Samlet for Kultur- og Fritidsudvalget

Transkript

1 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center Status Kultur & Fritid Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling A C V Antal medlemmer Fritid Hallerne - kan rammen reduceres? - Flg. 3 forslag til besvarelse. Alle 3 forslag kan betragtes som en samlet besparelse 1 - Nedsat lokaletilskud - 80% I I I Nej 2 - Gebyr på lokaleudlån - Bilags forslag 2B I I I Nej 3 - Nedsat tilskud til selvejende haller pga. gebyr. Bilags forslag 2B I I I Nej Kultur & Fritid Folkeoplysningsrammen - reducering af rammen F F F Ja 4.03 Fritids- og ungdomsklubber Kultur & Fritid Fritidsklubber overgår under Ungdomsskoleloven og forældrebetalingen stiger I I I Udgår Kultur & Fritid Fritidsklubber overgår under Ungdomsskoleloven og forældrebetalingen stiger F F F Ja Kultur & Fritid Driftsbesparelse på Fritids- og Ungdomsklubberne F F F Ja Kultur & Fritid Kultur & Fritid Notat: Huslejevurdering af rideklubberne og Greve Karate. Notat: Driftsformer på GIC Kultur & Fritid Budgetbemærkning: Kan spejderne samles i færre huse, evt. på tværs af kommunegrænser? Resultat af udvalgets behandling Mål for prioriteringsrum Samlet for Kultur- og Fritidsudvalget I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt 1

2 Ændringsforslag til Udvalg: Kultur og Fritidsudvalg Budgetområde: Fritid Center: Center for Kultur og Fritid Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Nedsat lokaletilskud i forhold til de nuværende 91% som er satsen i Greveordningen. - Beløbet varier ganske meget alt afhængigt af hvilken procent tilskuddet nedsættes med (Se bilag 1 for effekten af de forskellige %- nedsættelser) - Hvis der vedtages en nedsættelse af lokaletilskuddet er administrationen af den opfattelse af det burde ende et sted mellem %. Forslaget er på baggrund af 80%. I alt 335 ( ) 335 ( ) Alle beløb er i kr. (2013-priser) 335 ( ) 335 ( ) 335 ( ) 335 ( ) 335 ( ) 335 ( ) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret Ændring i % Indhold og baggrund Foreninger godkendt til folkeoplysende formål, der ikke kan anvises egnede kommunale lokaler skal ifølge Folkeoplysningsloven have et tilskud på mellem 65% og 100% af deres faktiske lokaleudgifter for deres brug af lokalerne for unge under 25 år bosiddende i kommunen. Greve kommune giver i dag en 91%, og har derfor et besparelsespotentiale, hvis lokaletilskuddet nedsættes. Målgruppe En evt. nedsættelse af lokaletilskud vil primært få konsekvens for de bruger, der nu får 91% af deres udgifter dækket. Disse foreninger vil blive negativt berørt økonomisk af en sådan ændring. I bilag 2 og 3 estimeres konsekvenser for foreningerne i 3 scenarier, for lokaletilskudsnedsættelse. Fordele og ulemper Fordelen for Greve Kommune ved at nedsætte lokaletilskuddet er primært, at der dermed tilføres penge til folkeoplysningsområdet. 1

3 Afledte konsekvenser Ved at nedsætte lokaletilskuddet vil en evt. effekt være, at flere foreninger måske kunne være interesserede i at blive anvist kommunale lokaler. Ifølge folkeoplysningsloven kan kommunen ikke fratage en forening et lokaletilskud, selvom der evt. skulle være kommet frie egnede kommunale lokaler til efter indgåelsen af foreningens aftale om lokaletilskud. Administrationen vurderer dog ikke at det vil dreje sig om særlig mange foreninger. Men måske kunne der ligge et ekstra besparelsespotentiale i op mod årligt, hvis et par specifikke foreninger ville modtage anvisning til kommunale lokaler. Økonomi og tidsplan Administrationen af et nedsat lokaletilskud vil formodentlig være ganske lig den nuværende administrationsbelastning i og med det blot drejer sig om at ændre en procentsats. 2

4 Ændringsforslag til Udvalg: Kultur og Fritidsudvalg Budgetområde: Fritid Center: Center for Kultur og Fritid Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Gebyr for at låne kommunale lokaler til fritidsbrugere. - Beløbet varier ganske meget alt afhængigt af hvilken størrelse gebyrer, der evt. bliver vedtaget (Se bilag 4 for gebyrstørrelser samt effekt) - Hvis der indføres disse gebyrer er administrationen af den opfattelse af det burde ende et sted omkring niveau 2B I alt 658 ( ) 658 ( ) Alle beløb er i kr. (2013-priser) 658 ( ) 658 ( ) 658 ( ) 658 ( ) 658 ( ) 658 ( ) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Folkeoplysningsloven giver mulighed for at opkræve et mindre gebyr for udlån af kommunale lokaler af folkeoplysende foreninger, der i dag låner lokaler i Greve Kommune gratis. Beløbene der kommer ind fra sådanne gebyrer må ikke være reel leje samt skal blive i folkeoplysningsområdet. Målgruppe Fritidsbrugere, der nu får stillet kommunale lokaler gratis til rådighed i Greve Kommune vil blive negativt berørt økonomisk af en sådan ændring. I bilag 5 estimeres konsekvenser for et udvalg af fritidsbrugere, hvor det ses, at det er ganske forskelligt hvad et gebyr ville betyde for fritidsbrugerne sat op imod deres kontingenter, samlede samt resultat. - Niveau 2 betyder en fordyrelse på mellem 2 og 16% for de udvalgte foreninger - Niveau 3 betyder en fordyrelse på mellem 3 og 24% for de udvalgte foreninger Fordele og ulemper Fordelen for Greve Kommune ved at indføre gebyr på lån af lokaler er primært, at der dermed tilføres penge til folkeoplysningsområdet. 1

5 Afledte konsekvenser Ved at indføre et gebyr på lokaleudlån vil det formodentlig resultere i at færre fritidsbrugere har lokaler stående ubenyttet, så administrationen omkring den årlige sæsonfordelingen vil blive lettere. Hvilket vil være en besparelse i administrativ tid samt være en markant fordel for de foreninger, der vil udvide deres aktiviteter samt nye foreninger, der som det er nu har svært ved at komme i gang pga. ubenyttede men bookede lokaler. Økonomi og tidsplan Hvis det vedtages, at opkræve et gebyr af fritidsbrugerne for at låne kommunale lokaler, vil det medføre en vis mængde ekstra administration. I det kommunens lokalebookingssystem, er der funktioner til både timeoptælling samt prisberegning. Men om det virker 100% i praksis er ikke afklaret. Så der må forventes noget tid på at sætte system og organisation op til en sådan evt. ændring. Og dernæst også noget ekstra administration fremadrettet hvert år til, at kontrollere samt opkræve penge. Det er ganske svært, at forudsige hvad denne administration vil kræve i timer timer det første år samt 100 timer de efterfølgende år er nok ikke højt sat. Forslaget burde kunne implementeres ganske hurtigt, hvis det skulle vedtages. I øvrigt skal det tilføjes, at der inkluderet i de fleste tal er inkluderet et skøn, og at der formodentlig systematisk vil være et par procent mindre effekt end angivet på grund af at ubenyttede lokaler oftere vil blive afmeldt. 2

6 Ændringsforslag til Udvalg: Kultur og Fritidsudvalg Budgetområde: Fritid Center: Center for Kultur og Fritid Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Nedsat tilskud til de selvejende haller svarende til at brugerne betaler et gebyr for at anvende lokalerne. - Beløbet varier ganske meget alt afhængigt af hvilken størrelse gebyrer, der evt. bliver vedtaget (Se bilag 6 for gebyrstørrelser samt effekt) - Hvis der indføres disse gebyrer er administrationen af den opfattelse af det burde ende et sted omkring niveau 2B I alt 296 ( ) 296 ( ) Alle beløb er i kr. (2013-priser) 296 ( ) 296 ( ) 296 ( ) 296 ( ) 296 ( ) 296 ( ) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret Ændring i % Indhold og baggrund Folkeoplysningsloven giver mulighed for at opkræve et mindre gebyr for udlån af lokaler af folkeoplysende foreninger, der i dag låner lokaler i Greve Kommune gratis. Beløbene der kommer ind fra gebyrer må ikke være reel leje samt skal blive i folkeoplysningsområdet. Hvis det vedtages, at indføre et sådant gebyr, vil det i forhold til Greve Kommunes 2 selvejende haller (Tune- og Karlslundehallerne) medføre, at kommunen eller hallerne kan opkræve gebyr fra de foreninger, der benytter de respektive haller. Administrationen anbefaler, at hallerne står for opkrævningen, og at kommunens driftstilskud til hallerne reduceres med et beløb, som svarer til provenuet fra gebyrerne. Målgruppe Nedsættelse af hallernes driftstilskud vil primært få konsekvens for de bruger, der nu får stillet lokalerne gratis til rådighed i de selvejende haller. Disse foreninger vil blive negativt berørt økonomisk af en sådan ændring. I bilag 6 estimeres konsekvenser for foreningerne i 3 scenarier, for hvordan kontingentstigningen fordeles: - Alle medlemmer af hovedforeningen. - Alle medlemmer fratrukket svømmerne (der ikke benytter hallerne, og i øvrigt selv vil få ekstra udgift i forbindelse med brug svømmehallen). 1

7 - Alle medlemmer fratrukket svømmerne og fitness-medlemmerne (For at danne et sammenligningsgrundlag til de foreninger, der vil blive berørt af et evt. gebyr på kommunale lokaler). Om hovedforeningerne vil fordele evt. kontingentstigning ud på fitness-medlemmer ej er ikke til at spå. Men de er i mange sammenhænge ikke helt at sammenligne med gængse foreningsmedlemmer. Kontingentstigningen pr. medlem når man kigger på foreningerne uden svømning og fitness modsvarer i øvrigt ganske pænt kommunens andre foreninger. Institutionernes anvendelse af de selvejende haller betales nu af center for skoler. Om denne rammeaftale skal forhøjes ved et evt. nedsat driftstilskud må besluttes politisk. Administrationen anbefaler, at det evt. nedsatte driftstilskud følger rammeaftalen, så hallerne får samme vilkår uanset brugeren. Fordele og ulemper Fordelen for Greve Kommune ved at indføre gebyr på lån af lokaler er primært, at der dermed tilføres penge til folkeoplysningsområdet. Afledte konsekvenser Ved at indføre et gebyr på lokaleudlån, vil det formodentlig i forhold til den generelle fordeling af kommunale lokaler resultere i at færre fritidsbrugere har lokaler stående ubenyttet. Hvilket vil være en markant fordel for de foreninger, der vil udvide deres aktiviteter samt nye foreninger, der som det er nu, har svært ved at komme i gang pga. ubenyttede men bookede lokaler. Om det vil aflaste administration og frivillige i de 2 selvejende haller samt give bedre mulighed for nye tiltag at komme i gang er svært at bedømme, da administrationen ikke har noget med fordelingen at gøre i de 2 haller. Hvis de selvejende haller kommer til at stå for opkrævningen af gebyret, vil administrationen af en sådan ordning formodentlig være ganske overkommelig, da hallerne og de lokale foreninger har ganske godt styr på hvor meget de bruger hallen. Økonomi og tidsplan Hvis det vedtages, at opkræve et gebyr af fritidsbrugerne for at låne lokaler og deraf afledt tilsvarende nedsat tilskud til de selvejende haller, vil det kræve en genforhandling af selvforvaltningsaftalerne samt en mere detaljeret gennemgang af hallernes benyttelse end der er foretaget til dette prioriteringsrum. Formodentlig vil en sådan aftale i dog kunne strikkes sammen, så der forhåbentlig vil være ganske lidt administration efterfølgende i at administrere denne nedsættelse af tilskuddet. I og med der skal genforhandles vil det nok tage et godt stykke tid før et evt. nedsat tilskud kan imlpementeres. I øvrigt skal det tilføjes, at der i de fleste tal er inkluderet et skøn, da mange oplysninger for de selvejende haller kun findes lokalt og ikke er tilgængelige for administrationen. 2

8 Ændringsforslag til Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Budgetområde: 4.02 Fritid Center: Kultur & Fritid Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Folkeoplysningsrammen I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget ,4 Budget ,5 Budget ,4 Budget ,4 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Reduktion af rammen til Folkeoplysende aktiviteter. I rammen indgår midler til: Fællesformål, Tilskud til voksenundervisning, Foreninger, Lokaletilskud, Tilskud til leder- og instruktøruddannelse. Siden 2007 har folkeoplysningsrammen genereret et overskud ved regnskabsaflæggelse. I 2010 lød den på kr. og i 2011 på kr. ( kr. blev godkendt overført og resten blev lagt i kassen.) Grundet den nye Folkeoplysningspolitik og revision af Greveordningen bliver der indført flere tiltag til rammen, bl.a. Udviklingspuljen. Et forsigtigt skøn på en besparelse vil være kr. i Målgruppe Foreninger og aftenskoler, som er tilknyttet Folkeoplysningsloven. Afledte konsekvenser Forslaget er tilknyttet en eventuel besparelse på lokaletilskud til spejdere. Økonomi og tidsplan Pr. 1. januar

9 Ændringsforslag til Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Budgetområde: 4.03 Fritids- og ungdomsklubber Center: Center for Borgerservice og Fritid Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Øget forældrebetaling Udgifter til økonomisk friplads og søskenderabat I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt * Ændring Korrigeret Budget Budget Budget Budget *Opr. Budget er ikke angivet da der endnu ikke er demografireguleret Ændring i % Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Administrationen har beregnet de økonomiske konsekvenser af en omlægning af de kommunale fritids- og ungdomstilbud under Dagtilbudsloven til fritidstilbud under Ungdomsskoleloven,et fastholdt serviceniveau i forhold til økonomisk fripladstilskud og en stigning i forældrebetalingen for fritids- og ungdomsklub på 100 kr. pr. måned i 11 måneder om året. Forslaget giver netto en merindtægt på ca. 1,5 mio kr. i 2013 og 1,4 mio. kr. fra 2014 og ud i årene. Byrådet godkendte d. 28. februar 2012 strategien for håndtering af effektiviseringskravet for Her peges på et effektiviseringspotentiale på 2 mio. kr. fra 2013 og ud i årene ved at fritidsklubberne overgår som del af SFO under Folkeskoleloven. Merindtægten på 2 mio. kr. opnås ved en øget forældrebetaling, som er mere vidtgående end dette forslag. Målgruppe Børn- og unge i kommunale og private fritids- og ungdomsklubber, ledelse og personale i fritids- og Ungdomsklubber, herunder den private institution Idrætsfritidsklubben, samt Ungdomsskolen. Fordele og ulemper Kommunerne har udfoldet meget forskellige modeller for organisering af klubtilbuddet under Ungdomsskoleloven. Der er store frihedsgrader for tilpasning til Greve Kommunes behov og politikker. Ved drift af klubtilbud under ungdomsskolen vil der kunne høstes nogle innovationsfordele afhængigt af, hvilken model, der vælges. 1

10 Fordele kunne være: Styrkede samarbejdsmuligheder om børn og unges events, så som ungefester, sommeraktiviteter, MGP, teaterforestillinger etc. Større samarbejdsflader med kulturinstitutioner og foreninger Styrkelse af både lærings- og kulturaspekter i tilbud til børn og unge Styrkede ressourcer i indsats i boligsociale områder. Satellitklub på Arenaskolen, ungeindsats i klub Stamhuset etc. Styrket relationsindsats i ungdomsklub- og ungdomsskoleaktiviteter Forbedrede muligheder for at tænke Borgerserviceydelser ind i unge-arbejdet. Samlet ledelse for klub- og ungdomsskoleressourcerne Samlet set vil en samling af ungdomsskole- og klubtilbuddene resultere i et velegnet værktøj til at fremme de børn- og ungepolitiske mål om tryghed, demokrati, sundhed, inklusion og læring. Ulemper: Der vil være en risiko for medlemstilbagegang, når forældrene skal betale en højere pris. Hvis tilbagegangen bliver proportional med stigningen i betalingen, vil indtægten fra forældrebetalingen ikke stige, men der vil til gengæld være en betydelig besparelse i normeringsudgifterne til klubberne. Der kan ikke siges noget entydigt om risikoen for medlemstilbagegang. Der er eksempler fra andre kommuner, hvor stigninger har medført dramatiske fald i medlemstallet, hvilket har krævet styrkelse af gadeplansmedarbejdere etc. Men der er også eksempler på kommuner, der har en fin dækningsgrad til trods for en meget høj forældrebetaling for de årige i forhold til Greve kommunes. Medlemsudviklingen vil være påvirket af borgerens økonomiske forhold, hvor hurtigt den sker, hvor attraktive klubtilbuddet er i forhold til andre tilbud, hvor meget klubberne gør for at fastholde medlemmerne mm. Afledte konsekvenser Ved en omlægning fra fritids- og ungdomstilbud under Dagtilbudsloven til fritidstilbud under Ungdomsskoleloven vil Byrådet frit kunne fastsætte forældrebetalingen og dermed opnå en merindtægt. Endvidere skal der ikke, jævnfør lovgivningen, ydes søskende- og økonomisk fripladstilskud. Jævnfør Dagtilbudslovens bestemmelser for fritids- og ungdomstilbud ydes der nu økonomisk fripladstilskud, men ikke søskendetilskud. Såfremt forældrebetalingen sættes op med 100 kr. pr. måned i 11 måneder efter at de kommunale fritids- og ungdomstilbud under Dagtilbudsloven er omlagt til fritidstilbud under Ungdomsskoleloven og nuværende serviceniveau fastholdes, dvs. at der fortsat ydes økonomisk fripladstilskud, vil der kunne opnås en merindtægt på ca. 1,5 mio. kr. i For at den private Idrætsfritidsklub på GIC ligeledes frit skal kunne fastsætte forældrebetalingen skal klubben overgå til at drives efter reglerne gældende for private fritidshjem. Konsekvensen af dette vil være, at kommunen fremover, udover fripladstilskud, skal yde søskendetilskud til forældrebetalingen i Idrætsfritidsklubben. Merudgiften til søskendetilskud kan finansieres ved, at Idrætsfritidsklubbens forældrebetaling aftalemæssigt fastsættes til at udgøre den kommunale takst tillagt 20%, og at kommunen yder et driftstilskud svarende til den kommunale bruttodriftsudgift fratrukket Idrætsfritidsklubbens forældrebetaling. 2

11 Økonomi og tidsplan Nettoindtægten ved en stigning i forældrebetalingen på 100 kr. pr. måned i 11 måneder for det kommunale fritidstilbud under Ungdomsskoleloven, fortsat ydelse af økonomisk friplads og anførte konsekvenser for det private fritidstilbud vil udgøre ca. 1,5 mio. kr. i 2013 og 1,4 mio kr. ud i årene, Den samlede merindtægt/mindreudgift i 2013 udgør 1,8 mio kr. og modsvares af merudgifter til økonomisk friplads på 0,2 mio. kr. og søskendetilskud på ca. 0,1 mio. kr. Merindtægten er beregnet med udgangspunkt i taksterne for fritidsklub i 2012 og forventet pladsbehov i Søskendetilskuddets størrelse for Idrætsfritidsklubben er anslået med samme procentandel som søskendetilskud udgør af forældrebetalingen for SFO. Kommunens udgift til søskendetilskud for SFO udgør ca. 20 % af forældrebetalingen. Endvidere er det forudsat, at der i fritidstilbud under Ungdomsskolen vil være det samme medlemsantal som det forventede i fritidsklubberne jævnfør prognose. Imidlertid kan virkningen af en øget forældrebetaling betyde et fald i medlemstallene og kommunen vil dermed opnå en yderligere besparelse i form af bortfald af kommunens nettodriftsudgift (løn- og driftsrammetildeling pr. barn fratrukket forældrebetaling). Eksempelvis vil der ved en medlemstilbagegang på 10% af det forventede pladsbehov i 2013 opnås en yderligere besparelse på anslået 1,3 mio. kr.. Hertil kommer evt. bortfald af udgift til økonomisk friplads. Af nedenstående oversigt fremgår det forventede pladsbehov: Forventet pladsbehov kommunale fritidstilbud /10-12 år (4-6 kl) år (7-9 kl) I alt Idrætsfritidsklubben /10-12 år (4-6 kl) Fritids- og Ungdomsklubber, herunder Idrætsfritidsklubben, henhører under Kultur- og Fritidsudvalgets område og Ungdomsskolen under Børne- og Ungeudvalget. Forslaget kan implementeres fra 1. januar

12 Ændringsforslag til Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Budgetområde: 4.03 Fritids- og Ungdomsklubber Center: Kultur & Fritid Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Besparelse på Fritidsklubber Nedsættelse af forældrebetaling pga. besparelse I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget , ,175 2,3 Budget , ,783 2,3 Budget , ,632 2,4 Budget , ,632 2,4 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Besparelse på fritidsklubområdet omhandler følgende aktiviteter: Ophør af ungefester: kr. Reduktion af åbningstid med en time om ugen kr. Reduktion af åbne aktivitetstilbud, kr. Administrativt samarbejde mellem klubberne kr. Ophør af ungefester Klubberne har i sæson 2011/2012 gennem kontant finansiering og tildeling af personaletimer brugt kr. for de to ungefester. Klubbernes øvrige aktivitet er reduceret tilsvarende. Beløbet kan spares, hvis ungefesterne ophører. Ungefesterne har vist sig at være succesfulde. Manglen kan delvis afbødes gennem de ungefester, klubberne og Ungdomsskolen arrangerer hver for sig som led i årets normale forløb. Reduktion af åbningstid En reduktion i åbningstiden på ca. et kvarter hver dag vil kunne omsættes i en besparelse på ca Klubbernes åbningstid skal koordinere med medlemmernes skoleskema, så de kan gå lige over i klubben. Den forkortede åbningstid vil derfor kun kunne opnås ved et kvarters tidligere lukning om eftermiddagen. Reduktion af åbne aktivitetstilbud Klubberne har et antal tilbud til medlemmerne, der indebærer, at værksteder, IT-rum, stalde, køkkener, musiklokaler etc. skal holdes åbne og bemandede. Ved at reducere i et vist omfang på de samtidige tilbud, kan besparelsen på kr. opnås. 1

13 Administrativt samarbejde mellem klubberne Ved anskaffelse af software til administration af medlemskaber, ud- og indmeldinger etc. vil der kunne opnås en administrativ nettobesparelse på anslået kr. Administrationen anbefaler, at besparelserne i praksis udmøntes om en reduktion af normeringen pr. barn, idet forslagene i alt væsentligt vedrører personaletimer. Målgruppe Børn og unge fra 10 år og deres forældre. Afledte konsekvenser Da forældrebetalingen under dagtilbudsloven er begrænset til 20 % af bruttodriftsomkostningerne, vil forældrebetalingen gå ned, når driftstet går ned. Derfor skal der findes en bruttobesparelse på kr. på klubberne for at opnå en nettobesparelse på kr. for kommunen. Hvis fritidsklubberne tilhørte en anden lovgivning var forældrebetalingen ikke nødvendigvis blevet påvirket af en besparelse, da der i Folkeskoleloven og Ungdomsskoleloven ikke er loft over forældrebetalingen. Økonomi og tidsplan Pr. 1. januar

14 Notat Kultur- og Fritidsudvalget har bedt administrationen om at foretage en huslejevurdering af rideklubberne og Greve Karate. Administrationen har ikke mulighed for at foretage huslejevurderinger, men har i stedet sammenlignet lokaletilskud med benchmarkingkommunerne. Benchmarkingkommunerne er: Høje Tåstrup, Gentofte, Gladsaxe, Helsingør og Hillerød. I notatet er rideklubber og kampsportsklubber delt op i hver sit afsnit: Rideklubber Oversigten herunder viser, hvor mange rideklubber kommunerne yder lokaletilskud til sammenligningen kan ses på tilskud pr. medlem, hvor 5 kommuner kan sammenlignes idet de 2 øvrige ikke udbetaler lokaletilskud til rideklubber. Greve Kommune ligger højt i antal af rideklubber, men 2. lavest i forhold til udbetaling af lokaletilskud på trods af, at Greve Kommune yder et tilskud på 91 %. Fremtiden for rideklubberne Antal Lokaletilskud - Rideklubber Kommunalt tilskud Kommunal tilskudsprocent Antal medlemmer Tilskud pr medlem Greve % Høje Tåstrup % Gentofte 2010 tal % Gladsaxe 1 Giver ikke tilskud 75% Helsingør 2 Kommunal 70% 525 Hillerød % I henhold til Lov om Hold af heste, som trådte i kraft 1. januar 2008, skal rideklubberne inden 2020 forbedre bygningerne så hestene får bedre forhold. En forbedring vil i gennemsnit løbe op i 1,2 mio. kr. pr. rideklub. Greve Kommune er blevet kontaktet af Dansk Ride Forbund i forhold til økonomiske støtte til udfordringen, som Lov om Hold af heste medfører rideklubberne. Greve Kommune har som udgangspunkt ingen forpligtelser til at skulle støtte rideklubberne økonomisk, men har holdt møder med rideklubberne, Idræts Unionen og Dansk Ride Forbund, hvor en arbejdsgruppe blev nedsat med henblik på at behandle konkrete problemstillinger fra enkelte rideklubber, udarbejde forslag til ridesportens fremtid og organisering i Greve Kommune og ikke mindst komme med anbefalinger til politikkerne og Idrætsrådet i forhold til at imødegå udfordringerne, som Lov om Hold af heste medfører rideklubberne. Herunder ses, hvor rideklubberne ligger placeret i Greve Kommune.

15 Næste møde i arbejdsgruppen er den 12. juni 2012, hvor de forskellige problemetikker skal drøftes nærmere. Center for Kultur & Fritid samarbejder og rådgiver arbejdsgruppen i denne proces. Greve Karate Oversigten herunder viser, hvor mange kampsportsklubber kommunerne yder lokaletilskud til sammenligningen kan ses på tilskud pr. medlem, hvor 3 kommuner kan sammenlignes idet de 3 øvrige ikke udbetaler lokaletilskud til kampsportsklubber. Lokaletilskud - Kampsportsklubber Antal Kommunalt tilskud Kommunal tilskudsprocent Medlemmer u/25 år Tilskud pr. medlem Greve % Høje Tåstrup 2 Kom. lokaler 100% Gentofte 2010 tal % Gladsaxe Ingen 75% Helsingør % Hillerød 1 Kom. lokaler 80% Greve Kommune yder den højeste tilskudsprocent i forhold til de 2 sammenligningskommuner, som yder 75% og 70% i tilskud. I forhold til antal medlemmer ctr. udbetalt lokaletilskud ligger Greve Kommune dog ikke højest. Fremtiden for Greve Karate Hvis Greve Kommune ønsker at spare på tilskud til lokaler, skal Greve Karate tilbydes egnede lokaler i kommunale ejendomme. Et muligt emne kan være, at de tilbydes lokaler i den kommende mellembygning på GIC. Administrationen vil hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender det indgå i dialog med Greve Karate samt Teknik & Miljø i forhold til den videre projektering af mellembygningen på GIC.

16 Notat vedrørende mulig anden driftsform af Greve Idrætscenter Greve Idrætscenter Idræts- og Fritidscenter består i dag af følgende enheder: Greve Idrætscenter Hundigehuset, Hundige Boldfælled og Valhallen Greve Borgerhus Hvis der fremadrettet tænkes i anden driftsform af selve Greve Idrætscenter, vil der samtidig skulle findes løsning på, hvem som fremadrettet tager ansvar for driften af de to andre enheder, og hvilke omkostninger, herunder bemanding, der skal til for at sikre driften af disse enheder i andet regi. De andre driftsformer der kan opstilles som mulige scenarier er: Selvejende institution (foreningsdrevet): Det vil give en ensartet driftsform af de tre større idrætsanlæg. Det giver en armslængde til det politiske niveau og kan give basis for uddelegering af idrætscentrets økonomi og ledelse, og dermed give større incitament til ansvarlighed for hele organisationen og frivillige indsatser blandt brugerne. Men der er en forskel på de tre anlæg man skal være opmærksom. De to selvejende haller i kommunen, i henholdsvis Karlslunde og Tune, er drevet med afsæt i en stor hovedforening, som dækker de fleste eller alle af de idrætsaktiviteter der finder sted. I Greve Idrætscenter er det meget anderledes med store selvstændige foreninger der dækker hver sin aktivitet i Greve Idrætscenter. Det vil være en udfordring hvis disse meget forskelligartede foreninger vil skulle samles omkring en selvejekonstruktion. Brugerrådet har i forbindelse med dialogmødet udmeldt, at de ikke anser det for en mulig løsning. Men for at få en endelig afklaring af en mulig interesse fra brugerside, bør ideen forelægges i et formelt brugerrådsmøde i Greve Idrætscenter. Selvejende institution (byrådsudpeget bestyrelse) Byrådet vil kunne udpege en ansvarlig bestyrelse for Greve Idrætscenter med personer med ledelsesmæssige, økonomiske, juridiske og idrætsmæssige kompetencer. Til inspiration kunne man se på den måde Portalen ledes på. Fordelen er igen armslængde til kommunen og en fokus i en bestyrelse på hele organisationen og dens tarv. Privat operatør (Privat drevet ): En privat operatør vil i denne sammenhæng kunne som eksempel være DGI Huse og Haller. Deres erfaringer med optimering af en driftsenhed vil kunne bruges som afsæt for en optimering af driften af Greve Idrætscenter. Deres forretningsmodel tager andre steder udgangspunkt i udlejning af overskydende haltid, andre kommercielle arrangementer m.v.. I Greve Idrætscenter er der en meget stor belægning af træningstiden, hvorfor dette potentiale umiddelbart anses for relativt lille. Men en mulig stillingtagen til denne model vil kræve en konkret undersøgelse af de kommercielle muligheder, mulige gevinster ved optimering, m.v. for at finde ud af om drift via privat operatør er realistisk mulighed. Facility Mangement på tværs i kommunen (kommunalt drevet):

17 I kommunal regi er der, i forbindelse med det generelle arbejde med innovation og effektivitet, nedsat en arbejdsgruppe som ser på mulig synergieffekt, stordriftsmulighed med videre indenfor teknisk serviceområdet. I kommunalt regi er der i den forbindelse vedtaget en samlet besparelse på 1. mill. kr.. I hvilken udstrækning Greve Idræts- og Fritidscenter kan medtænkes i dette projekt er endnu ikke afklaret. Men hvis hele eller dele Greve Idræts- og Fritidscenter overgik fra kommunalt regi til privat regi eller til en selvejende institution, vil deltagelse i fremtidige fælles projekter på tværs af kommune ikke længere være aktuelt.