Håbet om forandring. Indledning og problemformulering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håbet om forandring. Indledning og problemformulering"

Transkript

1 Håbet om forandring Indledning og problemformulering I Vesten lever vi i et individualiseret samfund, hvilket har betydning for vores forståelser for psykiske forstyrrelser. Traditionelt (psykoanalytisk og biologisk) ser vi psykisk forstyrrelser som psykisk sygdom og som noget der er galt inde personen, psykiske forstyrrelser er altså begrænset til det enkelte menneske (Gergen 2, 2010). Denne tilgang til psykiske forstyrrelser er stigmatiserende og hæmmende for det enkelte individ. Forestillingen om, hvad der er sygt og sund er blevet distribueret i en så høj grad, at mange mennesker i vores kultur bruger diagnoser til at forklare en følelse/tilstand. Dette har ført til et boom i givne diagnoser, fx er mere end danskere diagnosticeret med lidelsen depression og tager dermed antidepressiv medicin. Stress, depression og angst er blevet hvermandseje (White, 2006). Således styrkes troen på, at det er individet og ikke relationerne, der er noget galt med. Diagnosesystemet (som diskurs) tager skyldfølelse fra omgivelserne og tillægger den psykisk forstyrrede skylden for lidelsen. På denne måde tages ansvaret for forbedring også fra de omgivende personer, og i sidste ende står mennesker med psykiske forstyrrelser tilbage med et kæmpe ansvar for at få det bedre (Hertz, 2010) Min motivation for at skrive denne opgave startede til et foredrag med Søren Hertz og udviklede sig herfra. Til foredraget med Søren Hertz, som er en anerkendt psykiater med en systemisk tilgang til terapi, blev jeg nærmest overvældet af hans anderledes måde at forstå psykiske forstyrrelser på og hans evne til at skabe muligheder for patienter i psykiatrien, der ellers havde dystre fremtidsudsigter. Han forstod psykiske forstyrrelser i et samspil mellem mennesker, hvilket åbner op for alternative tolkninger af årsager til psykiske forstyrrelser. Problemformulering Formålet med denne opgave er, at forsøge at gøre op med den individbaserede tradition, for at få en alternativ forståelse af psykiske forstyrrelser, som kan være håbgivende og skabe nye muligheder for forandring. Ved inddragelse af sprogets og relationers betydning for mennesket, får vi en anden 1

2 forståelse for mennesket i vanskeligheder. Jeg ønsker derfor at undersøge følgende: Hvordan kan en socialkonstruktionistisk tilgang til forståelsen af psykiske forstyrrelser åbne op for muligheder og dermed skabe håb om forandring? Herunder vil jeg undersøge, hvilken forståelse af mennesket og videnskaben det socialkonstruktionistiske perspektiv giver. Afgrænsning Det er svært at efterprøve om mennesker med psykiske forstyrrelser bliver fastlåst i en evt. diagnose, da det ikke er noget som kan måles og vejes. Problemet er først og fremmest, at jeg mener, at vi ikke er bevidste om denne problemstilling. I stedet for at teste om dette er rigtig eller forkert, vil jeg igennem opgaven underbygge hypotesen ud fra socialkonstruktionistisk teori, og udforske hvordan vi kan undgå denne fastlåsning. Der findes uomtvisteligt utallige forståelser af psykiske forstyrrelser og diagnoser ud fra forskellige teorier og kulturer. Jeg vælger imidlertid kun at bruge socialkonstruktionistisk teori (primært Gergen) til at belyse problemstillingen, idet denne teori gør op med den individbaserede tradition, dette medfører at opgaven bliver noget snæver i sin teoretiske tilgang. Jeg har bevidst valgt, at fokusere på psykiske forstyrrelser i bred forstand, frem for en enkelt diagnose, fordi alle mennesker med psykiske diagnoser sandsynligvis oplever en eller anden form for stigmatisering i deres hverdag og kan have gavn af den socialkonstruktionistiske tilgang. Metode og struktur i opgaven Metode For at kunne svare på min problemformulering, bruger jeg forskellige tekster, der primært er socialkonstruktionistiske, som jeg nærlæser. Jeg har valgt at anvende meget litteratur af Gergen, da han gør op med den individbaserede tradition og tager fat i sprogets og relationers betydning for vores liv. Desuden benyttes tekster af mere praktisk art, som understøtter den socialkonstruktionistiske/narrative tankegang, da dette gør analysen og vurderingen mere overskuelig. Således undersøger jeg, hvordan mennesker med psykiske forstyrrelser kan hjælpes vha. socialkonstruktionistiske begreber og teorier. 2

3 Opbygning af opgaven Den første del af opgaven indeholder indledning, metode og en kort gennemgang af den teoretiske ramme for opgaven. Herefter følger et analyseafsnit, hvor jeg undersøger hvordan den socialkonstruktionistiske teori og praksis kan indbyde til håb hos psykiske forstyrrede. Derefter følger et vurderingssafsnit, hvor jeg forholder mig kritisk til teorien. Afslutningsvis indeholder opgaven en konklusion på problemformuleringen og perspektivering. Afsnittene vil så vidt muligt indeholde opsamlende afsnit/delkonklusioner. Begrebsafklaring Jeg er bevidst om, at jeg er begrænset i mine ordvalg, da vores sprog er individbaseret, fx ordene jeg, mig, du osv. (Gergen 2, 2010). Eftersom jeg ikke kan forny vores sprog, benytter jeg begreber som vi allerede kender i sproget. Jeg har dog valgt at bruge ordet psykiske forstyrrelser / mennesker i vanskeligheder frem for psykisk sygdom, da jeg ikke ser psykiske forstyrrelser som en sygdom på linje med kræft, betændelse eller andre somatiske sygdomme og ønsker at være forsigtig i mit ordvalg. Disse to begreber anvendes synonymt. Teoretisk ramme Følgende afsnit indeholder den teoretiske ramme for opgaven, hvor jeg introducerer socialkonstruktionismen som en generativ teori samt gennemgår de vigtigste begreber og de dele af den socialkonstruktionistiske teori, som jeg vil anvende i resten af opgaven. Overskrifterne i afsnittet afspejler centrale begreber, som jeg vil redegøre for og anvende senere i opgaven. Bidrag til socialkonstruktionisme Mange forskellige teoretikere har haft stor betydning for udviklingen af socialkonstruktionistisk og narrativ teori (White, 2006), derfor har jeg valgt at have et kort afsnit om de væsentligste bidrag til socialkonstruktionismen. 3

4 Sprogspil At leve er også at tale. At leve er at bruge sproget, at danne de sociale relationer, som livet foregår i (Seeberg i: Wittgenstein, 1994, s. 15) Wittgenstein ( ) var sprogfilosof, og mente at sproget ikke blot var afbilleder af virkeligheden (den sene Wittgenstein), men benyttes på bestemte måder, fx til at give ordrer, afgive løfter, fortælle historier osv. Ordets betydning er altså ikke den genstand, som de benævner, men findes i den brug vi gør af dem. Wittgenstein kaldte det sproglige samspil, hvor ordet får mening, for sprogspil eller sprogleg (Seeberg, 1994). For at et ord kan få mening, må vi antage, at en sådan størrelse findes, derfor består vores livsverden af sproglege mellem mennesker. Dette betyder, at man ikke kan skelne mellem sprog og livsverden. Igennem deltagelse i sprogspil knyttes mennesker sammen og indgår i den sociale verden. Dette betyder at vores evne til at indgå i sprogspil er afgørende for den verden vi lever i. Sprogspil bestemmer altså vores livsform (Ibid). Således skabte Wittgenstein et helt nyt paradigme, som lå langt væk fra positivismen og som gav grobund for udviklingen af socialkonstruktionismen. Diskursive formationer og magtrelationer Foucault ( ) var fransk filosof og professor i tankesystemernes historie. Han var interesseret i, hvordan man igennem tiden har kategoriseret verdenen på forskellige måder. Han anså historien som en række rum, der hver især havde sin logik om måden at leve på. De forskellige måder at kategorisere verden på kaldte Foucalt for tankesystemer. Forskellige tankesystemer gør det muligt at tænke over forskellige ting. Foucault forstod tankesystemerne som en historie om regulering af mennesket, fx hersker og undersåtter, læger og patienter osv. For Foucalt er det ikke mennesker selv som taler, men derimod sproget som taler, fordi mennesket ikke er i stand til hverken at tænke eller tale udenfor tankesystemerne. Sproget er altså større end mennesket, eftersom at det er sproget som styrer vores tale (Jensen, 2005). Foucault mener, at der eksistere diskursive formationer som er reguleringer mellem begreber, genstande, udsigelser og temaer altså en slags ramme for, hvad man kan sige og gøre i forhold til en bestemt diskurs. Diskursive formationer har derfor en vis regelmæssighed, men er dog også relativ og fleksibel. Diskursive formationer udgør altså vores handlemuligheder i forhold til en diskurs. De betingelser som de er underlagt kaldes formationsregler. Formationsreglerne åbner op for mulighederne for, at der kan siges noget, og dette drejer sig ikke blot om, hvad der kan siges på 4

5 et bestemt tidspunkt, men også om hvem der kan sige det, fx kan en læge sige at man har kræft, hvorimod en lægmand, som sagde det samme, ikke ville blive taget alvorligt. For at vi overhovedet kan tale sandt, må vi overholde nogle eksterne regler og dette bliver det strukturerende skel mellem det sande og det falske, da den som ikke kender reglerne, vil blive beskyldt for at tale falsk (Ibid.). Magt er et centralt begreb i Foucaults filosofi. Magt skal ikke forstås som hverken positiv eller negativ, men derimod som produktiv. For Foucault er enhver relation en magtrelation, for der vil altid indgå magt i et forhold. Sprog, diskurser og de hermed forbunde praksisser er et udtryk for magtinteresser. Magt udøves konstant og bliver til selvdisciplinering (Ibid.). Foucault ønsker ikke mere tale, men blot plads til en ny tale, en alternativ beskrivelse, som kan producere nye former for subjektivitet. Tautologier Bateson ( ) var uddannet biolog, men opfattede sig selv som epistemolog, han var en stor inspiration for den systemiske tankegang. Systemisk er Batesons term, som beskriver fænomeners sammenhæng med andet i komplicerede systemer, og at intet kan forstås uafhængigt af de relationelle sammenhænge. Dette skaber den cirkulære tankegang, som er kendt i systemisk teori/terapi, fordi alt hænger sammen (Löw og Svejgaard, 2002). Bateson mener, at alle erkendelsessystemer udgør det, som han kalder en tautologi. Dette er en teori, der refererer til sig selv, og som ikke er sandheden. Der eksistere ikke virkeligheder i verden, men blot ideer som bindes sammen af regler, som så bliver til sandheder. Vi har ideer om fænomener i verden - Bateson (1984) skriver navnet er ikke det navngivne, og idéen om en gris er ikke grisen. (i: White, 2006, s. 203). Ordet gris henviser til et bestemt fænomen, som vi bruger i en bestemt kontekst og en bestemt praksis. Selve ordet og meningsskabelsen i en bestemt praksis er forbundet med ordet, og bliver altså en del af en forståelsesform, som muliggør handlinger i en bestemt retning (Löw og Svejgaard, s. 66). Ordet giver kun mening i et bestemt system, nemlig tautologierne. Alle historier er altså en del af større historier, hvilket betyder at vi aldrig kan beskrive noget neutralt eller for første gang, da vi alle hører ind under en større forståelsesramme. 5

