De vil gerne ha den, men de vil ikke ta den. - Gymnasiefremmede elever i faget teknologi på htx-uddannelsen
|
|
- Marcus Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De vil gerne ha den, men de vil ikke ta den. - Gymnasiefremmede elever i faget teknologi på htx-uddannelsen Næsten halvdelen af eleverne på htx-uddannelsen kommer fra hjem, hvor forældrenes højeste uddannelse er en erhvervsuddannelse eller en grundskoleuddannelse, så for mange htx-elever er gymnasiet en ny verden. Samtidig har næsten 2 ud af 3 elever valgt htx, fordi de interesserer sig for teknik og naturvidenskab, så de fleste elever har en interesse i et fag som teknologi. Teknologi er et af uddannelsens profilfag, og skal derfor gerne være med til at give de gymnasiefremmede elever en god oplevelse af at gå på htx. Generelt kan eleverne godt lide faget teknologi, så det opfattes ikke som et problemfag 90 % af eleverne kan godt lide projektarbejde i grupper. Teknologi er ikke det fag eleverne udpeger som en forklaring på at nogle af dem dropper ud af htx. Omvendt betyder det heller ikke, at der ingen problemer er i faget for de gymnasiefremmede elever i teknologi møder eleverne en ny undervisningsform og faget har også sine begreber og metoder, der kan være svære at forstå. Og så er der de ca. 10 % af htx-eleverne der har valgt htx, fordi de ikke vidste, hvad de ellers skulle. Særligt i forhold til disse elever kan teknologifaget have en udfordring i at motivere dem til projektarbejdet. De gymnasiefremmede elever vil gerne have en teknisk studentereksamen, men mange er ikke klar over hvad det indebærer. Nedenstående findes en kort beskrivelse af væsentlige udfordringer i faget med tilhørende forslag til udvikling af undervisningen. - Det er vigtigt, at eleverne kender målene for de enkelte forløb Når eleverne får teknologi på htx er faget nyt for dem og projekterne og undervisningen kan forekomme abstrakt og uoverskuelig. Det kan være svært for eleven at se formålet med undervisningen og projekterne. Det gælder specielt for teknologiundervisningen, at målene for faget både omfatter nogle konkrete emner men også nogle mere bløde mål som omhandler fx samarbejde og projektstyring. Eleverne har ofte svært ved at forstå, at det mere procesmæssige i faget er lige så relevant som de konkrete faglige mål. Elevens motivation er afhængig af, at hun kan se formålet med det hun arbejder med og det er derfor centralt, at eleven kender målet for det enkelte forløb og har en klar fornemmelse af, hvad hun skal lære i forløbet. De projektoplæg, læreren udarbejder, bør derfor indeholde klare beskrivelser af projektets faglige mål. Som supplement til dette kan de enkelte elever yderligere sætte sig individuelle personlige mål i hvert enkelt projekt disse individuelle mål aftales i projektgruppen og med læreren. Et fagligt mål kan fx være, at eleverne i et konkret projekt skal lære at udarbejde problemformulering og øve sig i at analysere en problemstilling. Et individuelt personligt mål for en elev kunne fx være, at eleven vil træne sine færdigheder i et bestemt værksted. De faglige og personlige mål skal have en tydelig sammenhæng med bedømmelseskriterierne for det enkelte projekt. Eleven bør kende og forstå bedømmelseskriterierne ved projektets start og læreren bør hjælpe eleven til at forstå og se mening med kriterierne, herunder forklare hende, hvordan hun kan bruge de opnåede
2 kompetencer. Dette kan læreren fx gøre ved at vise eleverne konkrete eksempler på projektdele, fx en problemformulering. Læreren kan diskutere eksemplerne med eleverne og pege på elementer som bidrager til hhv. god og mindre god bedømmelse. På denne måde hjælpes eleven til at få en forståelse af, hvad der kræves for at leve op til fagets faglige mål. Det er vigtigt, at eleven ser projektet som en læreproces og ikke blot som et projekt for projektets skyld. Læreren må hjælpe eleverne til denne erkendelse, fx ved at forklare hvilke kompetencer projektarbejdet bibringer eleven samt forklare eleven, at opnåelse af disse kompetencer er en del af grundlaget for evalueringen af projektet. Hvis projekterne er delt op i mindre del-afleveringer, bør der være konkrete mål og eksplicitte bedømmelseskriterier for hver enkelt del. Dette kan støtte den formative evaluering, da eleven kan viderebearbejde de enkelte delafleveringer på baggrund af lærerens evalueringer, mens hun stadig er i gang med projektet. Dette kan hjælpe eleven til at arbejde med de projektdele, hun har svært ved. Læreren bør lade elevens viderebearbejdning at projektdelene indgå i den samlede bedømmelse til slut, således at eleven motiveres til at fordybe sig og arbejde omhyggeligt med de enkelte projektdele. Der er krav om individuel bedømmelse i faget. Derfor skal læreren tilrettelægge undervisningen og projekterne så dette kan opfyldes. Der er forskellige måder at sikre individuel bedømmelse på. En almindeligt anvendt metode er at bede eleverne notere, hvem der har skrevet hvilke afsnit i projektrapporten. En anden metode er at lade enkelte projekter være enkeltmandsprojekter eller enkelte dele af projektet kan skilles ud og afleveres individuelt. Det kunne eksempelvis være et projekt, hvor gruppen afleverer en fælles rapport, men miljøvurderingen eller problemanalysen skal udarbejdes individuelt. - Det faglige indhold i teknologi forekommer abstrakt for eleverne En del af fagets kernestof og metoder kan forekomme eleverne abstrakt. Dette hænger sammen med at faget er helt nyt for eleverne, når de starter på htx og samtidig er faget meget bredt. Noget af det, som kan virke abstrakt for eleverne, er emner som teknologianalyse, teknologivurdering og problemanalyse. Eleverne har ofte svært ved at forholde sig til disse begreber, og de har svært ved at omsætte dem til et konkret afsnit i en teknologirapport. Som udgangspunkt er det vigtigt, at læreren selv har en klar opfattelse af, hvordan de abstrakte begreber skal tolkes og at han med hjælp fra sine fagkolleger forsøger at nå til afklaring og fælles opfattelse af, hvad man mener med fx teknologivurdering. Læreren skal konkretisere og forklare indholdet for eleverne, evt. gennem eksempler. Fagtermer skal forklares, så eleverne forstår begreberne. Hvis eleverne eksempelvis skal arbejde med problemanalyse, bør læreren forklare, hvad der i teknologifaget menes med begrebet problemanalyse og gerne vise eleverne eksempler på problemanalyser. Andre begreber forklares måske bedst ved at tage udgangspunkt i særligt gode, eksemplariske produkt-eksempler. Teknologivurderingen kan fx fint forklares ved at tage afsæt i et helt konkret produkt, fx mobiltelefonen og forklare hvilke temaer det ville være relevant at inddrage i en teknologivurdering af mobiltelefonien. På samme måde kan fx miljøvurdering forklares ved at snakke med eleverne om et konkret produkt (eller to produkter der kan sammenlignes), tage udgangspunkt i elevernes viden om produktet og på denne baggrund nå frem til, hvordan forskellige produkter påvirker miljøet i hele livscyklussen.
3 Da teknologifaget er meget bredt og ofte anvender metoder fra andre fag, kan det være befordrende med fagligt samspil. For eksempel kan det være relevant at samarbejde med dansk- og komm./it-lærerne om emnet problemanalyse, da analysen bør indeholde både dokumentation og argumentation for problemstillingen (fx problemets omfang og samfundsmæssige relevans). Teknologilæreren bør arbejde med sin faglighed og bør som minimum være flerfaglig på gymnasialt niveau. - Projektarbejdet kan være langvarigt og føles ensformigt Eleverne kan føle, at undervisningen er meget ensformig, især i lange projekter, hvor eleverne arbejder i grupper. Det kan også opleves, at der til tider er for meget tavleundervisning, derfor kan det anbefales, at undervisningen varieres. I længerevarende projekter er det vigtigt at eleverne arbejder med noget de har en interesse i, for at bevare motivationen. Projektoplæg bør derfor tage udgangspunkt i elevernes erfaringsverden, og de bør udformes så de er brede nok til at eleverne kan finde en for dem interessant problemstilling. Samtidig kan forløbene varieres mellem projektarbejde og andre undervisningsformer. I noget af kernestoffet kan man f.eks. med fordel arbejde med en gennemgang på tavlen/projektor af stoffet, evt. efterfulgt af eksempler og en mindre diskussion på klassen. Eleverne kan herefter f.eks. parvis eller gruppevis arbejde med stoffet i mindre opgaver, inden det skal udgøre en del af det igangværende projektarbejde. Små cases (fx på film) kan være en anden måde at vise anvendelse og bearbejdning af kernestoffet på. Virksomhedsbesøg kan også være en mulighed, eller der kan inviteres en ekstern person, som giver oplæg eller eksempler på emnet. Herudover kan mindre, afgrænsede opgaver f.eks. med modelarbejde (papmodeller/mockup) eller lignende være en ekstra hjælp i bearbejdningen af kernestoffet, inden der skal arbejdes videre med stoffet i projektet. Små lege som optakt til den kreative idégenerering kan være en mulighed for at få andre synsvinkler med. Dette kan med fordel udføres et andet sted end i det traditionelle klasseværelse. Lektier kan f.eks. også gives for, hvor det er korte filmklip på nettet kombineret med tekst på hjemmesider, podcasts mv., så det ikke hver gang er læsestof fra bøger, artikler osv. - Projektarbejde er svært at håndtere for eleverne Projektarbejdet er ukendt for eleverne, når de kommer på htx. De ved ikke, hvad projektarbejdet indebærer og hvad der kræves for at få optimalt udbytte af projekt- og gruppearbejde. De har tidligere arbejdet i grupper i folkeskolen, men på htx foregår det anderledes. Eleverne kan i nogle tilfælde opfatte projektvejledningen som forstyrrende og at vejledningen blot giver dem ekstra arbejde. Eleverne kender ikke til at bruge en vejleder. En introduktion til, hvad der forventes af eleverne i gruppearbejde og projektarbejdet kan være nødvendig. Dette kan evt. suppleres med små øvelser i grupper, hvor der kan arbejdes med eksempler på gode og dårlige gruppearbejder. Man kan også arbejde med grupperolletest og herved inddele eleverne efter roller, som man derefter kan inddele i grupper. Efter projektforløbene kan man evaluere gruppearbejdet i forhold til rollerne og derigennem få en god snak med eleverne om, hvad der kendetegner godt gruppearbejde,
4 herunder hvorfor det gik godt og hvorfor ikke. Elevernes forskellige ambitionsniveau kan også komme på tale, da de gymnasiefremmede elever måske har et lavere ambitionsniveau eller et urealistisk højt ambitionsniveau, hvilket kan give problemer i forhold til gruppesammensætning og gruppernes evne til at få samarbejdet til at fungere. Værktøjer til at systematisere gruppearbejdet kan være nødvendigt. Gruppearbejdsprocessen kan evalueres efterfølgende f.eks. via spørgsmål, som alle elever i gruppen bør besvare individuelt, så man kan få en diskussion i gang med gruppen om processen. Dette kan f.eks. udføres sammen med evalueringen af selve projektet, så evalueringen af projektet ses i sammenhæng med selve gruppearbejdsprocessen. Senere i undervisningsforløbet kan man lade eleverne bestemme gruppesammensætningen selv, da eleverne efterhånden lærer hinanden bedre at kende, kender hinandens ambitionsniveau, styrker og svagheder. Eleverne kan have forskellige forestillinger om hvad projektarbejde er, og hvad dette kræver af dem. Når grupperne er dannet, er det vigtigt, at eleverne ved, hvad de skal gå i gang med. Ofte deles opgaverne til et projekt ud mellem gruppemedlemmerne og de arbejder selvstændigt med de forskellige opgaver. Dette kræver, at eleverne selv kan forvalte deres tid og har selvdisciplin, hvilket mange af de gymnasiefremmede elever ikke har og kan. Det kan anbefales, at der tidligt i undervisningen inddrages brug af tidsplaner i projektforløbene, og at læreren underviser eleverne i hvordan tidsplaner kan og bør anvendes evt. i kombination med brugen af logbøger. Delafleveringer i lange projektforløb kan være en god løsning for at kunne overskue et langt forløb. Eleverne kan ofte synes, at teknologifaget er fluffy, og svært at håndtere. En form for struktur kan hjælpe, evt. en form for struktur i projektarbejdet fx en metode/model for projektforløbet, hvor de enkelte faser er angivet i kronologisk rækkefølge. Fx kan en indholdsfortegnelse til en rapport være en hjælp for de gymnasiefremmede elever både som en rettesnor og senere som en slags tjekliste. Projektvejledning kan ofte opfattes som forstyrrende. Det kan som lærer være svært at se, hvad eleverne har arbejdet med fra gang til gang, og enkelte gymnasiefremmede elever kan gemme sig i en gruppe uden at arbejde særlig meget med projektet. Nogle gymnasiefremmede elever har så svært ved faget, at de ikke engang kan formulere spørgsmål om problemerne under arbejdet. Det kan derfor være svært at vejlede grupperne under projektforløbene, da elever og grupper er så forskellige. Dog kan det anbefales, at man hver gang taler med alle grupper og sørger for at spørge ind til hver enkelt elev for at afdække, hvor langt og godt eleven er med i arbejdet og om der er nogle konkrete problemer eleven skal have hjælp til at løse. Kontakt med eleverne enkeltvis er nødvendigt, især i forhold til de gymnasiefremmede elever, da læreren via projektvejledningen lærer eleverne at kende og dermed bedre kan målrette vejledningen af den enkelte i kommende projekter. Samtaler med hele gruppen kan handle om næste trin i arbejdet, og om hvilke nye opgaver gruppen har. - Projektarbejde kræver særlige fysiske rammer Eleverne har meget få erfaringer med projektarbejde i grupper en undervisningsform, der kræver at man kan motivere sig selv, og holde fokus på projektet, hvilket især er problematisk for gymnasiefremmede elever. Projektarbejde kræver, at eleverne kan sidde sammen i grupper uden at blive forstyrret for meget af andre, og at eleverne har adgang til
5 fx informationssøgning og værksteder, når de har behov for det i projektforløbet. Mange skoler er ikke indrettet til projektarbejde i grupper. Klasselokaler er ofte indrettet til tavleundervisning, og ikke til gruppearbejde. Klasselokalet kan indrettes mere fleksibelt med borde, der nemt kan flyttes. Eller undervisningen kan flyttes til et andet lokale med mere plads, fx kantinen. Det optimale er, at indrette skolen med grupperum eller gruppeområder. - Et fagligt miljø giver bedre undervisning Faget teknologi indeholder begreber og metoder, der ikke er indeholdt i lærernes ingeniøruddannelse, fx teknologianalyse, teknologi- og miljøvurdering og problembaseret læring. Samtidig kan det som ny lærer, især på mindre skoler, være svært at definere et passende gymnasiefagligt niveau for undervisningen. Dette medfører, at lærerne overlader det til eleverne selv at definere niveauet, hvilket er særligt problematisk for de gymnasiefremmede elever. Lærerne skal have mulighed for at udvikle deres undervisning gennem erfaringsudveksling med andre teknologilærere gennem fx faggruppemøder, enten på skolen eller med kolleger fra andre skoler. Lærerne bør gives ressourcer til dette arbejde. - Eleverne kan mangle motivation Elevernes motivation til at gå på teknisk gymnasium kan være meget forskellig. I folkeskolens afgangsklasser oplever elever ofte et gruppepres omkring valg af ungdomsuddannelse. Det opleves, at det er mere attraktivt at vælge en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsfaglig uddannelse. Gymnasiefremmede elever kan have svært ved at modstå gruppepresset og vælger måske htx, selvom det bedste valg ville være en faglig uddannelse. Samtidig har mange elever valgt teknisk gymnasium ud fra den opfattelse, at det er en praktisk relateret naturvidenskabelig gymnasial uddannelse, som sigter mod en videregående naturvidenskabelig uddannelse. Eleverne er derfor på forhånd motiverede for det naturvidenskabelige fagområde og har ønske om en praktisk tilgang til fagene. Det er vigtigt at eleverne bevarer denne motivation. I teknologifaget arbejder eleverne i projektgrupper og meget selvstændigt. Eleverne er ofte ikke motiveret for gruppearbejdsformen. Måske har de tidligere oplevet gruppe- og projektarbejde som en løs arbejdsform.. Folkeskolens UU-vejledere skal være meget opmærksomme på gruppepresset i afgangsklasserne omkring valg af ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at gymnasiefremmede elever får en realistisk fornemmelse af, hvad der kræves for at gå på teknisk gymnasium. Det er vigtigt, at eleverne har gjort sig klart, hvorfor de går på teknisk gymnasium. Det er ønskeligt, at de oplever gymnasiet som en mulighed for at lære noget. Det er ikke for lærerens skyld (eller forældrenes), at de skal være aktive. Samtidigt skal det også være plads til det sociale i klassen og skolen; det er en vigtig del af ungdomslivet.
6 At arbejde i gruppe skal læres; det er ikke noget elever kan eller er motiveret til på forhånd. Det er derfor vigtigt, at eleverne rustes til gruppearbejdet, og gøres bevidste om at der er faglige discipliner i gruppearbejdet, og har forståelse for at det er vigtigt at kunne yde noget i en gruppe. Samtidigt skal eleverne også kunne arbejde selvstændigt og have selvdisciplin til at få gruppearbejde til at fungere uden at en lærer er til stede. Derfor skal undervisningen i teknologi indeholde faglige elementer omkring gruppe- og projektarbejde. - At få idéer og arbejde i værksteder Ved opstarten af et projekt skal eleverne finde ud af, hvad de vil arbejde med indenfor et tema. Eleverne har ofte svært ved at finde idéer til projekter. De har den fejlopfattelse, at de skal opfinde noget nyt og mener, at de ikke har tilstrækkeligt erfaringsgrundlag til at få nye ideer. Som en del af et teknologiprojekt skal der fremstilles et produkt. Det kan være et problem at elever ikke har ikke erfaring med det praktiske arbejde i værksteder. Ved at tage udgangspunkt i hverdagsproblemer kan eleverne erfare, at de faktisk har et grundlag for at få ideer til projekter. De behøver ikke at tage udgangspunkt i store samfundsmæssige problemstillinger i første omgang. Det skal også klargøres for eleverne, at de ikke nødvendigvis skal opfinde nye ting. De kan forbedre eller ændre eksisterende produkter eller sammensætte dem på en anden og ny måde. For at få en systematisk tilgang til at få ideer skal eleverne præsenteres for værktøjer til idégenerering og til udfoldelse af ideer. Det kan fx være problemtræ, mindmap, associations-teknik m.m. Inden eleverne starter arbejdet i værksted skal de have et grundlæggende kendskab til sikkerhed og arbejde i værkstedet ( værkstedskørekort ). Af sikkerhedshensyn og for at vejlede eleverne skal der under arbejdet i værksted og laboratorier være personale til rådighed. Personalet skal være vejledende; det er eleverne der skal udføre det praktiske arbejde. - Elever med anden etnisk baggrund og faget teknologi Nogle elever med anden etnisk baggrund har særlige problemer med det selvstændige problemorienterede projektarbejde. De forventer og trives bedst med meget konkrete lærerdefinerede opgaver, som der kan gives et entydigt svar på. Samtidig er det svært for dem at søge vejledning, da de opfatter læreren som en slags kontrollant. I deres optik er den gode elev en elev, som ikke behøver lærerens hjælp. Mange har derfor svært ved både at søge og modtage vejledning, da de forbinder det med en risiko for at få dårligere karakterer. En del af disse gymnasiefremmede elever har desuden problemer med at få plads og rum derhjemme til at passe deres skolearbejde, da der ikke er den samme kulturelle forståelse af sammenhængen mellem skole- og fritidsliv. Eleverne skal have mulighed for at blive på skolen efter almindelig skoletid for at kunne få ro til at lave deres lektier og arbejde videre med deres projekter. Hvad der forventes af den gode elev i teknologi og lærerens rolle som vejleder skal tydeliggøres meget tidligt i undervisningsforløbet. Lærerens rolle som vejleder i forhold til elever med forskellige kulturelle baggrunde kan helt sikkert udvikles.
7 - Informationssøgning og rapportskrivning Særligt de gymnasiefremmede elever har svært ved at foretage en struktureret informationssøgning, læse og vurdere den overvældende mængde litteratur og informationer man kan finde frem til, så de giver op på forhånd. Eleverne har også svært ved at overskue at skulle skrive mange sider relevant tekst i en rapport. Man kan lave en progression i dokumentationen i projekter, hvor man fx starter med projekter med fokus på den tekniske dokumentation over projekter på baggrund af information fra lærebøger til projekter med fokus på informationssøgning. Man kan lave forløb med fagligt samspil med fag, fx dansk, hvor der er fokus på formidling af teknisk viden og argumentation. Udfordringerne er opstillet på baggrund af følgende materiale: Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase Bitsch Ebbensgaard: Når gymnasiet er en fremmed verden. Samfundslitteratur Lars Ulriksen og Henriette Tolstrup Holmegaard: Læringsmiljø og naturvidenskab på htx. Erhvervsskolernes Forlag, Danmarks Evalueringsinstitut: Det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx. EVA, Og deltagernes samlet set mere end 50 års erfaring som teknologilærere. Ingrid Christensen, Mette Lolk, Pernille Stuer Lauridsen, Bjarne Kirk og Peter Larsen
Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2010 HTX Vibenhus
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk
Læs mereTeknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018
Bilag eux 8 Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 BEG.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Celf HTX Teknologi B 2 års Anders
Læs mereTeknologi B htx, august 2017
Bilag 81 Teknologi B htx, august 2017 1 Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger i et nationalt og globalt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår, 2016 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse HTX Fag og niveau Teknologi A Lærer(e) Jonas
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereBeskrivelse af titel 1: Produktudvikling. Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2017 Juni 2019 Institution Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærere HTX Teknologi B Tom Løgstrup Hold 1.B Oversigt over gennemførte og planlagte undervisningsforløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution HRS Hotel og restaurantskolen, HTX Gasto-science Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Teknologi august 2009- maj 2011 Institution HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi B Astrid Olldag Hold 209 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2011 til juli 2011 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa, viden djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Uddannelse HTX Vibenhus - Københavns Tekniske
Læs mereSamfundsfag - HTX. FIP Marts 2017
Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs mereVelkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts
Velkommen FIP Teknikfag 23-03-2017 FIP Teknikfag marts 2017 1 Dagens program 10.00 10.30 Intro til dagen 10.30 11.30 Produktudvikling i grundforløbet 11.30 12.15 Tekniklærerforeningen 12.15 13.15 Frokost
Læs mereUVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 Institution Teknisk Gymnasium Skive - Skive Tekniske Skole Uddannelse HTX Fag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forår, 2016 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse HTX Fag og niveau Teknologi B Lærere Jane Harbo,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2017 Institution Den jydske Haandværkerskole
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Den jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX-El Teknikfag
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, plan
Læs mereFoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0
FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0 - baggrund og fokus Oplæg på startseminaret for projektdeltagere Høje-Taastrup Gymnasium 9. marts 2011 Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard, Lars Ulriksen Dias 1 Formål
Læs mereUndervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016
Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016 Udarbejdet: august 2015 Revideret sidst: April. 2016 Termin August 2014 juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Rybners HTX
Læs mereOplæg om læreplaner og præsentation af dagens program
Oplæg om læreplaner og præsentation af dagens program Pernille Kaltoft Fagkonsulent for teknologi Plan for oplæg: 1. om ændringerne i teknologi A og B læreplanerne 2. om grundforløbet i produktudvikling
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin September 2019 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS, Valby Uddannelse HTX Fag og niveau PU
Læs mereTeknologi B. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 til juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold HTX Teknologi B Svend Hansen og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 maj 2019 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer HTX Teknologi
Læs mereVejledning til årsprøven i studieområdet
Vejledning til årsprøven i studieområdet Formål Formålet med årsprøven i studieområdet er at give dig mulighed for at få fokus på de studieteknikker og redskaber, der ligger i faget teknologi og dine studieretningsfag.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Uddannelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2013 Jul. 2014 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Teknologi
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs merePernille Stuer Lauridsen, CPH West og Ingrid Christensen, EUC Vest. Projekt nr
Projektkompetence, 2011/2012, Pernille Stuer Lauridsen, CPH West og Ingrid Christensen, EUC Vest. Projekt nr. 127889 Gymnasiefremmede elever teknologi B Projektkompetence A. Udgangssituation og problemstillinger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj, 2016 HANSENBERG
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2018 maj 2019 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HTX Teknologi
Læs mereGymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?
Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Uddannelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016
Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016 Termin August 2014 juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Rybners HTX Teknologi B Peter Iversen Hold 2.E Oversigt over gennemførte
Læs mereTeknologi A HVAD SKAL VI MED TEKNOLOGI A?
Teknologi A HVAD SKAL VI MED TEKNOLOGI A? Produktudvikling i teknologi A Produktudvikling som en systematisk og iterativ proces danner rammen om hovedparten af kernestoffet i fagets projektforløb: Problemidentifikation
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011, plan
Læs mereUndervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2016 til forår 2017
Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2016 til forår 2017 Termin August 2016 Juni 2017 Institution Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærere HTX Teknologi B Thomas Nygaard Hold 1.A Oversigt over
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2018 Jul. 2019 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Teknologi B Jørgen
Læs mereStudieområdet htx, august 2017
Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske
Læs mereHvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?
Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereAf pædagogiske, tværfaglige og praktiske årsager er herværende studieplan derfor udarbejdet som en fælles plan for klasserne 2Y og 2Z.
STUDIEPLAN Teknologi B, 2. htx 2Y og 2Z 2006 2007 (3. og 4. semester) Undervisere: Lene Gregersen, Anne Kirstine Friis Teknologi B, 2. htx, inddrager, udvikler og bygger videre på de særfaglige og overfaglige
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereFaglig Udvikling i Praksis Teknologi. Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition..
Faglig Udvikling i Praksis Teknologi Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition.. Hvad bygger faget på? Faget teknologi er et engineering -fag Produktudvikling Samspillet mellem teknologiudvikling
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau samlæst TI - Lærer Hold Michael Bohl Jenner (mje) 2kt18 Forløbsoversigt (4) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2016 til forår 2018
Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2016 til forår 2018 Udarbejdet: August 2016 Revideret sidst: April 2018 Termin August 2016 Juni 2018 Institution Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer
Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS, Valby Uddannelse HTX Fag og niveau PU (Produktudvikling),
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs mereTeknologi A htx, august 2017
Bilag 80 Teknologi A htx, august 2017 1 Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger i et nationalt og globalt
Læs merePROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN
2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2015-juni 2018 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse HTX Fag og niveau Teknologi A Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 BEG. HTX Campus
Læs merePersonlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser
Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, plan
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 juni 2019 Institution Rybners, HTX Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Teknologi B Carsten Sørensen
Læs mereIntro til SO forløbet: Arbejdsmiljø
hvi/cws (1ac), klu/cea/mvaa (1b), mshm/pw (1d) og cwp/svl (1h) Uge 11-2018 Intro til SO forløbet: Arbejdsmiljø Teknologi & kemi FOKUS PÅ KEMIKALIER OG FOREBYGGELSE AF KEMISKE PÅVIRKNINGER I ARBEJDSMILJØET
Læs mereSPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:
Side 1 SPIL med tidsplan Formål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2015 Jul. 2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Teknologi A+B Jørgen
Læs mereHvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?
Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard På mødet for skolekoordinatorerne den 8.april rejste flere deltagere
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereLærervejledning til OPFINDELSER
Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på htx indeholder i tabelform
Læs mereMønsterbrydere hvem er de?
Mønsterbrydere hvem er de? Bjørn Friis Johannsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet bfjohannsen@ind.ku.dk Dias 1 Indledning Institut for Naturfagenes Didaktik Cirka 30 videnskabelige
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereNyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet
Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Undervisningsplan:
Undervisningsbeskrivelse Undervisningsplan: 2016.09.05 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution HANSENBEG Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, forår 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen - Valby Uddannelse og niveau Lærer(e)
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik A på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik a på stx indeholder i tabelform
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august-september, 2010 Institution Teknisk Gymnasium Grenå Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX - GameIT
Læs mereProjektarbejde Hvor står vi nu?
Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede
Læs mereSådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven
Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk
Læs mereAnden del af prøven er en individuel prøve med fokus på (simple) matematisk ræsonnementer og (simpel) bevisførelse.
Nye Mundtlige Prøver Gruppedelprøver i matematik på C- og B-niveau Læreplanernes formulering om de mundtlige prøver Der afholdes en todelt mundtlig prøve. Første del af prøven er en problemorienteret prøve
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer
Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011, plan
Læs mereStudieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet
Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske
Læs mere