Cash is king. Nej, desværre.

Transkript

1 Cash is king Finanskrise, gældskrise, tillidskrise ny økonomisk krise? Det skorter ikke på kriser. Denne krise er dog mest af alt en pengekrise ikke mindst i videnserviceerhvervene. Af Søren Friis Larsen Nej, desværre. Den besked fik mange virksomheder i julegave. Enten som svar fra en investor, der ikke ville lege med længere. Eller som svar på en låneanmodning, der skulle forbedre virksomhedens likviditetssituation. Eller fra en offentlig eller privat debitor, der ikke kunne eller ville betale til tiden. En farlig cocktail med tre ingredienser, der dog alle har samme virkning: Virksomhederne presses, og pengene skal på bordet. Det har mange svært ved. Det påvirker naturligvis alle virksomheder, men ikke mindst serviceerhvervene: Os uden maskiner skal stille sikkerhed i vores evner, mursten eller glatte ansigt. Kravet om likviditet og hard cash rammer altså hårdt netop her. Videnservicevirksomhederne er da også den branche, der i krisen har måttet afskrive flest transaktioner. Effekterne er tydelige: Serviceerhvervenes konjunkturforventninger er igen under frysepunktet. Kravet om, at pengene skal på bordet, rammer serviceerhvervene hårdt Servicesektorens konjunkturforventninger er igen faldende M M M M M M M M M M M M M M07 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, KBS4 og KSERV1. Bemærk databrud i 2011M5. Den sammensatte konjunkturindikator er en sammenvejning af faktisk omsætning og indikatorerne for forretningssituation og forventet omsætning. Tallene er sæsonkorrigerede. Dansk Erhvervs Initiativ 2012 #1

2 Forbrugerne har også set denne udvikling, og også her er forventningerne til fremtiden temperaturmæssigt meget passende for årstiden. Forbrugerne ser ikke lyst på fremtiden M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M10 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, FORV1 Denne udfordring det stadigt større fokus på penge og likviditet er omdrejningspunktet i dette nummer af Initiativ. Hårde konsekvenser for den enkelte virksomhed For den enkelte virksomhed er udfordringen meget konkret, og flere virksomheder har endda måttet lukke som følge af likviditetsproblemer. Det gjaldt f.eks. vikarbureauet Salix, der ikke kunne forhandle betalingsfrister med sin offentlige kunde og ej heller kunne få forlænget sin kredittid i banken. Omvendt giver krisen også nogle virksomheder mulighed for at se fremad og forbedre deres drift og forretningsgang. Det gælder f.eks. kommunikationsbureauet Euro RSCG Copenhagen. I dette nummers Reality check på side 7 kigger vi nærmere på netop disse to virksomheder og virkningen af krisen på dem. Pas på politisk panik På denne lidt dystre baggrund er det for politikerne på Christiansborg let at gå i panik og sætte sin lid til symbolpolitik og nemme løsninger. Det går også stærkt med at få ryddet op efter finanskrisen, og i den forbindelse risikerer både den finansielle sektor, revisorerne og andre at lande som syndebuk i skærsilden. Spørgsmålet er nu, om det er den bedste vej frem? Løser det virkelig den store og meget kontante udfordring? For Finansrådet er svaret nej, og problemerne bør løses lokalt. Finansrådets cheføkonom uddyber dette på side 9. Krisen kan medføre virksomhedslukning, men også udvikling Politisk panik ligger lige for men der er næppe meget mere at gøre Pointen fremføres også af professor Michael Møller fra CBS, der tvivler på den politiske vilje til at gribe yderligere ind og opfordrer virksomhederne til at se virkeligheden i øjnene også selvom det både er svært og hårdt. Læs Michael Møllers beretning fra elfenbenstårnet på side DANSK ERHVERV

3 LEDER Double dip double trouble? Flere og flere varsler nyt økonomisk og finansielt uvejr, og lavvæksten truer med at bide sig fast sammen med strammere kreditpolitik og lav efterspørgsel Af Christian T. Ingemann Anden omgang kan meget vel risikere at blive hårdere end den første, for der er allerede sparet og skåret til; der er allerede trukket på reserverne og måske også holdt igen med langsigtede investeringer. Manglende investeringer, som måske nu begynder at ramme indtjeningsmulighederne negativt. Har vi ikke også lært noget? Med en kliché siger man, at man kan gøre to ting, når stormen raser: søge ly eller bygge vindmøller. I realiteternes verden er man dog nødt til at gøre begge dele samtidig. Der skal være 100 pct. styr på forretningen og pengene, men samtidig må man ikke spare sig ihjel eller sætte alt i stå for kun at trække pinen i langdrag. De dygtige står tilbage Derfor har krisen uden tvivl renset ud og efterladt et dygtigere erhvervsliv. De virksomheder, som kom gennem første hurdle, har vist evne og vilje til at håndtere udfordringerne. Forhåbentlig kan de trække på erfaringerne, hvis danske virksomheder også i de næste par år må klappe sig på lommerne og grave dybt efter 50-ørerne. I antikken opgjorde grækerne deres penge i talenter. Meget rammende, for i nutiden kræver det netop talent at drive og udvikle virksomheder, når pengene i samfundet er knappe. Meget kan gøres politisk for at lette presset, og den udfordring har Dansk Erhvervs fulde opmærksomhed. Og der er heldigvis hjælp og kvalificeret rådgivning at hente fra mange kanter. Pengene skal på bordet Nogle virksomheder sparer kun, og nogle virksomheder investerer kun. Talenterne gør som sagt begge dele. Selv for disse virksomheder er problemerne dog store, og selv for disse virksomheder har krisen den primære effekt, at pengene skal på bordet. Og det hurtigere, oftere og mere kontant end tidligere. Pengene skal på bordet. Og det hurtigere, oftere og mere kontant end tidligere. Og disse nye vilkår må man som virksomhed indstille sig på og omstille sig til Det er dog ligegyldigt, hvor meget vi er efter bankerne for at opføre sig mere fair, den offentlige sektor for at få dem til at betale rettidigt, og lovgiverne for at afbøde negative konsekvenser af krisen. I sidste ende vil det altid kun være de omstillingsparate virksomheder, der klarer sig godt også når det kommer til at skaffe rede penge. Talent-kravet for at blive udtaget til holdet er større i 1. division ligesom talentkravet i samfundsøkonomien også er større, når det er krisetider. DANSK ERHVERV 3

4 I FOKUS Pengene mangler! Af Morten Jarlbæk Pedersen Mange videnservicevirksomheder har følt det længe, og mange har også sagt det længe: Den verserende krise er mere end alt andet en pengekrise, der presser virksomheder, forbrugere og stater på pengepungen: Har man pengene rede og kontant, kan man få har man ikke, må man gå. Videnservice- og rådgivningsvirksomhederne kan fungere som et barometer for denne pengemangel: Professional services are often first hit by client budget cuts, which means they serve as a warning of what may lie ahead. Unfortunately, history tells us that other industries are to show significantly higher bad debt next year, lyder det således fra én af Europas førende leverandører af credit management services, Intrum Justitia, der netop har gennemført en større undersøgelse af de europæiske virksomheders afskrivninger. Videnservicevirksomheder rammes tidligere end andre af en likviditetskrise og de kan derfor fungere som en slags krisebarometer Konklusionen fra Intrum Justitia er da også lysende klar: Videnservice- og rådgivningsvirksomheder (professional services) afskrev i 2011 væsentlig større andele af de samlede transaktioner end andre brancher. Afskrivningsprocenter fordelt på brancher, 2011 Professional services Construction and building Financial services 3,1% 3,6% 4,5% Rådgivning og videnservice var den sektor, der afskrev mest dårlig gæld i 2011 Manufacturing Transport 2,3% 2,5% 0% 1% 2% 3% 4% 5% Kilde: Intrum Justitia (2011): European Payment Index Report. Senest lokaliseret 6. december 2012 via: Undersøgelsen viser også, at Danmark sammen med bl.a. Storbritannien, Østrig, Ungarn og Sverige også tilhører gruppen af lande, hvori afskrivningsprocenterne er steget markant over det seneste år. Tre årsager bag virksomhedernes pengemangel Pengemanglen rammer således både bredt og hårdt, og mange virksomheder lider under den. I praksis manifesterer situationen sig tydeligst på tre måder: Når virksomhederne oplever, at færre vil investere i deres fremtid; når virksomhederne ikke kan få de lån, de gerne vil have; og når virksomhederne ikke rettidigt kan få de betalinger, de er berettiget til. Særligt i tre situationer viser krisen sig som en pengekrise: Når virksomhederne ikke kan finde investorer, når virksomhederne ikke kan få lån, og når virksomhederne ikke kan få betalinger til tiden Alle tre ting kan få grimme konsekvenser vurderer Kim Koehler statsautoriseret revisor i Ernst & Young og skelner mellem to: Det rammer den daglige drift for nogen, mens det for andre betyder et markant lavere investeringsniveau og dermed mindre udvikling begge dele til skade for samfundsøkonomien. Krisen kan både ramme den daglige drift og den langsigtede udvikling i virksomheden 4 DANSK ERHVERV

5 Pengemanglens opståen Finansiel krise Økonomisk krise Pengekrisen viser sig på tre måder: Færre investeringer, færre lån og færre betalinger til tiden Tillidskrise Afsætningskrise Færre lånemuligheder Færre rettidige betalinger Pengemangel Færre investeringer Kilde: Dansk Erhverv Færre investeringer Udenlandske investeringer går sjældent til at sikre virksomhedernes drift, så de udenlandske investeringer er netop med til at sikre det, som Kim Koehler og samfundsøkonomien efterspørger, nemlig investeringer i udvikling. Selvom flere dele af videnservicebrancherne, f.eks. informationsog kommunikationsbrancherne, oplevede i 2010 en stigning i de udenlandske investeringer, og selvom de udenlandske investeringer i Danmark overordnet kun faldt med ca. 0,9 pct. fra 2009 til 2010, så forventer næsten én ud af fire virksomheder, at investeringsniveauet vil falde i Danmark har hidtil ikke været så hårdt ramt af faldende et FDI-niveau, men ¼ af alle virksomheder forventer alligevel et fald i 2012 Samtidig er det jo værd at bemærke, at af de ca. 700 mia. kr., som tilflød Danmark i direkte, udenlandske investeringer i 2010, gik næsten seks ud ti kroner til enten den finansielle sektor eller industrien. Disse to sektorer tiltrak således over 412 mia. kr. fra udlandet i For informations- og kommunikationsbrancherne var det tilsvarende tal ca. 65 mia. kr.. Kreditklemme På trods af et investeringsniveau, der for rådgivning og videnservice ikke falder mod nye dybder, er bankerne er blevet mere tilbageholdne, når det kommer til udlån. Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriets udlånsredegørelse fra december 2011 gælder det bredt, men rammer i særlig grad erhvervsvirksomheder. Med andre ord: Pengene mangler. Bankerne er blevet mere tilbageholdende med at give lån og det gælder særligt over for virksomhederne Der viser sig nogle tydelige mønstre som følge af krisen: Vi har bevæget os fra en situation med masser af likviditet på markedet til det fuldkommen modsatte. Mellem hver tredje og hver fjerde virksomhed, der har ansøgt om lån inden for de seneste tre måneder, får afslag. Yderligere oplever virksomhederne stagnerende eller endda stigende renteniveauer, mens den generelle obligationsrente omvendt bevæger sig mod historiske lavpunkter. Vi har altså bevæget os fra en situation med masser af likviditet til det fuldstændig modsatte, understreger Kim Koehler. Dette sætter videnservicevirksomhederne i et farligt krydspres: Flere virksomhederne bliver direkte afhængige af bankens velvilje, da mange skal bruge den ekstra likviditet til bl.a. at konsolidere driften, f.eks. til at afskrive den dårlige gæld. Ifølge Kim Koehler kan de fleste virksomheder dog hutle sig igennem, hvis de vil, men afhængigheden af banken betyder, at langt de fleste virksomheder kører på et markant lavere blus, end de ellers ville kunne også videnservicevirksomheder. DANSK ERHVERV 5

6 Afslag på låneanmodning de seneste tre måneder Ja Nej Ved ikke juni 2011 oktober % 20% 40% 60% 80% Kilde: Dansk Erhverv medlemsundersøgelse, oktober N = 226 i oktober, 171 i juni. Spørgsmålet er stillet til virksomheder, der bekræftede at have ansøgt om lån inden for de seneste tre måneder. Kreditklemmen er således både hård for den daglige drift og den langsigtede udvikling i den enkelte virksomhed og den gøres ikke mindre af, at videnserviceerhvervene i højere grad end andre brancher må afskrive dårlig gæld. De dårlige betalere En årsag til de mange afskrivninger er, at mange virksomheder oplever, at det kan være svært at kradse penge ind. Dette kan være særlig sandt for videnservicevirksomheder, der ofte har en længere faktureringstid end andre virksomheder. For at gnide salt i såret viste en undersøgelse fra FSR Danske Revisorer i september 2011, at tre ud af fire revisorer oplever, at deres kunders kunder kræver længere betalingsfrister, og en Dansk Erhverv medlemsundersøgelse fra juli 2010 viste, at 40 pct. af de virksomheder, som oplever et likviditetsbehov, skal bruge den efterspurgte likviditet til at dække langsommere kundebetalinger. Blandt de dårlige betalere finder man også den offentlige sektor: Næsten seks ud af ti virksomheder, der handler med den offentlige sektor, har oplevet den som en dårlig betaler. Det er desuden ikke kun småbeløb, der ikke betales til tiden: Blandt de virksomheder, der har oplevet den offentlige sektor som dårlig betaler, har det for fire ud af ti virksomheders vedkommende drejet sig om beløb på over kr.. Kun ca. hver tredje af de virksomheder, der efterspørger likviditet, skal bruge denne til nye investeringer Mere end fire ud af ti måtte vente mere end en måned ud over den aftalte betalingsfrist Behovet for ro og hvad den enkelte virksomhed kan gøre ved sagen Ifølge Kim Koehler peger alle tre ting på et finansielt system med krisetegn, der forplanter og forskyder sig til den resterende del af økonomien. Når nu krisen stammer fra finanssystemet, er det dog også her, den egentlige løsning skal findes. Det centrale er at skabe ro i den finansielle sektor. Det kræver afklaring og ikke konstante ændringer. Vi er allerede ved bankpakke fire, og ingen ved helt præcist, hvor det ender, uddyber Kim Koehler og tilføjer, at netop usikkerheden om de fremtidige reguleringskrav er medvirkende til at forstærke bankernes tilbageholdenhed. Krisen har rødder i den finansielle sektor, så der er her løsningen skal findes. Og løsningen er ro og afklaring. Krisen har været og er fortsat hård, og kampen om kontanterne har nok næppe nået sin afslutning. Som revisor påpeger Kim Koehler dog, at den enkelte virksomhed faktisk kan gøre en del for at optimere sin situation bl.a. ved at bedre at styre den likviditet, der strømmer ud og ind af virksomheden. Kim Koehler peger særligt på fire områder: Forkortelse af den kredittid, som virksomheden giver til sine kunder; forlængelse af den kredittid, som virksomheden kan opnå fra leverandører; effektivisering af interne processer f.eks. ved fakturering; og bedre styring af arbejdskapitalen, f.eks. på lagre m.v.. Særligt de tre første er relevante for videnservicevirksomheder, men alle dele kan ifølge Kim Koehler medvirke til at give virksomheden et bedre overblik og bedre styring af sin likviditetssituation. Råd fra revisoren: Åbenlyse værktøjer til at forbedre virksomhedens likviditetssituation 6 DANSK ERHVERV

7 REALITY CHECK Når cash flow bliver til cash flugt Af Anne Køster Én ting er alle teorierne om kreditklemme, økonomistyring og cash flow. Noget ganske andet er, hvordan man som virksomhed håndterer balancen mellem at servicere sine kunder og at skulle presse på for betaling. I vikarbureauet Salix kom ubetalte regninger til at betyde konkurs og omkostningerne ved forsinkede betalinger blev derfor rigtigt store. Hos kommunikationsbureauet Euro RSCG Copenhagen er det ikke kommet så vidt her har man aktivt arbejdet med en række forholdsregler, så man ikke ender i kreditklemmen. Der er forskel på teorierne om likviditetsstyring og forholdene i den virkelige verden Når det offentlige udbud koster for dyrt Vikarbureauet Salix var lykkelige, da de havde vundet en kunde i offentligt udbud. Glæden rakte dog ikke langt; blot 16 uger gik der, før Salix på sin advokats anbefaling måtte vælge konkursen som udvej de havde simpelthen for mange penge ude at svømme. På dette tidspunkt var Salix kassekredit på 1½ mio. kr., de havde tilgodehavender for 7 mio. kr. og banken ville ikke hæve kassekreditten. Situationen blev selvfølgelig ikke bedre af, at der på det tidpunkt var flere banker, der lukkede. Processen med at vinde kunden gik rigtig stærkt, og derfor blev banken ikke involveret i tide. Det gik galt, fordi processen med at vinde kunden gik rigtigt stærkt og derfor fik vi ikke involveret vores bank i tide. Den offentlige kunde dikterede en betalingsfrist på en løbende måned plus en måned, men disse frister blev ikke overholdt, da vi var nye i systemet. Og det, sammenholdt med, at vores vikarer skal have løn udbetalt hver 14. dag, gjorde, at banken smækkede kassen i. På den måde tvang banken os til konkursen - det var en rigtig barsk beslutning efter 14 år, siger Britt Melsø, indehaver af vikarbureauet Salix, som hun dengang måtte lukke ned. Salix lukkede pga. forsinkede betalinger og manglende bankkredit Når Britt Melsø ser tilbage på forløbet, er hendes væsentligste lærestreg, at hun allerede for nogle år siden burde have skiftet bank. For i forholdet til banken var det et grundlæggende problem, at bankrådgiveren ikke forstod, at vikarbureauer skal betale løn, før de reelt har pengene fra deres kunder. I vikarbranchen er det sådan, at jo mere du omsætter for, jo flere penge har du ude at svømme. Og den forståelse havde vores bank bare ikke. Dertil kommer, at vores offentlige kunder i udbud som udgør 80 pct. af vores omsætning aldrig har været til at forhandle betalingsfrist med. Jeg har altid forsøgt at få sat den lange frist ned, men det er ikke lykkedes én eneste gang, fortæller Britt Melsø. Offentlige kunder i udbud som udgør 80 pct. af vores omsætning har aldrig været til at forhandle betalingsfrist med. I dag er Britt Melsø ovenpå igen og har åbnet et nyt vikar- og rekrutteringsbureau, som er kommet langt bedre fra start. Når hun kigger tilbage på forløbet, er der imidlertid ingen tvivl om, at hun gerne have været konkursen foruden for sådan en har altid personlige konsekvenser. DANSK ERHVERV 7

8 Hvad kan man så gøre? Hos kommunikationsbureauet Euro RSCG Copenhagen har man dog for længst lært lektien og arbejder aktivt med nogle konkrete metoder til at styre likviditetsstrømmene ind og ud af virksomheden. Økonomidirektør Anker Brandt Nielsen ser især to hovedproblemstillinger: Betalingsfrister er blevet et konkurrenceparameter. Og både det offentlige og de større virksomheder har ofte bureaukrati, der skal overholdes, før man kan få sine fakturaer betalt. I dag er betalingsfrister også en del af forhandlingssituationen, hvor kunden ofte selv dikterer sin ønskede frist. Og står man i en forhandlingssituation, hvor man skal vinde en ny kunde, siger man måske ikke nej til kundens ønske om en meget lang betalingsfrist. På den måde bliver det ofte debitor, der entydigt kommer til at definere kredittiden, siger Anker Brandt Nielsen. På den anden side påpeger Anker Brandt Nielsen de praktiske omstændigheder, f.eks. PO-numre (ordrenumre), som særligt større virksomheder opererer med: De skal først indhentes, før man kan sende sin faktura af sted. På den måde kan kunden styre din betalingsfrist. Denne form for bureaukrati er ofte årsag til, at der er likviditet ude at svømme. Anker Brandt Nielsen peger på en række tiltag, som Euro RSCG Copenhagen selv har taget: Betalingsfrister er til forhandling Og større kunder er ofte underlagt særlige procedurer, der skal overholdes uanset hvad What to do? Money up front: Delfakturér: Løbende måned : Fakturér videre: Økonomistyr: Træn konsulenter i at tænke økonomi: How to do it Hvis det på nogen måde kan lade sig gøre, så fakturér up front. Ved større projekter kan det være en god idé at inddele din faktura i rater f.eks. 1/3 før, 1/3 under og 1/3 ved projektets afslutning. Ved kunder, der har aftalen om en frist + løbende måned er det oplagt at fakturere inden udgangen af måned. Ved udlæg er det oplagt, at du med det samme fakturerer direkte videre til kunden. Hold løbende øje med, hvornår der kan faktureres - det bør ikke være en overraskelse er der fakturaer, du allerede nu kan sende? I rådgivningsvirksomheder er det ikke nødvendigvis økonomifolk, der har kundekontakten. Derfor er det væsentligt, at konsulenterne er trænet i at tænke økonomi, f.eks. når kunden går over budget, kan man sørge for at sende tillægsbudgetter. Man skal have fokus på området og tale åbent med både kunder og bank om emnet. Vi fik en ny kunde, som bad om en meget lang betalingsfrist, og dette gjorde jeg vores bank opmærksom på. Så var den forberedt, hvis det på et tidspunkt ville få konsekvenser for vores likviditet. Hvilket det heldigvis ikke har haft endnu, slutter Anker Brandt Nielsen og tilføjer, at alle virksomheder har behov for at have et fornuftigt cash flow, og hvis man har nogle gode kunderelationer, er der ofte også stor forståelse for, at man har fokus på likviditet. Husk at inddrage banken og skab forståelse blandt kunderne for din likviditetssituation 8 DANSK ERHVERV

9 MODSYN Finansrådet: Et mere opdelt erhvervsliv, men stadig råd til sunde kunder Af Morten Jarlbæk Pedersen Pengeinstitutterne i Danmark beskyldes ofte for at være så tilbageholdende, at det skader både de virksomheder, der ikke kan få adgang til nødvendig kapital, og den samlede økonomi, der jo er rigelig trængt i forvejen. Ifølge cheføkonom i Finansrådet, Niels Storm Stenbæk, har krisen medført et opdelt erhvervsliv, men bankerne er nu stadig interesserede i de sunde erhvervskunder. De danske banker er robuste, men udfordrede De danske banker er ifølge Niels Storm Stenbæk overvejende robuste, men dog udfordrede. Niels Storm Stenbæk peger bl.a. på øget regulering, faldende indtjening og finansiel uro som følge af den europæiske gældskrise som udfordringens kilder. Danske banker er sunde, med udfordrede bl.a. på grund af øget regulering og dalende indtjening Oven på finanskrisen mødes bankerne med intensiveret regulering, f.eks. krav til mere eller bedre kapital og likviditet. Det kan blive væksthæmmende. Denne udfordring kanaliseres videre til erhvervslivet, og ifølge Niels Storm Stenbæk giver det et mere splittet erhvervsliv: Dansk erhvervsliv er gennem krisen blevet mere opdelt: De, der er kommet godt gennem krisen, og de, der ikke er. Der er i dag hård konkurrence om de bedste erhvervskunder, og der er penge at låne ud af. Omvendt understreger Niels Storm Stenbæk, at det for svage erhvervskunder er blevet vanskeligere at gøre bankforretninger. Flere har imidlertid oplevet det paradoks, at levedygtige virksomheder med kunderne i hus har måttet begære sig konkurs pga. netop manglende kredit. For Niels Storm Stenbæk er den enkelte virksomheds forhold til den lokale bank central i løsningen af dette paradoks, da man næppe kan gøre mere fra politisk hold. Virksomhederne skal derfor lave et grundigt forarbejde: Hvis banken stadig er skeptisk, så er det fordi, banken ikke finder projektet realistisk, eller fordi risikoen er for høj for banken. Hvis virksomheden er uenig i førstnævnte, skal den prøve andre steder. Politisk er der ikke behov for nye tiltag. Bankerne har generelt penge at låne ud af, og desuden har bankerne lige fået mulighed for at låne penge i Nationalbanken i op til tre år. Erhvervslivet er blevet mere opdelt efter krisen, men sunde virksomheder burde ikke have problemer med banken De politiske muligheder for at ændre situationen er begrænsede, og derfor er virksomhedens forhold til den lokale bank det centrale Niels Storm Stenbæk peger desuden på vigtigheden af realistiske forretningsplaner, af at have en plan B, af altid at orientere banken om uforudsete hændelser og af at få begrundelser for afslag: I Finansrådet opfordrer vi vores medlemmer til, at de begrunder afslag over for virksomheder, der ikke har held med sig. Så har de måske bedre held næste gang. siger han. Virksomhederne skal også kunne overbevise banken om, at den selv er villig til at løbe en risiko, når den beder banken om det, understreger Niels Storm Stenbæk og påpeger, at nogle banker ganske enkelt ikke ønsker at påtage sig bestemte kunder, f.eks. hvis banken ønsker at nedbringe udlånet, fordi den i forvejen er for højt eksponeret over for en bestemt branche. Dér vil vi opfordre virksomhederne til at opsøge andre banker, siger han og afslutter: Man må gå sin virksomhed igennem med en tættekam: Hvad tjener man reelt sine penge på? Hvad kan skæres fra? Vi har faktisk set en del virksomheder, der har ressourcetilpasset sig og vundet ved det. DANSK ERHVERV 9

10 NY VIDEN Closing Excellence (Ernst & Young) Finansiel rådgivning lyder af mange af knastørre diskussioner over regnemaskinerne, men reelt er der tale om en yderst central funktion for alle virksomheder. Det er man opmærksomme på mange steder, og derfor har Ernst & Young lavet en rapport, der viser de største udfordringer på netop dette felt. Rapporten slår bl.a. fast, at kun 15 pct. af virksomhederne har en høj grad af automatisering af den eksterne rapportering. Rapporten indeholder også ti brugbare råd, som de fleste virksomheder kan bruge til at optimere den finansielle rapportering. Find den via Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter (Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 52) I dette nummer af Perspektiv sættes fokus på, hvor mange danske virksomheder, der faktisk benytter sig af ekstern rådgivning og hvad de får ud af den. Analysen viser, at de virksomheder, der forventer øget omsætning, også er dem, der planlægger at bruge flest ressourcer på rådgivning. Rådgivning, hvad end det drejer sig om IT, finansielle emner, design, kommunikation eller andet, er altså en integreret del af den offensive strategi for de virksomheder, der satser på vækst det kommende år. Find den på Erhverv-Perspektiv-2011.aspx UDSYN Nye betalingsfrister undervejs Af Lene Bech McCormick, advokat Flere virksomheder oplever, at forsinkede betalinger er blevet en del af hverdagen. Problemet har en sådan størrelse, at der i februar 2011 blev udstedt et EU-direktiv herom. En arbejdsgruppe i Justitsministeriet med deltagelse fra bl.a. Dansk Erhverv er netop gået i gang med at se på, hvordan direktivet skal gælde i Danmark. Direktivet, der delvist indskrænker virksomhedernes aftalefrihed og opstiller regler for den offentlige sektors betalinger, skal være klar senest marts Maksimalt 60 dage Det nye direktiv omfatter alle betalinger for handelstransaktioner også de, der finder sted kun i Danmark. De nye regler kommer derfor ikke kun til at gælde for virksomheder med internationale aktiviteter, men kommer også til at omfatte virksomheder, der kun har aktiviteter i Danmark. Direktivet fastslår som hovedregel, at betalinger for handelstransaktioner mellem virksomheder skal ske senest 30 dage efter fakturering. At gøre dette til en generel regel ville indskrænke aftalefriheden voldsomt, og derfor giver direktivet mulighed for, at virksomhederne kan aftale anderledes. Dog slås det fast, at denne frist som udgangspunkt ikke må overskride 60 dage, medmindre det aftales eksplicit i kontrakten og i øvrigt ikke er klart urimeligt over for kreditor. Hvad klart urimeligt indebærer, er én af de ting, der skal afklares af arbejdsgruppen. For den offentlige sektor kommer til at gælde særregler: Standardfristen kan her udvides til 60 dage. Hovedreglen er, at betaling skal ske senest 30 dage efter fakturering, medmindre andet aftales For det offentlige kan denne hovedregel forlænges til 60 dage Læs mere om direktivet på eller via Folketingets EU-oplysning, 10 DANSK ERHVERV

11 ELFENBENSTAARNET Vær parat til at klare jer selv Af Anne Køster Videnservicevirksomheder kan være særligt hårdt ramt af forsinkede betalinger, men der findes muligheder for at forbedre situationen Kreditklemmen presser, men hvad skyldes den egentlig, og hvordan ser den ud set fra oven? Disse ting kan professor i finansiering ved Copenhagen Business School (CBS), Michael Møller (billedet til venstre), svare på. Ifølge ham er bankerne ikke nødvendigvis unfair givet omstændighederne, og virksomhederne kan lige så godt først som sidst vænne sig til de nye tider. Tendensen er gået mod mere kreditvillighed Michael Møller er ikke i tvivl: Bankerne har i mange tilfælde smækket kasserne i, og det gør ondt på mange virksomheder. Virksomhederne kommer dog fra en periode med meget lette penge. På spørgsmålet om, hvorvidt kreditklemmen i dag er værre sammenlignet med tidligere tilfælde, er Michael Møller nemlig i tvivl: Tendensen er i mange år gået i retning af lettere kreditadgang. Inden for de seneste par år er der tale om en klar stramning, men om bankerne i dag er mindre kreditvillige, end hvis vi f.eks. går 30 år tilbage, er nok mere usikkert. Finansieringseksperten understreger altså, at billedet er mere nuanceret, end man ofte hører. Tre årsager bag opstramning Michael Møller fortsætter nuanceringerne, når snakken falder på årsagerne til kreditklemmen. Bankernes påholdenhed kan være hård for virksomhederne, men for bankerne er den faktisk ganske meningsfyldt, påpeger han: Jeg ser ikke noget, der tyder på, at bankerne overreagerer. Med udsigt til større egenkapitalkrav og besværligheder med at skaffe både egenkapital og fremmedkapital, så er bankernes politik fuldt forståelig og behøver ikke begrundes med overdreven påholdenhed. Man kan sagtens have en situation, hvor ganske kreditværdige erhvervskunder ikke kan få lån og er utilfredse herover, samtidig med at bankerne opfører sig særdeles fornuftigt givet den verden, de står i. Selvom kreditklemmen kan være hård, er kreditgivningen i dag næppe mere restriktiv end for 30 år siden Kreditklemmen har flere årsager, og den skyldes ikke kun bankernes påholdenhed Kreditklemmen skyldes altså ikke kun bankerne. Faktisk har den nuværende opstramning ifølge Michael Møller mindst tre årsager: Tidligere løs kreditgivning, dårlige udsigter i økonomien og manglende indlån og kapital i bankerne. Og disse ting fører til, at man sagtens kan have en situation, hvor bankerne ikke vil yde lån til ellers levedygtige projekter, uddyber Michael Møller og tilføjer, at politikerne muligvis kan medvirke til at løsne klemmen, primært ved at forbedre bankernes fundingmuligheder, men om de vil gøre, det er tvivlsomt. Erhvervslivet derfor skal være parat til at klare sig selv uden hjælp, understreger han. Know when to quit Dette er selvsagt et hårdt budskab, men Michael Møller kan desværre ikke komme med det gyldne råd til virksomhedslederne ja, han understreger faktisk, at man faktisk måske ikke skal lytte for meget til finanseksperterne, der sjældent har detailkendskab til den typiske virksomhed. Michael Møller peger dog på én ting, som virksomhederne kan gøre bedre i den nuværende kreditsituation: Få forstår at lukke i tide. Det er som i krig; de færreste nationer opgiver, når kampen er tabt. De fortsætter for længe. I forlængelse heraf er nogle virksomheder for længe om at bide i det sure æble og hente ny egenkapital fra risikovillige investorer, fordi de nuværende ejere mener / tror / håber, at de vil kunne hente egenkapital på bedre betingelser på et senere tidspunkt. Det er en livsfarlig illusion, slutter han. Mange virksomheder er for længe om at bide i det sure æble DANSK ERHVERV 11

12 Om denne udgave OM DENNE UDGAVE Cash is king er første udgave af Dansk Erhvervs nyhedspublikation Initiativ. Viden rådgivning vækst. Redaktionen er afsluttet d. 18. januar OM DENNE PUBLIKATION Dansk Erhverv Initiativ er et nyhedsbrev målrettet topledere og andre beslutningstagere i Danmarks mest videntunge virksomheder inden for service og rådgivning og andre med interesse for rammebetingelserne for disse virksomheder. Publikationen udkommer ca gange årligt og er tilgængelig på Dansk Erhvervs hjemmeside og i et trykt oplag på ca. 500 stk.. Ambitionen er at øge fokus på videnservice som en sektor med meget betydelig værdiskabelse og på de rammevilkår, som betinger og påvirker denne værdiskabelse både forretningsmæssige og politiske. Det er også målet at vise en række konkrete eksempler på, hvordan rådgivning i praksis kan hjælpe til at løse udfordringer både på virksomheds- og samfundsniveau. REDAKTION Direktør, MBA, cand.jur. Christian T. Ingemann (ansv.); markedsdirektør, cand.scient.pol. Søren Friis Larsen; politisk konsulent, cand.scient.pol. Morten Jarlbæk Pedersen (redaktør); forskningspolitisk chef, cand.scient.pol. Jannik Schack Linnemann; advokat, cand.jur. Lene Bech McCormick; pressekonsulent, cand.mag. Anne Køster. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af information videreformidlet af Dansk Erhverv er afgørende, og vi arbejder derfor med en grundig kvalitetssikring og med stor grad af åbenhed, hvad angår kilder, metoder, og eventuelle forbehold. Denne nyhedspublikation er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i nærværende, vil disse blive rettet hurtigst muligt, og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående historier, analyser eller andet i dette nyhedsbrev kan ske til redaktør Morten Jarlbæk Pedersen på mop@danskerhverv.dk eller tlf , eller til markedsdirektør Søren Friis Larsen på sfl@danskerhverv.dk eller tlf DANSK ERHVERV