6 Socialkonstruktionismen - Gergen Gergen (født 1935) er sociolog med et socialkonstruktionistisk perspektiv. Han ønsker at gøre op med den individualistiske kultur og tænkemåde ved at sætte fokus på vores relationer og sprogets betydning. De socialkonstruktionistiske ideer udspringer af en dialogisk proces, som vi alle kan bidrage til. Det er en generativ teori, som opfordrer os til at gentænke alt hvad vi hidtil har lært om os selv og verden (Gergen 2, 2010). Jeg vil kort gøre rede for de centrale budskaber/begreber i den socialkonstruktionistiske teori. Fra afgrænset væren til relationel tilblivelse Traditionelt forstår vi mennesker med hver deres personlighed og identitet, som kan påvirke hinanden. Almindelige antagelser om årsag og virkning hænger sammen med synet på mennesket som et afgrænset væsen. Denne forståelse af mennesker indgyder til fremmedgørelse og ensomhed, og opmuntrer til narcissisme på bekostning af relationerne. Hvis mennesker i bund og grund er afgrænsede individer, kan vi aldrig komme til at kende et menneske rigtigt, fordi der altid vil være noget skjult inde i personen (Gergen 2, 2010). relationel tilblivelse, søger at erkende verden, som ikke findes i personer, men i deres relationer, og som i sidste ende vil udviske de traditionelle grænser, som adskiller os. (Gergen 2, 2010, s. 34). Mennesket er relationelt, derfor skal vi ikke forstå mennesket og dets handlinger som individuelle entiteter, men som noget der skabes i fælles handling. Vores identitet skabes i relationen og handlingen, og som følge deraf er vores selvidentitet i konstant bevægelse (Ibid.). Dette vil jeg forklare nærmere i de følgende afsnit. Fra kausalitet til konfluens Gergen kalder vores handlinger i et møde mellem mennesker for konfluens. Det er en handling, hvor vores opfølgning er nødvendig for at gøre den gældende. Traditionelt forstås menneskers handlinger ud fra kausaliteter, hvor mennesket enten påvirkes udefra eller indefra. Denne fortolkning anerkender ikke den afgørende betydning af fælles handlinger i mennesket. Menneskets handlinger kan altså forklares ud fra konfluens, da mening opstår gennem fælles handling (Ibid.). Den fælles handling er en proces, hvor man gensidigt begrænser hinanden. I koordineringsprocessen ligger der en indordning. Sproget er også en handling, som vi koordinere i 6

7 mødet med hinanden, fx kan du spørge hvordan går det? og hvis jeg så svarer sikke et fint vejr i dag, vil du ikke forstå mig. Så når vi kommunikere bekræfter vi hinanden igennem vores handlinger og sprog. Efterhånden kommer handlinger ind i et mønster og bliver forudsigelige og afhængige. Handlinger (implicit heri sproget) udvikler sig og bliver nyttigt for en gruppe mennesker, derfor kan handlinger karakteriseres ud fra regler (både formelle og uformelle), fx bør jeg svare jeg har det fint tilbage til dig, for at det giver mening. Ord og handlinger bliver kun fornuftige i kraft af reglerne, eller dét som Wittgenstein definerede som sprogspil (Gergen 2, 2010, Löw og Svejgaard, 2002). For at være forståelige er vi nødt til at kende disse regler, og det er i denne proces at identiteten bliver til. Den fælles handleproces giver både begrænsninger og muligheder for uendelig formbarhed, dette definerer Gergen som relationelt flow. Det relationelle flow er den ideelle proces, hvor der skabes mening sammen, og man er i stand til at skabe fornyelse, som er følsom overfor de mange relationer (Ibid.). Relationelle scenarier og multitilblivelse De relationelle scenarier er den koordinerede handleproces som strækker sig over tid. For at forstå hinanden koordineres handlinger i scenarier, som er fælles for kulturen. En manglende forståelse er ikke en manglende evne til at forstå den anden persons følelser, men derimod en manglende evne til at deltage i den form for scenarier, som den anden indbyder til (Ibid, s. 193) Det er i de relationelle scenarier, at vi indtager en rolle vi bliver til nogen og udvikler derved vores identitet. Der er en lang tradition for at forstå mennesket som en sammenhængende enhed, hvilket betyder at psykiske forstyrrelser forstås som en mangel på denne sammenhæng. Men forstås mennesker ud fra begrebet multitilblivelse, er vi i stand til at se mennesket i sammenhæng med relationerne. Der er altså mulighed for at få en ny forståelse af mennesker. Når vi møder mennesker, tror vi fejlagtigt, at vi møder hele personer, men i virkeligheden ser vi kun fragmenter af personen i mødet. Vi påtager os nogle roller (fx elev, datter, kæreste) i relationen, som gør det lettere at opretholde den sociale orden (Ibid.), herved kan det potentiale som bringes ind i relationen blive radikalt formindsket. 7

8 Sammenfatning Jeg har gjort rede for nogle af de væsentligste pointer fra forskellige teoretikere (med forskellige udgangspunkter), der alle bidrager med forståelse og begreber, som jeg vil anvende i analysen. De forskellige teoretikere bruger forskellige begreber, men er enige i, at alt i verden er underlagt større forståelsesrammer som ligger indlejret i sproget. Mennesket forstås som handlende og relationelt, fordi det aldrig kan komme udenom relationerne/sproget. Fænomener i verden får først mening, når de indgår i forståelsesrammer (når vi har et sprog for fænomenet), derfor kan vi heller ikke erkende noget objektivt. Forståelsessystemerne sætter rammerne for de muligheder der er i en given kontekst. Socialkonstruktionismen tilbyder en ny måde at forstå verden på; vi bevæger os væk fra individet og hen mod relationer. Analyse I dette afsnit vil jeg først undersøge socialkonstruktionistisk teori i et videnskabsteoretisk perspektiv. Ved at undersøge teorien videnskabsteoretisk skabes større forståelse for teoriens sammenhængskraft og grundlæggende antagelser. Dette vil jeg bruge til den videre analyse og vurdering. Dernæst følger selve analysen som indeholder en undersøgelse af, hvilke konsekvenser videnskaben har for mennesker, samt hvordan man vha. socialkonstruktionistiske teori og begreber kan skabe muligheder for mennesker med psykiske lidelser. Teorien i et videnskabsteoretisk perspektiv I dette afsnit undersøger jeg socialkonstruktionistisk teori i et videnskabteoretisk perspektiv for at se, hvilke konsekvenser teorien har for subjektet og videnskaben. Jeg vil påpege, at socialkonstruktionismen ikke anerkender begreber som ontologi, epistemologi osv. da disse begreber er konstruerede diskurser. Jeg vil dog alligevel bruge dem for at undersøge teorien nærmere. Subjekt objekt Når Gergen argumentere for, at mennesket altid vil være under indflydelse af relationer (jf. redegørelsen), betyder det, at der sker en decentrering af subjektet, eftersom subjektet påvirkes 8

9 udefra. Relationer skal forstås i bred forstand, både som mellemmenneskelige relationer, som diskurser og dét som Foucault kalder diskursive formationer. Relationen til den anden bliver altså determinerende for den proces, hvor mennesket er handlende, følende og tænkende (Ragens, 2011). Subjektiviteten opstår således som konsekvens af den anden, hvilket skaber ligevægt mellem subjekt og objekt. Erkendelse, tanker og oplevelser opstår i relationen, hvori subjektet kan forandres. Subjektet er triadisk organiseret, da subjektet organiseres af subjekt og objekt; det er en højere ordens decentrering. Subjektet er altså et resultat af en større diskurs (Ibid.). Ontologi og epistemologi Ontologien i en teori benyttes til at undersøge hvordan ting/virkelighed kommer til syne på. Gergen påpeger, at vores verden er konstrueret af relationer og sproget, hvilket vil sige, at der ikke findes en virkelighed som kan erkendes, før der er et begreb/en konstruktion omkring virkeligheden. Ifølge Wittgenstein er sproget vores livsverden, da det er igennem sproget at der genereres mening (jf. redegørelsen), således er realiteter/sandheder konstruktioner i relationer. Socialkonstruktionismen er en diskursmodel over virkeligheden, og i Foucaults teori en magtmodel, fordi teorien siger noget om hele verden. Ontologisk er socialkonstruktionismen en objektiv idealisme, da virkeligheden er opbygget af diskurser. Det er en absolut idealistisk tilgang, idet virkeligheden er konstrueret (Ibid.). Ontologien er altså relationel og kernen i ontologien er for Gergen begreber og relationen og for Foucault er det magt). Epistemologien anvendes til at undersøge, hvordan en teori erkender verdenen. I socialkonstruktionismen er vores erkendelse styret af trancendentale kategorier, som er en bagvedlæggende orden. Den bagvedlæggende orden er diskurser og, med Foucalts begreb, diskursive formationer. Mennesket tager del i etablering af viden, da der er visse kategorier som er afgørende for betydningsdannelsen (Ibid.). Viden om virkeligheden etableres altså i relationen. Metode Der er generelt ikke anvendt empiri i den litteratur, som jeg bruger i opgaven. Gergens teori trækker på andre teoretikere og benytter dagligdags ræsonnementer. Dette skal ses i lyset af det videnskabsteoretiske perspektiv, da empiri, i socialkonstruktionistisk sammenhæng, aldrig vil være objektiv. Metoden i socialkonstruktionistisk teori adskiller sig fra traditionel empiri ved at trække på eksempler (fx kvalitative studier) frem for at måle og veje. Den frie form bruges, fordi forskeren er klar over, at data aldrig taler for sig selv. Desuden er diskursforskere slet ikke 9

10 interesserede i de forudsigelser og den kontrol som forskning frembringer, fordi de forstår, at diskurser konstant ændrer sig (Gergen 1, 2010, s. 91). Videnskab som magtdiskurs Den konstruktion som påstår, at videnskaben kender sandheden, kan være særlig problematisk for mennesker i vanskeligheder, derfor vil jeg i dette afsnit undersøge, hvilke konsekvenser videnskaben får for forståelsen af mennesket med psykiske forstyrrelser i et socialkonstruktionistisk perspektiv. Forskning Virkeligheden er et fænomen, som udspringer af vores relationer, og sandhed er blot en bekræftelse på, at noget er tilfældet i henhold til specifikke deltagers regler (Gergen 1, 2010). Dette gælder naturligvis også for videnskaben og dens empiri. Forskere bliver aldrig i stand til at lave objektive studier, da han er underlagt paradigmer og diskurser, som vil influere forskningen. Videnskaben giver os blot én forklaring ud af mange mulige. For Gergen bliver videnskaben noget problemfyldt, fordi den hævder at kende sandheden. Denne påstand tilintetgør andre stemmer, som siger noget andet. Videnskaben burde give ligestilling, men skaber tværtimod ulighed, idet mange stemmer bliver gjort tavse (Ibid.). Magten i videnskaben Ifølge Foucault er videnskab og uddannelsessystemer magtrelationer, hvor videnskaben udøver magt over mennesket. Vi overgiver os frivilligt til de disciplinære systemer (fx psykiatrien), som giver os en etikette og forklarer os herudfra. Når vi indgår i relationer, bruger vi selv denne etikette som forklaring, og på den måde involveres andre mennesker i magtrelationer. Således kommer vi, i Foucaults teori, til at deltage i undertrykkelsen af os selv (Ibid.). Når professorer og behandlere hævder sandheden af en dysfunktionsdiskurs, udbredes dette gennem medierne, det politiske system og uddannelsessystemet, og vi begynder således at opfatte os selv ud fra denne diskurs. Jo mere disse diskurser har vundet indpas, jo større behov vil der være for behandlere (fordi vi behøver behandling). Der sættes altså en cyklus i gang ved diskursers udbredelse og Foucault definere dette som en disciplineringsproces (Ibid.). 10

11 Diagnosesystemer Vi tror, at diagnosesystemer kan anvendes til at identificere psykopatologi og mentale sygdomme. Mentale sygdomme kommer ind i diagnosesystemet ved, at eksperter stemmer om symptomerne ved en bestemt mental sygdom. Sygdomslæren som klassificere og identificere psykopatologi er altså baseret på sæt af formodninger. Dette betyder også, at klassificering af sygdomme ændrer sig over tid og i forskellige kulturer (Concalves, 2002). Det er symptomer som klassificerer mentale tilstande, som man mener, er tegn på underlæggende mentale strukturer, men ingen psykiske tilstande kan identificeres ud fra en bestemt symptomatologi. Current nosological systems does not view diagnosis as targeting the identification of the cause of the symptomatic expression (as one might expect), but rather they view diagnosis as targeting the identification of symptom configuration itself (Concalves, 2002, s. 6). Normalt betragtes symptomer som afhængige af en sygdom, men i diagnosesystemerne er sygdommen i sig selv et symptom, dvs. at mennesker diagnosticeres med psykiske sygdomme uden at man kender ætiologien (Ibid., s. 6). Vidensdiskurser, som fx diagnosesystemer, er ikke sande størrelser, men et bud på en sandhed. Psykopatologi er et meningssystem, som organiserer sig selv igennem patientens sprog og narrative konstruktion (Gergen 2, 2010). Gergen opstiller 5 negative konsekvenser som psykiatriske diagnoser giver - Indbyder til at betragte hverdagslivets problemer som sygdom - Mindsker vores evne til selv at finde løsninger - Udstyrer os med mange midler til at finde fejl hos andre - Man er ikke personligt ansvarlig for sin egen sygdom man er jo syg (dette er dog positivt for nogle) - Kun professionelle kan lindre smerten (dette kan også være positivt, da man så ikke er alene) (Gergen 2, 2010, s.73) Disse 5 konsekvenser kan virke meget sortseende, men jeg vil, med denne fremstilling, gerne påpege, hvor vigtigt det er at have med i sine overvejelser, når man begynder at diagnosticere mennesker. Der er gode grunde til at stoppe ekspansionen af psykiatriske diagnoser, men dette 11

12 resultere ikke nødvendigvis i mere frihed. Det drejer sig om at differentiere vurderinger og være med til at skabe alternative forståelser med mere lovende udsigter (Ibid.). Håbet om forandring I dette afsnit vil jeg undersøge, hvordan kan skabe muligheder for mennesker i psykiatrien vha. den socialkonstruktionistiske teori. Jeg anvender litteratur af Hertz og White udover Gergen, fordi de bruger socialkonstruktionismen aktivt i deres kliniske terapi (narrativ terapi). På denne måde undersøges teorien i et mere praktisk perspektiv. Overskrifterne i afsnittet afspejler de nøgleord, som jeg mener, kan give håb om forandringer for mennesker med psykiske forstyrrelser. Større forståelse af sammenhænge skaber mening Socialkonstruktionismen indbyder til en ny forståelse af hele verden, der lægger særlig vægt på vores relationer. Dette nye syn på verden åbner op for nye fortællinger af ellers fastlåste historier (Hertz, 2010). Når mennesker ikke forstås som individuelle entiteter, åbnes der for mere positive fortolkninger af en persons adfærd. Som Gergen påpeger, kan vi forstå handlinger ud fra konfluens (jf. redegørelsen), så når mennesker med psykiske forstyrrelser skiller sig ud fra mængden, er det fordi de ikke evner at indgå i de relationelle scenarier. Når vi begynder at forstå verden ud fra relationer, giver psykiske forstyrrelser mening. Det som umiddelbart kan forekomme voldeligt og uansvarligt kan forsås som ansvarlighed i relationen, hvor man er tro overfor andre relationer som ikke passer ind i konteksten (Ibid.). Fx kan man forstå en voldelig ægtemand som værende tro overfor sin voldelige far. En sådan forståelse skaber større forståelse og giver således nye muligheder for forandring. Socialkonstruktionismen er på denne måde også meget positiv og fordomsfri, fordi menneskets adfærd forstås relationelt. Nysgerrighed og åbenhed overfor invitationer Socialkonstruktionismen åbner op for, at psykologen er vedvarende nysgerrig på klientens forståelsesverden, fordi man ønsker at undersøge, hvilke diskurser der dominerer klientens liv. Da psykologen i narrativ terapi ikke har en teori a priori at gå ud fra, er psykologen hele tiden opmærksom på klienten, så man sammen kan udforske klientens livsverden. Idet psykologen ikke 12

13 har en forudgående teori som fører til selektiv lytning, kommer psykologen væk fra den professionalisme som ellers kan præge den kliniske praksis (Concalves, 2002). Terapiformen skabes altså i nuet i forhold til klienten. Den vedvarende nysgerrighed i terapien er også et udtryk for vedvarende optimisme på, at man kan skabe forandringer for klienten. Ifølge Hertz kan det som forekommer sygt og problemfuldt, opfattes som en invitation fra klienten til forandring. Ved at være nysgerrig på klientens fortælling kan psykologen tage imod invitationer fra klienten og gøre mulighederne forståelige for andre (Hertz, 2010, s. 41). White påpeger, at der kun kan eksistere problemer i et narrativ, hvis der implicit i dette narrativ, er et ønske om en anden tilstand (White, 2006, s. 21). Således kan problemer forstås som invitationer i sig selv. Ved at undersøge invitationer skabes der muligheder for andre historier og derved nye muligheder bedring. At være nysgerrig skal ikke forstås som at psykologen skal forsøge at opdage nogle skjulte indre tilstande, da sproget ikke afspejler indre tilstande, men relationer (Gergen , Gergen 2, 2010, Hertz, 2010). Psykologen skal blot forsøge at forstå de muligheder som ligger indlejret i bestemte udtryk. Ansvaret fordeles ICD-10 tager implicit skylden væk fra omgivelserne, hvilket betyder at forældrene og andre frikendes, mens mennesker med psykiske forstyrrelser bliver skyldige i de problemer, de måtte have. Dette sker, fordi ICD-10 er baseret på individuelt diagnostiske kriterier, der indirekte sætter fokus på mennesket i vanskeligheder (Hertz, 2010). Socialkonstruktionismen ønsker at bryde med den individualistiske kultur og således fjerne skylden for problemerne fra den udsatte. Skyld er et meget negativt-ladet ord. Begrebet skyld er tilbagerettet, hvorimod ansvar er fremadrettet, derfor skaber ordet ansvar flere muligheder end skyld. Jeg vurderer, på baggrund heraf, at det giver god mening at anvende begrebet ansvar frem for skyld. Ved at kigge på fortiden, som noget vi kan lære noget af, får vi lyst til at ændre tingene nu og i fremtiden, dvs. at lysten til forandring ikke opstår pga. skyldfølelse, men pga. lærdom og oplevelse af muligheder (Ibid.). Socialkonstruktionismen tillægger flere ansvaret for eventuelle problemer end blot mennesket i vanskeligheder. Ansvar skal ikke forstås som noget man påtager sig pga. skyld, men som noget man aktivt deltager i for at skabe udvikling (Ibid.). Ansvaret for at få det bedre er ikke blot psykologens eller klientens, men også omgivelsernes (omgangskredsen). Alle mennesker omkring klienten ses som ressourcepersoner, der kan bidrage til muligheden for at klienten får det bedre. Således fratager 13

14 den professionelle ikke familien deres viden (Ibid.). Mennesket er altså aktiv medskaber af muligheder og dermed udvikling. Eksternalisering og dekonstruktion giver en rigere fortælling Socialkonstruktionistisk teori argumentere for at mennesker er aktivt medskabende af deres narrativer og dermed også deres muligheder for forandring. Vi bør ikke passivt overtage de historier, som vi præsenteres for. Mange mennesker internaliserer problemer, dvs. at de tror at problemet, fx psykiske forstyrrelser, siger noget om deres identitet. Herved bliver det meget svært, at ændre de problemer, som man har (White, 2002, s. 35). Internaliserede problemer skaber narrativer, som fører til fastlåsning (uønskede gentagelsesmønstre), eller dét som Gergen kalder for farlige danse (Gergen 2, 2010). Det enorme potentiale som bringes ind i relationen, bliver radikalt formindsket, fordi vi ofte foretrækker at blive i den samme rolle. Vi tror, at farlige danse er en naturlig del af livet, men hvis vi formår at erkende den relationelle karakter af disse scenarier, kan vi blive frie. Sammen finder vi nye og overbevisende trin i dansen (Ibid). Vha. eksternalisering og dekonstruering skabed der aktivt et narrativ med flere muligheder. Dette betyder ikke, at man borteliminere en historie, men at man skaber en rigere historie (White, 2002). Med Foucalts ord; vi ønsker ikke mere tale, men plads til ny tale (jf. teroetisk ramme). Der skabes således et narrativ hvor der er større muligheder for konfluens. På denne måde bliver problemet ikke løst, men, med Batesons ord, op-løst i en ny forstålsesramme (Löw og Svejgaard, 2002). Gergen nævner 4 anderledes måder at anskue en anspændt situation på: 1. Rekonstruktion af virkeligheden 2. Metahandlen reflektere over situationen 3. Spille på andre følelsesmæssige registre 4. Den dramatiske handling livet ligner et teaterstykke, derfor kan vi fx starte forfra eller holde pause (Gergen 2, 2010, s. 141). Sammenfatning I det foregående afsnit har jeg undersøgt, hvordan man vha. den socialkonstruktionistiske teori kan åbne op for muligheder for mennesker med psykiskelidelser. Dette har jeg gjort ved både at undersøge teorien videnskabsteoretisk, teoretisk og praktisk. I socialkonstruktionistisk teori er 14

15 subjektet decentreret og kan ikke erkende verden objektivt, derfor er videnskaben aldrig i stand til at være objektiv. Teorien åbner op for muligheder ved at gøre mennesker bevidste om de diskurser som omgiver dem. Når verden forstås som relationel, kan man komme ud af fastlåste mønstre, ved at skabe plads til konfluens. Denne forståelse giver mening i det usammenhængende, og skaber dermed åbenhed overfor andre mennesker. Socialkonstruktionismen er fremadrettet og vil hellere tildele ansvar end skyld, hvilket betyder at mennesket aktivt kan skabe muligheder for sig selv og sine medmennesker. Ved at eksternalisere og dekonstruere vores historier/diskurser, som sætter begrænsninger for handlemuligheder, skabes der håb om forandring, fordi vi fortæller alternative historier med plads til nye handlinger. Vurdering Følgende afsnit indeholder en vurdering af socialkonstruktionismen (primært Gergen), som udarbejdes på baggrund af opstilling af teoriens styrker og svagheder. Jeg opstiller kritikpunkter som gør svaret på min problemformulering skarpere, frem for bare at kritisere tilfældige forhold ved socialkonstruktionistisk teori. Jeg kritiserer teorien i sig selv, men også uoverensstemmelserne mellem teori og praksis. Efter hvert kritikpunkt, følger der, så vidt muligt, et forsvar for teorien. Mange af de punkter som jeg finder positive og brugbare i teorien, er gennemgået i afsnittet ovenfor, dette gennemgås derfor ikke igen. Gergen ( 1,2010) påpeger, at meget af den kritik som normalt rettes mod socialkonstruktionismen er baseret på misforståelser af konstruktionistiske ideer. I stedet for blot at kritisere teorien udefra (med individualistiske briller), vil jeg derfor forsøge at kritisere teorien indefra. Dette gøres vha. teorien i sig selv, men også inddragelse af den narrative praksis. Begreberne virkelighed, realisme og ekstralinguistisk bruges synonymt i afsnittet. Overskrifterne i afsnittet afspejler de forhold, som jeg selv finder problematiske i teorien. 15

16 Helds kritik af socialkonstruktionismen Held (1995) er psykolog og kritiserer stærkt postmoderne psykologi for svagheder både i selve teorien og mellem teori og praksis. I sin bog back to reality kritiserer Held postmoderne teorier bred forstand, men jeg anvender hendes kritik af konstruktionismen, da det er denne teori som er brugt i opgaven. Jeg kritiserer særligt to centrale forhold i teorien, nemlig individualiteten og virkeligheden i socialkonstruktionismen. Individualiteten i socialkonstruktionismen mennesket som kamæleon? Gergen vil gerne gøre fremmedgørelsen mellem mennesker mindre vha. en socialkonstruktionistisk forståelse af mennesket (jf. redegørelsen). Spørgsmålet er dog, om han formår dette med sin teori? Socialkonstruktionismen opererer med et decentreret subjekt (jf. den videnskabsteoretiske analysen), hvilket generelt vil sige, at individet ikke kan opfatte sig selv som centrum i verden, således bliver subjektet en del af sproget (Held, 1995, s. 16). Identiteten konstitueres gennem relationer og forandres konstant, derfor må vi betragte subjektet som fragmenteret, flydende og inkonsistent. Dette betyder, at ingen karakterisering af en person nogensinde kan fortælle hvem personen virkelig er. Hvis mennesket er en kamæleon, som konstant skifter personlighed, hvordan kan vi så nogensinde virkelig vide noget om et menneske? Vi vil, ifølge Held, aldrig være i stand til at karakterisere et menneske, fordi dette menneske, ifølge socialkonstruktionismen, ændrer sig alt efter hvilken kontekst det indgår i. Forsvar I et samfund hvor sprog og kultur er tilpasset individualismen kan socialkonstruktionismen virker fremmedgørende, fordi subjektet bliver en flydende relation, frem for en vedholdende enhed. Men samtidig bidrager dette perspektiv på individet til en mere differentieret forståelse af mennesker. Når vi forstår, at vi kun møder fragmenter af en person, kan vi skabe nye muligheder for subjektivitet. Hvis individet er en statisk enhed, vil der aldrig være håb om forandring. Individualiteten i terapien Det har altid været et problem for forskellige terapeutiske retninger, at forklare hvordan terapien både kan være unik tilpasset det enkelte menneske og samtidig generel, idet den samme model for terapien bruges til mange forskellige mennesker (Ibid.). 16

17 I narrativ terapi forsøger man at forstå det unikke menneske og dets unikke historier (Ibid.). Da psykologen ikke har en teori a priori til at lave behandling ud fra, tilrettelægges terapien ud fra klienten, således bliver terapien meget individbaseret. Individet forstås i socialkonstruktionismen som flydende og fragmenteret, mens man i terapien anerkender mennesket som unikt. Her ser vi uoverensstemmelsen mellem teori og praksis. Held spørger: How can the use of postmodern theory in psychotherapy be an attempt to solve the problem of preserving the unique individuality of each therapy client if that same theory rejects the very concept of the individual? (Held, 1995, s. 16, 17). I terapi søger man ofte at inddele problemer i objektive kategorier, fx angst og depression, for at tilrettelægge terapien efter denne problemstilling. Denne tilgang anvendes dog ikke i narrativ terapi, da der ikke findes nogle objektive kategorier for problemer (Ibid.). I det socialkonstruktionistiske univers er det oplevelsen af et problem som i sig selv kræver terapi, hvilket vil sige, at det er oplevelsen man forsøger at forandre igennem det sprog som er tilgængeligt for klienten. Man kan derfor ikke snakke om problemerne i sig selv som dårlige, idet der ikke findes objektive kategorier for problemer. Der er ingen systemer eller strukturer som kan opdages (objektivt) og dermed bruges i terapien (Ibid., s. 107,108). Problemer og løsninger findes således kun igennem personlige narrativer, personlige teorier. På denne måde maximeres individualismen i terapien, fordi terapien tilrettelægges individuelt efter klienten (Ibid.). Forsvar Selvom der er uoverensstemmelser mellem individualiteten i praksis og i teorien, ser jeg det som en styrke at psykologen ikke har forudgående teorier at gå ud fra, fordi dette ellers kan føre til kassetænkning. Hvis psykologen på forhånd har en bestemt teori som klienten skal passe ind i, fører dette til fastlåsning af mennesket. Netop ved at være åben og fordomsfri bliver psykologen i stand til at møde klienten der hvor han/hun er. Psykologen er hele tiden opmærksom på klientens invitationer, som kan føre til muligheder. På denne måde går både psykolog og klient på opdagelse i klientens forståelsesramme. 17

18 Virkeligheden kan vi overhovedet erkende noget? Erkendelse har altid været et diskuteret emne, helt tilbage til de oldgræske filosoffer. Held argumentere for at postmoderne teorier er antirealisme, fordi objektivitet elimineres (jf. subjekt/objekt afsnittet). I socialkonstruktionismen er det ikke muligt at være objektiv eller erkende noget virkeligt, da der altid vil være et sprog mellem det observerede og den som observerer. Held påpeger 3 vigtige konsekvenser af socialkonstruktionisk teori: - Der er ingen adgang til en uafhængig viden - Sproget vil altid påvirke den vidende og det vidste på en måde som påvirker oplevelsen af virkeligheden - Teori og sprog konstruere virkeligheden som opleves. (Ibid., s. 95) Menneskets liv er altså er determineret af sproget/relationer, selv vores handlinger. Men handlinger er i sig selv begivenheder, som direkte kan observeres og erkendes, og bliver således virkelige (ekstralinguistiske). Ifølge Held erkendes ekstralinguistiske handlinger direkte og der skabes narrativer herudfra (Ibid., s. 136, 137). Held skriver: narrative/discourse itself that is, whether or not any particular manifestation of it is exstralinguistically true affects exstralinguistic behavior or events (Held, 1995, s. 138). Helds pointe er, at narrativ terapi indeholder en underliggende realisme som fornægtes. Vi er i stand til at opleve virkelige handlinger og lave narrativer herudfra. Man kan altså ikke komme udenom, at den ekstralinguistiske handling har været til stede. Held påpeger igen i nedenstående kritik, at den narrative praksis indeholder materialisme, da man kan sammenligne fænomener: - I terapien dekonstruerepsykologen klientens historie og dermed skabe et nyt narrativ. Den nye historie bliver materialiseret, fordi man kan sammenligne det gamle og det nye narrativ, og således undersøge om det nye narrativ er anderledes. Heri ligger en indbygget realisme, fordi vi, ved at sammenligne narrativerne, direkte kan vide noget om narrativernes position, som har deres egen uafhængige eksistens. Narrativerne kan altså erkendes som de i sig selv fremstår. - Nye narrativer producere oplevelsen af nye muligheder til at løse det gamle problem. Der skabes en virkelig oplevelse af det gamle problem. Ligesom at narrativer kan sammenlignes, 18

19 kan de nye muligheder også direkte sammenlignes med de gamle, for at undersøge om de har forandret sig, selvom dette kun sker igennem sproget. - Det nye narrativ skaber ny adfærd som direkte kan observeres og sammenlignes med den gamle adfærd. Dette sker både i og udenfor terapien (Ibid., s ). Når vi formår at sammenligne fænomener, er det fordi vi kan erkende fænomenernes (handlinger, historier) forhold til hinanden, således er der i teorien indlejret en realisme. Forsvar Socialkonstruktionismen hverken benægter eller bekræfter virkeligheden. Socialkonstruktionister vil ikke gøre sig til dommere over hvad der er virkeligt og hvad der ikke er. Hvad der er derude, er der, må siges at være deres tese. Men så snart vi begynder at udtale os om det der er, går vi ind i en diskursverden (Gergen 1, 2010). Gergen skriver: blot ved at spørge, om der er en virkelig verden derude, forudsætter allerede den vestlige opfattelse af personer med en subjektiv verden inde i hovedet og en objektiv verden et eller andet sted udenfor. (Gergen 1, 2010, s. 211). Vi er nødt til at anvende realistisk tale i dagligdagen for at fungere. Socialkonstruktionismen ønsker ikke at stoppe denne brug af sproget - vi skal blot være forsigtige med at behandle sådanne dagligdags virkeligheder som sandheder. Når man hævder at kende sandheden, afskærer man sig fra muligheder. De mest indlysende virkeligheder er også de mest begrænsende (Gergen 1, 2010.). Selvom vi indser at en privilegeret virkelighed er konstrueret, er der ingen grund til at forkaste den. Hvis vi forkaster alle konstruktioner bliver vi stumme. For socialkonstruktionister er det ikke så vigtigt hvorvidt verden er virkelig eller ej, men hvilke konsekvenser det har, når begreber kommer i cirkulation (Ibid., s 216). Konstruktionistisk teori indbyder altså til at undersøge, hvordan diskurser kan være skadelige for mennesker, og overvejer hvordan der kan generere nye alternativer. Socialkonstruktionismen er optaget af undersøgelse af diskurser, frem for at komme med påstande om hvad der er sandt eller falsk. Frihed er vi kontrolleret af sproget? Det som jeg personligt finder mest provokerende i den socialkonstruktionistiske teori er subjektets position i teorien. Hvis subjektet er totalt styret af sproget og relationerne, hvordan kan vi så nogensinde være frie? Ser vi ikke utallige eksempler rundt om i verden, hvor mennesker bryder fri af sproget? 19

20 Narrativ terapi forsøger at ændre vores narrativer i livet, så vi kan blive friere og dermed leve bedre. Men de nye narrativer skabes stadig indenfor bestemte paradigmer, hvilket må betyde, at mennesket aldrig bliver frit. Det eneste vi kan gøre er, at ændre historier, men vi kan aldrig slippe fri af det matrix som omgiver os. Gergen ønsker at komme væk fra determinisme (jf. den teoretiske ramme), men dette mener jeg ikke lykkes helt, da mennesker i høj grad er determineret af relationerne og sproget. Forsvar Ifølge socialkonstruktionismen er mennesket determineret af sproget, men det er netop bevidstheden om dette som der skaber muligheder for forandring. Sprogets determinerende status i teorien forstås altså ikke nødvendigvis som noget negativt, men som noget der både kan være positivt og negativt for mennesker. Er socialkonstruktionismen i sig selv en sandhed? Socialkonstruktionismen påstår, at alt i verden er konstruktioner, hvilket betyder, at teorien heller ikke kan være sand, objektiv eller empirisk baseret. På denne måde virker socialkonstruktionismen inkonsekvent den opfordrer os til at acceptere dens standpunkt, samtidig med at den erklærer at der ikke findes nogle sandheder. Teoriens argumentationer holdes sammen af fortællinger og metaforer (Ibid.). Så er socialkonstruktionismen da ikke selv en konstruktion? Forsvar Når man indtager denne kritik er man paradoksalt nok selv blevet konstruktionist. I et forsøg på at kritisere socialkonstruktionismen bruger jeg således socialkonstruktionismens egne argumenter. Dette ser socialkonstruktionister dog kun positivt på det er positivt at have kritiske diskussioner frem for endegyldige sandheder. Ved at problematisere socialkonstruktionismen træder vi udenfor denne diskurs og undgår hermed, at den stivner til en ny sandhed. Socialkonstruktionismen ønsker ikke at have det sidste ord i en dialog, men søger at blive en diskurs, der kan hjælpe os til at undgå, at vi opbygger verdener, hvor kravet om sandhed sætter en stopper for dialog (Ibid.). Kan vi forstå socialkonstruktionismen? Gergen mener, at videnskab skal være forståelig for lægmænd, før det overhovedet kan bruges til noget (Gergen 2, 2010). Så mit spørgsmålet er om socialkonstruktionistisk teori er forståelig for 20

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

PS09Ebach 14 Camilla Christensen 116380 Stefanie Vinther 116376

PS09Ebach 14 Camilla Christensen 116380 Stefanie Vinther 116376 Indholdsfortegnelse Problemformulering (fælles)... 2 Metode (Fælles)... 4 Opgavens opbygning... 4 Valg af teori og litteratur... 4 Valg af empiri... 5 Præsentation af analyse... 6 Præsentation af diskussion...

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Diagnose opfattelse og selvopfattelse Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Samarbejdsbaseret problemløsning

Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere