Budgetoversigt 1 Maj 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budgetoversigt 1 Maj 2012"

Transkript

1 Budgetoversigt 1 Maj 2012

2

3 Budgetoversigt 1 Maj 2012

4

5 Budgetoversigt 1 Maj 2012 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 10, 2620 Albertslund T F E Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Udgiftspolitisk center Christiansborg Slotsplads København K T Omslag: BGRAPHIC Foto: Scanpix Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: Pris: 100 kr. inkl. moms ISBN: Elektronik Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

6 Indhold 1. Indledning Statens finanser Oversigt over statens finanser Statens udgifter Statens indtægter Statens finansieringsbehov og gæld Offentlige finanser og finanspolitikken Offentlige finanser Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer Finanspolitikkens aktivitetsvirkning Strukturel saldo English summary General government finances Fiscal stance Structural budget balance Central government finances Central government financing requirement and debt Bilag 1 Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, Bilag 2 Offentlige finanser,

7 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

8 Kapitel 1 1. Indledning Der er sket en vis bedring i de internationale konjunkturer siden slutningen af 2011, hvor situationen var præget af stor usikkerhed om håndteringen af statsgældskrisen i en række europæiske lande, jf. Økonomisk Redegørelse, maj Vurderingen af vækstudsigterne for Danmark er under indtryk af en vis bedring i de internationale konjunkturer siden årsskiftet. Der er imidlertid fortsat betydelig usikkerhed om styrken i genopretningen af den internationale økonomi, særligt i euroområdet. I den resterende del af 2012 og videre ind i 2013 vurderes der at komme mere fremdrift i økonomien. Det afspejler de kraftige stimuli fra lavere renter, regeringens kickstart og udbetalingen af efterlønsbidrag samt en markant styrket forbrugertillid gennem foråret. BNP skønnes at vokse med godt 1 pct. i 2012 og 1½ pct. i Der er udsigt til mærkbart lavere underskud i 2012 og 2013 end skønnet i december, jf. figur 1.1. Det offentlige underskud ventes nu at blive 70½ mia. kr. i 2012 eller 3,8 pct. af BNP og 32½ mia. kr. i 2013 eller 1,7 pct. af BNP. Det er en nedjustering på 1,7 pct. af BNP i 2012 og 0,8 pct. af BNP i 2013, jf. figur 1.2. Samtidig indebærer Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af den offentlige saldo i 2011 et offentligt underskud på knap 35 mia. kr. eller 1,9 pct. af BNP, hvilket er 36½ mia. kr. eller 2,0 pct. af BNP mindre end skønnet i december. Figur 1.1 Lavere offentligt underskud i forhold til december Figur 1.2 Årsager til lavere offentligt underskud i siden december Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP 1 1 2,5 2, ,0 2, ,5 1,0 1,5 1, ,5 0, December Maj , ,5 Pensionsafkastskat Personskatter Offentligt forbrug og investeringer Øvrige 0,0-0,5 Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn. De lavere underskud afspejler, at de offentlige finanser i Danmark er meget følsomme over for ændrede forudsætninger om udviklingen på de finansielle markeder, olieprisen og konjunktursituationen, jf. nedenfor. I årene skal de lavere underskud primært ses i Budgetoversigt 1 Maj

9 Kapitel 1 Indledning sammenhæng med lavere renter og højere aktiekursstigninger, som øger de forventede indtægter fra pensionsafkastskatten. Dertil kommer højere personskatteindtægter. Finanspolitikken er planlagt med udgangspunkt i den strukturelle offentlige saldo, hvor der blandt andet korrigeres for midlertidige udsving i de offentlige finanser afledt af konjunktursituationen, pensionsafkastskatten og Nordsø-indtægterne. Den strukturelle saldo skønnes at blive forbedret fra et beregnet underskud på 1½ pct. i 2010 til balance i Dermed efterleves henstillingen fra EU-Kommissionen om en forbedring af den strukturelle saldo på 1½ pct. af BNP i , jf. også nedenfor. Den strukturelle saldo skønnes til -0,5 pct. af BNP i 2011 og -0,8 pct. af BNP i Forværringen af den strukturelle saldo fra 2011 til 2012 skal blandt andet ses i lyset af kickstarten, der blandt andet omfatter fremrykninger af offentlige investeringer. Finanseffekten skønnes til 0,5 pct. af BNP i Den finanspolitiske lempelse i 2012 skal ses i lyset af fremrykninger af offentlige investeringer i kickstarten, efterlønsudbetalingerne samt en realvækst i det offentlige forbrug på 1,3 pct. afledt af et lavere udgiftsniveau i De finanspolitiske lempelser i 2012 påvirker også aktivitetsvæksten i Regeringen har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgået Aftale om den danske energipolitik i marts 2012, som bringer Danmark i front med en grøn omstilling af økonomien og styrker væksten i 2012 og 2013 ved øgede investeringer. Samtidig er der med finansloven for 2012 indgået aftale om en fremrykning af investeringer til renovering af den almene boligsektor. Samlet set øger kickstartens investeringer i energi og almene boliger aktiviteten med 0,2 pct. af BNP i Finanspolitikken for 2013 fastlægges i forbindelse med de kommende aftaler om kommuner og regioners økonomi, finanslovsforslaget i august og efterfølgende finanslovsaftale mv. I konjunkturvurderingen er finanspolitikken i 2013 således baseret på beregningstekniske antagelser med afsæt i finansloven for 2012 mv. Den forudsatte finanspolitik i 2013 skal ses i sammenhæng med kickstartens effekt på investeringerne i energisektoren, den forventede stigning i den økonomiske vækst og efterlevelsen af EU-henstillingen, jf. Økonomisk Redegørelse, maj Derudover har regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance i maj 2012 aftalt et yderligere løft i investeringerne i almene boliger, som vil medføre et positivt bidrag til vækst og beskæftigelse i Boligaftalen er imidlertid indgået efter fastlæggelsen af talgrundlaget for prognosen og indgår derfor ikke i skønnene for investeringer, BNP og beskæftigelse. Samtidig medvirker den ansvarlige linje i den økonomiske politik herunder finansloven for 2012 og den indgåede aftale om budgetloven til de aktuelt meget lave renter, som understøtter fremgang i økonomien. Aktivitetsvirkningerne af den samlede økonomiske politik er nærmere beskrevet i Økonomisk Redegørelse, maj I begyndelsen af maj fremlagde regeringen Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod Regeringens 2020-plan indeholder blandt andet en række ambitiøse pejle- 6 Budgetoversigt 1 Maj 2012

10 Kapitel 1 Indledning mærker for vækst og beskæftigelse, herunder at nye reformer skal øge arbejdsudbuddet med personer og styrke de offentlige finanser med 14 mia. kr. i Offentlige nøgletal i 2011 og 2012 I statsregnskabet for 2011 er underskuddet på statens finanser (den såkaldte DAU-saldo) opgjort til 33 mia. kr., hvilket svarer til -1,9 pct. af BNP, jf. tabel 1.1. DAU-underskuddet blev dermed godt 16 mia. kr. mindre end skønnet i Budgetoversigt 3, december Det mindre underskud på DAU-saldoen kan primært henføres til et ændret skøn over hensættelserne af afgivne tilsagn til tilskud på det almene boligområde, som rent teknisk reducerer statens udgifter med knap 8 mia. kr. i 2011 sammenlignet med decemberskønnet, jf. kapitel 2. Tabel 1.1 Offentlige nøgletal for 2011 og December Maj December Maj DAU-saldo (mia. kr.) -49,3-33,1-87,7-54,1 DAU-saldo (pct. af BNP) -2,8-1,9-4,8-2,9 DAU-saldo ekskl. engangsforhold (mia. kr.) -68,4-60,1-59,6-42,9 DAU-saldo ekskl. engangsforhold (pct. af BNP) -3,8-3,4-3,2-2,3 Statens nettokassesaldo (mia. kr.) -33,0-30,2-78,9-48,5 Offentlig saldo 1) (mia. kr.) -71,2-34,7-100,7-70,4 Offentlig saldo 1) (pct. af BNP) -4,0-1,9-5,5-3,8 Strukturel offentlig saldo 2) (pct. af BNP) -0,8-0,5-0,9-0,8 Realvækst i det offentlige forbrug (pct.) -0,1-1,0 0,6 1,3 Realvækst i de offentlige investeringer (pct.) 6,6 3,8 13,9 11,3 Finanseffekt (pct. af BNP) -0,2-0,5 0,4 0,5 1) Stat, regioner, kommuner og sociale kasser og fonde (A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond). 2) Den strukturelle saldo tager højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser samt særlige forhold, der primært er afledt af udviklingen på de finansielle markeder. Det ændrede skøn vedrørende hensættelserne på det almene boligområde påvirker ikke den offentlige saldo. Det offentlige underskud er nedjusteret med 36½ mia. kr., hvilket primært skyldes at indtægterne fra pensionsafkastskatten vedrørende indkomståret 2011 er opjusteret med 25½ mia. kr. Indtægterne fra pensionsafkastskatten vedrørende indkomståret 2011 indbetales først i 2012, hvor de påvirker DAU-underskuddet og nettokasseunderskuddet. Det er den væsentligste årsag til, at DAU- og nettokasseunderskuddet er nedjusteret med hhv. 33½ og 30½ mia. kr. i Budgetoversigt 1 Maj

11 Kapitel 1 Indledning Det offentlige underskud skønnes til 70½ mia. kr. i 2012 eller 3,8 pct. af BNP. Underskuddet er nedjusteret med 30½ mia. kr. i forhold til decembervurderingen. Det lavere underskud skal navnlig ses i sammenhæng med, at pensionsafkastskatten vedrørende indkomståret 2012 er opjusteret med 17¼ mia. kr. primært afledt af store aktiekursstigninger i de første måneder af Dertil kommer højere indtægter fra personskatter. Stigningen i det offentlige underskud fra 2011 til 2012 skal ses i sammenhæng med efterlønsudbetalingerne, som skønnes at øge underskuddet med ca. 1 pct. af BNP i 2012 samt fremrykninger af offentlige investeringer til 2012 som led i kickstarten. Underskuddet på den strukturelle saldo øges fra -0,5 pct. af BNP i 2011 til -0,8 pct. af BNP i 2012, hvilket primært afspejler kickstarten og en realvækst i det offentlige forbrug på 1,3 pct. Der er samtidig udsigt til, at den strukturelle saldo forbedres med 1½ pct. af BNP fra 2010 til Det er på linje med Danmarks EU-henstilling. I forhold til decembervurderingen er realvæksten i det offentlige forbrug i 2011 nedjusteret fra -0,1 pct. til -1,0 pct. af BNP. Den lavere realvækst skal ses i lyset af de lavere nominelle forbrugsudgifter på 3¾ mia. kr. i 2011, hvilket primært er afledt af lavere driftsudgifter end budgetteret i kommuner og regioner. Som følge af det lavere forbrugsniveau i 2011 og et uændret niveau i 2012 opjusteres realvæksten i 2012 fra 0,6 pct. til 1,3 pct. I 2012 er de nominelle offentlige investeringer nedjusteret med 3 mia. kr. primært afledt af, at der ventes et mindre forbrug på en række statslige vejprojekter. Med afsæt i den nominelle nedjustering er realvæksten i de offentlige investeringer nedjusteret fra 13,9 pct. til 11,3 pct. i Finanseffekten er nedjusteret fra -0,2 pct. af BNP til -0,5 pct. af BNP i 2011 og opjusteret fra 0,4 pct. af BNP til 0,5 pct. af BNP i Justeringerne af finanseffekten skal navnlig ses i lyset af, at realvæksten i det offentlige forbrug er lavere i 2011 og højere i 2012, jf. ovenfor. Skøn for den offentlige saldo og EU-henstillingen EU-Kommissionen skønnede i deres forårsprognose fra 2010 et offentligt underskud i Danmark på 5,5 pct. af BNP i 2010 og 4,9 pct. af BNP i På den baggrund modtog Danmark i juni 2010 en henstilling om at gennemføre en finanspolitisk stramning på 1½ pct. af BNP i og bringe det faktiske offentlige underskud under 3 pct. af BNP i I Kommissionens nye forårsprognose for maj 2012 skønnes et offentligt underskud i Danmark på 4,1 pct. af BNP i De seneste opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at det offentlige underskud blev mindre end Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 3 pct. af BNP i både 2010 og Det lavere underskud i 2010 og 2011 i forhold til Kommissions skøn i foråret 2010 skal navnlig ses i sammenhæng med to forhold. For det første blev indtægterne fra pensionsafkastskatten historisk høje i 2010 og 2011, hvor forventningen i foråret 2010 var indtægter omtrent på niveau med de forgangne 4 år, jf. figur Budgetoversigt 1 Maj 2012

12 Kapitel 1 Indledning Figur 1.3 Indtægter fra pensionsafkastskatten Figur 1.4 Realvækst i det offentlige forbrug ved finanslovs-skøn 1) og regnskabsbaserede tal Mia. kr. Mia. kr Skøn i maj 2010 Regnskabsbaserede tal Pct. af BNP Pct. af BNP 3,0 3,0 2,5 2,5 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0,0 0,0-0,5-0,5-1,0-1,0-1,5-1, Skøn ved finansloven Regnskabsbaserede tal Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, maj ) Se note under figur a og b i boks 1.1. Kilde: Danmarks Statistik og diverse Økonomiske Redegørelser. For det andet blev finanspolitikken strammet med genopretningsaftalen fra maj Der blev taget en række initiativer til at nedbringe væksten i det offentlige forbrug og styrke udgiftsstyringen, så udviklingen med gentagne overskridelser af budgetterne kunne bremses, jf. også nedenfor. I 2011 er realvæksten i det offentlige forbrug foreløbigt opgjort til -1,0 pct. af BNP, jf. figur 1.4. Samtidig blev realvæksten i det offentlige forbrug i 2010 og 2011 lavere end forudsat i forbindelse med vedtagelsen af finanslovene for de to år. Den offentlige saldo i Danmark er i øvrigt meget påvirket af konjunktursituationen og olieprisen og svinger derfor meget fra år til år. Derfor er det vanskeligt at skønne over den offentlige saldo. jf. boks 1.1. EU. Budgetoversigt 1 Maj

13 Kapitel 1 Indledning Boks 1.1 De offentlige finansers følsomhed over for konjunkturer, finansielle markeder og oliepris Den offentlige saldo i Danmark kan svinge ganske meget i løbet af ret kort tid. Fx var der nogenlunde balance mellem de offentlige indtægter og udgifter i 2003, mens der to år efter i 2005 var et rekordstort overskud på knap 80 mia. kr., jf. figur a. Et andet eksempel er de historisk store offentlige overskud i årene , som i kølvandet på finanskrisen blev vendt til mærkbare underskud allerede fra De store udsving i den offentlige saldo i Danmark indebærer, at det er vanskeligt at skønne over den offentlige saldo for det kommende år, jf. figur b. Figur a Den faktiske offentlige saldo Figur b Ændring i offentlig saldo fra finanslov-skøn 1) til regnskabsbaserede tal Mia. kr. Mia. kr Mia. kr Konjunkturafhængige indtægter og a-dagpenge Nordsøaktiviteter og pensionsafkastskat Saldo Mia. kr Anm.: De konjunkturafhængige indtægter er her defineret som kildeskatter, moms, selskabsskatter, arbejdsmarkedsbidrag og registreringsafgift. 1) Med finanslov-skøn menes normalt decemberskønnet umiddelbart før det pågældende års start. For 2011 er finanslov-skønnet således baseret på Økonomisk Redegørelse, december Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, december Det bemærkes, at der på grund af valget til Folketinget i efteråret 2007 ikke blev udarbejdet en Økonomisk Redegørelse i december Derfor benyttes skønnene i Økonomisk Redegørelse, februar Ændringen i den offentlige saldo fra finanslov-skøn til regnskabsbaserede tal hænger blandt andet sammen med, at en række offentlige udgifter og især indtægter er afhængige af konjunkturerne, renten, aktiekurserne og olieprisen. Der gælder således følgende tommelfingerregler: Et rentefald på 1 pct.-point vil isoleret set øge indtægterne fra pensionsafkastskatten med ca. 20 mia. kr. En stigning i aktiekurserne på 10 pct.-point vil øge indtægterne fra pensionsafkastskatten med ca. 13 mia. kr. En stigning på olieprisen på 10 dollars pr. tønde vil øge Nordsø-indtægterne med ca. 3 mia. kr.. En forøgelse af BNP med 1 pct. vil forbedre de offentlige finanser med ca. ¾ pct. af BNP svarende til omtrent 15 mia. kr. 10 Budgetoversigt 1 Maj 2012

14 Kapitel 1 Indledning Boks 1.1 (fortsat) De offentlige finansers følsomhed over for konjunkturer, finansielle markeder og oliepris De nævnte faktorer medvirker til, at de offentlige finanser i Danmark er blandt de mest følsomme over for konjunkturudviklingen mv. i hele OECD-området. Den høje følsomhed bidrager også til, at skøn for den offentlige saldo i Danmark er behæftet med betydelig usikkerhed. Det gælder ikke mindst, hvis de nævnte faktorer trækker i samme retning, dvs. hvis rentefaldet, aktiekursstigningen, olieprisstigningen og den uventede konjunkturfremgang indtræffer på nogenlunde samme tid. Der gælder desuden, at et eventuelt rentefald ikke kun vil påvirke den offentlige saldo via større indtægter fra pensionsafkastskatten. En lavere rente vil alt andet lige også bidrage til en forøgelse af den økonomiske aktivitet især i form af højere privatforbrug og investeringer, som umiddelbart vil få de offentlige indtægter fra moms og punktafgifter mv. til af stige. Samtidig vil den højere aktivitet øge beskæftigelsen og reducere ledigheden, hvilket vil få skatteindtægterne til at stige og udgifterne til ledighedsrelaterede udgifter såsom dagpenge og kontanthjælp til at falde. Herudover vil en lavere rente bidrage til lavere renteudgifter på den offentlige gæld. Den private sektors (fradragsberettigede) renteudgifter vil også falde, hvilket vil øge de skattepligtige indkomster, hvorved de offentlige indtægter fra kildeskatten mv. vil blive større. Forbedringen af den offentlige saldo som følge af en lavere rente er dermed noget større end den umiddelbare forøgelse af indtægterne fra pensionsafkastskatten. På tilsvarende vis vil en stigning i olieprisen ikke kun påvirke den offentlige saldo via øgede Nordsøindtægter. Den højere oliepris vil alt andet lige reducere den økonomiske aktivitet herunder ikke mindst i form af mindre (afgiftsbelagt) energiforbrug. Det vil mindske den forbedring af den offentlige saldo som en højere oliepris alt i alt vil bidrage til. Ud over de nævnte forhold er udviklingen i de offentlige finanser naturligvis også afhængig af den førte finanspolitik. Den mærkbare forværring af den offentlige saldo fra 2007 til 2009/10 hænger således både sammen med den økonomiske krise og den lempelige finanspolitik, der blev ført i 2009 og Ny budgetlov for at sikre troværdigheden af finans- og udgiftspolitikken Regeringen indgik i slutningen af marts en aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov for Danmark. Budgetloven skal understøtte troværdigheden omkring den økonomiske politik og styrke styringen af de offentlige udgifter. Forslaget til en budgetlov blev fremsat i Folketinget den 25. april Ifølge Stabilitets- og Vækstpagten skal EU-landene fastlægge et mellemfristet mål for den offentlige saldo (et såkaldt Medium Term Objective forkortet MTO) tæt på balance. For Danmarks vedkommende er det aktuelle minimumskrav til MTO et strukturelt underskud på højst 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. I begyndelsen af december 2011 blev eurolandene enige om en yderligere styrkelse af det finanspolitiske regelsæt gennem en Finanspagt (Fiscal Compact), som Danmark tilsluttede sig i marts Et af de centrale elementer i finanspagten er, at de deltagende lande indfører en national balanceregel for de offentlige finanser, som skal indskrives i national lovgivning. Denne regel skal ledsages af en automatisk korrektionsmekanisme, som træder i kraft ved eventuelle væsentlige afvigelser fra kravet om balance. Kravet indebærer, at de deltagende Budgetoversigt 1 Maj

15 Kapitel 1 Indledning lande årligt skal overholde deres landespecifikke MTO, dvs. for Danmarks vedkommende et årligt strukturelt offentligt underskud på højst ½ pct. af BNP. Dette er et centralt omdrejningspunkt for det fremsatte forslag til en budgetlov. Med henblik på at understøtte udgiftspolitikken indføres med budgetloven tillige et nyt styringssystem med udgiftslofter, der sætter klare og bindende grænser for udgifterne. De tre separate udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner fastlægges af Folketinget og skal gælde for en løbende 4-årig periode. Det overordnede mål med udgiftslofterne er, at de faktiske udgifter skal holde sig inden for de fastlagte rammer. 12 Budgetoversigt 1 Maj 2012

16

17 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

18 Kapitel 2 2. Statens finanser Resumé På statsregnskabet for 2011 er underskuddet på statens finanser, dvs. DAU-saldoen, opgjort til 33,1 mia. kr. svarende til 1,9 pct. af BNP. DAU-underskuddet i 2011 blev dermed godt 16 mia. kr. mindre end skønnet i december. Det kan primært henføres til lavere statslige udgifter blandt andet afledt af en nedskrivning af hensættelser på boligområdet, der rent teknisk indebærer mindreudgifter på knap 8 mia. kr. I 2012 forventes et DAU-underskud på godt 54 mia. kr. svarende til 2,9 pct. af BNP. I forhold til DAUsaldoen på finansloven for 2012 er underskuddet nedjusteret med 33½ mia. kr. Det lavere underskud følger primært af højere forventede indtægter fra pensionsafkastskatten. Desuden ventes højere indtægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. Statens udgifter blev budgetteret til 704½ mia. kr. på finansloven for Med afsæt i de ministerielle rammeredegørelser skønnes statens samlede udgifter aktuelt til 702 mia. kr. i De lavere statslige udgifter i 2012 kan navnlig henføres til mindreforbrug til en række vejprojekter på Transportministeriets område. Statens indtægter blev budgetteret til 616¾ mia. kr. på finansloven for Baseret på de seneste skøn for konjunkturudviklingen mv. skønnes statens indtægter for nuværende til 648 mia. kr. i De højere forventede indtægter vedrører især pensionsafkastskatten og personskatterne. Statens nettokassesaldo, der er central for udviklingen i statsgælden, udviste et underskud på 30¼ mia. kr. i 2011, mens der skønnes et nettokasseunderskud på 48½ mia. kr. for Statsgælden skønnes at stige fra 413,9 mia. kr. i 2011 til 457,1 mia. kr. i Målt som andel af BNP skønnes statsgælden at stige med 1,7 pct.-point fra 2011 til Budgetoversigt 1 Maj

19 Kapitel 2 Statens finanser 2.1 Oversigt over statens finanser På statsregnskabet for 2011 er underskuddet på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget den såkaldte DAU-saldo opgjort til 33,1 mia. kr., hvilket svarer til 1,9 pct. af BNP, jf. tabel 2.1. Underskuddet blev dermed godt 16 mia. kr. mindre end skønnet i december. I 2012 forventes der aktuelt et DAU-underskud på 54 mia. kr. svarende til 2,9 pct. af BNP. I forhold til budgetteringen på finansloven for 2012 er DAU-underskuddet nedjusteret med 33½ mia. kr. Tabel 2.1 Statens finanser December Regnskab Ændr. FL12 Maj Ændr. Mia. kr., årets priser Indtægter 634,3 635,5 1,2 616,7 647,9 31,3 Udgifter 683,6 668,7-15,0 704,4 702,1-2,3 DAU-saldo -49,3-33,1 16,2-87,7-54,1 33,6 DAU-saldo (pct. af BNP) -2,8-1,9 0,9-4,8-2,9 1,8 Det lavere underskud på DAU-saldoen i 2011 afspejler statslige merindtægter på 1¼ mia. kr. og mindreudgifter på 15 mia. kr. Merindtægterne kan primært henføres til højere provenu fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv., når der sammenlignes med vurderingen i december. I modsat retning trækker et lavere momsprovenu. De lavere statslige udgifter i 2011 omfatter blandt andet mindreudgifter som følge af reguleringer af hensættelser på boligområdet, jf. nedenfor. Endvidere er der mindreudgifter på Uddannelses- og Transportministeriets områder, der vedrører en ændret afløbsprofil for henholdsvis renoveringen af universiteternes laboratorier samt en række vej- og jernbaneprojekter, jf. tabel 2.2. Hertil kommer mindreudgifter på en række statslige driftsområder. 16 Budgetoversigt 1 Maj 2012

20 Kapitel 2 Statens finanser Tabel 2.2 Ændring af DAU-saldoen i 2011 og 2012 siden december Mia. kr., årets priser Ændret skøn for pensionsafkastskat -0,2 27,1 Ændret skøn for personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. 3,2 5,4 Ændret skøn for erhvervsskatter 0,3 0,7 Moms, ændret skøn mv. -1,4 0,9 Reguleringer af hensættelser vedr. almene boliger 7,8 - Transportministeriet, vej- og baneprojekter 0,9 2,7 Renovering af universiteternes laboratorier 0,9-0,6 Annullering af tilsagn på ulandsrammen 0,8 - Øvrige ændringer 3,9-2,6 Ændring i DAU-saldoen, i alt 16,2 33,6 Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal angiver saldoforbedringer. I 2012 skønnes et DAU-underskud på godt 54 mia. kr. Det forventede underskud er dermed 33½ mia. kr. mindre end budgetteret på finansloven for Det lavere DAU-underskud i 2012 følger primært af, at der skønnes højere statslige indtægter. Der ventes blandt andet merindtægter fra pensionsafkastskatten på godt 27 mia. kr. Det skyldes højere kursgevinster på obligationer og derivater, der øgede afkastet på pensionsformuen i Herudover skønnes der højere provenu fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. svarende til 5½ mia. kr. De højere personskatter følger blandt andet af en nedjustering af husholdningernes fradragsberettigede renteudgifter, der øger de skattepligtige indkomster i Desuden forventes der statslige mindreudgifter i forhold til budgetteringen på finansloven for De lavere udgifter vedrører primært mindreforbrug på en række vejprojekter på Transportministeriets område. DAU-saldoen er påvirket af engangsforhold i varierende omfang fra år til år, jf. figur 2.1. Korrigeret for engangsforhold mv. 2 udgør underskuddet på DAU-saldoen ca. 60 mia. kr. (3,4 pct. af BNP) i 2011 og ca. 43 mia. kr. (2,3 pct. af BNP) i Det betyder, at DAU-saldoen korrigeret for engangsforhold mv. efterfølgende benævnt den korrigerede DAU-saldo forbedres med 17 mia. kr. fra 2011 til Pensionsafkastskatten vedrørende indkomståret 2011 indbetales i foråret 2012 og påvirker derfor først DAUsaldoen i DAU-saldoen korrigeret for engangsforhold mv. omfatter ikke korrektioner for konjunkturernes påvirkning og afspejler derfor ikke et strukturelt forløb, således som det beregnes for den strukturelle offentlige saldo, jf. også kapitel 3. Budgetoversigt 1 Maj

21 Kapitel 2 Statens finanser Forbedringen af den korrigerede DAU-saldo fra 2011 til 2012 skal først og fremmest ses i sammenhæng med en underliggende stigning i de statslige indtægter blandt andet afledt af skatte- og afgiftsstigningerne på finansloven for Hertil kommer en stigning i indtægterne fra selskabsskatterne fra 2011 til 2012, der blandt andet kan henføres til en forventning om højere indtjening i den finansielle sektor. Et ekstraordinært højt provenu fra pensionsafkastskatten er en af de væsentligste årsager til, at det faktiske DAU-underskud i 2011 er mindre end det korrigerede DAU-underskud. I samme retning trækker blandt andet reguleringer af hensættelser på det almene boligområde. Engangsudgifterne forbundet med tilbagebetalingerne af efterlønsbidrag er den væsentligste årsag til, at det faktiske DAU-underskud i 2012 er større end det korrigerede underskud. Et højt forventet provenu fra pensionsafkastskatten trækker dog i modsat retning, men ikke i samme omfang. Figur 2.1 DAU-saldo med og uden engangsforhold, Pct. af BNP Mia. kr DAU, mia. kr. (h. akse) DAU i pct. af BNP DAU korrigeret for engangsforhold mv., mia.kr. (h. akse) DAU korrigeret for engangsforhold, pct. af BNP 2.2 Statens udgifter I 2011 udgjorde de statslige udgifter (ekskl. renteudgifter) 653 mia. kr. opgjort i 2012-priser, jf. tabel 2.3. På finansloven for 2012 er de statslige udgifter eksklusive renteudgifter budgetteret til 678¾ mia. kr. Det er 25¾ mia. kr. højere end på statsregnskabet for Med afsæt i de seneste skøn for statens udgifter i 2012 udgør stigningen 23 mia. kr. fra 2011 til Budgetoversigt 1 Maj 2012

22 Kapitel 2 Statens finanser Tabel 2.3 De statslige udgifter eksklusive renteudgifter, Ændring Regnskab (SR) FL12 Maj SR11- FL12 SR11- Maj12 Mia. kr., 2012-priser Ministerfordelte udgifter 1) 619,4 643,9 641,6 24,6 22,2 Øvrige udgifter 2) 33,6 34,8 34,4 1,2 0,8 Udgifter i alt, ekskl. renteudgifter 653,0 678,8 676,0 25,8 23,0 Anm.: Statens udgifter ekskl. renteudgifter er opregnet til 2012-priser med generelle pris- og lønstigninger på 1,7 pct. 1) Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter. 2) Omfatter børnefamilieydelse og EU-bidrag mv. Stigningen i de statslige udgifter fra 2011 til 2012 afspejler blandt andet en stigning i udgifterne til folkepension og tjenestemandspensioner. Der er også merudgifter som følge af meraktivitet på uddannelsesområdet, der blandt andet vedrører de almengymnasiale uddannelser og SU-stipendier mv. Desuden forventes flere udgifter til statslige vejprojekter i 2012 i forhold til udgifterne på statsregnskabet for Der er endvidere givet tilsagn for 5 mia. kr. til nedlukning af aktiviteter i Nordsøen i 2012 som følge af statens ejerandel i Dansk Undergrunds Consortium. Tilsagnsbeløbet har fuld budgetterings- og regnskabsmæssig virkning i 2012, men de faktiske udgifter forventes først afholdt i slutningen af perioden for Nordsø-aftalen, der løber til Det skal samtidig bemærkes, at der i 2012 ikke forventes mindreudgifter som følge af reguleringer af hensættelser på boligområdet, hvilket var tilfældet i 2011, jf. nedenfor. I modsat retning trækker, at der kun forventes begrænsede merudgifter til tab på bank- og kreditpakkerne i 2012 svarende til ca. ½ mia. kr., mens de realiserede tab indebar udgifter for knap 11 mia kr. i 2011, der dog delvis modsvares af udbytter fra Finansiel Stabilitet A/S, som indgår på statens indtægtsbudget i Statens udgifter i 2011 På statsregnskabet for 2011 er de samlede udgifter (inkl. renteudgifter) opgjort til 668¾ mia. kr. (målt i årets priser), jf. tabel 2.4. De statslige udgifter blev dermed 14¼ mia. kr. lavere end budgetteret på finansloven for 2011, som blev vedtaget i december 2010, og knap 15 mia. kr. lavere end det sidste skøn fra december En gennemgang af forskellen mellem de budgetterede udgifter på finansloven for 2011 og statsregnskabet fremgår af boks 2.1. Budgetoversigt 1 Maj

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år 5. oktober 216 216:14 Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år Af Michael Nielsen De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet

Læs mere

Udgiftslofter og statens finanser. Maj 2017

Udgiftslofter og statens finanser. Maj 2017 Udgiftslofter og statens finanser Maj 2017 Udgiftslofter og statens finanser Maj 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Oversigt over presseresuméer

Oversigt over presseresuméer Oversigt over presseresuméer 6. maj 9 Præsentation af Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, maj 9 1. Konjunkturvurdering og alternative scenarier. Ledighed i 9 og 1 3. Finanspolitikken i 9 og 1. Finanspolitikken

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012 Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Udgiftslofter og statens finanser. December 2016

Udgiftslofter og statens finanser. December 2016 Udgiftslofter og statens finanser December 2016 Udgiftslofter og statens finanser December 2016 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Udgiftslofter og statens finanser. August 2017

Udgiftslofter og statens finanser. August 2017 Udgiftslofter og statens finanser August 2017 Udgiftslofter og statens finanser August 2017 Udgiftslofter og statens finanser August 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Budgetoversigt 2. August 2015

Budgetoversigt 2. August 2015 Budgetoversigt 2 August 2015 Budgetoversigt 2 August 2015 Budgetoversigt 2 August 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Udgiftslofter og statens finanser. August 2016

Udgiftslofter og statens finanser. August 2016 Udgiftslofter og statens finanser August 2016 Udgiftslofter og statens finanser August 2016 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Makrokommentar Danmark

Makrokommentar Danmark Makrokommentar Danmark 17.2.213 De offentlige finanser har det langt bedre end ventet 213 blev et godt år for de offentlige finanser og også langt bedre end der oprindeligt var lagt op til. Statens indtægter

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010 Aftale om regionernes økonomi i 2011 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 12. juni 2010 aftale om regionernes økonomi for 2011. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2004

Budgetoversigt 1 Maj 2004 Budgetoversigt 1 Maj 2004 Budgetoversigt 1, maj 2004 Budgetoversigten udkommer normalt tre gange årligt i maj, august og december. Budgetoversigten indeholder blandt andet en aktuel status for de samlede

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011 Side 1 af 7 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19. august 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Budgetloven kort fortalt (Lidt om baggrunden,

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Budgetoversigt 3 December 2014

Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Budgetoversigt 2 August 2014

Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2014

Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2015

Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,

Læs mere

Analyse 21. august 2012

Analyse 21. august 2012 21. august 2012. Finanspolitik i 00 erne Hovedkonklusioner Finanspolitikken er samlet blevet lempet med i størrelsesordenen 6 pct. af BNP godt 110 mia. kr. fra 2003 til 2010. Ca. halvdelen af lempelsen

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal

Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. januar 2014 1 Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Resumé: Papiret sporer værdierne for pensionsafkastskatten

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere