Årsrapportering ServiceOptimering i Sikkerhedsbranchen

Transkript

1 Årsrapportering 2011 ServiceOptimering i Sikkerhedsbranchen

2 Årsafrapportering SOS 2011 Projektet er godt på vej og særligt i december 2011 faldt flere aftaler med case-virksomhederne på plads. Overordnet er projektet blevet meget positivt modtaget i vagtbranchen, og herunder også Sikkerhedsbranchen, der løbende holdes opdateret på projektet. De store spillere i branchen, G4S og Dansikring, har valgt ikke at være med som case-virksomheder, men særligt Dansikring er interesseret i at følge projektet og dets outcome. For at sikre vidensspredning og validitet i den viden projektet genererer, er der nedsat en referencegruppe med repræsentanter fra den øvrige operationelle servicesektor, forsikring og politi. Muligheder: Der er allerede nu listet en række serviceydelser der potentielt kan realiseres efter projektafslutning. Smagsprøver på den teknologiske udvikling gives i tre casebeskrivelser sidst i denne rapportering. Derudover er der indgået strategisk samarbejde med Karlstad Universitet omkring en ansøgning om to erhvervs-phd er inden for serviceinnovation i low skilled service, fuldt finansieret af EU. Udfordringer: Det har været en udfordring at få knyttet case-virksomheder til projektet. Vagtvirksomhedernes hverdag er travl, og de er presset på tid. Det er et forhold, der har udmøntet sig i en periodeforskydning, da de teknologiske spor er kommet senere i gang end forventet. Samarbejdet GTS Institutter imellem er meget frugtbart. Vi har formået på den korte tid at få indblik i hinandens kompetencer og fagområder. Derudover er der skabt relationer på tværs af andre afdelinger end dem, der er en del af projektet, idet flere ansatte fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har været til et videndelingsarrangement hos AIexandra Instituttet. De få milepæle, der ikke er opfyldt i 2011 vurderes at blive det primo Det er derfor ikke nødvendigt at ændre eller nedsætte antallet af milepæle for det samlede projekt. Milepæle 2011 Delprojekt 1 Behovsafdækning og rekruttering Identifikation og afdækning af behov i Vagtbranchen specifikt, og den operationelle sektor generelt. Sammenfattes i en rapport. I juli 2011 gennemførtes brugerstudier i vagtbranchen. Udgangspunktet var at få valideret og afprøvet den viden DBI allerede havde om branchens praksis og udfordringer. Der blev gennemført elleve dybdeinterviews og et gruppeinterview. Findings fra feltstudier er valideret på kick-off workshop for hele projektteamet. I forhold til den øvrige operationelle sektor er viden fra brugerstudier præsenteret for Fagudvalg Sikring i DBI, der repræsenterer forsikring, politi og store virksomheder. Der er i efteråret 2011 gennemført et videns-studie i serviceinnovation der tydeliggør, at de udfordringer og behov vagtbranchen står overfor, ligeledes gør sig gældende indenfor andre manuelle services. Derudover er der gennemført et kvantitativt studie på baggrund af samtlige rapporter fra Innovationstjek i DBI-regi. Studiet viser, at der er en rød tråd blandt smv erne angående barrierer og muligheder for vækst i Danmark på tværs af brancher. Brugere fra seks virksomheder rekrutteret til case-forløb teknologiske demonstratorer. Desuden identifikation af en række relevante aktører fra den operationelle sektor, som kan validere generaliserbarheden af behovene. Følgende virksomheder er rekrutteret: DVAS HH Vagt Dansk Vagt Furesø Kommunes Servicevagt Novo Nordisk Security som ressourcevirksomhed Kontakt: Anne Vorre Hansen, projektleder Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut: avo@dbi-net.dk Listen over virksomheder opdateres løbende. Derudover er der kontakt til flere Kontrolcentraler. Der er afholdt møde med Rigspolitiet Videnscenter ift. at overføre viden fra projektet til politiet, som er en vigtigt interessent i projektet. Minimum en kundevirksomhed inden for hver af case-typerne (campus/større virksomhed, indkøbscenter, mobil vagt) rekrutteret til case-forløb. Alle case-virksomheder har underskrevet en samarbejdsaftale, hvor de forpligter sig til at give adgang til deres slutkunder. Der er gennemført kundeinterviews med to kunder, der benytter alarm- og patruljevagt. Forsknings- og innovationsspecialist Tejs Scharling 2 Alexandra Instituttet: tejs.scharling@alexandra.dk 3

3 PROCES: SERVICEOPTIMERING I SIKKERHEDSBRANCHEN Forstudie 7 vagtfunktioner 3 vagttyper Casevirksomheder 3 udviklingsspor Idégenerering 5 koncepter Prototyper Forretningsmodeller Delprojekt 2 Teknologiske demonstratorer og case-forløb Seks designforløb (to for hver af de 3 case-typer), med deltagelse af virksomheder, kunder og GTS-institutter. DBI s branchekendskab Statistik Brugerinddragelse Centervagt Fast vagt Alarmvagt Patruljevagt Offentlig vagt Servicevagt Butiksvagt Centervagt Alarm- og patruljevagt Offentlig vagt HH Vagt Der er oprettet tre teknologiske teams der arbejder med henholdsvis patrulje/alarm vagt, centervagt/fast vagt og service vagt. Servicevagten i SOS-regi repræsenterer det offentlige som spiller i vagtbranchen. Ved hver workshop i projektteamet arbejdes der på tværs af teams, så den opnåede viden afprøves i alle spor. Følgende virksomheder er tilknyttet: Dansk Vagt, DVAS, HH Vagt og Furesø Servicevagt. Seks idegenereringsworkshop, primært med deltagelse fra Vagtbranchen, men også involvering af aktører fra den operationelle sektor. Der er afholdt idégenereringsworkshops med alle case-virksomheder. Virksomhederne er blevet præsenteret for fem forskellige use cases og er kommet med feedback til videreudvikling af koncepterne. Derudover er der afholdt workshop med Den Jyske Kontrolcentral. Evaluering af analyse- og designforløb. Der har været en indledende evaluering af analyse- og designforløbene, hvor designforslagene er blevet rettet til inden udviklingsforløbende er blevet sat i gang. Evalueringen er fortløbende og foretages med udgangspunkt i de fem teknologiske udviklingsforløb og de tilknyttede brugerstudier. Udvælgelse og igangsættelse af minimum fem teknologiske udviklingsforløb på basis af analyse- og designforløb. Udviklingen af en række prototyper er igangsat baseret på en fælles platform: Automatisk registrering af rundering Video-ved-alarm i storcenter Koordinering ved alarm indendørs positionering og overblik på tværs af storcentre. Lokationsbaseret registrering af hændelser Koordination via mobile enheder hvor er den nærmeste kollega 4 5

4 USE CASE 1 Igangsætning af relevante brugerstudier i forbindelse med valgte teknologiske udviklingsforløb. Flere teknologi-udviklere har været på feltarbejde i vagtbranchen og har indsamlet viden til brug i deres udviklingsforløb. Der er udarbejdet en plan for brugerstudier hos case-virksomhederne, så den udviklede teknologi løbende afprøves. Centervagten er på rundering i storcentret. Med sig har han en håndholdt enhed, der giver adgang til centrets kameraer og alarmer. A) Butikstyven stopper da alarmen aktiveres, og en butiksmedarbejder konfronterer ham. Tyven forklarer, at han ikke var på vej ud af butikken og at alarmen er en misforståelse. Butiksmedarbejderen tror ikke på tyvens forklaring og venter på, at centervagten skal ankomme. Påbegyndt etablering af modeller for forretningsudvikling, specifikt for Vagtbranchen og generaliseret imod den operationelle sektor. I den anden ende af centret har en butikstyv lagt et par dyre sko ned i tasken. Tyven har ikke opdaget en sporingsenhed i skoen. Da butikstyven forlader butikken udløser sporingsenheden alarmen. Den håndholdte enhed signalerer til vagten, hvor i centret en alarm er aktiveret. Vagten vælger at få vist en videooptagelse fra et sikkerhedskamera af sekunderne før og efter alarmen, og begiver sig mod butikken. Resultatkontrakten arbejder løbende med følgende liste af modeller og redskaber som tilpasses vagt- og sikkerhedsbranchens særlige profil, vilkår og behov for innovation. B) Butikstyven ignorerer alarmen og fortsætter væk igennem centeret. Centervagten ser på den håndholdte enhed, at tyven stikker af, og sætter i løb efter tyven. Han genkender tyven fra billederne fra udgangen af butikken, og pågriber tyven inden han når at forlade centret. 6 Der er afholdt forretningsworkshops med case-virksomhederne. Formålet var at evaluere de teknologiske scenarier og kortlægge konkurrenceparametre (strategikanvas) med udgangspunkt i en SWOT analyse. Vagten konfronterer butikstyven, som nægter (a) at have været ved at forlade butikken eller (b) at have været i pågældende butik. Vagten viser tyven videooptagelserne, hvor man tydeligt ser tyven på vej ud af butikken. Tyven indrømmer herefter forholdet. 7P modellen til operationelle servicevirksomheder, der beskriver virksomhedens forretningssystem PEST for vagtbranchen Porters Five Forces for vagtbranchen SWOT til resumering af mikro (Porters Five Forces) og makromarkedet (PEST) Business Model Canvas Strategy Canvas for vagtbranchen 7

5 USE CASE 2 Delprojekt 3 Udvikling af værktøjer, modeller og koncepter Udvikling af minimum fem modeller og redskaber til serviceinnovation, inklusiv brugerstudier, teknologiudvikling og forretningsovervejelser. Vagten runderer i en af organisationens bygninger og kommer forbi kopirummet hvor han ser at printeren blinker fordi den mangler toner. Med sig har han en smartphone som han benytter til at registrere denne mangel. Ved enten at vælge en foruddefineret mangel fra en liste på telefonen, oprette en ny eller tage et billede af printerens display registreres manglen og den sendes automatisk til vagtlederen og eventuelt ejeren af bygningen. Systemet sørger desuden for at knytte en positionsangivelse til beskeden der sendes. Ud over typen af mangel har vagten mulighed for at tilknytte en række ekstra information, herunder prioritet og fritekst. Ud fra de opsamlede registreringer kan vagtlederen danne sig et overblik over opgaver der skal sendes videre til det almindelige servicepersonel, eksempelvis pedeller og rengøring. Derudover har vagtlederen mulighed for at lægge en opgave tilbage i vagternes SmartGuard applikation, så den næste vagt der skal rundere på den givne lokation. Eksempelvis ser han at der er registreret en dryppende vandhane i et tekøkken, hvorfor han medbringer en tang og et nyt filter Inden vagten skal på rundering tjekker han sin SmartGuard applikation og ser om der er nogle mangler på hans rute som han kan afhjælpe. Eksempelvis ser han at der er registreret en dryppende vandhane i et tekøkken, hvorfor han medbringer en tang og et nyt filter. 8 Projektet arbejder med og udvikler følgende fem modeller og redskaber til serviceinnovation: En iterativ innovationsmodel baseret på teams organiseret omkring de enkelte case-virk somheder (Fokus på case-virksomhedens udviklingspotentiale og forbindelse med teknologiudviklernes designproces) Front end innovation- model cyklisk mellem research idégenerering konceptualisering og evaluering (parallel med den iterative inno vationsmodel Men med et mere generisk og udstrakt syn på tech & trends i vagt- & sikkerhedsbranchen). Dybdegående analyse af case-virksomhedens rammebetingelser; ledelse, medarbejdere og kunder (brugerstudier) Værdikædekortlægning Kortlægning af case-virksomhedens aktørnetværk (arbejdsprocesser, kommunikation, motiva tion, interesser) med henblik på effektivi seringsgevinster, opdagelse af innova tionspotentialer og nye samarbejdsrelationer med tilgrænsende erhverv. Tilpasset og designet til vagtbranchen. Business Model Canvas og Business prototyping. Tilpasset og designet til vagtbranchen. Når vagten kommer til vandhanen og skifter filteret starter han sin SmartGuard applikation der kun viser mangler der er i nærheden af vagten. Ved et enkelt tryk på vandhanemanglen bliver vagten tilbudt muligheden for at melde manglen afhjulpet eller knytte yderligere kommentarer. 9

6 USE CASE 3 Udvikling af minimum fem koncepter og metoder til studier og brugerinddragelse i Vagtbranchen, herunder kortlægning af arbejdsprocesser. Vagten er ny på denne rute, men er ud over dette ikke nødvendigvis uerfaren som vagt. Med sig har vagten en smartphone med software, der kan hjælpe med de daglige rutiner. Vagten er netop ankommet til en ny virksomhed på ruten. På enheden ses et kort over virksomhedens område og bygninger, og vagtens egen position er markeret. På kortet er der nu et ikon i nærheden af vagtens position, der indikerer typen af tilgængelig information. Da vagten træder ind på virksomhedens område, giver smartphonen signal om, at der er information tilgængelig. Afhængigt af informationens vigtighed, og brugerens egne præferencer, kan dette signal være vibration, lyd, eller en kombination af disse. I dette tilfælde er der et typisk lyd-ikon ved indgangen til virksomheden. Når vagten trykker på ikonet, får han afspillet en lydbesked, som vagten der tidligere har haft ruten har indspillet: Her skal man lige vide, 8-knappen på tastaturet ved alarmen er ret ringe, og skal have lidt ekstra tryk for at virke. Det sparer noget tid, den nye vagt ellers ville have brugt på at undre sig over, at alarmen ikke ville slukke. Projektet arbejder med og udvikler følgende koncepter og metoder for brugerinddragelse: Brugerresearch og kortlægning o Interviewguides til ledelse (virksoheden, branchen, værditilbuddet, kunderne) o Interviewguides til medarbejdere i vagt branchen (arbejdsopfattelse, kolleger og videndeling, værdier og redskaber) o Interviewguides til vagtbranchens kunder (serviceydelsen, uopfyldte behov, nye idéer) Designworkshop (DBI-Alexandra): Serviceblueprint - Scenarieudvikling Præsentation og test af freemium webapplikatio- ners i prototypeudvikling (quick n dirty prototyping) Forskningsbaseret innovationskoncept til ope- rationelle services og med særligt perspektiv i forhold til vagt- & sikkerhedsbranchen Nosco Idea Management pilotsamarbejdsform med interessenter i vagt & sikkerhedsbranchen Påbegyndt etablering af evalueringsmodeller og kritiske succesfaktorer for Vagtbranchens og den operationelle sektors anvendelse af ny teknologi. 10 Når vagten bevæger sig indenfor skifter kortet til et mere detaljeret indendørskort, hvor man kan set de individuelle rum, samt checkpoints på ruten. Vagten bevæger sig rundt mellem de nødvendige checkpoints, og kommer hen til et af dem, som er virksomhedens pengeskab. Her signalerer telefonen, at der er vigtig information tilgængelig. Denne kan man se et typisk tekst-ikon ved interessepunktet der svarer til pengeskabet. Ved at trykke på ikonet, kan vagten se en skriftlig besked fra kunden: Hej Vagt. Vi har flyttet pengeskabet til vores hovedkontor inde i byen. Så nu ingen panik. Mvh Kunden.. Vagten trykker Besked modtaget, så kunden efterfølgende ved, at beskeden har nået den rette person. Vagten kan altså nu med ro i sjælen gå videre, og kommer senere på ruten til et rum, hvor flere af vinduerne er åbne. Det er en del af vagtens opgave at lukke disse, men i tidsrummet mellem at kunden forlader virksomhedens område, og vagten ankommer, er virksomhedens sikkerhed udsat. Vagten vælger derfor at lægge en besked i form af et indtalt lydklip til kunden, som kunden vil blive underrettet om via , sms eller anden vej: Hej, det er Vagt fra Vagtfirma. I har glemt at lukke næsten alle vinduerne i jeres kaffestue. Jeg har lukket dem nu, men det er nok en god idé at huske selv at lukke dem af forsikringsmæssige årsager. Kunden vil med mellemrum modtage underretning om beskeden, indtil kunden har bekræftet modtagelsen. Efter indtaling kan vagten vælge, hvem beskeden er tiltænkt her kan vælges næste ankommende (anden) vagt, kunde, eller vagtlederen. Evalueringsmodellerne er tæt forbundne med de kritiske succesfaktorer som fungerer som målepunkter for modellerne. På nuværende tidspunkt har evalueringsmodellerne fokus på relationen mellem de designmæssige valg og forretningsperspektiverne i den enkelte virksomhed. Da case-virksomhederne ser ud til at være på plads og udviklingsforløbene sat i gang vil evalueringsmodellerne efterhånden vinde større indpas i projektet sammen med de kritiske succesfaktorer. 11

7 USE CASE 4 Der fremkommer løbende kritiske succesfaktorer gennem brugerstudierne og den tilvejebragte research. I det følgende opsummeres de kritiske succesfaktorer som projektet er bekendt med for indeværende. Disse kan organiseres som følger: Vagt A sidder i sin bil og er på vej til næste virksomhed på runden, når smartphonen afgiver en lyd, der indikerer at der er aktiveret en tyverialarm, og at vagten af kontrolcentralen har fået opgaven at tjekke op på den. Han stopper bilen og ser på smartphonens skærm, som nu viser et kort, hvorpå både hans egen og alarmens position er markeret. Alarmen er aktiveret i en bygning mindre end en kilometer væk, og han kan se den blev aktiveret for mindre end et minut siden. Han indser at hvis der er tale om et ægte indbrud, og ikke kun en falsk alarm, så er der en mulighed for at han når frem til stedet før indbrudstyven er nået at flygte derfra. Ved at trykke på en knap i hjørnet af skærmen zoomer kortet ud og viser hvilke andre vagter der er ude på rundering indenfor 10 kilometers radius fra ham selv, og han kan se at en kollega, vagt B, i øjeblikket er cirka fire kilometer væk og holder stille. Det giver noget tryghed at vide, at hvis han kommer i en farlig situation så er B ikke længere væk. Medarbejderperspektivet: Udstyret skal kunne tåle hårdhændet behandling Udstyret skal kunne holdes kørende med batteri gennem en arbejdsdag Udstyret skal være pålideligt i drift herunder rækkevidde ift til sende/modtage udstyr. Udstyret skal være bærbart Ikke tungt og klodset Forretningsperspektivet: Teknologien skal imødekomme medarbej- dernes of kundernes krav/behov Teknologien skal have en effekt på forretnin gen med en forholdsvist kortsigtet ROI. Dette kan ske gennem: Driftsoptimering, og effektivitetsforbedringer o Synlig forbedring af værditilbuddet til kunden, eller o Etablering af helt nye serviceydelser der differentierer sig fra konkur renternes 12 Han kører hen til bygningen hvor alarmen er aktiveret. Først kører han en runde rundt bygningen, og finder hurtigt en smadret rude, så der er helt klart tale om et ægte indbrud. Opgaven er nu at gå ind i bygningen, slukke for alarmen og dokumentere skader og manglende genstande, men der er også en risiko for at han møder tyven derinde. Han tager smartphonen med og trykker på en knap på skærmen som påkalder kontrolcentralens og de nærmeste vagters opmærksomhed på at han nu går ind i en potentielt farlig situation, før han går ud af bilen og hen imod bygningen. Vagt B, som lige er inde i en bygning fire kilometer væk og laver rutinetjek, får så et lydsignal fra sin smartphone. Han tager den ud og kan se et kort med sin egen og A s positioner, og at A har påkaldt opmærksomhed. B trykker nu på en knap på skærmen som åbner for en lydforbindelse til A s smartphone. Han spørger hvad der sker og A forklarer situationen. Lydforbindelsen forbliver åben mens A foretager undersøgelsen, så B hele tiden kan høre med i hvad der sker. 13

8 Kundeperspektivet Resultatkontrakten arbejder med forskellige typer af kundesegmentering inden for vagt- og sikkerhedsbranchen. Hver kundegruppe har naturligvis en række særlige behov, forventninger, ønsker og vilkår som aftegnes i deres kundeprofiler. Fx kan kunden have et ønske om vagt- og sikkerhed som kerneydelse til laveste pris eller kunden kan være interesseret i at kombinere vagtydelsen med andre serviceydelser. De særlige succeskriterier som knytter sig hertil vil blive kortlagt ved brug af antropologiske metoder og dialog med et bredt spektrum af kunder i vagt- og sikkerhedsbranchen. Kritisk for alle grupper er synliggørelsen af vagtydelsen som ofte er skjult eller selvfølgelig for kunden. Derudover oplever kunden irritation over fejlalarmer, for kompliceret betjening af anlæg og restriktioner som følge af det valgte sikkerhedsniveau. Udvikling af udkast til kursusindhold for de tre definerede kurser - serviceinnovation for vagter, teknologibaserede servicekomponenter og serviceinnovationsorganisation. Udviklingen af egentlige kursusforløb er endnu ikke i gangsat, da der er behov for at afdække behov før vi kan byde ind med løsninger. Men idet vi betragter alt indhold under delprojekt 3 som potentielt indhold til kursusudvikling, er milepælen delvist opfyldt. Delprojekt 4 Udvikling af ydelser og aktiviteter til videnspredning Temamøde/konference sammen med Vagt- og SikkerhedsIndustrien under DI Service med fokus på serviceinnovation. Der er afholdt flere møder med DI Service og der ligger et oplæg til en temadag til gennemgang hos DI. DI har selv udtrykt ønske om at temadagen bliver i løbet ad foråret 2012, da den skal passes ind i DIs arrangementskalender. Information på webportal for IKT-baseret serviceinnovation på og Der er udarbejdet en artikel om SOS-projektet og artiklen er tilgængelig på begge hjemmesider. Artiklen har derudover været i VSI s nyhedsbrev. Minimum to artikler publiceret i relevante fagmedier læst af målgruppen. Brand og Sikring har publiceret en artikel om SOS-projektet skrevet på baggrund af interview med Anne Vorre Hansen og afdelingsleder Flemming Kvorning. Der er på baggrund af en interessentanalyse udarbejdet en kommunikationsplan for projektet. Kommunikationschef i DBI, Trine Leth, er sparringspartner og vil være behjælpelig med at identificere de rette mediekanaler når projektet har genereret flere historier

9 Case: Centervagt CASE: servicevagt Ny teknologi giver centervagten overblik før han kommer frem Dansk Vagt er et mindre vagtselskab, som udfører vagt- og receptionsopgaver for danske kunder. Dansk Vagt har bl.a. centervagtordningen i en række storcentre. Branchen er præget af stor konkurrence. For at fastholde markedsandele og udvide aktiviteterne er det vigtigt at tilbyde nye og forbedrede services overfor kunderne, effektivisere selve vagtydelsen, og samtidig synliggøre den service der leveres overfor centrene og butikkerne i centrene. I dette projekt, der er en del af SOS-samarbejdet mellem DBI og Alexandra Instituttet er grundideen, at centervagten på runderinger i centret udnytter telefonens mulighed for at streame video fra centrets overvågningskameraer direkte på sin mobiltelefon. I forbindelse med en alarm i en butik signaleres der til vagten. Vagten kan herefter få vist en videooptagelse fra sikkerhedskameraerne i butikken af sekunderne før og efter alarmen. Han kan herefter bevæge sig mod butikken. Hvis der er flere vagter i centret tilkaldes nærmeste vagt, samtidig med at de øvrige vagter også kan se videosekvensen. Dansk Vagt, AI og DBI er i gang med at eksperimentere med foreløbige løsninger i udvalgte butikker i Glostrup Shoppingcenter. Dette arbejde giver dels nogle indsigter i hvilke muligheder og potentialer der er i disse teknologier, og der vil blive produceret prototyper, som kan bruges til at illustrere mulighederne for en bredere optimering og udvidelse af de services vagtselskaberne tilbyder. Udover at få indsigt i de teknologiske muligheder og mulige nye services får de deltagende virksomheder mulighed for at være first movers på området. Læs mere om casevirksomheden Dansk Vagt på Automatiseret hændelsesdokumentation effektiviserer servicevagten Dansk Brand- og sikringsteknisk institut, Alexandra Instituttet og Furesø Kommune samarbejder i SOS om at udvikle ny teknologi til servicevagtfunktionen. Furesø Kommune er en middelstor kommune, hvor facility og sikring tidligere har været udliciteret til private aktører. Efter kommunesammenlægningen har Furesø nu valgt i stedet at insource disse ydelser til deres egen servicevagtfunktion og har dermed på ganske kort tid opnået en ikke ubetragtelig besparelse samtidig med at kunderne oplever en væsentlig højere grad af service. Servicevagten har taget alskens serviceopgaver til sig, fx assistance ved tunge løft i hjemmeplejen, skiftning af måtter, mindre håndværksmæssige reparationer, rensning af tagrender, og naturligvis kerneydelserne alarmudrykning, vagttilsyn, lukkerunderinger, fyraftenstilsyn og tilsyn med kommunens arealer og bygninger m.v. Frank Stub, leder af servicevagten i Furesø Kommune siger Vi vil være kommunens professionelle leverandør af sikringsydelser ingen opgave er for lille eller for stor. Udfordringen for servicevagten er dog at dokumentere og synliggøre alle ydelserne overfor interessenterne og organisationen, herunder også det politiske system. Derfor er det oplagt for Furesø Kommune at være casevirksomhed for DBI og Alexandra Instituttet. Der er nu igangsat et udviklingsarbejde på en prototype på IT-baserede værktøj, der kan dokumentere hele forløbet, efter vagten har afsluttet en servicehændelse. Det er hensigten at Indrapporteringen bliver foretaget i marken af vagten, og afrapporteringen til de relevante interessenter derefter vil ske så automatiseret som muligt. Løsningen skal indeholde automatiseret dokumentation af lokation og automatisk opslag i databaser, der indeholder oplysninger omkring kontaktpersoner m.fl. for de enkelte bygninger. Til det vil de anvendte teknologier være GPS-positionering via smartphones og webteknologi. På denne måde kan kommunen få afklaret om dokumentationen er tilstrækkelig eller om der skal udvikles yderligere via tredjemand, hvilket betyder en væsentlig større effektiviseringsgrad til gavn for alle parter. Læs mere om casevirksomheden Furesø Kommune på

10 CASE: runderende vagt Wifi-positionering afløser brikkerne i vagtbranchen Dansk Vagt og Alarm Service (DVAS) er i samarbejde med DBI og Alexandra Instituttet i gang med de første udkast til fremtidens vagt og sikkerhedsprodukter. Fokusset ligger i øjeblikket på den runderende vagt, der efter Chefkonsulent hos DVAS, Bo Larsens mening, nærmest ikke har set væsentlige fornyelser siden indførelsen af lommelygten. Helt så slemt ser det nu ikke ud, men der er helt sikkert værdi at hente gennem teknologisk innovation af de allerede eksisterende arbejdsgange. Mest i øjenfaldende er de brikker som vagterne i dag læser i hundredevis i løbet af deres runder med en pen. Brikkerne er opsat, for at sikre at vagten når hele turen rundt og fungerer således både som vejledning til vagten og som dokumentation af vagtydelsen for kunden. Det er et gammeldags og tidskrævende system som de fleste vagter gerne så pensioneret inden for en nær fremtid. Eksempel på prototype: I øjeblikket afprøves en første prototype, som skal afløse de traditionelle brikker i samarbejde med DVAS. Idéen går grundlæggende ud på, at vagten udnytter kundevirksomhedens WIFI-spots til at positionere vagtens tur ved hjælp af hans mobiltelefon. Mobiltelefonen registrerer automatisk, når vagten passerer aftalte steder i bygningen på sin rundering med et bip, og vagten kan konstatere at hans rundering er registreret til kunden og i øvrigt koncentrere sig om at udføre sit egentlige arbejde. Vagten kan også vælge at se runderingslisten på sin telefon og via et kort lade sig guide til det næste aftalte sted. Dette er en særlig hjælp til den nye vagt på stedet. De foreløbige resultater ser lovende ud, og inden for en overskuelig fremtid kan man forvente at vagt- og sikkerhedsvirksomhederne tilbyder indendørs WIFI-positionering som en erstatning for de traditionelle brikker. WIFI teknologi er standard i de fleste virksomheder og bruges til at tilgå nettet for virksomhedens ansatte. Ved at måle på signalstyrken mellem flere WIFI-spots kan man få et rimelig præcist udtryk for en mobiltelefons indendørsposition som kan plottes ind på et mobilt kort over grundplanen i virksomheden. I de følgende uger høster Alexandra Instituttet og DBI de første erfaringer med prototypen som dels vil dreje sig om vagternes egne erfaringer og holdninger såvel som de tekniske udfordringer, der uvægerligt vil melde sig på banen undervejs. Næste skridt bliver at designe et system, som sætter DVAS i stand til selv at forestå opmålinger og kortlægning af kundernes ejendom til brug for vagternes arbejde og for at kunne tilbyde dette i en pakke til kunden. Og det er noget Bo Larsen ser frem til: Den ekstra tid som vi bruger på opmålinger og grundplaner er godt givet ud i forhold til den tid vi sparer på rundering endda i det korte løb. Systemet giver samtidig mulighed for at opbygge andre services som vil kunne tilbydes, foruden mulighederne for at driftoptimere DVAS egne arbejdsrutiner. Dette kan fx være ekstrainformationer såsom betjeningsvejledninger af alarmpaneler eller andre systemer som vagterne skal have et godt kendskab til, men som sjældent er tilgængelige, når den kritiske situation opstår eller når vagten ganske enkelt er uerfaren i sit arbejde

11 ServiceOptimering i Sikkerhedsbranchen er et forsknings- og udviklingsprojekt, der gennemføres af DBI i samarbejde med Alexandra Instituttet. Projektet er medfinansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og afsluttes ved udgangen af Formålet er at hjælpe den danske vagtbranche med at udvikle IKT-baserede serviceydelser for at skabe vækst og nye forretningsområder samtidig med, at vagtbranchens kunder oplever en værdiforøgelse.