Marc, Sebastian og Maria 3.Q 30/ Komm/IT - A

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Målgruppe... 2 Det blå segment... 2 Det grønne segment... 3 Det grå segment... 3 Det rosa og det violette segment... 4 Krav til målgruppen... 4 Designproces... 5 Idégenerering og -udvikling... 5 Skitsering... 5 Soldiagrammet... 6 Punktdiagrammerne... 8 Selvevaluering Bilag Personaer Emilie Sørensen 16 år Søren Knudsen 17 år Mads Christensen 18 år Freja Nielsen 19 år Side 1 af 11

2 Målgruppe Vores målgruppe er blevet forudbestemt til at være ZBC Vordingborg, Teknisk Gymnasium. Vi skulle selv vælge om vi ville henvende vores infographic til lærere eller elever. Her valgte vi at henvende os til eleverne, da det vil give os en langt større målgruppe, en den relative lille stabel af lærere. Derfor skal vi altså ind og se på, hvad der bedst muligt vil henvende sig til elever på ZBC Vordingborg, Teknisk Gymnasium. Eftersom vi selv er elever på førnævnte skole, kan vi altså i stedet for at lave store spørgeundersøgelser og lignende, spørge ind til vores klassekammerater, og se hvad de ville finde som det bedste. Herudover har vi også gået på gymnasiet de sidste 2½ år, og derved har vi altså også stor forståelse for, hvad folk på dette gymnasium finder interessant. For at komme i dybden med vores målgruppe, og se hvad de ville kunne lide af infographics, vil det være oplagt at benytte Minerva-Modellen. Dette skyldes at Minerva-Modellen er rigtig god til at beskrive og sætte ord på folks holdninger og lyster, ud fra deres uddannelse og job. Da vi jo her ved at folket kommer fra gymnasial uddannelse, og endnu mere specifikt, en HTX, så er det altså den moderne del af Minerva- Modellen vi skal have fat i. Det blå segment Det blå segment er en af de 2 moderne segmenter, og er meget interesseret i ny teknologi. Samtidig vælger de oftest at blive højtuddannede inden for et fag, og derefter finde et godt betalt job i det private. Grundet deres høje uddannelse, og deres viden angående teknologi, og brugen af det, skal ting der vil rette sig til dette segment se ekstra professionelt ud, og må gerne ligne noget nyt og smart. Da vi arbejder med infographics, vil det professionelle altså være at vi skal lave det i høj opløsning, vi skal bruge forskellige regler så som gestaltlovene til at bygge det op. Samtidig må der ikke være noget der adskiller sig for meget fra resten af indholdet. Dette ville nemlig danne en infographic, der ikke ser 100% gennemtænkt ud, og vil være noget en fra det blå segment med det samme vil kunne se. Sker det at en fra det blå segment får tanken om at produktet skulle være af uprofessionel kvalitet, vil det i værste fald få personen til med det samme at forlade produktet, og ikke ville kigge mere på det. Det der menes med nyt og smart, er at det gerne må være innovativt. Altså ikke bare gammelt og kedeligt brug af gamle grafer i dette tilfælde, men i stedet vil de gerne se en ny metode at sætte ting op imod hinanden på en infographic. Dette kunne gøres ved eksempelvis at sætte flere grafer sammen på en smart facon, eller måske helt opfinde sin egen graf. Innovative metoder er noget der med det samme vil få en fra det blå segment, til at nærstudere ens produkt, da de elsker at være med i nye ting, og måske ud fra nye idéer selv kunne tænker sig til egne nye idéer. Ud over måden vi skal lave vores layout og grund design af vores idé, for at ramme det blå segment, skal vi også tænke over selve indholdet af vores produkt. Det blå segment har oftest meget selvtillid, og vil gerne vise deres egne præstationer frem til andre. Herved vil det altså klart tiltale det blå segment, hvis der er mulighed for at promovere dem selv, og sætte dem i godt lys i forhold til andre. Det vil dog være svært at gøre så hver enkelt elev kunne sammenligne sig med alle andre, uden det ville blive for kaotisk at se på. Men derimod tager vi det klassevis, og så vil eleverne altså stadig kunne sammenligne deres klasse imod andre. Herved ved vi altså, vores infographic skal være af rigtig pæn kvalitet, og vi skal have orden og styr på designet og opsætningen af vores produkt. Herefter skal der gerne kunne sammenlignes, klasser i mod klasser, så forbrugeren kan sammenligne deres præstation med andres. Det vil jo selvfølgelig ikke være muligt, at alle klarer sig godt i forhold til andre. Med bare i det at de kan se at det altså kan bruges til at sammenligne, vil det hurtigt gå hen og nærstudere, og tjekke om de er bedre end andre. Side 2 af 11

