Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under Kronen 2, men ialfald 1674 maa den være kommet til Geddesdal (sml. Alterklæde, S. 967 og Mindetavle S. 974), under hvilken den nævnes Engang efter 1705 (sml. Alterskranke S. 968), og inden 1708 (sml. Klokke Nr. 1 S. 974) er Kirken atter blevet overtaget af Kronen, der 1719 skødede den til Højesteretsassessor Peder Benzon til Geddesgaard 4, blandt hvis Ejere nævnes Michael W. Gjøe (sml. Dørfløj S. 974). Kirken overgik til Selveje 28. September Kirken ligger paa et mod Øst og Nord svagt faldende Terræn i Byens sydøstre Udkant. Kirkegaarden hegnes for den gamle Dels Vedkommende af middelalderlige Mure af Munkesten og Kridtkvadre; disse Materialer optræder snart blandet, snart hver for sig, enkelte Steder paa en Syld af meget store, delvis rejste Kampesten. Paa en kort Strækning i Øst, nær nordøstre Hjørne, danner Skolebygningen Skel, og i Vest ud for Taarnet er den østre Præstegaardslænge bygget ind paa Kirkegaarden, saaledes at der kun er ca. 3 m mellem denne og Taarnet. I Nord ud for Vaabenhuset er der en senmiddelalderlig Portal (Fig. 3) med Port og Fodgængerlaage, begge falsede og af-

2 GREVE KIRKE 959 Fig. 2. Greve. Plan. 1:300. Maalt af C. G. S dækket med meget høje Fladbuer. Af Portens fem Kamtakker er de tre øverste paa den udvendige Side prydet med en lille, aftrappet Blænding, der for den midterstes Vedkommende krones af et Savskifte; paa den indvendige Side har kun den midterste Kamtak en Blænding. I Østmuren er der en ligeledes falset og fladbuet Laage, som nu kun fører til Skolens Grund, og i Syd ret nær det gamle Sydvesthjørne er der bevaret en falset Pille fra en Laage eller Port, der har ført ind til Præstegaardshaven. Kirkegaardens Udvidelser i Nordvest og Syd hegnes af Teglstensmure med indvendige, fladbuede Spareblændinger. En muret Grav (Fig. 3) under en Kirkerist blev 1922 afdækket i Portalens Fodgængerlaage. Graven, der maaler 176 cm i Længden, 88 cm i Bredden (o: Laagens indvendige Bredde) og 88 cm i Dybden, er sat af blandet Materiale: Kridtkvadre, Munkesten og smaa, gule Sten i sparsom Mørtel; Gulvet er lagt af gule Sten paa Fladen. Der fandtes intet Spor efter Ristens Anbringelse. En 37 x 13 cm stor Kridtkvader i Østsiden bærer Bogstaverne A C S : F understreget af en Rille. En Kirkelade,»som bruges aarlig til at lægge Kirkens Korn udi«, nævnes 1620 (Synsforretn.). Kirken bestaar af romansk Apsis, Kor og Skib, senromansk Vaabenhus i Nord og sengotisk Taarn i Vest; et Kapel paa Kirkens Nordside var sikkert middelalderligt. Orienteringen har sydlig Afvigelse. Det oprindelige Anlæg er opført af Kridtkvadre med nogen Iblanding af smaa Fraadstenskvadre. De ud- og indvendige Mure er nu dækket af tykke Pudsog Hvidtelag, men bag Vaabenhus og Taarn staar Murværket uden moderne Overfladebehandling. De veltildannede Kvadre er af stærkt varierende Størrelser og Skiftegangen ret ujævn med utallige smaa og store Overfalsninger. I Korets Overvægge er der anvendt en Del Fraadsten, som paa et enkelt Sted 61*

3 960 TUNE HERRED Fig. 3. Greve. Kirkegaardens Nordportal. 1:150. Maalt af Knud Barfoed Graven under Kirkerist i Laagen indtegnet af El. M. (S. 959). i Syd er rulskiftestillede. Kvadrene i Overvæggene og udvendig i Skibets Vestgavl er alle ophugget med Økse for Fæstelse af et ca. 0,5 cm tykt, groft Pudslag. Apsiden har Hulleds-Sokkel af Fraadsten, men ingen Gesims; dets Østvindue, der for faa Aar siden er genaabnet i ydre Murflugt, maaler udvendig 162 x 84 cm, i Lysningen, der er ændret lidt, ca. 122x30 cm og indvendig 160x105. I Koret er ethvert Spor af oprindelige Vinduer forsvundet ved en i moderne Tid foretagen Ombygning af Langmurene, men i Skibet, hvis Murhøjde er ca. 4,7 m (Vest for Vaabenhuset), ses over de senere indbyggede Hvælv Rester af tre Vinduer, to i Nord og eet vestligt i Sydmuren; Stikkene er sat af veldannede Kilesten, og Væggenes grove Pudslag er ført ind paa de smige Karme. Af de oprindelige Døre er den nordre omdannet i Lysningen, den søndre helt forsvundet. Apsiden er i det Indre rigt udformet med en 25 cm dyb, søjledelt Blænding (Fig. 4) paa hver Side af det høje, stærkt smigede Vindue; Blændingerne, hvis Bund ligger ca. 20 cm over det nuværende Gulvniveau, er 2 m høje og afdækket med Tvilling-Rundbuer, der har forsænkede Tympana. De slanke, fritstaaende Kridtstenssøjler har over Plinten Base med attisk Profil og fire Hjørneknopper samt Halsring og Terningkapitæl; Kapitæler og Bueslag er dekoreret med Riller, som er indskaarne i Kridtstenene. Det lille Rum dækkes af en oprindelig Halvkuppelhvælving. Triumfbuen har et meget uregelmæssigt Forløb, men kun for Vangernes Vedkommende kan der være Tale om senere Forhugning. Kirkens tre romanske Taggavle er ret omhyggeligt udført, med udglattede Fuger, der flere Steder bærer Kvaderridser. De indvendige Sider af Skibets Gavle er oversvummede med et paa sine Steder indtil 0,5 cm tykt Lag Hvidtekalk; man kan af den Maade, hvorpaa Kalken er»løbet«, se, at den er paaført i tyktflydende Tilstand (og derfor muligvis ved Hjælp af Murske). Korets Østgavl har tilsyneladende ikke haft et saadant Kalklag, men dens Murværk er til Gengæld jævnere, og Kvadrene er mere glathugne. I denne Gavl findes en meget smukt udført Dør (Fig. 5) til Apsidens Loft; mod Vest, hvor Aabningen har Karmanslag, er den afdækket med en Rundbue hugget i en Monolit med uregelmæssig Kontur, mod Øst er Afdækningen derimod vandret og bestaar nærmest Anslaget af en Egeplanke. Til Fæstelse af Stabler og Lukketøj for den lille Dørfløj, der har aabnet sig mod Apsideloftet, findes i Syd een og i

4 GREVE KIRKE 961 Fig. 4. Greve. Det Indre af Apsiden. Efter Tegning af O. V. Koch 1893 (S. 960). Nord to indmurede Egeklodser. Mens der paa Korets Østgavl, som hviler oven paa Apsidens Halvkuppelhvælv, og som tilsyneladende er opført i Forbindelse med dette, ikke ses Spor efter nogen Bjælke, findes paa begge Sider af Triumfmuren og paa Skibets Vestgavl Bjælkeaftryk, der viser, at de to sidstnævnte Gavle som sædvanlig er opført efter Tagværkets Rejsning; tre Bjælker er delvis indmuret i Gavlene. Der findes ingen Spor efter flere Bjælker eller efter et fladt Loft, men da Bjælkerne her har ligget oven paa Murkronen, kan saadanne Spor være forsvundne. Udsparinger for Skraastivere i tre Skifter Kvadre paa Vestsiden af Triumfbuen viser, at Tagstolen har været af almindelig romansk Type. Tilføjelser og Ændringer. Vaabenhuset (Fig. 6 7) foran Skibets Norddør maa tilhøre 1200 rnes første Halvdel. Murværket, som for alle afdækkede Partiers Vedkommende er af Munkesten (25 36 x ca. 12x7,5 8 cm, 10 Skifter: 97 cm), er i forskellig Murtykkelse fra Side til Side; fra Loftsrummet ses dog enkelte Kridtkvadre i Murværket over Døren. Flere Steder findes velbevarede romanske Fuger, fremspringende, glatte og skraat afskaarne i Over- og Underkant (sml. Fagordbog S. 16, Fig. 6e). De lave Flankemure har fire Skifter under den moderne Gesims et Savskifte med skævtstillede Tænder, og et tilsvarende findes lidt over Taggavlens Fodlinie. Det sidstnævnte tangerer den rundbuede, falsede Dør, hvis udvendige Karme og Stik er udført af Formsten; langs Stikket er der et Prydskifte af svagt krummede eller lige Løbere; Dørens

5 962 TUNE HERRED Fig. 5. Greve. Dør i Overvæggen mellem Kor og Apside, set fra Vest (S. 960). K. W.1946 indre, skraa Smige er vandret afdækket med Planker. Gavlfeltet, som mod Tagfladerne begrænses af et udkraget, paa Undersiden afrundet Rulskifte, der ved Gavlfoden løber af paa et 8 Skifter højt, ca. 80 cm bredt ligeledes udkraget Felt, er i hele sin Udstrækning muret i Siksakmønster. Umiddelbart under Gavlspidsens lille, plumpe Kridtstenshoved -er der et retkantet Vindue, som ikke er gammelt, men dets indvendige Afdækning tyder dog paa, at der oprindelig har været en lille Aabning paa samme Sted. Gavltrekantens Murværk er kun een Sten tyk og paa Grund af Mønstermuringen opført som to Halvstensmure uden Forbandt. Østmurens Vindue er nyt, og ny er ogsaa den lille Toptinde, Bjælkelag og Tagværk, der dog kun har en lidt højere Rejsning end det oprindelige. Hvælvene i Kor og Skib er sikkert samtidige, fra o. 1400; de hviler paa Hjørnepiller, der i Koret har Halvstens Fremspring for Ribberne, ufalsede Vægpiller (i Skibet), spidse Helstens Buer og Halvstens Ribber med skarprygget Profil (Fig. 12), som minder om Ribberne i Aagerup Skibs Østhvælv (S. 738, Fig. 4). Korets Ribber mødes i en Toprude, og Skibets, der støttes af Konsoller, hvoraf flere har Form som Menneskehoveder (Fig. 9 10), er retkantede paa det øverste Stykke; ogsaa Gjordbuen hviler paa Konsoller (Fig. 8 og 11), af hvilke den ene er formet som et Menneskehoved. Hvælvene er kun svagt indskaarne og har alle haft Helsten brede, rulskiftestillede Overribber, der nu er helt eller delvis forsvundne. Taarnet er opført i to Afsnit, af hvilke det nederste næppe kan være yngre

6 GREVE KIRKE 963 Fig Greve. Vaabenhus, Vestside og Gavl. 1:100. Maalt af C. G. S (S. 961). end 1400 rnes Begyndelse, hvorimod det øverste sikkert tilhører Tiden hen mod 1500 rne. Skellet mellem de to Byggeperioder markeres i det ydre ved en Afsats i Murene mod Syd, Vest og Nord, i det indre ved et Binderskifte i samme Højde. Taarnets Underdel er opført uden synlig Syld, af Munkesten (28x13,5x9 9,5 cm), som ialfald indvendig er lagt i Munkeskifte; Fugemørtelen er ret grov, og Fugerne, der bærer Spor efter at være glattede med Murske i begge Sider, er nærmest ryggede. Det høje Taarnrum har til hver af de frie Sider slanke, spidsbuede Spareblændinger, hvis Saal ligger ca. 60 cm over Gulvet; den nordre er af Hensyn til Trappen smallere end de øvrige. I Syd- og Vestblændingen har der været et meget højt, smalt, falset, spidsbuet Vindue, der nu begge er omdannede i ydre Murflugt; af det vestre er det falsede Stik dog bevaret over et retkantet Vindue. Gennem Skibets Vestgavl er der brudt en spidsbuet Arkade med forneden skraakantede Kragbaand. Rummet dækkes af et Krydshvælv med Halvstens Skjoldbue mod Skibet og Kvartstens Ribber, der forneden har skarprygget Profil og foroven mødes i en Toprude; paa Oversiden er Hvælvet kun svagt indskaaret, uden Overribber. Trappehuset i Nord, der i første Byggeperiode er ført op til samme Højde som Taarnet, har fladbuet Underdør, rund Spindel af Formsten og Loft af fladbuede, udkragede Binderstik. Af Overdøren er kun de fire nederste Skifter samtidige med Taarnets ældste Del, men ved Taarnets Forhøjelse blev Døren fuldført i den planlagte Bredde og overdækket med et lige gennemløbende, fladbuet Stik, der er affaset til begge Sider. Forhøjelsen er opført af mindre Munkesten (26,5 27 x 12,5 x 9 9,8 cm) end de nedre Partier, Fugemørtelen er finere, og Fugerne er ridsede med skraatstillet Murske. Fra det lave, mørke Mellemstokværk er der brudt en Aabning til Skibets Loft. Klokkestokværkets

7 964 TUNE HERRED Fig Greve. Konsoller. 8 og 11 for Gjordbuen, 9 10 for Ribber i Skibet (S. 962). K.W.1946 ene nordre Glamhnl er lige gennemløbende og bredt spidsbuet, de øvrige, to mod Øst og tre tætsammenstillede mod Syd og Vest, er fladbuede og falsede. Østgavlen prydes af otte Høj blændinger, af hvilke de seks er samlet parvis om en Halvstens Stav; Afslutningerne er spidse, runde eller vandrette, men gør for fleres Vedkommende Indtryk af at være ændrede. Under de to Midtblændinger, der hver omslutter en lille, spærdækket Blænding, er der en lav, fladbuet Aabning. Gavlen har syv delvis ommurede Kamtakker, og den nederste mod Nord har paa Nordsiden en smal, vandret afdækket Højblænding. Vestgavlen, som er fornyet, har en fladbuet Aabning svarende til Østgavlens og et tilsvarende Antal Kamtakker. Skibets Vinduer er alle omdannede i Lysningen i moderne Tid, men det østre af Sydvinduerne er afdækket med en gotisk Spidsbue, det vestre med en flad Kurvehanksbue, sikkert fra Baroktiden, og en tilsvarende Afdækning findes over Nordvinduet. Det»Kapel norden ved Kirken... er et ganske Kvarter sunken og mere fra Kirken med Tag og Mur og Gavlen især forneden udsunken fra Taget. Og samme Kapel kan ikke længe staa uden det bliver slet nedertaget og omsættes«eller hjulpen paa anden Maade (Synsforretn.). Om dette Kapel, der sikkert har været middelalderligt, findes ingen Mindelser ved Kirken; men det kan næppe have ligget andre Steder end paa Korets Nordside og har da muligvis oprindelig været opført som Sakristi. Under Koret findes en rektangulær Gravkælder fra 16- eller 1700 rne, 3,50 m i Nord-Syd og 2,56 i Øst-Vest, dækket af en Tøndehvælvning. Vægge og Loft staar groft pudsede; Fig. 12. Greve. Ribbeprofil i Kor. 1:10. Maalt af El. M (S. 962). de første bestaar af Munkesten, vistnok dog mest Brokker, i uregelmæssigt Skifte, dog synes Østvæggen for største Delen at være af Kridt; Loftet er muret dels af Munke-

8 GREVE KIRKE 965 Fig. 13. Greve. Indre, set mod Øst. P. N sten dels af smaa, gule Sten, mens Gulvet er lagt af smaa, gule Sten paa Fladen. Rummet modtager Lys fra et lille, rektangulært Vindue midt paa Korets Sydside, 33 x 27 cm, uden særlig Indfatning; en groft gennemhugget, fladbuet Kanal fører skraat ned i Kælderen. Døren, omtrent midt i Vestvæggen, har Dørfals mod Rummet med 2x2 svære Jernstabler til Fløjdøre; Aabningen var tilmuret med Munkesten og smaa, gule Sten, og Passagen bagved opfyldt af Sand. Østligt i Kælderens Nordvæg findes en 24 cm dyb, rektangulær Niche, 129 x 155 cm, overdækket af en forraadnet Træplanke. Paa Væggen over og Øst for Nichen er der svage Rester af en sortmalet Streg. Kælderen undersøgtes Der fandtes kun Knogler, der var kastet ned fra Kirkegaarden gennem Vindueskanalen samt nogle forrustede Stumper Kistebeslag og Hanke af barok Karakter. Kirken staar med hvidtede Mure, gotiserende Vinduer og nyere, teglhængte Tagværker. En stor Støttepille mod Taarnets Sydvesthjørne er moderne, og det samme gælder Korets Langmure, der er opført i Begyndelsen af 1870 erne.

9 966 TUNE HERRED Fig. 14. Greve. Alterbordsforside, stafferet 1604 (S. 966). K. W.1946 KALKMALERIER I Apsidens Vindue afdækkedes 1875 paa Smigene to Engle, som holdt en Krans (Kornerup); de antagelig romanske Malerier blev overhvidtede, inden der havde været foretaget en sagkyndig Undersøgelse fandtes der sorte Trappeornamenter med røde Konturstreger paa Ribberne og langs Gjord- og Skjoldbuer afvekslende hvide, røde og sortgraa Tværbaand med røde Konturstreger, sikkert fra en sengotisk Dekoration. Herover var der o malet en meget løstsiddende Udsmykning af sortgraa Blomster (sml. Mindetavle S. 974).»Væggene havde en Tid lang været rødbrune, senere knaldgule«. Det fundne overhvidtedes. Den nuværende Dekoration i Kor og Apsis er udført af J. Kornerup o INVENTAR Alterbordsforside (Fig. 14) i Overgangsstil mellem Ung- og Høj-Renaissance, fra samme Værksted som den i Reerslev (S. 1005), af Eg, med malet Aarstal 1604, men Snitværket snarest en halv Snes Aar ældre. Af Forsidens tre Felter har det midterste en Arkade med profilerede og tandsnittede Kapitæler, de flankerende er rektangulære; alle tre Felter har omløbende Rammeværk med brede, trefligede Bladskæl, og i det midterstes Buevinkel er der stærkt fligede Akantusblade. Buefeltet flankeres af naive, joniske Hermer, en mandlig og en kvindelig, mens joniske Halspilastre, ligesom Hermerne med riflede

10 GREVE KIRKE 967 P. N K. W Fig. 15. Greve. Herme paa Præ- Fig. 16. Greve. Prædikestolsfelt 1617 dikestolsopgang 1617 (S. 971). (S. 970). Skafter, staar paa Ydersiderne. Over Arkitravens Perlesnor har Frisen symmetrisk Bladværk i Ung-Renaissance med Volutter og Fantasihoveder. Bunden er prikhugget. Under Gesimsen et Tandsnit. Stafferingen er fornyet, formodentlig 1875 og delvis opfrisket paa det gamle Grundlag. Fyldingernes stive Malerier forestiller Kristus med Rigsæblet i Midtfeltet, flankeret af Peter med Bog og Nøgle (mod Syd) og Johannes med Kalk og Slange. Rammeværket er holdt i brogede Farver, lysblaat særlig fremtrædende. Paa alle Herme- og Pilasterbaser gentages Aarstallet. Kortsiderne er glatte, af Fyr, og stafferet i ny Tid: en Fylding med Blomster og Frise svarende til Forsidens. Alterklæde med Aarstallet 1674 samt Holger Vinds og Margrethe Geddes Initialer (Præsteindb.). Som Alterprydelse tjener et Krucifiks, hvis Tilblivelse oplyses af en malet Indskrift under Korset:»Fjeldskov 1875, I. C. Gottschalck d. 4. August 1875, Roskilde«. 5 Den tidligere Altertavle, hvis Alder og Udseende kendes fra Regnskaber, Præsteindb og Kornerups Omtale, leveredes 1619 af Brix Snedker i Ros

11 968 TUNE HERRED kilde, som 1618 modtog 265 Mark for en ny Altertavle af sit eget Tømmer og et Sæde hos Alteret ved den ene Side at bruge til Skriftestol fik han selvanden i to Dage hver Dag seks Maaltider Mad, da han opsatte Tavlen. Denne har ifølge Præsteindberetningen været af»billedhuggerarbejde«og har sandsynligvis svaret til Kagstrups Tavle fra 1616, idet Præsteindberetningen taler om de to halve Parter af Tavlen, hvormed sikkert maa menes Storstykkets to Arkader, der enten som ved Kagstrup har været adskilt af en Herme eller af en til de flankerende Storsøjler svarende Søjle. I Postamentfremspringene har der været Nicher, hvori de tre Evangelister 6 har staaet med deres Tegn. Om Stafferingen oplyser en,synsforretning 1620, at der findes en ny Altertavle, som skal stafferes, og Katekismus og Børnelærdom med forgyldt Bogstav paasættes. Senere beskriver Præsteindberetningen den malede Udsmykning:»Den halve Part præsenterer Aaron i ypperstepræstlig Dragt med et Bæger i højre og et Røgelsekar i venstre Haand, omkring ham er malet Pagtens Ark, det Røgelsesalter, Lysestagen med de syv Lys, Bæger, Skaaler etc.; ovenover staar: Typus ex umbra sacerdotii Christi (»Christi Præsts Billede«). Neden under staar Ebr. 6,19. Den anden halve Part præsenterer Jesum til Bords med de 12 Apostle, ovenover staar: Sacræ coenæ institutio (»det hellige Maaltids Indstiftelse«), nedenunder 1. Cor. 10,16... Oven over Altertavlens Dele staar 1. Petr. 2,24«. Denne Staffering maa have hidrørt fra Fru Margrethe Geddes Istandsættelser i Kirken 1686 (sml. Mindetavle S. 974). Tavlen blev nedtaget paa Foranledning af J. Kornerup, for at Apsiden bedre kunde komme til sin Ret. Han beskriver Tavlen som uden Betydning,»hverken som Oldsag eller Konstværk«med to smaa, slette Malerier paa Træ 7. Altersølv. Kalk fra o. 1800, stemplet med Københavns Byvaaben, 20 cm høj, med rund, profileret Fod paa bred Fodplade, trinde, indknebne Skaftled, flad, midtdelt Knop; udsvajet, forhøjet Bæger. Under Fodpladen Mestermærke for Hans Christian Winther (Bøje 690). Disk med graveret Cirkelkors og samme Mestermærke. Oblatæske fra o. 1700, trind, med bølget Fodplade og Laagrand samt profileret Bølgeliste paa Laaget, omsluttende et graveret Kors, hvis Arme har trekløverformede Afslutninger; Mestermærke for Nicolai Munch, Køge (Bøje 1965). Sygekalk i barok Form, med tilhørende Oblatgemme og Vinflaske, samt Disk, alt fra o og stemplet: P. Hertz. Alterstager fra o , i svære, barokke Former, 42 cm høje. Den kraftigt profilerede Fodskaal hviler paa tre flade Kuglefødder, Skaftet har to flade Kugleled om en stor Midtkugle, Lyseskaalen er ganske flad omtrent som Kildebrønde (S. 986). Alterskranken er ny, men har fra den tidligere Smedejernsskranke bevaret Laagen med Aarstallet 1705, indslaaede Barokranker paa den flade Ramme,

12 GREVE KIRKE 969 Fig. 17. Greve. Prædikestolsfelt 1617 (S. 970). P. N der omslutter spinkle Ranker i Rundjern, og øverst en Krans af Palmegrene med femtakket Krone over F M G (Fru Margrethe Gedde). Døbefont, romansk, af Granit, Roskildetype 8. Kummen, der ikke har Afløb, maaler 78 cm i Tvm. Foden er keglestubformet over en Platte. Tidligere stod Fonten graaligt overmalet, men er nu renset. Paa Kummens Kant er dog bevaret nogle sorte, skablonagtige Mønstre af 1700tals-Type. Daabsfade af Tin. 1) 1618, stort, glat, 78 cm i Tvm., med dyb, næsten halv

13 970 TUNE HERRED Fig. 18. Greve. Stolestader 1652 (S. 972). K. W.1946 kugleagtig Fordybning, stemplet med kronet Rose og Mestermærke: I? for Isak Kandestøber i København, som nævnte Aar leverede et 22 Punds Tinfad for 16 Daler (Rgsk.). 2) 1842, lille, 29 cm i Tvm., fladt halvkugleformet med smal, glat Rand; stemplet med Københavns Byvaaben 1842 og C. M. Svanbergs Initialer. Daabskande, lille, slank, udbugende, med Mestermærke for Svanberg. *Fontelaag, af Eg, fra o. 1625, med en stor Kassetteroset og udenom et Bælte med afvekslende Rosetter og Firkanter. Noget defekt; i Køge Museum. Prædikestol (Fig ) i Renaissance, malet 1617 (Rgsk.). Om Snedkeren oplyser Regnskabet kun, at Brix Snedker i Roskilde 1617 fik Betaling for Prædikestolsopgangen (»det skack Pernille ved Prædikestolen«), men hverken Stol eller Opgang svarer til Brix s Maner, og han har derfor sikkert kun optraadt som Entrepenør, idet Snitværkets selvstændige Udførelse tyder paa, at han har søgt Hjælp hos en anden Snedker i Byen den samme Snedker, der

