CANCERREGISTERET 2002 og 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CANCERREGISTERET 2002 og 2003"

Transkript

1 CANCERREGISTERET 2002 og 2003 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 17

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: URL: Udgivelser Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kategori: Udredning Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISSN: Titel: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen [Online] Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. 1

3 Cancerregisteret Nye kræfttilfælde i 2002 og 2003 Forord Cancerregisteret er et vigtigt element i overvågningen af kræftudvikling i Danmark. Registeret anvendes som grundlag for sundhedsfaglige, administrative, økonomiske og politiske beslutninger. Desuden benyttes Cancerregisteret intensivt i kræftforskningen. Tallene i Cancerregisteret udgør også fundamentet for udarbejdelse og opfølgning af Kræftplan II og er beslutningsgrundlag for de kommende års indsats i bekæmpelsen af kræft. Siden 1. januar 2004 er alle indberetninger fra sygehussektoren foretaget elektronisk via Landspatientregisteret (LPR) til Sundhedsstyrelsen. Fra 1. januar 2005 er det obligatorisk for primærsektoren at indsende cancerindberetninger til Sundhedsstyrelsen i elektronisk form (SEI Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem. De nye indberetningsformer kombineret med en automatiseret håndtering af de indkomne data, der er under udvikling, vil betyde, at Sundhedsstyrelsens Cancerregister fremover vil blive hurtigere opdateret. Indledning og resumé Tabellerne i denne publikation er den endelige opgørelse for de to årgange og erstatter således de tidligere publicerede foreløbige tal for disse to år. I tekstafsnittene er 2002-tallet angivet i parentes efter det tilsvarende tal nye kræfttilfælde i 2003 Generel stigning i anmeldte kræfttilfælde I 2003 (2002) blev der i Cancerregisteret registreret i alt (33.631) nye tilfælde af kræft i Danmark, heraf (16.165) tilfælde hos mænd og (17.466) hos kvinder. Den aldersstandardiserede incidensrate pr indbyggere var henholdsvis 690 (677) for mænd og 590 (592) for kvinder. Over den seneste 10 års periode har det samlede antal af nye kræfttilfælde for både mænd og kvinder været stigende fra i alt i 1994 fordelt på nye tilfælde for mænd og nye tilfælde for kvinder. Korrigeret for alderssammensætningen i befolkningen er der samlet set tale om en stigning for både mænd og kvinder. For kvinderne ses der dog en stagnation i slutningen af perioden. Den generelle stigning kan dog tilskrives nogle få større ændringer, som dels skyldes ændret diagnostik (kræft i blærehalskirtlen), dels en mere komplet anmeldelse (især hudkræft og til dels modermærkekræft). Sygdomsmønsteret har udviklet sig over de seneste 10 år, således at visse kræftformer optræder sjældnere og andre hyppigere. For mænd skal den kraftige stigning i antallet af nye tilfælde af kræft i blærehalskirtlen (prostatacancer) især ses som et udtryk for ændret diagnostik, men befolkningens ændrede alderssammensætning har også en effekt. 2

4 Forekomsten af lungekræft hos mænd er fortsat faldende. For kvinder ses over de seneste 10 år en stigende incidens af brystkræft frem til I 2003 ses et lille fald. Den generelle stigning i antallet af nye tilfælde af lungekræft viser ligeledes for kvinder et lille fald fra 2002 til Antallet af tilfælde af livmoderhalskræft har været faldende i hele 10 års perioden, men der er nogle årlige variationer ( ), der gør det svært at se, om tendensen fortsætter. For både mænd og kvinder ses fortsatte stigninger i den anmeldte tilfælde af såvel almindelig hudkræft (ikke-melanomer) som modermærkekræft. Især bemærkes for kvinder en markant stigning (17%) i anmeldt modermærkekræft i Kommentarer til de enkelte udviklinger og tendenser findes efter de enkelte tabelgrupper. Kilder og metoder Indsamling af data Indsamling af oplysninger sker i henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af kræftsygdomme m.v.. Anmeldelserne er til og med 2003 foretaget på blanket. Fra 2004 sker indberetningen fra sygehuse sket gennem Landspatientregisteret (LPR) og for primærsektoren fra 2005 gennem et dertil indrettet indberetningssystem (SEI). Ved afslutningen af et år og inden offentliggørelse foretages en samkørsel med henholdsvis Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og det centrale Patologiregister. I det omfang der ved disse procedurer identificeres personer med anmeldelsespligtige sygdomme, som ikke er anmeldt til Cancerregistreret, rettes henvendelse til de relevante afdelinger eller speciallæger, og registeret opdateres på baggrund af de yderligere indkomne anmeldelser. Der går ofte lang tid med disse sidste indhentninger, men det er vigtigt, at registeret gøres så komplet som muligt. I forhold til de tidligere udgivne foreløbige tal for Cancerregisteret tilfælde for mænd, for kvinder er de endelige tal suppleret med 38 (mænd) hhv. 33 (kvinder) tilfælde. De tidligere estimater var således meget tæt på de faktiske tal. Incidensregister Aldersstandardisering Cancerregisteret er et incidensregister, hvilket betyder, at årsopgørelsen viser antal nye kræfttilfælde i året og ikke antal personer, som har fået kræft. Den samme person kan således optræde flere gange med forskellige anmeldelsespligtige diagnoser. De anmeldelsespligtige sygdomme optræder oftest med stigende hyppighed med stigende alder. Derfor vil ændringer i befolkningens alderssammensætning være af betydning for antallet af nye tilfælde. En øgning af antallet af ældre vil betyde flere kræfttilfælde. For at kunne sammenligne både over tid og geografiske områder anvendes aldersstandardisering. Herved korrigeres der for forskelle i befolkningens alderssammensætning og ændringer i denne. Der er i nærværende publikation foretaget en standardisering (DK-2000) til den danske befolkningssammensætning i

5 Opdatering Cancerregisteret opdateres løbende ved samkøring med andre registre. Sammenlignes antal nye kræfttilfælde indenfor de forskellige grupper i nærværende publikation med de tilsvarende tal i tidligere publikationer ses, at der for de fleste kræftformer er sker en øgning i antallet af nye tilfælde. De største ændringer sker typisk i de første år efter en årgangs offentliggørelse. Tabel 1 viser det samlede antal nye kræfttilfælde, der er tilført de tidligere årgange efter offentliggørelse og årgangenes samlede antal ved opgørelsen af Cancerregisteret De nye metoder til indsamling af data vil betyde, at registeret i fremtiden vil blive mere komplet ved første opgørelse. Tabel 1 Nye kræfttilfælde tilført efter første offentliggørelse og årgangenes udgangsværdi Nye tilfælde Nye tilfælde tilføjet efterfølgende Total Nye tilfælde (incidens) Forekomsten i befolkningen (prævalens) Historisk udvikling Hyppigheden af anmeldelsespligtige sygdomme opgøres i nærværende publikation som antal nye tilfælde fordelt på diagnosegrupper, køn og alder og som incidensrater, dvs. nye tilfælde pr (mænd eller kvinder) aldersstandardiseret til den danske befolkningssammensætning i Prævalensen opgøres som antallet af personer i live med en given kræftsygdom ved udgangen af kalenderåret. I dette tilfælde ved udgangen af Udviklingstendenser for perioderne og gennemgås. 4

6 Incidens nye tilfælde Nye kræfttilfælde i Danmark 2002 og 2003 I tabel 2 og 3 ses de absolutte antal henholdsvis de aldersstandardiserede incidensrater for forskellige kræftformer opdelt efter køn og overordnede hovedgrupper i ICD-7 klassifikationen for årgangene 2002 og En detaljeret oversigt over antallet i de enkelte grupper samt rater findes i bilagstabel 1. Gruppenumrene (GRP/gruppe) refererer til ICD-7 klassifikationen jf. Bilagstabel 1. Tabel 2 Grp. Gruppe tekst Nye kræfttilfælde (incidens) i 2002 og 2003 fordelt på hovedgrupper Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Alle kræfttilfælde Mundhule og svælg Fordøjelsesorganer og bughinde Luftveje Bryst Kvindelige kønsorganer Mandlige kønsorganer Urinveje Hud Kræft andre specificerede steder Metastaser og kræft uspec. steder Lymfe og bloddannende væv For yderligere opdeling se Bilagstabel 6 Tabel 3 Grp. Gruppe tekst Aldersstandardiserede incidensrater i 2003 fordelt på hovedgrupper Mænd Kvinder Mænd Kvinder Alle kræfttilfælde Mundhule og svælg Fordøjelsesorganer og bughinde Luftveje Bryst Kvindelige kønsorganer Mandlige kønsorganer Urinveje Hud Kræft andre specificerede steder Metastaser og kræft uspec. steder Lymfe og bloddannende væv

7 De hyppigst forekommende kræftformer Tabel viser de ti hyppigste kræftformer, summen af øvrige og det totale antal af nye tilfælde, opdelt efter køn, aldersklasse og ICD-7 gruppe. Endvidere angives kræftformens placering i det foregående år. Tabel 4.1 De hyppigst forekommende kræftformer for mænd 2002; nye tilfælde aldersfordelt Grp. Mænd Placering Total Anden hud Blærehalskirtel Lunge og bronkier Tyk- og endetarm Urinblære Modermærkekræft Hjerne, hinder og nerver , 202 Lymfeknude, Non-Hodgkin Nyre og øvrige urinveje Blodkræft (leukæmi) Øvrige Alle kræfttilfælde Tabel 4.2 De hyppigst forekommende kræftformer for mænd 2003; nye tilfælde aldersfordelt Grp. Mænd Placering Total Anden hud Blærehalskirtel Lunge og bronkier Tyk- og endetarm Urinblære Modermærkekræft , 202 Lymfeknude, Non-Hodgkin Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvrige urinveje Blodkræft (leukæmi) Øvrige Alle kræfttilfælde Tabel 5.1 De hyppigst forekommende kræftformer for kvinder 2002; nye tilfælde aldersfordelt Placering Total Grp. Kvinder Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge og bronkier Livmoder Æggestok Modermærkekræft Hjerne, hinder og nerver Urinblære Bugspytkirtel Øvrige Alle kræfttilfælde

8 Tabel 5.2 De hyppigst forekommende kræftformer for kvinder 2003; nye tilfælde aldersfordelt Grp. Kvinder Placering Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge og bronkier Modermærkekræft Livmoder Æggestok Hjerne, hinder og nerver Urinblære Livmoderhals Øvrige Alle kræfttilfælde Hyppigste kræftformer For mænd er de 10 hyppigst forekommende kræftformer i 2003 ikke ændret i forhold til hverken 2002 eller Der ses betydende absolutte stigninger i grupperne modermærkekræft og kræft i lymfeknuder og non- Hodgkin lymfom fra 2001 til 2002 og især fra 2002 til For kvinder er de 10 hyppigst forekommende kræftformer i 2002 ikke ændret i forhold til I 2003 overhaler antallet af kræft i livmoderhals tallet for kræft i bugspytkirtel, uden at dette skal tages til udtryk for betydende tendenser. Kræft og alder Tabel 4 og 5 viser, at de fleste kræftformer rammer ældre mennesker over 60 år på diagnosetidspunktet. Af de anmeldte tilfælde står de +60-årige for 74% hos mændene og 66% hos kvinderne årige Blandt børn, unge og yngre voksne er det især modermærkekræft, kræft i hjerne/nervesystem, kræft i lymfesystemet (non-hodgkin lymfom) og i bloddannende væv (leukæmi), der er dominerende. Non-Hodgkin lymfomer og leukæmi optræder dog ikke samlet set blandt de 10 hyppigste kræftformer hos kvinder. Samlet set udgør kræft hos de yngre (under 30 år) kun en meget beskeden del af det samlede antal kræft tilfælde 1,7% for begge køn årige Mænd under 45 år rammes især af kræft i testiklerne, hjerne- og nervesystemssvulster og modermærkekræft. Antallet af nye tilfælde af testikelkræft var 274, hvilket placerer denne gruppe udenfor de hyppigst forekommende kræftformer blandt mænd. Kvinder under 45 år rammes især af brystkræft, modermærkekræft, livmoderhalskræft samt hjerne- og nervesystemssvulster. For brystkræfts vedkommende er det dog kun en lille del (under 10%) af det samlede antal tilfælde af brystkræft hos kvinder, hvor det for livmoderhalskræft er ca. 40%. Landsfordelingen I bilagstabellerne 2 til 3 findes henholdsvis de absolutte antal og de standardiserede rater for de ti hyppigste kræftformer opdelt efter køn og fordelt på amter respektive Københavns og Frederiksbergs kommune. Da det drejer sig om relativt små tal, når de enkelte kræftformer deles ud på 16 amter og kommuner, kan der være ret stor variation fra år til år alene ud fra tilfældigheder. Man skal derfor være varsom med at fortolke de 7

9 små tal og sammenligne, også selv om tallene er standardiserede. Udviklingen i nye kræfttilfælde Hyppigste kræftformer Figur 1 og tabel 6-7 viser udviklingen i nye kræfttilfælde i perioden fra 1994 til 2003 i absolutte tal for de 10 hyppigste kræftformer i Figur 1 Antal nye kræfttilfælde (incidens), fordelt efter køn mænd kvinder Tabel 6 Nye kræfttilfælde (incidens) for mænd pr. år Grp. Mænd Anden hud Blærehalskirtel Lunge og bronkier Tyk- og endetarm Urinblære Modermærkekræft , 202 Lymfeknude, Non-Hodgkin Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvrige urinveje Blodkræft (Leukæmi) Øvrige Alle kræfttilfælde

10 Tabel 7 Nye kræfttilfælde (incidens) for kvinder pr. år Grp. Kvinder Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge og bronkier Modermærkekræft Livmoder Æggestok Hjerne, hinder og nerver Urinblære Livmoderhals Øvrige Alle kræfttilfælde Figur 2 Aldersstandardiseret incidensrate, fordelt efter køn mænd kvinder Tabel 8 Figur 2 (samt tabel 8-9 viser udviklingen i nye kræfttilfælde i perioden fra 1994 til 2003 som standardiserede rater for de 10 hyppigste kræftformer i Nye kræfttilfælde pr mænd, standardiseret til DK-2000 Grp. Mænd Anden hud Blærehalskirtel Lunge og bronkier Tyk- og endetarm Urinblære Modermærkekræft , 202 Lymfeknude, Non-Hodgkin Blodkræft (leukæmi) Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvrige urinveje Alle kræfttilfælde

11 Tabel 9 Nye kræfttilfælde pr kvinder, standardiseret til DK-2000 Grp. Kvinder Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge og bronkier Modermærkekræft Livmoder Æggestok Hjerne, hinder og nerver Urinblære Livmoderhals Alle kræfttilfælde Kommentarer til udviklingen i nye kræfttilfælde for de hyppigste kræftformer Generel stigning i incidens og prævalens Over den seneste 10 års periode er der samlet set sket en stigning i antal nye kræfttilfælde og incidensrater hos begge køn. De 10 hyppigste kræftformer (tabellerne 4.1 til 9) udgør for begge køn konstant ca. 4/5 (77-81%) af alle nye kræfttilfælde målt på såvel incidens som incidensrater. Indenfor de enkelte hyppigt forekommende kræftformer er ændringerne beskedne. Da kræftsygdomme udvikles over lang tid, er det heller ikke forventeligt, at man indenfor en relativ kort observationsperiode som 10 år vil kunne finde større udsving. Der er dog enkelte tendenser og mulige tendenser, der kan bemærkes. Anden hudkræft Gruppen omfatter hudkræft eksklusive ondartet modermærkekræft (malignt melanom) og indeholder overvejende hudsvulster af typen basocellulært karcinom, der især breder sig lokalt og meget sjældent metastaserer. Til gengæld er det meget almindeligt, at den samme person får flere svulster af samme type over årene. Dette afspejles ikke i Cancerregisteret, hvor hver type af hudkræft kun optræder én gang. For begge køn ses stærke stigninger gennem hele perioden. Hudkræft inklusive modermærkekræft er først og fremmest relateret til soleksponering, men også erhvervsmæssig eksponering med kræftfremkaldende kemikalier har en betydning. Stigningen skal dog vurderes i lyset af, at anmeldelserne er blevet mere komplette ved indhentning af manglende anmeldelser på baggrund af registreringen i Patologiregisteret. Modermærkekræft (malignt melanom) Brystkræft (mammacancer) Som øvrige (anden) hudkræft stigende i hele perioden. Brystkræft er fortsat den hyppigste kræftform hos kvinder. Antallet af nye tilfælde er set over hele perioden stigende, men der er muligvis en faldende tendens, idet 2003-tallet er noget mindre end 2002-tallet, der på den anden side var højere end 2001, hvilket kan skyldes tidligere opsporing (screening) i nogle områder. Et fald kan forventes i de kommende år, hvis Danmark følger tendensen i andre lande, f.eks. USA. 10

12 Kræft i blærehalskirtlen Næsthyppigste kræftform hos mænd, der især ses efter 60 år. Incidensen (prostat acancer) er over hele perioden jæv nt stigende (mere end 50% på 10 år). Stigningen skal ses som et udtryk fo r en ændret aldersfordeling men især også for en øg et diagnostik. PSA (prostataspecifikt anti gen) anvendes i stigende grad, også i asymptomatiske tilfælde, hvor det urologiske specialeselskab anbe- faler, at man har en afventende holdning til diagnostik. Tyk - og endetarmskræft Kræft i tyk- og endetarm er hos begge køn blandt de hyppigst forekom- (col on- og rectumcancer) mende kræftformer. Set over hele perioden er tallene stabil e. Den hyppigere forekomst af kræft i ty k- og endetarm hos mænd sammen- lignet med kvinder genfin des s om tidligere og hold er sig stab il. Mænd har ca. 30% større incide ns i forh old til kvin der. Kræft i lunge og Lungekræft (inkl. bronkier og luftrør) er en af de hyppigst forekommende bronkier kræftformer for både mænd og kvinder. Hovedårsagen er tobaksrygning. (cancer pulmonis, bronchii Tidligere forekom sygdommen helt overvejende hos mænd. et trachealis) Incidensen viser en faldende tendens for mænd, der fortsætter en udvik- effekt i forhold til indsatstidspunktet, anslået afspejler den aktuelle fore- ling, der startede midt i 80-erne, mens der over 10 års perioden ses en stigning hos kvinder. Mænd ligger fortsat (ca. ½ gang) højere end kvinder, men kønsforskellen indsnævres, hvilket korrelerer til tobaksforbrugsmønsteret hos kvinder i forhold til mænd. Forebyggelse har en sen komst tobaksforbruget for ca. 15 år siden. Kræft i urinblære (cancer vesicae urinariae) Opgørelsen omfatter såvel godartede som ondartede svulster. Tallene er for begge køn konstante i perioden. Den hyppigere forekomst af kræft i urinblære hos mænd sammenlignet med kvinder genfindes som tidligere og holder sig stabil. Kræft i hjerne, hinder og nerver Livmoderhalskræft (cancer cervix uteri) Øvrige hyppigt forekommende kræftformer Svulster i hjerne, hinder og nerver inkluderer såvel ondartede som godartede former. Over 10 års perioden ses en svag stigning for begge køn. Der ses en lille nedgang i 2003-tallene, men det er ikke klart, om dette er udtryk for en sikker tendens. Forekomsten af livmoderhalskræft har været jævnt faldende i de seneste 10 år som en fortsættelse af udviklingen, der startede i 60 erne med den gradvise indføring af amtskommunal opsporing (screening) af forstadier til livmoderhalskræft. Der er ingen betydende ændringer i observationsperioden for de øvrige hyppige kræftformer. Dette er for mænd kræft i lymfeknuder og non- lymfom, blodkræft (leukæmi) og kræft i nyre og øvrige urinve- Hodgkin je, samt for kvinder kræft i livmoder og æggestokke. Kræftplanens grupper Kræftudviklingen Tabel viser udviklingen i antal kræfttilfælde fra 1974 til 2003 for de kræftformer og kræftgrupper, som er udvalgt i henhold til den nationale kræftplan. Der er vist gennemsnitlige antal nye tilfælde for femårs intervaller. Aldersstandardisering er til den danske befolkning år 2000 (DK-2000). 11

13 Den nationale kræftplan har fokuseret på enkelte kræftformer som særlige indsatsområder. I lighed med tidligere er disse kræftformer her behandlet separat med henblik på en beskrivelse af udviklingen i forekomsten af disse sygdomme. Kræftformerne er grupperet efter ICD-10 klassifikationen. Den længere observationstid gør udviklingstendenserne tydeligere og mindre følsomme for små tilfældige ændringer. Over de seneste 30 år er det gennemsnitlige årlige antal nye kræfttilfælde steget med godt 50 pct. hos begge køn. Dette betyder, at der i perioden var gennem- materiale kan ikke snitligt over 11 tusinde flere nye kræftpatienter pr. år sammenlignet med perioden Selvom det samlede antal kræftpatienter er steget, er stigningen over tid ikke jævnt fordelt. Nærværende anvendes til at vurdere, hvorvidt den påviste stigning skyldes ændret biologisk forekomst, ændrede registreringsprocedurer, ændret diagnostik eller screening. Tabel 10 Mænd Udviklingen i antallet af nye kræfttilfælde (incidens) hos mænd fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Gennemsnitligt antal nye tilfælde pr. år Hoved-halskræft Tyk- og endetarmskræft Kræft i lunge og bronkier Modermærkekræft i hud Anden hudkræft Brystkræft Kræft i blærehalskirtel Kræft i testikel Kræft i urinveje Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser Anden kræft Alle kræftformer Alle kræftplangrupper i % af al kræft 81% 83% 83% 84% 84% 85% Tabel 11 Kvinder Anden kræft Udviklingen i antallet af nye kræfttilfælde (incidens) hos kvinder fordelt på grupnationale kræftplan. Gennemsnitligt antal nye tilfælde pr. perne i den år Hoved-halskræft Tyk- og endetarmskræft Kræft i lunge og bronkier Modermærkekræft i hud Anden hudkræft Brystkræft Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i urinveje Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser Alle kræftformer Alle kræftplangrupper i % af al kræft 82% 83% 84% 85% 86% 86% 12

14 Tabel 12 Udviklingen i incidensrater hos mænd fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Gennemsnitlige incidensrater, dvs. nye tilfælde pr , standardiseret til DK-2000 Mænd Hoved-halskræft Tyk- og endetarmskræft Kræft i lunge og bronkier Modermærkekræft i hud Anden hudkræft Brystkræft Kræft i blærehalskirtel Kræft i testikel Kræft i urinveje Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser Anden kræft Alle kræftformer Tabel 13 Udviklingen i incidens rater hos kvinder fordelt på grupperne i den nationale kræft-plan. Gennemsnitlige incidensrater, dvs. nye tilfælde pr , standard. til DK-2000 Kvinder Hoved-halskræft Tyk- og endetarmskræft Kræft i lunge og bronkier Modermærkekræft i hud Anden hudkræft Brystkræft Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i urinveje Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser Anden kræft Alle kræftformer Kommentarer til udviklingen i grupperne under den nationale kræftplan (5 års perioder ) Generel stigning i incidens og prævalens Over den seneste 30 års perio de er der s amlet set sket en jævn stigning i antal nye kræfttilfæl de og incidensrater hos begge køn. Mere end 1/3-del (36%) af den generelle stigning kan dog tilskrives stigningen i den mindre alvorlige hudkræft (anden hudkræft). Anmeldte tilfælde af anden hudkræft er steget med 190% fra første til sidste periode, dvs. næst en en 3-dobling fra 2114 til 6125 tilfælde. 20% af stigni ngen hos mænd skyldes et i de senere år voldsomt sti- anmeldte ti lfælde af kræft i blærehalski rtlen se nedenfor gende antal 13

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4 PC-NORDCAN version 2.4 Et PC baseret program til præsentation af regional og national cancer incidens og dødelighed i de nordiske lande. Nuværende faciliteter Sponsoreret af Iværksat af ANCR 1 Reference

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

KRÆFT I DANMARK. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse

KRÆFT I DANMARK. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse KRÆFT I DANMARK Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse 25 Kræft i. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Cancer incidens i Danmark 2000

Cancer incidens i Danmark 2000 CANCER INCIDENS I DANMARK 2000 2004 Cancer incidens i Danmark 2000 November 2004 Cancer incidens i Danmark 2000/Cancer Incidence in Denmark 2000 Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Kræft. Hvad er kræft?

Kræft. Hvad er kræft? Kræft 6 n Kræft er mange forskellige sygdomme, alle karakteriseret ved uhæmmet cellevækst. De fleste kræftformer er multifaktorielt betingede. n Rygning, overvægt, fysisk inaktivitet, kost, alkohol og

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Risiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark

Risiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark Risiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Rapport nr. 78 Indholdsfortegnelse Forord Baggrund Materiale

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Branchestatistik for. Forsikring ved Kritisk Sygdom. Brancheudgave. Forsikring & Pension Videncenter for Helbred og Forsikring

Branchestatistik for. Forsikring ved Kritisk Sygdom. Brancheudgave. Forsikring & Pension Videncenter for Helbred og Forsikring Branchestatistik for Forsikring ved Kritisk Sygdom 2005 Brancheudgave Januar 2007 Forsikring & Pension Videncenter for Helbred og Forsikring Indhold 0 Resumé 1 Indledning 2 Baggrund for Kritisk Sygdom

Læs mere

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 AKTIVITET PÅ PRIVATE SYGEHUSE 2006-2010 2011 Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Det Specialiserede Sundhedsvæsen URL: www.sst.dk Emneord: LPR, indberetning, statistik,

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv.

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv. Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv. i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina Funch Lassen Andrea Meersohn Institut

Læs mere

KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET

KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET 2005 Kræftplan II Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet Juni 2005 Kræftplan

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010 Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring April 2010 Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt oplæg til høring april 2010 Forord Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET 18-03-2014 15:00. Mødelokale på regionsgården: H6. Kræftudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET 18-03-2014 15:00. Mødelokale på regionsgården: H6. Kræftudvalget - mødesager DAGSORDEN Kræftudvalget - mødesager KRÆFTUDVALGET MØDETIDSPUNKT 18-03-2014 15:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården: H6 MEDLEMMER Flemming Pless Susanne Due Kristensen Pia Illum Mette Abildgaard Niels

Læs mere

til at forværre den i forvejen svære situation.

til at forværre den i forvejen svære situation. Nr. 8 / Marts 2013 Forsikring ved kritisk sygdom er et vigtigt element i Pension- Danmarks tilbud til medlemmerne. Udbetalingen kan være med til at sikre ro om familiens økonomi i en situation, hvor der

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Guide. Kræftegn du skal holde. 50 øje med. Her er faresignalerne. sider. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kræftegn du skal holde. 50 øje med. Her er faresignalerne. sider. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 50 øje med Her er faresignalerne Kræftegn du skal holde 18 sider Kræft INDHOLD I DETTE HÆFTE: Læger overser skjulte farer...4

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Dansk Børnecancer Register 1985-2009 Årsrapport 2010

Dansk Børnecancer Register 1985-2009 Årsrapport 2010 Dansk Børnecancer Register 1985-2009 Årsrapport 2010 Udarbejdet af: Henrik Schrøder, overlæge, dr. med. leder af DBCR. Børnefadelingen, Århus Universitetshospital, Skejby, DK 8200 Århus n. Mail: henrik.schroeder@skejby.rm.dk

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA

Læs mere

Ledigheden i Odense Kommune november 2001

Ledigheden i Odense Kommune november 2001 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Nr. 1 januar 2002 Resume Ledigheden i Odense Kommune november I november var der registreret.802 ledige i Odense Kommune.

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere