Samlet for Kultur- og Fritidsudvalget

Transkript

1 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Center Tekst der beskriver forslaget Kultur 4.02 Fritid 4.03 Fritids- og Ungdomsklubber Borgerservice & Fritid Borgerservice & Fritid Borgerservice & Fritid Borgerservice & Fritid Borgerservice & Fritid Borgerservice & Fritid Notat: Karlslunde-Husets og Tune-Borgerhusets virksomhed Notat: Skitse til musikpolitik Notat: Medlemstilskud Notat: Lokaletilskud Notat: Stigning i forældrebetaling for Fritids- og Ungdomsklubber Notat: Tilskud til ledige og efterlønsmodtagere Samlet for Kultur- og Fritidsudvalget I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt 1

2 Notat Emne Karlslunde-Husets og Tune Borgerhus' virksomhed Sagsnr Dokumentnr Dato Administrativ enhed Center for Borgerservice & Fritid Sagsbehandler Ebbe Brinkved Kultur- og Fritidsudvalget efterlyste på møde den 9. april 2013 oplysninger om virksomheden i de to selvejende borgerhuse, Karlslunde-Huset og Tune Borgerhus. Fælles for de to borgerhuse er: Formål: At danne rammen om og være til rådighed for åbne kulturelle arrangementer og aktiviteter etableret og gennemført af kommunens borgere At tage initiativet til gennemførelse af arrangementer og aktiviteter, som bidrager til et varieret kulturliv i kommunen At fungere som kulturelt værested og miljø for kommunens borgere. At stå til rådighed for andre arrangementer og aktiviteter. Organisation: Selvejende institution med selvstændig bestyrelse. Generalforsamlingen er institutionens øverste myndighed. Medlemmer er borgere bosiddende i Greve Kommune Virksomhed: Reguleret af vedtægt og driftsaftale. Greve Kommune ejer bygningen, som stilles til rådighed for den selvejende institution inden for vilkår fastlagt i driftsaftale. Den selvejende institution skal stille husets lokaler til rådighed til fritidsvirksomhed i henhold til Folkeoplysningsloven og kommunal uddannelsesvirksomhed mellem kl på hverdage. Eventuelle ledige lokaler i tidsrummet og lokaler efter kl udlånes/udlejes frit af institutionen. Private fester er tilladt mod betaling Tilskud fra kommunen: Årligt driftstilskud på kr. inkl. moms Årligt tilskud til indvendig vedligehold på ca kr. inkl. moms Forskelle på de to borgerhuse: Selvom borgerhusene lang hen ad vejen har samme formål og målgrupper, har de med tiden udviklet hver deres profil. Begge huse har en lokal tilknytning med større eller mindre præg af forsamlingshus-miljø, men Tune Borgerhus har markeret sig klart som lokalt kulturhus gennem stor aktivitet på kulturområdet, mens Karlslunde-Huset har været mere synlig som ramme for udlejning til private fester og prioriteret opsparing til anskaffelser, vedligeholdelse m.m. Aktiviteter i hovedtræk: Karlslunde-Huset Lan møder for unge i alderen 13 til 16 år en gang om måneden. 15 deltagere forskellige for hvert møde. Fastelavn for småbørnsfamilier: 100 deltagere og udsolgt hvert år. Borgermøder om ønsker til aktiviteter: Afholdt 2 møder med ca. 20 deltagere Side 1

3 hver gang. Zumba: en gang ugentligt med ca. 15 kvinder i alderen 20 til 60 år.. Vinsmagning: fælles arrangement med Brugsen med 40 deltagere. Byløb med FDF erne: 50 deltagere. Bingo: Med pensionisterne, Visecafeen: 3 arrangementer årligt med 90 deltagere pr. arrangement. Fernisering: Kunst fra 5. klasserne fra Karlslunde skole. 400 gæster inkl. forældre og bedsteforældre. Nogle af børnenes værker hænger stadig som udsmykning i Karlslunde-Huset. Motorcykelforedrag: Om at køre på ferie på en motorcykel. Musikaften: Med live band, dans og mad. 6o deltagere i alderen 30 til 50 år. Høstfest: Med håndværkerforeningen, her deltog 40 personer. Dagplejen: Kommer en gang om ugen og her er ca. 30 i alt børn og vokse. Lionsclub: Har forskellige arrangementer. Kono projektet: 2 piger fortalte om deres arbejde for at gøre livet lettere for kvinder i Sierra Leone med 16 deltagere Udlejning til fester mv. ca. 140 gange årligt. Tune Borgerhus Jensens Jazz Serenaders.. Vinsmagning i samarbejde med Tune Brugsforening, SuperBest. Countryaften med Wenche Hartman & The Hartmann Band og Joanne Reinholt. Underholdning ved brdr. Vesth. Tune Fest: 3 dages Tune Fest afholdt i samarbejde med Lions Club, Tune og Tune Ungdomscenter. Forskellige former for underholdning og indslag. Rock og Rul med Linda Gail Lewis med orkester i Borgerhusets have. Husets fødselsdag med Allan Steen Band og 2 bakkesangerinder. Gruppen Stop i tide, Danmarks ældste Boyband. Julehyggearrangement med Keld og Hilda.. Andet: Brobyggerforeningen Ældresagen Præmiewhist (Ældresagen) Undervisning Parkinsonforeningen Zumbatomic (for børn) Andet og andre foreninger. Side 2

4 Notat til dagsordenspunkt Udvalgsbehandling Kultur- og Fritidsudvalget den 7. maj 2013 Emne Dokument: Titel Sagsnr Dokumentnr Dato Administrativ enhed Center for Borgerservice & Fritid Sagsbehandler Jens Nielsen Første skitse til en Musikpolitiks drøftelse i KFU "Et levende musikmiljø i Greve" Baggrund Efter musikskolens overgang til ny ledelse har Kultur- og Fritidsudvalget to gange haft temadrøftelser om musikskolen. Musikskolens prioriteringer har stor betydning for Greve Kommunes musikmiljø, og udvalget har bedt om et oplæg til en drøftelse af en samlet musikstrategi. Greve Kommunes musikmiljø er karakteriseret ved nogle usædvanlige proportioner og prioriteringer set i sammenligning med øvrige kommuner i landet. Musikundervisningen er primært klassisk af usædvanligt høj kvalitet. Klassisk orkesterdrift har haft en usædvanligt høj prioritering på musikskolen Der udbydes ikke rytmisk undervisning af betydning på musikskolen Musikskolen har en relativt lille størrelse i forhold til kommunestørrelsen. Der er ikke etableret øvelokaler til rytmisk musik. Fritids- og Ungdomsklubberne og Ungdomscentret har en usædvanligt aktiv musikprofil på den rytmiske musiks område. Spillestedet Portalen har en relativt stor andel af de musikrettede bevillinger. Kultur- og Fritidsudvalget har under drøftelserne givet udtryk for ønske om en opgradering af rytmisk musik på musikskolen fastholdelse af det høje niveau på den klassiske musiks område en styrkelse af vækstlaget herunder styrkelse af undervisning for små børn Med henblik på at skabe et musikmiljø i Greve, som tilgodeser genrebredde, mangfoldighed, frivillighed, professionalisme og fokus på vækstlaget, udformes hermed et udkast til en musikpolitik i Greve. OBS På grund af den snævre tidsfrist under prioriteringsrums-behandlingen har dette oplæg ikke været forelagt eller inddraget interessenterne, som en forankret kommunal kulturpolitik ville kræve. Side 1

5 Prioriteringer Der kan med pædagogisk og musikalsk udbytte foretages en samling af ansvaret for undervisning i børnemusikken (forskolen), den klassiske musik, den rytmiske musik og samspillet på musikskolen. Det skal ikke ske på det mangfoldige musiklivs bekostning. De selvejende orkestre, Pigegarden, korene og civilsamfundets bands skal leve deres kvalitetsprægede liv. Ungdomscentrets, fritidsklubbernes og Portalens mangfoldige muligheder skal indgå i et tæt samvirke for vækstlaget og for optimale læringsrum for børn og unge. Interessenter og samarbejdspartnere Relevante interessenter omkring musikmiljøet i Greve: Musikskolen Folkeskolen Gymnasiet Ungdomsskolen Ungdomscentret Klubberne Portalen Greve Harmoniorkester Opera Hedeland Foreningslivet/frivillige Diverse kor/ensembler. Greve Pigegarden Aftenskolerne Indsatsområder: Der arbejdes på at styrke det musikalske vækstlag generelt i Greve Kommune, og der er fokus på musikkens plads i den nye folkeskolereform. Der arbejdes ligeledes med et særligt fokus på det rytmiske vækstlag og den rytmiske musiks eksistensvilkår i Greve Kommune. (jvf. Musikskolens forslag til budgettet). Visioner for musikskolens fremtidige fysiske rammer Lokaler Af faglige grunde og til etablering af attraktive arbejdspladser på musikskolen skal musikskolen etableres i egne lokaler centralt placeret i kommunen og tæt på offentlige transportmidler, musikskolens hus. - Et hus, hvor vækstlaget stimuleres af dygtige udøvere, vil skabe den dynamik og synergi, der skal til for at et musikmiljø bliver levende - Et miljø, hvor vidensdeling er en del af dagligdagen, vil skabe motiverende musikudøvere/musikformidlere, både i det professionelle og i det frivillige miljø. - Et samlingssted, hvor mangfoldigheden hersker, vil præge børn og unges kulturelle og sociale dannelse i en positiv retning. Ligeledes vil det motivere dem til at tænke skabende og iværksættende på andre områder. En placering i Greve Midtby vil give de bedste forudsætninger for skabe dette levende musikmiljø. Bygning Med udgangspunkt i at styrke musikmiljøet, supplere den decentrale undervisning og skaffe øvemuligheder for rytmiske elever og bands, peger administrationen på tre alternative modeller (ca kvm til musikskolen): Side 2

6 Samle musikskolen og interessenterne i ledigblevne kommunale lokaler. Samle musikskolen og interessenterne i lejede lokaler, gerne i Greve Midt Bygge et nyt hus i forbindelse med igangværende byggeplaner i dette område. Heri tænkes en plads til Musikskolen og interessenterne Alle tre løsninger bør indeholde et venue af passende størrelse til afholdelse af større koncerter. Indretning af lokaler til musikbrug er forholdsvis omkostningskrævende på grund af elektronik, akustikregulering og lydisolering. Derfor vil også indflytning i kommunale lokaler kræve en anlægsinvestering. Rytmiske øvelokaler er af betydning for det samlede musikliv, ikke kun musikskolen. Derfor foreslår administrationen, at musikskolen lejer øvecontainere indtil dørene kan slås op til egne lokaler. I en overgangsperiode vil Musikskolen kunne holde sin rytmiske undervisning i musiklokalerne i fritidsklubberne og Ungdomscentret. Som permanent løsning er det dog ønskeligt, at unge over en vis alder uanset instrument mødes på musikskolen og der både optræder for andre elever og lærer hinandens musik at kende. Det vil få et tværfagligt musikmiljø til at trives. Behov for lærerkræfter til rytmisk musik Når den klassiske musik skal fastholdes og den rytmiske opprioriteres, kræver det en tilførsel af kompetencer med to stillinger det første år, en yderligere året efter og endelig en fjerde lærerstilling (fordelt på et antal freelancere) det tredje år. Lærerstillingerne finansieres delvist af forældre- og statsbetaling. Side 3

7 Tidsplan med økonomi A Samlet økonomi ved indflytning i ledigblevne lokaler (mio. kr.) Årstal Lærerkræfter 0,6 0,9 1,2 1,2 Leje af øvecontainere 0,1 0,05 0,05 Drift af nye lokaler 0,9 Indretning af nye lokaler 10,0 I alt 0,7 0,95 11,25 2,1 B samlet økonomi ved indflytning i lejede lokaler (mio.kr.) Årstal Lærerkræfter 0,6 0,9 1,2 1,2 Leje af øvecontainere 0,1 0,05 Leje/drift af nye lokaler 1,9 1,9 Indretning af nye lokaler 10,0 I alt 0,7 10,95 3,1 3,1 C Samlet økonomi ved indflytning i ny bygning (mio. kr.) Årstal Lærerkræfter 0,6 0,9 1,2 1,2 Leje af øvecontainere 0,1 0,05 0,05 Anlæg/drift af nye 50,0 Drift af nye lokaler 0,9 I alt 0,7 0,95 51,25 2,1 Side 4

8 Notat til dagsordenpunkt Udvalgsbehandling Emne edoc sagsnummer edoc dokumentnummer Kultur- og Fritidsudvalget Budgetbehandling Medlemstilskud Dato 22. april 2013 Administrativ enhed Center for Borgerservice & Fritid Sagsbehandler Jannie Stibolt Holmgaard På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 9. april under pkt. 1: Udfyldelse af prioriteringsrum til Budget ønskede følgende belyst: Medlemstilskud Har Kultur- og Fritidsudvalgets mulighed for at prioritere, hvad der skal gives tilskud til ud fra gældende lovgivning samt vedtagne politikker i Greve Kommune (f.eks. Sundhedspolitikken) Svar: Medlemstilskud er tilknyttet folkeoplysningsrammen, som administreres i henhold til Folkeoplysningsloven. Folkeoplysningsrammen er delt op i flere formål/tilskud, som kan kategoriseres i: Lovpligtige tilskud, hvor byrådet fastsætter en tilskudsmodel ud fra lokale forhold Lovpligtige tilskud, som er fastsat af staten. Tilskud, som ikke er lovpligtige, men som Byrådet i Greve Kommune har besluttet at støtte. Lovpligtige tilskud, hvor byrådet fastsætter en tilskudsmodel ud fra lokale forhold Samlet gælder for disse tilskud, at de er beskrevet i Folkeoplysningsloven og at byrådet skal afsætte midler til formålet, men det er byrådets beslutning i de enkelte kommuner, hvor meget der skal afsættes af midler til formålet: Pulje til fastholdelse af børn og unge i idræts- og fritidsforeninger Udviklingspuljen Tilskud til voksenundervisning i aftenskoler. I henhold til Folkeoplysningsbekendtgørelsen 5, stk. 3. kan der dog ikke ydes tilskud til folkeoplysende voksenundervisning inden for spil, idræt og sports- og konkurrencepræget virksomhed, herunder dans bortset fra folkedans, eller til emner som fremstilling af rusmidler. Medlemstilskud Lokaletilskud. Nærmere beskrevet i andet notat, som behandles i KFU den 7. maj. Lovpligtige tilskud, som er fastsat af staten Disse tilskud kan betragtes som skønskonti, hvor byrådet er forpligtet til at udbetale refusion fastsat af staten. Mellemkommunal refusion Tilskud, som ikke er lovpligtige, men som Byrådet i Greve Kommune har besluttet at støtte Greve Byråd har fået oparbejdet en række tiltag, som ikke er dækket af ovenstående overskrifter, men som fortsat udgør et stort behov hos de frivillige foreninger. Nogle af formålene er indskrevet i Greveordningen og er tilskud mens andre formål, Fx Lederfesten er en hyldest til det frivillige foreningsliv også dem, som ikke er godkendt under Folkeoplysningsloven. Medaljeceremoni Side 1

9 Lederfest Materialetilskud Sommerferieaktiviteter Pulje til Fritids- og Idrætsrådet. Temadage m.v. Licens til Webbooking. Online lokalebookingsystemer bliver lovpligtige fra 1. december 2013 Kulturkalenderen Tilskud til nedsat deltagerbetaling i aftenskoler (Arbejdsledige, efterlønsmodtagere og pensionister.) Tilskud til seniorhøjskole Etableringstilskud Andre tilskud Tilskud til leder- og instruktøruddannelse 2

10 Notat til dagsordenpunkt Udvalgsbehandling Kultur- og Fritidsudvalget Emne Budgetbehandling - Lokaletilskud edoc sagsnummer edoc dokumentnummer Dato 22. april 2013 Administrativ enhed Center for Borgerservice & Fritid Sagsbehandler Jannie Stibolt Holmgaard/Henrik Christensen På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 9. april under pkt. 1: Udfyldelse af prioriteringsrum til Budget ønskede de følgende belyst: Lokaletilskud Notat, der indeholder: - Oversigt over lokaletilskud, herunder en vurdering af, om huslejeudgifter i forhold til m2 og antal brugere er rimelig - Undersøgelse af, om der kan udarbejdes en differentieret lokaletilskudsmodel, f.eks. på medlemstal, max. m2 pris og størrelse, en nedregulering af den fastsatte tilskudsprocent på 91 % Svar: I henhold til Folkeoplysningsloven skal Byrådet yde tilskud med minimum 65 % af driftsudgifterne til lokaler, haller og lejrpladser, der ejes eller lejes af foreninger til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Byrådet kan undlade at imødekomme nye ansøgninger om lokaletilskud, hvis Byrådet kan anvise et egnet lokale. Byrådet kan nedsætte lokaletilskuddet efter en konkret vurdering, hvis udgifterne ikke står i rimeligt forhold til antallet af deltagere eller lokalets anvendelse i øvrigt. Byrådet skal i sine regler tage stilling til lokaletilskuddets størrelse, hvis den ønsker at yde tilskud udover det obligatoriske. Frivillige tilskud ydes også efter lovens princip om lige tilskudsvilkår for virksomhed med samme funktion og indhold. Det betyder, at Greve Kommune giver tilskud efter flere tilskudsmodeller: Lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud til Rideklubber Lokaletilskud til Spejdere Selvforvaltningsaftaler med Karlslunde og Tune hallerne Lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde Greve Kommune giver i dag tilskud til 21 foreninger, hvor tilskudsprocenten udgør 91 % af driftsudgifterne. Tilskuddet beregnes ved at fratrække den procentandel af voksne over 25 år, som udgør foreningens samlede antal medlemmer. Derudover skal foreningen også kunne dokumentere aktivitetstimetallet i lokalet, idet tilskud kun ydes for hvert lokale for de timer, hvor der er aktivitet i lokalet. Hvis tilskudsprocenten blev nedsat med 1 % ud fra 2012-medlemstal, vil det give en besparelse på kr. i Lokaletilskud til Rideklubber På kontoen for lokaletilskud afsættes der en særskilt pulje til lokaletilskud til rideklubber i Greve Kommune. Puljen blev indført med det formål at begrænse den totale udgift til Side 1

11 rideklubber, uanset hvor mange der blev godkendt og derved opnåede retten til lokaletilskud. Puljen er i 2013 på kr. og fremskrives efter KL s pris- og lønskøn. Tilskud til rideklubber i 2013 udgør: Adamslyst rideklub Greve Rideklub Tune Sportsrideklub Karlslunde Rideklub Kildebrønde rideklub Følfods Rideklub RideKlubben Strøgården Tilskuddet begrænses således: Der kan ikke udbetales mere end lokaleudgiften udgør. Tilskuddet må maximalt udgøre 1.250,- kr. pr aktiv udøver. Tilskuddet kan maximalt udgøre 122,55 kr. pr time med aktivitet i lokalet. Tilskuddet nedsættes for andelen medlemmer over 25 år Hvis tilskudsprocenten blev nedsat med 1 % ud fra 2012-medlemstal, vil det give en besparelse på kr. i Lokaletilskud til Spejdere Spejderne har i Greve Kommune en selvforvaltningsaftale, forhandlet gennem paraplyorganisationen BUS. Aftalerne indgås over en årrække og betyder, at spejderne modtager et fast årligt driftstilskud. Driftstilskuddet fremskrives årligt med KL s pris- og lønskøn. Dette giver foreningerne en økonomisk ro og stabilitet, og gives til udgifter i forbindelse med egne og lejede lokaler. I skemaet herunder, hvor udbetalt lokaletilskud fremgår, kan spejdernes ejerforhold i forhold til deres hytter ikke stå alene, idet spejderne også låner lejrpladser i andre kommuner og derved opnår lokaletilskud i henhold til Folkeoplysningsloven. Tilskud til spejderne i 2013 udgør: Foreningsnavn: Ejerforhold: Lokaletilskud i 2013 i kroner: KFUM Tune Greve Kommunes KFUM Greve Greve Kommunes KFUM Karlslunde Greve Kommunes FDF Hundige Lejer FDF Mosede Ejer og Greve Kommunes FDF Karlslunde Ejer og lejer DDS Greve Greve Kommune DDS Bøgegruppen Lejer Når der under ejerforhold står Greve Kommune, betyder det, at leje er gratis, men at foreningen betaler for el, vand og varme samt vedligeholdelse. Hvis tilskudsprocenten blev nedsat med 1 % ud fra 2012-medlemstal, vil det give en besparelse på kr. i Greve Kommune skal i 2. kvartal 2013 genforhandle selvforvaltningsaftalen med henblik på ny aftalestart den 1. januar Ved genforhandling af selvforvaltningsaftalen kan baggrunden for i aktive folkeoplysende aktivitetstimer og medlemsantal være nogle af faktorerne for regulering af tilskuddet. Kultur- og Fritidsudvalget behandler sagen i juni til godkendelse. 2

12 Selvforvaltningsaftaler med Karlslunde og Tune hallerne Greve Kommune har indgået aftaler med de private haller i Karlslunde og Tune. Aftalerne indgås over en årrække og betyder, at hallerne modtager et fast årligt driftstilskud, som fremskrives årligt med KL s pris- og lønskøn. Tilskuddet skal sikre, at det Folkeoplysende foreningsliv får stillet lokaler gratis til rådighed på lige fod med de øvrige foreninger, som geografisk er placeret i Greve Midt og som har gratis adgang til den kommunale hal: Greve Idræts Center. Selvforvaltningsaftalerne forhandles igen i 1. kvartal 2015 med henblik på ny aftalestart den 1. januar Hallerne modtager i 2013: Hal: Tilskud i 2013: Tune Tune hal Karlslunde

13 Notat til dagsordenspunkt Udvalgsbehandling Kultur- og Fritidsudvalget Emne Prioriteringsrum - Stigning i forældrebetaling for Fritids- og Ungdomsklubber. Sagsnr Dokumentnr Dato Administrativ enhed Center for Borgerservice & Fritid Sagsbehandler Anne Mette Low Petersen Baggrund I forlængelse af Kultur- og Fritidsudvalgets første drøftelse af prioriteringsrummet for Budget , ønskede udvalget en beregning på stigning i forældrebetalingen på henholdsvis 25 kr. og 50 kr. om måneden. Seneste stigning i forældrebetalingen blev gennemført i forbindelse med Budget På udvalgets møde den 6. november 2012 blev nedenstående takster fastlagt for A. Merindtægt på 2,2 mio. kr. finansieret af takststigning (takst pr. mdr. i 11 mdr.) Takst 2013 (Dagtilbudsloven) Stigning i kroner Ny takst 2013 (Ungdomsskoleloven) Stigning i % fra 2012 til 2013 Fritidsklub 9/10-12 år (4-6 kl) % Ungdomsklub I, år (7-9 kl) % Ungdomsklub II, 16 år og opefter % Beregninger Administrationen har med udgangspunkt i det forventede antal medlemmer i fritids- og ungdomsklubberne i 2014 beregnet merindtægten ved en stigning i taksten på henholdsvis 25 kr. og 50. kr. Der er i beregningerne taget højde for den anslåede kommunale udgift til økonomisk friplads. Af nedenstående tabeller fremgår det, at en stigning på 25 kr. på alle aldersgrupper vil give en samlet merindtægt på ca. 0,388 mio. kr. (Tabel 1) og en stigning på 50 kr. på alle aldersgrupper vil give en merindtægt på ca. 0,776 mio. kr. (Tabel 2) Hvis taksterne kun pris- og lønfremskrives for at følge den almindelige forbrugsudvikling, vil dette alene give en merindtægt på ca. 0,106 mio. kr.(tabel 3) Det er administrationens vurdering, at en vægtning af takststigningerne mellem aldersgrupperne bedst vil sikre en fastholdelse af børn og unge i klubtilbuddene. Administrationen foreslår en model, hvor stigningen er fordelt med 50 kr. på Fritidsklub, 25 kr. for Ungdomsklub I og 0 kr. for Ungdomsklub II, hvilket vil give en samlet merindtægt på ca. 0,623 mio. kr.(tabel 4) Tabel 1 - Stigning på 25 kr. på alle grupper Forventet antal klubmedlemmer Klubtilbud i 2014 Takst 2013 Stigning i kr. Ny takst Stigning i % fra 2013 til 2014 Merindtægt* Fritidsklub 9/10-12 år (4-6 kl) Ungdomsklub I, år (7-9 kl) Ungdomsklub II, 16 år og opefter I alt Side 1

14 Tabel 2 - Stigning på 50 kr. på alle grupper Forventet antal klubmedlemmer Klubtilbud i 2014 Takst 2013 Stigning i kr. Ny takst Stigning i % fra 2013 til 2014 Merindtægt* Fritidsklub 9/10-12 år (4-6 kl) Ungdomsklub I, år (7-9 kl) Ungdomsklub II, 16 år og opefter I alt Tabel 3 - Takster kun p/l-fremskrevet Forventet antal KL s Takst klubmedlemmer Klubtilbud Stigning i kr. Ny takst gennemsnitlige 2013 i 2014 p/l for Merindtægt* Fritidsklub 9/10-12 år (4-6 kl) Ungdomsklub I, år (7-9 kl) Ungdomsklub II, 16 år og opefter I alt Tabel 4 - Vægtet model Forventet antal klubmedlemmer Klubtilbud i 2014 Takst 2013 Stigning i kr. Ny takst Stigning i % fra 2013 til 2014 Merindtægt* Fritidsklub 9/10-12 år (4-6 kl) Ungdomsklub I, år (7-9 kl) Ungdomsklub II, 16 år og opefter I alt Side 2

15 Notat til dagsordenspunkt Udvalgsbehandling Kultur- og Fritidsudvalget Emne Prioriteringsrum - Tilskud til ledige og efterlønsmodtagere Sagsnr Dokumentnr Dato Administrativ enhed Center for Borgerservice & Fritid Sagsbehandler Anne Mette Low Petersen Baggrund I forlængelse af kultur- og Fritidsudvalgets første drøftelse af prioriteringsrummet for Budget , ønskede udvalget et notat omkring udviklingen i tilskud til nedsat deltagerbetaling i folkeoplysende undervisning for ledige, efterlønsmodtagere m.v. Grundlæggende om tilskuddet Jf. Folkeoplysningsloven 11 stk. 3, kan Byrådet beslutte, at der ydes særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetaling for særlige grupper og supplerende tilskud til undervisning m.v., der forudsætter små hold Således har Byrådet besluttet, at der ydes tilskud til arbejdsledige, efterlønsmodtagere samt til pensionister der (kun) modtager offentlig pension. Den enkelte deltager kan modtage tilskud til maximalt 2 hold eller foredragsrækker pr. kalenderår og skal minimum betale 1/3 af deltagerprisen. Det påhviler aftenskolerne selv at sikre, at de deltagere der får tilskud også opfylder kravene. Ændringer i tilskudsbeløb fra 2007 og frem Frem til 2007 var tilskuddet 600 kr. pr. hold. I forbindelse med Budget 2008 blev tilskuddet nedsat til 525 kr. pr. hold og som en del af prioriteringsrummet for Budget 2011 blev tilskuddet nedsat til de nuværende 400 kr. pr. hold For at styrke it-kvalificering af borgerne, besluttede Kultur- og Fritidsudvalget i november 2012, at de arbejdsledige, efterlønsmodtagere og pensionister, der deltager på aftenskolernes IT nybegynderhold på små hold med maks. seks deltagere, udover det almindelige tilskud på 400 kr. får et yderligere tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen på 300 kr. Ordningen påbegyndtes 1. januar 2013, og evaluering af ordningen forelægges Kultur- og Fritidsudvalget primo Udvikling i forbruget I forlængelse af nedsættelsen af tilskuddet fra 525 kr. til 400 kr. pr. hold fra 2010 til 2011, faldt det samlede forbrug, som budgetteret, med ca. 0,290 mio. kr. årligt. Der er desuden sket et fald i forbruget over en årrække, hvilket tilskrives det generelle fald i antallet af borgere som benytter aftenskolernes tilbud. Mindreforbruget har bidraget til bl.a. at udligne merforbrug på andre områder under folkeoplysningsrammen herunder leder/lærer kurser og materialetilskud. Tilskud til nedsat deltagerbetaling i folkeoplysende undervisning for pensionister m.v. Forbrug i kr. Gennemsnitsforbrug Tilskud til ledige Tilskud til pensionister Tilskud til efterlønsmodtagere I alt Side 1