14 GREVE KIRKE 971 K. W.1946 Fig. 19. Greve. Topstykke paa Stolestadegavl 1652 (S. 973). har hjulpet ham ved Prædikestolen i Tune og ikke nøjedes med sine egne Svende. Stolen, der er noget omsat og ændret, bestaar af fire Fag, hvis Fyldinger indeholder Relieffer af Bebudelsen, Hyrdernes Tilbedelse, Opstandelsen og Kristi Daab, de sidste to Fyldinger ombyttede ved en senere Reparation. De indrammende Arkader har alle ensartede Hermer med Volut-Arme, men rigt skiftende, kartouchefligede Bueornamenter, kronet af Frugtkurve og med Putti, Engle, Englehoveder eller Enhjørninger i Buevinklerne. I Kartoucher under Arkaderne er der indsnittede Skrifthenvisninger:»Lucas 1. Capi«,»Lucas 2. Cap.«,»Christi Operstan.«og»Matthei det 8. Cap.«. Paa Hjørnerne staar Kvindehermer med fremdragne Volutkapitæler: Maadehold, Tro(?), Kærlighed, Retfærd. En femte Herme (ved Væggen), noget højere, med nøgen, svungen Krop og Volut-Arme, synes skaaret af samme Haand som Opgangspanelet, men stammer andetstedsfra, muligvis fra den forsvundne Altertavles Topstykke. Maadehold synes ikke at sidde paa oprindelig Plads, og en manglende Profilplade over Retfærdighed vidner om, at Stolen har undergaaet en Istandsættelse. Stolen hviler paa en Stolpe med affasede Kanter, delvis skjult af en karnisformet Underbaldakin, hvis Form ikke ganske passer til Stolens, og som forneden afsluttes med en flad, drejet Kugle; paa to af de svagt profilerede Hjørnelister sidder der et Par smaa Løvehoveder. Den samtidige Opgang, der som nævnt er leveret af Brix Snedker, har to

15 972 TUNE HERRED Fyldinger, den nederste flankeret af Kvindehermer (Fig. 15) med fremdragne Volutkapitæler, Pude bag Nakken og Skafter med to Kogler, der er ophængt i en Ring med Sløjfe og nedhængende Kvast. De er nøje beslægtede med Prædikestolens Hermer, men synes dog ikke gjort af disses Snedker. Frisefeltet er afbrudt af Krumknægte med smaa Englehoveder omfattende en Kronliste med Fladsnit under den brede, flade Haandstang. Til venstre for Trappen sidder ogsaa oprindeligt Opgangspanel med to Fyldinger i enkelt profileret Rammeværk. Den samtidige, sekssidede Himmel har som Nedhæng en sammenhængende Række af smaa, trefligede Blade, og paa Hjørnerne er der Krumknægte med Englehoveder; de kartoucheagtige Topstykker omfatter Englehoveder. Undersiden er korsdelt af Profillister, i hvis Sammenstød et Hul minder om den forsvundne Due. Stolen staar nu egetræsaadret med hvide Relieffer (hvor den oprindelige brogede Staffering dog hist og her slaar igennem), grumsetbrune Hermer, forgyldt Fladsnit og graabrun Underbaldakin med hvide Lister og Løvehoveder. I Frise- og Postamentfelter er der gylden Fraktur med sirlige Initialer, foroven: Jac. 1,21, forneden: Esa. 7,14, Esa. 9,6, 1. Cor. 15,14 og Gal. 3,27. I Opgangens Felter er malet Moses med Lovens Tavler og den velsignende Kristus, Staffering iøvrigt som Stolens. I Frisen: Joh. 1,17, i Postamentfeltet: Zachar. 11,7. Ifølge Præsteindberetningen 1759 stod»paa venstre Haand af Opgangen«: Exod. 4,12 og paa højre Haand 1. Reg. 22,14. Himmelens Englehoveder er hvide, Bunden blaa, Rammeværket blaagraat, Fladsnittet forgyldt. I Frisen Esa fik Jacob Maler i København 30 Sietdaler for at male og staffere Prædikestolen; men alle de danske Indskrifter og Opgangens Malerier hidrører sikkert fra Istandsættelsen 1686 (sml. Mindetavle S. 974); den øvrige Staffering er fra 1800 rne. Stolestaderne (Fig. 18) stammer alle fra Caspar Lubbekes Værksted og er sikkert samtidige med Herskabsstolens Gavle, der bærer reliefskaaret Aarstal Herskabsstolens to Gavle og Dør, der før 1940 stod som Panel i Korbuen, er nu opsat som østligste Stol i Nordrækken (sml. Fig. 18). Hver Gavlplanke har tre joniske Pilastre med skællagte Skafter og Prydbælter, der sikkert har indeholdt Intarsia. I Postamentfeltet er der en Maske flankeret af Smaafelter med Fladsnit, over Frisen en Æggestavliste. De rigt udformede Topstykker bestaar af et rankeindrammet Felt, der holdes af to Engle; i det ene reliefskaaret: AN AMD, i det andet: NO Døren, der har bevaret sine gamle Bukkehornshængsler og Fjederlaasen, er af Lubbekes vanlige Type med Bladbøjler foroven og forneden i Fyldingen. Samtidig med Nyopstillingen afrensedes Egetræsaadringen, og gamle Farver, især grønt, rødt Guld og rødmarmoreret Rammeværk fremkaldtes og restaureredes; i Frisefelterne gylden Fraktur: Anne Mickels datter Anno 1686, i Dørfyldingen Blomster.

