus på at øge kendskabet til eksisterende læsepladser 2. Investere i yderligere læsepladser (omfanget gøres afhængigt af de økonomiske rammer for studiemiljøindsatsen i 2017) 3. Øge kapaciteten i spidsbelastningssituationer op til eksamen ved eksempelvis midlertidigt at undervisningslokaler til læsepladser. Tidsplan/milepæle: Nye læsepladser som følge af handleplan for det fysiske studiemiljø 2016 oprettes i Yderligere nye læsepladser afhænger af investeringsmulighederne i Mål/ Succeskriterium: At de studerende oplever, at de lettere kan finde en egnet læse- /studieplads. Måles ved UMV Ansvarshavende: Tovholder: Styregruppen for SCIENCE Studiemiljøsatsning Indsats 1: Institutterne og SCIENCE Plan & Projekt Indsats 2: SCIENCE Plan & Projekt Indsats 3: Institutterne, Lokaleadministrationen, SCIENCE Uddannelse

21 og SCIENCE Campus Service. Faglige ressourcer: Eventuelle yderligere investeringer afhænger af de økonomiske rammer for studiemiljøindsatsen i Opfølgning Ansvarlig for opfølgning, hvordan og hvornår Indsats 1: Institutterne og SCIENCE Plan & Projekt Indsats 2: SCIENCE Plan & Projekt Indsats 3: Institutterne, Lokaleadministrationen, SCIENCE Uddannelse og SCIENCE Campus Service

22 UMV-Handleplan 2016 Fakultetsinitiativ B Sted fx fakultet, institut, bygning: SCIENCE Oprettet d.: 5. september 2016 Titel Begrundelse for valg af indsatsområde Formål/årsag til problem Trådløst netværk UMV en viser, at der er en relativt stor andel af de studerende, som har problemer med adgang til det trådløse netværk (32% helt uenige/uenige i, at de sjældent har problemer med at få adgang til trådløse netværk på campus). Der har på SCIENCE været forskellige modeller/teknologier mht. opsætning af trådløst netværk, og derfor har SCIENCE haft en meget uensartet dækning af trådløst netværk i studieområder/auditorierne. Tillige var der mange steder sat for lidt trådløst netværk op. Der er de seneste år investeret massivt i forbedringer af det trådløse netværk (bl.a. via midler fra studiemiljøpuljen). SCIENCE IT har således udskiftet hele WIFI-anlægget til nyeste teknologi. Derudover har SCIENCE IT inden for de budgetmæssige rammer øget omfanget af trådløst netværk i følgende områder i løbet af første halvår af 2016: Indsats/løsning Tidsplan/milepæle: Mål/ Frederiksberg Campus: Alle auditorier på Thorvaldsensvej, samt Marmorhallen mere kapacitet Nørre Campus: Lundbeck auditoriet mere kapacitet Nødebo: Alle auditorier mere kapacitet Tåstrup: Alle bygninger er nu dækket med trådløst netværk. Ovenstående tiltag forventes at have forbedret adgangen til det trådløse netværk mærkbart. Dækning skal forbedres i de resterende auditorier og studienære områder. Forbedringer sker også på baggrund af de konkrete indmeldinger fra institutterne. Udrulningen sker i takt med, at der afsættes midler hertil på fakultets- og institutniveau. Konkrete forbedringer sker bl.a. på baggrund af tilbagemeldinger fra institutterne. Eventuelle yderligere investeringer bør afvente, at de økonomiske rammer for studiemiljøindsatsen i 2017 kendes. Milepæle afhænger af eventuelle yderligere investeringer fra studiemiljøpuljen i At de studerendes oplevelse af adgang til det trådløse netværk forbedres.

23 Succeskriterium: Måles ved UMV Ansvarshavende: Tovholder: Styregruppen for SCIENCE Studiemiljøsatsning SCIENCE IT Faglige ressourcer: - Opfølgning Ansvarlig for opfølgning, hvordan og hvornår SCIENCE IT (med inddragelse af SCIENCE Campus Service)

24 UMV-Handleplan 2016 Fakultetsinitiativ C Sted fx fakultet, institut, bygning: SCIENCE Oprettet d.: 5. september 2016 Titel Begrundelse for valg af indsatsområde Formål/årsag til problem Kommunikation til de studerende på KUnet UMV en viser, at der er en relativt stor andel af de studerende, der har vanskeligt ved at finde information på KUnet (27% helt uenige/uenige i, at det er nemt at finde de informationer, de har brug for på KUnet). Udfordringen er særlig stor, når det gælder information om hjælp til funktionsnedsættelser, hvor kun 15% er enige i, at det er nemt at finde information om hjælp til funktionsnedsættelser på KU s hjemmesider. Derfor skal der være fokus på kommunikationen til de studerende på KUnet i almindelighed og på information om hjælp til funktionsnedsættelser i særdeleshed. Den vigtigste udfordring er, at det er svært at finde de vigtigste informationer på forsiden af KUnet, og de studerende skal bruge mange forskellige systemer (Absalon, selvbetjening mv) for at finde de informationer dehar brug for. Det handler altså om KUnet s opbygning og integration med andre systemer. Der er tre andre vigtige årsager: 1. Uddannelsessiderne trænger til en gennemskrivning, hvor fokus er på modtager fremfor på afsender. Kommunikationen er pt fx bestemt af administrative logikker fremfor at være situationsbestemt, som er det, der giver bedst mening for studerende 2. Der er fortsat meget parallel- og dobbeltkommunikation på KU trods klare aftaler og KU politikker. Det betyder, at de studerende dels skal orientere sig flere steder for at få deres information, men det betyder også, at de ikke altid er klar over, hvem der er afsender, og om det er kvalitetssikret information. 3. Kommunikation til funktionsnedsatte studerende har ikke været tilstrækkeligt prioriteret på KU. Der har heller ikke været en klar målsætning og organisation, som har besværliggjort informationen. I efteråret 2015 blev der besluttet en handikappolitik på KU suppleret med en handlingsplan, hvor kommunikation til målgruppen står højt. Det er en opgave, som er forankret i Fakultetssekretariatet. Opgaven er allerede opprioriteret. Hjemmesiden er for eksempel ikke længere selvstændig.

25 Indsats/løsning Ny version af sharepoint, som allerede er besluttet, imødekommer til dels udfordringerne med brugervenlighed. Indsats om uddannelsessider 2.0 (forankret i SAK - Københavns Universitets Studieadministrative Koordineringsudvalg). Det er en stor organisatorisk udfordring, at de kommunikationspolitikker, der er aftalt på KU pba diverse undersøgelser ikke overholdes. Indsatsen bør adresse den udfordring. KUnet er og skal være det sted de studerende orienterer sig og leder efter information. For alle andre kanaler skal der være tydelige formål og de skal altid lede ind på KUnet for yderligere information. Roller og funktioner bør afklares entydigt Opgaven med kommunikation til funktionsnedsatte studerende er nu tydeliggjort og forankret i Fakultetssekretariatet. Der er fokus på kommunikationen til studerende med funktionsnedsættelser, og den særlige hjemmeside er blevet integreret på uddannelsessiderne. Den er desuden koblet til punktet vedrørende uddannelsessider 2.0 Gennemskrivningen af uddannelsessiderne, så de får et modtagerfokus i stedet for et afsenderfokus forudsætter et væsentligt ressourcetræk. Der afsættes derfor kr. fra studiemiljøpuljen til at dedikere en medarbejder til at dette arbejde. Der skal være et særligt fokus på kommunikation til studerende med funktionsnedsættelser. Derudover vil konkrete input fra institutterne indgå i processen. Tidsplan/milepæle: Uddannelsessiderne gennemskrives i 2017 Mål/ Succeskriterium: Ansvarshavende: Tovholder: Faglige ressourcer: At de studerende oplever, at det er nemmere at finde de oplysninger, de har brug for, på KUnet. Det måles via UMV 2019 og feedback via studie- og karrierevejledningen. Styregruppen for SCIENCE Studiemiljøsatsning Sektion Studie- og Karrierevejledning, SCIENCE Uddannelse kr. fra studiemiljøpuljen afsættes til at dedikere en medarbejder til at gennemskrive uddannelsessiderne. Opfølgning Ansvarlig for opfølgning, hvordan og hvornår Sektion Studie- og Karrierevejledning, SCIENCE Uddannelse, og SCIENCE Kommunikation. Det er vigtigt, at forbedringerne sker med inddragelse af de studerende.

