Budgetoversigt 1 Maj 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budgetoversigt 1 Maj 2012"

Transkript

1 Budgetoversigt 1 Maj 2012

2

3 Budgetoversigt 1 Maj 2012

4

5 Budgetoversigt 1 Maj 2012 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 10, 2620 Albertslund T F E Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Udgiftspolitisk center Christiansborg Slotsplads København K T Omslag: BGRAPHIC Foto: Scanpix Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: Pris: 100 kr. inkl. moms ISBN: Elektronik Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

6 Indhold 1. Indledning Statens finanser Oversigt over statens finanser Statens udgifter Statens indtægter Statens finansieringsbehov og gæld Offentlige finanser og finanspolitikken Offentlige finanser Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer Finanspolitikkens aktivitetsvirkning Strukturel saldo English summary General government finances Fiscal stance Structural budget balance Central government finances Central government financing requirement and debt Bilag 1 Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, Bilag 2 Offentlige finanser,

7 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

8 Kapitel 1 1. Indledning Der er sket en vis bedring i de internationale konjunkturer siden slutningen af 2011, hvor situationen var præget af stor usikkerhed om håndteringen af statsgældskrisen i en række europæiske lande, jf. Økonomisk Redegørelse, maj Vurderingen af vækstudsigterne for Danmark er under indtryk af en vis bedring i de internationale konjunkturer siden årsskiftet. Der er imidlertid fortsat betydelig usikkerhed om styrken i genopretningen af den internationale økonomi, særligt i euroområdet. I den resterende del af 2012 og videre ind i 2013 vurderes der at komme mere fremdrift i økonomien. Det afspejler de kraftige stimuli fra lavere renter, regeringens kickstart og udbetalingen af efterlønsbidrag samt en markant styrket forbrugertillid gennem foråret. BNP skønnes at vokse med godt 1 pct. i 2012 og 1½ pct. i Der er udsigt til mærkbart lavere underskud i 2012 og 2013 end skønnet i december, jf. figur 1.1. Det offentlige underskud ventes nu at blive 70½ mia. kr. i 2012 eller 3,8 pct. af BNP og 32½ mia. kr. i 2013 eller 1,7 pct. af BNP. Det er en nedjustering på 1,7 pct. af BNP i 2012 og 0,8 pct. af BNP i 2013, jf. figur 1.2. Samtidig indebærer Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af den offentlige saldo i 2011 et offentligt underskud på knap 35 mia. kr. eller 1,9 pct. af BNP, hvilket er 36½ mia. kr. eller 2,0 pct. af BNP mindre end skønnet i december. Figur 1.1 Lavere offentligt underskud i forhold til december Figur 1.2 Årsager til lavere offentligt underskud i siden december Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP 1 1 2,5 2, ,0 2, ,5 1,0 1,5 1, ,5 0, December Maj , ,5 Pensionsafkastskat Personskatter Offentligt forbrug og investeringer Øvrige 0,0-0,5 Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn. De lavere underskud afspejler, at de offentlige finanser i Danmark er meget følsomme over for ændrede forudsætninger om udviklingen på de finansielle markeder, olieprisen og konjunktursituationen, jf. nedenfor. I årene skal de lavere underskud primært ses i Budgetoversigt 1 Maj

9 Kapitel 1 Indledning sammenhæng med lavere renter og højere aktiekursstigninger, som øger de forventede indtægter fra pensionsafkastskatten. Dertil kommer højere personskatteindtægter. Finanspolitikken er planlagt med udgangspunkt i den strukturelle offentlige saldo, hvor der blandt andet korrigeres for midlertidige udsving i de offentlige finanser afledt af konjunktursituationen, pensionsafkastskatten og Nordsø-indtægterne. Den strukturelle saldo skønnes at blive forbedret fra et beregnet underskud på 1½ pct. i 2010 til balance i Dermed efterleves henstillingen fra EU-Kommissionen om en forbedring af den strukturelle saldo på 1½ pct. af BNP i , jf. også nedenfor. Den strukturelle saldo skønnes til -0,5 pct. af BNP i 2011 og -0,8 pct. af BNP i Forværringen af den strukturelle saldo fra 2011 til 2012 skal blandt andet ses i lyset af kickstarten, der blandt andet omfatter fremrykninger af offentlige investeringer. Finanseffekten skønnes til 0,5 pct. af BNP i Den finanspolitiske lempelse i 2012 skal ses i lyset af fremrykninger af offentlige investeringer i kickstarten, efterlønsudbetalingerne samt en realvækst i det offentlige forbrug på 1,3 pct. afledt af et lavere udgiftsniveau i De finanspolitiske lempelser i 2012 påvirker også aktivitetsvæksten i Regeringen har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgået Aftale om den danske energipolitik i marts 2012, som bringer Danmark i front med en grøn omstilling af økonomien og styrker væksten i 2012 og 2013 ved øgede investeringer. Samtidig er der med finansloven for 2012 indgået aftale om en fremrykning af investeringer til renovering af den almene boligsektor. Samlet set øger kickstartens investeringer i energi og almene boliger aktiviteten med 0,2 pct. af BNP i Finanspolitikken for 2013 fastlægges i forbindelse med de kommende aftaler om kommuner og regioners økonomi, finanslovsforslaget i august og efterfølgende finanslovsaftale mv. I konjunkturvurderingen er finanspolitikken i 2013 således baseret på beregningstekniske antagelser med afsæt i finansloven for 2012 mv. Den forudsatte finanspolitik i 2013 skal ses i sammenhæng med kickstartens effekt på investeringerne i energisektoren, den forventede stigning i den økonomiske vækst og efterlevelsen af EU-henstillingen, jf. Økonomisk Redegørelse, maj Derudover har regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance i maj 2012 aftalt et yderligere løft i investeringerne i almene boliger, som vil medføre et positivt bidrag til vækst og beskæftigelse i Boligaftalen er imidlertid indgået efter fastlæggelsen af talgrundlaget for prognosen og indgår derfor ikke i skønnene for investeringer, BNP og beskæftigelse. Samtidig medvirker den ansvarlige linje i den økonomiske politik herunder finansloven for 2012 og den indgåede aftale om budgetloven til de aktuelt meget lave renter, som understøtter fremgang i økonomien. Aktivitetsvirkningerne af den samlede økonomiske politik er nærmere beskrevet i Økonomisk Redegørelse, maj I begyndelsen af maj fremlagde regeringen Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod Regeringens 2020-plan indeholder blandt andet en række ambitiøse pejle- 6 Budgetoversigt 1 Maj 2012

10 Kapitel 1 Indledning mærker for vækst og beskæftigelse, herunder at nye reformer skal øge arbejdsudbuddet med personer og styrke de offentlige finanser med 14 mia. kr. i Offentlige nøgletal i 2011 og 2012 I statsregnskabet for 2011 er underskuddet på statens finanser (den såkaldte DAU-saldo) opgjort til 33 mia. kr., hvilket svarer til -1,9 pct. af BNP, jf. tabel 1.1. DAU-underskuddet blev dermed godt 16 mia. kr. mindre end skønnet i Budgetoversigt 3, december Det mindre underskud på DAU-saldoen kan primært henføres til et ændret skøn over hensættelserne af afgivne tilsagn til tilskud på det almene boligområde, som rent teknisk reducerer statens udgifter med knap 8 mia. kr. i 2011 sammenlignet med decemberskønnet, jf. kapitel 2. Tabel 1.1 Offentlige nøgletal for 2011 og December Maj December Maj DAU-saldo (mia. kr.) -49,3-33,1-87,7-54,1 DAU-saldo (pct. af BNP) -2,8-1,9-4,8-2,9 DAU-saldo ekskl. engangsforhold (mia. kr.) -68,4-60,1-59,6-42,9 DAU-saldo ekskl. engangsforhold (pct. af BNP) -3,8-3,4-3,2-2,3 Statens nettokassesaldo (mia. kr.) -33,0-30,2-78,9-48,5 Offentlig saldo 1) (mia. kr.) -71,2-34,7-100,7-70,4 Offentlig saldo 1) (pct. af BNP) -4,0-1,9-5,5-3,8 Strukturel offentlig saldo 2) (pct. af BNP) -0,8-0,5-0,9-0,8 Realvækst i det offentlige forbrug (pct.) -0,1-1,0 0,6 1,3 Realvækst i de offentlige investeringer (pct.) 6,6 3,8 13,9 11,3 Finanseffekt (pct. af BNP) -0,2-0,5 0,4 0,5 1) Stat, regioner, kommuner og sociale kasser og fonde (A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond). 2) Den strukturelle saldo tager højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser samt særlige forhold, der primært er afledt af udviklingen på de finansielle markeder. Det ændrede skøn vedrørende hensættelserne på det almene boligområde påvirker ikke den offentlige saldo. Det offentlige underskud er nedjusteret med 36½ mia. kr., hvilket primært skyldes at indtægterne fra pensionsafkastskatten vedrørende indkomståret 2011 er opjusteret med 25½ mia. kr. Indtægterne fra pensionsafkastskatten vedrørende indkomståret 2011 indbetales først i 2012, hvor de påvirker DAU-underskuddet og nettokasseunderskuddet. Det er den væsentligste årsag til, at DAU- og nettokasseunderskuddet er nedjusteret med hhv. 33½ og 30½ mia. kr. i Budgetoversigt 1 Maj

11 Kapitel 1 Indledning Det offentlige underskud skønnes til 70½ mia. kr. i 2012 eller 3,8 pct. af BNP. Underskuddet er nedjusteret med 30½ mia. kr. i forhold til decembervurderingen. Det lavere underskud skal navnlig ses i sammenhæng med, at pensionsafkastskatten vedrørende indkomståret 2012 er opjusteret med 17¼ mia. kr. primært afledt af store aktiekursstigninger i de første måneder af Dertil kommer højere indtægter fra personskatter. Stigningen i det offentlige underskud fra 2011 til 2012 skal ses i sammenhæng med efterlønsudbetalingerne, som skønnes at øge underskuddet med ca. 1 pct. af BNP i 2012 samt fremrykninger af offentlige investeringer til 2012 som led i kickstarten. Underskuddet på den strukturelle saldo øges fra -0,5 pct. af BNP i 2011 til -0,8 pct. af BNP i 2012, hvilket primært afspejler kickstarten og en realvækst i det offentlige forbrug på 1,3 pct. Der er samtidig udsigt til, at den strukturelle saldo forbedres med 1½ pct. af BNP fra 2010 til Det er på linje med Danmarks EU-henstilling. I forhold til decembervurderingen er realvæksten i det offentlige forbrug i 2011 nedjusteret fra -0,1 pct. til -1,0 pct. af BNP. Den lavere realvækst skal ses i lyset af de lavere nominelle forbrugsudgifter på 3¾ mia. kr. i 2011, hvilket primært er afledt af lavere driftsudgifter end budgetteret i kommuner og regioner. Som følge af det lavere forbrugsniveau i 2011 og et uændret niveau i 2012 opjusteres realvæksten i 2012 fra 0,6 pct. til 1,3 pct. I 2012 er de nominelle offentlige investeringer nedjusteret med 3 mia. kr. primært afledt af, at der ventes et mindre forbrug på en række statslige vejprojekter. Med afsæt i den nominelle nedjustering er realvæksten i de offentlige investeringer nedjusteret fra 13,9 pct. til 11,3 pct. i Finanseffekten er nedjusteret fra -0,2 pct. af BNP til -0,5 pct. af BNP i 2011 og opjusteret fra 0,4 pct. af BNP til 0,5 pct. af BNP i Justeringerne af finanseffekten skal navnlig ses i lyset af, at realvæksten i det offentlige forbrug er lavere i 2011 og højere i 2012, jf. ovenfor. Skøn for den offentlige saldo og EU-henstillingen EU-Kommissionen skønnede i deres forårsprognose fra 2010 et offentligt underskud i Danmark på 5,5 pct. af BNP i 2010 og 4,9 pct. af BNP i På den baggrund modtog Danmark i juni 2010 en henstilling om at gennemføre en finanspolitisk stramning på 1½ pct. af BNP i og bringe det faktiske offentlige underskud under 3 pct. af BNP i I Kommissionens nye forårsprognose for maj 2012 skønnes et offentligt underskud i Danmark på 4,1 pct. af BNP i De seneste opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at det offentlige underskud blev mindre end Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 3 pct. af BNP i både 2010 og Det lavere underskud i 2010 og 2011 i forhold til Kommissions skøn i foråret 2010 skal navnlig ses i sammenhæng med to forhold. For det første blev indtægterne fra pensionsafkastskatten historisk høje i 2010 og 2011, hvor forventningen i foråret 2010 var indtægter omtrent på niveau med de forgangne 4 år, jf. figur Budgetoversigt 1 Maj 2012

12 Kapitel 1 Indledning Figur 1.3 Indtægter fra pensionsafkastskatten Figur 1.4 Realvækst i det offentlige forbrug ved finanslovs-skøn 1) og regnskabsbaserede tal Mia. kr. Mia. kr Skøn i maj 2010 Regnskabsbaserede tal Pct. af BNP Pct. af BNP 3,0 3,0 2,5 2,5 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0,0 0,0-0,5-0,5-1,0-1,0-1,5-1, Skøn ved finansloven Regnskabsbaserede tal Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, maj ) Se note under figur a og b i boks 1.1. Kilde: Danmarks Statistik og diverse Økonomiske Redegørelser. For det andet blev finanspolitikken strammet med genopretningsaftalen fra maj Der blev taget en række initiativer til at nedbringe væksten i det offentlige forbrug og styrke udgiftsstyringen, så udviklingen med gentagne overskridelser af budgetterne kunne bremses, jf. også nedenfor. I 2011 er realvæksten i det offentlige forbrug foreløbigt opgjort til -1,0 pct. af BNP, jf. figur 1.4. Samtidig blev realvæksten i det offentlige forbrug i 2010 og 2011 lavere end forudsat i forbindelse med vedtagelsen af finanslovene for de to år. Den offentlige saldo i Danmark er i øvrigt meget påvirket af konjunktursituationen og olieprisen og svinger derfor meget fra år til år. Derfor er det vanskeligt at skønne over den offentlige saldo. jf. boks 1.1. EU. Budgetoversigt 1 Maj

13 Kapitel 1 Indledning Boks 1.1 De offentlige finansers følsomhed over for konjunkturer, finansielle markeder og oliepris Den offentlige saldo i Danmark kan svinge ganske meget i løbet af ret kort tid. Fx var der nogenlunde balance mellem de offentlige indtægter og udgifter i 2003, mens der to år efter i 2005 var et rekordstort overskud på knap 80 mia. kr., jf. figur a. Et andet eksempel er de historisk store offentlige overskud i årene , som i kølvandet på finanskrisen blev vendt til mærkbare underskud allerede fra De store udsving i den offentlige saldo i Danmark indebærer, at det er vanskeligt at skønne over den offentlige saldo for det kommende år, jf. figur b. Figur a Den faktiske offentlige saldo Figur b Ændring i offentlig saldo fra finanslov-skøn 1) til regnskabsbaserede tal Mia. kr. Mia. kr Mia. kr Konjunkturafhængige indtægter og a-dagpenge Nordsøaktiviteter og pensionsafkastskat Saldo Mia. kr Anm.: De konjunkturafhængige indtægter er her defineret som kildeskatter, moms, selskabsskatter, arbejdsmarkedsbidrag og registreringsafgift. 1) Med finanslov-skøn menes normalt decemberskønnet umiddelbart før det pågældende års start. For 2011 er finanslov-skønnet således baseret på Økonomisk Redegørelse, december Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, december Det bemærkes, at der på grund af valget til Folketinget i efteråret 2007 ikke blev udarbejdet en Økonomisk Redegørelse i december Derfor benyttes skønnene i Økonomisk Redegørelse, februar Ændringen i den offentlige saldo fra finanslov-skøn til regnskabsbaserede tal hænger blandt andet sammen med, at en række offentlige udgifter og især indtægter er afhængige af konjunkturerne, renten, aktiekurserne og olieprisen. Der gælder således følgende tommelfingerregler: Et rentefald på 1 pct.-point vil isoleret set øge indtægterne fra pensionsafkastskatten med ca. 20 mia. kr. En stigning i aktiekurserne på 10 pct.-point vil øge indtægterne fra pensionsafkastskatten med ca. 13 mia. kr. En stigning på olieprisen på 10 dollars pr. tønde vil øge Nordsø-indtægterne med ca. 3 mia. kr.. En forøgelse af BNP med 1 pct. vil forbedre de offentlige finanser med ca. ¾ pct. af BNP svarende til omtrent 15 mia. kr. 10 Budgetoversigt 1 Maj 2012

14 Kapitel 1 Indledning Boks 1.1 (fortsat) De offentlige finansers følsomhed over for konjunkturer, finansielle markeder og oliepris De nævnte faktorer medvirker til, at de offentlige finanser i Danmark er blandt de mest følsomme over for konjunkturudviklingen mv. i hele OECD-området. Den høje følsomhed bidrager også til, at skøn for den offentlige saldo i Danmark er behæftet med betydelig usikkerhed. Det gælder ikke mindst, hvis de nævnte faktorer trækker i samme retning, dvs. hvis rentefaldet, aktiekursstigningen, olieprisstigningen og den uventede konjunkturfremgang indtræffer på nogenlunde samme tid. Der gælder desuden, at et eventuelt rentefald ikke kun vil påvirke den offentlige saldo via større indtægter fra pensionsafkastskatten. En lavere rente vil alt andet lige også bidrage til en forøgelse af den økonomiske aktivitet især i form af højere privatforbrug og investeringer, som umiddelbart vil få de offentlige indtægter fra moms og punktafgifter mv. til af stige. Samtidig vil den højere aktivitet øge beskæftigelsen og reducere ledigheden, hvilket vil få skatteindtægterne til at stige og udgifterne til ledighedsrelaterede udgifter såsom dagpenge og kontanthjælp til at falde. Herudover vil en lavere rente bidrage til lavere renteudgifter på den offentlige gæld. Den private sektors (fradragsberettigede) renteudgifter vil også falde, hvilket vil øge de skattepligtige indkomster, hvorved de offentlige indtægter fra kildeskatten mv. vil blive større. Forbedringen af den offentlige saldo som følge af en lavere rente er dermed noget større end den umiddelbare forøgelse af indtægterne fra pensionsafkastskatten. På tilsvarende vis vil en stigning i olieprisen ikke kun påvirke den offentlige saldo via øgede Nordsøindtægter. Den højere oliepris vil alt andet lige reducere den økonomiske aktivitet herunder ikke mindst i form af mindre (afgiftsbelagt) energiforbrug. Det vil mindske den forbedring af den offentlige saldo som en højere oliepris alt i alt vil bidrage til. Ud over de nævnte forhold er udviklingen i de offentlige finanser naturligvis også afhængig af den førte finanspolitik. Den mærkbare forværring af den offentlige saldo fra 2007 til 2009/10 hænger således både sammen med den økonomiske krise og den lempelige finanspolitik, der blev ført i 2009 og Ny budgetlov for at sikre troværdigheden af finans- og udgiftspolitikken Regeringen indgik i slutningen af marts en aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov for Danmark. Budgetloven skal understøtte troværdigheden omkring den økonomiske politik og styrke styringen af de offentlige udgifter. Forslaget til en budgetlov blev fremsat i Folketinget den 25. april Ifølge Stabilitets- og Vækstpagten skal EU-landene fastlægge et mellemfristet mål for den offentlige saldo (et såkaldt Medium Term Objective forkortet MTO) tæt på balance. For Danmarks vedkommende er det aktuelle minimumskrav til MTO et strukturelt underskud på højst 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. I begyndelsen af december 2011 blev eurolandene enige om en yderligere styrkelse af det finanspolitiske regelsæt gennem en Finanspagt (Fiscal Compact), som Danmark tilsluttede sig i marts Et af de centrale elementer i finanspagten er, at de deltagende lande indfører en national balanceregel for de offentlige finanser, som skal indskrives i national lovgivning. Denne regel skal ledsages af en automatisk korrektionsmekanisme, som træder i kraft ved eventuelle væsentlige afvigelser fra kravet om balance. Kravet indebærer, at de deltagende Budgetoversigt 1 Maj

15 Kapitel 1 Indledning lande årligt skal overholde deres landespecifikke MTO, dvs. for Danmarks vedkommende et årligt strukturelt offentligt underskud på højst ½ pct. af BNP. Dette er et centralt omdrejningspunkt for det fremsatte forslag til en budgetlov. Med henblik på at understøtte udgiftspolitikken indføres med budgetloven tillige et nyt styringssystem med udgiftslofter, der sætter klare og bindende grænser for udgifterne. De tre separate udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner fastlægges af Folketinget og skal gælde for en løbende 4-årig periode. Det overordnede mål med udgiftslofterne er, at de faktiske udgifter skal holde sig inden for de fastlagte rammer. 12 Budgetoversigt 1 Maj 2012

16

17 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

18 Kapitel 2 2. Statens finanser Resumé På statsregnskabet for 2011 er underskuddet på statens finanser, dvs. DAU-saldoen, opgjort til 33,1 mia. kr. svarende til 1,9 pct. af BNP. DAU-underskuddet i 2011 blev dermed godt 16 mia. kr. mindre end skønnet i december. Det kan primært henføres til lavere statslige udgifter blandt andet afledt af en nedskrivning af hensættelser på boligområdet, der rent teknisk indebærer mindreudgifter på knap 8 mia. kr. I 2012 forventes et DAU-underskud på godt 54 mia. kr. svarende til 2,9 pct. af BNP. I forhold til DAUsaldoen på finansloven for 2012 er underskuddet nedjusteret med 33½ mia. kr. Det lavere underskud følger primært af højere forventede indtægter fra pensionsafkastskatten. Desuden ventes højere indtægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. Statens udgifter blev budgetteret til 704½ mia. kr. på finansloven for Med afsæt i de ministerielle rammeredegørelser skønnes statens samlede udgifter aktuelt til 702 mia. kr. i De lavere statslige udgifter i 2012 kan navnlig henføres til mindreforbrug til en række vejprojekter på Transportministeriets område. Statens indtægter blev budgetteret til 616¾ mia. kr. på finansloven for Baseret på de seneste skøn for konjunkturudviklingen mv. skønnes statens indtægter for nuværende til 648 mia. kr. i De højere forventede indtægter vedrører især pensionsafkastskatten og personskatterne. Statens nettokassesaldo, der er central for udviklingen i statsgælden, udviste et underskud på 30¼ mia. kr. i 2011, mens der skønnes et nettokasseunderskud på 48½ mia. kr. for Statsgælden skønnes at stige fra 413,9 mia. kr. i 2011 til 457,1 mia. kr. i Målt som andel af BNP skønnes statsgælden at stige med 1,7 pct.-point fra 2011 til Budgetoversigt 1 Maj

19 Kapitel 2 Statens finanser 2.1 Oversigt over statens finanser På statsregnskabet for 2011 er underskuddet på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget den såkaldte DAU-saldo opgjort til 33,1 mia. kr., hvilket svarer til 1,9 pct. af BNP, jf. tabel 2.1. Underskuddet blev dermed godt 16 mia. kr. mindre end skønnet i december. I 2012 forventes der aktuelt et DAU-underskud på 54 mia. kr. svarende til 2,9 pct. af BNP. I forhold til budgetteringen på finansloven for 2012 er DAU-underskuddet nedjusteret med 33½ mia. kr. Tabel 2.1 Statens finanser December Regnskab Ændr. FL12 Maj Ændr. Mia. kr., årets priser Indtægter 634,3 635,5 1,2 616,7 647,9 31,3 Udgifter 683,6 668,7-15,0 704,4 702,1-2,3 DAU-saldo -49,3-33,1 16,2-87,7-54,1 33,6 DAU-saldo (pct. af BNP) -2,8-1,9 0,9-4,8-2,9 1,8 Det lavere underskud på DAU-saldoen i 2011 afspejler statslige merindtægter på 1¼ mia. kr. og mindreudgifter på 15 mia. kr. Merindtægterne kan primært henføres til højere provenu fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv., når der sammenlignes med vurderingen i december. I modsat retning trækker et lavere momsprovenu. De lavere statslige udgifter i 2011 omfatter blandt andet mindreudgifter som følge af reguleringer af hensættelser på boligområdet, jf. nedenfor. Endvidere er der mindreudgifter på Uddannelses- og Transportministeriets områder, der vedrører en ændret afløbsprofil for henholdsvis renoveringen af universiteternes laboratorier samt en række vej- og jernbaneprojekter, jf. tabel 2.2. Hertil kommer mindreudgifter på en række statslige driftsområder. 16 Budgetoversigt 1 Maj 2012

20 Kapitel 2 Statens finanser Tabel 2.2 Ændring af DAU-saldoen i 2011 og 2012 siden december Mia. kr., årets priser Ændret skøn for pensionsafkastskat -0,2 27,1 Ændret skøn for personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. 3,2 5,4 Ændret skøn for erhvervsskatter 0,3 0,7 Moms, ændret skøn mv. -1,4 0,9 Reguleringer af hensættelser vedr. almene boliger 7,8 - Transportministeriet, vej- og baneprojekter 0,9 2,7 Renovering af universiteternes laboratorier 0,9-0,6 Annullering af tilsagn på ulandsrammen 0,8 - Øvrige ændringer 3,9-2,6 Ændring i DAU-saldoen, i alt 16,2 33,6 Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal angiver saldoforbedringer. I 2012 skønnes et DAU-underskud på godt 54 mia. kr. Det forventede underskud er dermed 33½ mia. kr. mindre end budgetteret på finansloven for Det lavere DAU-underskud i 2012 følger primært af, at der skønnes højere statslige indtægter. Der ventes blandt andet merindtægter fra pensionsafkastskatten på godt 27 mia. kr. Det skyldes højere kursgevinster på obligationer og derivater, der øgede afkastet på pensionsformuen i Herudover skønnes der højere provenu fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. svarende til 5½ mia. kr. De højere personskatter følger blandt andet af en nedjustering af husholdningernes fradragsberettigede renteudgifter, der øger de skattepligtige indkomster i Desuden forventes der statslige mindreudgifter i forhold til budgetteringen på finansloven for De lavere udgifter vedrører primært mindreforbrug på en række vejprojekter på Transportministeriets område. DAU-saldoen er påvirket af engangsforhold i varierende omfang fra år til år, jf. figur 2.1. Korrigeret for engangsforhold mv. 2 udgør underskuddet på DAU-saldoen ca. 60 mia. kr. (3,4 pct. af BNP) i 2011 og ca. 43 mia. kr. (2,3 pct. af BNP) i Det betyder, at DAU-saldoen korrigeret for engangsforhold mv. efterfølgende benævnt den korrigerede DAU-saldo forbedres med 17 mia. kr. fra 2011 til Pensionsafkastskatten vedrørende indkomståret 2011 indbetales i foråret 2012 og påvirker derfor først DAUsaldoen i DAU-saldoen korrigeret for engangsforhold mv. omfatter ikke korrektioner for konjunkturernes påvirkning og afspejler derfor ikke et strukturelt forløb, således som det beregnes for den strukturelle offentlige saldo, jf. også kapitel 3. Budgetoversigt 1 Maj

21 Kapitel 2 Statens finanser Forbedringen af den korrigerede DAU-saldo fra 2011 til 2012 skal først og fremmest ses i sammenhæng med en underliggende stigning i de statslige indtægter blandt andet afledt af skatte- og afgiftsstigningerne på finansloven for Hertil kommer en stigning i indtægterne fra selskabsskatterne fra 2011 til 2012, der blandt andet kan henføres til en forventning om højere indtjening i den finansielle sektor. Et ekstraordinært højt provenu fra pensionsafkastskatten er en af de væsentligste årsager til, at det faktiske DAU-underskud i 2011 er mindre end det korrigerede DAU-underskud. I samme retning trækker blandt andet reguleringer af hensættelser på det almene boligområde. Engangsudgifterne forbundet med tilbagebetalingerne af efterlønsbidrag er den væsentligste årsag til, at det faktiske DAU-underskud i 2012 er større end det korrigerede underskud. Et højt forventet provenu fra pensionsafkastskatten trækker dog i modsat retning, men ikke i samme omfang. Figur 2.1 DAU-saldo med og uden engangsforhold, Pct. af BNP Mia. kr DAU, mia. kr. (h. akse) DAU i pct. af BNP DAU korrigeret for engangsforhold mv., mia.kr. (h. akse) DAU korrigeret for engangsforhold, pct. af BNP 2.2 Statens udgifter I 2011 udgjorde de statslige udgifter (ekskl. renteudgifter) 653 mia. kr. opgjort i 2012-priser, jf. tabel 2.3. På finansloven for 2012 er de statslige udgifter eksklusive renteudgifter budgetteret til 678¾ mia. kr. Det er 25¾ mia. kr. højere end på statsregnskabet for Med afsæt i de seneste skøn for statens udgifter i 2012 udgør stigningen 23 mia. kr. fra 2011 til Budgetoversigt 1 Maj 2012

22 Kapitel 2 Statens finanser Tabel 2.3 De statslige udgifter eksklusive renteudgifter, Ændring Regnskab (SR) FL12 Maj SR11- FL12 SR11- Maj12 Mia. kr., 2012-priser Ministerfordelte udgifter 1) 619,4 643,9 641,6 24,6 22,2 Øvrige udgifter 2) 33,6 34,8 34,4 1,2 0,8 Udgifter i alt, ekskl. renteudgifter 653,0 678,8 676,0 25,8 23,0 Anm.: Statens udgifter ekskl. renteudgifter er opregnet til 2012-priser med generelle pris- og lønstigninger på 1,7 pct. 1) Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter. 2) Omfatter børnefamilieydelse og EU-bidrag mv. Stigningen i de statslige udgifter fra 2011 til 2012 afspejler blandt andet en stigning i udgifterne til folkepension og tjenestemandspensioner. Der er også merudgifter som følge af meraktivitet på uddannelsesområdet, der blandt andet vedrører de almengymnasiale uddannelser og SU-stipendier mv. Desuden forventes flere udgifter til statslige vejprojekter i 2012 i forhold til udgifterne på statsregnskabet for Der er endvidere givet tilsagn for 5 mia. kr. til nedlukning af aktiviteter i Nordsøen i 2012 som følge af statens ejerandel i Dansk Undergrunds Consortium. Tilsagnsbeløbet har fuld budgetterings- og regnskabsmæssig virkning i 2012, men de faktiske udgifter forventes først afholdt i slutningen af perioden for Nordsø-aftalen, der løber til Det skal samtidig bemærkes, at der i 2012 ikke forventes mindreudgifter som følge af reguleringer af hensættelser på boligområdet, hvilket var tilfældet i 2011, jf. nedenfor. I modsat retning trækker, at der kun forventes begrænsede merudgifter til tab på bank- og kreditpakkerne i 2012 svarende til ca. ½ mia. kr., mens de realiserede tab indebar udgifter for knap 11 mia kr. i 2011, der dog delvis modsvares af udbytter fra Finansiel Stabilitet A/S, som indgår på statens indtægtsbudget i Statens udgifter i 2011 På statsregnskabet for 2011 er de samlede udgifter (inkl. renteudgifter) opgjort til 668¾ mia. kr. (målt i årets priser), jf. tabel 2.4. De statslige udgifter blev dermed 14¼ mia. kr. lavere end budgetteret på finansloven for 2011, som blev vedtaget i december 2010, og knap 15 mia. kr. lavere end det sidste skøn fra december En gennemgang af forskellen mellem de budgetterede udgifter på finansloven for 2011 og statsregnskabet fremgår af boks 2.1. Budgetoversigt 1 Maj

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2014

Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Budgetoversigt 3 December 2014

Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2015

Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 Bedre udgiftsstyring 1. Sammenfatning

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov. 2012 (revideret 20. maj 2014)

Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov. 2012 (revideret 20. maj 2014) Notat Opr.. nov. 1 (revideret. maj 1) Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo 1. Indledning Den strukturelle offentlige saldo har i løbet af de seneste 1-15 år indtaget en central rolle

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 2003

Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 2003 Bilag 8 - Side 1 af 1 3. september KM-projektgruppe Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 1. Indledning Finansministeriets projektgruppe har gennemført en budgetteknisk gennemgang og budgetopfølgning

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014 9. juni 2013. Finanspolitikken i 2014 De Økonomiske Råd (DØR), Økonomi- og indenrigsministeriet (ØIM) samt Nationalbanken (NBK) har fremlagt nye konjunkturvurderinger i løbet af foråret. De peger alle

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/3-2015 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter Område

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT 18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. Omkostningerne udgjorde tre mio. kr. I september 2004 blev indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, der blev solgt for fem

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 11 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1 Økonomisk Redegørelse December 11 Økonomisk

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Region Sjælland Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Oktober 2009 Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Hermed fremsendes

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/5-2015 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter Område

Læs mere

7. De finanspolitiske rammer i Danmark Nyt kapitel

7. De finanspolitiske rammer i Danmark Nyt kapitel 7. De finanspolitiske rammer i Danmark Nyt kapitel 7.1 Indledning Rammerne for finanspolitikken er strammet op i mange lande i kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende række af statsgældskriser i

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Konjunkturerne præget af stilstand

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2015

Konvergensprogram. Danmark 2015 Konvergensprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 6 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Likviditetsstyring i Danmark

Likviditetsstyring i Danmark Likviditetsstyring i Danmark Nationalbanken tildeler i kraft af sin rolle som "bankernes bank" likviditet 1 til penge- og realkreditinstitutterne. Som grundlag for at styre likviditeten udarbejder Nationalbanken

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 2011

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 2011 Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 1. Resume Drift resultat Afvigelse I 1.000 kr. Drift i alt 438.313 448.824 442.727-6.097 Politisk organisation 6.944 6.944 6.944 0 Administration 188.312

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Budgetforslag 2015-18 18. SOLT

Budgetforslag 2015-18 18. SOLT 18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. til et leasingselskab. Omkostningerne udgjorde 3 mio. kr. I 2001 blev der indgået en aftale om renovering af kommunens

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Vigtig sminke af den offentlige saldo

Vigtig sminke af den offentlige saldo Vigtig sminke af den offentlige saldo Vi har fået de første indikationer på, at den fremrykkede skat på kapi- talpensioner er begyndt at rulle ind i statskassen. Og omlægningerne ser allerede nu ud til

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere