DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET. Bilagshæfte

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bilagshæfte

2 Titel: Så trykkede vi lige hånd ik, for at sige vi er hér En eksplorativ undersøgelse af seksualitetens udtryk og betydninger for ældre, homoseksuelle mænd. Københavns Universitet Institut for Psykologi Forfatter: Michael Maxen Pedersen Vejleder: Marie Hagelskjær Juli 2010 Typeenheder: Svarende til: 79,86 normalsider

3 Indholdsfortegnelse Bilag 1: Samarbejde... 4 Bilag 2: Litteratursøgning... 5 Bilag 3: Opslag og information til informanter Bilag 4: Samtykkeerklæring Bilag 5: Interviewguide Bilag 6: Mails fra Henning Bilag 7: Informanterne Henning og Lauritz Bilag 8: Transskriptioner... 25

4 Bilag 1: Samarbejde Som nævnt i specialets indledende takke-afsnit bygger dette speciale på op til flere samarbejder. Foruden informanternes samarbejde har hele processen været kendetegnet ved et fagligt samarbejde med Tine E. Gottschau. Samarbejdet vedrørte litteratursøgning, faglig idéudveksling samt udveksling af generelle refleksioner. Yderligere valgte vi at udvikle specialernes interviewguides samt foretage interviewene i fællesskab. Hvor dette speciale beskæftiger sig med at undersøge seksualiteten hos ældre homoseksuelle mænd, da undersøger Tines speciale seksualiteten hos ældre kvinder. Jeg henviser til Tines speciale i tilfælde af, at læseren skulle være nysgerrig på temaet seksualitet hos ældre kvinder. 4

5 Bilag 2: Litteratursøgning Fremtrædende personer indenfor det sundhedsfaglige område har meldt ud, at den kvalitative forskning på området ældre og seksualitet er mangelfuld. For at undersøge udtalelsen nærmere og for at give denne opgave et kvalificeret afsæt og en placering i undersøgelsen af feltet har jeg foretaget en form for semi-systematiseret litteratursøgning på området. Det er ikke et review men nærmere en kort, ikkeudtømmende undersøgelse af tendenserne inden for den eksisterende forskning. De mest alment anvendte databaser for litteratursøgning på institut for psykologi i forhold til bredt funderet psykologisk faglitteratur er Psycinfo, Rex.dk og bibliotek.dk. Psycinfo udgør: onlineudgaven af Psychological Abstracts, en international bibliografi, der udgives af The American Psychological Association. PsycInfo er fagets vigtigste fagbibliografi og er den mest omfattende registrering af den internationale psykologiske forskning. 1 For den nationale forsknings- og faglitteratur benyttes de to resterende. Jeg har lagt hovedarbejdet i søgningsprocessen på Psycinfo ud fra en simpel betragtning omkring, at denne internationale database indeholder flest referencer det er flere landes bidrag til forskningsfeltet. Med udgangspunkt i Oxlund og Graugaards udmelding skal min litteratursøgningen afføde en fornemmelse for tre spørgsmål: Hvor meget forskning findes der cirka? Hvilken slags forskning er der her tale om i forhold til kvalitativ og kvantitativ metode? Og hvilken viden er det der søges at opnå? Jeg er opmærksom på, at forskning og resultat altid vil være afhængige af kultur og historie fra land til land, men forskningsmiljøet er også en sammenslutning i udveksling, og at betragte de internationale forskningsprojekter i en database som Psycinfo må kunne fortolkes til en fornemmelse for generelle forskningsmæssige tendenser og trends, der i en grad også vil afspejle mere lokale tendenser. Med henblik på min problemformulering opfatter jeg ældre homoseksuelle mænd og seksualitet som et tema placeret under et bredere felt, der er ældre og seksualitet. Homoseksualitet er ikke nødvendigvis et nyere forskningsfelt i forhold til ældre, men ældre homoseksuelle anser jeg som en underkategori under feltet ældre. For at indkredse litteraturen omkring underkategorien starter jeg med overkategorien en art af udefra-og-ind-bevægelse. Psychinfo Afgrænsning For at foretage en, for mig og mit speciale, fornuftig litteratursøgningen har jeg på forskellige måder arbejdet med afgrænsninger. Ældre og seksualitet er et bredt litteratursøgningsfelt bl.a. qua de temaer som begreberne grænser op til. Jeg har valgt at afgrænse min litteratursøgning ved en subjektivt vurderet begrænsning af: Emneord samt kombinationen af disse Søgning indenfor et periodemæssigt interval: fra 1985 frem til i dag. Kriterier for relevant litteratur 1 5

6 Emneord Periode Antal emner Elder* and sexual* 1985 i dag 1100 Elder* and 1985 i dag 402 intima* Elder* and 1985 i dag 9 intimac* and homosex* Ageing and 1985 i dag 177 sexual* Ageing and 1985 i dag 34 intima* Aging and 1985 i dag 1512 sexual* Aging and 1985 i dag 198 intima* Gerontolo* and 1985 i dag 226 sexual* Gerontolo* and 1985 i dag 49 intima* Fig.: Skema over søgeord og antal emner fundet på PsychInfo Emneord I figur 1 ses en oversigt over hvilke søgninger, jeg har valgt at foretage. Det fremgår, at jeg har søgt på kombinationer af henholdsvis begreberne elderly, ageing/aging 2, gerontologi, sexuality og intimacy. I forhold til det danske begreb aldring var min overvejelse, hvorledes det kan oversættes i en engelsksproget litteratursøgning. Deraf kommer søgetermerne elderly, ageing/aging og gerontology. Seksualitet valgte jeg så at oversætte med sexuality og intimacy. Jeg har trunkeret alle begreberne således, at der vil dukke flest mulige søgninger i kraft af endelsen på ordet op i søgeresultatet. Dvs. for gerontology har jeg søgt på geronto*, hvilket giver resultater for alle ord der indeholder denne bogstavsammensætning 3. I forhold til min problemformulering var jeg interesseret i at finde frem til litteratur, som befinder sig i krydsfeltet mellem ældre, seksualitet og homoseksualitet. Jeg fandt at i søgninger, hvori sexual* indgik, der var litteraturen om homoseksualitet også inkluderet. Det vil sige, jeg sikrede mig dette ved at sammenholde to søgninger på f.eks. elder* and sexual* med søgningen elder* and sexual* and homosex*. Den sidstnævnte søgning resulterede imidlertid ikke i relevant litteratur, som ikke allerede 2 Henholdsvis den amerikansk engelske og britisk engelske betegnelse for aldring. 3 I henhold til litteratursøgningskurset afholdt ved Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet: 6

7 var indeholdt i den førstenævnte søgning. For søgninger der ikke indeholdt sexual* som søgeterm, fandt jeg at det samme stort set også gjorde sig gældende. Der var altså intet litteratur i søgningen elder* and intima* and homosex*, som ikke var indeholdt i enten søgning på elder* and intima* eller søgning på elder* and sexual*. I det hele taget var der store overlap mellem emner i forhold til samtlige af søgningerne. Periode Af figur 1 fremgår det yderligere, at jeg har afgrænset perioden for, hvornår litteraturen er forfattet fra 1985 frem til nu. Eplov (2002) beskriver, at hvor det i 70 erne gjaldt kvindefrigørelse, da kan 80 erne og 90 erne betegnes som en brydningstid for alderdom som tema. Gruppen af ældre bliver større, sundere, mere bevidste og krævende og billedet af de seksuelle ældre får slået skår. Heraf begynder interessen for forskning på området så småt (Eplov, 2002). Yderligere er mit ræsonnement for denne afgrænsning, at den sociokulturelle udvikling over tid også har indflydelse på forskningsmetoder og -resultater. Det er ikke denne opgaves fokus eller pointen med litteratursøgningen at beskæftige sig med at undersøge en bevægelse i disse. Behandling af emner Det anførte søgningsresultater (antal emner i fig. 1) skal forstås som råresultatet på søgningerne. Jeg har for hver af søgningerne læst den enkelte litteraturliste og dertilhørende abstracts gennem. Fra hver liste har jeg trukket de titler på litteratur, som jeg har fundet relevant for emnet ældre og seksualitet samt ældre homoseksuelle mænd og seksualitet. Dette resulterede i en samlet liste over de temarelaterede titler på litteratur. Denne liste tæller 531 emner. Behandlingen af emnerne ændrede sig undervejs i søgeprocessen. Først i processen medtog jeg emner, som jeg senere hen har undladt at tage med. F.eks. dukkede der et stort antal lærebøger op omkring generel indførsel i seksualitetsområdet de kunne indeholde referencer til forskning på området ældre og seksualitet, men de indeholdt sjældent egen bedrevet forskning. På samme vis var der mange titler vedrørende uddannelse af sundhedspersonale. Yderligere fandt jeg en del emner, der beskæftigede sig med fysiologisk, seksuel dysfunktion (især erektil dysfunktion hos mænd) i forhold til aldring og alderdom. Dertil kom emner vedrørende behandling og terapi i forhold til problematiske seksualitets forhold. Jeg har medtaget titler i listen om disse temaer, således at de er repræsenteret og eksemplificeret, men det blev undervejs et kriterium at udelade disse, idét jeg bedømmer, de ikke er direkte relevante i forhold til det område, jeg er interesseret i at finde forskning omkring samt undersøge. For at skabe et yderligere overblik over emnelisten, har jeg opdelt dem i fire kategorier: Kvalitativ forskning, kvantitativ forskning, analyse/teori, andet. Nogle emner var mulige at placere i mere end en kategori, men jeg valgte kun at placere dem én gang i den kategori, jeg fandt mest relevant. F.eks. indeholder nogle emner kvalitative såvel som kvantitative metoder. Jeg valgte konsekvent at placere disse i kategorien for kvalitativ forskning for at gøre denne kategori så udfyldt 7

8 som muligt. Mit ræsonnement var, at jeg ikke ønskede at negligere den kvalitative forskningsmængde, der findes på området. Kategorierne forklarer jeg som følgende: Kvalitativ: Undersøgelser der gør brug af kvalitativ metode. Kvantitativ: Undersøgelser der gør brug af kvantitativ metode Analyse/teori: Analyse af forskningsresultater og/eller teoretiske diskussioner af disse. Diverse: Lærebøger til generel indførsel i seksualitetsområdet henvendt til bl.a. studerende, sundhedspersonale m.m. Reviews, anmeldelser af fagbøger, metodelitteratur litteratur der omhandler/afprøver en bestemt metode, litteratur der omhandler terapeutisk intervention i forhold til ældre og seksualitet. Dette arbejde resulterede i en distribution, der ser ud som følgende: Metode kategori Antal emner Kvantitativ 154 Kvalitativ 69 Analyse/teori 53 Diverse 255 Fig.2 Kategoriel fordeling De 2 kategorier, der udgør de umiddelbart mest interessante for specialet er den kvalitative og kvantitative. For at specificere søgningen endnu mere i forhold til specialets problemfelt talte jeg desuden op, hvor mange emner, der centrerede sig om homoseksuelle ældre. Her fandt jeg 16 relevante emner indenfor den kvalitative kategori og 11 indenfor den kvantitative. Tendenser Med henblik på formålet for denne litteratursøgning vil jeg i dette afsnit beskrive de overordnede detaljer for tendenserne i den internationale litteratur, der findes på undersøgelsesfeltet. Ud af disse 4 kategorier er det som nævnt den kvalitative og kvantitative, som særligt har interesse for specialet. Kategori kvantitativ Først og fremmest illustrerer figur 1 og 2, at der findes litteratur på området. Denne litteratur er som i forrige afsnit beskrevet en broget landhandel. Den rangerer fra at beskæftige sig meget specifikt med emnet til perifært at beskæftige sig med emnet i forhold til et mere overordnet tema. Som figur 2 illustrerer foreligger der dobbelt så mange kvantitative undersøgelser som kvalitative. En klar tendens i forhold til de emner jeg vurderede som kvantitativ materiale var, at temaet ældre og seksualitet blev behandlet som undertema i en stor mængde lærebøger indenfor psykologi, sundhed- og social pleje, sexologi og medicin/psykiatri. De involverede kapitler i bøgerne var som oftest skrevet på baggrund af kvantitative undersøgelser i forhold til temaet. De gennemgående budskaber i forhold til disse lærebøger var: 1) At gøre opmærksom på eksistensen af seksualitet hos ældre 8

9 2) Udbredte problematikker i forhold til det at blive ældre, hvorigennem seksualiteten påvirkes. F.eks. ved general nedsat funktion i alderdommen, eller hvordan forholdene på plejehjem kan fordre eller omvendt besværliggør at udtrykke seksualitet for ældre. 3) Vigtigheden af at forskellig pleje- og sundhedspersonale er i stand til at tale med de ældre om seksualitet. Her er den gennemgående tendens altså, at temaet ældre og seksualitet behandles på et grundlæggende niveau, forstået som et niveau hvor det gælder en forholden sig til om seksualiteten er der eller ej. Dette peger netop på tendensen til at basere kapitlerne på kvantitativ materiale, der metodisk centrerer sig omkring at påvise seksualitet eller vaner i forhold til denne hos forskellige grupper af ældre. En yderligere tendens er, at dette beskrives ud fra det perspektiv, at påvise seksualiteten i forhold til funktionsnedsættelse som følge af alderen. Der er ikke nødvendigvis tale om patologi, men, der figurerer ofte et indikeret: seksualitet på trods af En anden gennemgående tendens for det kvantitative materiale var de undersøgelser, som lærebøgerne ofte var baseret på. Dette var altså kvantitative undersøgelser af : 1) Udbredelse af generelle holdninger til ældre og seksualitet. 2) De seksuelle praksisformer hos ældre. 3) Seksualiteten i forhold til dysfunktioner. Langt størstedelen af disse var undersøgelser af ældre mænds seksualitet i forhold til erektil dysfunktion. 4) Trivsels- og sundhedsundersøgelser. Den generelle konklusion for disse undersøgelser var, at der er seksualitet hos ældre, at sex er sundt, og at det også gælder sex sent i livet. Kategori kvantitativt og homoseksuelle Som nævnt fandt jeg 11 relevante emner, der specifikt handlede om ældre homoseksuelles seksualitet, i den kvantitative kategori. Jeg sorterede en del titler fra, der på trods af at handle om homoseksualitet hos ældre, var antropologisk feltarbejde i forhold til f.eks. afrikanske stammekultur. Jeg vurderede disse undersøgelser så langt fra den kontekst, jeg søger undersøgelser i forhold til, at de blev irrelevante. Det er svært at kondensere en gældende tendens ud fra 11 emner, men 2 ting står alligevel frem ved disse 11. En del af emnerne undersøgte homoseksualitet hos de ældre ud fra et minoritetsperspektiv og mental sundhed f.eks. survey-undersøgelser omkring hvilke særlige risici knytter der sig til det at blive ældre som homoseksuel i forhold til mental sundhed. En anden tendens var at undersøge holdninger/fordomme i forhold til denne gruppe af ældre. Overordnet set afspejler det tendenserne fra den overordnede kvantitative kategori. 9

10 Kategori kvalitativ I forhold til tendenserne i kategorien for de kvalitative undersøgelser viser fig relevante emner. Jeg vil kort berøre disse her, for at beskrive tendenserne for de undersøgelser, der specifikt vedrører kvalitative undersøgelser af ældre homoseksuelle og seksualitet. Der er umiddelbart en del af de 69, der på relevant vis beskæftiger sig kvalitativt med feltet ældre og seksualitet. Den klare tendens er, at undersøgelserne er foretaget i USA. Der er umiddelbart kun foretaget en håndfuld undersøgelser med skandinavisk oprindelse. Desuden gør det sig gældende, at den teoretiske behandling af de kvalitative undersøgelser spreder sig fra etnografi over sociologi og antropologi til psykologi, især med en vægt på de etnografiske studier. Derved har mange af undersøgelserne et fokus på det levede liv og kun i lille grad seksualiteten med det levede liv udenom. Da dette speciale placerer sig i det kvalitative undersøgelsesfelt i forhold til at specifikt at undersøge homoseksuelle mænd, da springer jeg i denne beskrivelse straks videre til tendenserne i de 16 emner, jeg har vurderet relevante her for. 16 emner er igen ikke et stort antal emner at generalisere ud fra, men enkelte forhold træder dog frem. Man kan tale om 4 tendenser i emnerne: 1) At undersøge oplevelser af diskriminering eller forskelsbehandling i forhold til at blive gammel som homoseksuel. 2) Etnografiske studier. 3) Studier af forskellen mellem ældre og yngres holdninger til hinanden. 4) Forholdende for at blive ældre homoseksuel uden for storbyerne. Hvis jeg lader specialets emne, det segment der undersøges samt den fagretning specialet bedrives indenfor være kriterierne, da står kun en lille håndfuld af undersøgelserne ud som relevante. Dertil kommer, at alle undersøgelserne amerikanske. Dette leder mig videre til den litteratursøgning, jeg har foretaget i forhold til den nationale litteratur på feltet. Rex & Bibliotek.dk Rex fungerer som Københavns Unviversitets samlede litteratursøgningssystem, der tilbyder Litteratur: på tværs af materialesamlingerne på alle institut- og fakultetsbiblioteker samt Det Kongelige Bibliotek. 4 Ifølge bibliotek.dk: kan du se, hvad der er udgivet i Danmark, og hvad der findes på danske offentlige biblioteker 5. Som forventet er søgningsresultaterne for søgning af relevant fagmateriale indenfor specialets undersøgelsesfeltet små for Rex og Bibliotek.dk. Jeg har derfor valgt at kondensere resultatbeskrivelsen i nogen grad i forhold til PsychInfo-resultaterne

11 Afgrænsning Jeg arbejdede herunder med samme afgrænsning for søgningen, som beskrevet for PsychInfo: Emneord og kombinationen af disse, et periodemæssigt interval fra 1985 frem til i dag, samt kriterier for relevant litteratur. Argumentationen for afgrænsningen følger argumentationen fra tidligere. Jeg tilføjede to yderligere afgrænsninger til: dansksproget materiale nonfiktion Målet med søgningen var at finde fagrelevante danske undersøgelser og materialer. På hjemmesidernes søgemaskiner var den eneste filtermulighed i forhold til dette umiddelbart kun at afgrænse sproget. Yderligere havde jeg mulighed for at sortere fiktion som f.eks. romaner fra, hvilket ikke var en søgningsinteresse. Emneord Periode Antal emner Ældre* og seks* 1985 i dag 35 Ældre* og 1985 i dag 2 homoseks* Ældre* og bøsse* 1985 i dag 1 Aldring* og 1985 i dag 6 seks* Aldring* og 1985 i dag 0 homoseks* Aldring* og 1985 i dag 0 bøsse* Alder* og seks* 1985 i dag 36 Alder* og 1985 i dag 3 homoseks* Alder* og bøsse* 1985 i dag 1 Gerontolog* og 1985 i dag 5 seks* Gerontolog* og 1985 i dag 0 homoseks* Gerontolog* og 1985 i dag 0 bøsse* Fig. 3: Skema over søgeord og antal emner fundet på Rex Emneord Periode Antal emner Ældre* og seks* 1985 i dag

12 Ældre* og 1985 i dag 9 homoseks* Ældre* og bøsse* 1985 i dag 3 Aldring* og 1985 i dag 23 seks* Aldring* og 1985 i dag 0 homoseks* Aldring* og 1985 i dag 0 bøsse* Alder* og seks* 1985 i dag 98 Alder* og 1985 i dag 7 homoseks* Alder* og bøsse* 1985 i dag 1 Gerontolog* og 1985 i dag 6 seks* Gerontolog* og 1985 i dag 0 homoseks* Gerontolog* og 1985 i dag 0 bøsse* Fig. 4: Skema over søgeord og antal emner fundet på Bibliotek.dk Emneord For søgningen på Rex og Bibliotek.dk har jeg søgt litteratur på kombinationen af begreberne ældre, aldring, alder, gerontologi, seksualitet, homoseksualitet og bøsse. Dette fremgår af fig. 3 og 4. Som det også fremgår af fig. 3 og 4, så optræder alle begreber trunkeret. Det gør de på samme baggrund som i PsychInfo søgningen. Baseret på erfaringen fra søgningen på PsychInfo har jeg undladt benytte begrebet intimitet resultaterne herfor var indeholdt i resultaterne for seksualitet. Begreberne ældre, alder og gerontologi er de udvalgte danske begreber for aldring. De er valgt ud fra en betragtning omkring, at de alle er alment benyttede begreber derfor. Begreberne seksualitet, homoseksualitet og bøsse er valgt ud fra en betragtning omkring, at ved begrebsmæssigt at bevæge mig fra seksualitet over homoseksualitet, da nærmer jeg mig begrebsmæssigt mit speciales problemfokus mere og mere specifikt. Seksualitet er den overordnede interesse, homoseksualiteten er den mere skærpede interesse, hvor bøsse specifikt griber at specialet beskæftiger sig med 2 mandlige informanter. På baggrund af erfaringen fra søgningen på PsychInfo kunne jeg have udeladt søgning på begrebet homoseksualitet, da de formodentlig ville være indeholdt i søgning på seksualitet. Jeg har alligevel valgt at foretage de enkelte søgninger, for at specificere søgningsresultatsforskelle. 12

13 Overordnede tendenser Jeg har valgt ikke at lave en kategoriel fordeling af resultaterne fra disse to søgninger. Som det fremgår af fig. 3 og 4 er der ikke en stor mængde af titler, der dukker op i søgningen. I stedet bevæger jeg mig her direkte over i at beskrive relevante tendenser. Der viste sig umiddelbart ikke store overlap mellem de to søgemaskiner. En klar forskel på søgeresultaterne var, at der i Bibliotek.dk søgningen viser sig mange artikler, som ikke viser sig Rex søgningen. Dette skyldes at Bibliotek.dk knytter sig til den store, danske artikeldatabase Infomedia 6. I begge søgninger er der tal, der i hver figur står frem, fordi de er væsentlig større end de resterende resultater. Det fælles for disse resultater er, at de hver især udgøres af en kombinationssøgning, hvor seksualitet indgår som søgeord. Da seksualitet kan opfattes som en overordnet kategori, resonerer det med forventningen til resultaterne for søgningen. Yderligere gør det sig for begge søgemaskiner gældende, at resultaterne for søgninger med seksualitet som emneord, at resultaterne de mindre resultattal er indeholdt i søgning på resultatet med flest resultater. For Rex gælder det f.eks., at søgningsresultaterne for ældre* og seks* samt gerontolog* og seks* er indeholdt i alder* og seks*. Jeg vil derfor nøjes med at præsentere tendenserne for den kategori, der havde det største antal emner. Dette vender jeg tilbage til i næste afsnit. Der er specielt 3 kilder, der skiller sig ud ved at gå igen for samtlige af de øvrige søgeresultater for begge søgemaskiner. Lene Eplovs Ph.d. Seksualitet - belyst teoretisk og ved en prospektiv befolkningsundersøgelse i Københavns Amt med specielt fokus på aldringens - og personlighedstræks betydning (2002), Henning Bechs undersøgelse af homoseksualitet og homoseksuelle i Når Mænd Mødes (1988) samt Jens Vesterlunds bog Ud af Usynligheden ældre homoseksuelles livshistorier (2008) dukkede op på tværs af søgninger og søgemaskiner. Jeg har fravalgt, at beskæftige mig med den sidstnævnte, men vil alligevel nævne den. Den er i højere grad et projekt, der har bevidning som fokus. Det vil sige, at den beskæftiger sig med det samme segment, som nærværende speciale, men uden akademisk at behandle de interviews den indeholder. Det tager dog ikke noget af vigtigheden ved de beretninger, bogen indeholder samt vigtigheden ved Vesterlunds indsamling af disse. For nærværende speciale falder den dog uden for interessen. De to øvrigt nævnte kilder indgår i specialet. Eplovs Ph.d. benytter jeg til at påpege en kuluthistorisk udvikling i forhold til seksualitet. Bechs nærmest antalogiske værk om homoseksualitet benytter jeg i forhold til at begrebsafklare forståelsen af homoseksualitet i specialet. Tendenser for søgningen på Rex I søgningen på alder* og seks* dukkede 36 emner op. Ud af disse vurderede jeg 9 +1 af emnerne relevante for specialet. Det ekstra relevante emne ud over de 9 var Eplovs Ph.d., som jeg ikke tæller med her. Dette relevanskriterium er her et subjektivt vurderet kriterium om, at emnets indhold skal vedrøre krydsfeltet mellem søgebegreberne. Yderligere ønskede jeg dem baseret på en grad af kvalitativ og/eller kvantitativ forskning indenfor feltet for at sikre en videnskabelig relevans

14 For de 9 relevante emner gjaldt, at de alle var lærebøger fordelt over felter som gerontologi og sundhedspleje. Temaet omkring ældre og seksualitet udgjorde således et undertema i forhold til overtemaet (gerontologi/sundhedspleje), og var derfor viet enkelte kapitler i lærebøgerne. Yderligere var disse kapitler overvejende baseret på udenlandske, kvantitative undersøgelser, der handlede om ældre og seksualitet i et sundheds- og trivselsperspektiv. De resterende 27 emner diskvalificerede på baggrund af: 1) De faldt uden for emnet: F.eks. omhandlede et emne samarbejde i globale virksomheder. I den skriftlige beskrivelse af bogen bliver det dog forklaret, at dette undersøges på tværs af alder, seksualitet m.m. Derved dukkede den op i søgningen uden at være relevant. 2) De beskæftigede sig udelukket med et af søgebegreberne alder eller seksualitet. 3) De beskæftigede sig udelukket med feltet i forhold til patologi. F.eks. seksualitet hos ældre patienter med kræft. 4) De beskæftigede sig med feltet uden at være videnskabeligt funderet. Tendenser for Bibliotek.dk Eplovs Ph.d. var én af de 105 emner. Da den er nævnt beskæftiger jeg mig ikke med den her. Jeg benyttede samme relevanskriterier som i Rex-søgningen og fandt 29 relevante emner. De beskæftigede sig specifikt med emnet ældre og seksualitet. Ud af de 29 var 12 artikler fra forskellige aviser og magasiner. De få af disse, der ikke blot diskuterede temaet, men også forholdt sig til data fra videnskabelige undersøgelser, de forholdt sig kort til data fra udenlandske kvantitative undersøgelser 7. Yderligere 8 af de 29 emner var lærebøger under samme beskrivelse som i Rex-søgningen. 8 emner var bøger om temaet. Kun to af disse var videnskabelige undersøgelser foretaget af samme person med et par år imellem. Begge undersøgelser var fra slutningen af 80 erne 8. Baseret på argumentet fra vores periodekriterium i forhold til relevant litteratur, kan disse 2 studiers relevans for specialet derfor diskuteres. De 76 resterende emner fandt jeg irrelevante på samme baggrund som ved de 27 emner i Rexsøgningen i foregående afsnit. Banen er kridtet op overvejelser i forhold til søgningsfundene Hvad kan jeg så ud fra litteratursøgningen konkludere? Jeg har gennem litteratursøgningen besvaret de tre nysgerrigheder, der initierede søgningen. Det gjaldt spørgsmålet om hvor meget litteratur, der cirka fandtes især med henblik på kvantitative og kvalitative undersøgelser samt tendenser i denne litteratur. Om den generelle tendens for det nationale såvel som internationale litteratur vedrørende temaet ældre og seksualitet er, at der er foretaget væsentlig mere kvantitativ forskning i forhold til 7 F.eks. Valentin, J. (2009) Ældre dyrker da ikke sex, vel? Berlingske: Livsstil : 8 F.eks.: Pedersen, J. B. (1989). Sex og alder: Om seksualitetens udvikling i de ældre år. Kbh: Gyldendal 14

15 kvalitativ. Det er i øvrigt en tendens for den internationale og den nationale, at størstedelen af undersøgelserne er foretaget indenfor de sidste 10 år. Hvor der trods alt forelægger international forskning på området, da er der kun en lille grad af materiale at finde i national sammenhæng. Derfor er det for den nationale litteratur på området også en tendens at referere til den internationale undersøgelser. I tråd med Møhls, Graugaards og Oxlunds udtalelser kan området ældre og seksualitet især i national sammenhæng beskrives som undersøgelsesfattigt. Underfeltet ældre homoseksuelles seksualitet kan dertil beskrives som et nærmest uskrevet kapitel. Denne litteratursøgning beskæftiger sig som sagt med national såvel som internationale tendenser i litteraturen på området. Som jeg indledningsvist nævnte var det en vurderet nødvendighed at beskæftige sig med den internationale litteratur ud fra en forventning omkring mængden af den nationale som sparsom. I forbindelse hermed er det en overvejelse, at pointen omkring, hvorledes den kulturhistoriske udvikling har betydning for forskningsresultater kan appliceres i forholdet mellem national og international forskning. Den kulturhistoriske udvikling i forhold til, hvordan seksualitet er et samfundsmæssigt diskussionspunkt vil variere mellem land og kultur. I et poststrukturelt perspektiv, der også udgør en teoretisk ramme for specialet, vil der være forskelle i forskningsresultater mellem forskellige lande og kulture. Herved peger jeg på vigtigheden ved at foretage nationale undersøgelser på området. Dette gælder i det hele taget at belyse fænomenet i en national kontekst. Dertil kommer så muligheden for at sammenligne resultattendenser med internationale undersøgelser og derved udpege eventuelle ligheder eller uligheder. Banen er nu kridtet op for dette speciale. Den sparsomme litteraturmængde er et argument for specialets undersøgelse. På den måde er det et åbent spillefelt, hvor det er lige relevant at beskæftige sig kvantitativt som kvalitativt med undersøgelsen. Min nysgerrighed går ikke blot på et spørgsmål om, hvorvidt seksualitet eksisterer i en population eller ej (generelt var svaret: ja, den findes), eller hvordan alder og patologi kan besværliggøre seksualitetens eksistens. Jeg er i højere grad nysgerrig på at tage et skridt videre, ved en undersøgelse i forhold til den problemformulering, jeg har fremsat. Fordi jeg er nysgerrig på den hverdagsnære seksualitet og tanker, forestillinger, fantasier om og italesættelser af denne, da har jeg valgt en kvalitativ metode til at undersøge feltet. 15

16 Bilag 3: Opslag og information til informanter Interviewpersoner efterlyses! Vi søger mandlige interviewpersoner mellem ca. 70 og 85 år. Vi er i gang med at skrive speciale på Københavns Universitet. Vi beskæftiger os med, hvordan vi mennesker kan opleve samliv, intimitet, nære relationer, kroppens forandringer og seksualitet sent i livet. Kan der tales om det - eller kan der ikke tales om det? Vi henvender os, fordi vi gerne vil foretage nogle interviews. Vi er nysgerrige på, hvad der optager dig i livet, og hvad der kunne optage dig i forhold til nogle af de ovenstående temaer. Dette er den indledende del af vores interviewproces. Al deltagelse vil være et værdifuldt bidrag til vores undersøgelse. Hvis du har lyst til at deltage i et interview, så kontakt os gerne på telefon eller på mail: Tlf.: Mail: mmaxenp@gmail.com Har nogle uddybende spørgsmål, er du naturligvis også meget velkommen til at tage kontakt. Gode hilsener Michael M. Pedersen, stud.cand.psych. & Tine E. Gottschau, stud.cand.psych 16

17 Bilag 4: Samtykkeerklæring I løbet af det næste halve år skriver vi speciale i psykologi ved Københavns Universitet. Vi vil gerne undersøge, hvordan kroppens forandringer, nære relationer, intimitet og seksualitet kan opleves sent i livet. Og taler vi om det eller taler vi ikke om det? Det vil vi gerne bede om din hjælp til at undersøge. Din deltagelse Deltagelse vil ske gennem en samtale med os (Tine & Michael). Den ene vil føre samtalen, og den anden vil fungere som observatør. Interviewet vil blive lydoptaget, så det er muligt at arbejde med materialet bagefter. Optagelsen vil kun være tilgængelig for undertegnede og vil blive slettet når specialet er skrevet. Behandling af oplysninger De oplysninger, der kommer frem i interviewet, vil blive behandlet fortroligt og fremstå anonymt. Det vil sige, at det ikke vil være muligt for andre at finde frem til, hvem oplysningerne stammer fra. Offentliggørelse af specialet Når vi har færdiggjort og afleveret specialet, vil det være offentlig tilgængeligt gennem Københavns Universitet. Ved enhver form for formidling af specialets resultater, vil alle oplysninger iøvrigt behandles fortroligt og fremstå anonymt. Samtykke Hvis du vil deltage i undersøgelsen, bedes du skrive under nedenfor. Din deltagelse er helt frivillig, og du kan til enhver tid trække din tilladelse tilbage. Med venlig hilsen Tine Ellitsgaard Gottschau, stud.cand.psych. Michael Maxen Pedersen, stud.cand.psych. Samtykkeerklæring Efter at have modtaget information såvel mundtligt som skriftligt om specialet bekræfter jeg hermed, at jeg gerne vil deltage i undersøgelsen. Dato Navn 17

18 Bilag 5: Interviewguide Forskningsspørgsmål eller formål Interviewspørgsmål Klare rammer - ca. 10 min. Indledende Spørgsmål til præsentation og samtykkeerklæring? Nogle spørgsmål/forbehold til vores samtale? pilotinterview (måske/måske ikke i opgaven), og ret til at trække sig - hvis der er noget du helst ikke vil tale om, kan du også altid sige fra. Tid. Vi regner med at samtalen tager ca. 1,5 time. Jeg foreslår at vi holder en pause ca. halvvejs. Vi kommer til at tage nogle noter undervejs. Det er bare for at kunne følge med i samtalen, og for at kunne spørge tilbage. Det er ikke hemmeligt. Du er selvfølgelig velkommen til at se, det vi skriver. Præsentation af os selv Om os: Psykologistuderende, skal skrive speciale. Om rollefordeling. Interviewer/observatør. Jeg er intervieweren og min makker her er observatør. Jeg vil overvejende udføre samtalen, men jeg vil invitere observatøren ind i slutpunkter i samtalen, for at sikre mig, at jeg har fået spurgt om det, jeg vil spørge om. Hvorfor Næsten intet kvalitativt og kvantitative undersøgelser på området stopper tit ved fx 65 års alderen. Tidligere interesser: Ungdom. Hvad kan optage én senere i livet? Er der noget, som du på forhånd har tænkt over kunne være spændende at snakke om eller helst ikke vil snakke om? Tag note om dette lad det ikke folde sig ud. Relation/ baggrund - 10 min. Hvordan ser din hverdag ud for tiden? Kan du beskrive en typisk dag? Hvad er vigtigt for dig/hvad optager dig for tiden? Kan du fortælle lidt om det, du synes jeg skal vide, for at kende lidt til din baggrund? Fx Uddannelse, arbejde, fritid, interesser, familie, venner, partner, tidligere vigtige relationer? Hvor kommer du fra? Hvordan var det at vokse op, der hvor du gjorde? Hvem er du tættest på - fx børn, partner? Hvilke forståelser af seksualitet fortælles? Er der noget, som du tænkte på, at det skulle vi sikkert tale om i det hér interview, da du læste, at det bl.a. skulle handle om seksualitet? Hvad forstår du ved seksualitet? Tilgængelige diskurser/ Hvilke (u)mulige Hvilke andre forståelser af seksualitet møder du? I medier? I gadebilledet? Sundhedspersonale, venner, familie, med 18

19 subjektpositioner opstår i fortællingerne? Hvilke betydninger knyttes til seksualiteten Hvilke oplevelser af og erfaringer med seksualiteten fortælles? Nachträglichkeit? partner, i medier osv.? Hvad tænker du om det? Stemmer den måde du snakker om seksualitet overens med den måde, du oplever der snakkes seksualitet i samfundet? Hvad betyder seksualitet for dig i dit liv? Og har det betydet nogle andre ting tidligere? Hvor vigtigt er det for dig - og hvor vigtigt har det været tidligere? Konkrete, kontekstualiserende spørgsmål: (De ord du knytter til begrebet), oplever du det i dit eget liv? For dig helt personligt, hvad er så vigtigt i forhold til seksualitet? Er der nogle erindringer fra dit liv omkring seksualitet, som særligt træder frem for dig - relationer, følelser, oplevelser? Hvad er dit tidligste minde af noget, som du forbinder med seksualitet? Kan du give et eksempel på det? Hvad gjorde det til en seksuel oplevelse? - (og intimiteten)? Hvad betyder intimitet for dig? Og har det betydet nogle andre ting tidligere? Hvor vigtigt er det for dig - og hvor vigtigt har det været tidligere? Hvornår havde du sidst en oplevelse, som du vil beskrive som intim? Hvilken forandring i/udvikling af seksualiteten kan fortællingerne beskrive? Er der noget der gennem tiden har ændret sig i din måde at forstå seksualitet på? Hvad tænker du om, at det har ændret sig? Hvorfor tror du det har ændret sig? Er der sket ændringer i din lyst til eller den måde, du udtrykker din seksualitet på? I så fald hvad betyder det for dig? I tilfælde af, at hun ikke selv har mange associationer til seksualitet: Infantil seksualitet Lyst Fantasi Praksis Hvad giver dig lyst, glæde og gåpåmod i dit liv? Konkrete eksempler? Nogle taler om lyst som knyttet til seksualitet - kan du give et eksempel på, hvornår du sidst har oplevet en lyst, som kan forstås som seksuel? Hvad tænder du på? Har det ændret sig, hvad du tænder på? Seksualitet kan i min forståelse også godt foregå på et fantasiplan, hvor man fx forelsker sig i nogen, drømmer om noget bestemt, har seksuelle fantasier - det er ikke noget vi taler om normalt - men kan du sige lidt om, om det er noget, du genkender? Kan du give et eksempel på en fantasi du har haft? Er der nogle bestemte seksuelle handlinger, som har betydet eller betyder noget særligt for dig? Har du en seksuel praksis på egen hånd? Er det noget du gør på bestemte tidspunkter eller sammenhænge? Hvad betyder det for dig? Har du en oplevelse af, at du har haft lyst til og mulighed for at 19

20 udtrykke din seksualitet? Di Diskurser/ Hvilke (u)mulige subjektpositioner opstår i fortællingerne? I din omgangskreds - hvad kan man så tale om - og hvad kan man ikke tale om? Hvordan taler man om det og i hvilke sammenhænge? Hvorfor? Er der nogen i din omgangskreds, som du synes opfører sig mærkeligt indenfor det her område af livet? Hvordan synes du, der bliver talt om seksualitet og intimitet i medierne? Hvad tænker du om den måde? Hvad får det dig til at føle? jl Afrunding, hængepartier, refleksion over interviewsituationen OPSUMMér centrale temaer vi har været omkring. Evt. inviter observatør ind. Hvordan har det været at sidde her? Er der noget, som du føler at du mangler at sige? Noget du er kommet i tanke om undervejs? Er der noget, som du gerne vil spørge mig om? Og sig tak! 20

21 Bilag 6: Mails fra Henning Hej specialestuderende. Har I stadig brug for interviewpersoner? Jeg vil godt snakke om de emner, I nævner, selv om jeg synes, det er svært at snakke om det, fordi det for mig i høj grad har været forbundet med nederlag og smerte. Lad mig høre fra jer, uanset om I vil bruge mig eller ej. 20/11-13 Med venlig hilsen Kære Henning, Mange tak for din henvendelse. Jeg har lige forsøgt at ringe til dig, men jeg kan ikke komme igennem, så nu forsøger jeg mig også her. Der er et par ting, jeg godt kunne tænke mig at spørge til og snakke med dig om, så kontakt mig gerne på: Eller jeg kan ringe igen, hvis der er et bestemt tidspunkt det passer dig bedst. De bedste hilsener Michael 2013/11/20 Kære Henning, Efter aftale sender jeg dig her materialet, der er det skriftlige oplæg til vores interview. Kontakt mig endelig med eventuelle spørgsmål. God dag og weekend til dig. Bedste hilsener Michael Den 22. nov Hej Michael og Tine Tak for jeres besøg i dag. Det var en fed oplevelse. Jeg tror, vi næste gang kan få yderligere udbytte af at snakke om sårbarhed. 25/11-13 Mvh. Hej Henning, Mange gange tak for i dag. Vi var også rigtig glade for samtalen. Vi ser frem til den opfølgende. Det er virkelig fint, at du allerede har tanke på temaer til samtalen. Bedste hilsener 21

22 Tine og Michael Den 25. nov Hej Måske skulle vi også berøre døden. 26/11-13 KH Hej Henning, Det er bestemt en mulighed. Kort beskrevet skal næste gang netop også handle om, hvad du kunne have tænkt på efter første samtale, så det er rigtig fint, at du er i gang med sådanne overvejelser. Endnu engang tak for din deltagelse. Kh Tine og Michael Den 26. nov Kære Henning, Håber du er kommet godt ind i det nye år. Jeg skriver til dig, for at aftale en tid til anden del af interviewet, som vi startede i december. Jeg forsøgte at ringe, men det virkede som om din telefon var slukket, derfor prøver jeg pr. mail. Hvis du fortsat har lyst til at deltage i interviewet, så foreslår jeg torsdag d.9/1 formiddag eller mandag d.13/1 formiddag alt efter, hvad der passer dig bedst. Hvis disse dage er helt umulige, så finder vi selvfølgelig en anden dag, der passer bedre. På forhånd tak. Bedste hilsener Tine og Michael Lad os sige man. d. 13. formiddag. Jeg glæder mig til at se jer. KH Den 6. jan

23 Bilag 7: Informanterne Henning og Lauritz Lauritz Lauritz er i begyndelsen af sine 80 ere. Han definerer sig selv som homoseksuel. Han er yngste barn ud af en stor søskendefolk (drenge) af en kulturreligøs familie. Under 2. verdenskrig flygtede han og familien til Sverige, hvor de opholdt sig indtil krigen sluttede. Lauritz fik senere hen en akademisk uddannelse og efterfølgende et arbejde, som han har bestredet og holdt af indtil, han gik på pension. Lauritz er den eneste nulevende ud af søskendeflokken. Han stiftede aldrig familie, men der er gennem familiemedlemmers familiestiftelse, børn han betragter som sine egne børnebørn. Desuden er der efterkommere af bekendte, som han har meget tætte forhold til så tætte at han betragter dem som familie. Lauritz beskriver overordnet 4 betydningsfulde kæresteforhold gennem sit liv. Det første med en kvinde og de tre andre med mænd. Lauritz nuværende partner (Paulo) er ikke dansk, bor i udlandet og er halvt så gammel som Lauritz. Han kommer til Danmark ca. hver 3 mdr. De mødte hinanden, da Lauritz besøgte Paulos hjemland for omkring 10 år siden. Dvs. at deres forhold har varet ca. 10 år, hvor de tidligere forhold har varet henholdsvis 3, 12 og 15 år. Lauritz beskriver, hvor meget han og Paulo savner hinanden. Derfor snakker de også dagligt sammen over telefonen. Paulo og Lauritz har desuden et åbent forhold, hvilket vil sige, at de kan have sex med andre uden for forholdet. Henning Henning er i midten af sine 70 ere. Han identificerer sig selv som homoseksuel. Han er vokset op i København med det, som han beskriver som en solid middelklasse opdragelse. Moren gik hjemme med Henning og hans storebror, og faren var underviser. Henning afsluttede folkeskolen og en gymnasial uddannelse, for derefter at tage en lang videregående uddannelse. Ligesom Lauritz fik Henning et arbejde, som han kom til at holde meget af, og som han beholdt indtil sin pension. I Hennings fortælling træder det frem, at fagligheden og karrieren har været vigtige elementer i hans liv. Hennings primærrelationer i dag beskriver han selv som en vennegruppe af mennesker, som han har kendt længe efterhånden. Vigtigheden ved disse mennesker i Hennings liv understreger han ved, at fortælle, at det er disse forskellige mennesker, han ønsker at testamentere sine ejendele til. Henning har ikke noget familie tilbage. De er alle bortgået. Forhold af mere intim og langvarig karakter har han ikke haft. Han beskriver, at en ordentlig gensidig forelskelse (Henning, #1/2#12#394), det har han kun prøvet en enkel gang, men det var ikke noget, der førte et forhold med sig. Det var i en person, der ifølge Henning var forelsket i både ham og en anden mand. I sidste ende valgte denne den anden mand. Derudover har der været småforelskelser, som aldrig er blevet til længerevarende forhold. Henning beskriver, at han har det med at blive forelsket i de forkerte (Henning, #2/2#7#225). Denne oplevelse bunder i en generel oplevelse af, at Hennings egne behov i forhold til det relationelle ikke har stemt overens med andres behov og ønsker. 23

24 De forskellige aktiviteter der især fylder i Hennings liv er forskelligt foreningsarbejde, hvoraf der følger en del møder, som han tager til. Derudover så går der meget tid med læsning fag- samt skønlitteratur, og så bruger Henning meget tid foran computeren. 24

25 Bilag 8: Transskriptioner Rækkefølgen på transskriptionerne: 1. interview med Lauritz (Indikeret ved #L1 øverst i højre hjørne på siden) 2. interview med Lauritz (Indikeret ved #L2 øverst i højre hjørne på siden) 1. interview med Henning (Indikeret ved #H1 øverst i højre hjørne på siden) 2. interview med Henning (Indikeret ved #H2 øverst i højre hjørne på siden) 25

26 Bilag 8 #L Jeg har valgt, at følge en enkel transkriptionsstrategi med formål at fastholde meningsindholdet i det sagte (Brinkmann, S. & Tanggaard, L. 2010). I udskrivningen vil følgende fremgå: Navne fremgår ved forbogstav for, hvem der taler: L Lauritz og M Michael T Tine. Lauritz er informant, Michael er interviewer og Tine er observatør. Grin og bekræftelses ord/lyd angives med en parentes. Pauser og ophold i talen angives ved: Yderligere angives særlige opmærksomheder ved samtalen i en parentes efter et citat. M: Så starter jeg L: Det må du godt M: Sådan her L: Ja der..jeg ved ik, der kommer lidt ekko på, hvis den ligger der, det ved jeg ik det kan du jo høre dig frem til, når du kommer hjem ik? M: Jaa, præcis! T: Mm M: Så vil jeg bestræbe mig på at tale (host) højt og tydeligt. L: Højt og tydeligt! M: Højt og tydeligt! L: Nå, jeg taler vist ikke så højt, men det kan jeg da bare gøre. M: Men jeg tror ellers (flytter diktafonen) T: Mm L: Jeg er jo vant til at tale i mikrofon, så det hjælper så deet.. T: Hvornår har I hvilke sammenhænge? L: Jeg har været ansat i Danmarks Radio i mange år, 35 år. T: Ok, ja. L: i mikrofon i mange år også på skærmen. T: Mmm L: Men det er før jeres tid, for jeg blev pensioneret for 12 år siden 13 år siden. Ja 13 år siden, November 2000 (T: mm) blev jeg, blev min afdeling nedlagt, simpelthen, 1

27 Bilag 8 #L og så gik jeg som en slags fast freelancer i 2 år indtil jeg blev 68 år, og så ku jeg træk..træk mig tilbage T: Mm, ja 0:01:04.5 (starter på interviewguide - rammerne) M: Nå men ved du hvad, jeg tænker at æhm, at at så n de indledende, jeg har spurgt dig om du har nogle indledende spørgsmål til samtykkeerklæringen og den lille præsentation, jeg sendte med og.. L: Nej, men det har jeg nok undervejs (M: Ja det er godt..) det finder vi nok ud af.. M: Mmm, vi har.., vi regner med at æh at tale sammen i halvanden times tid (L: Uha, ja der er småkager nok) (Alle: griner) og vi regner også med, at æh, eller i hvert fald foreslå at vi holder en pause halvvejs inde hvad der nu lige hvad der nu passer. Æhm.. T: Hvis jeg skal være tidsholder, må jeg så låne dit ur? M: Ja det kan du tro, det er en rigtig god idé Værsgo. Æhm lidt om formen, så..mm, det jeg rigtig godt kunne tænke mig, det var at interviewe over to gange, hvis det er en mulighed, så den første del her og så måske et opfølgende interview æh, hvor vi har mulighed for at spørge ind hvis der er noget.. L: Nu skal vi passe på. Det er julefrokosttid - det kan blive svært at få presset ind i det hårde program M: Præcis. Æhm, hvis det bliver muligt, så æh, så vil vi rigtig gerne holde den mulighed åben. Æhm og vi kommer til at tage nogle noter undervejs. Det er så n en, det er lidt så jeg..så hvis der noget jeg får lyst til at stille spørgsmålstegn ved..eller Tine, så kan vi vende tilbage til det og huske på det, så der er ikke noget der er hemmeligt, men det ved du garanteret en masse om. Æhm, som jeg sagde før, vi er psykologistuderende. Vi er ved at skrive speciale. Æhm, og jeg interviewer. Tine er observatør, æh, og det bliver os to der primært har en samtale, og hen mod slutningen, så tænker jeg at invitere Tine ind. Det kan være hun har øje på noget, som jeg ikke har og får lyst til at spørgsmål, som jeg ikke lige har tænkt på..så det håber jeg er ok. L: Ja M: Æhm..lidt om baggrunden for vores specialer, speciale, det (..) æh, det er super spændende allerede her fra starten af..æhm, og lidt grunden til at vi også har bevæget os ind på området, æhm, det er, der findes nærmest ikke noget kvalitativt forskning, 2

28 Bilag 8 #L æhm, eller undersøgelser på det her område, æh og mange af dem der så findes, der især er kvantitative, de stopper omkring 65 års alderen, æhm. L: Nej, det er nu ikke min erfaring af det, jeg har læst. Jeg synes, jeg har hørt om mange som såkaldte gerontologiske undersøgelser. Der er folk, der har seksualliv helt op i 90 erne (M:Ja). Uden at have læst særlig meget om det ikke sådan som noget samlet, men de dukker op engang i mellem sådan nogle undersøgelser. (M: Ja) Så det er da foretaget. M: Vi har prøvet at kigge lidt i litteraturen, og litteratursøgt en del, og ja, den del der lægger sig op ad det gerontologiske..æh, det er der en del af, man kan sige, aldringsforskningen (L: mm), men det der specifikt handler om seksualitet, det har der været lidt længere imellem, når vi har litteratursøgt. L: Tror du ikke det er mere blandt.. i de medicinske kredse man har lavet det mere end i psykologkredse (M: jo lige præcis) Da det jo også er en fysisk og en medicinsk udlægning man gennemgår mere end en psykisk (M: Ja præcis). Altså mange gange kan det være psykisk vanskeligt at forstå hvor gammel man er ik, men pludselig ser man: Gud er jeg blevet så gammel, hvordan fanden er det gået til (M&T: Mm, ja). Mens andre så tydeligt ser det (T: Mm ja). M: Vi har.. både Tine og jeg har på forskellige måder arbejdet en del med ungdomsperioden af ens liv og med unge, æhm og der opstår simpelthen det her spørgsmål der hedder men hvad så med senere i livet? Hvordan ser det ud? og det er så n lidt baggrunden, hvorfor vi har bevæget os ind på det her område æhm.. L: Det er da selvfølgelig også et spændende område æhm, da jeg var i jeres alder talte man ikke så meget om sex. Det var bare noget der var der eller ikke var der. Så det men men æh det der sker er jo selvfølgelig at jo ældre man bliver, jo mere bevidst bliver man om, hvad man kan, og hvad man ikke kan. Og når du nu sætter grænsen ved 65, så er det nok en gammeldags en, for folk på 65 i dag er jo væsentlig mere vitale end folk på 65 var for f.eks. bare 20 år siden (T&M:Mmm). Du skal jo tilbage i mine forældres generation, så var man jo meeeget gammel som 65 årig, jeg tror overhovedet ikke man tænkte på sex eller (??), men det ved jeg ikke for det spurgte man da ikke om dengang. Jeg har da aldrig spurgt min far og mor om de havde sex der..det har de jo haft på et eller andet tidspunkt (Alle: Griner). 3

29 Bilag 8 #L M: Ja det er en rigtig god pointe. Æhm. Er der noget du på forhånd har tænkt ville være spændende at tale om eller ikke tale om (L: Nej..eller det ved jeg )..du har ikke nogle forbehold?.. L: I stiller spørgsmål og jeg vælger svarene (M: Godt ok, super). Det må jo være sådan, ik?!.. 0:06:21.9 Spørgsmål til hverdagen M: Jamen altså så n her til at begynde med, så.. kan du måske fortælle mig en lille smule om, om hvad der fylder i dit æh hverdagsliv. Hvordan ser en typisk dag ud? L: Nu her i dag? Jeg er jo en gammel mand, jeg er 80 år. Det tager sin tid at være 80 år. Det gør det. Der (mumler). Skal vi sige opvågningen går ikke så hurtigt, og det behøver det jo heller ikke, når man heller ikke skal ud på arbejde. (M: mm). Men æh tiden går meget med at gøre det man skal, man skal (??), man skal drikke tilstrækkelig meget, man må passe på man ikke bliver dehydreret. Man skal holde sin krop i gang med enten at gå eller cykle eller løbe sågar også. Det har jeg gjort for et års tid siden, det skal jeg måske til igen. Og så altså nydelse. Omgang med mange venner, og musik, og hvad man ellers vil. Eller læse. Jeg er begyndt at læse meget..meget mere end jeg har gjort før i tiden. (M: Ja). Så går min dage. Det kan du sagtens få dagen til at gå med, og så har jeg også en ret stor efterkommere flok af efterfølgere. Der er 12 børnebørn inde i billedet. Men dem ser jeg jo ikke til hverdag. En del af dem bor i Sverige (M: ok). Såå. M: Og øh, øh ja. Ja undskyld?... L: Hva sir du? M: Ja i den forbindelse så æhm, hvis..hvis jeg skal vide noget om din baggrund, hvad kunne du så tænke dig at fortælle mig? L: Jamen så ku vi godt gå tilbage til altså, mine forældre er indvandrere og indvandrede for cirka 100 år siden, og de kom øst fra. Og jeg får lyst til at spørge: Er din forældre også indvandrere? (han griner). M: Jeg er adopteret. L: Du er adopteret. Hvorfra? M: Ja, Fra sydkorea. L: Fra sydkorea. Nå, det gættede jeg også på. Jeg har en god bekendt, som er fra os fra sydkorea. (M:ja) som harhar forældre fra Korea, fra før svækkelsen af landende. 4