26 UMV-Handleplan 2016 Fakultetsinitiativ D Sted fx fakultet, institut, bygning: SCIENCE Oprettet d.: 5. september 2016 Titel Begrundelse for valg af indsatsområde Formål/årsag til problem Indsats/løsning Tidsplan/milepæle: Mål/ Succeskriterium: Ansvarshavende: Tovholder: Faglige ressourcer: Adgang til strømstik UMV en viser, at der er en relativt stor andel af de studerende, som har problemer med at finde strøm til deres computere (40% helt uenige/uenige i, at de sjældent har problemer med at finde strøm på campus). Der har de senere år været en stadigt stigende efterspørgsel på strømstik i takt med, at brugen af bærbare computere m.v. er steget markant. Øget adgang til strømstik er indtænkt i de allerede besluttede forbedringer af det fysiske studiemiljø. Derudover skal der på baggrund af instituttermes indmeldinger af konkrete udfordringer foretages forbedringer, hvor udfordringerne er størst. Der afsættes kr. fra studiemiljøpuljen til bedre adgang til strømstik. Der afsættes evt. yderligere midler, når de økonomiske rammer for studiemiljøindsatsen i 2017 kendes. Der sker forbedringer af strømstik som led i udrulningen af handlingsplan for det fysiske studiemiljø i Øvrige forbedringer baseret på input fra institutterne gennemføres i Mærkbar forbedring af de studerendes adgang til strømstik. Måles i forbindelse med UMV Styregruppen for SCIENCE Studiemiljøsatsning SCIENCE Plan & Projekt kr. fra studiemiljøpuljen Opfølgning Ansvarlig for opfølgning, hvordan og hvornår SCIENCE Plan & Projekt og SCIENCE Campus Service

27 UMV-Handleplan 2016 Fakultetsinitiativ E Sted fx fakultet, institut, bygning: SCIENCE Oprettet d.: 5. september 2016 Titel Begrundelse for valg af indsatsområde Formål/årsag til problem Indsats/løsning Stressproblematikker UMV en viser, at der er en stor andel af studerende, som oplever fysiske stresssymptomer. Både i dagligdagen (37%) og op til eksamen (64%). Derfor skal der være fortsat fokus på stresshåndtering og -bekæmpelse. Der kan være for store og uklare forventninger fra omgivelserne og fra de studerende selv. Det ligger i tiden, at man skal være god og lykkes til det hele. De studerende orienterer sig ift. de mange krav, der stilles direkte og indirekte. De betyder, at de oplever et enormt pres fra andre, men de tager det også ind og presser sig selv. Alt, hvad der ikke er helt klart og understøttende for at lykkes, og lykkes hurtigt, bliver derfor endnu en udfordring for dem; det kan være studieordninger, som er svære at forstå, administrative regler og praksisser, IT systemer, som ikke understøtter tilstrækkeligt mv. 1. Arbejde for en normalisering af, at det er svært at lære at være studerende, og at man ikke nødvendigvis kan eller skal være god til det hele. Det er en tilgang, alle ansatte skal møde de studerende med. Bl.a. i vores studiestartssatsning og i 1. års-undervisningen. 2. Så smidige IT-systemer, administrative praksisser og regler som overhovedet muligt. 3. Mange valg kombineret med komplekse regler stresser typisk. Derfor skal overskueligheden og gennemsigtigheden øges, så de studerende aflastes i det pres, de oplever. Institutterne skal sideløbende arbejde med stressbekæmpelse. Dette kan bl.a. ske ved, at: - undervisningsudvalg i behandling af evalueringer og ved gennemgang af kurser, er opmærksomme på, at der ikke er øgede forventninger/stofmængde. Der skal være en passende balance i forhold til ECTS. - der er fokus på kommunikation fra kursusansvarlige/undervisere til studerende om forventninger til indsats samt hvilke krav, der er til eksamen.

28 - informere de studerende om, hvor de kan få information om blandt andet studieteknik, stresshåndtering, SPOT-arrangementer om eksamensangst. Tidsplan/milepæle: Det er vigtigt, at der i indsatserne er et væsentligt fokus på forebyggelse af stress. Ad 1. Denne kulturændring skal der arbejdes løbende med på både institutter og via studie- og karrierevejledningen. Ad 2. SCIENCE vil i arbejde med en forenkling af kompleksiteten i uddannelsesrammerne. Mål/ Succeskriterium: Ansvarshavende: Tovholder: Ad 3. I 2017 skal arbejdet med at forbedre kommunikationen til de studerende via KUnet skal også bidrage til at øge overskueligheden. At færre studerende oplever stress, og at de, der gør, får hjælp til at håndtere stress. Måles ved UMV Styregruppen for SCIENCE Studiemiljøsatsning Sektion Studie- og Karrierevejledning, SCIENCE Uddannelse og institutterne. Faglige ressourcer: - Opfølgning Ansvarlig for opfølgning, hvordan og hvornår Sektion Studie- og Karrierevejledning, SCIENCE Uddannelse

29 UMV-Handleplan 2016 Fakultetsinitiativ F Sted fx fakultet, institut, bygning: SCIENCE Oprettet d.: 5. september 2016 Titel Begrundelse for valg af indsatsområde Formål/årsag til problem Indsats/løsning Laboratoriesikkerhed UMV en viser, at der er relativt positive svar (74% vurderer undervisningen i laboratoriesikkerhed som god), og udbyttet af undervisningen vurderes også positivt. 86% vurderer, at undervisningen har sat den studerende i stand til at bedømme sikkerheds- og sundhedsrisici for dig selv i forbindelse med undervisningen, 85% vurderer sig selv i stand til at handle kvalificeret i forhold til sikkerhedsog sundhedsrisici i forbindelse med undervisningen, mens 78% vurderer sig selv i stand til at handle kvalificeret i forbindelse med et uheld (f.eks. spild, hudkontakt m.fl.). Der opleves dog stadig udfordringer med særligt internationale studerende, og derfor skal der fortsat være stor fokus på forbedringer på dette område. Der kan være særlige udfordringer med de internationale studerende, fordi der kan være forskellige tilgange til laboratoriesikkerhedskultur. Samtidig opleves der også sproglige vanskeligheder. På fakultetsniveau arbejdes der med at udvikle et e-læringsværktøj om laboratoriesikkerhed. Materialet forventes færdigt i foråret 2017 og klar til implementering fra september Der er i 2016 udgivet en manual om laboratoriesikkerhed som institutterne har taget i brug. Der er i 2016 afsat kr. fra studiemiljøpuljen til e- læringsprojektet, som udvikles i samarbejde med SUND. Såvel manual som e-læringsværktøj er både på dansk og engelsk. Tidsplan/milepæle: Mål/ Succeskriterium: Udfordringerne addresseres også lokalt på alle institutter med laboratorieundervisning. Materialet forventes færdigt i foråret 2017 og klar til implementering fra september Øget kendskab blandt de studerende til forskrifter for laboratoriesikkerhed. Måles ved UMV 2019.

30 Ansvarshavende: Tovholder: Faglige ressourcer: Styregruppen for SCIENCE Studiemiljøsatsning Arbejdsmiljøsektionen, SCIENCE Plan & Projekt Der er afsat kr. til udvikling af e-læringsværktøj. Opfølgning Ansvarlig for opfølgning, hvordan og hvornår Arbejdsmiljøsektionen, SCIENCE Plan & Projekt og institutter med laboratorieundervisning.