Slip værdidebatten løs

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slip værdidebatten løs"

Transkript

1 nr. 41 December analyse Slip værdidebatten løs om værdibaseret kvalitetsudvikling Af Inge Storgaard Bonfils Konklusion og anbefalinger 1

2 "Slip værdidebatten løs om værdibaseret kvalitetsudvikling" er udarbejdet for af Inge Storgaard Bonfils Redaktion: Peter Juncker-Mikkelsen, sekretariatet FOrum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service er et initiativ, som skal styrke arbejdet med kvalitetsudvikling i regioner og kommuner. Copyright: 2009 og forfatteren November 2009 Layout: ISBN nr Rapporten kan downloades på hjemmeside: Parterne bag er: KL Danske Regioner DSI Dansk Sundhedsinstitut AKF Anvendt KommunalForskning Frederiksberg Kommune Københavns Kommune KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Kommunaldirektørforeningen i Danmark Regionsdirektørkredsen -udgivelserne er skrifter om kvalitetsudvikling, som henvender sig til ledere og medarbejdere, som i praksis arbejder med kvalitetsudvikling, men de vil også være af interesse for politikere i regioner og kommuner. De synspunkter, der bliver fremsat i udgivelserne, deles ikke nødvendigvis af alle parterne bag. støtter udarbejdelsen af rapporterne gennem en bevilling fra Det Kommunale Momsfond. Konklusion og anbefalinger 2

3 Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Forord Værdier er byggesten, som fortæller noget om de offentlige organisationer, de opgaver, der løses, og den måde det gøres på. Værdier viser os noget om de offentlige organisationers identitet og de idealer, som medarbejderne stræber mod at efterleve. Værdier er et omdrejningspunkt i kvalitetsudviklingen. De offentlige organisationer stilles løbende over for nye udfordringer og krav om udvikling af kvaliteten. Det kan være, fordi brugerne ændrer deres forventninger til servicen, de kommunale politikere opstiller nye mål for udviklingen, eller at der i faglige kredse rettes fokus mod bestemte sider af kvaliteten i løsningen af opgaverne. De offentlige organisationer er derfor konstant i bevægelse, og kvaliteten i de opgaver, der løses, er løbende til debat blandt mange forskellige aktører. Denne -debatpublikation tager afsæt i erfaringerne fra et -udviklingsprojekt i en offentlig organisation, hvor værdidebatten har dannet afsæt for kvalitetsudvikling. Ideen til projektet udspringer af -publikationen Kvalitetsstrategier i den offentlige sektor rids af en værdibaseret strategi, hvor der præsenteres en række bud på strategier for værdibaseret kvalitetsudvikling. Udviklingsprojektet, som er et tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitet til borgere med nedsat funktionsevne i Odense Kommune, er gennemført i et samarbejde mellem Odense Værkstederne, og AKF, Anvendt KommunalForskning. Formålet med -debatpublikationen er at give inspiration til andre offentlige organisationer, som vil gennemføre et kvalitetsudviklingsforløb baseret på en værdibaseret strategi. Publikationen formidler erfaringerne i en generaliseret form med eksempler fra det konkrete udviklingsprojekt i Odense Værkstederne. Forsker Inge Storgaard Bonfils fra AKF er forfatter til publikationen, som er kommenteret af leder ved Odense Værkstederne Annette Lund Petersen. retter en tak til professor Torben Beck Jørgensen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, som har givet inspiration til projektet. Mette Wier, formand for bestyrelse December 2009 forord 3

4 Indhold Indledning 5 1. Processens byggeklodser 6 2. Temaer for værdidebatten 9 3. Forhold der faciliterer processen, fremmer værdidebatten og kvaliteten Forskellige aktørers rolle i processen Læringsmæssige sidegevinster 18 indhold 4

5 Indledning Denne pjece er skrevet til ledere og ansatte i kommuner, regioner og offentlige institutioner, som ønsker at sætte værdierne i centrum for kvalitetsudviklingen af den offentlige sektor. Med overskriften Slip værdidebatten løs ønsker vi at åbne for en tillidsbaseret proces for udvikling af kvaliteten i den offentlige sektor. Den værdibaserede strategi bygger på, at det er igennem diskussioner af forholdet mellem værdier og praksis, der formuleres tiltag til kvalitetsudvikling, som er meningsfyldte og realiserbare for ledere, medarbejdere og brugere af de offentlige ydelser. Den værdibaserede strategi skaber derfor et godt ejerskab til de forandringer, der efterfølgende sættes i værk i organisationen. Pjecen formidler erfaringerne fra et udviklingsprojekt, som er gennemført i Odense Værkstederne, som er et tilbud om beskyttet beskæftigelse til borgere med nedsat funktionsevne i Odense Kommune. De konkrete værdidebatter og kvalitetsudviklingstiltag er knyttet til Odense Værkstedernes aktuelle situation, og de udfordringer de står over for. Men erfaringerne fra processen og de forskellige byggeklodser heri er af almen interesse for offentlige organisationer og kan derfor give inspiration til, hvordan man på andre offentlige arbejdspladser kan sætte værdierne i centrum som afsæt for kvalitetsudvikling. I pjecen beskriver vi de generelle betragtninger og eksemplificerer med erfaringer fra det konkrete udviklingsforløb på Odense Værkstederne. Pjecen er bygget op omkring en række temaer. Først fortæller vi om byggeklodserne i processen, hvordan processen har været tilrettelagt, og hvordan værdidebatten leder frem mod udviklingen af konkrete udviklingstiltag. Hernæst beskriver vi de indholdsmæssige dele af processen og de temaer, som har været omdrejningspunktet for værdidebatterne. Som det tredje punkt viser vi eksempler på, hvilke forhold der i særlig grad har faciliteret debatterne og skærpet fokusset på, at processen leder frem mod tiltag, der forbedre kvaliteten. Endelig beskriver vi forskellige aktørers rolle i processen og de organisatoriske og læringsmæssige sidegevinster. Indledning 5

6 1. Processens byggeklodser Hvordan kan værdier danne afsæt for kvalitetsudvikling? Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for designet af en udviklingsproces, hvor deltagerne igennem værdidebatter når frem til en række bud på, hvordan kvaliteten i tilbuddet kan forbedres. I det følgende præsenterer vi designet og de byggeklodser, vi har arbejdet med som rammen omkring udviklingsprocessen. Design af indhold Temaerne for udviklingsprocessen er designet med afsæt i de aktuelle udfordringer og krav som den pågældende offentlige organisation står over for. Baggrunden er, at værdidebatterne hermed spiller sig ind i organisationens aktuelle hverdag og kobles til øvrige udviklingstiltag eller forandringsprocesser, som pågår. Værdidebatterne giver stof til udvikling af organisationen og giver mening for deltagerne. Værdier kan sjældent vælges helt frit, og ydelsens karakter bestemmer, hvilke værdier der kan være relevante. Lovgivningen på området formulerer en række værdier, og kommunerne har ofte formuleret værdier og politikker, som yderligere fastlægger en ramme omkring værdidebatten i de offentlige organisationer. Odense Værkstederne Odense Værkstederne arbejder med en udviklingskontrakt, som er indgået med Odense Kommunes Handicap- og Psykiatriafdeling. I udviklingskontrakten formuleres en række indsatsområder, som organisationen skal arbejde med. Odense Kommune har formuleret en handicappolitik og Handicap- og Psykiatriafdelingen har et værdigrundlag, som beskriver de værdier, forvaltningen arbejder efter. De tre dokumenter viser, at Odense Værkstederne ikke kan vælge værdier helt frit. Organisationen befinder sig i et værdiunivers, hvor der allerede er formuleret en række idealer og principper for de handicaprelaterede offentlige organisationers arbejde. Udviklingskontrakten forpligter organisationen til at igangsætte udviklingstiltag inden for en række indsatsområder og sætter dermed en styrende ramme for de kommende års udvikling i organisationen. Odense Værkstederne har formuleret udviklingskontrakten på baggrund af de politisk udmeldte indsatsområder. Udviklingskontrakten er skrevet af en arbejdsgruppe bestående af både ledere og ansatte, som herigennem har opnået et ejerskab til udviklingskontraktens forskellige elementer. Erfaringerne fra det værdibaserede udviklingsprojekt på Odense Værkstederne er, at det er afgørende for deltagernes engagement i processen, at værdidebatterne er koblet til de arbejdsrelaterede hverdagsproblemer, dilemmaer og aktuelle udviklingstiltag, som personalet står over for. Deltagerne gav udtryk for, at det var afgørende, at værdidebatten gav mening og ikke fungerede som en løst koblet eller abstrakt debat. Samtidig var det vigtigt for dem, at de selv skulle formulere og Processens byggeklodser 6

7 beskrive de værdier, de fandt væsentlige, inden for rammen af det allerede givne værdiunivers. Konkret blev indholdet designet omkring tre temaer: Fremtidens dagtilbud, faglige værdier og kompetencer samt brugerinddragelse og brugernes position. Temaerne beskrives nærmere senere i pjecen. Design af forløbet I planlægningen af processen skal der findes en balance mellem, at der gives tid til værdidebatterne og stilles krav om, at der ud fra debatterne formuleres konkrete tiltag for kvalitetsudvikling. Processen designes, så der er en fast ramme, der fyldes ud, en tidsplan, der holdes, og et produktmål, der nås. Den værdibaserede tilgang lægger op til, at det er igennem debat og diskussion af værdier, at der skabes kvalitetsudvikling. Målet for processen er derfor i høj grad forbundet med selve processen og de diskussioner og refleksioner, som herved sættes i spil. Personalet i de offentlige organisationer skærper deres bevidsthed om forholdet mellem værdier og praksis ved at diskutere, hvilke værdier de opfatter som toneangivende for deres arbejde og de ydelser, de producerer, de dilemmaer eller konflikter, de oplever, der er mellem forskellige værdier, og de skel, der er mellem idealer og praksis. Værdistrategien bygger på den forudsætning, at ledere og medarbejdere er engagerede, nysgerrige og sætter deres erfaringer i spil i udviklingen af ideer til, hvordan kvaliteten forbedres. Værdistrategien spiller godt sammen med den flade organisationsstruktur, der findes i mange offentlige organisationer, hvor medarbejderne er vant til at håndtere nye situationer, påtage sig ansvar og handle ud fra faglig viden og erfaring. Samtidig stilles et krav om, at processen leder frem mod et produkt, som i første omgang fx kan være et katalog over de værdier og udviklingstiltag, der efterfølgende sættes i gang. Processen kan illustreres med denne timeglasmodel, som viser, hvordan udviklingsforløbet tager sin start i toppen af timeglasset, hvor værdidebatten er bred og brainstormagtig. Herefter snævres værdidebatten ind til at fokusere på de værdier og ideer, som kan bidrage til kvalitetsudvikling. På timeglassets midte er deltagerne nået til et punkt i processen, hvor de konkrete forslag til kvalitetsudvikling samles i et katalog, hvorefter processen efterfølgende spredes ud til implementering af de forskellige tiltag. Figur 1. Timeglasset en procesmodel Værdidebat Odense Værkstederne Værdi- og idekatalog Kvalitetsudviklingstiltag Processen blev designet omkring tre heldagsseminarer, og programmet blev bygget op omkring en variation mellem plenum- og gruppeforløb. Der deltog 20 personer i processen, herunder en leder, to afdelingsledere, to faglige konsulenter fra forvaltningen, og derudover bestod deltagerne af personale fra Odense Værkstedernes tre afdelinger. Brugerne deltog ikke i processen, idet ledere og medarbejdere vurdere- Processens byggeklodser 7

8 de, at værdidebatten ville være for abstrakt og dermed ikke give mening for brugerne. Brugerne forventes at deltage i de konkrete kvalitetsudviklingstiltag. Der blev nedsat tre grupper, som diskuterede værdier og arbejdede med ideer til kvalitetsudvikling ud fra de tre temaer, som var formuleret med afsæt i udviklingskontrakten, handicappolitikken og forvaltningens værdigrundlag. Forskerens rolle var at designe oplægget til udviklingsprocessen, fungere som tovholder på seminarerne og efterfølgende producere skriftlige opsamlinger, som sammenfattede og tematiserede debatterne. Mellem seminarerne holdt grupperne et møde, hvor de arbejdede videre med værdier og ideer til udviklingstiltag. Seminarerne var opdelt i et opstartsseminar, et midtvejsseminar og et opsamlingsseminar, som blev programsat inden for en tidsramme på fire måneder. Opstartsseminaret var designet ud fra ideen om, at der på dette seminar skulle skabes et afsæt for den videre proces og gives tid til, at deltagerne kunne diskutere frit og brainstormagtigt, uden at der var sat alt for faste rammer op omkring deres input. Seminaret indeholdte et oplæg fra professor Torben Beck Jørgensen, som fortalte og viste, hvordan kvalitet skabes ved at give plads til uregelmæssighed, kreativitet, det unødvendige, som vidner om overskud og leg. Deltagerne drøftede herefter i plenum Odense Værkstedernes værdier før, nu og i fremtiden. Efterfølgende fordelte deltagerne sig i de tre grupper, og dagen blev afsluttet med, at grupperne præsenterede deres diskussioner i plenum. Midtvejsseminaret var designet ud fra ideen om at give rum og tid til gruppearbejdet og erfaringsudvekslingen mellem grupperne. Grupperne skulle her nå et skridt videre i værdidebatterne, prioritere mellem relevante værdier og diskussionstemaer og formulere de første ideer til konkrete udviklingstiltag, som de herefter præsenterende for hinanden. Opsamlingsseminaret var designet med afsæt i, at grupperne her var nået til et punkt, hvor de havde drøftet sig frem til, hvilke værdier de ville sætte som ideal og kunne præsentere konkrete forslag til tiltag, der fremmer kvaliteten. Grupperne blev stillet over for et krav om, at de minimum skulle præsentere tre konkrete udviklingstiltag. De skulle samtidig præsentere deres refleksioner over, hvordan de forventede at sprede gruppens værdidiskussion til hele organisationen, og hvordan udviklingstiltagene konkret forventes at højne kvaliteten i Odense Værkstedernes arbejde. Efter opsamlingsseminaret producerede grupperne et fælles værdi- og idékatalog, som udgør et foreløbigt slutpunkt og produkt fra processen, og opstarten på det videre gennemførelsesarbejde i hele organisationen. Processens byggeklodser 8

9 2. Temaer for værdidebatten De offentlige organisationer befinder sig i et univers af værdier, men det vil ofte være sådan at bestemte værdier fremstår som vigtigere end andre alene af den grund, at den ydelse, som den pågældende organisation producerer, er rettet mod et bestemt formål. Men samtidig er det vigtigt at brede værdidebatten ud og åbne for de mulige værdier og veje, som værdidebatten kan følge. Vi har i projektet været inspireret af Torben Bech Jørgensens figur over strukturen i det offentlige værdiunivers. Figur 2. Strukturen i det offentlige værdiunivers Det offentlige alemene bidrag til samfundet Transformation af interesser til beslutning 1 2 Politikerne 3 De nære omgivelser 4 Forvaltningen Institutionen 5. Indre funktion og organisering 6. Offentligt ansatte 7 Borgere, brugere, kunder Temaer for værdidebatten 9

10 Værdiuniverset illustreres her som bestående af en række værdistrømme: > Værdier knyttet til det offentliges almene bidrag til samfundet og transformation af interesser til beslutning (nr. 1 og 2 i figuren). > Værdier knyttet til forholdet mellem forvaltning og politikerne (nr. 3 i figuren). > Værdier knyttet til forholdet mellem forvaltningen og de nære omgivelser (nr. 4 i figuren). > Værdier knyttet til forvaltningen eller institutionens indre funktion og organisation (nr. 5 i figuren). > Værdier knyttet til de offentligt ansatte (nr. 6 i figuren). > Værdier knyttet til forholdet mellem forvaltningen og borgerne (nr. 7 i figuren) Visse værdistrømme fremstod som mere relevante end andre i udviklingsprojektet, hvilket hænger sammen med den pågældende offentlige organisations kerneydelse. At producere støttebeskæftigelse og aktivitetstilbud for borgere med nedsat funktionsevne indrammer værdidebatten i en bestemt del af strukturen, hvor forholdet til brugerne er i centrum (værdistrøm 7 i figuren). På tilsvarende vis vil andre offentlige organisationer opleve, at visse værdier er mere relevante for dem end andre. Som eksempel er forholdet politikerforvaltning (nr. 3 i figuren) sandsynligvis mere relevant i de dele af den kommunale administration, som betjener de politiske udvalg. Odense Værkstederne Værdidebatten blev designet omkring tre temaer, som kan relateres til figurens punkt 4, 5, 6 og 7. Temaerne tog afsæt i elementer fra den kommunale handicappolitik og udviklingskontrakten for Odense Værkstederne, hvor der allerede var defineret en række værdier og principper for organisationen og dens udvikling. Temaerne blev formuleret af forskeren på baggrund af analyse af de nævnte dokumenter og interview med lederen af Odense Værkstederne. Det første tema handlede om Fremtidens dagtilbud, og hvilke værdier der skulle være styrende for udviklingen af nye tilbud til brugergruppen. Temaet er koblet til værdistrøm 4 og 7 ved, at Odense Værkstederne er en organisation, som er stillet over for et krav om at være responsiv over for de nære omgivelser og brugergruppen. Værkstedernes opgave er at være ramme omkring støttet beskæftigelse og dagtilbudsaktiviteter for borgere med udviklingshæmning, jf. Serviceloven 103 og 104. Organisationen befinder sig derfor i samspil med de nære omgivelser, hvor den må være responsiv over for de forandringer, der sker, bl.a. i virksomhedernes efterspørgsel efter produkter fra beskæftigelsesværkstedet, i brugergruppens forventninger, krav og evner i forhold til at producere varer, serviceydelser eller deltage i samværsaktiviteter. Ledere og personale ved Odense Værkstederne oplevede, at værkstederne befandt sig i en situation, hvor der samfundsmæssigt er kommet øget fokus på inklusion af mennesker med handicap på det ordinære arbejdsmarked. Grænserne mellem dagtilbud, beskyttet beskæftigelse og job på ordinære arbejdspladser er under forandring og opfindes så at sige på nye måder. Ledere og personale oplevede også, at de nye, unge brugere af tilbuddet har andre forventninger og krav til stedet, og at de uddannelsesmæssigt er bedre rustet end ældre brugere. Brugergruppen bliver mere Temaer for værdidebatten 10

11 differentieret, og Værkstederne stilles over for udfordringen om at kunne levere mere forskelligartede ydelser for at imødekomme brugergruppens behov og forventninger. Temaet om fremtidens dagtilbud indrammede de aktuelle udfordringer i forhold hertil. Det andet tema handlede om Faglige værdier og kompetenceudvikling, og hvilke faglige værdier der skulle være styrende for personalet på værkstederne. Temaet er koblet til værdistrøm 5, 6 og 7 ved, at de faglige værdier og personalets kompetenceudvikling er nært knyttet til organisationens indre funktion og organisering i forskellige produktionsenheder og tilbud, til personalets uddannelsesmæssige baggrunde og de faglige forståelser, de tillægger arbejdet med brugerne. På Odense Værkstederne er de faglige profiler domineret af personale, som enten har en pædagogisk eller en håndværksmæssig tilgang til at skabe aktivitetstilbud til borgere med funktionsnedsættelse. Værkstedernes faglige profil udfordres derudover af udefrakommende tiltag fra Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, som ønsker, at tilbuddene på handicapområdet arbejder ud fra en fælles referenceramme med afsæt i rehabiliteringsbegrebet. I projektet tog vi afsæt i, at forskellige faglige værdier og tilgange fremmer opmærksomheden på egen faglighed og kompetencer, og at forskelligheden dermed kan fungere som en dynamo for faglig kompetenceudvikling. Temaet om faglige værdier og kompetenceudvikling indrammede disse udfordringer. Det tredje tema handlede om Brugerinddragelse og brugernes position. Temaet er koblet til værdistrøm nr. 7 i figuren, og som antydet, fletter denne værdistrøm sig ind i de andre temaer og fungerer på mange måder som omdrejningspunkt for hele udviklingsprocessen. I Odense Kommunens Handicappolitik formuleres en række centrale værdier, som siger, at mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Politikken sender tydelige signaler til alle om at anerkende og indgå i ligeværdige relationer i mødet med mennesker med handicap. I udviklingskontrakten for Odense Værkstedernes tales der om, at de professionelle skal møde brugerne med åbenhed, rummelighed, respekt, dialog og ansvarlighed. Og at tilbuddet skal tilpasse sig brugernes behov og skabe nye tilbud, som imødekommer deres ønsker og interesser. I udviklingsprocessen tog vi afsæt i, at deltagerne igennem drøftelser af forholdet mellem værdier og praksis kunne skabe synlighed og bevidsthed omkring de skel, der eksisterer mellem værdierne og dagligdagens rutiner. Deltagerne skulle diskutere, hvorvidt og hvordan der eksisterer åbenlyse, men også skjulte hierarkier, daglige rutiner og sprogbrug, som placerer brugerne i underordnede positioner. Igennem værdidebatterne kan det sættes ord på de dilemmaer, personalet oplever i dagligdagen, hvornår det er legitimt, at der eksisterer hierarkier og hvornår Odense Værkstederne bør arbejde med kvalitetsudvikling som fremmer større brugerindflydelse. Temaet om brugerinddragelse og brugernes position indrammede denne debat. Temaer for værdidebatten 11

12 Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 3. Forhold der faciliterer processen, fremmer værdidebatten og kvaliteten I det følgende trækker vi nogle forhold frem, som i den konkrete proces viste sig at være særligt fremmende for værdidebatten og udviklingen af forslag til kvalitetsfremmende tiltag. Disse forhold kan betragtes som erfaringsbaserede anbefalinger, og de er således ikke funderet i teori eller yderligere studier. Mange vil nok kunne nikke genkendende til de nævnte faktorer fra de erfaringer, man har fra sin egen arbejdsplads og fra udviklingsprocesser, personaledage og lignende. En fast ramme, som skaber tid og rum Deltagerne i processen peger samstemmende på vigtigheden af, at udviklingsforløbet er fastlagt i en struktur, som afstikker rammen for forløbet og skaber et frirum fra hverdagens opgaver og gøremål. Det betones, at det er vigtigt, at der afsættes tid til debatterne, fordi deres hverdag er kendetegnet ved, at der sjældent er tid til at reflektere og fordybe sig i de overordnede og principielle diskussioner om organisationens praksis og udvikling. Tovholderfunktionen Deltagerne fremhæver, at det er vigtigt, at der er en tovholder på processen, som styrer forløbet, udarbejder program og holder deltagerne på sporet. Som eksempel blev det nævnt, at den værdibaserede strategi indebærer en risiko for, at værdidebatterne bliver abstrakte, overfladiske og opleves som meningsløse for deltagerne, så det, der skulle være en tillidsbaseret og udviklende proces, ender i ordkløveri mellem deltagerne. Tovholderens funktion er her at holde deltagerne på sporet af processen og stille krav om, at de bevæger sig fra de principielle værdidebatter og frem mod at definere de værdier, som de mener, er mest centrale for udvikling af kvaliteten. I det konkrete forløb fungerede forskeren som den overordnede tovholder på processen i samarbejde med lederen fra organisationen. Lederen fungerede som mødeleder ved de fælles aktiviteter. Leder og afdelingsledere havde også tovholderfunktioner i forhold til gruppearbejdet. Ledelsens tovholderfunktion signalerer desuden, at der er opbakning til projektet og en forventning til deltagerne om aktiv deltagelse i processen. Samtidig fremhæver deltagerne, at processen skal være afgrænset, og der bør være faste rammer og struktur som tilsiger, at de bevæger sig fra de brede værdidebatter og frem mod udviklingen af konkrete forslag til kvalitetsfremmende tiltag. Timeglasmodellen, figur 1, illustrerer procesforløbet. Skriftliggørelse Forskerens rolle i processen var bl.a. at samle op på de tre seminarer via skriftlige notater, hvor deltagernes diskussioner blev formidlet og tematiseret. Deltagerne oplevede, at de skriftlige notater bidrog til at holde processen på sporet og fastholde de Forhold der faciliterer processen, fremmer værdidebatten og kvaliteten 12

13 Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx værdier, dilemmaer, udfordringer mv., som Produktkrav var genstand for debat i de tre grupper. Tovholder og leder havde som udgangspunkt stillet et krav om, at processen ledte Deltagerne arbejdede også selv med forskellige skriftlige produkter i forløbet, hvor frem mod et skriftligt produkt, som samlet de samlede op på deres debatter og systematiserede, hvordan de kunne arbejde tiltag, som de tre grupper arbejder med. beskrev de værdier og kvalitetsfremmede med kvaliteten. Der var dog ikke formuleret krav om, at produktet skulle have en bestemt form Vi har her hentet et eksempel fra den ene eller være indpasset i en særlig skabelon, men produktet skulle produceres af gruppe, som arbejdede med brugerinddragelse og brugernes position. Gruppen deltagerne og dermed samle de bud på udarbejdede følgende skema over brugernes aktuelle muligheder for at øve indfly- formuleret i processen. konkrete udviklingstiltag, som de havde delse på forskellige aktiviteter. Skemaet fungerede som en øjenåbner for, hvordan Deltagerne fremhævede vigtigheden af, at de kunne fokusere kvalitetsudviklingen om der blev stillet krav om, at processen leder de punkter, hvor brugerne kan gives større frem mod et produkt, som synliggør de debatter og forslag til udviklingstiltag, de var indflydelse. nået frem til. Produktkravet holdt dem fast på, at de skulle nå til et punkt i processen, hvor deres ideer havde fået en fast form, Selvbestemmelse Medbestemmelse Ingen indflydelse > Kaffe og gavekasse > Placering i kantinen > Deltagelse i særlige aktiviteter > Brugerråd > Andre udvalg > Oprette/nedlægge aktiviteter > Valg af aktivitet/ beskæftigelse > Lokalernes udnyttelse > Udsmykning, indretning, inventar > Dele af teambudgettet > Egen arbejdstid > Hjemmedag > Kontaktperson > Overordnede politikker > Kommunale serviceniveau > Åbningstider > Arbejdsbeklædning > Ansættelse af persnale og visitation af nye brugere > Personalets arbejdsopgaver > Egen løn > Transport/befordring > Udbuddet i kantinen Forhold der faciliterer processen, fremmer værdidebatten og kvaliteten 13

14 som kunne formidles skriftligt, og hvor de kunne argumentere for sammenhængen mellem værdierne og udviklingstiltagene. I det konkrete udviklingsforløb resulterede processen i, at der blev udarbejdet et værdi- og idékatalog, som et foreløbigt resultat af processen. Kataloget skulle samtidig danne afsæt for den videre implementeringsproces. virkelighedsforståelser, og at der stilles spørgsmål, som udfordrer de allerede givne rutiner og praksisformer i organisationen. De selvfølgeligheder som til dagligt tages for givet. Forstyrrelserne er skabt ved at sammensætte deltagerne og grupperne, så de afspejler forskelligheder. At definere egne værdier Deltagerne gav udtryk for, at det var vigtigt, at de selvstændigt fandt frem til de værdier, som de mener, bør prioriteres og danne rammen for udviklingen på arbejdspladsen. Deres organisation befinder sig i et værdiunivers, hvor der allerede er formuleret værdier for deres arbejde og tilgang til brugerne. Men inden for dette univers er der plads til, at deltagerne diskuterer, hvad de forstår ved begreberne, den betydning de lægger i forskellige værdier og prioriterer mellem værdierne. En del af processen kredser således om at skabe indsigt og forståelse for, hvordan de forskellige deltagere opfatter en værdi, hvilken betydning de lægger i et begreb, at opdage uenigheder, forskelle i synspunkter, diskutere dilemmaer og nå til enighed og prioritere mellem forskellige værdier. Deltagerne blev sammensat fra forskellige faggrupper, der kom fra forskellige afdelinger. Deltagerne bestod af både ældre og nye medarbejdere, og der deltog eksterne repræsentanter fra den kommunale forvaltning. Forskerens rolle som tovholder fungerede ligeledes som en ekstern kilde, der skabte små forstyrrelser, ligesom den eksterne oplægsholder gav processen et startskub. De små forstyrrelser bidrog til at skabe en dynamik mellem deltagerne for diskussion af værdier, hvor alting ikke er givet på forhånd, men hvor deltagerne oplever at være uenige, at de har forskellige opfattelser, at der stilles undrende spørgsmål til dem, og der inddrages eksempler på erfaringer fra andre arbejdspladser, andre brugergrupper, andre faggrupper og historiske forhold fra arbejdspladsen, som sætter deres hverdagserfaringer i perspektiv. Forhold som skaber små forstyrrelser Deltagerne fremhæver, at det har været afgørende for processens succes, at de oplever, at deres virkelighedsforståelse bliver forstyrret på forskellige ledder og kanter. Vi har i processen arbejdet med at skabe små forstyrrelser, som betyder, at deltagerne møder og konfronteres med andres Hverdagens eksempler Værdier kan ikke diskuteres løsrevet fra en kontekst, men sættes i spil, når man sammenholder værdierne med praksis. Deltagerne fremdrog mange eksempler fra hverdagen, som de satte i spil i diskussionen af værdier. Eksemplerne bidrog til at skærpe deres opmærksomhed på, hvorvidt de lever op til værdierne i deres handlinger, Forhold der faciliterer processen, fremmer værdidebatten og kvaliteten 14

15 hvilke værdier der bør være styrende for, hvordan de handler i bestemte situationer, hvordan de kan ændre deres adfærd, så de bedre lever op til de værdier, de sætter højt. Personalet satte fx værdien brugerindflydelse og medbestemmelse højt, men oplevede samtidig, at der er en forventning til dem om at være professionelle, og at disse forventninger indbefatter at de ved bedre end brugerne, ligesom der er personalemæssige ramme, som betyder, at personalet fx holder personalemøder, hvor brugerne ikke deltager. Hverdagserfaringerne fyldte således meget i processen og gav anledning til, at der blev stillet undrende spørgsmål som, hvorfor holder personalet pause i et særligt pauserum, og hvorfor gør brugerne det ikke, hvorfor er der medarbejderudviklingssamtaler for personalet og ikke for brugerne?. Eksempler fra hverdagen bidrog til at synliggøre de dilemmaer, som personalet oplever, de befinder sig i dagligt i forhold til at træffe beslutninger og handle i relation til brugergruppen af borgere med udviklingshæmning. 15

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Inge Storgaard Bonfils Projektets hjemmeside: www.akf.dk/handicap Side 1 Disposition for oplæg:

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering

Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering Indledning Da Skejby ønsker at være et attraktivt arbejds- og uddannelsessted, er udviklingen af MUS et vigtigt udviklings-

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

MEDARBEJDER- UDVIKLINGS- SAMTALER PÅ DET NATURVIDENSKABE- LIGE FAKULTET

MEDARBEJDER- UDVIKLINGS- SAMTALER PÅ DET NATURVIDENSKABE- LIGE FAKULTET MUS MEDARBEJDER- UDVIKLINGS- NATURVIDENSKABE- LIGE 2 INDHOLD Indhold 2 Formålet med medarbejderudviklingssamtaler (MUS) på Fakultetet? 3 Hvad er en god MUS? 5 Forberedelse 7 Samtalen 8 Tilbageblik og vurdering

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Tværgående indsatser 2009

Tværgående indsatser 2009 Tværgående indsatser 2009 Brugerundersøgelser og medlemsindflydelse Mål: Indsatsområdets overordnede mål er at øge brugerindflydelsen på Levuk. Tilfredshedsundersøgelsen fra 2008 viste at 48% ikke oplever

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Politik for borgerinddragelse. med fokus på information, kommunikation og frivillig indsats

Politik for borgerinddragelse. med fokus på information, kommunikation og frivillig indsats Politik for borgerinddragelse med fokus på information, kommunikation og frivillig indsats Udvalget for Ældre og Handicappede ønsker, at denne politik skal være retningsgivende for udviklingen af tilbud

Læs mere

Tendenser og metoder i socialpsykiatrien

Tendenser og metoder i socialpsykiatrien Tendenser og metoder i socialpsykiatrien Social- og Psykiatriafdelingen Vejle kommune Center for Dagtilbud Et ud af tre centre i Social- og Psykiatriafdelingen i Vejle kommune 79 klubtilbud 85 støtte til

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere