Beretning 2013 Whistleblowersagen, Renovationsvæsenet, Aalborg kommune.

Transkript

1 Beretning 2013 Whistleblowersagen, Renovationsvæsenet, Aalborg kommune. 3F Aalborg indklager Nordjyske for Pressenævnet. Forsyningsudvalget i Aalborg Kommune har trukket Renovationsvæsnets klage over Nordjyske Medier i forbindelse med den såkaldte whitleblowersag tilbage. Det mener vi i 3F er en stor fejl. Derfor har 3F Aalborg sammen med tillidsmanden fra Genbrugspladsen Over Kæret valgt at klage til Pressenævnet over Nordjyskes behandling og mistænkeliggørelse af renovationsarbejderne på pladsen. Der er på intet tidspunkt ført bevis for, at noget er stjålet. hverken skrot eller andet, og at opfattelsen alene er baseret på Nordjyske Mediers udlægning.

2 Nordjyske optræder således både som anklager, dommer og bøddel i denne sag uden at sikre sig, at der er belæg for beskyldningerne. Længe før første artikel om skrottyveriet - og den såkaldte overenskomstmæssige forkerte fyring sendte 3F Aalborg materiale til journalisterne om vores sagsbehandling uden at det blev respekteret og brugt i rette sammenhæng. Desuden blev de vigtigste parter, nemlig tillidsmand Bruno Bunch og Renovationschef Thorsten Nord, først spurgt og inddraget i sagen med tillidsmand Bruno Bunch interview i avisen søndag den 13. oktober og Renovationschefen et par dage senere, en hel måned efter at medarbejderne på genbrugspladserne gentagne gange var blevet hængt ud som skrottyve. Hverken tillidsmand Bruno Bunch eller Renovationschef Thorsten Nord har været spurgt under hele sagsforløbet før efter den 12. oktober. Klagen til Pressenævnet er afsendt tirsdag 2. december. Klagen til pressenævnet Klage over Nordjyske Medier indsendte Renovationschef Thorsten Nord og konstitueret direktør Nils Ove fra Aalborg Renovation klage til Pressenævnet over Nordjyske Medier i forbindelse med den såkaldte Whistleblowersag. Siden har Forsyningsudvalget i Aalborg Kommune krævet denne trukket tilbage 27/11. Fra 3F s side føler vi at det er en forkert beslutning, idet Aalborg Kommune, Forsyningsudvalget på denne måde accepterer Nordjyske Mediers ubegrundede beskyldninger mod vore medlemmer for at stjæle skrot fra genbrugspladserne, og det uden at have det mindste bevis,

3 ligesom de helt overhører og negligerer vores version af Kenneth Møllers afskedigelse. Derfor fremsender vi hermed en fornyelse af klagen, set fra medarbejderside i håb om at Pressenævnet vil behandle denne som en del af den oprindelige klage, idet sagsbehandlingen allerede var i gang, da Forsyningsudvalget slog bak. Vi er stadig af den opfattelse, at Nordjyske mediers behandling af vore informationer omkring deres såkaldte Whistleblowersag, er under al kritik, idet vi længe før første artikel om skrottyveriet - og den såkaldte overenskomstmæssige forkerte fyring - havde sendt materiale omkring vor sagsbehandling uden at det blev respekteret og brugt i rette sammenhæng. Det er ligeledes vor opfattelse, at hele den såkaldte Whistleblowersag hviler på en forkert antagelse nemlig, at der skulle have været stjålet fra genbrugspladserne. Der er på intet tidspunkt ført bevis for, at noget er stjålethverken skrot eller andet - og at opfattelsen alene er baseret på Nordjyske Mediers udlægning af en dokumentation, som hverken Aalborg Kommune eller politiet har fundet valid. Nordjyske optræder således både som anklager, dommer og bøddel i denne sag uden at sikre sig, at der er belæg for beskyldningerne. Det er vor opfattelse at Nordjyske medier ikke har iagttaget og anerkendt hensynet til den enkelte ansattes krav på respekt for den personlige integritet, eller har respekt for de anklagede personer og parter mod ubeføjede krænkelser.

4 Samtidig har Nordjyske Medier undladt at inddrage de vigtigste parter før langt henne i dækningen. Således blev tillidsmand Bruno Bunch og Renovationschef Thorsten Nord først spurgt og inddraget i sagen søndag den 13. oktober med interview med tillidsmand Bruno Bunch i avisen og Renovationschef et par dage senere. Det fandt sted en hel måned efter at medarbejderne på genbrugspladserne gentagne gange var blevet hængt ud som skrottyve. Hverken tillidsmand Bruno Bunch eller Renovationschef Thorsten Nord har været spurgt under hele sagsforløbet før den 12. oktober. Desuden har man bragt billeder af en medarbejders bil, hvilken var muligt at identificere af mange mennesker. Uden hensyn og uden at vide hvad, hvorfor, hvor og hvem der kørte bilen udstilles en medarbejder som tyveknægt, i øvrigt med forfærdelige konsekvenser for vedkommende. Nordjyske medier boltrer sig ganske uimodsagt med sine artikler og sin påstande mod ganske sagesløse og mod mennesker, der ikke kan forsvare sig. Vi finder det groft, at Nordjyske Medier, under påskud af at føre uangribelige journalistik, bruger sine oplysninger til at skrive direkte skadelige overskrifter i avisen med adresse til ganske specifikke gruppe af medarbejdere. Ligeledes kan det ikke være korrekt, at Nordjyske Medier først skriver sine artikler med de store overskrifter, og så forventer, at de anklagede har mulighed for at reageres imod dem. Det bør da være omvendt for det er jo stik imod al etik at skrive noget ude at være sikker på, at det, der skrives, er korrekt. Det er således helt uacceptabelt, at Nordjyske Medier skriver, at man ikke har modtaget en eneste korrektion af faktuelle fejl. Hele sagen er jo fejlagtig og baseret på røgter og udokumenterede påstande uden hold i virkeligheden. Det er beskæmmende, at Nordjyske Medier så krampagtig holder fast i at have en sag om

5 skrottyverier og afskedigelse, når man intet bevis har derfor. Ligeledes er det bemærkelsesværdigt at sagen først kommer frem i september 2013, når Nordjyske Medier modtager sit såkaldte bevismateriale i februar 2012 Hvis Nordjyske Medier mener, at hensigten med artiklerne er at konfrontere ledelsen (administrativt og politisk) er man gået galt i byen i og med at hele skytset rettes mod vore medlemmer. Selv om man forsøgte at inddrage Rådmanden for Forsyningsvirksomhederne i diskussionen var selve grundlaget jo forkert. Der var jo ikke ført bevis for nogen form for tyveri og at konfrontere sagens personer med et så usagligt et grundlag må være at overtræde alle former for etisk og redelig journalistik. I øvrigt vil vi henvise til den af Aalborg Forsyning Renovationsvæsenet fremsendte klage over Nordjyskes håndtering af sagen Pressenævnets afgørelse

6 Offentlige udfordringer Nyttejob De nyttejob, som kontanthjælpsmodtagere skal udføre for at få deres offentlige ydelse efter nytår, er meningsløse, ydmygende og burde afskaffes helt. Det mener Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl En rundspørge, som Jyllands-Posten har foretaget, viser, at kommunernes bud på nyttejob varierer fra at af spritte dørhåndtag og til at samle hundelorte. Det får hårde ord med på vejen fra Christian Juhl, som er arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten. De job laves ikke for at give arbejde til folk, men for at skræmme mennesker, arbejdsløse væk fra kontanthjælpen. Det duer ikke, mener Christian Juhl, man burde i stedet ansætte dem i rigtige stillinger til en ordentlig løn. Christian Juhl mener dog, at nyttejobbene er udtryk for, at regeringen har spillet fallit: I afmagt over ikke at kunne skaffe de job så gør Mette Frederiksen og regeringen det, at de siger, at så er det de arbejdsløses egen skyld, og så prøver de at skabe en virkelighed, hvor det ser ud som om, det er de arbejdsløse, der ikke gider arbejde. Og den myte skal vi ikke hoppe med på. Mette Frederiksen: Nyttejob er ikke ydmygende

7 Det er ikke ydmygende for kontanthjælpsmodtagere at tage nyttejob, hvor de kan blive sat til at samle hundelorte og skrald op. Det er udmeldingen fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen: - Det siger sig selv, at man skal finde nogle nyttejob, der giver mening for både det enkelte menneske og for samfundet. Og det har kommunerne ansvaret for at sikre. Jeg vil gerne helt principielt advare mod, at vi kalder det at gå på arbejde, ligegyldig hvad det arbejde måtte indeholde, for nedværdigende eller ydmygende. Det er meningen, at kommunerne skal finde omkring 5000 nyttejob til kontanthjælpsmodtagere. Ledige må maksimalt være i nyttejob i 13 uger. Det vil betyde at vi gå ind og ud af ordningen. Mette Frederiksen er ikke enig med Enhedslisten i, at nytte-jobbene er ydmygende og uden værdi. Det er jo ikke meningen med nyttejob, at de skal udkonkurrere ordinære job hverken i det private eller offentlige. Men filosofien om, at du ikke bare skal parkeres på en hylde, er helt rigtig.

8 - Udlicitering/konkurrenceudsættelse. I det forgangne år er udfordringerne og presset på de offentligt ansatte 3F ere vokset støt. Rationaliseringer og sparerunder har medført afskedigelser og udliciteringer i hvert eneste offentlige budget. Stigende generel arbejdsløshed udløser større krav til kommunerne om at opfylde diverse aktiveringskvoter, og hertil kommer de nye krav om, at alle, der kan præstere nogle timers arbejde, skal ud og arbejde. Med færre og færre 3F-arbejdspladser som følge af udliciteringer, nedskæringer og offentligt privat partnerskab (OPP) bliver opgaven svær at løse, uden at det medfører enten dårlige aktiveringstilbud til ledige eller fortrængning af ordinært ansatte 3F ere. Den offentlige sektor har gennem de sidste par år været ramt af en udbudsbølge. Kommunerne har været underlagt et krav om, at en vis procentdel af deres opgaver skulle konkurrenceudsættes, dette krav er nu lovgivningsmæssigt fjernet, og staten har et krav om, at alt, der er udbudsegnet, skal udbydes. Begge steder har konsekvenserne været meget mærkbare for 3F s arbejdsområder. Vi har forsøgt at overbevise beslutningstagerne om, at udlicitering ikke betyder, at opgaverne løses bedre og billigere. På 3F-områderne er det dokumenteret, at gevinsterne er ringe og usikre, og hvis der er økonomiske gevinster, er det på bekostning af kvaliteten.

9 Udbud slipper vi nok ikke af med. Vi skal være klar til at sikre indflydelse og få beslutningstagere til at indse, hvad det er, de får. På rengøringsområdet været mange udliciteringer. Mange af udliciteringerne er begrundet i et ønske om at spare. De offentlige arbejdsgivere bliver præsenteret for, at de kan spare op mod 30 procent - ofte alene begrundet i at arbejdstakten er 130 på det private rengøringsområde og kun 100 på det offentlige område. Vi har også oplevet, at et pres fra de offentlige arbejdsgivere om, at de vil sætte arbejdstakten op på deres rengøringsområder - når man på private rengøringsområder kan arbejde i arbejdstakt 130, kan man vel også på det offentlige - er deres argumentation.

10 Arbejdstakt er et begreb, der stammer fra akkordsystemet, hvor måling af arbejdshastigheden er afgørende for aflønningen. Arbejdstakt 100 er den hastighed, hvor medarbejderne yder den normale arbejdsindsats og får den normale løn. Arbejdstakten er en vurderet størrelse og ikke noget, man kan beregne sig frem til. Det tempo, der kendetegner en person, der går hen ad en lige vej uden hæmmende bagage med en hastighed, der svarer til 5,76 km pr. time, svarer til normalpræstationen, altså arbejdstakt 100. I den offentlige sektor har man indgået normallønsoverenskomster på alle områder - også på rengøringsområdet. Det betyder, at arbejdstempoet og aflønningen tager udgangspunkt i arbejdstakt 100. I de private rengøringsoverenskomster er der mulighed for at arbejde i op til arbejdstakst 130, da disse overenskomster er akkordoverenskomster, der åbner mulighed for at øge tempoet og give en højere løn for det. Ved arbejdstakt 130 er tempoet svarende til 7,5 km pr. time det svarer til, at en fuldtidsansat skulle være i stand til at foretage en daglig vandretur på over 55 km - eller 1 1/3 maraton hver dag - næsten syv maraton om ugen.

11 Forsvaret I forsvarsforliget blev det besluttet, at forsvarets etablissementstjeneste skulle konkurrenceudsættes med det klare formål, at forsvaret skulle spare penge. Forsvaret valgte at opdele konkurrenceudsættelsen, således at det østlige Danmark - Sjælland og Bornholm - blev gennemført først, hvorefter man ville se på resultatet og processen, inden man besluttede sig for, om resten af driften, hovedsagligt Vestdanmark, skulle konkurrenceudsættes. Det at forsvaret i Vestdanmark skulle konkurrenceudsættes, blev en realitet i Undervisningsinstitutionerne har gennem året været massivt konkurrenceudsat på rengøringsopgaverne. Uddannelsesinstitutionerne er gennem det sidste år blevet presset hårdt på økonomien og har derfor anlagt en opfattelse af, at rengøring er et område, hvor de kan spare penge ved at udbyde opgaven til private virksomheder. Dertil kommer, at flere institutioner er af den opfattelse, at rengøringen er en opgave, som ikke henhører under institutionen, men skal købes ude i byen.

12 Overenskomst 2013 og 2015 Overenskomstforhandlingerne i 2013 kom til at stå i lærerkonfliktens tegn. De Offentlige arbejdsgivere indgik en utilstedelig alliance med regeringen om at knække lærernes arbejdstidsaftaler. Flere ministre glimrede ved for åben skærm ensidigt at støtte arbejdsgiverne, og disse forholdt sig ganske passive uden på noget tidspunkt at indgå i reelle forhandlinger. Efter fire ugers lockout kom så regeringsindgrebet. Indgrebet betød, at vores statslige medlemmer ikke fik muligheden for at tage stilling til overenskomstresultatet resultatet gav igen ganske små lønstigninger i den to årige overenskomstperiode, og heller ikke denne gang lykkedes det at sikre vores realløn. Faldende medlemstal Der har været et mærkbart fald i gruppens medlemstal. Staten, Regionen og kommunerne, har været hårdt ramt af nedskæringer og udlicitering, som har betydet, at rigtige mange af vores medlemmer er virksomhedsoverdraget til det private område.