Broforvaltning med DANBRO Særeftersyn

Transkript

1 Broforvaltning med DANBRO Særeftersyn

2 DANBRO programmer, data og manualer eller dele heraf må ikke videregives eller sælges, dog er sikkerhedskopiering af programmet tilladt. DANBRO programmerne må kun anvendes på opgaver i overensstemmelse med kontrakt med Vejdirektoratet.

3 Forord Forord Denne manual er et led i den samling af manualer, der handler om forvaltning af bygværker med broforvaltningssystemet DANBRO. DANBRO er en fællesbetegnelse for de procedurer, forskrifter og edb-programmer der benyttes ved forvaltning af bygværker i Danmark. Betegnelsen bruges også om edb-programmerne alene. Manual 1, Broforvaltning generelt, indeholder en overordnet beskrivelse af systemet. Denne beskrivelse er tilstrækkelig hvis man skal have en generel viden om DANBRO og ikke behøver detaljeret kendskab til virkemåden af de enkelte programmer. Samtidig indeholder manualen en generel vejledning i brugen af DANBRO's edbprogrammer. I de øvrige manualer forudsættes det at man har kendskab til de generelle procedurer, der er beskrevet heri. De øvrige manualer giver en detaljeret beskrivelse af hver sit specielle emne. Beskrivelsen af broforvaltningssystemet for eksisterende bygværker omfatter følgende manualer: 1. Broforvaltning generelt 2. Registrering af bygværker 3. Generaleftersyn 4. Vedligehold og løbende eftersyn 5. Særeftersyn 6. Prioritering 7. Langtidsbudgettering 8. Prisbog 9. Entrepriseadministration 10. Erfaringstilbageføring 11. Specielle Transporter 12. Budgetstyring Manual 5, Særeftersyn, er en detaljeret beskrivelse af de aktiviteter der indgår i særeftersyn af bygværker. DANBRO Særeftersyn

4 Indholdsfortegnelse I Indhold 1. Indledning Introduktion Formål og omfang Regler for særeftersynets udførelse Indsamling af data Bearbejdning og anvendelse af data Teknisk beskrivelse 3-1 Del I Introduktion og definitioner Generelt 3-4 Del II Planlægning og udførelse af særeftersynet Bygværksbestyrerens planlægning Særeftersynsingeniørens planlægning Udførelse 3-28 Del III Nedbrydning og levetider Nedbrydning af betonbroer Kloridbelastede ikke-beskyttede konstruktionsdele Nedbrydning af fugtisolerede broplader Andre konstruktionselementer Levetid af reparationer 3-60 Del IV Udbedringsstrategier Udbedringsstrategier Valg af udbedringsstrategi 3-77 Del V Rapportering Rapportering Stikordsregister Organisation og ansvar Brugervejledning, særeftersyn 5-1 DANBRO Særeftersyn

5 II Indholdsfortegnelse Bilagsfortegnelse 1 Kloridforskrift: Registreringssystem for kloridprøver 1.A Baggrundsdokumentation 1.B Registreringssystem til afrapportering 2 Planlægning af særeftersynet 2.A Eksempel på prøvningsplanlægning, strategivurdering og følsomhedsvurdering 2.B Eksempel på særeftersynsprogram Hypoteser og planlægning 3 Vurdering af bro Møllegyden 4 Vurdering af bro Hønnerupvej 5 Vurdering af bro Benløse 6 Vurdering af bro Skælskørvej 7 Statistisk vurdering af prøvningsomfang Fastlæggelse af skadeomfang 8 Usikkerheder når kloridindholdet vurderes 9 Kommentarer om beregning af levetid for betonkonstruktioner. v. Erik Stoklund Larsen, COWI 10 Kommentarer om frostvurdering. v. Bent Grelk, Rambøll 11 Kommentarer om fugtmåling. v. Bent Grelk, Rambøll 12 Vejledning til regneark til brug for beregning af trafikantgeneomkostninger og opstilling af udbedringsstrategier DANBRO Særeftersyn

6 1. Indledning Indledning Emne Denne manual beskriver alle aktiviteter i forbindelse med særeftersyn af bygværker herunder hvordan særeftersynsresultater behandles i DANBRO. Manual 1, Broforvaltning generelt, indeholder en generel introduktion og vejledning i brug af DANBRO. Særeftersyn udføres som grundlag for at vælge reparationsstrategi og at udarbejde reparationsprojekt for bygværket. Formål Målet med manualen er dels at gennemgå ide og baggrund for hvorfor man udfører særeftersyn, dels at beskrive hvordan særeftersyn planlægges, udføres og rapporteres. Desuden beskriver manualen hvordan eftersynsdata registreres og anvendes i DANBRO-systemet, og hvordan særeftersynsmodulet anvendes til at rapportere til DANBROs Prioriteringsmodul. Endvidere redegøres der for organisationen i forbindelse med særeftersyn (hvem gør hvad hvornår?) Læsevejledning Manualen indeholder krav og vejledninger til alle aktiviteterne der skal udføres i forbindelse med særeftersyn. Kapitel 2. Introduktion beskriver de overordnede rammer for særeftersynet. Kapitel 3. Teknisk beskrivelse indeholder både krav, vejledninger og bilag. I afsnit 3.1 findes en særskilt læsevejledning for kapitlet. Kapitel 4 og 5 giver praktiske oplysninger om særeftersynets organisatoriske sammenhæng hos Vejdirektoratet. Bilagene er knyttet til kapitel 3, hvorfra der er henvist til de enkelte bilags formål og anvendelse. DANBRO Særeftersyn

7 2. Introduktion Introduktion Indhold 2. Introduktion Formål og omfang Udmelding af særeftersynet Omfang og udførelse Formål Udskydelse af arbejderne Regler for særeftersynets udførelse Grundlag Krav til brugeren Indsamling af data Teknisk del Økonomisk del Bearbejdning og anvendelse af data Priser Prioritering DANBRO Særeftersyn

8 Introduktion 2.1 Formål og omfang 2.1 Formål og omfang Særeftersyn omfatter undersøgelser af skadeomfang og -årsag for et eller flere konstruktionselementer på et bygværk. Udmelding af særeftersynet Særeftersyn foretages normalt på uregelmæssige tidspunkter som et detaljeret og dybdegående supplement til generaleftersyn eller løbende eftersyn og altid før iværksættelse af en større reparation eller ombygning. Afgrænsning af, hvilke elementer der indgår i særeftersynet, foretages, når det udmeldes, det vil sige ved generaleftersynet eller det løbende eftersyn. Omfang og udførelse Generaleftersynet og det løbende eftersyn er visuelle eftersyn af umiddelbart synlige konstruktionsdele. I modsætning hertil klarlægger særeftersynet skadeårsager og -omfang, der ikke umiddelbart kan fastslås. Ved en sådan inspektion bruges ofte specielt måleudstyr, særligt adgangsgrej eller særlig ekspertise til at afdække skaderne. I særlige tilfælde omfatter et særeftersyn periodiske tekniske undersøgelser, der kræver særligt udstyr eller særligt detaljerede observationer eller målinger. Et særeftersyn kan være begrænset til en økonomisk vurdering, uden at der foretages tekniske undersøgelser på bygværket. Dette kaldes et økonomisk særeftersyn. Formål Det er særeftersynets formål inden for opgavens afgrænsede omfang: - at rapportere arten og omfanget af alle skader i detaljer - at rapportere skadeårsager - at vurdere de principielle muligheder for reparation, ombygning eller udskiftning (udbedringsvurdering) - som input til prioritering af reparationsarbejder at udarbejde 1-3 principielt forskellige udbedringsstrategier på baggrund af udbedringsvurderingen. Typiske strategier er total udskiftning, gennemgribende reparation og løbende reparation. Ved alle forslag skal udbedringsarbejderne prissættes, og det økonomisk optimale udbedringstidspunkt skal bestemmes. Trafikantgeneomkostninger tages med i vurderingerne, med mindre de skønnes at være uden betydning for valg af strategi. DANBRO Særeftersyn

9 2. Introduktion 2.2 Regler for særeftersynets udførelse 2-3 Udskydelse af arbejderne Endvidere skal udbedrings- og trafikantgeneomkostningerne angives for de opstillede strategier under den forudsætning, at arbejderne bliver udskudt i 5 år. Dette bruges i prioriteringen af reparationsarbejder. 2.2 Regler for særeftersynets udførelse Grundlag Krav til brugeren Denne manual og vejreglen Eftersyn af bygværker, Vejregeludvalget, november 1994 ( Vejreglen ), indeholder en beskrivelse af, hvordan særeftersyn udføres. Vejreglen er indsat som bilag i manual 3, Generaleftersyn. Det skal understreges, at nærværende manual og den tilhørende vejregel i vid udstrækning kun giver generelle retningslinier for, hvordan særeftersyn kan udføres, og hvordan de skal rapporteres. De er begge affattet under den forudsætning, at brugerne har den fornødne tekniske indsigt og erfaring i vurdering af skadede bygværker. Der kræves derfor kendskab til en række specielle fagområder, herunder anlægsteknik, materialeteknologi, nedbrydning af beton og stål, statik, måle- og undersøgelsesmetoder, trafikteknik, statistisk planlægning og økonomiske analyser for at kunne udføre særeftersyn. Særeftersynet udføres oftest af en af bygherren engageret rådgivende ingeniør med den nødvendige specialviden. Arbejdet vil dog også kunne udføres af bygværksejerens personale. Vedrørende organisation i øvrigt henvises til kapitel Indsamling af data Indsamling af data sker ved at fremskaffe baggrundsmateriale herunder data fra DANBRO's Registrerings- og Generaleftersynsmodul og ved at udføre mark- og laboratorieundersøgelser. Såfremt skadeomfang og -årsag kan vurderes umiddelbart, udføres ikke mark- og laboratorieundersøgelser. Særeftersyn kan således opdeles i to forskellige dele: Teknisk del En teknisk del, som omfatter mark- og laboratorieundersøgelser med tilhørende vurderinger. DANBRO Særeftersyn

10 Introduktion 2.4 Bearbejdning og anvendelse af data Økonomisk del En økonomisk del, som alene omfatter udbedringsvurdering og opstilling af udbedringsstrategier, herunder eventuelle trafikantgeneomkostninger. I det konkrete tilfælde kan disse dele udføres enkeltvis eller begge afhængigt af opgavens karakter. 2.4 Bearbejdning og anvendelse af data På baggrund af de indsamlede data og eftersynsingeniørens viden om nedbrydningsmekanismer m.v. vurderes skadeårsag og omfang. På grundlag heraf opstilles relevante forslag til udbedring af de skadede elementer. Priser Prioritering I forbindelse med opstillingen af overslag over reparationsstrategier kan anvendes priser fra DANBROs Prisbog, jf. Manual 8, Prisbog. I DANBROs prioriteringsmodul registreres alle økonomiske data og deres tidsmæssige placering svarende til de opstillede reparationsstrategier, herunder de afledte forslag som er udskudt i 5 år. De registrerede data anvendes herefter som grundlag for prioritering, budgettering og konsekvensanalyser af reparationsarbejder. Manual 6, Prioritering, omfatter detaljerede instrukser i forbindelse med indtastning, revision og udskrift af skadedata og økonomiske data. DANBRO Særeftersyn

11 Indhold 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt Teknisk beskrivelse Indhold 3. Teknisk beskrivelse Indhold Del I: Introduktion og definitioner Generelt Læsevejledning til kapitel Særeftersynets formål og filosofi Fælles videngrundlag og grundlæggende krav Eftersynstyper Teknisk særeftersyn Økonomisk særeftersyn Del II: Planlægning og udførelse af særeftersynet Bygværksbestyrerens planlægning Særeftersynsingeniørens planlægning Særeftersynets omfang Bæreevnevurdering Personale Tidsplan Budget Udførelse Del III: Nedbrydning og levetider Nedbrydning af betonbroer Hovedårsager til nedbrydning Karbonatisering Kloridbelastede ikke-beskyttede konstruktionsdele Vurdering af restlevetid Kritisk kloridindhold Revner Skadeudvikling og reparation DANBRO Særeftersyn

12 3-2 Indhold 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt Korrosion og alkalikiselreaktioner Nedbrydning af fugtisolerede broplader Nedbrydning af broplader støbt med reaktivt materiale Nedbrydning af broplader støbt uden reaktivt materiale Andre konstruktionselementer Specielle situationer Særlige forhold for store broer Vedligeholdsarbejder kan forhåndsprioriteres Stålkonstruktioner Levetid af reparationer Del IV: Udbedringsstrategier Udbedringsstrategier Generelt Reparationsmetoder Strategivalg Dispositionsforslag Trafikantgeneomkostninger Øvrige indirekte omkostninger Diskonteringsrate Følsomhedsanalyser Valg af udbedringsstrategi Del V: Rapportering Rapportering Generelt Rapportering til DANBROs prioriteringsmodul Opdatering af generaleftersynsdata Stikordsregister DANBRO Særeftersyn

13 Del I: Introduktion og definitioner 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt 3-3 Del I: Introduktion og definitioner Denne del af den tekniske beskrivelse indeholder først en læsevejledning til kapitel 3. Derpå præsenteres særeftersynets formål og filosofi, og særeftersynstyperne gennemgås. DANBRO Særeftersyn

14 3-4 Del I: Introduktion og definitioner 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt 3.1 Generelt Overordnet mål I dette kapitel gives en beskrivelse af, hvordan særeftersyn skal udføres og rapporteres. Det overordnede sigte er at sikre en tilstrækkelig og ensartet rapportering af bromassens reparationsbehov gennem særeftersyn. Dette betyder, at der skal være konsistens i vurderinger og i strategivalg, uafhængigt af både den aktuelle sag og de involverede teknikere. Særeftersynet udføres i 2 faser. Første fase består i at opstille en hypotese for skadeårsagerne. Hypotesen danner grundlag for at fastlægge undersøgelsernes art og omfang. Prøvningsomfanget planlægges på et statistisk grundlag som beskrevet i bilag 7. Hvilke supplerende undersøgelser, der er nødvendlige for at fastlægge omfanget og placeringen af skaderne, fastlægges på grundlag af dokumentation fra bygværkets opførelse og drift og viden om materialer og nedbrydning. Grundlæggende viden indsamles stadig Den fælles accepterede viden om bl.a. nedbrydning er under konstant forandring og er ikke altid tilstrækkelig til at opstille kategoriske instrukser for, hvordan man fastlægger undersøgelsesart og omfang, foretager levetidsvurderinger, opstiller hypoteser for skadesårsager osv. Derfor indeholder kapitlet også forskrifter og retningslinjer for, hvordan specifikke emner inden for særeftersyn skal håndteres, indtil den tilstrækkelige viden er indsamlet Læsevejledning til kapitel 3 Kapitlets tekst er delt op i 5 dele, nummereret I-V. Derefter følger stikordsregister og bilag. Teksten består af følgende to typer: 1. Den egentlige manualtekst (i opsætning som denne side): Indeholder krav til udførelsen af særeftersyn. 2. Noter, indsat forneden på siderne: Indeholder baggrundsoplysninger, kommentarer og redegørelser. Noterne indeholder ikke konkrete krav, men er primært taget med som inspiration og udgangspunkt for den diskussion og udvikling, der er påkrævet for at forbedre sikkerheden i de DANBRO Særeftersyn

15 Del I: Introduktion og definitioner 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt 3-5 vurderinger, der foretages i et særeftersyn. Sekundært tjener de som inspiration i forbindelse med planlægning af det enkelte særeftersyn. Det er ikke afgørende, om forslagene til fremgangsmåde følges i forbindelse med planlægningen. Andre fremgangsmåder og modeller kan være lige så kvalificerede eller bedre. DANBRO Særeftersyn

16 3-6 Del I: Introduktion og definitioner 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt Særeftersynets formål og filosofi Formål med særeftersynet Filosofi Særeftersyn gennemføres oftest, når der er konstateret større skader, eller når der er en begrundet formodning om større skader, hvis årsag og/eller omfang og/eller konsekvenser ikke umiddelbart kan konstateres. Filosofien bag bygværksadministration baseret på generaleftersyn kombineret med særeftersyn er, at de første synlige skadetegn afventes, før der udføres særeftersyn og iværksættes reparation/forebyggende tiltag. Dette anses for en forsvarlig filosofi for Vejdirektoratets almindelige bygværker, der generelt er robuste i designet, dvs. sandsynligheden for svigt forårsaget af skader, der ikke opdages ved et visuelt generaleftersyn, er meget lille. Erfaringsmæssigt vil det samlede skadeomfang på særeftersynstidspunktet kun udgøre en mindre %-del af konstruktionen, mens den største del stadig vil være uskadt. I mange tilfælde vil den uskadte del også være uden risiko for fremtidige skader, men der kan også være et behov for forebyggende tiltag. Skaderne i de skadede områder kan til gengæld ofte være fremskredne. Når eftersynsingeniøren udfører et generaleftersyn, opstiller han samtidig en hypotese for skadeårsag og -omfang. I forlængelse heraf vurderes reparationsmetoden og budgettet. I mangel af mere detaljerede oplysninger vil vurderingen være domineret af tilstanden af de skadede konstruktionsdele. Det tidspunkt, der foreslås for iværksættelsen af reparationerne, er i konsekvens heraf som oftest "snarest muligt". Men det optimale reparationstidspunkt og de økonomiske konsekvenser af en reparation er ikke nødvendigvis bestemt alene ud fra tilstanden af de synligt skadede områder. Det faktisk forekommende skadeomfang kan desuden være betydeligt større end det umiddelbart synlige. Samtidig kan der være flere grundlæggende forskellige løsninger til samme problem. En visuel vurdering er derfor ikke tilstrækkelig til at vurdere den optimale løsning. Dette kræver objektive målinger udført på konstruktionen, efterfulgt af en vurdering af fremtidig skadeudvikling og dennes indflydelse på bygværkets holdbarhed og sikkerhed. Målingerne vil ofte kun kunne gennemføres ved destruktive indgreb i konstruktionen. Da det samtidig af samfundsøkonomiske hensyn er nødvendigt at reparere både teknisk og økonomisk optimalt ikke blot her og nu, men over en længere tidshorisont, udmeldes derfor et særeftersyn, DANBRO Særeftersyn

17 Del I: Introduktion og definitioner 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt 3-7 når de første alvorlige skadetegn observeres i forbindelse med et generaleftersyn. Formål Særeftersynets formål er i konsekvens heraf defineret som følger: 1. Fastslå skadeart, -årsag og -omfang samt vurdere den forventede skadeudvikling i tilfælde af, at der ikke gribes ind. 2. Vurdere, prissætte og sammenligne væsensforskellige reparationsalternativer over en periode på 50 år. 3. For hvert af disse reparationsalternativer vurdere dels, hvornår reparationen skal iværksættes for at være optimal, dels de tekniske og økonomiske konsekvenser ved at udskyde reparationerne i 5 år i forhold til det optimale. Ud over at danne baggrund for valg af den optimale reparationsstrategi for hvert enkelt bygværk indgår de udarbejdede økonomiske vurderinger desuden i en overordnet prioritering og iværksættelse af reparationsarbejderne for samtlige Vejdirektoratets bygværker. Efterfølgende afsnit beskriver mere detaljeret, sammen med Vejreglen "Eftersyn af bygværker", Vejdirektoratet, Vejregeludvalget, November 1994, hvordan særeftersyn planlægges, udføres og rapporteres. Vejreglen "Eftersyn af bygværker" findes som bilag til manual 3, Generaleftersyn og betegnes i de efterfølgende afsnit blot som Vejreglen. Nærværende DANBRO-manual for særeftersyn skal betragtes som Vejdirektoratets udmøntning af de generelle retningslinjer i Vejreglen Fælles videngrundlag og grundlæggende krav På flere områder er det aktuelle videngrundlag ikke tilstrækkeligt. Desuden er der i en række tilfælde et varierende erfaringsgrundlag og en forskellig opfattelse af, hvordan nedbrydning sker. I en række andre tilfælde er der derimod en generel enighed. Udførelsen af særeftersyn medvirker - udover til at opfylde sit hovedformål - også til at øge det fælles videngrundlag, idet erkendelsen af et ufuldstændigt vurderingsgrundlag naturligvis skal følges op af en indsats for at øge videnniveauet. DANBRO Særeftersyn

18 3-8 Del I: Introduktion og definitioner 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt Det er derfor nødvendigt i disse tilfælde at definere et fælles grundlag som udgangspunkt for dels den enkelte rapportering dels med henblik på at forbedre videngrundlaget. Følgende af manualens problemstillinger er der bred enighed om udgør et acceptabelt grundlag for videre udvikling 1 og 2 : 1 Nedbrydning sker i trin med reference til de krav til reparation, der er forbundet med hvert enkelt nedbrydningstrin (se afsnit 3.3.1). 2 Udviklingen af AKR/frostskader sker med faste tidsintervaller mellem skadetrin (se afsnit 3.7.1). 3 En differentieret opfattelse af kritiske kloridgrænser om end der er varierende synspunkter med hensyn til specifikke værdier. De anvendte værdier er fastlagt af Vejdirektoratet som vejledende værdier. Det pointeres dog, at et sammenhængende sæt af måledata (EKP- og kloridmåling samt ophugninger), der i den enkelte sag dokumenterer andre grænser, til hver en tid gælder forud for de anbefalede værdier (se afsnit 3.6). De tre punkter fremstår som det aktuelle fælles grundlag, som ikke uden en særlig dokumentation kan fraviges i forbindelse med gennemførelsen af særeftersyn. Uenighed kan i sig selv indikere, at der er brug for nærmere overvejelser 3. 1 Særeftersyn skal øge videngrundlaget Udførelsen af særeftersyn og vurdering af restlevetiden af betonkonstruktioner er forbundet med usikkerhed. Dette skyldes primært, at erfaringerne med at vurdere og dokumentere nedbrydningsforløbet for en betonkonstruktion er for begrænsede. Et af målene med manualen er at give et fælles accepteret grundlag for den videre udvikling af særeftersynet. 2 Fælles videngrundlag: Enighed og uenighed På enkelte punkter er der uenighed og modstrid i opfattelsen af et bestemt emne. Uenigheder er der f.eks. med hensyn til bedømmelsen af revner og brugen af korrosionshastighedsmåling. Dette påvirker ikke udførelsen af fremtidige særeftersyn, idet det pointeres, at det stadig er de resultater, der indsamles i forbindelse med det enkelte eftersyn, der er afgørende for vurderingerne. For eksempel vil et postulat som Der er ikke grundlag for generelt at forvente omfattende korrosionsangreb på en broplades oversidearmering i mange tilfælde kunne eftervises ved måling ikke at være korrekt. Da postulatet imidlertid i andre tilfælde kan eftervises at være korrekt, betyder dette, at der ikke eksisterer et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag med hensyn til miljøbelastningen af fugtisolerede broplader. 3 Varierende videngrundlag DANBRO Særeftersyn

19 Del I: Introduktion og definitioner 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt 3-9 Desuden er der en række grundlæggende krav, som skal følges i hvert enkelt tilfælde som nedenfor beskrevet. Grundlæggende krav Manualen opstiller følgende grundlæggende krav til udførelsen af et særeftersyn: 1. Restlevetidsvurdering må ikke baseres på et intuitivt grundlag. 2. Der skal foretages en levetidsanalyse med udgangspunkt i trinkurven, se side Der skal udføres et minimumsomfang af prøvning for at dokumentere vurderingerne. Dette krav opfylder samtidig Vejdirektoratets intention om at opbygge en erfaringsdatabase, der med tiden vil kunne være udgangspunkt for en mere statistisk vurdering og dokumentation af nedbrydningshypoteserne. 4. Der skal anvendes faste kloridgrænser i givne situationer. 5. Der skal gennemføres en følsomhedsanalyse, der forholder sig til konsekvenserne af variationer af de indgående parametre (levetidsestimater, kloridgrænser osv.) Kloridprøvninger skal planlægges, udtages, analyseres og rapporteres ved at anvende kloridinstruksen i bilag 1. I bilag 2 ses et eksempel på dynamisk planlægning af særeftersyn af en overbygning. I bilag 3 til bilag 6 ses uddrag af 4 særeftersynsrapporter. De 4 eksempler er alle baseret på uddrag af eksisterende særeftersyn, der er rapporteret på traditionel vis. Eksemplerne kan ikke bruges som eksempler på udarbejdelsen af en særeftersynsrapport, men udelukkende som eksempler på de overvejelser, der skal foretages i forbindelse med udarbejdelsen af denne Eftersynstyper Særeftersyn omfatter tekniske og økonomiske eftersyn. I DANBRO opereres med to kombinationer benævnt: Type A: Teknisk og økonomisk særeftersyn Denne type særeftersyn udføres, når skadeart, -årsag og Uenighed giver anledning til generelt at konstatere, at her er erfaringsgrundlaget så varierende eller spinkelt, at særeftersynet i det aktuelle tilfælde skal udføres med en særlig opmærksomhed for at minimere risikoen for at begå fejl. Når der er uenighed, øges kravet til eftervisning af tilstanden i hvert enkelt tilfælde. DANBRO Særeftersyn

20 3-10 Del I: Introduktion og definitioner 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt -omfang ikke er beskrevet dækkende ud fra generaleftersynet eller det løbende eftersyn eller fra tidligere udførte særeftersyn. Type B: Økonomisk særeftersyn Økonomisk særeftersyn gennemføres typisk, når skadeart, - årsag og -omfang umiddelbart kan konstateres eller vurderes ud fra generaleftersyn og tidligere gennemførte undersøgelser herunder undersøgelser af lignende skader og erfaringer fra andre tilsvarende bygværker. Økonomisk særeftersyn benyttes typisk til opdatering af tidligere udførte tekniske særeftersyn Teknisk særeftersyn Et teknisk særeftersyn udføres, når en større reparation eller ombygning overvejes, og der er usikkerhed med hensyn til skadeart, - årsag og -omfang, reparationsmetode og -tidspunkt samt økonomi. Der foretages også en registrering af øvrige sekundære skader, som det vil være naturligt at udbedre samtidig med de primære skader. Usædvanlige hændelser Periodiske eftersyn Særlige aktiviteter Særeftersynet udføres også som supplement til indberetninger fra det løbende eftersyn om større skader, når bygværket har været udsat for usædvanlige klimatiske påvirkninger (oversvømmelser, isgang, etc.) eller usædvanlige belastninger (påkørsler, påsejlinger, brand, behov for/konstateret midlertidig overbelastning, midlertidig grundvandssænkning etc.). Endelig udføres også periodiske undersøgelser og overvågninger af mere specielle bygværker, f.eks. inspektion for udmattelsesrevner i stålkonstruktioner eller kontrolmålinger (sætninger, deformationer etc.). Sådanne eftersyn betegnes også tekniske særeftersyn, men er i øvrigt ikke behandlet nærmere i efterfølgende afsnit. Særeftersynet indebærer normalt behov for at anvende specielt værktøj, særligt måleudstyr, særligt adgangsgrej eller særlig ekspertise for at fastlægge skadeart, -årsager eller -omfang Økonomisk særeftersyn Et økonomisk særeftersyn udføres for at give et beslutningsgrundlag for prioritering og iværksættelse af større udbedringsarbejder ud fra på forhånd fastlagte skadearter, -årsager og -omfang. Ud fra oplysninger fra et teknisk særeftersyn og/eller ud fra erfarin- DANBRO Særeftersyn

21 Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt ger fra tidligere gennemførte undersøgelser på samme eller tilsvarende konstruktioner vurderes forskellige udbedringsmuligheder og de dertil svarende levetider for de enkelte konstruktionselementer. Udbedringsstrategier På baggrund af ovenstående opstilles 1-3 principielt forskellige relevante udbedringsstrategier. Som udgangspunkt skal strategierne omfatte de konstruktionselementer, der er omfattet af rekvisitionen af særeftersynet. Hvis valg af udbedringsstrategi for disse elementer har indflydelse på reparationsstrategier for naboelementer, skal disse andre elementer inddrages i den økonomiske analyse. Der kan eventuelt opstilles flere sæt udbedringsstrategier for helt uafhængige reparationsarbejder på samme bro. Det er i så fald et krav, at alle udbedringsstrategier i det ene sæt er helt uafhængige af alle udbedringsstrategier i det andet sæt. Hvis ikke dette er opfyldt, må der kun opstilles et sæt strategier, jf. i øvrigt side Valg af strategi Særlige forhold Efter en prissætning af de enkelte reparationsarbejder og de dertil svarende trafikantgeneomkostninger beregnes for hver strategi nutidsværdien af de samlede omkostninger inden for en tidshorisont på 50 år. Den strategi, der har den laveste nutidsværdi, er under de givne forudsætninger den teknisk/økonomisk optimale og vil normalt være den, der anbefales gennemført. Det økonomiske særeftersyn skal være baseret på resultaterne af et teknisk særeftersyn. Økonomiske særeftersyn kan eventuelt baseres på et tidligere teknisk særeftersyn, hvis dette er mindre end 5 år gammelt. I modsat fald skal det eksisterende tekniske særeftersyn opdateres. DANBRO Særeftersyn

22 3-12 Del II: Planlægning og udførelse af særeftersynet 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt Del II: Planlægning og udførelse af særeftersynet I denne del af den tekniske beskrivelse defineres proceduren for planlægning og gennemførelse af særeftersynet. DANBRO Særeftersyn

23 Del II: Planlægning og udførelse af særeftersynet Teknisk beskrivelse 3.2 Bygværksbestyrerens planlægning 3.2 Bygværksbestyrerens planlægning Lister over særeftersyn Tidspunkt for eftersyn Fra DANBROs generaleftersynsmodul udskrives lister over de særeftersyn, der er bedt om. Særeftersyn udføres normalt året efter det generaleftersyn, hvor behovet er registreret, og under alle omstændigheder senest året før det reparationstidspunkt, der er angivet i generaleftersynsrapporten. Dette er nødvendigt af hensyn til prioritering og budgettering. Samtidig muliggør forskydningen mellem særeftersyn og reparation, at den mellemliggende vinter kan benyttes til projektering af reparationen i tilfælde af at reparationen faktisk bliver valgt til gennemførelse. Markundersøgelser udføres normalt bedst i sommerhalvåret. Mange undersøgelser kan dog gennemføres stort set hele året. Udførelsesperioden bør være så tilpas lang, at vejret ikke forhindrer gunstige betingelser for registrering af skaderne. Rekvisition Yderligere oplysninger Bygværksbestyreren skal i sin rekvisition af særeftersynet angive, hvad årsagen er til, at eftersynet sættes i gang, og hvilke konstruktionselementer der skal ses efter (samt om der skal foretages et orienterende eftersyn af de øvrige konstruktionsdele for skader som det vil være hensigtsmæssigt at udbedre sammen med de skader der foranledigede eftersynet). Om muligt skal bygværksbestyreren og særeftersynsingeniøren foretage en fælles besigtigelse for at sikre, at man er helt enige om, hvad eftersynet skal omfatte. I forbindelse med rekvisitionen skal bygværksbestyreren forsyne særeftersynsingeniøren med følgende: Rapporter fra alle hidtil udførte generaleftersyn (HUSK: De oplysninger, der kan indhentes via historikken, medvirker til at præcisere levetidskurvens forløb). Detaljerede trafiktællinger (inkl. døgnvariation, retningsfordeling, andel af store køretøjer mv.) for de strækninger, der kan blive trafikmæssigt berørt i forbindelse med de forskellige udbedringsstrategier. For statsveje og de fleste amtsveje kan oplysningerne slås op i Vejdirektoratets statistiksystem MASTRA. Den fremtidige forventede ændring i trafikken (normalt udtrykt som årlig stigning i procent), som særeftersynsingeniøren skal regne med. Trafikøkonomiske enhedspriser, der skal benyttes ved den økonomiske analyse. Eventuelle øvrige oplysninger om forhold, der kan have indflydelse på valg af udbedringsstrategi, f.eks. ændringer i belast- DANBRO Særeftersyn

24 3-14 Del II: Planlægning og udførelse af særeftersynet 3. Teknisk beskrivelse 3.2 Bygværksbestyrerens planlægning ningsforudsætningerne, bindinger med hensyn til nødvendige ombygninger/reparationer, forhold til andre myndigheder/lodsejere. Tegninger og andet relevant materiale, der beskriver de eksisterende forhold. Oplysninger om eventuelle tidligere udførte undersøgelser, der kan være relevante, herunder eventuelle eksisterende særeftersynsrapporter. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om trafikken, skal bygværksbestyreren oplyse, hvordan særeftersynsingeniøren skal forholde sig. Der er forskellige muligheder: Der kan foretages trafiktællinger i forbindelse med særeftersynet. Bygværksbestyreren kan beslutte, hvilken trafikmængde inkl. døgnfordeling, der skal regnes med. Bygværksbestyreren kan undtagelsesvis beslutte, at der ikke skal indregnes trafikantgeneomkostninger. DANBRO Særeftersyn

25 Del II: Planlægning og udførelse af særeftersynet Teknisk beskrivelse 3.3 Særeftersynsingeniørens planlægning 3.3 Særeftersynsingeniørens planlægning Særeftersynets omfang Grundlag Planlægning af undersøgelser Tegninger og tekniske rapporter fra udførelsen og fra tidligere gennemførte reparationer samt generaleftersynsrapporter er vigtige hjælpemidler ved planlægningen. Mulige svagheder og fejl både projekt- og udførelsesmæssige skal lokaliseres, og her vil sådant arkivmateriale kunne indeholde oplysninger, der afslører, hvorfor og hvornår skaden er opstået. Det skal desuden søges klarlagt, om skadernes primære årsag er af statisk eller materialeteknologisk art, og om de hidrører fra forhold omkring projektering, udførelse, drift eller påvirkninger. Den detaljerede planlægning af særeftersynet tager sit udgangspunkt i bygværkets historik, konstruktive opbygning og aktuelle tilstand, som samlet danner baggrund for opstilling af en hypotese vedrørende broens tilstand og reparationsbehov. Hypotesen opstilles først, når særeftersynsingeniøren har orienteret sig i basismaterialet om bygværket og har foretaget en orienterende besigtigelse. Om muligt skal denne besigtigelse foretages sammen med bygværksbestyreren som beskrevet i afsnit 3.2. Ved besigtigelsen skal samtidig vurderes, om rekvisitionen er dækkende. Hvis der er behov for supplering, skal det aftales med bygværksbestyreren, inden den detaljerede planlægning færdiggøres. Særeftersynet skal herefter planlægges med henblik på at eftervise hypotesen inden for en given statistisk sikkerhed, der er bestemt af bygværksbestyreren. Eftervisningen af hypotesen (herunder specielt vurdering af skadeårsager, nedbrydningshastighed og -omfang) skal baseres på objektive målinger. Det betyder f.eks., at hvis man vurderer, at der er risiko for kloridinitieret armeringskorrosion, skal man måle kloridindholdet passende steder i konstruktionen. Som støtte for vurderingerne og opstillingen af levetidskurven er der i de følgende afsnit gennemgået en række problemstillinger og forhold, som er karakteristisk for brokonstruktioner. I bilag 2 er vist et eksempel på planlægning af et særeftersyn. Særeftersynets grundelement er opstillingen af konstruktionens levetidskurve Generelt vil nedbrydningen oftest (på simplificeret form) kunne beskrives ved én af kurverne i figur 3-1: A. På et tidspunkt (ved udløbet af initieringsperioden) begynder DANBRO Særeftersyn

26 3-16 Del II: Planlægning og udførelse af særeftersynet 3. Teknisk beskrivelse 3.3 Særeftersynsingeniørens planlægning nedbrydningen, der herefter udvikler sig med konstant hastighed. B. Nedbrydningen udvikles i spring, adskilt af perioder med ingen eller meget ringe nedbrydning. C. Nedbrydningen udvikles til et vist stade, hvorefter den går i stå. Figur 3-1 Forskellige skadeudviklingsforløb Formålet med undersøgelserne kan beskrives som at bestemme, hvilken udviklingskurve der er tale om, hvor på kurven bygværket befinder sig nu, og hvor knækpunkterne befinder sig. Kurverne bruges også i forbindelse med opstilling af udbedringsstrategier, idet det ofte vil være optimalt at gribe ind lige før et knækpunkt, hvor der indtræder et spring i skadeudviklingen, jf. afsnit Ligeledes knytter der sig en bestemt reparationsmetode/-type til hvert trin på levetidskurven. I figuren skal "nedbrydning" forstås som en kombination af nedbrydning af konstruktionsmaterialerne og den statiske betydning heraf. Fastlæggelse af kurvens form (placering af knækpunkterne) kræver således både en vurdering af nedbrydningshastigheden og de statiske konsekvenser af nedbrydningen. DANBRO Særeftersyn

27 Del II: Planlægning og udførelse af særeftersynet Teknisk beskrivelse 3.3 Særeftersynsingeniørens planlægning Antal stikprøver og placering Planlægningen skal baseres på opstilling af en hypotese og en efterfølgende eftervisning af denne baseret på et statistisk grundlag. 4 Desuden skal planlægningen foretages med det udgangspunkt, at registreringen af skadeomfanget skal være så detaljeret, at man for hver udbedringsstrategi kan fastlægge det rigtige reparationsomfang til brug ved den økonomiske analyse. Samtidig skal registreringerne være tilstrækkeligt dækkende til brug ved den senere detailprojektering. 4 Relevante hypoteser Erfaringer med eftersyn af danske betonkonstruktioner viser, at de relevante hypoteser for nedbrydning af beton generelt kan sammenfattes i følgende: Konstruktionen eller konstruktionsdelen er under nedbrydning eller risikerer i fremtiden at ville nedbrydes på grund af: 1 Frostpåvirkning 2 Alkalikiselreaktioner 3 Karbonatiseringsinitieret korrosion 4 Kloridinitieret korrosion 5 Konstruktive mangler der kan skyldes uhensigtsmæssigt design eller udførelsesfejl. Nedbrydningen kan udvikle sig efter flere hypoteser samtidig (f.eks. 1+2 eller 4+5). DANBRO Særeftersyn

28 3-18 Del II: Planlægning og udførelse af særeftersynet 3. Teknisk beskrivelse 3.3 Særeftersynsingeniørens planlægning Statistiske metoder Undersøgelsesomfanget skal i hvert enkelt tilfælde fastlægges således, at det efterfølgende ved anvendelse af statistiske metoder er muligt at udtale sig om sikkerheden på de økonomiske estimater. 5 Man skal eksempelvis kunne udtale sig om usikkerheden på de gjorte registreringer som en kombination af usikkerheden på målemetoden og den naturlige variation i den parameter, man måler, samt den usikkerhed, dette medfører på det økonomiske overslag. I bilag 7 er angivet en metode til at foretage de statistiske vurderinger. Krav til prøvningsomfang Den aktuelle viden om nedbrydning af danske betonbroer er så omfattende, at der i langt de fleste særeftersyn vil være tale om eftervisning af en på forhånd opstillet hypotese for nedbrydningen af den aktuelle konstruktion. De fleste særeftersyn vil derfor normalt kunne udføres inden for relativt snævre rammer. 6 5 Valget af prøvningsomfang skal baseres på en vurdering af den forventede gevinst Prøvning udføres for at øge sikkerheden i vurderingerne af skadetilstanden og -omfanget og efterfølgende sikkerheden i reparationsbudgettet. Specielt er der behov for at øge sikkerheden med hensyn til såkaldt gråzoneområder. Gråzoneområder er områder, hvor skader er initieret eller risikerer at blive initieret inden for en nærmere tidshorisont uden endnu at have udviklet synlige eller direkte målelige tegn på nedbrydning. Det kan eksempelvis være korrosion som følge af kloridindtrængning. Gråzoneområder har ofte stor betydning for strategivalget skal strategien fastlægges som en her-og-nu strategi, der sigter på at reparere skadede områder og forebygge skader i gråzoneområderne? Eller kan reparationen med fordel udskydes til det tidspunkt, hvor skaderne har udviklet sig i gråzoneområderne? Ved fastlæggelsen af et prøvningsomfang vil der skulle foretages en vurdering af den sikkerhed, der er forbundet med at udføre en bestemt type prøver i et bestemt antal er alle skader fundet og alle risikoområder afdækket? Derpå kan der være behov for en vurdering af den gevinst, der vil være forbundet med at øge prøvningsomfanget i forhold til den deraf følgende øgede omkostning til prøvning. 6 Prøvningsomfanget kan ikke fastlægges på forhånd Prøvning er som udgangspunkt en iterativ proces, hvor hvert resultat medvirker til at bestemme det videre prøvningsomfang. Fremgangsmåden er hensigtsmæssig, dels for at få en intelligent og økonomisk forsvarlig prøvning, dels på grund af erkendelsen af, at en betonkonstruktion kan være udført med stærkt varierende kvalitet, der kræver individuel vurdering. Prøvningsomfanget kan derfor ikke fastlægges entydigt på forhånd. Enhver på forhånd fastsat binding eller fast regel for udførelse af prøvning er - som udgangspunkt - ikke teknisk optimal. Tilstanden af den aktuelle konstruktion samt de tekniske og økonomiske usikkerheder, der kan accepteres i det enkelte tilfælde, er afgørende, jf. eksemplet i bilag 2. 7 Valg af prøvningsområder DANBRO Særeftersyn

29 Del II: Planlægning og udførelse af særeftersynet Teknisk beskrivelse 3.3 Særeftersynsingeniørens planlægning Omvendt skal det også sikres, at det manglende videngrundlag med hensyn til nedbrydningen af specielt broplader til stadighed øges gennem den udførte prøvning. Dette kræver, at prøvningen udføres inden for givne minimumsrammer. 7 De fleste særeftersyn rekvireres på baggrund af enten en korrosions- eller AKR/frosthypotese. Hypotesen vil være bestemmende for valg af prøvningsmetoder. Valg af prøvningsmetoder bestemmes som følger: 1. Korrosion: Prøvningen planlægges i henhold til afsnit AKR/frost: Prøvningen planlægges i henhold til afsnit En statistisk vurdering af prøvningsomfanget foretages herefter, f.eks. som beskrevet i bilag 7. Hvis der af en med Vejdirektoratet aftalt årsag ikke anvendes en statistisk baseret planlægning, har Vejdirektoratet fastlagt et minimum-prøvningsomfang jf. skemaerne i tabel 1og 2 nedenfor. Hvis der ikke er krav til den pågældende prøvning, kan denne udføres efter aftale med bygværksbestyreren. Som udgangspunkt opstilles der én samlet hypotese for hele særeftersynet. Når der udvælges steder, hvor der skal foretages nærmere undersøgelser, skal der tages hensyn til, at undersøgelsen skal være så repræsentativ som mulig. Udover at foretage undersøgelser de steder, hvor skaderne ser værst ud, og hvor der erfaringsmæssigt vil være de værste skader, skal man også efterse steder, der umiddelbart ser uskadte ud, i nødvendigt omfang. For at kunne fastlægge udbredelsen af de skadede områder vil det ofte være nødvendigt også at undersøge området herimellem. DANBRO Særeftersyn

30 3-20 Del II: Planlægning og udførelse af særeftersynet 3. Teknisk beskrivelse 3.3 Særeftersynsingeniørens planlægning Detalje EKPmåling/ Korrosionshastighedsmåling Dæklagsmåling og bankning med hammer Kloridmåling* Karbonatiseringsmåling** Ophugninger* Borekerner *** Fugtmåling**** Søjler 100 % 100 % 3 profiler Min. 3 stk. Min. 3 stk. Min. 1 stk. Kantbjælker 100 % 100 % 3 profiler Min. 2 stk. Min. 2 stk. Min. 1 stk. Bropladeundersider 3 profiler Min. 3 stk. Min. 3 stk. Min. 1 stk. Bropladeoversider Fløje og endeunderstøtninger Skal udføres i et individuelt fastlagt omfang Ingen krav Ingen krav Skal udføres i et individuelt fastlagt omfang I hver ophugning I hver ophugning Ingen krav Ingen krav Ingen krav Ingen krav Min. 1 stk. Ingen krav Ingen krav Ingen krav Min 1 stk. Min 1 stk. Min 1 stk. Min 1 stk. Ingen krav Tabel 3-1 Prøvningsomfang, hvor der ikke anvendes statistisk baseret planlægning, på konstruktioner med skadehypotese: Korrosion Detalje Fugtmåling**** Søjler 100% 100% 3 profiler Min. 3 stk. Min. 3 stk. Kantbjælker Ingen krav 100% 3 profiler Min. 2 stk. Min. 2 stk. Bropladeundersider Ingen krav I områder 2 profiler Min. 3 stk. Min. med revner 3 stk. Bropladeoversider Fløje og endeunderstøtninger Ingen krav Ingen krav i US Ingen krav I hver ophugning Ingen krav Ingen krav EKPmåling/ Korrosionshastighedsmåling Dæklagsmåling og bankning med hammer Kloridmåling* Karbonatiseringsmåling** Ophugninger* Borekerner *** Min. 1 stk. Min. 1 stk. Min. 3 stk. Ingen krav Ingen krav Min. 1 stk. Ingen krav Ingen krav Ingen krav Min 1 stk. Min 1 stk. Min 1 stk. Min 1 stk. Ingen krav Tabel 3-2 Prøvningsomfang, hvor der ikke anvendes statistisk baseret planlægning, på konstruktioner med skadehypotese: AKR/frost Noter til Tabel 3-1 og Tabel 3-2: DANBRO Særeftersyn

31 Del II: Planlægning og udførelse af særeftersynet Teknisk beskrivelse 3.3 Særeftersynsingeniørens planlægning Andre prøvningsmetoder * Udtagningsstederne vælges i henhold til de udførte EKPmålinger, således at tilstanden i alle korrosionsklasser (f.eks. ingen korrosion, risiko for korrosion og korrosion) eftervises - dog med højst 1/3 af prøverne placeret i skadede områder. Kloridmålingerne udføres i henhold til kloridforskriften, se bilag 1. ** Hvis karbonatiseringsdybden er mere end 10 mm, skal målingen bestå af en serie af minimum 10 enkeltmålinger, f.eks. ved at foretage en måling pr. 20 mm langs hele randen af en ophugning. *** Borekernerne bruges dels til generel vurdering af betonen (makrobeskrivelse samt i nødvendigt omfang suppleret med egentlige petrografiske analyser for at underbygge skadehypoteserne og bl.a. vurdere frostrisikoen) dels til måling af fugtprofilet. Borekernerne skal dække hele betontværsnittet (boret helt igennem eller udtaget i to stykker fra henholdsvis over- og underside) og have en længde på minimum 250 mm. **** Se afsnit nedenfor om fugtmåling. En række prøvningsmetoder f.eks. Impact Echo, smash, Radar, måling af restaktivitet er ikke nævnt. Dette skyldes, at der normalt ikke er behov for sådanne avancerede metoder. I en række tilfælde vil de alligevel med fordel kunne anvendes, hvilket i givet fald skal diskuteres med Vejdirektoratet. Undersøgelser af kabler er heller ikke nævnt, idet de i øjeblikket eksisterende metoder anses for tilstrækkelige. Dog skal prøvningsomfanget ved undersøgelser af kabler vurderes efter samme statistiske grundlag som ovenfor beskrevet. Der henvises desuden til Vejreglen, som i bilag S1 har et katalog med beskrivelse af en række andre relevante undersøgelsesmetoder for de forskellige konstruktionsmaterialer. Metoderne omfatter både oversigtsgivende og detaljerede undersøgelser på stedet og laboratorieundersøgelser. Brug af andre undersøgelsesmetoder skal ske på grundlag af særeftersynsingeniørens erfaring og vurdering af, hvilke metoder der i det enkelte tilfælde kan supplere de i tabel 1 og 2 nævnte metoder. Se i øvrigt afsnit om planlægning af undersøgelserne. Hvis der skal sammenlignes med tidligere målinger på samme eller andre konstruktioner, skal man normalt sørge for at bruge samme målemetode, som er brugt ved de tidligere målinger. Hvor vand siver gennem konstruktionsdele under tryk, eller hvor DANBRO Særeftersyn

32 3-22 Del II: Planlægning og udførelse af særeftersynet 3. Teknisk beskrivelse 3.3 Særeftersynsingeniørens planlægning bygværker er funderet på træpæle, kan det desuden være af stor betydning at få lokaliseret (grund)vandspejlets beliggenhed. Eventuelt bør grundvandspejlets variationer følges ved grundvandspejlinger over en længere periode. Måling af fugtindhold Måling af betonens fugtindhold skal ske på de udborede kerner, og følgende værdier skal som minimum registreres: 1. Aktuelt vandindhold 2. Maksimalt vandindhold 3. Kapillær vandmætningsgrad 4. Trykvandmætningsgrad Forud for målingen af fugtindholdet skal kerner neddeles i passende skiver, således at betonens fugtprofil efterfølgende kan optegnes. Måling af fugtindhold og problematikken omkring måling af fugtindhold er beskrevet i bilag 11. Et eksempel på prøvningsplanlægning er vedlagt i bilag 2. Eksempelvis kan varierende betonkvalitet og dæklag medføre behov for flere prøver. 8 8 Varierende betonkvalitet og dæklag kan medføre behov for flere prøver Erfaringerne viser, at nogle konstruktioner er udført med store variationer både i betonkvalitet og dæklagstykkelser. Det kan give anledning til en forøgelse af prøvningsomfanget. Eksempel: På en kantbjælke måles dæklaget i 3 områder. Der blev målt følgende dæklag: Område Serie Målinger mm (gennemsnit af 6 målinger i hver serie) Gennemsnit/ Spredning mm 42/5,7 49/2,8 53/1,4 Hvis det antages, at måleomfanget havde været begrænset til serie 1, og det samtidig antages, at en levetidsberegning baseret på dette dæklag viser, at korrosion vil blive initieret om 1 år (for de mindste dæklag allerede initieret), ville konklusionen for det samme målte kloridprofil have været 11 år, hvis serie 2 var blevet udvalgt som måleområde, og 24 år, hvis serie 3 var blevet udvalgt. Forslagene til reparationsstrategier vil blive meget forskellige i de 3 tilfælde. DANBRO Særeftersyn

33 Del II: Planlægning og udførelse af særeftersynet Teknisk beskrivelse 3.3 Særeftersynsingeniørens planlægning Eksempler på fastlæggelse af prøvningsomfang I bilag 3 er vist et eksempel, hvor de økonomiske faktorer bruges til at vurdere, hvilke parametre der har betydning for valget af strategi og dermed betydning for det krævede prøvningsomfang. I bilag 7 er beskrevet et eksempel på en statistisk baseret fremgangsmåde i forbindelse med fastlæggelsen af prøvningsomfang. Særlige forhold Når der anvendes destruktive undersøgelsesmetoder, skal det vurderes, om der er risiko for, at disse svækker konstruktionen statisk eller holdbarhedsmæssigt. Som eksempel kan nævnes, at i stålkonstruktioner bør det så vidt muligt undgås at udtage prøver i hårdt påvirkede snit - især i udmattelsespåvirkede konstruktionsdele. For betonkonstruktioner kan nævnes, at særeftersynsingeniøren især skal tage sig i agt for ikke at skade hovedarmering væsentligt og forspændingsarmering i særdeleshed. Begrænsning af prøvningsomfanget I forbindelse med planlægningen af prøvningsomfanget skal bemærkes, at omfanget ofte på forhånd søges begrænset af forskellige årsager - trafikale årsager f.eks. eller (ofte rent intuitivt) for at begrænse omkostningerne. Sådanne årsager alene må aldrig lægges til grund for en begrænsning af et prøvningsomfanget. En begrænsning af et prøvningsomfang må kun træffes af bygværksbestyreren. Valget skal i givet fald ske på baggrund af en opstilling af det korrekte prøvningsomfang, indeholdende en vurdering af konsekvenserne ved at begrænse omfanget. Dynamisk planlægning/hvis hypotesen ikke kan eftervises På baggrund af de erfaringer, der foreligger med hensyn til nedbrydning af brokonstruktioner i Danmark, vil det som ovenfor beskrevet som oftest være muligt at planlægge eftersynet relativt detaljeret på forhånd. MEN: Et særeftersyn er netop udmeldt, fordi væsentlige elementer i vurderingen af bygværket er mangelfulde. Hvis der under særeftersynet afdækkes forhold, der kræver dokumentation ud over de aftalte rammer, eller den opstillede hypotese ikke kan eftervises, kontaktes bygværksbestyreren. Planlægning og udførelse af et særeftersyn skal opfattes som en iterativ proces, hvor den viden, man opnår undervejs, bruges til at justere planlægningen af de efterfølgende aktiviteter, således at særeftersynets overordnede formål at opstille en reparationsstrategi med tilhørende økonomi kan opfyldes. Et særeftersyn må ikke efterlade uklarheder DANBRO Særeftersyn