16 GREVE KIRKE 973 Fig. 20. Greve. Lysekrone (S. 973). P. N.1915 Iøvrigt er Kirkens Stolegavle, ialt 22 samt een uden Topstykke, der nu er anvendt i den moderne Præstestol, gamle med tilhørende Døre, alle efter Snedkerens vanlige Skema: to joniske Skælpilastre med Spor af skællagte Tunger, Maske i det fælles Postamentfelt, Frisefelt med afvekslende mørk og lys Intarsia og Topstykke med Englehoved (Fig. 19). Dørene har dobbelte Bladbøjler og for en stor Del deres gamle Bukkehornshængsler og Fjederlaase. Indgangspanelerne svarer til Dørfyldingerne og har skællagt Rammeværk; en Del gamle Ryglæn er bevaret afrensedes et Lag Egetræsaadring, og Stoleværket staar nu i blank Eg med sort (Snedkerstaffering) paa Dørfyldingernes Profiler Al Intarsia er fornyet. Pulpitur opsattes 1616 (Rgsk.); ifølge Præsteindberetn stod paa Pulpituret: Es. 2,3 og Ps. 147,12 15 paa Dansk. Lysekrone (Fig. 20) o. 1700, meget stor. Skaftet, der bestaar af barokke Kugleled afbrudt af Plader, bærer ti Lysearme, hver med to muslingeagtige Lyseskaale, og derover ti Prydarme. Den vældige Hængekugle ender nederst i en Vindrueklase, Topfiguren forestiller Jupiter med Tordenkilen, ridende paa en Ørn. 62

17 974 TUNE HERRED Mindetavle.»Ao haver Greve Kirkes Patron, høyædle og velbaarne Frue Cancellerinde, Frue Margrethe Giedde, salig Her Holger Winds til Harrested og Gieddesdahl ladet Kirken male under Hvelvingen samt Alter-Taulen og Prædikestolen staffere, Gud til Ære og Kirken til Beprydelse«. Hang ifølge Præsteindberetn straks neden for Koret paa Kirkens nordre Væg. Dørfløj fra 1777 i Vaabenhuset, af Eg. De fire lodrette Planker holdes paa Bagsiden sammen af to vandrette Revler. Forsiden er klædt med profilerede Revler, der danner et Rudemønster. Over en profileret Gesimsliste med Tandsnit er der en halvrund Gavl med et ovalt, hvælvet Skjold, der bærer et Dobbeltmonogram: MG (Michael Gjøe, Ejer af Geddesdal) i Laurbærkrans flankeret af Dør-Ring og Laasetøj er samtidige. Klokker. 1) 1708, støbt af Friederich Holtzmann. Versaler mellem Bladborter, den øvre med Masker, den nedre med Kogler og Blomster:»Convenite vivi Deus timendus, surgite mortii orbis judicandus«(»kom sammen I levende, Gud bør frygtes, staa op I døde, Jorden skal dømmes«). Paa Klokkelegemet:»Campana hæc permittentibus templi procuratoribus illustrissimo dn. Ottone Krabbe et nobiliss. episcopo Bornemanno anno MDCCVIII a Friderico Holzmanno refusa; ita suos monet Grevenses«(» denne Klokke er omstøbt af F. H. med Tilladelse af Kirkens Forstandere, velbyrdig Hr. Otto Krabbe og højærværdige Biskop Bornemann; saaledes paaminder den sine Sognefolk i Greve«). Tvm. 103 cm. 2) Omstøbt 1862 af Gamst og Lunds Efterfølgere. Ved Klokkeskatten 1528 afleveredes een Klokke. GRAVMINDER Epitaf. O Mikkel Madsen Butterup, død 4. Maj 1644, 60 Aar gl., efter at have været Sognepræst i 31 og Provst i 24 Aar, og Erik Mogensen Bleking, død 10. Okt i sit Embedes 18. og sin Alders 44. Aar. Lille Trætavle i profileret Ramme; den latinske Indskrift er med gyldne Versaler paa sort Bund, forneden er malet et vinget Timeglas, Blomster og Kranie over Knogler. Tavlen fandtes 1940 paa Skolens Loft, restaureredes 9 og ophængtes paa Skibets Nordvæg. Epitaf »Et Maleri af Hr. Willads Roeskild med Hustru og en lille Datter; mellem ham og Hustruen staar Jesus paa Korset, paa den højre Side: Depict, anno ætatis 34 minister 9 (»malet i hans Alders 34. og Embedes 9. Aar«), paa hans venstre Haand 2. Kor. 14,16 paa Latin. Mellem Korset og Hustruen staar Es. 30,15 paa Dansk, ved hendes venstre Haand: Anno ætatis 38 conjug. utrius(que) 23 (»i hendes Alders 38. og begge sine Ægteskabers 23. Aar«)«. Hang i Koret (Præsteindb.). Sml. Gravsten Nr. 4.

18 GREVE KIRKE 975 Mindetavle, af Marmor over H. C. Valentiner, født 1767, død Indsat udvendig i Taarnets Sydside. Gravsten. 1) O Bodel Pedersdatter, født paa Samsø 1556, død i Grefve 17. Juni 1620, gift første Gang med Anders Clausøn, Borger i Roskild, i ni Aar (tre Børn, alle døde), anden Gang med Hr. Hans Pedersøn Wallø, fordum Sognepræst til disse Sogne i 22 Aar (een Datter,»som herhos hviler«). Ølandsk Kalksten, 190 x 103 cm, med fordybede Versaler og Ramme med indristede Kartoucheflige og Hjørnerosetter, mellem de nedre et Kranie med vinget Timeglas. Fra samme Værksted som Gravsten Nr. 94 i Køge S. Nicolai (S. 255). I Skibets Gulv. 2) O Inger Pedersdatter, født i Vallensbech, død 6. Aug Brudstykke af ølandsk Kalksten, 91 cm bred, med fordybede Versaler. Inden for Vaabenhusdøren. 3) Oluf Nielsen, født i Venterup 1578, død 28. Aug i sin Alders 75. Aar, og hans Hustru Anna Olufsdatter, født i Carlslund 1585, død 12. Marts 1653 i sin Alders 68. Aar (... Sønner, tre Døtre). Stenen er bekostet 1654 af deres... børn og Svogre og tilhører dem og deres Arvinger. Ølandsk Kalksten, 177 x 101 cm, med fordybede Versaler, nu brudt i to Stykker. I Vaabenhusets Gulv. 4) O Kirstine Hansdatter Rosck (Roskilde?), gift i fire Aar med Mikkel Madsen Butterup, død 7. Sept. 1619; under Indskriften M M P (monumentum memoriæ posuit, d. e. han satte Stenen som Minde); endvidere Sognepræsterne Mikkel Madsen Butterup, død 4. Maj 1644, og Erik Mogensen Bleking, død 10. Okt (sml. Epitaf S. 974). Indskriften over dem er besørget af Villads Olsen Roskilde, Hr. Eriks Efterfølger i Embede og Ægteskab (sml. Epitaf S. 974). Ølandsk Kalksten, 186 x 148 cm, med fordybede Versaler og latinsk Indskrift samt religiøs Randskrift mellem fordybede Rammelinier. Partiet med Indskrifterne, der optager Stenens nederste to Trediedele, er ved fordybede Linier delt i to Rundbuefelter, af hvilke det til højre indeholder Hustruens, det til venstre Præsternes Gravskrift. Den øvre Trediedel indeholder i kraftigt Relief den opstandne Frelser i Skyer flankeret af en knælende Præst og Præstekone, foran den sidste et Svøbelsesbarn og en knælende Pige. I Hjørnerne er der Cirkler med Evangelisttegnene i den øverste Halvdel, og tilsvarende Navne i den nederste glatte. Rejst op ad Vaabenhusets Vestvæg. 5) O Kirsten Hansdaater, født i Kiøge..., i Tjeneste hos Fru Margrete Gede paa Gedesdahl i... Aar, gift med Fruens Fuldmægtig... Henning... (een dødfødt Søn), død 1688 i sit 47. Aar. Ølandsk Kalksten, 145 x 82 cm, med fordybede, meget slidte Versaler, religiøs Randskrift og fordybet Rammestreg med Volutter i Hjørnerne. I Korets Gulv. Kirkegaardsmonument i ny-klassisk Stil over Michael Wulf Giøe, Justits- 62*

19 976 TUNE HERRED raad, Ejer af Gieddesdahl, død 18. Maj Monumentet er af hvidt, graaflammet Marmor, opsat mod Skibets Sydmur paa en Granitsokkel og paa en Bagklædning af glatte, graa Sandstenskvadre, der flankeres af»palækvadre«. Det bestaar af en Indskrifttavle med fordybede Versaler under et Felt med en Guirlande, kronet af en Spidsgavl med en Sommerfugl; under Tavlen er der en rundbuet Niche med en Urne, hvorpaa staar fordybede Versaler:»Tilfreds«, og herunder har der været et smalt Felt med Akantus, som nu er forsvundet og erstattet af en glat Plade. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , (RA). Synsforretninger 1620 (RA), , , (LA). Præsteindberetning til Hofman 1759 (LA). Museumsindberetninger af M. Mackeprang 1908 (Ka kmalerier), Poul Nørlund og Knud Barfoed 1915, K. Uldall 1922 (Kirkerist, Gravkælder), C. G. Schultz 1931 (Vaabenhus) og V. Hermansen 1940 (Kalkmalerier). Revideret af E. Moltke, Elna Møller og Kirsten Weber-Andersen J. Kornerup: Notebøger X S. 50, XVI S. 55 f. (NM). Samme: Thune Herred antiqvarisk undersøgt i Sommeren 1876 (NM). V. Mortensen: Gamle Gravstene i Tune Herred, i AarbKbh S. 52 f. 1 Ny Kirkehist. Saml. V, 184, Fortegnelser vedk. Kirker og Sognekald 1630 ( 1702) (RA), Fortegnelse over Danmarks Kirker 1666 (RA). 3 Konceptspecifikationer over Konge- og Kirketiender i Sj. Stift 1702 (RA). 4 Kronens Skøder III, Meddelt af Billedskærer Borre. 6 Beretningen siger ganske vist fire, men det samme er Tilfældet med Kagstrup. 7 Brev af 19. Juni 1875 (NM). 8 Mackeprang: Døbefonte S Af Einar V. Jensen. Fig. 21. Greve 1798.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow,

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, Fig. 1. Vallø Slot. Plan af Kirkefløjen. Efter Thurah: Danske Vitruvius II. VALLØ SLOTSKIRKE BJEVERSKOV HERRED Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, blev der»i

Læs mere

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756,

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756, BORREBY KAPEL MAGLEBY SOGN. VESTEB FLAKKEBJERG HERRED Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan. 1755 og 19. Nov. 1756, holde Gudstjeneste i Kapellet, naar det forlangtes. 1863 blev

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Torslunde, tidligere Torslundemagle Kirke, der er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1 ; 1702 tilhørte den Rector

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1945 NAKSKOV KIRKE Nakskov er formentlig grundlagt i Valdemar Sejrs kongedage 1 ; byen nævnes i købstadslisten i Valdemars jordebog og modtog i løbet af

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. J. A. Bundβaard 19.'i7 UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Om kirkens forhold i middelalderen synes intet oplyst, sognet er dog nævnt i Roskildebispens jordebog

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere