IWP3: Ja. IN2: Og hvis der er noget, hvor du tænker, nej det har jeg ikke lyst til at svare på, så er det også helt i orden.

Transkript

1 Interview foretaget i marts i Holte. IWP3: Interviewperson IWPÆ3: Ægefælle til interviewpersonen - vil blive omtalt som X i interviewet. IN1: Michael (gruppen) IN2: Bettina (gruppen) IN3: Allan (gruppen) IWP3: I studerer noget motion ikk? IN2: Der er motion og livskvalitet vi skriver om, om hvorvidt der er en sammenhæng mellem motion og livskvalitet. IWP3: ja IN2: Det som øhh, det vil være mig, der stiller dig nogle spørgsmål. IWP3: ja IN2: Det som vi vil snakke om, det er primært motion, altså hvor meget motion du dyrker, hvornår du dyrker det, og hvorfor. Og så skal du selvfølgelig bare fylde på, det du har lyst til. IWP3: ja IN2: Men det vil være der vores fokus ligger. IWP3: ja ja skal lige spørge min mand: X skal jeg lukke døren, så du får lidt fred (X i baggrunden: nej det behøver du ikke) IN2: Og X må gerne høre med. IN3: Han er skide nysgerrig der bliver grinet ved bordet. IN3: Vi studerer jo nede på RUC, Roskilde universitetscenter, og vi jo som du kan se, lidt ældre studerende. men jeg blev selv socialrådgiver, ikke fra RUC men fra København og der var jeg øhh 39.. tror jeg IN3: Ja ja lige præcis IWP3: Ikk men så havde jeg været fodterapeut før, så blev jeg socialrådgiver. Der hostes ved bordet. IN3: Så det er det. IN2: Og hvis der er noget, hvor du tænker, nej det har jeg ikke lyst til at svare på, så er det også helt i orden. IN2: Det er helt i orden. IWP3: Jeg kom i tanke om i nat, netop om øhh.. vi gik fra Skagen og ned til grænsen. Og det var også sådan lidt tilfældigt. Det var egentlig starten på sådan noget motion, og det var fordi at jeg var lidt træt af, at se på folk i kørestole og andre ting, for jeg kom hjem i kørestol, krykker og det hele. Jeg er kørt ned af en flugtbilist, og skulle lære at gå igen. Og så på et tidspunkt havde jeg bare lyst til at se normale mennesker, så vi to på weekend til Skagen. Og der fandt jeg ud af, at jeg fik det egentlig så godt der oppe ved vandet, og ved at gå lidt. Og det påvirkede mig meget og øhh.. så ved jeg ikke om det var mig, der sagde: Skulle vi egentlig ikke gå ned til grænsen, og det gjorde vi så. Altså over 4 ferier. IN3: Det var da noget af en tur hva`? IN2: Fra Skagen og ned til grænsen? vi gik langs vandet, nogen gange ganske korte ture for så ville benene ikke, og andre gange kunne jeg gå meget længere. Men det påvirkede mig i hvert fald meget mentalt at pludselig gå der folk kiggede jo også lidt, for vi var jo ikke helt unge. Det er 20 år siden. IN2: Det er 20 år siden? hvad er jeg i dag.73 ikk øhh. Men det kunne jeg, at det påvirkede mig meget positivt og gå der.. så IN2: Men når du siger, at det påvirkede dig positivt IWP3: Man kunne ikke gå og være ked af noget næsten, når man gik der. IN3: Ja det er svært, tror jeg. IWP3: Man blev glad vandet lå der, og noget andet sjovt ved den tur. Jeg var med i projekt omkring knogleskørhed fordi folk der har haft mange brud, skulle få nemmere knogleskørhed. Og jeg brækkede det hele undtagen den højre arm. Det svarede lægen mig, da jeg endelig vågnede op vil I ikke have noget the eller nescafe, der er kogende vand i den der. Og øhhh. IN3: Hvad med dig Må jeg hælde op til dig? IWP3: Nej fordi jeg har lige siddet og drukket. Øhhh da jeg var inde og blive scannet, det blev man i det projekt, jeg havde meldt mig til. Det var et der hed Skøre Kvinder søges, så tænkte jeg, hvad er det for en fjollet annonce. Den svarede jeg på. Det var så nogle, der ville have fat i øhhh..nogle der havde knogleskørhed, og så skulle de drikke en masse soyamælk, og så skulle det blive godt. Nå men det var så baggrunden for, at jeg blev scannet, og så siger hende der scanner mig: det var da utrolig, så meget bedre din scanning er, hvad har du lavet?. Har du gået ved skov og strand, sagde hun. Så siger jeg: og hvad har det med sagen at gøre. Jo fordi der sker altså et eller andet i påvirkningen fra skov og strand, som hjælper på knoglerne altså en ting er det hjælper mentalt, man går der, og kan næsten ikke andet end og altså få det godt fordi man går, og kigger, og jeg synes det med at gå ude i naturen, det hjælper meget på humøret. Jeg har trænet lige siden, men det er indedøre. At træne uden døre det giver altså noget. IN2: Så du træner indedøre nu? IN2: Men det at du træner uden for, det giver end anden effekt, end når du træner hvad er forskellen på de to, synes du?, fordi vi nu skal jeg til at tænke det er lidt sværere vi laver også lange ture igennem Ældre Sagen, altså det er sådan kommet. For nu går jeg helt normalt ikk Der bliver man også sådan glad øhhh man går, og snakker med nogen, og der sker noget dyb vejrtrækning når jeg træner, jeg træner ude i noget, der hedder PTU Polie trafik og ulykkeskade, der er en masse meget dårlige mennesker, jeg er ved at være for god til at være, men der træner man og øhhh altså ja jeg gennemgår alt det, jeg skal, bøjer arme. 1

2 IN2: Er det gymnastik maskiner? IWP3: Det er maskiner, plus at man selv træner, puls at man kan komme på hold. IWP3: Jeg var på et pilateshold, hed fysiopilates, og det var for rigtige dårlige mennesker, og jeg kede mig lidt. Altså det var sådan meget langsomt. IN3: Det er pilates jo. IWP3: Hva IN3: Pilates er jo langsomt. men det her var meget langsomt griner og øhhh jeg var også på et boldhold, sådan nogle store bolde for at træne balancen. Min balance har været lidt dårlig. Men øhhh det er lidt sjovere altså, for mig er det lidt mere spændende at træne udendørs, synes jeg. Men det kan man jo ikke hele vinteren, og folk der er meget dårlige kan jo heller ikke. Men øhmm. IN2: Men det er fordi, det også påvirker sindet? IN2: At man bliver gladere, synes du? det synes jeg, det gør. Jeg synes i perioder, altså især i starten kørte mit humør jo noget ned, og jeg fik det der hed PSTS, altså en ordentlig nedtur, da det gik godt. IN2: Dengang med ulykken? det tog jo nogle år, og bare komme op og stå. IN2: Ja IWP3: Altså puuhhh ja hvad spurgte du mig egentlig om, da jeg fortalte dig IN3: Dyrkede du også motion, før du havde ulykken?, jeg har aldrig siddet stille ret længe ad gangen. Men det her med fast at komme jeg bliver jo krydset af, og hvis man pjækker mere end 3 gange, så bliver man smidt ud. Fordi før var det noget amtet betalte, og nu er det regionen. Altså de sender regninger til ens hjemkommune, når man har ømmm trænet ikk.. så IN2: Men det er nu ikke? IWP3: Jo før gik jeg til jazzballet, og så gik vi til dans, og så en gang imellem dansede lancier men det tror jeg egentlig også, var efter...øhh altså efter trænede jeg så meget, så jeg automatisk hvis jeg stod, og ventede på en bus, stod, og lavede nogle ting, nå ja du kunne lige bøje benet.. altså IN2: Det var efter ulykken? det var mere normalt inden, jeg kan knap nok huske, hvad jeg gik til, men jeg kan huske, at jeg var meget vild med at gå til jazzballet. IN3: Det var meget op i tiden dengang og øhhh og læren blev sur på mig, fordi jeg ikke ville være professionel danser. Og det syntes jeg jo altså ikke lige, jeg gad. IN2: Du var en god danser?, jeg har altid danset godt, så noget af det første jeg tænkte på efter ulykken, det var, vil mine ben danse, vil mine ben stå på ski. Så med armen stadigvæk inden den ene der var opereret om, der baksede jeg skiene ned fordi..x sagde, det gør du ikke tænkte jeg skulle jo se om benene kunne holde, så jeg har også stået på ski inden. IN2: Så du har også stået på ski før du kom til skade, for de her 20 år siden? ja det har jeg altid gjort.. bare langrend ikk men øhhh.. IN2: Så da du kommer igennem den her ulykke tilbage i tiden, og kommer tilbage, og du har oplevet, at du kunne ikke de samme ting? men jeg kunne jo se, benene godt ville. V:. Og der arbejdede jeg inde i Retspsykiatrisk inde i København, og så prøvede jeg at finde noget arbejde, jeg kom tilbage dertil en kort periode ikk jeg prøvede at finde noget, men de stod nærmest sådan; pas på.. åhh pas på, og jeg tænkte hold da kæft mand.. øhh så det holdt jeg op med, og så trænede jeg noget herhjemme, og så ringede en af mine gamle kollegaer fra Gentofte, hvor jeg arbejdede på psykiatrisk afdeling ikk, og sagde; hvor træner du?. Jeg træner herhjemme, for de er bange for mig. Så siger hun: du må da høre til i PTU, og så sagde jeg, hvad er det? Og så sagde hun, og du er socialrådgiver. Så sagde jeg, at jeg har haft med psykiske syge eller alkoholiker, dem sender jeg jo ikke til genoptræning. IN2: Nej, ikke den form for genoptræning. IN3: Nej IWP3: Såå øhh så derfor sendte min læge en øhh.. IN2: Henvisning?. øhh derud og de sagde, du må ville noget med det. Og sådan kunne jeg ikke selv træne, der bøjede de arme og ben og alt det der ikk så nu træner jeg selv derude, og begynder at tænke på, om jeg skulle finde noget mere almindeligt.. øhh et sted i nærheden for der er 27 km derud, og jeg plejer at få kørepenge eller benzinpenge men det vil de ikke give nu, for de siger, at jeg er så god nu, så jeg kan bare tage tog og bus derud. Og det vil tage 2 timer. IN2: Hvem er det, der siger det? IWP3: Det siger de ude i PTU, de har jo fået af vide bare sæt den på bakken på Regionen, at nu skal der nogen.. IN3: Der skal spares? IWP3: Der skal spares. Jeg har også trænet på en anden måde hjernen. 2

3 IN2: Du har også trænet hjernen? Altså efter ulykken? IWP3: Griner inden var jeg nogenlunde normal. IN3: Neej du virker jo stadig meget normal de grines rundt om bordet.. vil jeg sige. men øhhh IN2: Men der var mange ting, som skulle trænes efter ulykken, det er det, du siger? fordi jeg havde kraniebrud, og der var de inde 2 gange, fordi der havde sivet væske ud øhh så var jeg blevet skør i hovedet øhhh, så men der gik vi det ringer på døren, og lyden er høj. Det er en til X. IWP3: Laver han det samme? IN3: Fuldstændig. IN2: Du sagde, hvis jeg lige må vende tilbage, du sagde, at efter ulykken så skulle du også træne hjernen op? Der var også hjernetræning, eller hvad der var for et ord, du brugte? det gjorde de ikke så meget ud af, fordi da jeg kom fra Rigshospitalet over på Gentofte, jeg lå som det hedder vist traume intensiv afdeling, så kom jeg på Gentofte, der var det arme og ben, det drejede sig om. Altså så skulle de lappe alt det her sammen. Men så gik vi, vi betalte selv hjernetræning, der var en på Skodsborg, der fik vi af vide af en psykiater, fordi vi gik også en periode til en psykiater fordi kom inden for. IN1: Goddag. IWP3: Goddag hjernetræning, jeg har haft kraniebrud også. Det er jo også en form for motion, at man er nødt til at motionere hjernen. Der gik jeg til sådan noget huske/hukommelsestræning, og så sagde hun; nej nu kan jeg ikke komme med dig længere, nu må du selv. Så har så nogen gange lavet opgaver selv, når vi er færdige her for eksempel, så skal jeg vide, at han hedder Michael, han hedder Allan og du hedder hvad hed du egentlig? IN2: Bettina IWP3: Bettina.. altså sådan lavede jeg mig opgaver selv. Øhh sådan så at jeg trænede hjernen. Nu tænker jeg ikke så meget på det mere vel, men og gætte krydsord og så noget. Men det er jo også en form for motion. IN1: Det er det. IWP3: At man er nødt til at træne hjernen. IN2: Hvordan var det, at starte der, hvor du startede efter ulykken? Hvad for nogle tanker havde du der på det tidspunkt? IWP3: Jeg blev meget chokeret da jeg blev udskrevet, og hun sagde; og du har så en hjerneskade. Så sagde jeg; Hvad har jeg?. Jeg forestillede mig, at man flippede sådan rundt ikk. Ja det hedder det altså, når man har haft kraniebrud. Jeg var mere, hvem var jeg, hvis jeg ikke var socialrådgiver eller fodterapeut. Altså hvad var jeg så? Og øhhh jeg prøvede at gå tilbage til mit arbejde på Retspsykiatrisk, hvor jeg lavede det sociale i en mentalundersøgelse, men jeg manglede en masse ord. Altså der var ligesom et hul, og at jeg for eksempel skrev en rapport, faderen drak sig ofte fuld. Det var nok til at komme ind til chefen, hvad jeg tænkte på. Så siger jeg; den familie drak sig fuld. Jeg er ligeglad med dine personlige meninger, det hedder faderen drak sig ofte beruset punktum. Men jeg kunne ikke lige huske ordet beruset, øhh og det var altså meget vigtigt. IN1: Ja IWP3: Så jeg var nødt til at holde op ikk. IN2: Det at stoppe et arbejde pga. det, må også have skabt nogen følelser i dig? IWP3: Jeg var ikke god nok, der var mange ord, der var væk. Så har jeg en meget god fantasi, sådan så til en normal samtale så kan man skynde sig at finde et andet ord, det er ikke så aktuelt mere, men dengang så måtte jeg jo finde andre ord. Men det kom sig så efterhånden ved træning ikk. Men det var ikke så rart at tænke på, altså jeg havde jo ikke siddet og læst til socialrådgiver i en sen alder, og så for at sidde og blive pensionist. Men jeg fik førtidspension og alt det, og så tænkte jeg, da der var gået 2-3 år. Så var jeg sådan nogenlunde normal igen fungerende, jeg ville altså ud og arbejde. Det var lidt svært, når man skulle hvile sig og sådan noget, men så tog jeg flere kurser på Den sociale højskole og andre steder, og hende den ene lærerinde sagde, hvor arbejder du. Så sagde jeg, at jeg var sygemeldt. Ja for de mangler en i Bjæverskov Blå Kors i Bjæverskov. Jeg anede ikke, hvor Bjæverskov var, men det ligger efter Køge, der var 67 km. IN1: Ja det vist i øvrigt rigtigt. Der ligger noget, der hedder Bjæverskov dernede. IWP3: Og øhhh vil du ikke have noget at drikke? IN1: Øhh jo jeg tager en kop kaffe det er fint ja IWP3: Nå men så det havde jeg i 11 år, og fik normal løn. IN2: Så det havde du i 11 år efter ulykken? Så du fik arbejdet dig op til, at du fik et job igen? 1 dag om ugen. IN2: 1 dag om ugen?, og så holdt jeg foredrag. Jeg lavede et foredrag, der hed: Mit livs kolbøtte, og hvordan jeg rejste mig. Og det gik meget på, øhhmmm..hvordan man kompenserer, altså jeg svælgede ikke i, hvor var det synd for mig, det her. Jeg har lavet et billede her, og så mere hvordan kompenserer man, fordi du ikke kan. Det nytter jo ikke noget, at man sætter sig ned og siger; jeg kan ikke løbe. Det kunne jeg egentlig godt lidt, mit barnebarn sagde, at når jeg blev lidt bedre, ville hun give mig en tur i Bonbonland, og jeg vidste ikke hvad Bonbonland var. IN1: Nej og griner. IWP3: Men øhh..og det skrev jeg det der foredrag også for at træne lidt. Fordi jeg havde fundet ud af, at øhhh Center for hjerneskade havde nogle kurser i Randersgade. Jeg brugte jo, at jeg havde fået plakaten på hjernen, at jeg havde fået hjerneskade, så har man ret til nogle ting, at der vågnede socialrådgiveren i mig. Jeg tænkte, det her du skal altså se at blive bedre til nogle ting f.eks. at skrive på computer. Og der gik jeg inde et stykke tid, ikke så lang tid. Og endte med at jeg sagde, jeg vil gerne skrive mig et foredrag, sådan 3

4 ikke i flere timer men sådan jeg har underholdt med det flere steder ikk. Og så fik jeg dem til at læse det igennem, at der var en rød tråd i det og så noget. Og så måtte de også sige til mig, at nu var jeg altså for god til at gå der. Der grines rundt om bordet. IWP3: Jeg blev gerne smidt ud rundt omkring, men så sagde jeg nå, men jeg vil godt slutte af med, at jeg holder det her foredrag. Og et eller andet sted at I lige tjekker, at det ser normalt ud ikk. Og det gjorde jeg så. Og det jeg var mest bange for, var at når man har slået hovedet, så græder man meget nemt, man bliver grådlabil hedder det, så vidt jeg husker. Så jeg var lidt spændt på, at jeg kom i kontakt med en på et dagcenter hernede ved Vedbæk, hun skulle høre et foredrag, og så siger jeg også sådan uden at tænke så meget ; jeg er også ved at lave et foredrag. Så kom hun tilbage til mig, om jeg godt ville holde det øhhh øhhh og det gjorde jeg så. Og det har jeg så holdt ad flere gange ikk. Men altså jeg har været nødt til at lave en hel masse udfordringer for mig selv, fordi man kan ikke bare sætte sig ned vel, og sige; Her sidder jeg. IN1: Nej IWP3: Men altså da de kørte med min kørestol og mine krykker, nej ihh jeg syntes det var så dejligt. Og så skulle jeg lære at cykle igen, eller de sagde cykle lige på græs, for du falder nok, fordi balancen var ikke så god vel. Men jeg måtte lave en hel masse ting, for at komme i gang og blive normal ikk. Øhhh IN2: Det der har hjulpet dig videre, har det været, at du har holdt dine foredrag, du kæmpede for at komme tilbage via motion, du trænede hjernegymnastik? IWP3: Jeg tonsede der ud af, jeg vil sige, jeg tænkte ikke så meget øhmmm ja altså så ville jeg prøve det der, og så skulle vi på skiferie, synes jeg, og der var X og så min bror med, og hver gang de sådan en lille bakke, altså så sætter du dig ned. IN2: Hmmm. IN3: Var det ikke sådan en form for overlevelsesinstinkt et eller andet sted? IWP3: Jo, det måtte jo egentlig have været IN3: Jeg giver ikke op? IWP3: At jeg ikke tænkte så meget, men jeg bevægede mig meget. Men når jeg så sætter mig ned om aftenen, så bliver jeg hurtig træt. IN3: Lige til dig (Michael) interviewpersonen har brækket alle knogler i kroppen undtagen højre arm. IN1: Hold da op. den var ikke brækket, men til gengæld var den brækket 2 gange. IN1: Det var da utroligt. Det er flot, at du er kommet tilbage efter det, syntes jeg. IWP3: Men de har været meget gode til at lappe mig sammen og så noget. Jeg var inde, tror et ½ eller 1 helt år på Rigshospitalet, ham der havde opereret mig i 18 timer, der kom, så ringede han efter en anden. Og den anden sagde: Er du?, ja hold da kæft, hvordan har du båret dig ad. Så sagde jeg, jeg kunne ikke holde ud at sidde og glo i en stol vel. IWP3: Der var jeg udstillet på Rigshospitalet, men det var altså bare sådan et.. øhhh røntgenbillede IN3: Et røntgenbillede hvor galt det kan gå? IWP3: Griner.. det havde jubilæum, han var meget stolt af det der operation, det var virkelig flot. Og araerne er jo også blevet pæne, og der sagde jeg til min søn; Nej nu kan jeg altså ikke have bikini på. Så sagde han; moar, du er 53 ikk, (der bliver grinet om bordet) nu kan du godt holde op med at ligne. Nå nu er det jer, der skal spørge. IN2: Jeg går lidt tilbage du sagde, at du øhhh var begyndt at tænke på at dyrke motion her i nærheden? Du dyrkede stadig lidt, men der var noget med nogle transportproblemer? IWP3: Til hvad? IN2: Transportproblemer., der er langt derud. IWP3: Synes jeg, og jeg behøver jo egentlig noget særtræning øhhh mere. Altså der skal bare være en fysioterapeut, sådan så at når jeg har ondt i hoften og over lænden, øhhh sådan jeg lige kan sige, kan du foreslå nogle gode øvelser. IN2: Stabilisere dig? Så øhhh det skal ikke bare være sådan et eller andet med en masse musik, hvor man flipper rundt. IN2: Griner. IWP3: Griner der skal være nogen, der kan hjælpe mig med at sige, altså når du har ondt der, er det fordi du skal gøre noget mere af det her. IN2: Men din tanke er, at du stadigvæk vil dyrke motion? ja IN2: Det vil du stadigvæk? for øvrigt har jeg også fået af vide, at jeg bliver stiv i hoften, hvis jeg ikke gør. Men altså jeg var nok ikke typen, der kunne sætte mig ned og strikke og så noget. IN2: Der skal ske noget? IN2: Ja IWP3: Det er lidt sjovt, jeg har et barnebarn, der ligesom meget (viser action med hænderne) og jeg tænker, kan den unge, da ikke sidde ned. Men så IN3: Der er genetisk bestemt du IWP3: De sagde, nogle af de andre sagde: øhhh farmor hvem tror, du hun ligner? Der bliver grint rundt om bordet. IN2: Når du dyrker sport, dyrker du så nogle gange via Ældre Sagen, nogle af de tilbud de har i Ældre Sagen her? IN2: Ja IWP3: Vi laver lange ture. 4

5 IN2: Det er der, I går de lange ture? det er os, der laver dem. Det var faktisk min idé, fordi da vi flyttede herud i 94, så meldte vi os ind i Kunstklubben, Historisktypografisk og Ældre Sagen, og for at lære nogle at kende herude. Og der sagde jeg til dem ned i Ældre Sagen, jamen altså det er jo bare gamle mennesker, alt er for gamle. Så lav noget selv, sagde hun; find på noget. Så foreslog jeg det der med lidt længere gåture eller en sejlgruppe. Sejlgruppen, ingen af os havde båd, så den gik ned, men gåturene dem øhhh laver vi nu, og hende der plejede at sidde og skrive det, hun er blevet for gammel, så nu er det min mand, som skriver på dem, og jeg går bare med ikk.. altså det er mest ham, fordi det er nogen gange lidt svært at finde vej. Ikke helt så meget mere men jeg kan godt fare vild. IN2: Men du deltager sammen med dem? Din mand? ja i starten var det jo svært, jeg var altid bagerst, nu er der ingen der tænker på, at jeg går dårligt. IN2: Nu følger du med? IN3: Men det er også hyggeligt at have nogen at gøre det sammen med., altså jeg gider da ikke gå 8 km alene vel? IN1: Hvad tænkte du der, da du gik bagerst? Hvad tænkte du så? IWP3: Åhh tænkte jeg, altså jeg synes altid, jeg var den dårligste ikk, og jeg havde også meldt mig til nogle ture en dag, og ham der havde turen, han var ihvert fald ikke meget psykolog. Fordi lige så snart jeg nåede op til de andre, som havde hvilt sig, så gik vi videre. IN1: Det er anstrengende? IWP3: Det er dumt. Fordi man er nødt til at vente, og så lige gi`, den dårlige en pause også ikk. Og der er i det hele taget godt at sige til de dårlige, at de skal op foran. Det der, at du kommer længere og længere bagud.. øhhh det kan jeg jo så godt huske nu. Så når vi går med nogen så IN2: Det tænker du over i dag? IN2: At du har nogen med dig, som ikke er så gode. IN1: Men hvad skete der så? Hvordan kom du fra baggruppen og i forgruppen? Om jeg så må sige. men det var jo som efterhånden, som jeg blev bedre. Der er gået 20 år nu, i onsdags eller i går er det 20 år. Var det den 23. i går? IN2: Ja IWP3: Det var den 23. marts 95 jeg blev kørt ned. Men der havde vi netop været til møde i Ældre Sagen, fordi de lægger Birkerød og Søllerød sammen, så vi var en hel masse mennesker. IN3: I var over på Majorgården i går ikk? IWP3: Nej vi var på Havartigården. IN3: Det var det I var. På Havartigården. IWP3: Og der kom langt flere mennesker, end de havde regnet med. Og de havde lavet sandwich og the og kaffe og rødvin. Og jeg havde ellers haft tænkt, at vi skulle have haft noget boblevand, og fejre, at jeg var i live. IN1: Det var også en stor... IWP3: Men vi var altså ret trætte, så noget skal, så tog en lille, jeg kan ikke huske, hvad det var. IN2: Det er jo imponerende, at se hvor langt du er kommet med den historie, du fortæller. det er det også. Jeg fik af vide, der inde på Rigshospitalet at jeg var et omvandrende mirakel. IN2: Ja IWP3: Heldigvis glemmer man, altså i lang tid havde jeg ondt alle vegne altid, men det vænner man sig til. Og når det så er væk, så glemmer man det, indtil hvis man pludselig en dag av for pokker ikk eller har krampe i benet ikk. IN2: Hvad tror du, det ville have betydet, hvis det var, du ikke havde trænet din krop Hvis du nu var blevet siddende i din rullestol? IWP3: Så kunne jeg jo sidde på et plejehjem ikk. De tilbød mig kommunetræning på et plejehjem. IN2: Ok IWP3: 53 år ikk og så kunne jeg træne nede på et plejehjem. Det nægtede jeg. IN3: Det er ikke så opmuntrende. IWP3: Ikk.. altså. IN2: Hvad gjorde du i stedet for? IWP3: Trænede herhjemme. IN2: Så begyndte du at træne hjemme? jeg fik fat i forskellige ting, nu kan jeg ikke engang huske. Sådan et balancebræt og sådan man gå op ad et trin og ned ad et trin står der. Bøjer ned i benet altså, øhh laver ting, cykler lidt på træningscyklen, det er den eneste jeg har tilbage nu. Altså man er nødt til at gøre noget. Så finder man også ud af, at når balancen er dårlig. Når jeg går ned ad trapper, så griber jeg i gelænderet, eller tager min mand på skulderen. Men jeg kom til at tage en fremmed mand på skulderen, da jeg gik ned ved Nørreport. Og jeg tager bare, og han kigger. Der grines omkring bordet Gud, så måtte jeg jo lige forklare. IN1: Hvordan tingene hang sammen. IWP3: Han har tænkt, hun er da ellers IN2: Så noget som Ældre Sagen, nu bruger I Ældre Sagen, og I er faktisk også gode til, at engagere jer i Ældre Sagen, som jeg kan forstå. IN2: Syntes du, der er tilstrækkelig med motionstilbud i Ældre Sagen? 5

6 IWP3: Nej det tror jeg ikke, fordi vi bruger kun de lange gåture. Og så er der et frivillighedscenter, og så er jeg i en Høreforening, hvor de meget gerne vil have, at jeg skulle være formand. Men jeg ville gå med til at være med i bestyrelsen, men jeg gad ikke at være formand. Det kræver meget, hvis en forening skal være synlig. Så skal der ske noget. Jeg var også i Hjerneskadeforeningen i bestyrelsen, og det gad jeg altså ikke. Jeg brugte dem ikke mere. Det var egentlig min mand, der meldte sig ind i starten, hvor han fik af vide, jeg havde en skade ikk. Så tænkte han, han måtte hellere have nogle at spørge, og der har også været nogen. Der var en eller anden hjernelæge, hun hed Ingberg. Hun var sådan rigtig god, hvor jeg havde snakket nogen gange med hende, man er også nødt til på et tidspunkt at gå til psykolog, hvor man ligesom skal finde ud af, hvem pokker er jeg egentlig nu. Fordi livet bliver før og efter ikk. Så det er et andet liv man lever bagefter. IN3: Hvor tit går I de der lange ture med Ældre Sagen? IWP3: 2 gange om måneden. IN3: 2 gange om måneden? IN3: Og så dyrker du noget motion ind imellem også, bare hjemme? IWP3: Nej så går jeg 2 gange om ugen ude i PTU. IN3: Nå ja okay, det er rigtig. IWP3: Og så går jeg over i Rudersdal hallen, bare ikke lige for øjeblikket fordi jeg er opereret for grå stær. Men nu er måneden ved at være gået, man må ikke gå i bassintræning den første måned. IN1: Efter man er blevet opereret? Så jeg har smidt brillerne. IN3: Ja okay. IWP3: Men der har de noget vandgymnastik overfor pensionister, hvor man kan gå over. IN2: Så der skal du også til at gå? IWP3: Der har jeg gået. IN2: Der har du gået? IWP3: Men øhhh IN3: Du har faktisk ikke tid til at være hjemme? IWP3: Nej altså jeg sidder ikke så meget stille om dagen. Hvis jeg øhhh ikke går til et eller andet, så enten går jeg selv en lille tur med en nede fra vejen, jeg mødte dame. Så ringer vi bare lige til hinanden vil du gå? Jeps, så går vi 1 time, og så går vi hjem hver for sig. IN3: Det var da en god idé. IN2: Betyder det, at du faktisk er aktiv hver dag? IN2: Ja det er det, jeg hører. IN2: Du er meget aktiv., så har jeg jo det der med ørerne, dem motionerer jeg jo ikke, men der er man også nødt til at være om sig. Der er ingen, der kommer, og ringer på, og siger: Nu skal du høre, du skal da have hjælp til dørklokken eller jeg kunne hverken høre dørklokken eller noget ikk. Det kom også efter ulykken, jeg mistede lugtesansen og en del af hørelsen. Hvorfor, altså det har fået et gok ikk. Der skal man selv være aktiv, for at få den hjælp, man skal ha ikk. Man skal ikke bare være flink, og sige tusind tak fordi jeg har fået det høreapparat. IN1: Men der har du så selv været inde, og stille dig selv nogle udfordringer? IWP3: Jo jo. IN1: Nu nævnte du selv, at du havde givet dig selv nogle udfordringer. Det var sådan noget, som at løse kryds og tværs f.eks. og prøve og huske navne på folk. IN1: Navne på folk. IWP3: Altså. IN3: Nye ord var du også inde på. IWP3: Prøve ligesom at sige hov det det forstod jeg ikke det der. IN1: Men hvad var årsagen? Hvorfor tænkte du, at det var en god idé at give de her udfordringer til dig selv? Hvis du nu ikke havde gjort det? IWP3: Træne hjernen. IN1: Simpelthen for at træne hjernen? for der var mange ord, der var væk i starten. IN1: Ja IWP3: Altså i starten kunne jeg f.eks. kun læse om morgenen. IN1: Hmm IWP3: Der var jeg mest frisk, så da jeg skulle genopfriske min socialrådgiverting, så gjorde jeg det tidligt om morgenen. Så blev jeg dårligere og dårligere hen ad dagen ikk. IN1: Jo IWP3: Sådan så man måtte planlægge, det man skulle gøre. IN1: Men det må øjensynlig have hjulpet dig, for på et tidspunkt så tog de krykkerne. IWP3: Dem tog de ret hurtigt. IWP3: Fordi.. 6

7 IN1: Hvad var det der hjalp dig mest der? Af de udfordringer du havde stillet dig selv. Hvad var det for nogle der hjalp dig? IWP3: Det var nok, at man trænede hele tiden. IWP3: De begyndte jo allerede på Gentofte, hvor de havde limet mig sammen, eller hvad de havde. Øhh så skulle jeg hver dag lave sådan en øvelse med bøje og strække. Og jeg kunne ikke bøje det ben. Så sagde hun, så må du tage det med armen, og gøre sådan ikk. Og de kom alle sammen, og sagde, har du trænet i dag ikk. Så men øhhh IN1: Hvordan med Ældre Sagen, kunne de have gjort noget der? IWP3: Nej IN1: Stille et kursus til rådighed eller gjort et eller andet, som du kunne IWP3: Nej for det kom jeg først ind i senere. Ja vi var flyttet herud, vi var lige flyttet herud øhhh da det skete. Ja vi flyttede herud i 94, og det skete i 95. IN1: Ja jo. IWP3: Så der kendte jeg jo heller ikke rigtig området, og jeg kunne ikke finde vej og sådan noget. Og så skulle jeg til et eller andet om det var på Herlev hospital, så kørte jeg hen, hvor jeg boede før. Så kunne bilen finde det. IN1: Så gjorde den det af sig selv griner. Så det vil sige, der gik lidt tid, og så meldte du sig ind i Ældre Sagen? det var bare for at lære nogle mennesker, og for at være med i noget herude. Ja det havde vi måske meldt os ind i inden, da vi kommer ud i 94, det kan jeg ikke huske. Og så Kunstklubben, hvor vi så også er med på udstillinger og se noget. IN1: Så det var sådan for at få nogle sociale kontakter? IN1: I første omgang? IWP3: Fordi jeg havde boet mange år i Stengårdskvarteret, og min mand havde boet mange år i Værløse. Så IN1: Jeg tænkte på, at det der med at Ældre Sagen sagde til dig, at du selv skulle engagere noget. IWP3: Finde på noget. IN1: Ja hvordan havde du det med det? Hvordan virkede det? IWP3: Jo fordi jeg kunne ikke holde det ud de havde, da jeg læste programmet. Så tænkte jeg IN1: Hvad tænkte du egentlig der, da du læste programmet? IWP3: At jeg vidste ikke, om jeg gad at være med. Der bliver grinet omkring bordet. IWP3: I Ældre Sagen alligevel, og de sagde; Vi tager skam nogle ind, fra de er 18 år. Så tænkte jeg, så sagde jeg; Så må I da lave noget for nogen, Jamen find da på noget ikk og det gjorde jeg så. IN1: Så havde du også det med sejlads ind over? Hvordan kom det ind i billedet? det var fordi, at vi havde gået på sejlerskolen øhhh begge to. Fordi vi egentlig godt ville have en båd. Og øhh jeg nåede at bestå teorien, og skulle gå om til det praktiske sejlads. Jeg kom for tæt på en pæle. Men så bliver jeg kørt ned, og jeg havde en anden angst efter ulykken. Jeg turde ikke at tage 100% ansvar, hvis vi sejlede ud. IN1: Nej IWP3: Jeg vil gerne være hjælper, men lad os nu sige, at min mand faldt over bord, og jeg så skulle klare den der alene. IN1: Det kan jeg godt forstå. IWP3: Det synes jeg ikke, jeg var dygtig nok til. Så jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at undgå, at få den her båd ikk. Så vi tog på sejltur et eller andet sted sydpå med Svendborg sejlerskole, og det kunne jeg godt lide altså Hvis en siger, ku`du tage roret, eller ku du, men der må gerne være en, der er klogere end jeg til mand over bord. IN1: Til at tage sig af de ting. IN3: Det er meget sjovt, jeg har taget mit bevis hernede i Rungsted. IN3: Faktisk.. nå hvad det hedder IWP3: Man skal være nogenlunde sikker på, at man kan. IN3: Det skal man, det er et stort ansvar, at sejle en båd. IWP3: For der, der er meget forskel og være hjælper eller være IN3 & IN1: Skipper. IN3: Det er nemlig rigtig. IWP3: Så.. IN3: Det vil sige, motion det er jo så en meget integreret del af din hverdag? IWP3: Altså IN3: Kunne du forestille dig, at du ku` ja det er jo et ledende spørgsmål kunne du forestille dig ikke at dyrke motion? Altså det kunne, du vel ikke, fordi du siger, så bliver min hofte stiv og alt mulig andet. Så du bliver nødt til, altså du bliver sådan set nødt til, at holde dig i gang hele tiden ikk? jeg kan godt sidde og læse lidt, 1 time. Nu har jeg skulle sidde og læse IN3: Nå du kan alligevel godt sidde 1 time stille? der grines rundt om bordet. Jeg sidder også gerne ned om aftenen. IWP3: Men øhhh altså især når så foråret kommer, øhh så må jeg altså ud i haven. IN3:: Så må du ud i haven? IWP3: Noget af det første jeg kunne, det er jo egentlig også lidt motion. Det var, at ku` slå græsset altså med maskine, så kunne jeg jo holde i den, og støtte mig og gå selv. Fordi jeg kunne ikke sidde på hug, fordi jeg sku op her ikk. Så det galt jo om at finde lidt, så man ikke bare sad, og siger; jeg kan ikke noget vel. Det var også for kedeligt ikk. 7

8 IN1: Nå du nu kigger på Ældre Sagen nu, og så det katalog de har. Hvis nu du sku` sige, nu var der ikke nogen begrænsninger med økonomi, hvad ku du så tænke dig, der stod i Ældre Sagens katalog? IWP3: Det ved jeg ikke altså. Jeg tror, det er dem, vi skal til Skotland med. Vi har rejst et par gange med dem. IN1: Så noget med at rejse? Vi kan godt li` at rejse, og vi har også sådan nogen gange taget vandreture med dem indlagt. Den første rejse tog vi med Helse rejser, hvor der var en sygeplejerske og en eller anden med ikk. IN3: Ja ja. IWP3: Det var da meget dejligt, der fandtes så noget ikk så IN3: Synes du, nu er du jo sprudlende livskvalitet i sig selv ikk, men tror du, det du har holdt dig i gang med motion, tror du det har været med til at forøge din livskvalitet? IWP3: Kan du få hvad? IN3: Til at forøge din livskvalitet? det tror jeg altså Allan: Hvordan? IWP3: Ikk så sjovt bare at sidde stille og det er dejligt at læse en bog, men det var også noget der kom efterhånden, at jeg kunne læse bøger igen ikk. Der fandt jeg også på at melde mig i en bogklub, for du har ligesom den bog for til næste gange ikk, for at komme i gang. Men jeg tror egentlig også selv.. hjemmefra gik vi også ture, og stod på ski i Dyrehaven. IN2: Altså som barn? IN1: Så det har ligesom været med til, at give noget livskvalitet tilbage? det synes jeg. IN1: For hvad havde alternativet været? IWP3: Ånder tungt en kørestol. IN1: Ja ikk. IN3: Det havde været trist. IWP3: Det er ikke morsomt. A & IN1: Ja det er sgu ikke morsomt. IWP3: Der er mange ude i kørestol, der hvor jeg træner, og de nogen gange tænker jeg, de kan sådan smile og øhhh. IN3: De fokuserer på noget andet. altså. IN3: De fokuserer på noget andet. Det kan jeg fortælle dig om en anden dag. Hvad det hedder.. Synes du Ældre Sagen, er gode til at kommunikere med dig, altså læser du det se sender til dig og hvor læser du det? IWP3: Øhmmm vi plejer at få et lille hæfte. IN3: Ja. IWP3: Og det har de nedlagt. IN3: Det er slut, har jeg hørt fra Gerner. og det er rigtigt dumt. Gerner det er ham fra Birkerød? Ham der blev formand for? IWP3: Det er meget dumt, fordi så kommer de i Rudersdal posten, og X har brugt timer på, at sidde at skrive det ordentlig og så laver de noget jams, og sætter i ikk. Altså det var ikke et under, han undskyldte også meget i går, da X snakkede med ham. Ja det skulle nok blive bedre, men de skal være meget nemt at overse. IN3: Hmmm. Så man gider at tilmelde sig? øhhh. Og Det var det før i det lille hæfte, og der gik jeg ud med de der hæfter. Det var noget frivilligt, man gjorde. IN2: Gik du ud og udleverede til det hed brevduer, og så en gang om året fik man frokost nede på Marina eller sådan noget. IN2: Ja ja. IWP3: Som tak for ens arbejde ikk.. øhhhh Det er, der sparer man et forkert sted, syntes jeg. IN3: Hmmm IWP3: Fordi der er mange øhhh det der, at du får det der lille blad, og der står i gåture, der står bridge, eller hvad de nu kan melde sig til, og der er også lavet en mandecafe øhh til enlige mænd. IN3: Ja det er rigtig. IN1: Det har vi godt hørt. nu vil de laver en for damer også, fordi der skal være ligestilling. IN3: Men læser I det der i Rudersdal så? jeg gør, men der var blandt andet. IN3: Din mand har boykokket det? IWP3: Hva IN3: Din mand har boykokket det griner IWP3: Nej nej for han er perfektionist ikk det er stavet rigtigt. IN3: Er han gammel typograf? IWP3: Nej han er perfektionist. IN1: Okay. 8

9 IWP3: Han har mange uddannelser, og så har han været konsulent for ledere. Der sidder man ikke, og kommer med sådan noget bladr bladr. Men altså der var blandt andet et foredrag noget med hørelse, jeg godt ville høre, men det stod ikke tydelig, hvordan melder du dig til. IN1: Hmmm IWP3: Og så siger, så spurgte jeg hende til banken, som hun hedder, som jeg kender lidt mere, fordi vi har rejst med hende. Så siger jeg; hvem har det der? Jamen det er da Ældre Sagen, du skal da bare ringe til der og der. Det er ikke tydeligt nok. IWP3: Øhhh og jeg ved ikke. Alle skal jo spare altid, det kan også blive for kedelig. IN2: Kunne der være en anden måde, man kunne formidle på med Ældre sagen? IN3: Altså f.eks. nyhedsbreve på . Læster I, I læser ikke s? Det gør I men men øhhh. IN3: Det gider I ikke? IWP3: Altså det der med øhhh lad os sige Høreforeningen, så siger du; det står på vores hjemmeside. Jeg sidder altså normalt ikke, og glor på de der hjemmesider, og der er mange, der slet ikke gør det. Altså der er utrygge ved, det der øhhh computer, men der er mange, der er meget dygtige til det. IN1: Men hvad får, hvis nu Ældre Sagen kommer, og siger til dig f.eks. at det er meget vigtigt, at du dyrker motion, hvad tænker du så? IWP3: Det gør de ikke. Altså de er jo en forening, de er jo ikke nogen genoptræning. IN1: Nej. IWP3: Det øhh er en forening, så du ikke skal sidde og kede dig som gammel ikk. IN1: Det er fordi, der er nogen inde i hovedsædet som f.eks. siger, at de syntes, det er meget vigtigt, at man som ældre dyrker motion. det siger alle jo ikk. Det er jo ligegyldig, næsten hvis det er Diabetesforeningen, hvis det er ja Hjerneskade, støtter netop op om forleden dag, at det er vigtigt, at man dyrker motion. Og det altså blodtilførelsen.. øhh IN1: Så hjernen bliver styrket og sådan. IN1: Er det noget, når du hører sådanne budskaber, er det så noget, der får dig til, nu skal jeg altså i gang? men jeg er i gang. Altså jeg kan jo ikke rigtig lave mere vel? IN1: Jamen er det pga. Ældre Sagen, eller er det fordi du selv ligesom. IWP3: Nej Ældre Sagen det var kun det der. Find på noget selv, hvis man ville gå til noget. Øhhh nej jeg ser det ikke som om, at de har noget motion eller idræt. IN1: Tilbud i den retning som kan bruges i den sammenhæng? IWP3: Så kan man spille petanque og så noget. Og det er da også godt, der bøjer du ben og arme. Alene det at du kommer ud blandt andre. Det IN3: Altså det sociale? det er meget godt. Har I flere gode spørgsmål? IN2: Ja ved du hvad jeg tænker, hvis, hvad giver dig livskvalitet? IWP3: At jeg er sund og rask og glad. Men det ville ikke være livskvalitet, hvis jeg satte mig ned her, og sagde; nu venter jeg på nogen, ringer på døren, og spørger, om jeg vil ud ikk. Det gør folk jo ikke, man er selv nødt til. IN2: Man er selv nødt til at gøre noget? IWP3: Man er selv nødt at ringe til nogen og sige; hvad laver du i dag ikk, sku vi gøre sådan og sådan? Altså.. IN3: Hmmm IWP3: Og hvis man så f.eks. jeg kunne jo bare vende det om, hvis nu man inviterer en, jeg havde en kollega, det var altid mig, der skulle komme ind til hende, for jeg boede så langt væk. Men jeg tog altså også toget ind til Vesterbro, hvor hun boede. Og så en dag gad jeg altså ikke ringe til hende mere, fordi så sagde hun; du bor så langt væk. Men hvis hun ville have min mand til at hjælpe hende med et eller andet regnskab eller noget, så kunne hun godt. IN3: Så kunne hun godt. IWP3: Men øhhh der skal være sådan lidt samspil. IN1: Begge veje? ellers gider man ikke, ellers så er man jo sygehjælper eller.. IN3: Er der nogen af jer, der har nogle afsluttende spørgsmål, vi har en aftale over i Birkerød også nemlig? IN2: Jo det jeg faktisk, jeg kunne godt tænke mig at spørge dig, kender du nogen her, som du ser der ikke dyrker motion? hende derover, hun går med hunden IN2: Er det en, du taler med? og hun bliver 90. IN2: Okay IWP3: Men hun går ned til sin kæreste f.eks. IN2: griner.. men du kender ikke nogen, der er jævnaldrende med dig, der ikke dyrker motion? IWP3: At gå en tur, er jo også motion. IN2: Det er nemlig også motion ja. IWP3: Fordi ellers min søster. IN2: Det er fordi, vi søger nogen ligesom dig i den aldersgruppe, hvor de ikke dyrker motion, for at tale med dem om hvad deres livskvalitet så er. IWP3: X! 9

10 IN3: Vi søger faktisk det modsatte af dig. Vi hører X svarer i baggrunden. IWP3: Kender vi nogen, der er stille og rolige, der ikke dyrker motion? I vores alder? X kommer, og siger; jeg tænker., kender vi ikke nogen, der sidder, og strikker? IWPÆ3:: Altså Hjørdis f.eks. og Leif, de dyrker da ikke motion. IWP3: Nej IWPÆ3:: De har det også derefter. IN3: Er de jævnaldrende med jer? IWPÆ3 & IWPÆ3: Ja de er lidt yngre. IN3: Tror I vi kunne få lov til at ringe til dem, ellers kunne I ringe til dem for os? Og spørge om vi, altså et tilsvarende interview med en af dem? Det ville vi rigtig rigtig gerne. IWP3: Tror du IN3: Vi har nemlig haft problemer med at finde nogen, som ikke dyrker motion. IWPÆ3: Men så vil I møde manden, som har en god grund til ikke at dyrke motion. IN3: Det er jo fint. IWPÆ3: Han har nogle smerter, så snart han går 200 meter. IN3: Ja IWPÆ3: Som lægerne ikke kan. IN3: Finde? IWPÆ3: Ja og det er ligesom her oppe omkring (peger et sted på kroppen). IN3: Ja. IWP3: Men ellers så kunne vi jo tænke. IWPÆ3: Hun øhhh jo hun, nej motion tror jeg ikke, hun vil, men hun går glimrende. IN3: Ja. IWPÆ3: Hun er lidt bims i hovedet altså. og griner. IN3: Det er ligesom os andre sikkert. IWPÆ3: Ja men ikke på den måde. IN3: Men ku` vi ikke altså, vi vil meget gerne IWP3: Har I et telefonnr.? IN3: Kunne I ikke få Bettinas fordi IN2: Det kan I sagtens. IN3: Fordi jeg er i en situation, hvor jeg er uden telefon i øjeblikket. IN2: Og ved du hvad, vi har også købt sådan en her (tager en vinflaske op ad tasken), fordi du ville deltage. IWP3: Neej og jeg er i den grad afholdende. IN3: Det tror jeg simpelthen ikke på. IWP3: Nej det var værre, da jeg arbejdede nede i Blå Kors, der kunne man ikke engang snakke om, at man havde været til vinsmagning, det kunne man ikke være bekendt. De alle sammen, nej hvor er den fin, tak. IN1: Jeg havde et hurtigt spørgsmål IN1: Hvis man nu kigger lidt frem i tiden, hvordan tror du så, du kommer til at bruge Ældre Sagen? IWP3: Hvorfor spørger du egentlig så meget om Ældre Sagen? IN1: Jamen det er fordi, at vi gerne vil øhh kigge lidt på, hvordan Ældre Sagen dyrker, eller øhh hvad det er for nogle tilbud, de stiller til medlemmerne mhp motion. IWPÆ3: Der er virkelig mange. IWPÆ3: Rundt omkring i landet IN1: Ja IN1: Nu er det mere Rudersdal, vi sådan havde i kikkerten. IWPÆ3: Ja. IWP3: Laver de andet motion, nå jo de laver petanque, og de laver gåture og.. IWPÆ3: Ja sådan nogle med stavgang, og så nogle 1½ times ture og så længerevarende ture. Øhhh men der er mange andre steder end Ældre Sagen i Rudersdal, hvor man har noget. IWPÆ3: Virkelig meget. IWP3: Men altså jeg tror nu nok, at jeg ville bruge, jeg vil kigge rundt omkring, hvad er der, hvis nu jeg ikke kunne gå så langt mere ikk, fordi jeg er blevet gammel ikk. IN3: Nej du er kun 73 jo. ja.. smiler. Men øhhh hende der på 90, det var mig der engang fortalte den ene, at den anden også var ensom, eller Inger. X kommer tilbage og viser nogle brochure. IWPÆ3: Der er den her. 10

11 IN1: Jo IN3: Ja det er der så ikke mere. IWP3: Jo IN3: Nå ja det er jo ikke Ældre Sagens. IWPÆ3: Det er kommunen ikk. Ældre sagen har nogle sider, men nu ved jeg ikke, om det betyder noget for dig, at det specielt Ældre Sagen eller det er andre, som dyrker motion? IN1: Altså det der ligesom er vores tilgang, er vi gerne vil prøve at komme med nogle tilbud, som folk kunne have gavn af/ nytte af, som ku` få folk generelt mere til at dyrke motion. Som måske samtidig kunne styrke livskvaliteten. IWPÆ3: Jamen altså i den her, har du jo masser af muligheder, som du kan ringe til og også uden for Ældre Sagen alt sammen for seniorer. Man kan blive helt forpustet af at læse det. IN1: Griner okay. IWPÆ3: Den her fået du altså ikke, for det er den eneste, jeg har. IN1: Men den eksisterer? IWPÆ3: Ja og øhhh IN1: Og hvad hedder den, siger du? IWPÆ3: Den hedder Seniorer nyt. IN1: Seniorer nyt? IWPÆ3: Og jeg vil tro, at hvis du er i nærheden af biblioteket her i kommunen, at så kan du få den der. IN1: Ja det lyder fint. IWPÆ3: Eller i hvert fald kan du om ikke andet så hvis det glipper, så ringe til kommunen. IN1: Ja okay. Det er dejligt. IWPÆ3: For der er mere, end du orker heri af muligheder. IN2: Men det er som sagt fordi, vi har fokus på Ældre Sagen, og de tilbud de har. Om de er tilstrækkelige, ligesom vi snakkede om, da I meldte jer ind, og hvad det var for nogle tilbud, hvor de sagde, jamen så lav nogle selv. ja den gang vi begyndte at lave ture og sejlgruppen. Men den der har jeg gemt, fordi altså den var nemmere at gå til ikk. Så kan du komme i Cirkusrevyen. IWPÆ3: Men den koster. IWP3: Fordi han kender formanden IWPÆ3: Nå gør du? IWP3: Allan kender formanden. IN3: Nej ikke andet lige, kun i forbindelse med det her projekt, har vi taget kontakt til Gerner, fordi vi fik hans kontaktdata af hovedkontoret. IWPÆ3: Ja ja Så er der løs snak omkring bordet IWPÆ3: Nu er det på nettet, den der findes, og kun der. IN2: Ja det er rigtigt IWP3: I øvrigt er det os der går der, og interviewpersonen peger på et avisbillede. 11