Casper Vestereng, DR. SXSW Interactive 2014

Transkript

1 Casper Vestereng, DR SXSW Interactive 2014 Hvis du ønsker inspiration og nys om, hvor den digitale verden bevæger sig hen, så er South By SouthWest (SXSW)-konferencen i Austin (Texas) det helt rigtige sted. Det er en enorm konference, der står på tre ben og dermed tiltrækker tre forskellige deltagergrupper. Dels er der musikdelen, som er et must-go for folk i musikbranchen. Der er cirka 20 gange så mange liveoptrædener i løbet af SXSW, som der er på Roskilde Festival, og selvom mange af dem kun varer 20 minutter og der er mange små og ukendte kunstnere iblandt, så er der også store og især lovende kunstnere, der finder vej til musikdelen af SXSW. I 2014 var der blandt andet besøg af Lady Gaga, Snoop Dogg og danske The Raveonettes. Så er der filmdelen, som jeg ikke lagde så meget mærke til, selvom den kørte parallelt med Interactivedelen, som jeg deltog i. På filmdelen er der blandt andet verdenspremierer på store film, og i 2014 blev det selvfølgelig også stedet, hvor den kommende serie Silicon Valley om tech-branchen blev vist for første gang. Det tredje ben på SXSW er Interactive, som resten af denne rapport (næsten) udelukkende kommer til at omhandle. Interactive dækker over en bred og meget varieret mængde paneldebatter, keynotes, oplæg, Q&A s og meget meget andet. Alt sammen med det digitale for øje men ikke nødvendigvis superskarpt vinklet på de arbejdsopgaver, man som journalist sidder med på digitale medier. Det er dog intet problem at finde noget interessant at gå til, tværtimod. Det var mit første år, og jeg har helt sikkert lært at prioritere bedre og researche langt dybere ned i de enkelte oplæg, selvom det vil tage dage måske uger at dykke ned i al indholdet hjemmefra. Men hver eneste time i løbet af de fem dage var nærmest et spørgsmål om prioritering og fravalg. På en enkelt time på fjerdedagen var der ni oplæg, jeg gerne ville høre. De startede alle sammen klokken Og sådan var det nærmest hver eneste dag, så jeg gik ofte rundt med en følelse af at gå glip af noget, og gik jeg til et dårligt eller skuffende oplæg, så var jeg ekstra irriteret bagefter, for der var altid et alternativ, som sikkert havde været bedre. Men jeg giver et par tips til slut i rapporten, så andre kan være bedre klædt på til deres første SXSW. Der alt fra stort til småt. I 2014 kunne man opleve blandt andre Edward Snowden, Julian Assange og tre astronauter direkte fra rummet (alle på videoforbindelse), mens man i levende live blandt andre kunne møde den inspirerende Neil DeGrasse Tyson, Twitter-stifter Stone Biz og Bill Clintons datter og måske kommende præsidentkandidat, Chelsea Clinton.

2 Tidligere har blandt andre Mark Zuckerberg talt på SXSW, og så er det traditionelt stedet at være, hvis man vil accelerere sin startup-virksomhed. SXSW har tidligere dannet affyringsrampe for app en Foursquare, og der dufter af startup og iværksætteri alle steder, man bevæger sig rundt i byen. Data og dilemma Som jeg oplevede SXSW Interactive var der nogle hovedtemaer, der gik igen i de fem dage, konferencen varede. To af dem hænger uadskilleligt sammen og gennemsyrede ret mange af de oplæg og debatter, der blev holdt. På den ene side de enorme muligheder, der ligger i begrebet big data, og hvad man kan få ud af at overvåge menneskers aktiviteter, og på den anden side de sikkerheds- og privatlivsdiskussioner, som hver eneste gang følger med. For eksempel ved interviews med Edward Snowden og Julian Assange. Omkring datamulighederne så jeg et oplæg med forfatter Patrick Tucker, der har skrevet bogen The Naked Future. Bogen handler om at leve i en verden, hvor alle dine aktiviteter kan blive forudsagt af data, og han lagde ikke skjul på, at brugen af big data er fantastisk og hvor smart det kan bruges. Et eksempel fra Patrick Tucker var en stor undersøgelse, der havde lagret geografisk data på seks forskellige personer igennem seks år. Den data var så blevet behandlet, og ud fra den, kunne forskerne bag projektet forudsige, hvor testpersonerne med 80 procents sikkerhed ville befinde sig om 2½ år. Det kunne Patrick Tucker se mange spændende muligheder i, men han var ikke så god til at tage de kritiske briller på, når det gjaldt farligheden i at have al denne (personlige) data liggende. Anne Wojcicki, der er chef for 23andMe, holdt også et oplæg. 23andMe går ud på, at man kan sende sit DNA ind til firmaet, og så kan de ellers fortælle dig en masse ting om dig selv og dine gener for eksempel om du er i risikogruppen for forskellige sygdomme. Igen lyder det smart og imponerende men der manglede tanker omkring datasikkerheden. Hvem er pludselig i besiddelse af din DNA og hvem kan komme det? Blandt medejerne af 23andMe er Google, så de får i hvert fald mulighed for at kigge endnu mere ind under huden på dig, end de allerede gør, hvis du vælger at bruge den service. Heldigvis var der også masser af oplæg, der decideret handlede om privacy og datasikkerhed, og at dømme ud fra nogle af dem, er der helt klart en trend i gang eller på vej, hvor det er populært at slette og skjule sine digitale fodspor. Medier i en ny tid Et andet stort fokuspunkt på SXSW om ikke andet for mig var traditionelle mediers position i nye digitale tider. Det var der flere interessante oplæg, der kredsede om, og jeg er ikke i tvivl om, at vi er midt i et længere skifte, hvor medierne skal finde deres fødder. Det har stået på i nogle år, men det vil blive ved lidt endnu, indtil de traditionelle medier har fundet en model, hvor de også gør sig selv mere fleksible i forhold til, hvilke platforme, de udkommer på. Deres indtægt og forretning kan ikke længere udelukkende være platformsbaseret de skal være i stand til at bevæge sig rundt i de skiftende muligheder.

3 Et af de mere konkrete oplæg var af Roy Sekoff, der er chef og medstifter af det dominerende netmedie Huffington Post. Han fortalte om Huffingtons brug af online tv, og selvom jeg aldrig helt fangede, hvordan det kunne lade sig gøre rent økonomisk, så var det dælme inspirerende. De sender ti timers live web-tv dagligt, men det er ikke ren outbound. De giver nemlig i høj grad seerne mulighed for at komme med input både via debat og kommentarer, men også ved at lade seerne filme dem selv med deres webcam. Så selvom der ikke er 10 kameraer på deres studieproduktion, så får de alligevel et anderledes produkt ved at udnytte seernes eget udstyr. Med et tryk på en knap, kan man hjemme fra stuen eller fra parken optage sig selv, mens man kommer med sin holdning til den debat, der foregår live inde i Huffington-studiet. Tre screenere sidder så og ser de indgående videoer igennem for at se, om der er nogen, der kan bidrage med noget interessant i studiet. Jeg skal ikke kunne sige, hvor tit de trækker folk ind, eller hvor godt det er, men Roy Sekoff havde (selvfølgelig) et rigtig godt eksempel med. Det var i en debat om kvinder og tørklæder i Saudi Arabien, og pludselig dukkede der en video op i systemet fra netop en ung kvinde fra Saudi Arabien. Videoen blev screenet, hun blev kontaktet, og få minutter senere havde de hende live igennem med billede i deres studiedebat. En perfekt case, der selv henvendte sig og var med live få minutter efter DET er interessant. Fænomenet Sharknado Film er også et traditionelt medie, og der kan de digitale medier også have afgørende betydning. Jeg var til et oplæg om en film, der var så sindssyg dårlig, at man tror, det er løgn men hvor de alligevel laver en toer. Hvorfor? Fordi filmen skabte så voldsom en storm på Twitter, at den allerede er blevet kult. Der er selvfølgelig tale om filmen Sharknado, som handler om en tornado, der kaster enorme hajer ind over land, men heldigvis er Steve fra Beverly Hills (Ian Ziering) en fandens karl, der klarer ærterne og blandt andet dræber hajer med en motorsav. Da filmen blev vist første gang væltede den sig ikke i seere, men pludselig var Twitter helt rødglødende med kommentarer om filmen. I de vildeste øjeblikke var der cirka tweets i minuttet, og da filmen blev vist anden og tredje gang på amerikansk tv, fortsatte aktiviteten og seertallene blev højere og højere for hver gang. Faktisk havde tredje visning cirka 50 procent flere seere end premieren. Til at tale om fænomenet Sharknado på SXSW var en fra Syfy firmaet bag filmen samt Twitters head of tv, Fred Graver. De fortalte en masse sjove detaljer, men hovedargumentet for at filmen var blevet til en Twitter-sensation, var udover det åbenlyse med hajer, tornadoer, bryster og Beverly-Steve at produktionsselskabet Syfy selv var gået med på bølgen og havde været selvironiske nok til at gøre grin med sin egen film. Lav de tweets, som dine followers ville ønske, de selv havde lavet, siger Twitter, og det ligger fint i tråd med, at man bliver nødt til at kunne spille med på den sjov, der bliver lavet om ens produkt, hvis man vil have det til at sprede sig meget via Twitter. Nyheds-DJ

4 I en mere seriøs del af nyhedsbilledet var jeg til et oplæg om korrespondenters arbejde i uroplagede områder. I panelet sad blandt andet Andy Carvin, der er journalist men nu kalder sig News DJ. Han fortalte om, hvordan de sociale medier havde ændret måden, man rapporterede hjem fra uroplagede områder på. Nyhederne kommer automatisk på sociale medier, og derfor er det næsten umuligt at være først. Til gengæld kan der være store problemer med at stole på de kilder, der findes på sociale medier, og det kan man derfor med fordel slå sig op på at kunne i stedet. Derfor begrebet News DJ. Du spiller kun sjældent din egen musik, men du sætter de bedste og mest aktuelle plader på for dit publikum, så de føler sig underholdt/klædt på. Som News DJ handler det derfor om at have fingeren på pulsen og kende de dygtigste, hurtigste og bedste kilder i området, og så ellers retweete de nyheder, der pumper ud fra de troværdige kilder. Så kan News DJ en sørge for at sætte det mest reelle og dynamiske nyhedsflow op for sine læsere. Det er en interessant tanke, at man som udsendt journalist ikke længere behøver at være så producerende, men snarere skal være filter, kurator og ordstyrer. Så skal man bare som bruger finde den bedste DJ start med Andy Carvin (@acarvin). Alt det andet Det var, hvad jeg lige havde på hjertet omkring min deltagelse i SXSW næsten. For jeg vil lige helt kort nævne et par af de andre sessions, jeg var til. Lego havde en fin præsentation af, hvordan de bruger deres fans til at skabe produkter og hvilke udfordringer, der ligger i det. McDonalds, Dell, CapitalOne og Whole Foods talte om håndtering af sociale medier og hvordan det er bygget ind i deres organisationer. På et andet oplæg blev der fremlagt resultater fra nogle spørgeundersøgelser, som kunne fortælle en masse om forskellige typer brugere af sociale medier, og et helt andet oplæg fortalte om det med at koble af en digital detox. Derudover var jeg til flere spændende oplæg om brugen af sociale medier i den arabiske verden, og et om Gezi-urolighederne i Tyrkiet og demonstranternes massive brug af Twitter. Og i den anden og mere skæve boldgade var jeg til oplæg med nogle hjerneforskere, der kunne fortælle om, hvad der sker i hjernen, når man engagerer sig og såmænd også et oplæg om orgasme. Der var også seancer om noget, som jeg i mit daglige arbejde i DR Nyheder kredser en del om nemlig rettigheder til indhold på sociale profiler. Fælles for de oplæg var dog, at de ikke gjorde mig klogere. Ophavsrettigheder på sociale medier er simpelthen stadig en gråzone, som ikke engang oplægsholderne på SXSW rigtig kunne finde rundt i, og min konklusion er derfor, at der skal nogle domme til, før vi ved, hvor grænsen går. Det bliver en udfordring for de traditionelle medier i de kommende år at finde ud af, hvad de må og ikke må for mulighederne bliver ikke mindre. Måske gør rettighederne. De gode råd til debutanten

5 Her kommer lige en uvilkårlig række gode råd, som jeg selv vil bruge, når jeg skal til SXSW igen i Jeg håber også, du kan bruge dem, hvis du overvejer at tage derover. Spørg eller gå. Når en paneldiskussion eller et oplæg er slut, så er der næsten hver gang lagt tid ind til spørgsmål. Det fungere sådan, at der er sat nogle mikrofoner op i mellemgangene mellem sæderne, og så kan man ellers stå i kø. Jeg blev hængende alt for mange gange og hørte på folks meget personlige spørgsmål, som jeg ikke rigtig kunne bruge til noget, så rådet er: Hvis du har et spørgsmål, så stil det ellers gå! Der er masser andet at bruge tiden på, som du vil få meget mere ud af. Forberedelse, forberedelse, forberedelse. Du kan ikke forberede dig nok hjemmefra. Læs op på oplægsholderne, nærlæs emnerne, selvom beskrivelserne sjældent er så dybe, tjek lokationerne og læg en plan for, hvor du skal gå hen efter hver session. Jo bedre forberedelse, desto mere får du ud af konferencen. Vælg noget mystisk. Prøv også de skæve ting. Jeg fik intet fagligt ud af, at NASA i en session stillede direkte om til tre astronauter ude i rummet, men det var hamrende sjovt og inspirerende på en eller anden mystisk måde. Velsagtens mit SXSW-højdepunkt. Giv dig selv tid. Undgå at booke dig selv fuldstændig op med planlagte sessions fra programmet. Sørg for at lægge nogle timer ind, hvor du kan besøge de sponsorerede lounges, der er i konfrencecentret og ikke mindst det store tradeshow, hvor udstillere præsenterer nye produkter. Det er inspirerende og spændende! Network! Tjek på forhånd, om der er nogle spændende personer, der deltager, som rent fagligt kan give dig et eller andet, og prøv så at networke med dem. Det kan både være danskere og internationale personligheder, men der er fine muligheder for networking derovre. Grib chancen! Hold øje med Twitter. På de forskellige SXSW-hashtags sker der ting og sager, og du bliver måske mindet om en session, du har overset eller du hører om en fed reception/fest, som kan give dig mulighed for effektiv networking. Vær tidligt ude med bookning. Downtown er godt men vanvittig dyrt, og infrastrukturen er ikke god. Derfor er det lettere problematisk at bo for langt uden for downtown, hvis du vil have mest mulig ud af konferencen. Det er en fordel at bestille senest i septembet altså et halvt års tid før det går løs. Kom tidligt til nogle sessions. Der er rift om pladserne til de spændende sessions, så et tip kan være at gå ind til den session lige inden og så blive siddende i salen. Jeg håber, du fik noget ud af at læse rapporten vi ses i Austin!