Indhold. De store organisationer. Enkeltorganisationer

Transkript

1 Indhold De store organisationer 1. Folkekirkens Nødhjælp 2. Dansk Røde Kors 3. U-landsorganisationen Ibis 4. CARE Danmark 5. Red Barnet - Save the Children Denmark 6. Samvirke 7. Dansk Flygtningehjælp Enkeltorganisationer 8. Agricultural Development Denmark Asia(ADDA) 9. ADRA Danmark (Adventist Development and Relief Agency) 10. Arbejderbevægelsens Internationale Forum 11. AXIS 12. Caritas Danmark 13. Cykler til Senegal 14. DACAAR Danish Committee for Aid to Afghan Refugees 15. Danmarks Bløderforening 16. Danmarks Jægerforbund 17. Danmarks Lungeforening 18. Danmission 19. Dansk Blindesamfund Side 1 af 126

2 20. Dansk Handicap Forbund 21. Dansk Mongolsk Selskab 22. Dansk Ornitologisk Forening 23. Dansk Vietnamesisk Forening 24. Danske Gymnastik- og Idrætsorganisationer 25. DATS - Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed 26. Den Danske Afghanistan Komité 27. Det Danske Missionsforbund 28. DIB, Dansk International Bosætningsservice 29. EDBI Danish Bee Consult 30. FIC Fagligt Internationalt Center for Uddannelse 31. FN-forbundet 32. Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) 33. Foreningen Sex & Samfund 34. Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere (FDD) 35. Genvej til Udvikling 36. Ghana Venskabsgrupperne i Danmark 37. HK/Danmark 38. ILS-Bælum 39. Indien Gruppen Fyn 40. International Børnesolidaritet (IBS) 41. International Kontakt (IK) 42. IMCC International Medical Cooperation Committee(ulandsgruppen) 43. IWGIA International Work Group for Indigenous Affairs Side 2 af 126

3 44. Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD) 45. Landsforeningen LEV 46. Landsforeningen Levende Hav 47. Landsforeningen: Noget at blive for 48. Luthersk Missionsforening 49. Læger uden Grænser 50. Mellemamerika Komitéen 51. MFRs Venner i Danmark 52. Mission Øst 53. Muskelsvindfonden 54. Nepenthes 55. Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) 56. PTU Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede 57. Skovdyrkerne - Danish Forestry Extension 58. Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 59. Spedalskhedsmissionen 60. Ulandssekretariatet 61. WWF Verdensnaturfonden Minipulje og Miniprogrammer 62. Afrika In Touch 63. Brødremenighedens Danske Mission 64. Center for Konfliktløsning 65. Danmarks Unge Katolikker 66. Dansk Armenier mission Side 3 af 126

4 67. Dansk Europamission 68. Dansk Ugandisk Venskabs-forening 69. Danske Døvblindes Fællesrepræsentation 70. Det Danske Spejderkorps 71. Diálogos 72. Foreningen for Stammere i Danmark 73. Friluftsrådet (Danish Outdoor Council) 74. HK - Århus Internationalt Udvalg 75. International Aid Services 76. KFUM og KFUK i Danmark 77. KFUM-Spejderne i Danmark 78. Kvinder Handicap - KH 79. Leve Børnene - vivanet.dk 80. Mission Aviation Fellowship Danmark 81. Somalilands Kvindeforening 82. STS International Solidarity 83. Ulandsdebat af 1980 (ULD 80) 84. Ulandsforeningen Svalerne 85. Ungdommens Røde Kors 86. Ungdomsringen 87. Venstres Ungdom Side 4 af 126

5 Forsendelses- og renoveringsbevillinger 88. Aktion Børnehjælp 89. BF-gruppen Farum Bibliotek 90. Gambias Venner 91. Gargaar 92. Ghaitag Danmark 93. IndvandrerNET og Indvandrerrådgivningen 94. ISRA - Independent Scandinavian Relief Agency 95. Lions Clubs International 96. Malteserrådet 97. Project Africa Direct 98. Projekt U-landshjælp til Selvhjælp 99. Venskabsgrupperne Danmark/Gambia Danish Community Development Association 100. WITAG - World IT Aid Group Side 5 af 126

6 Folkekirkens Nødhjælp Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisati on Folkekirkens Nødhjælp arbejder mod følgende vision: I det nye årtusindes første tiår er Folkekirkens Nødhjælp en markant og resultat skabende folkelig og kirkelig aktør i politisk diakoni som fortaler for de fattigste. Visionen bygger direkte på Folkekirkens Nødhjælps mission: At hjælpe nødlidende og undertrykte befolkningsgrupper samt at yde hjælp til kirkeligt arbejde normalt uden for Danmark. At udføre nødhjælps- og udviklingsarbejde i et samarbejde lokale kirker og kirkelige og folkelige organisationer. At oplyse om nødens og ulighedens årsager og mobilisere folkelig og politisk handlekraft til at ændre disse. Strategisk skal fem organisatoriske mål bidrage til opfyldelsen af visionen. Målene er at: Udvikle Folkekirkens Nødhjælp til en effektiv advocacy-aktør. Videreudvikle Folkekirkens Nødhjælps integrerede tilgang. Styrke Folkekirkens Nødhjælps selvstændighed og folkelige og kirkelige gennemslagskraft. Gøre Folkekirkens Nødhjælp til en effektiv, lærende og nyskabende organisation attraktive udviklingsmuligheder for arbejdere og en top-tunet administration. Videreudvikle decentralisering gennem styrket tilstedeværelse i fokuslande. Folkelighed og har lige siden FKNs start i 1922 udgjort basis for det hjemlige arbejde. Side 6 af 126

7 Folkekirkens Nødhjælp Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Individuelle FKN har en stor og trofast bidragyderskare, der sikrer hovedparten af de privat indsamlede penge. Grad af egenfinansiering FKN modtog i pct. i støtte fra Danida, 33 pct. fra private og 16 pct. fra EU. Midler rejst gennem indsamlinger 33,7 mio. kr. blev rejst fra øremærkede indsamlinger, hvor Irak og Sult i Afrika var de største. 106 genbrugsbutikker engagerer frivillige. Arbejdet giver ca. 14 mio. DKK i overskud. Fortalervirksomhed FKN rejste i 2003 sager om Zimbabwe, Palæstina (bosættervarer, fred& forsoning), hiv/aids, FNs rolle i Irak, sammenblanding af det militære og humanitære arbejde, nedskæringer i bistanden til Afrika, dalitter, trafficking, internt fordrevne og klyngebomber. Kampagner Sogneindsamling om hiv/aids, Irak, Verdens fattigste, Bosætterprodukter (Made in Israel?), Images of Asia, Operation Dagsværk (Cambodja), HIV+ og Stop for klyngebomber. Foredrag FKN har en række foredragsholdere - frivillige og ansatte, som året rundt turnerer foredrag om FKNs arbejde. Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse FKN deltager løbende i u- landsdebatten. Indsamlere og hjælpere ved enkelt-aktiviteter deltog i Sogneindsamlingen. e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde Rådets 35 er alle frivillige Det har været en prioritet at forankre FKN demokratisk. En frivillig styrelse og et frivilligt råd valgt af et leder nu FKN. Rådets 35 er alle frivillige Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Volontørprogrammer og studierejser. Side 7 af 126

8 hed for oplysning Egenfinansering Danske samarbejdspartnere 2003 Folkekirkens Nødhjælp Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation s Bidragydere Lokalgrupper/ Komiteer/ Medlemsgrupper e og 0 indiv. l. 0 koll. l indiv. 0 koll. bidrag. indsats i timer pers. i 0-10 t/år pers. i 0-10 t/mdr. 105 pers. i t/mdr pers. i 21+ t/mdr. 70 % 20 % 25 % Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Sponsorater kr. Arv kr. Private virksomheder kr. Salg kr. Andet.000 kr. finansiering kr. : 33 % De modtagere af NØD pt personer som del af den brede offentlighed: Almindelige avislæsere og tvseere personer i det kirkelige : Sognene, menighedsråd, præster og konfirmander via Sogneindsamling, kollekter og konfirmandaktion er m.m. Børneog ungdomskorps. 4 kampagner kombineret indsamling: Den årlige sogneindsamling har et tema (2003: aids), om hvilket der bedrives massivt oplysningsarbejde og kampagneaktiviteter nyhedsbreve, bladudgivelser, lemsblade: Bladet NØD udkommer 12 gange årligt i ca eks. pt. til givere og støtter. Danmarks største u-landsie stk./aktiviteter Artikler i dagspressen Mere end gange blev FKN omtalt i artikler i dagspressen og ugepressen i Udsendelse af udviklingsarbejde re og volontører (45). Foregår løbende til alle FKNs regioner 4 studieture: Tilbydes løbende til frivillige i genbrugser og råd. Internationale : FKN er lem af Kirkernes Verdensråd, Det lutherske Verdensforbund, ACT/Kirkernes Internationale Nødhjælp og Ecumenical Advocacy Alliance. Fagligt relevante institutioner: Diakonhøjskolen i Århus; Danske underisnings- og uddannelsesinstitutioner: Gymnasier gennem Operation Dagsværk, Århus og Kbh.s Universiteter (teologi) og Silkeborg og Krogerup Højskoler. Virksomheder: Politiken, Falck, Tivoli, BG Bank; Andre danske foreninger og organisationer (der arbejder i Danmark): KFUM & KFUK, De grønne Pigespejdere, FDF, Spejderhjælpen, Y's Men; Andre: Roskilde Festival. Side 8 af 126

9 Nye danske samarbejdspartnere 2004 Internationale samarbejdspartnere 2003 Nye internat. Samarbejdspartnere 2004 Netværksaktiviteter 2003 Nye saktiviteter 2004 Allianceprogrammer Nye allianceprogrammer 2004 Folkekirkens Nødhjælp Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Andre internationale NGO er: Kirkernes Verdensråd, Det lutherske Verdensforbund, ACT/Kirkernes Internationale Nødhjælp, Ecumenical Advocacy Alliance og Aprodev Virksomheder: Lars & Lone rydder Albanien (virksomhedssamarbejde) Andre danske foreninger og organisationer (der arbejder i Danmark): Aids-fondet og Ibis i Humor mod Aids Side 9 af 126

10 Strategi for ulandsarbejde Strategi Dansk Røde Kors Rammeaftale Udviklingsog/eller nødhjælpsorganisation Overordnet formål At forebygge og afhjælpe menneskelig lidelse ved: At forbedre livsbetingelserne for sårbare mennesker, At beskytte menneskeliv, sundhed og menneskelig værdighed, At udøve ikke-diskrimination, At skabe gensidig forståelse og At tilbyde frivilligtjenester. Målsætning At støtte vore partnere i deres langsigtede udviklingsarbejde; At støtte vore partnere i at opbygge bæredygtig kapacitet; og At styrke samspillet mellem udvikling, katastrofeberedskab og katastroferespons. Det gør det på mange måder. Tre eksempler: Røde Kors-bevægelsen baserer sig på 7 principper. Heraf er ét: hed. Involvering af frivillige kræfter i såvel det politiske arbejde som i udførelsen af aktiviteter udgør fundamentet for hele Røde Korsbevægelsens arbejde. DRK har en række målplaner, hvoraf flere afspejler en vision om folkelig. To nationale målplaner lyder: Rekruttere og fastholde frivillige fra alle samfundsgrupper og Styrke Dansk Røde Kors profil. En international målplan lyder Opbygge bæredygtig kapacitet hos partnere, hvorunder styrkelse af frivilliginddragelse og samarbejde lokalsamfund er kernepunkter. I DRKs kommunikationsafdeling er mere end 20 mennesker ansat til dét ene: At formidle organisationens arbejde, holdninger og værdier til det danske samfund. Strategien for dette arbejde lyder bl.a.: Vi (kommunikationsafdelingen) skal være holdet, der åbenhed, mod, nytænkning og professionalisme sikrer tilliden og opbakningen til Røde Kors arbejde. Vi vil bevare og sikre positionen som den førende humanitære organisation i Danmark, og missionen er: Kommunikationsafdelingen skal gennem sine aktiviteter sikre, at Dansk Røde Kors får mest muligt af danskernes tid, penge og opmærksomhed. Side 10 af 126

11 Dansk Røde Kors Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Individuelle i Dansk Røde Kors opdeles i individuelle og husstands. ne er organisatorisk tilknyttet lokalafdelingerne. ne vælger de lokale bestyrelser, der senere (på repræsentantskabsmødet) vælger personer ti DRK's styrende organer. Individuelle Bidragydere støtter har valgt at støtte DRK økonomisk. Bidragydere modtager - på lige fod ne - månedsbladet hjælp. Bidragyderne er ikke tilknyttet en lokalafdeling, men registreres på landskontoret. Midler rejst gennem indsamlinger DRK aktiverer ca frivillige indsamlere ved den årlige husstandsindsamling, der afholdes den første søndag i oktober. En væsentlig del af afviklingen sker via frivillige kræfter i de lokale afdelinger i hele landet. Ud over den årlige husstandsindsamling, foregår der ad hoc indsamlinger, mere eller mindre deltagelse fra lokale afdelinger og frivillige. Fortalervirksomhed Som et led i implementeringen af den internationale RK' strategi, blev dette også vægtet i DK. Fortalervirksomheden forsøges gennemført i alle mulige sammenhænge og måder. Fortalervirksomheden er derfor en selvstændig aktivitet og samtidig en aktivitet der indgår i mange andre projekter og opgaver. Ulandsprojekter Lokalafdelinger har mulighed for at tilknytte projekter og søsterafdelinger i ulande. Derved opstår en gensidig positiv tilknytning mellem de forskellige Røde Kors selskabers frivillige og. Blad og bogudgivelser DRK udgiver månedsbladet Hjælp et oplag på ca når ud til, frivillige, private og erhvervslivet. Nyhedsbrevet kommer ud til alle aktivitetsledere i DRK. Skoletjenesten publicerer hvert år undervisningsmateriale, der beskriver et udvalgt udviklingssamarbejde indenfor rammesamarbejdet, samt et antal publikationer: Året 200x (årsrapport), landehæfter, publikationer rettet mod bestemte sociale aktiviteter mv. Hjemmesider På organisationens hjemmeside gengives de seneste nyheder, dybdegående temaer og DRK' arbejde generelt. Der arbejdes forskellige undersider, bl.a. kan nævnes frivillighedsportal og en portal for samaritter. e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde DRK s lemsvalgte Styrelse behandler løbende spørgsmål om det internationale arbejde, (landevalg, programsamarbejde, finansiering og strategier). Internationalt samarbejde er højt placeret på dagsordenen, har stor foreningspolitisk betydning og modtager en stor del af organisationens frie midler. Internationalt Udvalg består af otte frivillige fagpersoner stor erfaring udviklings international bistand. Også Folkeretsudvalget, der tæller en række fremtrædende jurister, yder et højt kvalificeret fagligt bidrag til DRK s internationale arbejde. Der er planer om at nedsætte flere af denne type frivillige ekspertgrupper (Psykosocial støtte til krigsramte børn, Organisationsudvikling). e, der deltager i projektarbejde DRK s udviklingsbistand involverer ne i lokalafdelingerne via venskabsprogrammet. DRKs 250 lokalafdelinger kan her indgå aftaler om at støtte et udviklingsprojekt (venskabsprojekt) og formidle information om og rejse penge til dette. Formålet venskabsprogrammet er at fremme den mellemfolkelige forståelse og opbakning til DRK s internationale arbejde. Venskabsprojekterne etablerer en konkret sammenhæng mellem DRK s internationale aktiviteter og lokalafdelingernes folkeoplysningsarbejde. Lokalafdelingerne rejser penge gennem drift af genbrugsbutikker, driftsoverskud samt målrettet fundraising til venskabsprojekterne. DRK har 11 venskabsprojekter i 9 lande. Udvekslingsaktiviteter ved besøg i syd Særligt i forbindelse venskabsprojekterne styrkes det mellemfolkelige aspekt. De personlige relationer mellem lokalafdelingerne herhjemme og lokalafdelingerne i DRKs samarbejdslande har stor betydning for engagementet begge steder. Side 11 af 126

12 hed for oplysning Danske samarbejdspartnere 2003 Dansk Røde Kors Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation s Bidragydere Lokalgrupper/ Komiteer/ Medlemsgrupper Virksomheds e og indiv. l koll. l indiv. 0 koll. bidrag. indsats i timer pers. i 0-10 t/år pers. i 0-10 t/mdr pers. i t/mdr pers. i 21+ t/mdr. 90 % 80 % 80 % Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Sponsorater kr. Arv kr. Private virksomheder kr. Salg kr. finansiering kr. : 36 % personer i den brede offentlighed: Brugere af danske ier: Læsere, lyttere, seere og internet-brugere individuelle : Personer, der har tegnet et individuelt lemskab eller et husstandslemskab af DRK Personer, der jævnligt giver et bidrag til DRK. 4 kampagner kombineret indsamling: Årlig landsindsamling ca frivillige indsamlere på gaden den første søndag i oktober (som oftest fokus på glemte konflikter og katastrofer). Katastrofeindsamlinger i forbindelse specifikke og pludseligt opståede katastrofer. Ad hoc indsamlinger. 200 interviews på radio og TV artikler i dagspressen. Det mellemfolkelige søges udbygget ved frivillige foredragsholdere, udstillinger og lokalafdelinger, der præsenterer projekter på byfester, festivaller o.l. Besøgsrejser fra syd: Introduktion til DRK' aktiviteter og generelle oplæg om det internationale arbejde. Besøgsrejser til syd Udvide forståelsen for det mellemfolkelige samarbejde ved at vise konkrete projekter der støttes via venskabsprogrammet. Samtidig udvide muligheden for bilaterale kontakter afdelinger i mellem. Danske undervisnings- og uddannelsesinstitutioner: Vidensudveksling, samarbejder omkring projekter der er målrettet børn og unge, faglig sparring. Myndigheder: Der samarbejdes på alle niveauer ift. det offentlige Danmark. Samarbejdet er mangfoldigt og strækker sig fra nationale myndigheder over regionale til kommunale. Virksomheder: Erhvervskontakten bygger på samarbejder ønskede socialt ansvarlige virksomheder, som kan være hovedsponsorer, event samarbejdspartnere eller erhvervspartnere. Side 12 af 126

13 Nye danske samarbejdspartnere 2004 Internationale samarbejdspartnere 2003 Nye internat. Samarbejdspartnere 2004 Netværksaktiviteter 2003 Nye saktiviteter 2004 Allianceprogrammer Nye allianceprogrammer 2004 Dansk Røde Kors Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Moderorganisationen: Internationalt Røde Kors i Geneve, herunder er der 186 nationale selskaber. Samarbejderne kan være overførelse af midler til udviklingsprojekter, over brøndprojekter og aids-ramte børn til oplysningssamarbejder andre nationale selskaber eller det Internationale Røde Kors Danske undervisningsog uddannelsesinstitutioner: ASP-, Ung møder ung, Pædagogiske centre og faglig forum. Virksomheder og organisationer der anvendes i udviklingssamarbejder. Fagligt relevante institutioner: Andre indsamlingsorganisationer, andre organisationer socialt fokus, faglige organisationer. Danske undervisnings- og uddannelsesinstitutioner: Statslige og private pædagogiske centre, Offentlige institutioner. Samarbejde andre internationale ngo er foregår strategisk i konkrete samarbejder i forbindelse forebyggelse og udviklingsprojekter og ad hoc ifm. katastrofe. Udviklings- og sundheds. Side 13 af 126

14 Strategi for ulandsarbejde Strategi U-landsorganisationen Ibis Rammeaftale Udviklingsog/eller nødhjælpsorganis ation Ibis' vision: Ibis arbejder for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. Ibis mission: Gennem støtte til det civile samfund i Afrika og Latinamerika vil Ibis sikre mennesker lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. Gennem oplysning og politisk arbejde vil Ibis påvirke den politiske dagsorden og skabe en større forståelse for de problemer, udviklingslandene står over for samt pege på konkrete handlemuligheder. Visionen beskrevet i dybden kan findes i dokumentet Vision Strategierne for Ibis arbejde kan læses i dokumentet Strategy Folkelig er en integreret del af Ibis vision: Ibis arbejder for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. og er samtidig beskrevet i den anden halvdel af missionen: Gennem oplysning og politisk arbejde vil Ibis påvirke den politiske dagsorden og skabe en større forståelse for de problemer, udviklingslandene står over for samt pege på konkrete handlemuligheder. I "Medlemsstrategien " indgår som en integreret del i forhold til frivillige og. Side 14 af 126

15 U-landsorganisationen Ibis Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Individuelle Ibis er en lemsorganisation og generalforsamlingen er organisationens øverste myndighed. Kollektive Kollektive er en del af lemsgrundlaget i Ibis. Det er hovedsageligt organisationer og institutioner fra uddannelsesmiljøet interesse i organisationens arbejde. De kollektive kan være repræsenteret i Ibis styrelse. Samtidig samarbejder Ibis en lang række af de kollektive omkring uddannelsesaktiviteter i primært Danmark, men også i Syd. Individuelle Individuelle er støtte der ønsker at støtte ibis arbejde økonomisk, og have en tilknytning til organisationen. Det er desuden en måde at når ud over Ibis normale lemsmålgrupper. Kampagner Vi har tre større kampagneaktiviteter pr. år. En uddannelseskampagne, der kulminerede i april - datoen for underskrivelsen af Dakar-erklæringen. Kampagnen er i samarbejde Global Campaign for Education elever og lærere deltog i 2003 og mere end deltog i Hovedmålgruppe er folkeskolen, den brede offentlighed og politiske beslutningstagere. En uddannelseskampagne omkring den Internationale Lærerdag i oktober, fokus på kvalitet i uddannelse, der henvender sig til lærerstanden, organisationer og politikere. Den tredie kampagne har fokus på Aids - Humor mod aids i samarbejde Aidsfondet og FKN - målgruppen er den brede offentlighed. Debatmøder I 2003 afholdt Ibis en række offentlige arrangementer mellem 14 og 95 deltagere. Møderne har forskelligt fokus. Fællestræk er fortalervirksomhed, debat og analyser af aktuelle emner. Eks. Aids, uddannelse, globalisering og situationen i Ibis samarbejdslande/ regioner. Artikler og debatindlæg trykt i dags-, uge-, fag- og organisationspresse Dags- og fagpressen er en vigtig formidlingskanal for Ibis i forhold til at beskrive aktiviteterne i Nord og Syd. Her når vi den brede offentlighed, både omkring de fokuserede kampagner og det generelle udviklingsarbejde. e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde e er omdrejningspunktet i Ibis politiske og strategiske arbejde. De udgør styrelsen og styrelsesudvalgene som lægger de politiske og strategiske linier i Ibis arbejde. De er valgt på generalforsamling for et eller to år og det er ne der vælger dem. Det sikrer en sammenhæng mellem det folkelige, græsrodsaspektet og de politiske linier. Netværk i Danmark Ibis samarbejder en lang række organisationer i løse og mere etablerede og sammenhænge. Vi har haft projekter og samarbejde 31 forskellige er eller organisationer. Internationale / regionale Ibis samarbejder en række internationale organisationer der er knyttet op på arbejdet i Syd og i Nord. Samarbejdet er til at styrke Ibis tilfører kapacitet og ressourcer som gør det muligt at kvalificere kampagner, oplysnings- og fortalervirksomhed. Action Aid Alliance 2015 People in Need, Deutsche Welthungerhilfe, HIVOS, Concern, Cesvi, Ibis CIFCA Copenhagen Initiative for Central America EU-ngo platform EURODAD Global Campaign for Education Oxfam Civicus 3.world Network Samarbejdspartnere i Syd ca. 200 nationale, regionale og internationale organisationer. Ulandsprojekter Arbejdet i Syd er grundlaget for alt Ibis' arbejde i Nord. Det spiller en afgørende rolle i Ibis tilgang til. Side 15 af 126

16 hed for oplysning Egenfinansering Danske samarbejdspartnere 2003 U-landsorganisationen Ibis Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation s Bidragydere Lokalgrupper/ Medlemsgrupper Virksomheds Faglige institutioner e og indiv. l. 26 koll. l. 46 indiv. 3 koll. bidrag. indsats i timer pers. i 0-10 t/år 272 pers. i 0-10 t/mdr. 14 pers. i t/mdr. 21 pers. i 21+ t/mdr. 80 % 60 % 20 % Samlet antal frivillige i kampagner 2003: personer Samlet antal frivillige i kampagner 2004: personer. Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Indsamlinger kr. Sponsorater kr. Arv kr. Private virksomheder kr. Salg kr. Andet.000 kr. finansiering kr. : 0,4 % folkeskolelærere, undervisere og elever spiller en særlig rolle ifm. Ibis uddannelseskampagner, og målgruppen er en god og relevant partner og en indgang til at koble det danske uddannelsessystem arbejdet i syd personer ifm. relevante faglige grupper: Uddannelsesinstitutioner og organisationer er en vigtig målgruppe, som Ibis kan noget og få noget igen. Det er også en samarbejdsrelation Børn & Unge: Ibis arbejde er et vigtigt supplement til elevernes viden om verden omkring sig. Oplysningskampagner: Hele verden i skole april Målgruppe folkeskolelærere og elever: Informationsfoldere og plakater. Temahæfte om Uddannelse for alle og Dakarerklæringen, fakta-ark om uddannelse, etc. Stor pressedækning. International Lærerdag oktober Målgruppe folkeskolelærere: Diverse materiale. Den internationale Aidsdag 1. Dec 2003 samt forberedelse af Humor mod aids kampagnen. 52 debatmøder gen.sn. 37 deltagere (5-150 deltagere). Møder og foredrag om Ibis arbejde i Syd. Vi ser kampagner som både oplysningsarbejde og mellemfolkelige aktiviteter. 31 alliancer andre ngo er. 9 Internationale. Fagligt relevante institutioner: Aidsfondet: Humor mod aids Hiv-Danmark og andre org. i aidset: faglig sparring og erfaringsudveksling, forberedelse af konferencer og nationale /internationale begivenheder. DSI - De samvirkende invalideorganisationer: Udviklingsarbejde Banco: fundraising Unite to help: fundraising Centerrådet for menneskerettigheder: faglig sparring og erfaringsudveksling FOF- Frit Oplysningsforbund: kursusvirksomhed Forum for energi og udvikling (FEU). Side 16 af 126

17 Nye danske samarbejdspartnere 2004 Internationale samarbejdspartnere 2003 Nye internat. Samarbejdspartnere 2004 Netværksaktiviteter 2003 Nye saktiviteter 2004 Allianceprogrammer Nye allianceprogrammer 2004 U-landsorganisationen Ibis Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Nye samarbejdspartnere planlagt for 2004: Dansk Sygeplejeråd/ danske sygeplejesker: Aidsaktiviteter Danske virksomheder: Fortsat kontakt henblik på samarbejdsmuligheder. Moderorganisationen samt dennes øvrige datter og søsterorganisationer i ulandet Andre internationale ngo er Andre organisationer Nye samarbejdspartnere planlagt for 2004: Norsk flygtningeråd: uddannelsesprojekter i nødhjælpssituationer. Fagligt relevante institutioner Andre danske foreninger og organisationer (der arbejder i Danmark) Danske undervisningsog uddannelsesinstitutioner Uddannelses danske ngo'ere der arbejder uddannelse i Syd. Fagligt relevante institutioner Danske undervisningsog uddannelsesinstitutioner Andre danske foreninger og organisationer (der arbejder i Danmark) Ghana Venskabsgrupperne i Danmark: Nord og Sydrelaterede aktiviteter. Danmarks Lærerforening. Desuden Ghana Venskabsgrupperne samt en række virksomheder der deltog i Hele Verden i skole kampagnen. Side 17 af 126

18 Strategi for ulandsarbejde Strategi CARE Danmark Rammeaftale Udviklingsog/eller nødhjælpsorganisation CARE Danmark er overbevist om, at det er muligt på samme tid at forbedre menneskers levevilkår og at bevare og genoprette naturen, og at alle mennesker har ret til social og økonomisk sikkerhed og til et rent og sundt miljø. En god fremtid for menneskeheden og varige forbedringer for befolkningen i udviklingslandene forudsætter et bæredygtigt samspil mellem mennesker og miljø. CARE Danmark skal virke til at forbedre levevilkårene for de fattige dele af landbefolkningen i samarbejdslandene og styrke deres muligheder for at øve indflydelse på egne livsbetingelser. Vi gør det respekt for og i samarbejde de mennesker, hvis liv det drejer sig om. I partnerskab den lokale befolkning, myndigheder og nationale og lokale organisationer skal vi udvikle, iværksætte og gennemføre projekter, der forbedrer levevilkårene og sikrer varig balance mellem befolkning, udvikling og miljø. Vi vil opnå dette ved at sætte ind over for årsagerne; at bygge på hjælp til selvhjælp og at sætte den lokale befolkning i stand til selv at videreføre aktiviteterne; at samarbejde lokale partnere om gennemførelse af landbrugs-, skovbrugs- og naturressourceprojekter; at forbedre såvel mænds som kvinders deltagelse i og indflydelse på beslutningsprocesserne; at sikre politisk opbakning og handling i projektområderne og på regionalt, nationalt og internationalt plan; at styrke demokratiske beslutningsprocesser i samarbejdslandene. På baggrund af værdi- og perspektivgrundlaget vil CARE Danmark arbejde følgende indsatsområder: gennemføre projekter i udvalgte udviklingslande; udvikle og styrke en organisation, der er egnet til at gennemføre sine opgaver på et professionelt niveau. Grundlaget for CARE Danmarks operative arbejde er udmøntet i strategier inden for følgende områder: projekter, information, indsamling og organisationsudvikling. CARE Danmarks hovedformål er at forbedre levevilkårene for den fattige del af landbefolkningen i samarbejdslandene. CARE har flere forudsætninger i sin strategi for at kunne leve op til målsætningen, alle fire vedrører : sikre økonomisk opbakning fra... virksomheder, fonde og den danske befolkning opsamle, udvikle og dele ud af viden om og erfaring udviklingsarbejdet gøre CARE og resultaterne af CAREs arbejde kendt i Danmark sikre bred samarbejde organisationer, CARE International s globale - og alle i Danmark, der mener som vi, at handling for udvikling nytter og fører til varige forbedringer. CARE Danmark har fire indsatsområder, hvor flere er af relevans for arbejdet : videreudvikle det private indsamlingsarbejde; oplyse donorer, og brede grupper i det danske samfund om CARE Danmarks udviklingsprojekter og CAREs arbejde i almindelighed; gøre CARE og resultaterne af CAREs arbejde kendt i Danmark. Side 18 af 126

19 CARE Danmark Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Individuelle Man kan blive lem af CAREs Støtteforening, der er den organisatoriske ramme for CAREs informationsarbejde. Individuelle Siden 1989 tilknyttet individuelle til organisationen som den vigtigste del af sin indsamlingsstrategi og som dokumentation af folkelig opbakning i Danmark. De fleste er blevet rekrutteret gennem kampagner. Blad og bogudgivelser CARE udgiver et bidragyder / lemsblad hvert kvartal. Som et eksperiment har CARE udgivet en bog om Niger i samarbejde forlaget Aschehoug. Foredrag CARE har opbygget et frivilligt fortællerkorps, der gennemfører foredragsvirksomhed i lokale afdelinger af samarbejdende organisationer, i klubber, i virksomheder og i institutioner. Midler rejst fra private virksomheder CARE satser på at opbygge langvarige samarbejder danske virksomheder. Der kan være tale om sponsering af konkrete projekter, til markedsføringssam arbejderarrangementer. Der satses der integreret på informations- og indsamlingsvirksomhed. Hjemmesider CARE har to hjemmesider: En om organisationen links til CARE International og til samarbejdspartnere og en om projekt Ørkenbørn, der er oprettet i forbindelse julekalenderprojektet Begge udvikles løbende til både at være interaktive og til at etablere direkte kontakt mellem skolebørn i Danmark og i Niger. e involveret i organisationens politiske og strategiske arbejde CAREs bestyrelse og repræsentantskab deltager løbende i organisationens politiske og strategiske arbejde. Støtteforeningens bestyrelse og generalforsamling er involveret i det informationsmæssige arbejde. Allianceprojekter CARE har i 2002 startet samarbejde WWF og DOF om et allianceprojekt i Uganda, Tanzania. CARE har forhandlinger en række organisationer om mulige projektforslag, der vil blive fremsendt i Ulandsprojekter Gennemførelse af ulandsprojekter er CAREs hovedopgave. Forståelse for dette for ulandsbistand i særdeleshed er et omdrejningspunkt i arbejdet. e protektorer Prins Joachim er frivillig protektor for CARE Danmark. Side 19 af 126

20 hed for oplysning Egenfinansering Danske samarbejdspartnere 2003 CARE Danmark Rammeaftale Udviklings- og/eller nødhjælpsorganisation Bidragydere s Virksomheds og indiv. l. 15 koll. l indiv. 35 koll. bidrag. indsats i timer 50 pers. i 1-10 t/år 15 pers. i 1-10 t/mdr. 25 pers. i t/mdr. 2 pers. i 21+ t/mdr. 50 % 20 % 5 % Kontingenter kr. Bidrag/gaver kr. Arv kr. Salg kr. finansiering kr. : 11 % Donorer som hverves gennem F2F og kampagner individuelle : Privatpersoner og virksomheder. 20 kollektive : Virksomheder og foreninger. 1 kampagne kombineret indsamling: Aktion Julekort hvor skoleklasser sælger julekort. 1 oplysningskampagne: Ørkenbørn - Børnenes Ulandskalender. 12 nyhedsbreve, bladudgivelser, lemsblade: CARE Nyt, E-nyhedsbrev Projektstyring: CARE Danmarks projektarbejdere er i løbende kontakt landekontorer og samarbejdspartnere ude. Projektbesøg: CARE Danmarks projektarbejdere besøger hvert landeprogram mindst en gang årligt. Besøgsrejser fra syd: CARE arbejdere og partnere besøger Danmark. Virksomheder: Medlemskab, møder, arrangementer Andre danske foreninger og organisationer (der arbejder i Danmark): Medlemskab, møder, arrangementer - besøg af CARE fortællere. Side 20 af 126