3 Det grønne segment Det grønne segment er kendetegnet ved at de, som det blå, også er moderne. Dog er de i modsætning til det blå segment, moderne i henhold til miljøet. De vil altså vælge at køre i en elbil frem for benzin eller diesel. De vælger også deres dagligvare ud fra hvor økologiske de er. De elsker også forskellige former for fremvisning og fremstillinger, så som kunstudstillinger, koncerter og teatre. Grundet deres interesser inden for kunst og teater, skal vi altså igen, som vi også skulle til det blå segment, altså lave et pænt stykke arbejde. Her kommer det dog ikke an på opløsninger og layout, men i stedet at det er pænt at kigge på, og at det måske har lidt underbevidste hentydninger, som der oftest ses i kunst. Herved skal vi altså gennemtænke hvordan vi fremstiller vores produkt, og vi skal gerne kunne finde et tema, som altså derved hurtigt vil give forbrugeren en idé om hvad produktet handler om. Igen noget der altså ses i kunst, men jo principielt også findes i teater, bare på et andet niveau. Det grønne segment er meget fællesskabsorienterede, og er meget ansvarsfulde. Derfor vil det altså lidt være det samme som det blå segment, på den måde at de gerne vil kunne se deres klasses præstation om sammenligne med andre. Modsat det blå, vil de dog gerne kunne sammenligne sig med hvad der burde være, af de forskellige parametre, for at kunne optimere og få det bedst muligt i deres klasse. Dette skyldes igen deres ansvar, hvis noget er helt galt, er de altså ansvarlige og vil forsøge at forbedre det. Samtidig da de er fællesskabsorienterede, vil de altså ikke være bange for, f.eks. at fortælle klassen at de klarer det godt eller skidt, og herefter løse eventuelle problemer i fællesskab. Herved har vi altså fundet ud af at vores infographic skal kunne relateres lidt til kunst, på den måde at det gerne må være lidt specielt, og det skal have et overordnet tema. Vores informationer angående hver klasse, skal også kunne sammenlignes med det optimale, hvorefter det grønne segment altså i fællesskab kan løse eventuelle problemer, for at få det bedst muligt i klassen. Det grå segment Det grå segment vil også klart være en af de målgrupper, som vi skal henvende sig til. Dette er grundet at folk fra det grå segment oftest er usikre på sig selv, og er meget i tvivl angående deres karriere. Disse 2 førnævnte ting finder vi oftest hos unge, og da gennemsnitsalderen på ZBC Vordingborg, HTX, altså ligger imellem de 16 og 22 år, er det altså klart at der vil kunne findes en del af disse segmenter på denne skole. I og med at det grå segment kendetegner folk, der endnu ikke, eller aldrig bliver, decideret knyttet til nogle af hovedsegmenterne, kan det altså være svært at producere ting der er direkte knyttet til dette segment. Vi ved dog nogle få ting, som hyppigst optræder hos dette segment. Disse inkludere at de er såkaldte hurtige zappere. Herved ved vi altså, at de oftest gerne vil nøjes med hurtigt at skimme noget igennem, for så at komme videre til noget nyt. Derfor skal vores infographic altså også kunne aflæses hurtigt, og ikke behøve kræve at man skal stå i lang tid for at kunne sætte sig ind i hvordan den fungerer. Herudover ved vi også at de er meget usikre på sig selv, og oftest er angste for at skulle vise sig selv frem for andre. Herved skal vi altså ikke udstille noget specifik person. Dette problem har vi dog også løst, grundet problemet beskrevet i det blå segment, og derfor udstiller vi altså skolen klassevis, og ikke bestemte personer. Hvilket vil løse problemet med, at det grå segment ikke kan lide at blive udstillet. Vi ved altså nu at man hurtigt skal kunne danne sig et overblik over, hvordan vores infographic fungerer, og hurtigt kunne aflæse informationerne. Vi fik også en form for ekstra beskæftigelse på at det skal generaliseres, og altså ikke udstille nogen bestemte personer. Side 3 af 11

4 Det rosa og det violette segment Det rosa segment er oftest folk over 62 år, og de få der er under denne alder, er hyppigst folk med maksimalt 7 års skolegang. Herved er det rosa segment altså ikke noget, der vil passe til den målgruppe vi skal ramme på ZBC Vordingborg, HTX. I det violette segment finder oftere end det rosa, der er af yngre alder. Dog er disse lavt uddannede folk, der i snit har 7 år eller mindre skolegang. Derved altså heller ikke en målgruppe, som vi har behov for at skulle henvende os til. Krav til målgruppen Ved hjælp af Minerva-modellen, har vi altså nu fundet nogle bestemte krav, som vores infographic skal opfylde. De 6 generelle krav, som vi skal opfylde for at ramme vores målgruppe, er skrevet up herunder: 1. Vi skal lave et produkt, som er af professionel kvalitet. Dette betyder at det skal være lavet i høj kvalitet, og alle layout og design regler skal være overholdt. Dette inkludere gestaltlovene og lignende. 2. Det skal være muligt at kunne sammenligne sin egen klasse med de andre, for at folk eventuelt kan bruge den til at vise sig selv frem, og vise at de klarer det bedre end andre. Herved altså skabe lidt konkurrence. 3. Der skal være relationer til kunsten. Dette betyder at vi gerne skal have et tema, og at der skal være underbevidste, og måske skjulte betydninger med vores infographic. 4. Vores informationer vi viser, skal kunne sammenlignes med det optimale, dermed altså den anbefalede og sunde mængde. Dette er grundet at folk skal kunne være ansvarsfulde, og tage aktion for eventuelt at forbedre miljøet i klassen. 5. Den skal være nem at forstå, så folk ikke behøver at nærstudere den, for at forstå hvad vi vil fortælle og vise med vores infographic. 6. Den må ikke udstille nogen bestemte personer, men i grupperinger, altså her klassevis. Vi har opstillet 4 personaer på side 3, som efterligner de typiske personer som vil finde gavn af vores infographic Side 4 af 11

5 Designproces Idégenerering og -udvikling Vi påbegyndte idégenereringsprocessen med en associativ brainstorm for hvilke graftyper vi skulle anvende. Vi fandt evt. frem til at vi ville bruge et soldiagram (Vi ved ikke om det er lavet før, så vi kalder det bare soldiagram). Klargøring: Det er egentlig bare et ligeligt opdelt cirkeldiagram, som i vores tilfælde vil være i 6 dele, som repræsenterer de forskellige lektioner. Ud fra de forskellige dele, stikker der så søjlediagrammer ud, ved en vinkel der følger cirklens hældning (forestil dig at de udskyder fra cirklens centrum bag cirkeldiagrammet.) Vi kom frem til dette ved at diskutere de forskellige fordele og ulemper ved diverse diagrammer. Af uforklarlige grunde, syntes vi at et cirkeldiagram ville være sjovt at fremstille grafisk, så vi kom helt naturligt ind på forskellige måder, som man kunne videreudvikle et cirkeldiagram på, så det kan formidle større mængder information. På denne måde gik vi fra løse idéer om at lave traditionelle søjlediagrammer, og ineffektive cirkeldiagrammer, til at have en stålfast idé: soldiagrammet. Endvidere for at soldiagrammets data lettere at relaterede til, kom vi, som en konsekvens af brainstorming-processen, på at lave cirkler med samme centrum, som soldiagrammet, men med en større radius. På denne måde kan man på sin vis lave en skala. Problemet ved dette er dog at de forskellige datatyper (i vores tilfælde: lyd, lys og temperatur) ikke kan dele samme skala, da de har hverken samme enheder eller størrelser. Vi kom herfra på at dele de 3 datatyper op i 3 forskellige farver, og tildele deres skaleringscirkler matchende farver. Skaleringscirklerne er i sig selv værdiløse til alt andet end at sammenligne de forskellige lektioners niveauer. Derfor besluttede vi udelukkende at lave én skaleringscirkel per datatype, som så skal have samme størrelse, som de dataniveauer arbejdstilsynet anbefaler. Dette giver soldiagrammet størrelse informationsrighed, og relateringsmæssig værdi. Da det ville være kaotisk at skulle aflæse alle de tal på soldiagrammet, besluttede vi at der ikke skulle være nogen tal, ud over en angivelse af de anbefalede niveauers værdi i den aflæsningsguide (associering af farver til graffarver, og farvede cirkler til det anbefalede niveau) vi indså blev nødt til at lave. Tematisk valgte vi at lave graferne, som hvis de var tegnet på en tavle, fordi vi ville give modtageren associationer til et traditionelt klasseværelse, eftersom målgruppen gik i skole i tavle-æraen. Skitsering Vi har igennem designprocessen skitseret i én xcf-fil (kort sagt er det GIMPs arbejdsfilformat). På denne måde har vi kunne udforme de forskellige elementer af vores idéer i forskellige lag, og har kunnet eksperimentere med rent teknisk at lave det samme delelement (f.eks. én måde at tegne søjlediagrammer på) på forskellige måder, og se hvordan det vil se ud i kombination med de andre elementer. Gennem denne proces endte vi med til sidst at kunne eksportere vores endelige produkt fra selve xcf-filen. Side 5 af 11

6 Soldiagrammet Vi lagde ud med at lave soldiagrammet, som kan ses herunder (Figur 1). Bemærk at dette langt fra er en færdig udgave. Figur 1 - Soldiagrammet. Den sorte baggrund udelukkende er der af demonstrative formål. Ud fra dette legede vi med diverse farver, og hentede en tavlebaggrund, som vi lånte fra et online Sorteperspil 1. Vi endte med følgende farver til vores farvekridt, som hver især symboliserer 1 af de tre parametre: Gult farvekridt: Rødt farvekridt: Blåt farvekridt: HTML-notation: e3cc36 HTML-notation: e33636 HTML-notation: 36c0e3 Farverne er valgt fordi de udskiller sig både fra hinanden og baggrunden. Violet kunne f.eks. ikke ses. Med disse farver, og den baggrund vi lånte, lavede vi så en endelig skitse af vores første idé. Denne skitse kan ses på næste side (Figur 2). Bemærk at vi har brugt en kridt-skrifttype til teksten Side 6 af 11

7 Figur 2 - Den endelige skitse af soldiagram-idéen. Bemærk at der indtil videre kun er 1 temperaturstreg. Vi skal i det endelige produkt have 2: en til maksimalt niveau, og 1 til minimalt niveau, men det er bare en skitse. Det kan ses ovenover at denne måde at strukturere soldiagrammet på, besværliggør aflæsningen af dataene. Derfor valgte vi, i det endelige produkt, at skalere de forskellige datatyper på en måde så de søjlerne afviger endnu mere fra hinanden. På dette tidspunkt i processen overvejede vi at skifte cirklen ud med en heksagon, for at tilføje endnu mere til overskueligheden. Det gik dog op for os at det krævede en test. Derfor lavede vi også en skitse af dette. Skitsen kan ses på næste side (Figur 3). Side 7 af 11

8 Figur 3 - Skitse af Heksagon-søjlediagram-idéen. Efter vi havde set skitsen ovenover, besluttede efter et stykke tid at det ville blive alt for kantet at se på, især når der også kommer flere heksagoner (De anbefalede værdiers strege) rundt om. Vi skrottede derfor idéen fuldstændig og har ikke arbejdet videre i den retning. Heksagonen forvirrer også en smule, da det ligner en isometrisk kube, og derfor går i konflikt med de 2-dimensionelle søjler. Vi endte altså med at lave vores soldiagram. Punktdiagrammerne Vi manglede på dette tidspunkt noget at lave på den anden halvdel af tavlen. Vi ville uddybe et af de 3 parametre (lyd, lys og temperatur), da det ville give mest mening i forhold til at soldiagrammet er på den anden side. Vi besluttede at lave noget med lydparametret, fordi vores målgruppe er elever, og det derfor ville give mening at gøre noget ekstra ud af det parameter, som eleverne selv har størst indflydelse på. Det som der umiddelbart faldt os ind at lave var et søjlediagram, som sammenlignede støjniveauerne i de forskellige klasser. Dog syntes vi at dette ville være lidt for informationsløst at bruge en halv tavle (læs: et A3-ark) på. Vi fandt derfor på en måde at uddybe denne information i sig selv, og stadig gøre forskellen i de forskellige klasser sammenlignelige. Måden vi uddyber informationen på er ved at tilføje et tidsaspekt, hvor vi tager lydniveauet gennem alle dagens 6 lektioner, og så man kan sammenligne klasserne på flere punkter end bare det gennemsnitlige lydniveau. Endvidere, for at give modtagerne noget at give sig til, gjorde vi så man kan se udviklingen gennem den enkelte lektion. Vi præsterede alt dette ved at fremstille dataene i 6 forskellige punktdiagrammer. Ét per klasse. Side 8 af 11

9 Vi besluttede os for at benytte samme stil, som vi gjorde på soldiagrammet, og undlod deciderede tal, og sammenlignede udelukkende dataene med det anbefalede lydniveau. Vi fandt dog også ud af at det ville blive meget kaotisk at se på, og svært at forklare, hvis der kom lige så mange farver på som på den anden side. Især hvis man brugte de samme farver til andre ting. Vi besluttede derfor at benytte hvid, og blå, hvoraf blå er selve dataene, og det hvide er alt det andet (se figur 4). Endeligt skulle vi kombinere alle delelementerne til én infographic. Vi besluttede at gøre dette ved at separere de to halvdele af tavlen vha. et tyndt lag luft. Dette, kombineret med punktdiagrammernes lighed med hinanden, skaber ifølge gestaltlovene, og vores mening, større overblik over vores infographic. (se figur 5). Figur 4 - Punktdiagrammerne. Bemærk at der er sort baggrund til demonstrative formål. Figur 5 - Det endelige produkt. Side 9 af 11

10 Selvevaluering Vi skal lave et produkt, som er af professionel kvalitet. Dette betyder at det skal være lavet i høj kvalitet, og alle layout og design regler skal være overholdt. Dette inkludere gestaltlovene og lignende. Vores første krav kan vi nemt give et flueben, da vi nemlig har fået lavet vores infographic i super høj kvalitet. Dette betyder vi har en god opløsning, og vi har en stor PPI (Pixels Per Inc), hvilket altså giver en plakat, som ser glad og flydende ud. Herudover har vi overholdt gestaltlovene, og har altså derved samlet formået at få lavet en plakat, som godt kunne ligne professionel kvalitet. Det skal være muligt at kunne sammenligne sin egen klasse med de andre, for at folk eventuelt kan bruge den til at vise sig selv frem, og vise at de klarer det bedre end andre. Herved altså skabe lidt konkurrence. Vi har også fået lavet vores sammenligning af klasserne, hvilket vi gør på hele højre side af vores infographic. Herpå kan folk altså sammenligne, og måske begynde at debattere hvilke fag de har i hvilke lektioner, og herved faktisk få meget snak og gavn ud af nogle grafer. Der skal være relationer til kunsten. Dette betyder at vi gerne skal have et tema, og at der skal være underbevidste, og måske skjulte betydninger med vores infographic. Vi har fået formået at lave relation til kunstværker. Dette er gjort ved det tydelige tema Skole, som vises ved at vores infographic er tegnet med kridt på en tavle. Samtidig kan det kridtmæssige også underbevidst gavne vores målgruppe, da eksempelvis dem fra det grønne, vil finde kridt tiltalende, da det jo kan viskes ud, og på den måde spare lidt på miljøets ressourcer. I stedet for at skulle have nyt papir hver gang. Herudover er det også meget farverigt, så vi har altså skabt en god blanding af information og kunstværk. Vores informationer vi viser, skal kunne sammenlignes med det optimale, dermed altså den anbefalede og sunde mængde. Dette er grundet at folk skal kunne være ansvarsfulde, og tage aktion for eventuelt at forbedre miljøet i klassen. Alle de informationer vi har på vores infographic, kan sammenlignes med det anbefalede, og kan altså herefter videretænkes og debatteres, hvor godt/skidt det er. Hvilket betyder at ovenstående krav altså er opfyldt. Den skal være nem at forstå, så folk ikke behøver at nærstudere den, for at forstå hvad vi vil fortælle og vise med vores infographic. Vores cirkel-søjlediagram kan måske ved første hurtige øjekast se avanceret ud, men bruger man få sekunder på at læse nedenstående tekst, vil man på meget kort tid forstå hvordan grafen fungerer. Graferne til højre forstås med det same, og kræver ikke det mindste fordybelse for at kunne forstå. Herved vil ovenstående krav altså også være nået, da vi altså ved hjælp at meget kort tekst, har gjort den avancerede del nem og hurtig at forstå. Den må ikke udstille nogen bestemte personer, men i grupperinger, altså her klassevis. Vi holdte os til klasserne, og herved er ingen altså udstillet direkte ved navn. Derved er ovenstående krav løst som det skulle. Vi har altså ramt alle vores krav til infographic en, i forhold til vores målgruppe, og kan altså derved konkludere at vores infographic er blevet en succes. Side 10 af 11

11 Bilag Personaer Emilie Sørensen 16 år ZBC Vordingborg, HTX, 1.P Bioteknologi Emilie er lige startet på bioteknologi linjen på HTX og hun går stadig på grundforløbet. Hun synes det er utroligt spændende at gå på HTX, da hun finder det motiverende at lærerne er meget engageret og eleverne har et højt ambitions niveau, i forhold til den folkeskole hun kom fra. Emilie har en lillesøster som hun henter fra SFO hver dag, Emilies lillesøster, Amanda, sætter pris på at høre om Emilies nye hverdag på HTX og at høre om hendes viden om det naturvidenskabelige. Søren Knudsen 17 år ZBC Vordingborg, HTX, 2.P Bioteknologi Søren bruger meget tid på skolen, derfor vil han gerne sørge for at han trives der. Det har dermed en stor betydning for ham, at han er med til at tage store beslutninger angående skolen, dette udlever han igennem Elevrådet. Han mener at en god trivsel i skolen har stor indflydelse på koncentration- og indlæringsevnen. Derfor vil han altså kunne få stor gavn af en infographic, hvorpå han kan se arbejdsmiljøet, og herefter ved hjælp af grafen kunne danne sig et overblik over hvad der skal forbedres i klasserne. Mads Christensen 18 år ZBC Vordingborg, HTX, 3.Q - Kommunikation/It Mads bruger meget tid på at spille forskellige computerspil som World Of Warcraft, derfor betyder det meget for Mads, at have det nyeste teknologi og at det er et lækkert design. På Mads skole hænger der flere plakater rundt omkring. Han bliver inspireret til hans skolearbejde, når han kigger på plakaternes gennemførte design, og det motiverer ham til at gennemføre hans drømme uddannelse til grafisk designer. Grundet hans store interesse i grafisk design, vil han altså kunne lide at kigge på vores infographic, da den er gennemtænkt, og designet i høj kvalitet. Samtidig kan den skabe idéer for ham, til hvad han eventuelt selv kunne lave af grafisk design derhjemme i sin fritid, som en form for træning, inden han starter på uddannelsen som grafisk designer. Freja Nielsen 19 år ZBC Vordingborg, HTX 3F Fysik Freja er meget miljøbevidst, hvilket er grunden til, at hun gerne vil være ingeniør og dermed har valgt at studere de naturvidenskabelige fag. For Freja er det meget vigtigt at verdenen er så miljøbevidst som muligt. Derfor bruger hun meget af hendes fritid på at promovere organisationen, Greenpeace. Grundet hendes interesse for miljøet, og hendes drøm om at blive ingeniør og hjælpe planeten, er vores infographic altså en god lille start for hende, til at føle at hun gør noget bedre for vores planten. Selvfølgelig hjælper hun ikke, bare ved at kigge på infographic en, men derimod kan hun bruge den til at fortælle folk, at de larmer for meget, eller begynde at trække gardinerne ned og så videre. Side 11 af 11