Forside. Ansøger. Ansøgningsrunde. Kontaktperson Marie Louise Witte. Dokument ID: Samlet ansøgning, side 1 af 323

Transkript

1 Forside Ansøger Institutionens navn UC Syddanmark Ansøgningstype Institutionsakkreditering Ansøgningsrunde 215 Kontaktperson Navn Marie Louise Witte Titel og funktion fuldmægtig Telefonnummer Dokument ID: 1275 Samlet ansøgning, side 1 af 323

2 Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvevalueringsrapport... 4 Bilag -- Kriterium Bilag 1 Governance for kvalitetssikringssystem.pdf Bilag 2 Kvalitetssikringsprogram.pdf Bilag 3 Instruks Spor A.pdf Bilag 4 Instruks Spor A Bilag 1.pdf Bilag 5 Instruks Spor B.pdf Bilag 6 Instruks Spor C.pdf Bilag 7 Instruks Spor C Bilag 1.pdf Bilag 8 Instruks Spor C Bilag 2.pdf Bilag 9 Instruks Spor D.pdf Bilag 1 Instruks Spor E.pdf Bilag 11 Instruks Spor F.pdf Bilag 12 Instruks Spor G.pdf Bilag 13 Instruks Spor H.pdf Bilag 14 Instruks Spor I.pdf Bilag 15 Instruks Spor I Bilag 1.pdf Bilag 16 Instruks Spor I Bilag 2.pdf Bilag -- Kriterium Bilag 17 Projektlederstillinger, kommissorium 6213.pdf Bilag 18 Invitation til studiechefer 4613.pdf Bilag 19 Indkaldelse af forslag til projekter pdf Bilag 2 Centrale indsatsområder for Forskning og Udviklingsafdelingen 2315.pdf Bilag 21 Skema A Videngrundlag Pædagoguddannelsen i Esbjerg pdf Bilag -- Kriterium Samlet ansøgning, side 2 af 323

3 Bilag 22 Modulbeskrivelsesskabelon Ernæring og sundhed.pdf... Bilag 23 Modulplan Ernæring og sundhed modul 1 efterår 215.pdf... Bilag 24 Notat modulansvarlig Ernæring og sundhed modul 4 forår 215.pdf... Bilag 25 Surveyresultat Ernæring og sundhed modul 4 forår 215.pdf... Bilag -- Kriterium 5... Bilag 26 Samlet evaluering modul 7 Socialrådgiveruddannelsen forår 214.pdf... Bilag 27 Samarbejdsmøde vedr praktik pdf... Bilag 28 Referat af koordinationsudvalgsmøde pdf... Bilag 29 Nøgletal Beregningsmodel.pdf... Bilag 3 Nøgletal Tredje kvartalsrapport 215 UDKAST.pdf... Bilag 31 Nøgletal Beskæftigelsesundersøgelsen 214.pdf... Bilag 32 Nøgletal Beskæftigelsesundersøgelsen 215.pdf... Samlet ansøgning, side 3 af

4 SELVEVALUERINGSRAPPORT PROFESSIONSHØJSKOLEN UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK ESBJERG HADERSLEV 2. november 215 Samlet ansøgning, side 4 af 323

5 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 UC SYD TILBLIVELSE OG HISTORIK... 4 DEL 1 DOKUMENTATION... 6 KRITERIUM I: KVALITETSSIKRINGSPOLITIK OG -STRATEGI... 6 Governance for kvalitetssikringssystem... 6 Kvalitetssikringsprogrammet og underliggende instrukser... 7 Processer og procedurer... 8 KRITERIUM II: KVALITETSLEDELSE OG ORGANISERING... 1 Forankringen af kvalitetsarbejdet... 1 Stud_PULS og involvering af de studerende Modulplaner og moduludviklingssamtaler Udviklingen af en inkluderende kvalitetskultur Kvalitetsmodel for fællesfunktionerne KRITERIUM III: UDDANNELSERNES VIDENGRUNDLAG Eksempel 1: Uddannelsernes videngrundlag (kriterium III) KRITERIUM IV: UDDANNELSERNES NIVEAU OG INDHOLD Kvalitetssikring af studieordninger Kvalitetssikring af de enkelte indholdselementer, der indgår i uddannelserne... 2 Eksempel 2: Uddannelsernes niveau og indhold (kriterium IV)... 2 KRITERIUM V: UDDANNELSERNES RELEVANS Eksempel 3: Uddannelsernes relevans (kriterium V) DEL 2 LEDELSENS REFLEKSION OVER KVALITETSSIKRINGS-SYSTEMET Kvalitetssikringssystemet styrker, svagheder og udfordringer Strategiske overvejelser over den samlede portefølje af uddannelser og udbud DEL 3 NØGLETAL... 3 BILAGSLISTE UC SYD s selvevalueringsrapport, side 2/33 Samlet ansøgning, side 5 af 323

6 FORORD UC SYD er i dag en professionshøjskole med ca. 7 medarbejdere, som ifølge vedtægten for professionshøjskolen skal dække behovet for blandt andet videregående uddannelser i Region Syddanmark og de 1 kommuner, som har hjemme i Syd- og Sønderjylland. UC SYD udbyder 13 professionsbacheloruddannelser og 1 erhvervsakademiuddannelse og har ca. 6. studerende. Dertil kommer en omfattende aktivitet inden for efter- og videreuddannelse med ca. 5.5 studerende fordelt på 6 akademiuddannelser og 1 diplomuddannelser samt den pædagogiske assistentuddannelse og AMU-aktiviteter. UC SYD har desuden 7 videncentre, hvoraf 4 drives i partnerskab med andre aktører. Endelig er der knap 6 internationale fuldtidsstuderende. Vore aktiviteter er fordelt på UC SYD s fem campusser i Esbjerg, Haderslev, Kolding, Sønderborg og Aabenraa. Professionshøjskolen University College Syddanmark Esbjerg Haderslev, herefter UC SYD, blev dannet i 21 ved en fusion af University College Syd og University College Vest, der begge selv var resultater af tidligere fusioner. Allerede før fusionen var kvalitet og kvalitetsledelse indarbejdet som en vigtig del af vores kerneaktiviteter. Vores erfaringer med at fungere som en sammenbragt familie har sat tydelige aftryk i den måde, hvorpå vi har opbygget vores kvalitetssikringssystem. Inden for de seneste år har vi særligt fokuseret på følgende forhold: Systematisering og standardisering af de horisontale og vertikale processer i organisationen Ledelsesforankring og -opfølgning på kvalitet på alle niveauer i organisationen Opbygning af data- og faktabaserede beslutningsstøttesystemer Vi ser kvalitetssikringssystemet som et vigtigt ledelsesværktøj, der understøtter UC SYD s strategi 22, hvor vi blandt andet har sat den studerende i fokus. Vi har ønsket, at kvalitetssikringssystemet skal være et værktøj, der reelt forbedrer kvaliteten i vores opgaver, og ikke blot fungerer som et rapporterings- og varslingssystem. Vi har derfor målrettet arbejdet med at definere de centrale kvalitetskomponenter, der kan udvikle de studenternære aktiviteter. Som et eksempel herpå kan nævnes de dele af vores kvalitetssikringssystem, der åbner undervisningsrummet for pædagogisk ledelse, så kerneopgaven bliver omdrejningspunkt for sparrings- og udviklingsaktiviteter, der fokuserer på kvalitet og kvalitetsudvikling i undervisningen. Opbygningen af selvevalueringsrapporten følger Akkrediteringsinstitutionens vejledning. Dog indledes rapporten med en kort introduktion til UC SYD s tilblivelse og historik. Derefter følger: Del 1 ( Dokumentation ) er en gennemgang af UC SYD s kvalitetspolitikker, strategier, procedurer og processer og den ansvarsfordeling, der understøtter disse. Derudover præsenteres i forbindelse med kriterierne III, IV og V tre konkrete eksempler på kvalitetssikringsarbejdet ved UC SYD. Formålet med eksemplerne er at give et indtryk af, hvordan UC SYD forstår og arbejder med kvalitet og relevans inden for de pågældende områder. Del 2 ( Ledelsens refleksioner ) indeholder refleksioner over kvalitetssikringssystemet, herunder hvordan det fungerer samt systemets styrker, svagheder og potentialer. Denne del indeholder ligeledes overvejelser over den samlede portefølje af uddannelser og udbud set i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet. Del 3 ( Nøgletal om institutionens uddannelser og udbud ) omfatter nøgletal for studieprogression, beskæftigelse/ledighed og frafald. UC SYD ser frem til mødet og samarbejdet med Akkrediteringsinstitutionen og ekspertpanelet. God læselyst! Birthe Friis Mortensen, rektor UC SYD s selvevalueringsrapport, side 3/33 Samlet ansøgning, side 6 af 323

7 UC SYD TILBLIVELSE OG HISTORIK Med professionshøjskoleloven i 27 blev professionsbacheloruddannelserne samlet i 8 professionshøjskoler, og målet var, at der skulle være 7 professionshøjskoler på landsplan. I Region Syddanmark blev der etableret 3 selvstændige UC er (UC Vest, UC Syd og UC Lillebælt), hvoraf UC Vest og UC Syd havde den indbyggede klausul, at de skulle fusionere senest med udgangen af 21. Siden fusionen mellem UC Vest og UC Syd i januar 21 har professionshøjskolen gennemgået store organisationsændringer ikke mindst i kølvandet på ansættelsen af en ny rektor i 212. Fusionen og de senere organisationsændringer har betydet, at der har været arbejdet målrettet på at udvikle en enstrenget, sammenhængende organisation med fælles strukturer og kultur på tværs af UC SYD s uddannelser og øvrige områder. I forbindelse med rektorskiftet i 212 stod det klart, at UC SYD havde stået i stampe i en årrække. UC SYD havde markeret sig forholdsvis lidt såvel internt i UC-sektoren som over for ministerier og andre interessenter og havde et strategisk efterslæb. Hertil kommer, at der var slået en række skår i forholdet til UC SYD s samarbejdspartnere, som organisationen hurtigst muligt måtte have klinket for fremadrettet at igangsætte en udvikling af fælles initiativer med kommuner, region, virksomheder og ministerier. Der var ganske enkelt behov for en omfattende turn around. I efteråret 212 blev der igangsat en strategiudviklingsproces for UC SYD. På baggrund af oplæg fra eksterne interessenter, medarbejdere og studerende blev der udarbejdet et strategikort, som efterfølgende har fungeret som grundlag for prioriteringer og satsninger i UC SYD. I forlængelse af strategikortet er der opstillet kritiske succesfaktorer, der kan måle, om UC SYD er på ret kurs i forhold til strategi og udviklingskontrakt. Strategikortet fastlægger de centrale strategiske sigtepunkter, som rammesætter kvalitetssikrings- og udviklingsarbejdet på UC SYD. Centrale strategiske sigtepunkter omfatter blandt andet: Studerende i fokus, som er et bærende element i strategien Relevante uddannelser, som efterspørges af aftagere og praksisfelter En bæredygtig virksomhed for alle interessenter Øget produktivitet og en balanceret sund økonomi Som grundlag for at virkeliggøre disse sigtepunkter peger strategikortet på vigtigheden af: Organisatorisk sammenhæng mellem alle campusser, faglige miljøer og aktiviteter Strategisk selvledelse De strategiske sigtepunkter har efterfølgende udmøntet sig i en række konkrete initiativer, som her kort skal gennemgås: Organisationsforenkling: I 213 blev organisationen forenklet ved at samle professionsbacheloruddannelserne i fire institutter: Institut for læreruddannelse, Institut for sundhedsuddannelse, Institut for pædagoguddannelse og Institut for samfundsfag og kommunikation. Ved samme lejlighed blev videncentrene og efter- og videreuddannelsen samlet i én organisatorisk enhed: Forskning og Udvikling. Den ledelsesmæssige intention har været at sikre én sammenhængende organisation og mere synergi samt en organisering, som i højere grad kan tilgodese styrings-, kvalitetssikrings- og rapporteringsbehov. Ledelsesudvikling kvalitet i ledelsesudøvelsen: I forlængelse af strategiprocessen er der igangsat et ledelsesudviklingsprojekt, der skal sikre, at ledelsesudøvelsen på UC SYD bliver afstemt, teamorienteret og frem for alt strategisk forankret med et stærkt fokus på ledernes kommunikation og medarbejderinddragelse, og et krav om, at organisationen skaber klare rammer for strategisk selvledelse. UC SYD s selvevalueringsrapport, side 4/33 Samlet ansøgning, side 7 af 323

8 Partnerskaber kvalitet i dialogen mellem UC SYD og interessenterne: Der er desuden systematisk indgået partnerskabsaftaler med kommunerne i UC SYD s lokalområde til gavn for kommunerne, vores studerende og vores ambition om hele tiden at arbejde systematisk og udviklingsorienteret i forhold til centrale aftagere for herigennem at sikre arbejdsmarkedsrelevans og professionskvalitet i uddannelserne. stud_puls kvalitet i informationer og de studerende i fokus: Der er endvidere etableret et trivselsmålingsværktøj, stud_puls, som i sammenligning med andre værktøjer tilvejebringer relevant og handlingsbaseret viden om de studerendes trivsel og kapacitet på en lang række parametre, som er relevante for den studerende selv, for den studerende i læsegrupper og i teams, for hold, for hele årgange og for den enkelte uddannelse. Ledelsen forventer sig meget af resultaterne og indsatserne fremover ikke mindst i relation til fastholdelse af de studerende. stud_puls målingerne er således et centralt led i UC SYD s kvalitetssikringsprogram. Campusstrategi: Endelig er der igangsat en proces med at afklare, hvordan UC SYD bedst kan skabe fysiske rammer, der på samme tid sikrer de studerende og medarbejderne et optimalt fysisk miljø, skaber fleksible muligheder for anvendelse af lokaler, udenomsarealer mv. og samtidig bidrager til driftseffektiviseringer på samtlige campusser. Det har været et strategisk indsatsområde at etablere flerfaglige campusser for herigennem skabe faglig synergi og fællesskaber og udnytte ressourcerne bedst muligt. UC SYD har således været igennem omfattende forandringer i de senere år, som gør, at UC SYD nu har en ledelsesmæssig og organisatorisk ramme, der kan håndtere de mange komplekse krav, der i dag stilles til en videregående uddannelsesinstitution og som rammesætter kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingsarbejdet. Det er dog vigtigt at pointere, at UC SYD fortsat rummer forskellige kulturer, fagligheder og undervisningstraditioner. Dette er med til at berige UC SYD som en dynamisk, kreativ og mangfoldig organisation. UC SYD står på tærsklen til en ny fase i organisationens udvikling. Der er i juni 215 på direktions- og bestyrelsesniveau vedtaget en ny ambitiøs strategi for 22. UC SYD s vision er gennem samarbejde og tæt dialog med såvel lokale som regionale ungdomsuddannelses- og søsterinstitutioner, universiteter, kommuner, region og de faglige organisationer at blive landsdelens førende og sammenhængsskabende uddannelsesinstitution og en velrenommeret og attraktiv arbejdsplads, der har kerneopgaven og de studerende i fokus. Der er udstukket tre prioriterede mål for perioden: at sikre kvaliteten at udvikle praksistilknytningen og at skabe innovative professioner UC SYD står således over for store og vigtige opgaver, og i den sammenhæng bliver kvalitetssikringssystemet et væsentligt redskab til at sikre, at vi når i mål med de prioriterede indsatser, herunder den fortsatte udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. UC SYD s selvevalueringsrapport, side 5/33 Samlet ansøgning, side 8 af 323

9 DEL 1 DOKUMENTATION KRITERIUM I: KVALITETSSIKRINGSPOLITIK OG -STRATEGI Kvalitetssikringspolitikken handler om, hvorvidt UC SYD har en formelt vedtaget kvalitetssikringspolitik og strategi for løbende sikring og udvikling af uddannelsernes og de enkelte udbuds kvalitet og relevans. UC SYD s kvalitetssikringspolitik er fastlagt og beskrevet i Governance for kvalitetssikringssystem for Professionshøjskolen University College Syddanmark (se bilag 1). Det samlede kvalitetssikringssystem består af tre niveauer (se figur 1 nedenfor). På det overordnede niveau er professionshøjskolens kvalitetssikringspolitik. På det operationelle niveau er politikken udmøntet i et kvalitetssikringsprogram. Endelig støttes og udmøntes kvalitetssikringsprogrammet på et konkret handlingsplan af en række instrukser og vejledninger. Figur 1. Kvalitetssikringssystemets tre niveauer Governance for kvalitetssikringssystem Kvalitetssikringsprogram Instrukser, vejledninger Governance for kvalitetssikringssystem Det overordnede formål med kvalitetssikringspolitikken som fastlagt i Governance for kvalitetssikringssystem for Professionshøjskolen University College Syddanmark er at styrke kvaliteten af UC SYD s samlede opgaveportefølje. Governance for kvalitetssikringssystem er et centralt dokument, idet det rammesætter vores kvalitetssikrings- og udviklingsarbejde på tværs af organisationen og fra direktionen til den enkelte medarbejder i UC SYD. Derudover adresserer det også studerende og aftagere. Kvalitetssikringssystemet skal således sikre, at studerende, elever og kursister, uddannelserne og professionerne kan profitere optimalt hos UC SYD. Governance for Kvalitetssikringssystem er vedtaget af direktionen med rektor i spidsen og har været forelagt og drøftet i bestyrelsen. Direktionen har besluttet, at det samlede kvalitetssikringssystem, dets rammer, formål og metoder evalueres og justeres minimum hvert 5. år. Kvalitetssikringssystemet er tilgængeligt på UC SYD s hjemmeside, under: Governancedokumentet fastlægger, at hele UC SYD s virksomhed er omfattet af kvalitetssikringen (jf. UC SYD s organisationsdiagram), og at der sker en systematisk kvalitetssikring af UC SYD s strategiske indsatser, som fastlagt i strategi 22 og underliggende strategier. Til sikring heraf har UC SYD fastlagt følgende tre overordnede strategiske sigtepunkter for kvalitetssikringsarbejdet. UC SYD s selvevalueringsrapport, side 6/33 Samlet ansøgning, side 9 af 323

10 En klar rolle- og ansvarsfordeling omkring gennemførelsen af kvalitetsarbejdet, herunder en bred forankring af kvalitetsarbejdet. I forhold til ledelsen kommer dette til udtryk i understregningen af, at ansvaret for kvalitetssikring og -styring ikke er adskilt fra de øvrige ledelsesopgaver (personaleledelse, faglig ledelse, pædagogisk ledelse). I forhold til medarbejderne kommer den brede forankring til udtryk i en systematisk inddragelse af medarbejderne eksempelvis i forbindelse med moduludviklingssamtalerne (MoUS). I relation til de studerende kommer den brede forankring blandt andet til udtryk i de løbende modulevalueringer samt i de studerendes mulighed for via stud_puls at få tilbagemeldinger om deres individuelle, studiemæssige belastninger og potentialer. Flow i kvalitetsarbejdet. Dette kommer til udtryk i en målsætning om at sikre flow i kvalitetsarbejdet dels i forhold til, at fastsatte mål omsættes i praksis, som efterfølgende evalueres, dels i forhold til, at evalueringsresultater efterfølgende bruges som feedback i det daglige arbejde og i udviklingen af nye tiltag. Dette aspekt er i governancedokumentet beskrevet i form af et dynamisk kvalitetshjul, der fastlægger de enkelte faser i kvalitetsflowet: Planlægning (strategi, mål), udførelse (praksis), afrapportering (evaluering) og handling (opfølgning og udvikling) (se figur 3, s. 11). Udviklingsorientering, transparens og åbenhed. Et centralt sigte er her at sikre, at kvalitetsarbejdet gennemføres ud fra det udgangspunkt, at evaluering som begreb og konkret praksis er en fortløbende og udviklende proces, hvis funktion ikke alene er at bidrage til kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne, men også at fremme alle medarbejderes udvikling som fagprofessionelle ressourcepersoner. Åbenhed og transparens ses som vigtige redskaber hertil. Udmøntningen af kvalitetspolitikken på det operationelle niveau er fastlagt og beskrevet i vores kvalitetssikringsprogram samt i underliggende instrukser. Kvalitetssikringsprogrammet og underliggende instrukser Kvalitetssikringsprogrammet henvender sig primært til institutchefer og studieledere samt øvrige chefer (se bilag 2). Programmet er opdelt i 9 spor (se tabel 1). Inden for hvert spor fastlægger programmet, hvad der er det pågældende spors mål, rammesættende styringsdokumenter, operationelle understøttelse, og hvordan der skal følges op. Som et eksempel kan nævnes spor B ( Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse ). Her er målet at sikre den pædagogiske kvalitet i undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder en kvalitetssikring af arbejdet med og udviklingen af studieaktivitetsmodellen samt at sikre, at underviserne har de nødvendige rammer og forudsætninger for at realisere de i studieordningen fastsatte mål, uddannelsens kerneopgave og de strategiske satsninger. De rammesættende styringsdokumenter er studieordningerne. Den operationelle understøttelse er en instruks, der beskriver sporets konkrete aktiviteter og ansvarsfordeling. Og endelig er opfølgningen udførligt beskrevet i form af krav til modulplaner og -udviklingssamtaler, modulevalueringer og kvalitetssikringsrapporter samt uddannelsesberetninger. De 9 spor er efter tværgående drøftelser fastlagt af direktionen med afsæt i bilag 1 til Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser. Samtidig rammesætter lovgivningen, bekendtgørelser og studieordninger de konkrete aktiviteter inden for de 9 spor. UC SYD s selvevalueringsrapport, side 7/33 Samlet ansøgning, side 1 af 323

11 Tabel 1: Kvalitetssikringsprogrammets 9 spor Relation til kriterier: Spor A: Strategisporet II Spor B: Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse III, IV, V, Spor C: Uddannelsens mål og indhold IV Spor D: Praktik IV Spor E: Internationalisering IV Spor F: Videngrundlag III Spor G: Studentertrivsel IV Spor H: APV medarbejdertrivsel IV Spor I: Relevans V Kvalitetssikringsprogrammets spor operationaliseres som udgangspunkt via tilknyttede instrukser med tilhørende vejledninger og skabeloner. Instrukserne henvender sig til de ansatte, der har opgaver i forbindelse med kvalitetssikringen, og fastlægger de konkrete kvalitetssikringsopgaver på det konkrete handlingsplan. Kvalitetssikringsprogrammet og især de underliggende instrukser og vejledninger bliver løbende holdt opdateret og er tilgængeligt for vores medarbejdere på intranettet. Relevant dokumentation bliver ligeledes løbende opsamlet via vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH). Processer og procedurer Kvalitetssikringsprogrammets operationelle dele med de tilhørende instrukser og vejledninger (bilag 316) sigter mod, at relevante problemstillinger og udfordringer indfanges via de interne kontrolforanstaltninger, der er fastlagt i vores arbejdsgange og processer. Men det er dog ledelsens og medarbejdernes vedvarende opmærksomhed og systematiske indsats, der sikrer, at relevante vurderinger og korrigerende tiltag bliver iværksat. Programmets beskrivelser kan således ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med kvalitetskulturen i organisationen. Et vigtigt element i forhold til at understøtte udviklingen af en reel fungerende kvalitetskultur er, at der fortsat opbygges kompetencer og kapaciteter, der kan understøtte kvalitetsarbejdet. Som et eksempel herpå kan nævnes StudenterFokus (jf. side 25) og etableringen af et korps af stud_pulskonsulenter. Selvom processer og procedurer således ikke kan stå alene, er de dog et vigtigt element i understøttelsen af, at relevante problemstillinger og udfordringer løbende indfanges og håndteres. Nedenstående figur 2 er en grafisk fremstilling af de processer og procedurer, der rammesætter kvalitetssikringsarbejdet i UC SYD. UC SYD s selvevalueringsrapport, side 8/33 Samlet ansøgning, side 11 af 323

12 Figur 2. Processer og procedurer, der rammesætter kvalitetssikringsarbejdet Figur 2 læses fra venstre mod højre. Tallene fra 1 til 8 øverst i figuren skal læses som en nummerering af figurens otte kolonner og afspejler faserne i kvalitetssikringsarbejdet. K1 til K5, som fremgår af de to nederste tværgående bjælker samt af de tre blå bokse i kolonne 2, refererer til de 5 kriterier i institutionsakkrediteringen. Kvalitetssikringsarbejdet handler om at kvalitetssikre vores praksis (se kolonne 1), det vil sige UC SYD s samlede virksomhed, der omfatter de tre kvalitetsfelter: Videngrundlag (K3), niveau og indhold (K4) og relevans (K5) (se kolonne 2). For at kunne kvalitetssikre videngrundlag, niveau og indhold og relevans måler og dokumenterer UC SYD kvaliteten af arbejdet på disse tre kvalitetsfelter. De væsentligste målemetoder og dokumentationsformer fremgår af figurens kolonne 3: Kvalitetsfeltet videngrundlag kvalitetssikres på udbudsniveau gennem dokumentation af omfanget af undervisernes deltagelse i en række videndelende og -genererende tiltag. UC Viden anvendes som det primære værktøj til dokumentation af kvalifikationer, publikationer samt deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Kvalitetsfeltet niveau og indhold, her først og fremmest undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse, evalueres gennem modulevaluering, stud_puls-målinger, praktik/ klinikevaluering og evaluering af internationale forhold. Såvel modulevalueringer som stud_pulsundersøgelser indeholder nøgletal, der indikerer, hvorvidt kvaliteten er tilfredsstillende. Kvalitetsfeltet relevans kvalitetssikres ved, at vi forholder os til og handler på de data, som indsamles gennem de halvårlige dimittend- og beskæftigelsesundersøgelser, de råd og høringssvar, som kommer fra uddannelsesudvalgene, og det indblik i aftagernes behov, ønsker og krav, som afdækkes gennem partnerskabs- og samarbejdsaftaler. På uddannelsesområdet er der formuleret procedurer for eksempel i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Gennem dokumentationstjek i ESDH (se kolonne 4 i figuren) UC SYD s selvevalueringsrapport, side 9/33 Samlet ansøgning, side 12 af 323

13 sikres det, at dokumentationsarbejdet gennemføres som foreskrevet. På de administrative områder er tilsvarende konkrete procedurer beskrevet. Interne audits (se kolonne 5) sigter først og fremmest mod etableringen af en reflekteret praksis, dvs. en praksis, hvor de enkelte ledere og medarbejdere er opmærksomme på og inddrager de indsamlede oplysninger med henblik på udvikling af UC ets praksis. De interne audits understøttes blandt andet af kvartalsrapporter og -møder og uddannelsesberetningerne (se kolonne 6 og 7). Kvartalsrapporternes funktion (se kolonne 6) er at overvåge og sikre, at de væsentligste driftsopgaver har en tilfredsstillende kvalitet. På kvartalsmøderne, hvor kvartalsrapporterne gennemgås, forholder den ansvarlige ledelse sig til, om der er afvigelser i forhold til de fastlagte handleplaner. Såfremt der optræder kritiske nøgletal i kvartalsrapporterne, skal den relevante leder reagere med nødvendige og relevante opfølgende tiltag. Ved årets afslutning udarbejder de relevante ledere statusopgørelser inden for deres respektive områder med fokus på de tre kvalitetsfelter: Videngrundlag, niveau og indhold og relevans. Institutchefer, forskningschef og efter- og videreuddannelseschef udarbejder på den baggrund en uddannelsesberetning (se kolonne 7). Uddannelsesberetningerne drøftes i direktionen, som blandt andet på baggrund heraf beslutter kvalitetssikrende og kvalitetsudviklende tiltag. Uddannelsesberetningerne indgår sammen med strategi 22 og udviklingskontrakten som grundlagsdokumenter i forbindelse med udarbejdelse af Direktionens Planer for Indsatsområder (DPI). Direktionens planer for indsatsområder udmøntes i konkrete handleplaner på de underliggende ledelsesniveauer (se kolonne 8). De to nederste vandrette bjælker (K1 og K2) i figuren henviser til kriterium 1 og 2, som er beskrevet i henholdsvis dette afsnit og i det følgende afsnit i rapporten. KRITERIUM II: KVALITETSLEDELSE OG ORGANISERING Kvalitetsledelse og organisering handler om, hvorvidt kvalitetssikringsarbejdet er forankret på ledelsesniveau og gennemføres, så det fremmer udvikling og vedligeholdelse af en inkluderende kvalitetskultur, der understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans. Organiseringen og den ledelsesmæssige forankring af kvalitetsarbejdet på UC SYD er ét af de områder hvor det samlede kvalitetssikringssystem i de seneste år har undergået store forandringer. Sigtepunktet for disse ændringer har været at etablere et kvalitetssikringssystem, der er solidt forankret i samtlige ledelsesniveauer og som samtidig inddrager medarbejdere og studerende samt eksterne interessenter. Forankringen af kvalitetsarbejdet Kvalitetsarbejdet er således i dag et ledelsesanliggende, der foregår på alle niveauer, og de allerede beskrevne kvalitetssikringsprocesser og -procedurer indgår nu som integrerede dele i de etablerede ledelsessystemer. Dette vil i det følgende blive illustreret ud fra kvalitetshjulet (jf. figur 3). I kvalitetshjulet følger kvalitetssikringsarbejdet en proces, hvor fastsatte mål omsættes i praksis, som efterfølgende evalueres, og dernæst følger ledelsen op på evalueringens resultater. UC SYD s selvevalueringsrapport, side 1/33 Samlet ansøgning, side 13 af 323

14 Figur 3. Kvalitetshjulet For at understøtte denne intention er der etableret en række tiltag, som kort gennemgås nedenfor. Tiltagene gennemgås med udgangspunkt i kvalitetshjulet. A. Planlægning (strategi, mål) UC SYD har udarbejdet strategi 22 med det formål at udvikle institutionen på en række strategisk udvalgte områder. Områderne understøtter de mål, der er fastlagt i udviklingskontrakten mellem UC SYD og Uddannelses- og Forskningsministeriet. UC SYD har, som allerede nævnt i det indledende afsnit (side 5), tre prioriterede mål i strategiperioden: at sikre kvaliteten at udvikle praksistilknytningen at skabe innovative professioner Strategi 22 står ikke alene, men er suppleret med områdespecifikke strategidokumenter, herunder en forsknings- og udviklingsstrategi, strategi for det internationale område mv. B. Udførelse (praksis) Direktionens planer for indsatsområder (DPI): Med udgangspunkt i de ovennævnte strategiske nøgledokumenter udarbejdes på direktionsniveau planer for indsatsområder (de såkaldte DPI ere). Disse planer udarbejdes af prorektor og direktør og afgrænser og konkretiserer de indsatsområder, der skal arbejdes med i det kommende år inden for henholdsvis prorektors og direktørens ansvars- og kompetenceområder. Den organisatoriske forankring, herunder hvilke aktører, der er ansvarlige for implementeringen, fremgår af de enkelte planer. Handleplaner: På baggrund af direktionens planer for indsatsområder udarbejdes handleplaner på samtlige ledelsesområder med budgetansvar. Ledelsesniveau 2 (dvs. institutchefer, forskningschef, EVU-chef samt funktionschefer i fællesadministrationen) udarbejder handleplaner med udgangspunkt i DPI erne. På uddannelsesområdet udarbejder ledelsesniveau 3 (dvs. studielederne) handleplaner med udgangspunkt i de handleplaner, som ledelsesniveau 2 har udarbejdet. Sigtet med handleplanerne er dels at prioritere og konkretisere, hvorledes DPI erne skal udmøntes ned gennem ledelsesstrengen, dels at fastlægge konkrete mål, aktiviteter, organisatorisk forankring, deadlines mv. for de enkelte initiativer, således at der sikres fremdrift og grundlag for at følge op. På uddannelsesområdet fastlægger studielederne i samarbejde med underviserne de dele af handleplanen, som underviserne er forpligtet på, og som underviserne konkretiserer i deres modulplaner. For direktørens område inddrager ledelsesniveau 2 på tilsvarende vis medarbejderne i udmøntningen af handleplanerne. UC SYD s selvevalueringsrapport, side 11/33 Samlet ansøgning, side 14 af 323

15 Handleplanerne bliver løbende drøftet på kvartalsmøderne, hvor også kvartalsrapporterne samt øvrig relevant ledelsesinformation inddrages. C. Afrapportering (evaluering) Kvartalsrapporter: Kvartalsrapporternes funktion er at overvåge og sikre, at de væsentligste driftsopgaver har en tilfredsstillende kvalitet samt at etablere et veldokumenteret beslutningsgrundlag for fortsat kvalitetsudvikling. I kvartalsrapporterne indgår blandt andet udvalgte nøgletal (se del 3). Opfølgning på kvartalsrapporter sker på kvartalsmøder, hvor lederne forholder sig til, om der er afvigelser i forhold til handleplanerne på de forskellige budgetområder. Hvis der optræder kritiske nøgletal i kvartalsrapporterne, skal den relevante leder reagere ved at igangsætte handlinger, henvise til handlinger, der allerede er igangsat eller forklare hvilke ekstraordinære forhold, som gør handlinger unødvendige. Uddannelsesberetninger: Institutcheferne udarbejder årligt uddannelsesberetninger til direktionen. Disse beretninger indeholder en status over uddannelsernes tre kvalitetsfelter: Videngrundlag, niveau og indhold og relevans. Beretningerne indeholder tillige uddannelsernes udvalgte nøgletal for det pågældende år. Direktionen giver tilbagemelding på uddannelsesberetningen til de respektive uddannelser og bruger tillige beretningerne som grundlag for formulering af nye indsatsområder. Dimittend- og beskæftigelsesundersøgelser: Der gennemføres halvårlige dimittend- og beskæftigelsesundersøgelser. Undersøgelserne behandles på kvartalsmødet i august. Nøgletal: Der udarbejdes nøgletal for følgende syv områder: Beskæftigelse, karaktersnit for bachelorprojekt, frafald på 1. studieår, studieintensitet, studieprogression, fagligt udbytte og fagligt niveau. For hvert nøgletal er der fastlagt en tærskelværdi og intervaller, som afgør, hvornår et nøgletal er kritisk. Tærskelværdierne fremgår af tabel 5 (se Del 3). Nøgletallene indgår i udarbejdelsen af kvartalsrapporter og uddannelsesberetninger. D. Handling (opfølgning og udvikling) Kvartalsmøder: På uddannelsesområdet afholdes kvartalsmøder først mellem ledelsesniveau 2 og ledelsesniveau 3, hvorefter der afholdes møde mellem ledelsesniveau 2 og prorektor. Inden for direktørens område afholdes der møde mellem ledelsesniveau 2 og direktøren. På kvartalsmøderne sker der både en opfølgning på handleplanen og en gennemgang af kvartalsrapporten. Møderne er beslutningsforum for opfølgende tiltag fx i form af justeringer af en handleplan som følge af kritiske nøgletal. Møder ved udgangen af kalenderåret: Studielederne gør status i forhold til de tre kvalitetsfelter (videngrundlag, niveau og indhold og relevans) på udbudsniveau, og institutcheferne udarbejder på den baggrund en uddannelsesberetning for de enkelte uddannelser. Cheferne for institutionens øvrige afdelinger gør tilsvarende status inden for deres respektive områder. Direktionen drøfter og gør status på uddannelsesberetningerne fra de tretten professionsbacheloruddannelser og Efter- og Videreuddannelsesafdelingen samt tilsvarende årlige opgørelser fra de øvrige afdelinger. På baggrund heraf fastlægger direktionen indsatsområder for det kommende år. Med ovennævnte tiltag er det UC SYD s vurdering, at vi har etableret en struktur, der sikrer en solid organisatorisk og ledelsesmæssige forankring af kvalitetssikringsarbejdet. Ud over ledelsesforankringen er UC SYD s kvalitetssikringssystem karakteriseret ved en systematisk inddragelse af både studerende og medarbejdere, hvilket udfoldes nærmere i de følgende to afsnit. Stud_PULS og involvering af de studerende Inddragelsen af de studerende i kvalitetssikringsarbejdet sker blandt andet med stud_puls som omdrejningspunkt. Et centralt mål med stud_puls er at indsamle viden om de studerendes oplevelse af UC SYD som uddannelsesinstitution, deres oplevelse af uddannelsen, undervisningen, deres studie- og læringsvilkår, engagementet hos den enkelte studerende, forholdet til medstuderende samt spørgsmål, der vedrører studiesociale forhold. Stud_PULS undersøgelsen måler de studerendes oplevede kvalitet ikke kun på individniveau, men også på modul- og udbudsniveau. Bredden i datamaterialet betyder, at stud_puls kan give værdifulde informationer, der fx kan bidrage med early warnings fx i forhold til frafald. UC SYD s selvevalueringsrapport, side 12/33 Samlet ansøgning, side 15 af 323

16 Et centralt aspekt af stud_puls konceptet er, at de studerende er involveret i tolkningen og bearbejdningen af materialet og dermed aktivt bidrager til kortlægningen af de faktorer, der er bestemmende for, om de trives på uddannelsen og får et optimalt udbytte. Endelig får de studerende gennem denne involvering et større indblik i de personlige og professionsrelaterede kompetencer, som studiet sigter mod at udvikle. Stud_PULS undersøgelserne genererer både en holdrapport og individuel rapport. Holdrapporten bliver drøftet på et møde med holdet sammen med en kvalificeret proceskonsulent, og konklusionerne sammenfattes i en kvalitetssikringsrapport. Hvis der er forhold i den fortrolige, individuelle rapport, som vækker bekymring hos en studerende, anbefaler proceskonsulenten, at den pågældende kontakter en studievejleder eller andre relevante støttefunktioner. Udover at indsamle oplysninger om den oplevede kvalitet bidrager stud_puls med informationer om det fysiske studiemiljø, biblioteks- og it-support, kantineforhold, studievejledning og andre funktioner, der støtter de studerendes uddannelsesforløb. Disse informationer indgår som en del af grundlaget for UC SYD s fortløbende arbejde med at udvikle det samlede studiemiljø på de enkelte campusser. UC SYD har erfaret, at de beskrivelser, som er udarbejdet om kvalitetssikringssystemet i for høj grad er målrettet til medarbejderne. Det er derfor blevet besluttet at iværksætte en formidlingsindsats rettet mod de studerende. Denne formidlingsopgave varetages nu af studentermedhjælpere fra uddannelsen Erhvervssprog og it-baseret Markedskommunikation. Opgaven er organisatorisk forankret i StudenterFokus, og der er indledt et samarbejde med Kommunikationsafdelingen. Ud over det allerede nævnte er de studerende også involveret i kvalitetssikringen via de studerendes råd og lignende fora, der varetager de studerendes interesser. Disse råd og fora udgør en vigtig platform for de studerendes synspunkter og input vedrørende uddannelsesmæssige, faglige og studiesociale forhold. Modulplaner og moduludviklingssamtaler Inddragelsen af medarbejderne i kvalitetssikringsarbejdet sker primært i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og efterbehandling. Underviserne udarbejder for hvert modul en modulplan. Input fra relevante parter, dvs. studerende, modulansvarlige, undervisere og ledelse indgår i udviklingen af modulet, herunder evalueringsresultater fra allerede gennemførte modulforløb. Modulplanen drøftes ved moduludviklingssamtalen (MoUS), hvor blandt andet studielederen udfordrer planen i forhold til undervisernes forpligtende strategiske sammenhæng og kerneopgaven. Intentionen er her at sikre, at de overordnede strategiske satsninger udmøntes på modulniveau, således at der skabes en sammenhængende strategikæde. Til kvalitetssikringen af undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse indgår standardiserede modulevalueringsskemaer, der opsamler de studerendes besvarelser i et centralt system. Resultaterne af modulevalueringerne offentliggøres i kondenseret form i kvartalsrapporterne og er på den måde tilgængelige for undervisere, ledere, chefer og direktion. Evalueringsresultater er tilgængelige for de studerende på læringsplatformen Blackboard. Moduludviklingssamtalerne, som kort er beskrevet ovenfor, samt evalueringssamtalerne med studerende er eksempler på kvalitetssikrende og -udviklende mødefora mellem medarbejdere og ledelse samt mellem undervisere og studerende. Disse mødefora giver mulighed for at tale med studerende, undervisere og ledere om værdien af det indsamlede dokumentationsmateriale og få idéer til andre og bedre måder at sikre kvaliteten på. Nedenstående figur 4 er en grafisk oversigt over de kvalitetsdokumenter, som kvalitetssikringssystemet generer, og de fora, som dokumenterne bliver behandlet i, samt hvilke aktører der inddrages. UC SYD s selvevalueringsrapport, side 13/33 Samlet ansøgning, side 16 af 323

17 Figur 4. Oversigt over dokumenter i kvalitetssikringssystemet Udviklingen af en inkluderende kvalitetskultur At kvalitetssikringsarbejdet er organiseret som beskrevet ovenfor er resultatet af et omfattende udviklingsarbejde, der har inddraget ledere såvel som studerende og undervisere. Arbejdet blev igangsat med en organisationsanalyse, der viste, at der var følgende fire behov: At integrere kvalitetssikringsarbejdet i strategiarbejdet At stramme op på opfølgningsprocedurer i forbindelse med ledelsesbeslutninger At optimere videnflowet, så indsamlede evalueringsdata i højere grad blev distribueret til de ansvarlige aktører og brugt fremadrettet i et læringsperspektiv At styrke dokumentationsindsatsen med hensyn til systematik, gennemsigtighed og tilgængelighed På baggrund af denne analyse og i lyset af de fem akkrediteringskriterier blev der udarbejdet en række forslag til videreudvikling af det eksisterende kvalitetssikringssystem. Disse forslag blev drøftet og konkretiseret i et tæt samarbejde mellem direktion, institutchefer, uddannelses- og studieledere samt øvrige chefer i efteråret 214. Uddannelses- og studieledere har efterfølgende orienteret medarbejdere og studerende om processen og de nye tiltag med henblik på at styrke kvalitetsarbejdet. I starten af 215 blev det reviderede kvalitetssikringssystem og ikke mindst de nye tiltag omkring udarbejdelse af modulplaner rullet ud på alle uddannelser. Der blev på alle uddannelser afholdt workshops med det formål at formulere kerneopgaven med udgangspunkt i UC SYD s mission. Dette arbejde forløb hen over forårssemestret i 215. Derudover har interne akkrediteringskonsulenter gennem 214 og 215 afholdt en række informations- og debatmøder med undervisere og ledere ved de forskellige udbudssteder. På undervisermøder i august 215 aftalte man udbudsvist, hvilke dele af uddannelsens handleplan som underviserne er specielt forpligtede på i forbindelse med deres undervisningsaktiviteter. Det er undervisernes forpligtende strategiske sammenhæng i kombination med udbuddets formulerede kerneopgave, som kobler undervisernes modulplaner til strategikæden. De nye fælles modulevalueringsskemaer, der har afløst de lokalt udarbejdede modulevalueringsskemaer, er i stort omfang pilottestet af studerende på praktisk taget alle udbudssteder, og de studeuc SYD s selvevalueringsrapport, side 14/33 Samlet ansøgning, side 17 af 323

18 rende har givet værdifuld feedback på skemaerne. StudenterFokus har lavet en omfattende erfaringsopsamling vedrørende brugen af skemaerne, og feedback fra underviserne har igen afstedkommet nye tilretninger af evalueringsskemaerne. De spørgeguides, som ligger til grund for udarbejdelse af uddannelsesberetningen, har været til udtalelse og kritisk gennemgang hos institutchefer og studieledere samt øvrige ledere. På baggrund af drøftelser og tilbagemeldinger er spørgeguides blevet rettet til, omformuleret og udbygget. Der har været nedsat arbejdsgrupper til udformning af skabeloner for udarbejdelse af kvartalsrapporter. Arbejdet blev fulgt tæt af samtlige ledere, og de to første kvartalsrapporter har været ivrigt drøftet. Vi regner med, at 3. kvartalsrapport er tæt på at have fundet en nogenlunde blivende form. I efteråret 215 har to interne kvalitetssikringskonsulenter gennemført besøg hos alle institutchefer og studieledere på uddannelsesområdet med henblik på at kortlægge ledernes forståelse af kvalitetssikringsarbejdet. På baggrund af denne kortlægning er der udarbejdet et materiale til et Train the Trainer-forløb. Materialet tager udgangspunkt i kortlægningen, og stiller et undervisningsmateriale til rådighed for lederne. Med disse tiltag er det vores vurdering, at vi har fået etableret en sammenhængende og bredt forankret kvalitetssikringskultur, der understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans. Kvalitetsmodel for fællesfunktionerne Det overordnede mål med fællesfunktionerne er at bidrage til UC SYD s kerneopgave: At uddanne professionsbachelorer. Hertil er smidige og effektive støttefunktioner afgørende. Fællesfunktionerne indgår på lige fod med de øvrige ledelsesområder i kvalitetssikringssystemet. På fællesområdet er det den enkelte funktionsleders ansvar at prioritere blandt sine driftsaktiviteter og udvælge de områder, der er særligt relevante at kvalitetsudvikle. Fællesfunktionernes opgaveportefølje er på mange måder mere formelt beskrevet end uddannelses-, udviklings- og forskningsopgaverne i form af detaljerede retningslinjer og procedurer (eksempelvis regnskabsprocedurer, årsregnskabsloven, statistikudarbejdelse mv.). UC SYD har derfor ikke ønsket at igangsætte et omfattende dokumentationsarbejde af samtlige administrative processer som et led i i kvalitetsarbejdet. Vi forventer i stedet, at lederne inden for fællesområdet på baggrund af en konkret prioritering løbende udvælger relevante funktionsområder, som herefter vil blive systematisk gennemgået med henblik på at sikre kvalitet, effektivitet og rettidighed. Driftsforankring Ledelsessekretariatet har et særligt ansvar i forhold til at bistå direktionen med at vedligeholde, udvikle og drifte kvalitetssikringssystemet angående: At At At At At udvikle og vedligeholde kvalitetspolitikker, retningslinjer og instrukser formidle kvalitetssikringssystemet bredt i organisationen supportere udmøntningen af systemet via ledelsesstrengen monitorere compliance via stikprøver og andre kontrolforanstaltninger kvalitetssikre relevante kvalitetsrapporter herunder eksempelvis uddannelsesberetningerne På sigt er det besluttet, at der skal udpeges en central kvalitetskoordinator, hvis væsentligste opgave bliver at supportere udmøntningen af systemet via ledelsesstrengen. Indtil da varetages opgaven af to konsulenter i samarbejde med ledelsessekretariatet. KRITERIUM III: UDDANNELSERNES VIDENGRUNDLAG Uddannelsernes videngrundlag handler om, hvorvidt UC SYD har en praksis, som sikrer, at uddannelser og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, der giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes mål. UC SYD s selvevalueringsrapport, side 15/33 Samlet ansøgning, side 18 af 323

19 UC SYD styrker systematisk og løbende uddannelsernes videngrundlag blandt andet gennem UC ets forskningsstrategi, som er dobbeltorienteret, idet den omfatter såvel et breddeperspektiv, der vedrører uddannelsernes forsknings- og udviklingsarbejde, som et dybdeperspektiv, der vedrører forskning under UC SYD s forskningsprogrammer. Forskningsaktiviteterne ved UC SYD skal både sikre høj kvalitet og nyeste viden i uddannelsesaktiviteterne og samtidig sikre en smidig udveksling af viden mellem praksisfelterne og uddannelserne og vice versa. Uddannelserne har selvstændige forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU). Uddannelserne tager selvstændigt initiativ til FoU-projekter, hvor undervisere inddrages som projektmedarbejdere. Studielederen er ansvarlig for, at der årligt foretages en kvantitativ registrering af undervisernes deltagelse i disse internt initierede og forankrede FoU-projekter, hvad enten projekterne er gennemført i regi af uddannelsen selv eller i samarbejde med fx andre af UC SYD s uddannelser eller videncentre, med eksterne forskningsmiljøer, kommuner, eller med andre eksterne samarbejdspartnere. Undervisere, der er involveret i FoU-projekter, offentliggør beskrivelser af projekterne via UC Viden. Uddannelserne har desuden forskningsaktiviteter under UC SYD s forskningsprogrammer. Under ansvar af forskningsprogrammernes projektledere inddrages undervisere i et samarbejde mellem de relevante studieledere, institutchefer og videncenterchefer i forskningsprojekter under programmerne. Videncentercheferne er ansvarlige for, at der foretages en kvantitativ registrering af programmernes forskningsmedarbejdere, og studielederne er ansvarlige for, at data herfra, der angår undervisere på de enkelte uddannelser, medgår i kvartalsrapporter og de årlige statusbeskrivelser. Undervisere, der er involveret i forskningsprojekter, offentliggør beskrivelser af projekterne via UC Viden. På UC SYD s årlige, interne forskningsdage for alle UC SYD-medarbejdere formidles viden om blandt andet uddannelsernes FoU- og forskningsprojekter. Studielederne er ansvarlige for, at der årligt foretages registreringer af de projektformidlinger, der af undervisere på uddannelserne er blevet præsenteret på forskningsdagene. Gennem forelæsninger fordelt over studieåret, der er målrettet uddannelsernes undervisere og studerende, formidles aktuel viden og resultater fra videncentrenes forsknings- og udviklingsprojekter (herunder projekter under UC SYD s forskningsprogrammer). Studielederne er ansvarlige for, at der årligt foretages registreringer af de forelæsninger, som underviserne på uddannelserne har deltaget i under forelæsningsprogrammerne (jf. spor F). Uddannelsernes undervisere dokumenterer med anvendelse af UC Viden i lighed med øvrige medarbejdere ved UC SYD deres deltagelse i såvel forsknings- og udviklingsprojekter, som deres litterære produktion, ligesom det af UC Viden blandt andet også fremgår, hvilke kvalifikationer og kompetencer underviserne har. Institutcheferne har ansvar for, at uddannelsernes rapportering til Danske Professionshøjskolers videnregnskab sker i henhold til den procedure, der i forbindelse hermed er udarbejdet af UC SYD s ledelsessekretariat. I forbindelse med censorformandskabernes beretninger afdækkes på udbudsniveau, om der er dele af videngrundlaget, som skal kvalitetsudvikles. Institutcheferne og videncenterlederne har ansvar for, at implementeringen af UC SYD s adjunktpolitik på uddannelserne sker i henhold til de vedtagne retningslinjer herfor. Forskningschefen har ansvar for, at UC SYD s ph.d.-strategi implementeres. Institutcheferne og videncenterlederne foretager årligt en registrering af antallet af undervisere, der er antaget på en forskeruddannelse (ph.d.). Kvalitetssikring af undervisernes videngrundlag foregår på udbudsniveau. Studielederen udarbejder årligt en statusopgørelse over, i hvilken udstrækning udbuddets undervisere har andel i ovenstående videngenererende og videndelende tiltag. På baggrund af statusopgørelsen udarbejder institutchefen UC SYD s selvevalueringsrapport, side 16/33 Samlet ansøgning, side 19 af 323

20 en plan for udviklingstiltag og udfordringer vedrørende videngrundlaget, som indgår som del af den årlige uddannelsesberetning til direktionen. På baggrund af direktionens tilbagemelding på uddannelsesberetningen mødes institutcheferne med forskningschefen for at aftale, i hvilket omfang de forskellige udbudssteders undervisere kan deltage i forskningsaktiviteter under UC SYD s forskningsprogrammer og andre aktiviteter i forskningschefens regi. På den baggrund formulerer institutchefen i samarbejde med studielederne de udbudsspecifikke kompetenceudviklingsbehov, udbuddet melder ud i forbindelse med de årlige medarbejderudviklingssamtaler (jf. spor B). Med implementeringen af spor F ( Videngrundlag ) i kvalitetssikringsprogrammet vil der ske en systematisering af kvalitetssikringen på samtlige uddannelser og en struktureret dokumentations- og opfølgningsproces. Eksempel 1 nedenfor illustrerer, hvordan et forskningsprogram har bidraget til kvalitetssikringen af videngrundlaget for en række uddannelser. Eksempel 1: Uddannelsernes videngrundlag (kriterium III) I 213 besluttede direktionen at etablere en række forskningsprogrammer med det formål at videreudvikle institutionens forsknings- og udviklingskapacitet med henblik på at styrke den faglige udvikling af uddannelserne og videncenteraktiviteterne inden for rammerne af professionshøjskolens videngrundlag (se bilag 17). Tabel 2. Forskningsprogrammer ved UC SYD FORSKNINGSPROGRAM ETABLERET VIDENCENTER Forskningsprogram for Digitalisering, didaktik og læ- 213 Videncenter for Almen pædago- ring gisk og formidling Forskningsprogram for Inklusion 213 Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) Forskningsprogram for Velfærdsteknologi og rehabili- 213 Videncenter for Sundheds- 213 Videncenter for Sundheds- 215 Videncenter for Almen pædago- tering fremme Forskningsprogram for Sundhedsfremme og bevægelse fremme Forskningsprogram for Professionsudvikling og samarbejde på tværs gisk og formidling Forskningsprogram for Vejledning og ungdomspæda- pt. under etablering gogik Videncenter for Almen pædagogisk og formidling Kendetegnede for forskningsprogrammerne er, at de, udover at være forankrede i videncentrene, orienterer sig mod underviserne ved specifikke professionsbacheloruddannelser med henblik på deres involvering i programmet som projektmedarbejdere. Kriterier for antagelse af projekter under Forskningsprogrammet for inklusion: Generelt gælder, at antagelse af en projektansøgning til et forskningsprogram foretages af projektlederen efter drøftelser med den ansvarlige videncenterchef, forskningschefen og de relevante institutchefer inden for rammerne af fastsatte kriterier for antagelse (se bilag 18). I forbindelse med Forskningsprogrammet for Inklusion var der formuleret følgende kriterier (se bilag 19): Projektet skal leve op til almindelige standarder for videnskabelig forskning Projektet skal gennemføres i samarbejde med eller i tæt dialog med eksterne samarbejdspartnere, som fx organisationer, institutioner, kommuner, regioner, universiteter eller andre forskningsinstitutioner Projektet skal gennemføres af en projektgruppe, der repræsenterer medarbejdere med genuin professionsviden, forsknings- og udviklingserfaring, samt viden om inklusionsproblemstillinger og -arbejde (adjunkter og/eller studerende kan indgå i/knyttes til projektgruppen) Projektet skal gennemføres i tæt dialog med såvel programmets øvrige projekter, som med forsknings- og udviklingsprojekter, der udføres i NVIE-regi UC SYD s selvevalueringsrapport, side 17/33 Samlet ansøgning, side 2 af 323