VVM - redegørelse og miljøvurdering. Miljørapport for udvidelse af Vedbæk Havn

Transkript

1 VVM - redegørelse og miljøvurdering Miljørapport for udvidelse af Vedbæk Havn 1

2 KOLOFON VVM-redegørelse og miljøvurdering, Miljørapport for udvidelse af Vedbæk Havn Miljørapporten er udarbejdet på vegne af Den erhvervsdrivende Fond Vedbæk Havn for Kystdirektoratet og Rudersdal Kommune af : Arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard Ny Østergade Kbh K tlf Følgende har bidraget: Rudersdal Museer, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, DHI, NIRAS A/S, Vedbæk Havn. Fotos og illustrationer (hvor andet ikke er oplyst): Hasløv & Kjærsgaard. Luftfotos: Rudersdal Kommune. Ansvarlig: IJ Kontrol: DBH Februar

3 VVM - redegørelse og miljøvurdering, Miljørapport for udvidelse af Vedbæk Havn indhold 1 Indledning s.5 2 Sammenfatning s.8 3 Anlægsbeskrivelse s.11 4 Alternativer s.21 5 Arealbindinger og planforhold s.26 6 Landskab og Kulturmiljø s.29 7 Kystmorfologi og vandmiljø s.44 8 Flora og fauna s.68 RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf Fax rudersdal@rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl Torsdag kl Borgerservice, Jobcentret og Byplan dog til kl Fredag kl Telefontid Fra kl til lukketid, torsdag dog fra kl Byplan mkhe@rudersdal.dk 9 Marinarkæologi 10 Rekreative interesser 11 Trafik, parkering og vinteropbevaring 12 Sejladssikkerhed 13 Støj og miljøgener 14 Kumulative effekter 15 Afværgeforanstaltninger 16 Overvågningsprogram 17 Begrænsninger ved miljøvurderingen 18 Referencer 19 Bilag s.74 s.77 s.80 s.86 s.88 s.90 s.90 s.91 s.91 s.92 s.93 3

4 4

5 1 Indledning 1.1 Forord Den erhvervsdrivende fond Vedbæk Havn ønsker at foretage en udvidelse af havnens nuværende kapacitet med ca. 160 nye pladser til lystbåde. Vedbæk Havn har derfor ansøgt Rudersdal Kommune og Kystdirektoratet om anlægstilladelse til udvidelsen. Kystdirektoratet har vurderet, at udvidelsen af havneanlægget er VVM-pligtigt, dvs. at der skal udarbejdes en redegørelse for anlæggets virkninger på miljøet. Rudersdal Kommune har vurderet, at et kommuneplantillæg, der muliggør en udvidelse af havnen, skal miljøvurderes efter reglerne om miljøvurdering. Der skal derfor udarbejdes et forslag til tillæg til Rudersdal Kommuneplan 2009 med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering. Vedbæk Havn er en lystbådehavn omfattet af kystbeskyttelsesloven, bekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009, hvorfor etablering af faste anlæg og uddybning på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet efter lovens 16 a. Udvidelsen af Vedbæk Havn kræver endvidere en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af anlægget efter bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet, hvor Kystdirektoratet er myndighed. Ifølge 5 i bekendtgørelsen skal ansøgeren (bygherren) udarbejde en redegørelse for miljøpåvirkningerne. Redegørelsen skal mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag IV til bekendtgørelsen. I henhold til 3 stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009), også kaldet miljøvurderingsloven, skal kommuneplantillæg miljøvurderes. Ifølge 7 i bekendtgørelsen skal redegørelsen mindst indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag 1 til bekendtgørelsen. 5

6 Figur 1. Luftfoto af Vedbæk Havn, Rudersdal Kommune 6

7 1.2 Redegørelsens indhold Redegørelsen er udformet som en samlet miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering. Redegørelsen indeholder indledningsvist et ikke-teknisk resumé af anlæggets miljømæssige påvirkninger. Redegørelsen indeholder en detaljeret beskrivelse af anlægget og et forslag til kommuneplantillæg, en beskrivelse af de alternativer, der har været overvejet, og af arealbindinger og planforhold. Redegørelsen indeholder endvidere en vurdering af miljøpåvirkningerne inden for emnerne landskab og kulturmiljø, kystmorfologi og vandmiljø, flora og fauna, marinarkæologi, rekreative interesser, trafik og parkering, sejladssikkerhed samt støj og miljøgener. Endelig indeholder redegørelsen en samlet vurdering af de kumulative effekter, afværgeforanstaltninger, overvågningsprogram, begrænsninger ved miljøvurderingen samt en oversigt over anvendte referencer og tilhørende bilag. VVM-redegørelsen viser det ansøgte omfang af ny bebyggelse på havnen, som ligger inden for rammerne af den gældende lokalplan. Igangværende drøftelser blandt havnens brugere vil afklare ønskerne til ny bebyggelses placering og omfang. I en efterfølgende ny lokalplan for havnen vil de nærmere retningslinjer for bl.a. bebyggelse, facadematerialer, oplag mv. blive fastlagt, ligesom der formentlig vil blive udarbejdet reviderede visualiseringer. 1.4 Offentlig debat Afgørelse om VVM-pligt, indkaldelse af ideer og forslag til kommuneplantillæg og til miljøvurderingen samt indkaldelsen til borgermøde er annonceret i en fælles annonce af Rudersdal Kommune og Kystdirektoratet i Rudersdal Avis den 17. maj 2011, jf. 5 i ovennævnte bekendtgørelse om VVM på søterritoriet, samt i en trykt folder (Ref. 1 og 2). Idéfasen varede fra den 17. maj til den 14. juni Der blev afholdt et borgermøde den 26. maj 2011 i Multihallen på Vedbæk Skole med ca. 60 deltagere. Der indkom i idéfasen 10 indlæg fra borgere, 5 høringssvar fra offentlige myndigheder samt et høringssvar fra en interesseorganisation. Rudersdal Kommune og Kystdirektoratet har vurderet de indkomne indlæg og på dette grundlag besluttet, hvilke emner der skal indgå i miljøvurderingen (scoping). Samtlige indlæg og vurderingerne heraf er samlet i en hvidbog (Ref. 3) og et scoping-notat (Ref. 4). 1.3 Redegørelsens tilvejebringelse Redegørelsen er udarbejdet for Den erhvervsdrivende fond Vedbæk Havn af Arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard med bidrag fra Rudersdal Kommune, DHI, Kulturarvsstyrelsen ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde og NIRAS. Redegørelsen er udarbejdet på grundlag af en fastlæggelse af indhold og omfang (scoping) vedtaget af Rudersdal Kommune og Kystdirektoratet. 7

8 2 Sammenfatning 2.1 Ikke-teknisk resumé Projektet til udvidelse af Vedbæk Havn og alternativer Den foreslåede udvidelse af Vedbæk Havn har været vurderet i forhold til en række alternativer, herunder 0-alternativet, dvs. at havnen ikke udvides, og i forhold til et forslag om en optimering af havnen inden for de nuværende rammer. Disse alternativer vurderes ikke at udgøre hensigtsmæssige løsninger for den ønskede forbedring af havnen. Kystlandskabet Det vurderes på baggrund af de udarbejdede visualiseringer af udvidelsen af Vedbæk Havn, at den samlede visuelle påvirkning vil være begrænset. Det vurderes, at der ikke vil være nogen påvirkning af kulturmiljømæssige værdier. Kystteknik og vandmiljø Der er foretaget en række vurderinger af havneudvidelsens påvirkning på kystforholdene og vandmiljøet. Sydstranden Fremrykning af Sydstranden med m er en integreret del af projektet. På dette grundlag vurderes det, at der efter udvidelsen stadig vil være en jævn overgang mellem Sydstranden og Østmolen, hvilket vil minimere risikoen for tangansamlinger i hjørnet mellem Sydstranden og Østmolen. Tilsanding Den nye Østmole vil blive bygget på vanddybder fra 4 m til ca. 5,5 m. Sandtransporten fra syd vil herefter medføre en gradvis opbygning af en ny revle langs Østmolen. Det vurderes, at det vil tage mindst 10 år, før revlen er fuldt udviklet. Da revlen er en forudsætning for, at der kan foregå en transport af sand langs molen, vil der ikke forekomme nævneværdig tilsanding i den nye indsejling de første ca. 10 år. I denne periode vil der således ikke blive tilført sand til kysten nord for havnen, hvilket der heller ikke gør i den nuværende situation, fordi det sand, der tilføres sejlrenden, jævnligt oprenses og klappes på dybt vand uden for transportzonen. Ca. 10 år efter udbygningen af havnen vil tilsandingen i indsejlingen begynde gradvist, og det vil igen blive nødvendigt at foretage jævnlige oprensninger. Det oprensede sand vil på dette tidspunkt ligeledes blive klappet, men efter betingelser opstillet i en fornyet klaptilladelse. Myndighederne har tilkendegivet, at der i fremtiden vil blive stillet krav om, at oprenset rent sand fra havneindsejlinger tilføres den nedstrøms kyst, - det vil for Vedbæk Havns vedkommende sige kysten nord for Nordstranden. Dette krav indføres med henblik på at reducere den erosion i kystprofilet, som siden havnens bygning har pågået i kystprofilet nord for Nordstranden. Kravet vil sandsynligvis blive formuleret således, at sandet skal klappes kystnært, men således at der ikke genskabes en egentlig sandstrand på strækningen nord for Nordstranden. Nordstranden Hjørnet mellem Nordmolen og Nordstranden vil blive udfyldt med sand som en integreret del af projektet med henblik på at skabe en mere jævn overgang mellem havnen og stranden. Dette gøres bl.a. for at mindske generne af tangaflejringer på stenkastningen i hjørnet. I fremtiden vil tangaflejringer således forekomme som tang opskyllet på den nyetablerede strand. Denne tang vil lettere kunne flyde til havs igen ved fralandsvind og højvande og vil lettere kunne fjernes maskinelt, hvis dette bliver nødvendigt. Sandindfyldningen på den sydlige del af Nordstranden vil blive tilpasset eksisterende aktiviteter på Nordstranden. Eksempelvis vil vinterbadernes bro blive forlænget, hvis dette bliver nødvendigt for opretholdelse af vante dybde ved broen. Ligeledes vil afslutningen af sandindfyldningen mod nord blive tilpasset krav til badesikkerhed på denne strækning og blive koordineret med kommunens eventuelle planer for denne del af Nordstranden. Havnemundingen Den nye havnemunding bliver mere strømlinet end den eksisterende. Det vil medføre, at der ikke føres så meget tang ind i havnen, og at den tang, der bliver ført ind, for en stor dels vedkommende fanges i forhavnen. Kighanerenden Kikhanerendens udløb vil som i dag være påvirket af vandstand og sandbevægelser og vil ændre sig dynamisk i forhold til disse påvirkninger. Det skønnes ikke nødvendigt at beskytte udløbet specielt. 8

9 Vandkvalitet Udvidelsen af havnen vil ikke påvirke vandkvaliteten, uanset en øget kapacitet i havnen. Ålegræs Der vil være et tab af ålegræs i området, hvor havnen udvides, men det vurderes uvæsentligt i forhold til den store udbredelse af ålegræsset langs de tilstødende kyster. Flora og fauna Der vurderes ikke at blive nogen påvirkninger af fugle på grund af anlægsarbejderne. Det samme gælder havpattedyr som marsvin, da der er ganske få i området, og de i forvejen næppe færdes tæt ved havnen grundet aktivite-terne i havneområdet. Parkeringstællinger viser, at bådejernes brug af havnen ikke er den primære årsag til parkeringspresset på havnen. Bådejernes landtagning og søsætning af både overstås på en enkelt weekend forår / efterår. Det er de store events på havnen og de gode badedage der skaber tilstrømning til strandene og medfører den største efterspørgsel efter parkeringspladser. Parkeringskapaciteten på havnen dækker, som eftervist af parkeringstællingen, at havneområdet er et populært udflugtsmål - også for andre end sejlerne. Sejladssikkerhed Det vurderes, at der bliver bedre forhold for lystfartøjer ved besejling af den nye havn. Bølgerefleksionen i sejlløbet bliver mindre til størst gavn for små både, herunder rofartøjer. Den nye østmole og udvidelsen af strandene vur-deres ikke at gøre det vanskeligere for småbåde at passere. Sikkerheden i indsejlingen vil opleves bedre, fordi oversigtsforholdene forbedres med en forhavn med svajebassin. Vandplanens krav til Kighanerenden vurderes ikke at blive berørt, idet vandløbet allerede i dag bugter sig ud over stranden og dynamisk ændrer sit udløb i forhold til variationer i strandens beliggenhed og kystprofilets form. Marinarkæologiske interesser Der vurderes ikke at være påvirkninger af marinarkæologiske interesser. De gennemførte sonderinger viser ikke tegn på stenalderbosættelse eller rester heraf. Kulturarvsstyrelsen skal inddrages i en eventuel plan for tildækning af dampskibsmolen. Anlægsarbejderne på havnen må ikke forstyrre det skibsvrag, som ligger uden for havnen. Trafik og parkering Den øgede trafikbelastning som følge af udvidelsen af Vedbæk Havn vurderes at ville medføre en øget trafik på Vedbæk Strandvej på op til 35 biler i dagstimerne i forbindelse med weekender med godt sejlvejr. Dette vil være uden betydning for trafikafviklingen på Strandvejen og i krydsene. Det øgede antal parkeringspladser på havnen vil udvide parkeringskapaciteten både for sejlernes brug af havnen og for havnens anvendelse som rekreativt område. Havnens rolle som parkeringssted for strandgæsterne på Nord- og Sydstranden opretholdes i uændret omfang. 9

10 Figur 2. Oversigtskort med udvidelsen af Vedbæk Havn 10

11 3 Anlægsbeskrivelse 3.1 Beskrivelse af havneudvidelsen Udvidelse af Vedbæk Havn Udvidelsen af Vedbæk Havn omfatter flere elementer (Ref. 5): En havneudvidelse En mulighed for frembygning af strandene nord og syd for havnen En omlægning af dele af havnens landarealer En omstrukturering og mindre udvidelse af bebyggelsen på havnen. Havneudvidelsen omfatter en udbygning med i alt ca. 160 pladser. Havneudvidelsen fremgår af Figur 2 og 3. Havneudvidelsen indebærer, at de nuværende moler forskydes ca. 90 m mod øst. Samtidig gennemføres en omformning af indsejlingen, så der skabes en nødvendig dækning af havnebassinet mod bølger fra nord. Endvidere gennemføres en nødvendig fornyelse af bro H. I forbindelse med havneudvidelsen kan der ske en beskeden fremrykning af strandene nord og syd for havnen ved forventet naturlig tilsanding og ved supplerende opfyldning med rent sand i begrænset omfang. Strandenes landskabelige og rekreative kvaliteter vil kunne udvikles i forbindelse med fremrykningen. Havnens konstruktioner En ny ydermole (Østmolen) anlægges på højst 5 m vanddybde af hensyn til de nødvendige materialemængder med tilhørende konsekvenser for økonomien. Mod syd forlænges Sydmolen i en passende overgang fra den eksisterende sydmole med en søværts terrasse. Sydstranden vil blive naturligt fremrykket som følge af den primære materialetransport fra sydlige retninger. Indsejlingen til havnen udformes tilsvarende den eksisterende med en forhavn, som dæmper indkommende bølger fra nordlige retninger, og placeringen af den nye havneindsejling skulle mindske tilsandingen nord for havnen i en del år fremover. Udbygningen af den nordlige mole med en vestvendt terrasse vil muliggøre et forbedret strandmiljø nord for havnen. Broanlægget for vinterbadende nord for havnen vil i konsekvens af strandudvidelsen blive flyttet mod øst. Projektforslaget indebærer en bibeholdelse af østbroen (bro H) langs den eksisterende østmole. Bro H er over en årrække blevet forsynet med en lodret, tæt spunsvæg i hårdt træ (azobé), som forhindrer, at tilskyllet sand trænger ind i havnebassinet. Den nuværende østmole fjernes og alle sten genanvendes i den nye dækmole (østmole) i en passende udbygningstakt. Der anlægges tværbroer fra bro H via gennembrydninger af den nuværende bølgeskærm, som bevares. Den nye østmole opbygges med en kerne af sand og ral suppleret med filtersten og dæksten. Mod havnesiden anlægges en promenade med et fast bolværk som en pæle-flagevægskonstruktion og med en bølgeskærm mod søen. I projektforslaget indgår 3 bastioner i promenaden for at markere og levendegøre den ca. 300 m lange mole, og varianter af moletværsnittet kan forventes i en senere projekteringsfase. Der er konstateret skader på bro H som følge af storm og højvande. Vedbæk Havn overvejer derfor en alternativ indretning af havnens broanlæg eksempelvis som illustreret på Figur 4, hvori bro H ikke opretholdes. De nye mole- og broanlæg er kendte konstruktionselementer, der udføres som de eksisterende i den bestående havn. Hvor der ikke er bådpladser, etableres molerne som stenkastningsmole med en tæt kerne af dæksten. Molehovederne påregnes udført som runde molehoveder bestående af spredt rammede pæle med trækbånd og stenfyld. De indvendige moleafslutninger påregnes udført som varianter heraf. Der skal foretages de viste nedbrydninger og fjernelse af dele af de eksisterende mole- og brokonstruktioner for at give plads til forbedrede besejlings- og manøvreforhold i selve havnen. Med hensyn til broanlæg med tilhørende forsyning af vand, el og belysning er der ikke taget stilling til, om det skal være faste broer eller flydebroer. Faste broer er lettere at komme til og fra borde ved, idet de store lystbåde har et højt fribord og større bovparti. Der er andre fordele og ulemper ved flydebroer i forhold til økonomi og ønsker om mobilitet med flydebrosanlæg. De foreslåede terrasser i tropisk træ kan evt. udføres helt eller delvis integreret i betonudformningen, og udstrækningen af terrasserne er minimeret i anlægsøkonomien. Vanddybden i havnen og indsejlingen Størstedelen af bådene hjemmehørende i Vedbæk Havn har en dybgang mindre end 2,0 m, dog er der 7-8 både med en dybgang større end 2,0 m og enkelte op til 2,45 m. Langt de fleste både har dog en dybgang på mindre en 1,7 m. 11

12 Figur 3. Plantegning med fremtidig arealanvendelse på Vedbæk Havn 12

13 Derfor anbefales følgende dybder i den udvidede havn under hensyntagen til normalt forekommende lavvande på 0,7 m og bølgepåvirkning i indsejling og forhavn: Bassinafsnit til de største både: 3,2 m Bassiner til sejlbåde i almindelighed: 2,8 m Forhavn, som for bassin til de store både: 3,2 m Indsejling, ekstra dybde grundet bølger og tilsanding: 3,5 m Vanddybden i indsejlingen har ligeledes betydning i forhold til kravet om 1,0 m overdækning af kloakudløbsledningen, som passerer relativt tæt forbi den nye indsejling, jævnfør beskrivelsen af denne nedenfor. Under detailprojekteringen vil der blive draget omsorg for, at der ikke bliver konflikt mellem kravet til overdækning af udløbsledningen og sejlrendens placering og den anbefalede vanddybde i indsejlingen. Strandene Sydstranden og Nordstranden skal udbygges som en del af projektet. Sydstranden foreslås over en strækning på ca. 250 m fremrykket ca m, hvor de 20 m er i den sydlige ende og de 40 m i den nordlige, hvilket giver et øget strandareal på m2 (Figur 3). Der påregnes opfyldning fra eksisterende havbund i kote ca. -1,5 m til bagstrand i kote ca. 1,3 m, hvilket giver et fyldvolumen på ca m3. Den fremrykkede strand vil herefter justere sig til ligevægtsforholdene, som skønnes at være meget tæt på den kunstigt fremrykkede strand. Nordstranden planlægges fremrykket op til ca. 40 m over en strækning på ca. 70 m, hvilket giver et øget strandareal på ca m2, og det skønnes, at der vil medgå ca m3 til denne opfyldning. Den fremrykkede strand vil herefter justere sig til ligevægtsforholdene, som skønnes at være meget tæt på den kunstigt fremrykkede strand. Høfden vinkelret på stranden ændres, hvis det viser sig nødvendigt. Udsigts-, adgangs-, parkerings- og bebyggelsesforhold for strandene er uændrede i havneforslaget bortset fra, at der i forbindelse med Klubhus Syd på Vedbæk Havn (se nedenfor) kan indgå overvejelser om en modernisering af toiletfaciliteterne for badestranden. I forbindelse med havneudvidelsen vil havnens rolle som parkeringssted for strandgæsterne kunne opretholdes i uændret omfang. Vinterbadernes bro og vanddybden ved denne skal nærmere vurderes i den videre bearbejdning. Havnens landarealer På Figur 2 og 3 samt Bilag 1 er vist, hvilke arealer der vil kunne disponeres til hhv. bebyggelse, vinteropbevaring af både, jolleplads, parkering for havnens brugere samt gæsteparkering. I forbindelse med en regulering af arealanvendelsesforholdene på en del af havnen vil arealerne til vinteropbevaring og til parkering herunder gæste-parkering kunne udvides. Som det fremgår af Figur 3 flyttes joller og kajakker evt. til en ny plads i forbindelse med Søndre Mole. Den eksisterende jolleplads omfatter et areal på ca. 450 m2 i hhv. den centrale del og den sydlige af havnen. Dette vil i den forventede fremtidige situation kunne dække merefterspørgsel efter vinteropbevaring og parkering, som den udvidede havn og de ændrede bebyggelsesforhold (se nedenfor) indebærer. Der er ikke normer for, hvordan en lystbådehavns parkerings- og vinteropbevaringsarealer skal dimensioneres. I Afsnit 11 Trafik, parkering og vinteropbevaring er nærmere redegjort for, hvordan de fremtidige arealer til vinteropbevaring og parkering på Vedbæk Havn er dimensioneret baseret på undersøgelser af typiske brugssituationer. Den nuværende vinteropbevaringsplads servicerer alene Vedbæk Havn og har i de senere år ikke været udnyttet 100 %. Ca. 200 af de i alt 460 hjemmehørende både udnytter vinteropbevaring på land (2011/12) svarende til 43 % af havnens både. Efterspørgslen efter vinteropbevaring udviser kun små variationer fra år til år. Arealforbruget til vinteropbevaring er i alt m2 svarende til 28,8 m2 pr. båd. Havnen arbejder løbende med at opsætte bådene arealøkonomisk, så arealforbruget trods større både reduceres. Der er i 2011/12 en uudnyttet vinteropbevaringskapacitet på ca pladser. I vinterhalvåret 2011/12 er der parkeringsarealer i nord og syd til hhv. 72 p-pladser og 36 p-pladser samt p-pladser langs de vinteropbevarede både. Erfaringerne fra Vedbæk Havn peger på, at mange bådejere ikke ønsker at bruge muligheden for at vinteropbevare deres båd på havnen. Nogle både vinteropbevares uden for havnen i haller og på værfter, samtidig med at stadig flere ønsker at lade deres båd ligge i vandet vinteren igennem. De stadig større både fremmer denne udvikling. Dette er slået igennem i Vedbæk, selvom havnen er meget urolig. En ændring af indsejlingen med et velbeskyttet indre havnebassin forventes at åbne for, at væsentligt flere vil lade deres båd ligge i vandet vinteren igennem. Det samlede nye nettoareal til vinteropbevaring vil i den udvidede havn kunne rumme ca. 245 både svarende til ca. 39 % af det samlede bådetal. Der vil stadig være rådighed over ca. 100 permanente p-pladser i vintermånederne. 13

14 I en kort periode i det tidlige forår kan der erfaringsmæssigt blive pres på lystbådehavnens landarealer. Et sammenfald imellem mange både under klargøring og godt forårsvejr tidligt kan lokke mange gæster til havnen for at besøge restaurant, iskiosk mv. og dermed give et pres på parkeringskapaciteten. Men sådanne sammenfald er få og udløser normalt ikke problemer. Bebyggelse Den nuværende bebyggelse foreslås suppleret med en udvikling af Klubhus Syd som fælles hjemsted for søspejdere, kajakklub og sejlklub (sejlerafdeling, juniorafdeling og surferafdeling). I den centrale del af havnen udvikles et nyt hus med bade- og vaskefaciliteter for sejlere / gæstesejlere samt mødelokale. På Figur 2, 3 og 4 vises principperne for ny bebyggelse. Den nye bebyggelses endelige placering og omfang vil blive fastlagt i en ny lokalplan. Figur 4. Oversigtskort med alternativ indretning af den udvidede havn, som vil blive overvejet indarbejdet i den kommende lokalplan En parkeringsdækning i sejlperioden i sommerhalvåret svarende til, at hver fjerde båd er i aktivitet 1 p-plads pr. 4 både i havnen, dækker erfaringsmæssigt fuldt ud den almindelige havnebrug. Med den viste fremtidige indretning af landarealerne vil parkeringsarealet på Vedbæk Havn kunne øges fra 375 p-pladser til 418 p-pladser. Det svarer til 1 plads pr. 1,5 båd af det samlede antal både. Havnens eget forbrug af parkeringspladser (også med havneudvidelsen) dækkes således rigeligt inden for de eksisterende og planlagte arealer. Behovet for p-pladser for gæster ændres ikke af planerne. Det vil stadig være således, at de to badestrande i vid udstrækning vil kunne serviceres parkeringsmæssigt af havnens arealer, som erfaringsmæssigt rummer et stort antal tilgængelige pladser i sejlsæsonen. Der kan ikke tages højde for de få spidsbelastningssituationer. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 11. Det nuværende juniorhus kan omdisponeres til andet klubformål, og i Klubhus Nord frigøres havnekontor og nuværende klublokale for sejlklubben til andet formål f.eks. en udvikling af restauranten og dens køkken, depotfaciliteter mv. Klubhus Syd Der er ikke foretaget en detailprogrammering af det fremtidige behov ved en placering af alle sejlklubbens aktiviteter i Klubhus Syd, samtidig med at søspejdere og kano og kajak fastholdes her. Det skønnes, at der er behov for en samlet udvidelse af etagearealet på 380 m2, som kan tilvejebringes ved en forlængelse af Klubhus Syds to bygningskroppe mod vest på henholdsvis 10 m og 15 m. Hvordan husets indre skal disponeres er åbent, men det viste princip muliggør: At søspejdernes forhold forbliver uændrede At sejlklubben disponerer over hele den centrale og østlige del af Klubhus Syd At kajakklubben etableres med udbyggede opbevaringsfaciliteter for kajakker mv. i den vestlige udbygning At der etableres fælles omklædning Sammen med bygningsudvidelsen er det også muligt at indarbejde en ny bygning for strandens toiletter, servicerum mv. Der vil være store arkitektoniske fordele i at sammentænke disse ting, bl.a. fordi der kan skabes en mere indbydende sammenhæng mellem havnens søndre promenademole og Strandvejen. 14

15 Figur 5. Luftfoto med Vedbæk Havn 2009, Rudersdal Kommune 15

16 Nyt havnehus Centralt i havnen foreslås placeret et havnehus på ca. 325 m2 med fælles mødelokaler til brug for alle havnens klubber og foreninger samt et sejler- / gæstesejlertoilet, bad mv. Dette hus med et samlet areal på ca. 325 m2 inkl. udnyttet tagetage vil kunne udformes i overensstemmelse med de arkitektoniske principper, der præger de eksisterende mindre bygninger på havnepromenaden. Nyt klubhus Sejlklubbens juniorafdelings lokaler bliver frigjort i forbindelse med en flytning til Klubhus Syd. Huset kan stilles til rådighed for andre maritime aktiviteter, f.eks. en dykkerklub evt. med en mindre udvidelse på 40 m² mod vest. Ingen af de beskrevne funktioner vil med deres indpasning øge parkeringspresset på havnen. Friarealer vil i vid udstrækning være orienteret mod den nuværende havnepromenade og inddrage denne. Eventuel ny jolleplads Imellem stenkastningen på den eksisterende Søndre Mole og den indre bro ligger et uudnyttet, delvist opfyldt areal. Det vil være muligt, at havnens jolleplads, helt eller delvist, flyttes hertil (primært med aktiviteter tilknyttet søspejdere og sejlklub). Der åbnes ikke for en trailerrampe eller kørende trafik på Søndre Mole. Arealet på ca m² har en størrelse og en beliggenhed, der vil tilføre havnen nye kvaliteter som jollested med stor værdi - bl.a. for ungdomsarbejdet. Som beskrevet ovenfor frigør denne disponering i alt et areal på ca. 450 m2 på havnens nuværende landarealer. Jollepladsen forudsætter ikke bebyggelse ud over det allerede beskrevne i forbindelse med udvidelsen af Klubhus Syd. Jollepladsen vil ikke være udsigtshindrende. Stativer til joller mv. kan f.eks. placeres med begrænset højde, så den frie udsigt ikke hindres. Der er de nødvendige arealressourcer til stede hertil. Jollepladsen vil kunne serviceres med et rampeanlæg, der både har tilsejling gennem havnebassinet og direkte imod øst over stranden. mod Klubhus Syd, hvor der indrettes et rampeanlæg specielt egnet for kajakker. Dette vil muliggøre en bedre indretning af denne del af havnebassinet. Udløbsledning Umiddelbart nord for havnen ligger en eksisterende kloakudløbsledning, som er ført ca. 300 m ud i Øresund til en vanddybde på ca. 6 m, se Figur 3. Ledningen er beliggende ca. 1 m under havbunden. Tids- og aktivitetsplan Det forventes, at et udvidet havneanlæg, hvis den fornødne fremdrift kan holdes, kan ligge klart ved start af sejlsæsonen Forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse forventes fremlagt til offentlig høring i foråret Kommuneplantillæg, VVM-tilladelse og anlægstilladelse efter kystbeskyttelsesloven forventes medio Forslag til lokalplan forventes fremlagt til offentlig høring ultimo 2012 og endeligt vedtaget i Projektering og udbud forventes gennemført primo 2013 og anlægsarbejde i løbet af 2013 og Anlægsarbejderne gennemføres således overvejende i vinterhalvåret. En evt. flytning af jollepladsen og dens rampeanlæg muliggør en omdannelse af havnebassinets afslutning ind Figur 6. Tids- og aktivitetsplan 16

17 3.2 Behovsanalyse Indledning og baggrund En udvidelse af Vedbæk Havn har flere formål: At udvide bropladskapaciteten med i alt 160 nye pladser, så havnens kapacitet udvides fra 460 til 620 pladser. At udvide faciliteterne for joller på land, så størrelsen af jollepladsen øges fra 450 m2 til ca m2. At bygningsfaciliteterne udbygges med ca. 700 m2 fordelt på en udbygning af Klubhus Syd med ca. 380 m2 og en ny servicebygning centralt på havnen på ca. 325 m2. Ønsket om en udvidelse af havnen med flere pladser bygger på henvendelser til havnen om havneplads, som af havnen opskrives på venteliste. Forudsætningen er bopæl i Rudersdal Kommune. Ventelisten koster pr. år 160 kr. for den opskrevne. Der orienteres hvert år om ventelistens aktuelle længde. Ventelistens bådejere får henvendelse, efterhånden som der frigøres pladser i ventelistens forskellige kategorier. Princippet er, at nye pladser tilbydes efter anciennitet på ventelisten. Ventelisten omfatter også en rokeringsliste. Ventelisten Ventelisten har i mange år været repræsentativ for en faktisk efterspørgsel dvs. at de, der fra år til år har fået tilbudt plads i havnen, i vid udstrækning har gjort brug af tilbuddet. Det betød indtil omkring 2008, at ventelisten typisk omfattede ca. 400 både, og at den årlige udskiftning i havnen androg ca. 30 pladser. I forbindelse med kommunesammenlægningen øgedes efterspørgslen efter pladser på havnen. På ventelisten har 10 % af bådejerne bopæl i den tidligere Birkerød Kommune. Opskrivninger på venteliste efter kommunesammen-lægningen viser en fordeling imellem interessenter i den tidligere Søllerød Kommune og Birkerød Kommune i forholdet 4:1. Dette svarer til, at efterspørgslen øges, jo tættere man bor ved kysten. Det er karakteristisk for ventelisten, at nyere opskrivninger omfatter større både sejl- og motorbåde, og at der herigennem tydeliggøres et ønske om en modernisering af havnens bådsammensætning i retning af flere store pladser. Efter den økonomiske krise meldte sig i 2008, er der sket ændringer i ventelisten. De opskrevne afskriver ikke deres placering på ventelisten, men når der er lediggjorte pladser, ønsker en del ikke at benytte dette tilbud. Aktuelt er erfaringen, at hver 3. eller 4. på ventelisten nu ønsker plads i havnen. Det antages, at den reelle venteliste i dagens situation ikke er på 320, men på 150. Ventelisten synes ikke påvirket af, at havnen i 2010 besluttede at indføre en forøget indskudsbetaling, som markant øgede udgifterne for bådejerne ved tildeling af plads. Der er tale om indskudsbeløb, som tilbagebetales, når bådpladsen opsiges. Ventelisten opgør ikke aldersfordelingen på de opskrevne bådejere, men det iagttages som en positiv bivirkning for havnens miljø, at den kortere venteliste giver yngre mulighed for at få adgang til havnen et forhold som vil have en stor og positiv betydning for havnen som socialt miljø, understøtte klubliv mv. og fremme ungdomsarbejdet på havnen. Ventelisten på jollepladser vil med den ønskede udbygning kunne indfries fuldt ud, hvad der også er af stor betydning for det aktive sejlermiljø på havnen, som især vil prioritere, at unge, der ønsker at prøve en karriere med f.eks. kapsejlads mv., får mulighed for det. Behovet for at udbygge klubhusfaciliteterne som en del af udviklingen af sejlermiljøet på havnen er nærmere belyst i interessentundersøgelsen (Ref. 6). Havnen gennemfører løbende en vurdering af ventelisten med henblik på at tilpasse havneindretning, pladsstørrelser mv. til det aktuelle behov herunder som tidligere nævnt Figur 7. Nøgletal for behovet for bådpladser i Øresundskommunerne 2011, udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard pba. oplysninger fra havnekontorerne og fra kommunernes hjemmesider 17

18 bådstørrelser, fordeling på sejlbåde, motorbåde, joller mv. Tilpasningen til markedsforholdene er en løbende proces og i øvrigt af afgørende betydning for den driftsmæssige sikring af havnen. Kumulative effekter Ventelisten forudsætter som nævnt bopæl i Rudersdal Kommune. Havnene nord og syd for Vedbæk Havn, Rungsted og Tårbæk, har betydelige ventelister. Der er ikke foretaget undersøgelser, om der på disse havne kan tænkes at være borgere fra Rudersdal Kommune. I større afstand fra Vedbæk Havn er der påbegyndt en proces for en udvidelse af Skovshoved Havn, som ligeledes er rettet imod borgere i Gentofte Kommune, hvorfor der ikke forudses kumulative effekter i forhold til Vedbæk Havn. På Figur 7 er vist nøgletal for bådpladsbehov mv. opgjort for Øresunds-kommunerne nord og syd for Rudersdal Kommune. 3.3 Afgrænsning af projektet Forslaget til udvidelsen af Vedbæk Havn omfatter en udvidelse af havnen, frembygning af strandene nord og syd for havnen, omlægning af dele af havnens landarealer og en omstrukturering og mindre udvidelse af bebyg-gelsen på havnen. Afgrænsningen af projektet fremgår af Figur Referencer Ref. 5: Ref. 6: Ref. 7: Ref. 8: Ref. 9: Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land, Vedbæk Havn, Interessentundersøgelse for Vedbæk Havn, Hasløv & Kjærsgaard, Vedbæk Havn, Bidrag til VVM-redegørelse, NIRAS Venteliste Vedbæk Havn. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 for en udvidelse af Vedbæk Havn, Rudersdal Kommune,

19 19

20 Figur 8. De 5 modeller, som Vedbæk Havn har vurderet inden valget af model for havneudvidelse. 20

21 4 Alternativer 4.1 Alternativer overvejet af Vedbæk Havn Som grundlag for Vedbæk Havns arbejde frem til det valgte hovedforslag har i alt 5 modeller for udvidelsen af havnen været undersøgt: udvikles inden for de eksisterende rammer og den gældende lokalplan. 0-alternativet indebærer, at behovet for bådpladser beskrevet i Afsnit 3.2 Behovsanalyse ikke kunne imødekommes. Det indebærer, at der ikke ved en kortere venteliste bliver bedre mulighed for, at flere yngre får adgang til havnen med en positiv betydning for havnen som socialt miljø, for klublivet og for ungdomsarbejdet på havnen. 0-alternativet indebærer endvidere, at indsejlingen ikke vil blive forbedret med mindre bølgeuro i havnebassinet til følge, og at den nødvendige fornyelse af bro H ikke kan gennemføres sammen med bygning af en ny østmole. Model 1: Eksisterende sydmole og broer er bevaret, ind sejling fra øst. Model 2: Eksisterende moler er fjernet, broer bevaret, ind sejling fra øst. Model 3: Ny disponering af havnen, samling af aktiviteter fra en centralt placeret hovedbro. Model 4: Eksisterende moler og broer er bevaret, nye broer ud fra Sydmolen, indsejling fra nord. Model 5: Eksisterende sydmole og broer er bevaret, ny nordmole, båd-pladser ved sydmole, indsejling fra nord. Principper som skitseret i model 4 og 5 er lagt til grund for den valgte model for havneudvidelsen mht. placering af den nye østmole samt indretning af det udvidede havnebassin i sammenhæng med størst mulig genanvendelse af eksisterende havneanlæg. I forhold til de viste modeller 4 og 5 er der frem til det endelige forslag sket en væsentlig bearbejdning af havneindsejlingen. Det er fælles for de viste 5 modeller, at de alle indebærer en udbygning mod øst, og at havnens nuværende grænser mod hhv. nord og syd mod de offentlige strande fastholdes. Det er karakteristisk for de undersøgte modeller, at model 1, 2, 4 og 5 alle bygger videre på den nuværende bebyggelsesstruktur på Vedbæk Havn, således at promenadeforløbet mellem Klubhus Syd og Klubhus Nord fastholdes. Model 3 viser en disponering, hvor en pier i den centrale del af hav-nen kunne danne grundlag for en mindre udvidelse af byggemulighederne på havnen koncentreret om havnerelaterede anvendelser. 4.3 Forslag fra Peter Bojsen Schmidt Peter Bojsen Schmidt (PBS) mener (Ref. 10), at forslaget til udvidelse af Vedbæk Havn vil indebære, at kystlinjen vil rykke ud i Øresund, og at Sydstranden vil blive m bredere. Han mener, at de undersøiske rester af Dampskibsbroen dermed vil forsvinde, at den historiske Miramare-pynt vil forsvinde, og at Enrum-skovens kontakt med sundet vil blive yderligere forringet. De foreslåede jollestativer ved Sydmolen og tilbygningen til Klubhus Syd vil skæmme Sydstranden. Peter Bojsen Schmidt foreslår, at der i stedet for en udvidelse af Vedbæk Havn anlægges en ny lystbådehavn ved Skodsborg. Alternativt foreslår PBS en optimering af havnen inden for de eksisterende rammer med flere bådpladser svarende til yderligere ca. 250 m havneplads og mere parkering ved en bedre udnyttelse af arealerne. Ydermolen foreslås udrettet og forskudt ud til eksisterende stenmole. Klubhus Syd foreslås udvidet mod nord langs kajpromenaden, jollepladser placeres i tilknytning til klubhuset, og Nordstranden udvides og forbedres, mens Sydstranden ikke ændres. Vurdering Efter scoopingen er det besluttet ved udarbejdelsen af VVMredegørelsen at vurdere PBS s forslag til optimering af havnen som hovedalternativ til den af Vedbæk Havn foreslåede havneudvidelse alternativ 0-alternativet er den mulighed, at Vedbæk Havn ikke udvides. Havnen beholder sin nuværende udstrækning og Det vurderes, at PBS s alternative forslag efter det viste på den fremsendte plantegning anviser en forlægning af ydermolen med ca. 15 m som vist på Figur 10. Der er altså ikke tale om en simpel opretning og omstabling af stenene og anlæg af et nyt indvendigt bolværk, men om anlæg af en ny mole og bolværk forskudt 15 m ud i Øresund. Den nye mole 21

22 vil kunne bygges oven på den eksisterende sandrevle, som er beliggende ud for Østmolen. Det vurderes, at den af PBS angivne fremrykning af kystlinjen på m ud i Øresund ved Vedbæk Havns forslag til havneudvidelse vil blive som anført under anlægsbeskrivelsen i afsnit 3, nemlig m, hvor de 20 m er i den sydlige ende og de 40 m er i den nordlige ende. Det vurderes, at en sådan fremrykning kun vil have en uvæsentlig påvirkning på Miramare-pynten og i oplevelsen af sammenhængen med Enrum-skoven. Resterne af dampskibs-broen er for nærværende praktisk taget dækket af sand og udgør kun et meget svagt markeret lokalt kystfremspring på Sydstranden. Udbygningen af havnen vil medføre en ca. 25 m bredere strand ved resterne af dampskibsbroens landfæste, hvilket vil medføre, at det lille kystfremspring vil blive opslugt af den nye strand, men resterne af landfæstet vil forblive intakt, og det vurderes, at de øverste sten fortsat vil være synlige. Der henvises i øvrigt til afsnit 6 Landskab og kulturmiljø og Afsnit 7 Kystmorfologi og vandmiljø. Det vurderes, at PBS s alternative forslag ikke vil kunne tilvejebringe det ønskede antal nye bådpladser og vil være meget kostbart i forhold til den begrænsede udvidelse, der opnås. Det vurderes endvidere, at den foreslåede alternative placering af udbygningen af Klubhus Syd og af jollestativer vil medføre en forringelse af udsigtsforholdene set fra Vedbæk Strandvej og fra ejendommene på den anden siden af Strandvejen. Det fremgår af Figur 10, at PBS s forslag omfatter en udrykning af Østmolen på ca. 15 m, hvilket skønnes at medføre en udrykning af Sydstranden på 4-8 m. Med den planlagte udrykning af Østmolen vil der blive lidt dybere foran den nye mole, men sandrevlen vil i princippet stadig være intakt. Sandvandringen langs molen vil følgelig blive reduceret en smule, men efter nogle få år vil sandrevlen være genopbygget til sin nuværende højde, og transporten langs molen vil herefter være som hidtil. Figur 9. Peter Bojsen Schmidts forslag 22

23 Vedbæk Strandvej N Vedbæk Strandpark Gøngehusvej 28 m 20 m 25 m Olesvej 30 m 15 m 85 m 32 m Vedbæk Strandvej Trørødvej Vedbæk Strandvej Signaturforklaring: Matrikel Eksisterende forhold Projektområde / vandareal Projektområde Forslag til havneudvidelse / strandarealer Evt. Alternativt ny bebyggelse forslag Eksisterende ydermoler Figur 10. Oversigtskort med forslaget til udvidelse af Vedbæk Havn (grøn kontur) sammenlignet med eksisterende forhold (blå kontur) og det alternative forslag fra Peter Bojsen Schmidt (rød kontur) Dette betyder, at tilsandingen i indsejlingen vil reduceres en anelse i nogle år, hvorefter tilsandingen vil være den samme som hidtil. Udrykningen af Østmolen med ca. 15 m vil ikke medføre en direkte overdækning af områder med ålegræs, men sandrevlen ud for havnen vil som beskrevet ligeledes i løbet af få år rykke ca. 15 m mod øst, hvilket vil medføre overdækning af et areal på ca m2, som for nærværende er bevokset med ålegræs. Dette udgør ca. 1,5 % af ålegræsarealerne i nærområdet, hvilket må betegnes som insignifikant, jævnfør ligeledes beskrivelsen af hovedalternativets påvirkning af ålegræsområdet i afsnit

24 Figur 11. Skematisk sammenlignende vurdering af alternativerne 24

25 Havneudbygningen vil medføre en øget lævirkning for bølger fra sydøstlige retninger i området umiddelbart nord for havnen, fordi den udbyggede havn strækker sig længere mod nordøst end den nuværende havn. Dette vil medføre, at der fanges mere sand i hjørnet nord for havnen, hvilket igen vil medføre øget erosion langs Nordstranden, idet den øgede sandmængde, der fanges i hjørnet, vil blive taget fra Nordstranden. Havnemundingen i den af PBS foreslåede havneudformning er mere åben for indtrængning af bølger fra nordøstlige retninger. Det vil sige, at denne havneudformning ikke løser de nuværende problemer med for megen uro i havnen. Med hensyn til forslaget om alternativ placering af en ny lystbådehavn ved Skodsborg henvises til Afsnit alternativ ovenfor, idet en vurdering af dette forslag dog falder uden for denne VVM-redegørelses rammer. 4.4 Sammenligning af alternativer I Figur 11 er der foretaget en skematisk sammenlignende vurdering af alternativerne hovedforslaget, Peter Bojsen Schmidts forslag og 0-alternativet. På en række funktionelle og miljømæssige kategorier er alternativerne tildelt point fra meget dårlig (= - 2 point) til meget god (= + 2 point) i hovedskemaet. Nedenfor er de tildelte point talt sammen for hvert alternativ. Nederst er pointsum og gennemsnit gjort op for hvert alternativ. Det fremgår af den skematiske vurdering, at hovedforslaget får den højeste pointsum, at Peter Bojsen Schmidts forslag får væsentligt færre, og at 0-alternativet får færrest. 4.5 Referencer Ref. 10: Vedbæk Havn og kystlinjen, kritik, idé og forslag, Peter Bojsen Schmidt, juni Ref. 11: Oversigt over alternative havneudvidelsesmodeller, Hasløv & Kjærsgaard,

26 5 Arealbindinger og planforhold 5.1 Kommuneplan I kommuneplanens redegørelse oplyses det, at Vedbæk Havn er hjemsted for mange forskellige foreninger knyttet til vandsport. I retningslinjerne for kultur- og fritidsområdet fastlægges det, at de kommunale tilbud skal bestå af forskelligartede faciliteter og institutioner. Det skal tilstræbes, hedder det, at der en jævn fordeling af tilbud, og at der skabes god tilgængelighed for alle. Det fastlægges, at de fysiske rammer skal vedligeholdes og om muligt udbygges for gennem gode faciliteter at støtte foreningerne i deres arbejde. I redegørelsen oplyses, at Vedbæk Havn er hjemsted for mange forskellige foreninger knyttet til vandsport. Områdets anvendelse er fastlagt til rekreative formål - fiskeri- og lystbådehavn med tilhørende funktioner, herunder restaurant, kiosk, fritidsaktiviteter m.v. Området ligger i byzone og er stationsnært. Ny bebyggelse skal opføres efter en samlet plan og under hensyn til udsigtsforholdene fra Vedbæk Strandvej. Bebyggelsen skal med andre ord fremtræde så lidt dominerende som muligt. 5.3 Lokalplan 32 for Vedbæk Havn, Nord- og Sydstrand Lokalplanen, der blev vedtaget i 1987, åbner mulighed for en forbedring af havnen og havnens faciliteter inden for de eksisterende rammer af havnen. Forud var gået megen diskussion af forskellige forslag til en udvidelse af havnen. Forbedringerne af havnen blev gennemført med udgangspunkt i et projektforslag fra tegnestuen Vandkunsten. Det overordnede formål med lokalplanen er at sikre Nordstrandens park-præg, at sikre Sydstrandens naturpræg og at åbne mulighed for ny bebyggelse og beplantning på havneområdet. Ændringerne skal bl.a. gennemføres, så udsigten mod Øresund bliver holdt åben hen over havneområdet. Princippet for indpasning af ny bebyggelse er, at bygningerne skal placeres parvis omkring en passage til molerne. Lokalplanen fastlægger desuden en række retningslinjer for den ydre fremtræden af ny bebyggelse og beva-ringsbestemmelser for nogle særligt udpegede bygninger. Inden for rammerne af lokalplanen er der fortsat mulighed for at opføre ny bebyggelse på havneområdet og på Nordstranden. 5.4 Kulturmiljø Den maksimale bygningshøjde er 7 m, men der kan tillades enkelte bygninger i indtil 9,5 m. Den maksimale bebyggelsesprocent for området er sat til 15, hvor havnemoler ikke medregnes i grundarealet. Både Nord- og Sydstrand ligger i byzone, og er stationsnære. Anvendelsen er fastlagt til rekreative formål strandpark. På Nordstranden er der mulighed for etablering af restaurant, anlæg til fritidsformål og andre anlæg for områdets brugere. Ny bebyggelse skal opføres efter en samlet plan. Sydstranden skal friholdes for bygninger. 5.2 Planstrategi 2011 I strategien for den kommende kommuneplan er planerne om en udvidelse af Vedbæk Havn beskrevet. Projektet og den igangværende VVM-proces er beskrevet. Desuden er der redegjort for den videre proces. Planstrategien er endeligt vedtaget primo En del af Sydstranden er omfattet af en registrering af kulturmiljøet Landstederne ved Strandvejen. Temaet for registreringen er Rekreation, skove og kulturlandskab. 5.5 Strandbeskyttelseslinje Vedbæk Havn samt Nord- og Sydstrand - er omfattet at strandbeskyttelse. I forbindelse med Strandbeskyttelseskommissionens arbejde i år 2000 blev det fastlagt, at strandbeskyttelse ikke medfører nogen begrænsning i havnens udnyttelse til havnerelaterede formål. Det er først, hvis denne anvendelse ophører, at strandbeskyttelsen træder i kraft. Nord- og Sydstranden er omfattet af strandbeskyttelse, hvilket betyder, at der kun i helt særlige tilfælde kan ændres ved deres tilstand. Flytning af strandlinjen som del af havneprojektet er et sådant tilfælde. Strandbeskyttelsen er noteret i matriklen og i tingbogen. 26

27 5.6 Skovbyggelinje Sydstranden er omfattet at en beskyttelseslinje fra Enrum Skov. 5.7 De grønne kiler De overordnede regionale landskabsinteresser, som berører kommunen, er fastlagt i Fingerplan Der er tale om de grønne kiler, ringe og kystkiler, kileforlængelser og den 4. grønne ring. En af kommunens grønne kystkiler munder ud umiddelbart vest for Sydstranden. De værdifulde landskabs- og friluftsområder er fastlagt til overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse. 5.8 Andet Vest for Vedbæk Havn er Maglemoserenden omfattet en åbeskyttelseslinje. Maglemoserendens udløb over Sydstranden er ikke pålagt en beskyttelseslinje. Syd/vest for havneområdet er fortidsmindet Carlskilde omfattet af en 150 m beskyttelseslinje, som dog ikke berører området. 5.9 Referencer Ref. 12: Planforhold Vedbæk Havn, notat, Rudersdal Kommune,

28 Figur 12. Oversigtskort med fotostandpunkter for visualiseringer

29 6 Landskab og kulturmiljø 6.1 Indledning I dette afsnit behandles påvirkningen fra udvidelsen af Vedbæk Havn på landskab og kulturmiljø og herunder den visuelle påvirkning af kystlandskabet. 6.2 Metode Landskabets historie og karakter er beskrevet ud fra foreliggende kilder og besigtigelse (Ref. 13 og 14). Kulturmiljøet er ligeledes beskrevet ud fra foreliggende kilder (Ref. 15, 16 og 17). Vurdering af den visuelle påvirkning af kystlandskabet er udført ved hjælp af fotorealistiske visualiseringer af den fremtidige situation efter udvidelsen af Vedbæk Havn. På baggrund af en vurdering af landskabet er der udvalgt 8 fotostandpunkter, som bedst belyser påvirkningen set fra syd og nord langs stranden og set fra de mest berørte naboejendomme på landsiden, Figur 12. Der er udarbejdet en digital 3D-model af projektet ved hjælp af computerprogrammerne SketchUp og 3DS MAX. Ny bebyggelse og fremtidige havneanlæg indgår i modellen ligesom de forventede udvidelser af Nordstranden og Sydstranden. Modellen er kombineret med fotos fra de valgte fotostandpunkter. Fotografering er sket på to dage, begge med klart vejr og dermed god synlighed af bebyggelse, havneanlæg, master mv. Der er anvendt digitalt kamera med 10 og 22 mm optik svarende til 16 og 35 mm full frame. Koten for de enkelte fotostandpunkter er ved udarbejdelsen af visualiseringerne tillagt en øjehøjde på 1,5 m. For samtlige fotostandpunkter er der i afsnit 6.5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen vist henholdsvis eksisterende og fremtidige forhold, og der er foretaget en vurdering af den visuelle påvirkning. Vurderingerne er foretaget på grund-lag af visualiseringer udprintet i A3-format, hvor skarphed og detaljering er optimal. Visualiseringerne er samlet i Bilag 3 (Ref. 18), hvor de gengives i A3-format. 29

30 Figur 13. Landskabet omkring Vedbæk Havn, luftfoto Rudersdal Kommune

31 6.3 Eksisterende forhold Landskabets historie Vedbæk Havn og dele af Vedbæk by ligger, hvor Vedbækfjorden i stenalderen udmundede i Øresund. Vandstanden var dengang ca. 5 m højere end i dag, og Vedbækfjorden strakte sig langt ind i landet gennem en tunneldal. Området blev senere afsnøret fra sundet ved en kombination af landhævning og opbygning af strandvoldsystemer i fjordmundingen. Store dele af Vedbæk By er bygget på disse strandvolde. I midten af 1800-tallet lå Strandvejen direkte ud til vandet på denne strækning. Der var bebyggelse på vejens landside og langs Trørødvej med flere markante villaer, og nord og syd for området var der også bebyggelse på vejens søside. De markant beliggende lystejendomme Miramare, Enrum og Bakkehuset prægede området. Der var i 1811 anlagt en 150 m lang anløbsbro til dampskibene, der sejlede langs Øresundskysten. Dampskibsbroen lå ved nordsiden af Kikhanerendens nuværende udløb. Rester af brohovedet findes stadig på havbunden. Dampskibsbroen blev omkring 1900 reduceret til landfæstet som en mole i den halve længde af den tidligere. Vedbæk Havn blev anlagt og udgør nu den nordlige halvdel af havnen. Havnen er udvidet i 1971 og senest 1986 til den nuværende størrelse. Den nuværende markante bebyggelse på havnen med klubhuse og restaurant blev opført i efter tegninger af Tegnestuen Vandkunsten. Karakteristik af kystlandskabet Vedbæk Havn er beliggende i et fladt kystlandskab nord for Miramare-pynten og en grøn landskabskile ind i landet. Langs Vedbæk Strandvejs vestside ligger en lav bakkeformation. Mod syd og sydøst hæver landskabet sig markant med højtliggende ejendomme som Miramare på en pynt mod sundet og Enrum i en lysning i skoven. Mod vest slynger Trørødvej sig op over bakken med Trørød Skov. Vedbæk Strandvej har på strækningen et let slynget forløb på hævet niveau ca. i kote 2. Havnearealerne ligger lavere i forhold til Strandvejen. Bebyggelsen på havnen ligger med længderetningen vinkelret på kysten. Der er derfor fra Vedbæk Strandvej et godt udsyn over Sundet. 31