Slip værdidebatten løs

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slip værdidebatten løs"

Transkript

1 nr. 41 December analyse Slip værdidebatten løs om værdibaseret kvalitetsudvikling Af Inge Storgaard Bonfils Konklusion og anbefalinger 1

2 "Slip værdidebatten løs om værdibaseret kvalitetsudvikling" er udarbejdet for af Inge Storgaard Bonfils Redaktion: Peter Juncker-Mikkelsen, sekretariatet FOrum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service er et initiativ, som skal styrke arbejdet med kvalitetsudvikling i regioner og kommuner. Copyright: 2009 og forfatteren November 2009 Layout: ISBN nr Rapporten kan downloades på hjemmeside: Parterne bag er: KL Danske Regioner DSI Dansk Sundhedsinstitut AKF Anvendt KommunalForskning Frederiksberg Kommune Københavns Kommune KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Kommunaldirektørforeningen i Danmark Regionsdirektørkredsen -udgivelserne er skrifter om kvalitetsudvikling, som henvender sig til ledere og medarbejdere, som i praksis arbejder med kvalitetsudvikling, men de vil også være af interesse for politikere i regioner og kommuner. De synspunkter, der bliver fremsat i udgivelserne, deles ikke nødvendigvis af alle parterne bag. støtter udarbejdelsen af rapporterne gennem en bevilling fra Det Kommunale Momsfond. Konklusion og anbefalinger 2

3 Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Forord Værdier er byggesten, som fortæller noget om de offentlige organisationer, de opgaver, der løses, og den måde det gøres på. Værdier viser os noget om de offentlige organisationers identitet og de idealer, som medarbejderne stræber mod at efterleve. Værdier er et omdrejningspunkt i kvalitetsudviklingen. De offentlige organisationer stilles løbende over for nye udfordringer og krav om udvikling af kvaliteten. Det kan være, fordi brugerne ændrer deres forventninger til servicen, de kommunale politikere opstiller nye mål for udviklingen, eller at der i faglige kredse rettes fokus mod bestemte sider af kvaliteten i løsningen af opgaverne. De offentlige organisationer er derfor konstant i bevægelse, og kvaliteten i de opgaver, der løses, er løbende til debat blandt mange forskellige aktører. Denne -debatpublikation tager afsæt i erfaringerne fra et -udviklingsprojekt i en offentlig organisation, hvor værdidebatten har dannet afsæt for kvalitetsudvikling. Ideen til projektet udspringer af -publikationen Kvalitetsstrategier i den offentlige sektor rids af en værdibaseret strategi, hvor der præsenteres en række bud på strategier for værdibaseret kvalitetsudvikling. Udviklingsprojektet, som er et tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitet til borgere med nedsat funktionsevne i Odense Kommune, er gennemført i et samarbejde mellem Odense Værkstederne, og AKF, Anvendt KommunalForskning. Formålet med -debatpublikationen er at give inspiration til andre offentlige organisationer, som vil gennemføre et kvalitetsudviklingsforløb baseret på en værdibaseret strategi. Publikationen formidler erfaringerne i en generaliseret form med eksempler fra det konkrete udviklingsprojekt i Odense Værkstederne. Forsker Inge Storgaard Bonfils fra AKF er forfatter til publikationen, som er kommenteret af leder ved Odense Værkstederne Annette Lund Petersen. retter en tak til professor Torben Beck Jørgensen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, som har givet inspiration til projektet. Mette Wier, formand for bestyrelse December 2009 forord 3

4 Indhold Indledning 5 1. Processens byggeklodser 6 2. Temaer for værdidebatten 9 3. Forhold der faciliterer processen, fremmer værdidebatten og kvaliteten Forskellige aktørers rolle i processen Læringsmæssige sidegevinster 18 indhold 4

5 Indledning Denne pjece er skrevet til ledere og ansatte i kommuner, regioner og offentlige institutioner, som ønsker at sætte værdierne i centrum for kvalitetsudviklingen af den offentlige sektor. Med overskriften Slip værdidebatten løs ønsker vi at åbne for en tillidsbaseret proces for udvikling af kvaliteten i den offentlige sektor. Den værdibaserede strategi bygger på, at det er igennem diskussioner af forholdet mellem værdier og praksis, der formuleres tiltag til kvalitetsudvikling, som er meningsfyldte og realiserbare for ledere, medarbejdere og brugere af de offentlige ydelser. Den værdibaserede strategi skaber derfor et godt ejerskab til de forandringer, der efterfølgende sættes i værk i organisationen. Pjecen formidler erfaringerne fra et udviklingsprojekt, som er gennemført i Odense Værkstederne, som er et tilbud om beskyttet beskæftigelse til borgere med nedsat funktionsevne i Odense Kommune. De konkrete værdidebatter og kvalitetsudviklingstiltag er knyttet til Odense Værkstedernes aktuelle situation, og de udfordringer de står over for. Men erfaringerne fra processen og de forskellige byggeklodser heri er af almen interesse for offentlige organisationer og kan derfor give inspiration til, hvordan man på andre offentlige arbejdspladser kan sætte værdierne i centrum som afsæt for kvalitetsudvikling. I pjecen beskriver vi de generelle betragtninger og eksemplificerer med erfaringer fra det konkrete udviklingsforløb på Odense Værkstederne. Pjecen er bygget op omkring en række temaer. Først fortæller vi om byggeklodserne i processen, hvordan processen har været tilrettelagt, og hvordan værdidebatten leder frem mod udviklingen af konkrete udviklingstiltag. Hernæst beskriver vi de indholdsmæssige dele af processen og de temaer, som har været omdrejningspunktet for værdidebatterne. Som det tredje punkt viser vi eksempler på, hvilke forhold der i særlig grad har faciliteret debatterne og skærpet fokusset på, at processen leder frem mod tiltag, der forbedre kvaliteten. Endelig beskriver vi forskellige aktørers rolle i processen og de organisatoriske og læringsmæssige sidegevinster. Indledning 5

6 1. Processens byggeklodser Hvordan kan værdier danne afsæt for kvalitetsudvikling? Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for designet af en udviklingsproces, hvor deltagerne igennem værdidebatter når frem til en række bud på, hvordan kvaliteten i tilbuddet kan forbedres. I det følgende præsenterer vi designet og de byggeklodser, vi har arbejdet med som rammen omkring udviklingsprocessen. Design af indhold Temaerne for udviklingsprocessen er designet med afsæt i de aktuelle udfordringer og krav som den pågældende offentlige organisation står over for. Baggrunden er, at værdidebatterne hermed spiller sig ind i organisationens aktuelle hverdag og kobles til øvrige udviklingstiltag eller forandringsprocesser, som pågår. Værdidebatterne giver stof til udvikling af organisationen og giver mening for deltagerne. Værdier kan sjældent vælges helt frit, og ydelsens karakter bestemmer, hvilke værdier der kan være relevante. Lovgivningen på området formulerer en række værdier, og kommunerne har ofte formuleret værdier og politikker, som yderligere fastlægger en ramme omkring værdidebatten i de offentlige organisationer. Odense Værkstederne Odense Værkstederne arbejder med en udviklingskontrakt, som er indgået med Odense Kommunes Handicap- og Psykiatriafdeling. I udviklingskontrakten formuleres en række indsatsområder, som organisationen skal arbejde med. Odense Kommune har formuleret en handicappolitik og Handicap- og Psykiatriafdelingen har et værdigrundlag, som beskriver de værdier, forvaltningen arbejder efter. De tre dokumenter viser, at Odense Værkstederne ikke kan vælge værdier helt frit. Organisationen befinder sig i et værdiunivers, hvor der allerede er formuleret en række idealer og principper for de handicaprelaterede offentlige organisationers arbejde. Udviklingskontrakten forpligter organisationen til at igangsætte udviklingstiltag inden for en række indsatsområder og sætter dermed en styrende ramme for de kommende års udvikling i organisationen. Odense Værkstederne har formuleret udviklingskontrakten på baggrund af de politisk udmeldte indsatsområder. Udviklingskontrakten er skrevet af en arbejdsgruppe bestående af både ledere og ansatte, som herigennem har opnået et ejerskab til udviklingskontraktens forskellige elementer. Erfaringerne fra det værdibaserede udviklingsprojekt på Odense Værkstederne er, at det er afgørende for deltagernes engagement i processen, at værdidebatterne er koblet til de arbejdsrelaterede hverdagsproblemer, dilemmaer og aktuelle udviklingstiltag, som personalet står over for. Deltagerne gav udtryk for, at det var afgørende, at værdidebatten gav mening og ikke fungerede som en løst koblet eller abstrakt debat. Samtidig var det vigtigt for dem, at de selv skulle formulere og Processens byggeklodser 6

7 beskrive de værdier, de fandt væsentlige, inden for rammen af det allerede givne værdiunivers. Konkret blev indholdet designet omkring tre temaer: Fremtidens dagtilbud, faglige værdier og kompetencer samt brugerinddragelse og brugernes position. Temaerne beskrives nærmere senere i pjecen. Design af forløbet I planlægningen af processen skal der findes en balance mellem, at der gives tid til værdidebatterne og stilles krav om, at der ud fra debatterne formuleres konkrete tiltag for kvalitetsudvikling. Processen designes, så der er en fast ramme, der fyldes ud, en tidsplan, der holdes, og et produktmål, der nås. Den værdibaserede tilgang lægger op til, at det er igennem debat og diskussion af værdier, at der skabes kvalitetsudvikling. Målet for processen er derfor i høj grad forbundet med selve processen og de diskussioner og refleksioner, som herved sættes i spil. Personalet i de offentlige organisationer skærper deres bevidsthed om forholdet mellem værdier og praksis ved at diskutere, hvilke værdier de opfatter som toneangivende for deres arbejde og de ydelser, de producerer, de dilemmaer eller konflikter, de oplever, der er mellem forskellige værdier, og de skel, der er mellem idealer og praksis. Værdistrategien bygger på den forudsætning, at ledere og medarbejdere er engagerede, nysgerrige og sætter deres erfaringer i spil i udviklingen af ideer til, hvordan kvaliteten forbedres. Værdistrategien spiller godt sammen med den flade organisationsstruktur, der findes i mange offentlige organisationer, hvor medarbejderne er vant til at håndtere nye situationer, påtage sig ansvar og handle ud fra faglig viden og erfaring. Samtidig stilles et krav om, at processen leder frem mod et produkt, som i første omgang fx kan være et katalog over de værdier og udviklingstiltag, der efterfølgende sættes i gang. Processen kan illustreres med denne timeglasmodel, som viser, hvordan udviklingsforløbet tager sin start i toppen af timeglasset, hvor værdidebatten er bred og brainstormagtig. Herefter snævres værdidebatten ind til at fokusere på de værdier og ideer, som kan bidrage til kvalitetsudvikling. På timeglassets midte er deltagerne nået til et punkt i processen, hvor de konkrete forslag til kvalitetsudvikling samles i et katalog, hvorefter processen efterfølgende spredes ud til implementering af de forskellige tiltag. Figur 1. Timeglasset en procesmodel Værdidebat Odense Værkstederne Værdi- og idekatalog Kvalitetsudviklingstiltag Processen blev designet omkring tre heldagsseminarer, og programmet blev bygget op omkring en variation mellem plenum- og gruppeforløb. Der deltog 20 personer i processen, herunder en leder, to afdelingsledere, to faglige konsulenter fra forvaltningen, og derudover bestod deltagerne af personale fra Odense Værkstedernes tre afdelinger. Brugerne deltog ikke i processen, idet ledere og medarbejdere vurdere- Processens byggeklodser 7

8 de, at værdidebatten ville være for abstrakt og dermed ikke give mening for brugerne. Brugerne forventes at deltage i de konkrete kvalitetsudviklingstiltag. Der blev nedsat tre grupper, som diskuterede værdier og arbejdede med ideer til kvalitetsudvikling ud fra de tre temaer, som var formuleret med afsæt i udviklingskontrakten, handicappolitikken og forvaltningens værdigrundlag. Forskerens rolle var at designe oplægget til udviklingsprocessen, fungere som tovholder på seminarerne og efterfølgende producere skriftlige opsamlinger, som sammenfattede og tematiserede debatterne. Mellem seminarerne holdt grupperne et møde, hvor de arbejdede videre med værdier og ideer til udviklingstiltag. Seminarerne var opdelt i et opstartsseminar, et midtvejsseminar og et opsamlingsseminar, som blev programsat inden for en tidsramme på fire måneder. Opstartsseminaret var designet ud fra ideen om, at der på dette seminar skulle skabes et afsæt for den videre proces og gives tid til, at deltagerne kunne diskutere frit og brainstormagtigt, uden at der var sat alt for faste rammer op omkring deres input. Seminaret indeholdte et oplæg fra professor Torben Beck Jørgensen, som fortalte og viste, hvordan kvalitet skabes ved at give plads til uregelmæssighed, kreativitet, det unødvendige, som vidner om overskud og leg. Deltagerne drøftede herefter i plenum Odense Værkstedernes værdier før, nu og i fremtiden. Efterfølgende fordelte deltagerne sig i de tre grupper, og dagen blev afsluttet med, at grupperne præsenterede deres diskussioner i plenum. Midtvejsseminaret var designet ud fra ideen om at give rum og tid til gruppearbejdet og erfaringsudvekslingen mellem grupperne. Grupperne skulle her nå et skridt videre i værdidebatterne, prioritere mellem relevante værdier og diskussionstemaer og formulere de første ideer til konkrete udviklingstiltag, som de herefter præsenterende for hinanden. Opsamlingsseminaret var designet med afsæt i, at grupperne her var nået til et punkt, hvor de havde drøftet sig frem til, hvilke værdier de ville sætte som ideal og kunne præsentere konkrete forslag til tiltag, der fremmer kvaliteten. Grupperne blev stillet over for et krav om, at de minimum skulle præsentere tre konkrete udviklingstiltag. De skulle samtidig præsentere deres refleksioner over, hvordan de forventede at sprede gruppens værdidiskussion til hele organisationen, og hvordan udviklingstiltagene konkret forventes at højne kvaliteten i Odense Værkstedernes arbejde. Efter opsamlingsseminaret producerede grupperne et fælles værdi- og idékatalog, som udgør et foreløbigt slutpunkt og produkt fra processen, og opstarten på det videre gennemførelsesarbejde i hele organisationen. Processens byggeklodser 8

9 2. Temaer for værdidebatten De offentlige organisationer befinder sig i et univers af værdier, men det vil ofte være sådan at bestemte værdier fremstår som vigtigere end andre alene af den grund, at den ydelse, som den pågældende organisation producerer, er rettet mod et bestemt formål. Men samtidig er det vigtigt at brede værdidebatten ud og åbne for de mulige værdier og veje, som værdidebatten kan følge. Vi har i projektet været inspireret af Torben Bech Jørgensens figur over strukturen i det offentlige værdiunivers. Figur 2. Strukturen i det offentlige værdiunivers Det offentlige alemene bidrag til samfundet Transformation af interesser til beslutning 1 2 Politikerne 3 De nære omgivelser 4 Forvaltningen Institutionen 5. Indre funktion og organisering 6. Offentligt ansatte 7 Borgere, brugere, kunder Temaer for værdidebatten 9

10 Værdiuniverset illustreres her som bestående af en række værdistrømme: > Værdier knyttet til det offentliges almene bidrag til samfundet og transformation af interesser til beslutning (nr. 1 og 2 i figuren). > Værdier knyttet til forholdet mellem forvaltning og politikerne (nr. 3 i figuren). > Værdier knyttet til forholdet mellem forvaltningen og de nære omgivelser (nr. 4 i figuren). > Værdier knyttet til forvaltningen eller institutionens indre funktion og organisation (nr. 5 i figuren). > Værdier knyttet til de offentligt ansatte (nr. 6 i figuren). > Værdier knyttet til forholdet mellem forvaltningen og borgerne (nr. 7 i figuren) Visse værdistrømme fremstod som mere relevante end andre i udviklingsprojektet, hvilket hænger sammen med den pågældende offentlige organisations kerneydelse. At producere støttebeskæftigelse og aktivitetstilbud for borgere med nedsat funktionsevne indrammer værdidebatten i en bestemt del af strukturen, hvor forholdet til brugerne er i centrum (værdistrøm 7 i figuren). På tilsvarende vis vil andre offentlige organisationer opleve, at visse værdier er mere relevante for dem end andre. Som eksempel er forholdet politikerforvaltning (nr. 3 i figuren) sandsynligvis mere relevant i de dele af den kommunale administration, som betjener de politiske udvalg. Odense Værkstederne Værdidebatten blev designet omkring tre temaer, som kan relateres til figurens punkt 4, 5, 6 og 7. Temaerne tog afsæt i elementer fra den kommunale handicappolitik og udviklingskontrakten for Odense Værkstederne, hvor der allerede var defineret en række værdier og principper for organisationen og dens udvikling. Temaerne blev formuleret af forskeren på baggrund af analyse af de nævnte dokumenter og interview med lederen af Odense Værkstederne. Det første tema handlede om Fremtidens dagtilbud, og hvilke værdier der skulle være styrende for udviklingen af nye tilbud til brugergruppen. Temaet er koblet til værdistrøm 4 og 7 ved, at Odense Værkstederne er en organisation, som er stillet over for et krav om at være responsiv over for de nære omgivelser og brugergruppen. Værkstedernes opgave er at være ramme omkring støttet beskæftigelse og dagtilbudsaktiviteter for borgere med udviklingshæmning, jf. Serviceloven 103 og 104. Organisationen befinder sig derfor i samspil med de nære omgivelser, hvor den må være responsiv over for de forandringer, der sker, bl.a. i virksomhedernes efterspørgsel efter produkter fra beskæftigelsesværkstedet, i brugergruppens forventninger, krav og evner i forhold til at producere varer, serviceydelser eller deltage i samværsaktiviteter. Ledere og personale ved Odense Værkstederne oplevede, at værkstederne befandt sig i en situation, hvor der samfundsmæssigt er kommet øget fokus på inklusion af mennesker med handicap på det ordinære arbejdsmarked. Grænserne mellem dagtilbud, beskyttet beskæftigelse og job på ordinære arbejdspladser er under forandring og opfindes så at sige på nye måder. Ledere og personale oplevede også, at de nye, unge brugere af tilbuddet har andre forventninger og krav til stedet, og at de uddannelsesmæssigt er bedre rustet end ældre brugere. Brugergruppen bliver mere Temaer for værdidebatten 10

11 differentieret, og Værkstederne stilles over for udfordringen om at kunne levere mere forskelligartede ydelser for at imødekomme brugergruppens behov og forventninger. Temaet om fremtidens dagtilbud indrammede de aktuelle udfordringer i forhold hertil. Det andet tema handlede om Faglige værdier og kompetenceudvikling, og hvilke faglige værdier der skulle være styrende for personalet på værkstederne. Temaet er koblet til værdistrøm 5, 6 og 7 ved, at de faglige værdier og personalets kompetenceudvikling er nært knyttet til organisationens indre funktion og organisering i forskellige produktionsenheder og tilbud, til personalets uddannelsesmæssige baggrunde og de faglige forståelser, de tillægger arbejdet med brugerne. På Odense Værkstederne er de faglige profiler domineret af personale, som enten har en pædagogisk eller en håndværksmæssig tilgang til at skabe aktivitetstilbud til borgere med funktionsnedsættelse. Værkstedernes faglige profil udfordres derudover af udefrakommende tiltag fra Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, som ønsker, at tilbuddene på handicapområdet arbejder ud fra en fælles referenceramme med afsæt i rehabiliteringsbegrebet. I projektet tog vi afsæt i, at forskellige faglige værdier og tilgange fremmer opmærksomheden på egen faglighed og kompetencer, og at forskelligheden dermed kan fungere som en dynamo for faglig kompetenceudvikling. Temaet om faglige værdier og kompetenceudvikling indrammede disse udfordringer. Det tredje tema handlede om Brugerinddragelse og brugernes position. Temaet er koblet til værdistrøm nr. 7 i figuren, og som antydet, fletter denne værdistrøm sig ind i de andre temaer og fungerer på mange måder som omdrejningspunkt for hele udviklingsprocessen. I Odense Kommunens Handicappolitik formuleres en række centrale værdier, som siger, at mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Politikken sender tydelige signaler til alle om at anerkende og indgå i ligeværdige relationer i mødet med mennesker med handicap. I udviklingskontrakten for Odense Værkstedernes tales der om, at de professionelle skal møde brugerne med åbenhed, rummelighed, respekt, dialog og ansvarlighed. Og at tilbuddet skal tilpasse sig brugernes behov og skabe nye tilbud, som imødekommer deres ønsker og interesser. I udviklingsprocessen tog vi afsæt i, at deltagerne igennem drøftelser af forholdet mellem værdier og praksis kunne skabe synlighed og bevidsthed omkring de skel, der eksisterer mellem værdierne og dagligdagens rutiner. Deltagerne skulle diskutere, hvorvidt og hvordan der eksisterer åbenlyse, men også skjulte hierarkier, daglige rutiner og sprogbrug, som placerer brugerne i underordnede positioner. Igennem værdidebatterne kan det sættes ord på de dilemmaer, personalet oplever i dagligdagen, hvornår det er legitimt, at der eksisterer hierarkier og hvornår Odense Værkstederne bør arbejde med kvalitetsudvikling som fremmer større brugerindflydelse. Temaet om brugerinddragelse og brugernes position indrammede denne debat. Temaer for værdidebatten 11

12 Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 3. Forhold der faciliterer processen, fremmer værdidebatten og kvaliteten I det følgende trækker vi nogle forhold frem, som i den konkrete proces viste sig at være særligt fremmende for værdidebatten og udviklingen af forslag til kvalitetsfremmende tiltag. Disse forhold kan betragtes som erfaringsbaserede anbefalinger, og de er således ikke funderet i teori eller yderligere studier. Mange vil nok kunne nikke genkendende til de nævnte faktorer fra de erfaringer, man har fra sin egen arbejdsplads og fra udviklingsprocesser, personaledage og lignende. En fast ramme, som skaber tid og rum Deltagerne i processen peger samstemmende på vigtigheden af, at udviklingsforløbet er fastlagt i en struktur, som afstikker rammen for forløbet og skaber et frirum fra hverdagens opgaver og gøremål. Det betones, at det er vigtigt, at der afsættes tid til debatterne, fordi deres hverdag er kendetegnet ved, at der sjældent er tid til at reflektere og fordybe sig i de overordnede og principielle diskussioner om organisationens praksis og udvikling. Tovholderfunktionen Deltagerne fremhæver, at det er vigtigt, at der er en tovholder på processen, som styrer forløbet, udarbejder program og holder deltagerne på sporet. Som eksempel blev det nævnt, at den værdibaserede strategi indebærer en risiko for, at værdidebatterne bliver abstrakte, overfladiske og opleves som meningsløse for deltagerne, så det, der skulle være en tillidsbaseret og udviklende proces, ender i ordkløveri mellem deltagerne. Tovholderens funktion er her at holde deltagerne på sporet af processen og stille krav om, at de bevæger sig fra de principielle værdidebatter og frem mod at definere de værdier, som de mener, er mest centrale for udvikling af kvaliteten. I det konkrete forløb fungerede forskeren som den overordnede tovholder på processen i samarbejde med lederen fra organisationen. Lederen fungerede som mødeleder ved de fælles aktiviteter. Leder og afdelingsledere havde også tovholderfunktioner i forhold til gruppearbejdet. Ledelsens tovholderfunktion signalerer desuden, at der er opbakning til projektet og en forventning til deltagerne om aktiv deltagelse i processen. Samtidig fremhæver deltagerne, at processen skal være afgrænset, og der bør være faste rammer og struktur som tilsiger, at de bevæger sig fra de brede værdidebatter og frem mod udviklingen af konkrete forslag til kvalitetsfremmende tiltag. Timeglasmodellen, figur 1, illustrerer procesforløbet. Skriftliggørelse Forskerens rolle i processen var bl.a. at samle op på de tre seminarer via skriftlige notater, hvor deltagernes diskussioner blev formidlet og tematiseret. Deltagerne oplevede, at de skriftlige notater bidrog til at holde processen på sporet og fastholde de Forhold der faciliterer processen, fremmer værdidebatten og kvaliteten 12

13 Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx værdier, dilemmaer, udfordringer mv., som Produktkrav var genstand for debat i de tre grupper. Tovholder og leder havde som udgangspunkt stillet et krav om, at processen ledte Deltagerne arbejdede også selv med forskellige skriftlige produkter i forløbet, hvor frem mod et skriftligt produkt, som samlet de samlede op på deres debatter og systematiserede, hvordan de kunne arbejde tiltag, som de tre grupper arbejder med. beskrev de værdier og kvalitetsfremmede med kvaliteten. Der var dog ikke formuleret krav om, at produktet skulle have en bestemt form Vi har her hentet et eksempel fra den ene eller være indpasset i en særlig skabelon, men produktet skulle produceres af gruppe, som arbejdede med brugerinddragelse og brugernes position. Gruppen deltagerne og dermed samle de bud på udarbejdede følgende skema over brugernes aktuelle muligheder for at øve indfly- formuleret i processen. konkrete udviklingstiltag, som de havde delse på forskellige aktiviteter. Skemaet fungerede som en øjenåbner for, hvordan Deltagerne fremhævede vigtigheden af, at de kunne fokusere kvalitetsudviklingen om der blev stillet krav om, at processen leder de punkter, hvor brugerne kan gives større frem mod et produkt, som synliggør de debatter og forslag til udviklingstiltag, de var indflydelse. nået frem til. Produktkravet holdt dem fast på, at de skulle nå til et punkt i processen, hvor deres ideer havde fået en fast form, Selvbestemmelse Medbestemmelse Ingen indflydelse > Kaffe og gavekasse > Placering i kantinen > Deltagelse i særlige aktiviteter > Brugerråd > Andre udvalg > Oprette/nedlægge aktiviteter > Valg af aktivitet/ beskæftigelse > Lokalernes udnyttelse > Udsmykning, indretning, inventar > Dele af teambudgettet > Egen arbejdstid > Hjemmedag > Kontaktperson > Overordnede politikker > Kommunale serviceniveau > Åbningstider > Arbejdsbeklædning > Ansættelse af persnale og visitation af nye brugere > Personalets arbejdsopgaver > Egen løn > Transport/befordring > Udbuddet i kantinen Forhold der faciliterer processen, fremmer værdidebatten og kvaliteten 13

14 som kunne formidles skriftligt, og hvor de kunne argumentere for sammenhængen mellem værdierne og udviklingstiltagene. I det konkrete udviklingsforløb resulterede processen i, at der blev udarbejdet et værdi- og idékatalog, som et foreløbigt resultat af processen. Kataloget skulle samtidig danne afsæt for den videre implementeringsproces. virkelighedsforståelser, og at der stilles spørgsmål, som udfordrer de allerede givne rutiner og praksisformer i organisationen. De selvfølgeligheder som til dagligt tages for givet. Forstyrrelserne er skabt ved at sammensætte deltagerne og grupperne, så de afspejler forskelligheder. At definere egne værdier Deltagerne gav udtryk for, at det var vigtigt, at de selvstændigt fandt frem til de værdier, som de mener, bør prioriteres og danne rammen for udviklingen på arbejdspladsen. Deres organisation befinder sig i et værdiunivers, hvor der allerede er formuleret værdier for deres arbejde og tilgang til brugerne. Men inden for dette univers er der plads til, at deltagerne diskuterer, hvad de forstår ved begreberne, den betydning de lægger i forskellige værdier og prioriterer mellem værdierne. En del af processen kredser således om at skabe indsigt og forståelse for, hvordan de forskellige deltagere opfatter en værdi, hvilken betydning de lægger i et begreb, at opdage uenigheder, forskelle i synspunkter, diskutere dilemmaer og nå til enighed og prioritere mellem forskellige værdier. Deltagerne blev sammensat fra forskellige faggrupper, der kom fra forskellige afdelinger. Deltagerne bestod af både ældre og nye medarbejdere, og der deltog eksterne repræsentanter fra den kommunale forvaltning. Forskerens rolle som tovholder fungerede ligeledes som en ekstern kilde, der skabte små forstyrrelser, ligesom den eksterne oplægsholder gav processen et startskub. De små forstyrrelser bidrog til at skabe en dynamik mellem deltagerne for diskussion af værdier, hvor alting ikke er givet på forhånd, men hvor deltagerne oplever at være uenige, at de har forskellige opfattelser, at der stilles undrende spørgsmål til dem, og der inddrages eksempler på erfaringer fra andre arbejdspladser, andre brugergrupper, andre faggrupper og historiske forhold fra arbejdspladsen, som sætter deres hverdagserfaringer i perspektiv. Forhold som skaber små forstyrrelser Deltagerne fremhæver, at det har været afgørende for processens succes, at de oplever, at deres virkelighedsforståelse bliver forstyrret på forskellige ledder og kanter. Vi har i processen arbejdet med at skabe små forstyrrelser, som betyder, at deltagerne møder og konfronteres med andres Hverdagens eksempler Værdier kan ikke diskuteres løsrevet fra en kontekst, men sættes i spil, når man sammenholder værdierne med praksis. Deltagerne fremdrog mange eksempler fra hverdagen, som de satte i spil i diskussionen af værdier. Eksemplerne bidrog til at skærpe deres opmærksomhed på, hvorvidt de lever op til værdierne i deres handlinger, Forhold der faciliterer processen, fremmer værdidebatten og kvaliteten 14

15 hvilke værdier der bør være styrende for, hvordan de handler i bestemte situationer, hvordan de kan ændre deres adfærd, så de bedre lever op til de værdier, de sætter højt. Personalet satte fx værdien brugerindflydelse og medbestemmelse højt, men oplevede samtidig, at der er en forventning til dem om at være professionelle, og at disse forventninger indbefatter at de ved bedre end brugerne, ligesom der er personalemæssige ramme, som betyder, at personalet fx holder personalemøder, hvor brugerne ikke deltager. Hverdagserfaringerne fyldte således meget i processen og gav anledning til, at der blev stillet undrende spørgsmål som, hvorfor holder personalet pause i et særligt pauserum, og hvorfor gør brugerne det ikke, hvorfor er der medarbejderudviklingssamtaler for personalet og ikke for brugerne?. Eksempler fra hverdagen bidrog til at synliggøre de dilemmaer, som personalet oplever, de befinder sig i dagligt i forhold til at træffe beslutninger og handle i relation til brugergruppen af borgere med udviklingshæmning. 15

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål: BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015. Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering

Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering Indledning Da Skejby ønsker at være et attraktivt arbejds- og uddannelsessted, er udviklingen af MUS et vigtigt udviklings-

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Velfærdsledelsesværktøj 5

Velfærdsledelsesværktøj 5 Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008

De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008 De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008 De pædagogiske konsulenters opgaver vil nu og i fremtiden tage afsæt i Ændringer i samfundet KB`s forventninger Ændringer

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Værdier Bjergsted Bakker

Værdier Bjergsted Bakker VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D. PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER præsentation Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Børnehaverne Støvring Syd

Børnehaverne Støvring Syd Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Syd Brunagervej 2a 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Daginstitutionen Søhøjlandet

Daginstitutionen Søhøjlandet Daginstitutionen Søhøjlandet Indhold Ledelsesværdigrundlag.... 3 Missionen... 4 Vision... 4 Værdiernes betydning i en organisation... 7 Kvalitet Dialog Dynamik Sammenhæng.... 9 Kvalitet Dialog Dynamik

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: 24.10.00-A00-5-13 Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard E-mail:

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Tlf.nr.: Email: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Aldersgruppe: Antal børn/unge/voksne: Antal stuer/afdelinger: Institutionens

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Relationer. høringsudgave. rykker

Relationer. høringsudgave. rykker Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere