Projektinitieringsdokument (PID)

Transkript

1 Bilag 2.3.a - PID for FODS 8.3 Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Projektinitieringsdokument (PID) Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi delinitiativ 8.3: Kvalitet og deklaration af miljødata overfladevand: Vandløb, sø og marine områder Godkendt af styregruppen den Godkendt af bestyrelsen for DMP den. xx.xx Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen

2 Indhold 1. STAMDATA FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET AFGRÆNSNING MÅL OG SUCCESKRITERIER ØKONOMISKE HOVEDTAL OG FINANSIERING GEVINSTER TEKNISK LØSNING LEVERANCER ORGANISERING TILRETTELÆGGELSE OG TIDSPLAN AFHÆNGIGHEDER KVALITET RISICI INTERESSENTER KOMMUNIKATION TOLERANCER RAPPORTERINGSKRAV REVISIONSHISTORIK BILAG PRODUKTBILAG A: GEVINSTDIAGRAM PRODUKTBILAG B: GEVINSTDETALJER PRODUKTBILAG C: RISIKOREGISTER Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [2]

3 1. Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet) Journalnummer Projektleder Projektets primære formål Nuværende fase FODS 8.3 Kvalitet og deklaration af miljødata overfladevand: Vandløb, sø og marine områder [Indsæt nummer - valgfrit] Henrik Steenfelt, Danmarks Miljøportal Kvalitetsløft Anskaffelse specificering projektets navn FODS 8.3 knytter an til det nummer initiativet har i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi (FODS). Projektets analyse er udført i regi af de fællesoffentlige parters forretninger er overdraget til implementering under Danmark Miljøportal (DMP). PID en er derfor revideret i forhold til den nye organisering under DMP. 2. Forretningens formål med projektet 2.1 Den nuværende situation (baggrund) På dataområdet har Miljøministeriet (MIM), kommunerne/kl og Danske Regioner siden 2007 indgået i det fællesoffentlige partnerskab omkring Danmarks Miljøportal (DMP). I forbindelse med kommunalreformen blev der under DMP etableret 9 fællesoffentlige fagdatasystemer for overfladevandsområdet. 3 databaser er i perioden udfaset og erstattet af en ny punktkildedatabase (PULS). De 6 fællesoffentlige fagdatasystemer, der findes i dag for overfladevandsområdet (vandløb, sø og marine områder), er: STOQ: fysiske og kemiske data for vandløb, søer og marine områder inkl. miljøfremmede stoffer (vandfase og sediment) fyto- og zooplankton for søer og marine områder, samt vegetationsdata for søer WinBio vegetation og biologiske data for vandløb WinRambi biologiske data for marine områder MFSBase miljøfremmede stoffer for søer og marine områder (biota) FiskBase fiskedata søer og marine områder AquaBase vegetationsdata for marine områder Projektet omfatter også overfladevandsdatabasen ODA, som er udviklet i samarbejde mellem AU/DCE og Miljøministeriet. ODA-databasen indeholder MIM s kvalitetssikrede data. Kommunernes er pt. under konsolidering i ODA. Systemerne under Danmarks Miljøportal og ODA-systemet indeholder en væsentlig del af de data som vandforvaltningen i kommunerne og staten bygger på. Medarbejdere i staten, kommunerne og tilknyttede eksterne konsulenter har mulighed for at logge på Miljøportalens systemer og inddatere data. Endvidere anvendes en række af systemernes funktionaliteter til beregninger / dataudtræk i forbindelse med vandforvaltningsmæssige opgaver som f.eks. udarbejdelse og udmøntning af vandplaner. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [3]

4 De nuværende 6 fagsystemer er alle udviklet i starten af 1990 erne til amternes forvaltning af overfladevandsområdet. Det forretningsmæssige behov i kommunerne, staten og regionerne er i dag et andet end det, de nuværende fagsystemer understøtter. 1 De nuværende fagsystemer er baseret på gammel teknologisk platform, og vedligeholdelsen af systemerne har tætte personmæssige afhængigheder hos forskellige store og meget små ITleverandører. Der er en stor personmæssig sårbarhed hos leverandørerne, der hver især har en og kun en navngiven medarbejder, der er allokeret til opgaverne vedrørende fagsystemerne. Det har tidligere vist sig vanskeligt at få prioriteret udviklingsopgaver på flere af systemerne, hvilket har medført, at det har taget uforholdsmæssigt lang tid at få implementeret ændringer i fagsystemerne. Figur 1. Det nuværende systemlandskab (AS-IS) på overfladevandsområdet. Den anvendte teknologi i de eksisterende fagsystemer er efterhånden så gammel, at der på nuværende tidspunkt er behov for at iværksætte foranstaltninger, der sikrer brugernes fortsatte adgang til data. Derudover består systemporteføljen på overfladevandsområdet af PULS (Punkt Udlednings System), som er database for punktkilder (renseanlæg, regnbetingede udløb og dambrug). PULS drives også af DMP. Som fagsystem for hydrometriske data anvender staten en version af HYMER, som drives af AU/DCE. Hovedparten af kommunerne anvender også HYMER, men i en version der drives af Orbicon. PULS og HYMER er ikke en del af dette projekt, bortset fra at der skal etableres løst koblede snitflader til dem. Staten og kommunerne vedligeholder overfladevandsdata i de seks fagsystemer. Data inddateres ved direkte indtastning i systemerne via brugerfladen, import af Standat-filer eller andre filformater. Myndigheder har mulighed for at trække data ud via fagsystemerne, og der ligger en række forretningsmæssige funktioner/funktionaliteter i brugergrænsefladerne i de seks nuværende fællesoffentlige fagsystemer. MIM har, i samarbejde med AU/DCE, siden 2005 udviklet overfladevandsdatabasen ODA. Oprindeligt var ODA planlagt til at danne grundlag for ny overfladevandsdatabase. Derfor blev der aftalt en overgangsløsning, hvor data fra fagsystemerne dagligt overføres til ODA, hvor de 1 Arbejdsgange. Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi delinitiativ 8.3: Kvalitet og deklaration af miljødata overfladevand: Vandløb, sø og marine områder v/ NST og KL den 7. maj 2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [4]

5 kvalitetssikres og kvalitetsmærkes via en web-baseret brugerflade. Oprindeligt var det kun statens data, der blev overført til ODA, men som led i Vand på DAI-projektet overføres kommunernes data nu også til ODA, dog uden kvalitetssikring. Herefter gennemgår udelukkende statens data et kvalitetssikringsforløb, jf. retningslinjer aftalt mellem staten og fagdatacenteret AU/DCE. Kommunerne har ikke haft del i ODA og har dermed ikke adgang til kvalitetssikringsapplikationen i ODA. Data om overfladevand findes altså i dag i flere adskilte databaser, hvorfra det ikke umiddelbart er muligt, på en effektiv måde, at anvende data på tværs af systemerne ifm. forvaltningsmæssige opgaver, herunder udarbejdelse af tilstandsrapporter, planer, indsatser mv. Data er samtidig ikke standardiserede og kun delvist kvalitetsmærkede. 2.2 Formålet med projektets løsning Projektet realiserer digitaliseringsstrategiens initiativ 8.3. Formålet med projektet er således dels at erstatte de forældede systemer og databaser med nyt fælles fagsystem, dels at forbedre datagrundlaget på overfladevandsområdet på tværs af myndigheder og sikre offentlig adgang til disse data. Dette opnås gennem: standardisering af data og metadata standardisering af kvalitetsmærkning implementering af metoder til sikring af at kvalitetsmærkning gennemføres etablering af standardiserede snitflader til indlæsning af nye data, herunder fra myndigheder, laboratorier og andre, der indsamler og analyserer måledata etablering af fælles fagsystem med fælles funktioner og underliggende fælles database etablering af interface til offentlighedens tilgang til data via DMP herunder Danmarks Arealinformation (DAI) Det primære formål med projektet er således, i IT-projektmodellens forstand, et kvalitetsløft. 2.3 Projektets bidrag til strategiske mål En effektiv forvaltning hos staten, kommunerne og regionerne kræver, at de nødvendige data effektivt kan omsættes til et beslutningsgrundlag for myndighederne, hvilket forudsætter, at data er pålidelig, dækkende og let tilgængelig. Da datagrundlaget fremadrettet i langt højere grad vil blive anvendt fællesoffentligt, er det vigtigt, at brugerne har adgang til metadata 2 omkring kvaliteten af de hentede data. I den forbindelse er kvalitetsmærkerne med til at sikre, at alle data kvalitetssikres til et aftalt niveau, og at alle data bliver kvalitetssikret på en ensartet og velbeskrevet måde. Kvalitetsmærket tilknyttes de enkelte undersøgelser og måleresultater i databasen. Ambitionsniveauet ift. kvalitetssikring skal fastlægges, jfr. leverance 2 (afsnit 8) i tæt relation til de behov, som myndighederne har ift. de forvaltningsopgaver, der skal løses med disse data. Myndighederne fastlægger løbende det nødvendige kvalitetsniveau for forvaltningsopgaverne, og systemet skal således understøtte, at kvalitetsmærkerne opererer med differentierede kvalitetsniveauer. Alle overfladevandsdata skal endvidere stilles til rådighed via DMP, herunder Danmarks Arealinformation (se kap. 7 Teknisk løsning ). Dette vil også give mulighed for en effektiv offentliggørelse af overfladevandsdata jf. miljøoplysningsloven og århuskonventionen. 2 Metadata er beskrivelse af data ofte kaldet data om data, der skal sikre information om datas oprindelse og kvalitet. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [5]

6 2.4 Den fremtidige situation efter indførelse af løsningen Der er etableret ny fællesoffentlig database for overfladevandsområdet, der understøtter de forretnings- og forvaltningsmæssige behov, der er i staten, kommunerne og regionerne. Data, brugere og relevant funktionalitet er flyttet fra de forældede systemer til den nye database. Der er adgang til autoritative data på tværs af myndighederne, hvilket understøtter de tværgående behov i forvaltningerne. Der er implementeret nye standarder og kvalitetsnormer i forbindelse med flytningen. Herved opnås standardisering og højere kvalitet af overfladevandsdata. Alle kvalitetsmærkede data i databasen er tilgængelige for offentligheden via. DAI/webservices. Det nye system ændrer ikke ansvarsfordelingen i forhold til dataproduktion og anvendelse mellem staten, kommunerne, og regionerne. Efter løsningen er indført vil myndighederne hente data fra en samlet løsning fremfor mange forskellige databaser. Medarbejderne vil have væsentligt lettere hente og få overblik over data på overfladevandsområdet, og vil kunne samarbejde med eksterne interessenter omkring data. Eksterne konsulenter vil også kunne få læseadgang til databasen. De data der hentes er kvalitetsdeklarerede og velstrukturerede, så der er mulighed for at vurdere, hvilke forvaltningsmæssige opgaver forskellige data kan anvendes til. Med den nye løsning vil medarbejdere og konsulenter kunne vælge at aflevere data til systemet gennem forenklede inddateringsflader, eller de vil kunne benytte 3. parts løsninger eller egne systemer såfremt de har etableret kobling til løsningens snitflader (webservice). Myndighedernes medarbejdere, og tilknyttede eksterne konsulenter, har således nemmere ved at aflevere data til systemet, og vil opleve forbedret understøttelse i forhold til at undgå fejl eller mangler i indtastningerne. Inddateringsfladerne vil være tilstrækkeligt intuitive til, at de kan anvendes efter skriftlig vejledning. Muligheden for at trække data fra systemet er forbedret og de faglige medarbejdere kan anvende disse efter kort oplæring. Den korte oplæring er nødvendig, idet funktionaliteter for udtræk af data er mere komplekse og varierede i forhold til aflevering/inddatering af data. Særlige funktionaliteter til avanceret dataudtræk kræver yderligere introduktion og varetages af et mindre antal brugere i institutionerne. Beregnings- og præsentationsværktøjer, der ikke er fælles mellem myndighederne, indgår ikke i den nye løsning. I det omfang medarbejderens institution har udviklet en applikation, med den for myndigheden særlige funktionalitet, vil medarbejderen benytte denne. 2.5 Situationen hvis projektet ikke gennemføres (business as usual) Konsekvensen af ikke at gennemføre projektet vil være, at det samlede systemkompleks fortsat vil være fragmenteret og i høj grad uoverskueligt, ikke-standardiseret, og at forretningsdriften i meget høj grad fortsat vil være afhængig af enkeltpersoners viden og indsigt ifm. videreudvikling. Det forventes, at de nuværende problemer med at få videreudviklet og implementeret ændringer i de nuværende fagsystemer eskaleres i fremtiden ved udeblivende gennemførelse. Det vil være nødvendigt at gennemføre tekniske afværgeforanstaltninger, for at sikre brugernes fortsatte adgang til de nuværende fagsystemer. Der er stigende risiko for teknologiske nedbrud, da den nuværende IT-platform ikke supporteres af leverandøren. Der vil også være behov for at implementere brugerstyring på de af fagsystemerne, hvor det ikke er implementeret endnu, for at sikre dataintegriteten i fagsystemerne. Det vil fortsat være meget ressourcekrævende at samle data fra alle systemer til et samlet overblik, både internt hos myndighederne og fra offentligheden. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [6]

7 2.6 Alternative løsningsscenarier Scenarie: Teknisk levetidsforlængelse af nuværende systemer: Fortsat anvendelse af de nuværende systemer vil kræve, at der udvikles brugervenlige søgeog visningsfunktioner for myndigheder og borgere. Devoteam Consulting og Bridge Consulting 3 har vurderet, at der skal investeres min. 7 mio. kr., hvis de nuværende fagsystemer skal udvides med brugerstyring på dataniveau samt brugervenlig søge- og visningsfunktioner. En teknisk levetidsforlængelse vil ikke afhjælpe udfordringerne med leverandørafhængighed, manglende understøttelse af nuværende arbejdsgange, uensartet datagrundlag på tværs af myndighederne eller manglende information om datas kvalitet. Scenarie: Overflytning af overfladevandsdatabasen ODA til fællesoffentligt regi: En IT-teknisk gennemgang af ODA gennemført af Naturstyrelsen og KL har vist, at det ikke er økonomisk eller teknisk rationelt at bygge videre på ODA. Dette underbygges af en ekstern rapport udarbejdet af Devoteam Consulting og Bridge Consulting 4 for DMP i forbindelse med DMP s mulige overtagelse af ODA. 3. Afgrænsning Afgrænsning Beskrivelse af afgrænsning Begrundelse for afgræsning Funktionalitet Projektet leverer nyt fagsystem med fælles funktionalitet, herunder brugergrænseflader til inddatering og udtræk af data samt fælles beregninger og rapportering. Institutionsspecifikke og specialiserede brugergrænseflader og avanceret dataanalyse udvikles af de enkelte myndigheder og andre institutioner/brugere efter deres egne behov. Projektet implementerer de fællesoffentlige behov, jf. aftale mellem KL/kommuner, MIM og Danske Regioner. De fællesoffentlige behov specificeres endeligt i specifikationsfasen. HYMER Funktionalitet der ikke anvendes i vandforvaltningen Fagdatavindue for overfladevand Data Som fagsystem for hydrometriske data anvender staten en version af HYMER, som drives af AU/DCE. Hovedparten af kommunerne anvender også HYMER, men i en version der drives af Orbicon. Hymer indgår ikke i dette projekt. I det omfang der identificeres funktioner i de eksisterende systemer, som ikke længere indgår i vandforvaltningen, vil disse ikke skulle medtages. I er der etableret et fagdatavindue pr. miljøfagligt domæne i DMP på DAI Data der ikke ligger i ODA på HYMER ligger uden for DMP. De eksisterende systemer indeholder funktioner, der ikke er nødvendige i sagsbehandlingen. Af hensyn til økonomien vil der kun blive overført funktioner med en reel efterspørgsel. Fagdatavinduer var ikke opfundet da FODS 8.3 analysefasen pågik.. Der er tale om en begrænset datamængde 3 Vurdering af løsninger for system til overfladevandsområdet, 22. juni Vurdering af løsninger for system til overfladevandsområdet, 22. juni Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [7]

8 migreringstidspunktet fordi de ikke opfylder de ultimative kvalitetskrav (indlæsningskontrollen i ODA), vil ikke blive migreret. som allerede i dag kun i ringe grad anvendes i forvaltningen. Det er op til dataejer at vurdere om data har en værdi, der gør at der skal prioriteres en datavask forud for migreringen. Distributions-miljøet skal ikke implementeres som en del af FODS 8.3- scopet. Eksisterende miljø, Danmarks Arealinformation, anvendes Den endelige afgrænsning i forhold til distributions-miljøet vil foretages i forbindelse med specifikationsfasen. Brugerstyring Brugerstyring forventes implementeret ved hjælp af DMP s egen brugerstyring eller en eventuel fællesoffentlig brugerstyring, såfremt denne er specificeret, inden FODS 8.3 går i udbud DMP er implementeret en fælles brugerstyring på tværs af de systemer, der ligger i systemarkitekturen. Dette medfører en betydelig forenklet administration for både systemernes brugere og DMP s administration. Der kan i projektperioden opstå krav om at DMP skal anvende en anden fællesoffentlig brugerstyring. Der vil fra projektets side være fokus på at kommunikere den i kravspecifikationen fastlagte afgrænsning mellem fællesoffentlig og organisationsspecifik funktionalitet, så organisationerne kan udvikle eventuelle egne yderligere komponenter, der skal koble op mod løsningen for at partens relevante vandforvaltningsopgaver systemunderstøttes. Herunder vil også de tekniske krav til kobling mod løsningen blive offentliggjort. I denne forbindelse vil der foregå kommunikation til det ledelsesmæssige niveau hos myndighederne, så der kan foretages de nødvendige økonomiske prioriteringer i forhold til de eventuelle yderligere behov. Funktionalitet, der ikke anvendes i vandforvaltningen vil ikke indgå i løsningen. Projektet vil opfordre myndighederne til, at kobling mod løsningen indskrives som krav i kontrakter med eksterne parter, der skal aflevere data, f.eks. laboratorier, der gennemfører analyser for parterne. 4. Mål og succeskriterier Projektets mål Beskrivelse Succeskriterier 1. Fællesoffentlig datastandardisering 2. Fællesoffentligt kvalitetsmærkningskoncept Der udarbejdes en fællesoffentlig konceptuel datamodel for overfladevandsdata, så data f.eks. kan anvendes på tværs af myndighederne. Der gennemføres en standardisering ved at indføre et fælles koncept for myndighedernes kvalitetsmærkning af overfladevandsdata, hvilket bl.a. sætter brugerne i stand til at vurdere datas anvendelighed i forhold til en given opgave 3. Kvalitetsmærkede data Der gennemføres en standardisering ved at indføre et fælles koncept for myndighedernes kvalitetsmærkning af overfladevandsdata. En tydelig datakvalitet vil give bedre Data i det nye system følger den nye datamodel (obligatorisk i nyt system). Der er etableret en konceptuel fælles model for kvalitetsmærkning senest 31. januar 2018 Myndighederne følger det fælles koncept for kvalitetsmærkning af overfladevand, der indføres med det nye system Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [8]

9 beslutningsgrundlag. 4. Én fælles infrastruktur Der etableres én fælles infrastruktur for overfladevandsdata, herunder én fælles database. Den fælles infrastruktur gør det lettere at fremfinde data, fremmer anvendelse af indsamlede data på tværs af myndighederne og understøtter opgaver, der skal udføres i samarbejde. 5. Standardiserede snitflader Der etableres standardiserede snitflader til indlæsning af nye data, herunder fra myndigheder, laboratorier og andre, der indsamler og analyserer måledata. De standardiserede snitflader letter brugernes inddatering og udtræk af data. 6. Interface til offentlighedens adgang Der etableres interface til offentlighedens adgang til data af et vist niveau af kvalitetsmærke minimum via DMP herunder Danmarks Arealinformation. Den offentlige adgang sikrer gennemskuelighed i forvaltningsprocessernes grundlag og giver mulighed for vækst i private virksomheder, der foretager rådgivning på vandområdet. 7. Alle offentlige overfladevandsdata De standardiserede snitflader og en ny lagres i den kommende brugergrænseflade skal sikre, at alle overfladevanddatabase overfladevandsdata indsamlet af kommuner og staten lagres i den nye overfladevandsdatabase, hvilket gør det lettere at fremfinde data og anvende data indsamlet af de øvrige myndigheder. 8. Der er udviklet et nyt fagsystem, der understøtter kommunernes, statens og regionernes fælles behov til funktionalitet og brugervenlighed Der er etableret et nyt fagsystem, der understøtter parternes fælles behov for brugergrænseflade til inddatering af data, udtræk af data og beregninger. Det nye fagsystem vil være bygget på veldokumenteret teknologi, der vil give leverandøruafhængighed og eliminere eksisterende risici i form af afhængighed af enkeltpersoner, hvilket medfører stabil forretningsdrift. (obligatorisk i nyt system). Infrastrukturen er implementeret senest 31. januar 2018 Snitflader er etableret senest 31. januar Offentlig adgang er etableret 31. januar Alle nye målinger lagres og kvalitetsmærkes i den nye overfladevandsdatabase. Fagsystemet er etableret senest 31. januar Økonomiske hovedtal og finansiering Projektet gennemføres af DMP og finansieres af DMP, idet datavask finansieres af dataejerne I forhold til institutionernes egenfinansiering af tilknyttede moduler, jf. afsnit 3, kan der indgås separate tillægsaftaler der ligger ud over projektøkonomien. Der er således foreløbigt afsat 2 mio. kroner, der medgår til kvalitetssikringskomponenten i database-løsningen. Naturstyrelsen og KL har, koordineret med projektet, igangsat en kortlægning af behovet for slutbrugerfunktionalitet, udover den der forudsættes i nærværende PID. De to parter koordinerer kortlægningen, så denne følger tilblivelsen af databasen for overfladevand. De to parter finansierer slutbrugerfunktionalitet ud over den i PID en forudsatte. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [9]

10 På baggrund af bestyrelsesmødet i DMP 27. november 2014, udgør rammen mio. kroner inkl. afskrivninger til årsværk og internt tidsforbrug. Endvidere er buffer på 10 % inkl. i beløbet jfr. tabel nedenfor I løbet af specifikationsfasen skal businesscasen opdateres første gang frem til bestyrelsesmødet juni 2015 på baggrund af arbejdet i analysefasen, og med de justeringer arbejdet med specificeringen vil give anledning til. Hvorvidt budgetteringen kommer til at svare til det anførte investeringsniveau, er det derfor endnu for tidligt at sige. Viser det sig, at budgetteringen overstiger niveauet vil styregruppen, skulle forholde sig hertil og beslutte de nødvendige prioriteringer. Vurderer styregruppen, at der er tale om større afvigelser, skal problemstillingen i givet fald overdrages til DMP s bestyrelse. Der er i analysefasens bottom-up estimering udelukkende indregnet et system- system interface (webservice) til fagdatavinduer, men ikke udgifter til de egentlige fagdatavinduer. Nedenstående tabeller udfyldes i forbindelse med businesscasen og opdateres således første gang til DMP bestyrelsesmøde 2. juni Nr. Nøgletal Risikojusteret værdi i mio. kr. (baseline) 1 Nettonutidsværdi: 2 Samlede projektudgifter: 3 Udgifter hvis ikke projektet gennemføres: 4 Udgifter, ekskl. projektudgifter, hvis projektet gennemføres: 5 Samlet bruttogevinst (= 3 4): 6 Samlede udgifter med projekt (= 4 + 2): 7 Samlet nettogevinst (= 3 6): Nr. Fase Risikojusteret værdi i mio. kr. (baseline) 1 Idéfase 2 Analysefase 3 Anskaffelsesfase heraf 3.1 Specificering heraf 3.2 Udbud 4 Gennemførelsesfase 5 Realiseringsfase Fordeling af udgifter for projektet Interne udgifter (medgående timer) Eksterne udgifter Total ( ) Risikojusteret værdi i mio. kr. (baseline) Business casen opdateres med den i kravspecifikationsfasen opnåede viden og projektleverancerne prioriteres derefter om nødvendigt. Dette sker over flere omgange - første gang medio 2015 med henblik på status til bestyrelsen, og anden gang ved afslutningen af specificeringsfasen med henblik på forelæggelsen for Statens IT-projektråd. Herefter skal businesscasen opdateres efter hver fase. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [10]

11 6. Gevinster 6.1 Strategi for gevinstrealisering De enkelte gevinstejere realiserer egne gevinster, idet der er tale om forskellige organisationer. 6.2 Effektiviseringsgevinster Projektets primære formål er udskiftning af seks teknologisk forældede fagsystemer med et nyt teknologisk tidsvarende system, og at kunne fortsætte med at bruge de eksisterende data. Det nuværende systemlandskab med 6 isolerede fagsystemer, der blev udviklet til at understøtte de daværende amternes miljøforvaltning, forhindrer parterne i at gennemføre effektiviseringer af arbejdsgange. En gennemførelse af projektet vil danne grundlag for fremtidige effektiviseringer på overfladevandsområdet og give nye muligheder for anvendelse af overfladevandsdata, som parterne på nuværende tidspunkt har afholdt sig fra på grund af tekniske forhindringer i systemerne. Gevinstmuligheder som følge af ændrede og kommende behov er ikke inkluderet i business casen, da det er opgaver, der ikke bliver udført i dag. Nedenstående tabel opdateres i forbindelse med businesscasen fremlægges og opdateres således første gang til DMP bestyrelsesmøde 2. juni Gevinst ID Gevinstejer Risikojusteret værdi i mio. kr. Beskrivelse 1 Naturstyrelsen (flere enheder) Udfasning af ODA, samt standardiseret snitflade til eksterne laboratorier medfører, at arbejdsgange omkring inddatering af vandkemiske data ændres, således at laboratorierne inddaterer data direkte i databasen. 2 DMP Der vil være forhøjede udgifter til drift af et nyt system. 3 Kommunernes tekniske forvaltninger Standardiseret snitflade til eksterne laboratorier medfører, at arbejdsgange omkring inddatering af vandkemiske data ændres, således at laboratorierne inddaterer data direkte i databasen. Business casens gevinster afspejler undgåede merudgifter til udvikling og levetidsforlængelse af eksisterende systemer og er dermed ikke direkte realiserbare. 6.3 Kvalitetsløftsgevinster Ikke-økonomiske gevinster Nedenstående tabel opdateres i forbindelse med businesscasen og opdateres således første gang til DMP bestyrelsesmøde 2. juni Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [11]

12 Gevinst ID Gevinstnavn Enhed Gevinst Gevinstejer 4 Andelen af datasæt, der er tilgængelige via offentlig selvbetjening, øges fra nuværende 16 % til 95 % 5 Andelen af analyseresultater, der overholder de primære krav til stamdata, øges fra nuværende 90 % til 100 % 6 Andel af foretagne målinger, der registreres i systemet, øges fra nuværende 80 % til 99 % Procent Procent Procent 81 procentpoint (16 til 95 %) 9 procentpoint (90 til 100 %) 19 procentpoint (80 til 99 %) Offentligheden MIM, kommuner MIM, kommuner Detailbeskrivelse af ovenstående gevinster findes i produktbilag B: Gevinstdetaljer afsnit Hertil er der en gevinst i form af mindre afhængighed af enkeltpersoner hos driftsleverandøren, hvorved sårbarheden for usikker drift af systemet mindskes. Der er ikke noget målbart datagrundlag i forhold til denne gevinst Økonomiske gevinster for private og virksomheder Det forventes, at der vil være økonomiske og vækstmæssige gevinster for private og virksomheder som følge af, at de får direkte webserviceadgang til aktuelle og kvalitetsmærkede data. Der forefindes ikke konkrete opgørelser i forhold til overfladevand, der kan benyttes til at estimere den økonomiske gevinst for virksomhederne. 7. Teknisk løsning FODS 8.3 skal understøtte en effektiv forvaltning hos stat, kommuner og regioner, hvilket kræver, at de nødvendige data effektivt kan omsættes til viden og beslutningsgrundlag for myndighederne. En forudsætning herfor er, at data er pålidelige, dækkende og let tilgængelige samt at de kan anvendes på tværs. Da datagrundlaget fremadrettet i langt højere grad vil blive anvendt fællesoffentligt (af andre end indsamlende myndighed) er det vigtigt, af brugerne har adgang til oplysninger om kvaliteten af de hentede data. En fællesoffentlig overfladevandsdatabase opbygget omkring en fælles datastruktur og ITarkitektur muliggør en bedre data- og serviceunderstøttelse af opgaver i forhold til: Sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger og administration Projekter til forbedringer af vandmiljøet Analyser og dokumentation af data Udarbejdelse og udmøntning af vandplaner samt overvågning af effekten af gennemførte indsatser Nationale og internationale afrapporteringsforpligtigelser På baggrund af ovenstående skal arkitekturen understøtte følgende egenskaber: Løs kobling mellem FODS 8.3-løsning og eksterne systemer i form af datakilder og datakonsument Fælles komponenter og brugergrænseflade til kvalitetssikring og kvalitetsmærkning af data Automatisering af arbejdsgange og selvbetjening i forhold til datakvalitet Fælles grundbegreber Standardisering af datamodel herunder EU INSPIRE-krav Alle data skal gøres tilgængelige, når de har opnået et af myndigheden fastsat kvalitetsniveau Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [12]

13 Standardiserede og åbne snitflader mellem systemerne og til udstilling af data Et dataview der kan koble mod DMP s eksisterende præsentationsflade Danmarks Arealinformation FODS 8.3 bygges op i relation til Produktions Distributions miljø, hvor FODS 8.3 database og tilhørende komponenter findes i Produktion. En række eksterne datakilder vil kunne sende data til Produktionsdatabasen i FODS 8.3 via en standardiseret webservice, der kombineres med datakvalitetskomponenten efter forretningens behov. Distributionsmiljøet skal ikke implementeres som en del af FODS 8.3-scopet. Et eksisterende miljø, Danmarks Arealinformation, hos DMP forventes at blive genanvendt. Brugerstyring forventes implementeret ved hjælp af DMP s brugerstyring eller en eventuel fællesoffentlig brugerstyring, såfremt denne er specificeret, inden FODS 8.3 går i udbud og vil således ikke blive beskrevet nærmere her. Figur 2. TO-BE løsning for FODS 8.3. Komponent Eksterne data Dataimport Beregning Kvalitet Brugergrænseflade Produktionsdata Datadistribution Beskrivelse Eksterne data betragtes i denne sammenhæng også som en komponent. Der kan være tale om data fra måleudstyr, sonder, laboratorier osv. Dataimport etableres som snitflade i forhold til de eksterne datakilder. Skal både sikre fuld automatiseret inddatering via udstilling af service til datakilder og via komponenten Brugergrænseflade til manuel inddatering fra kilder. Dataimport anvender funktionalitet fra komponenten Kvalitet for at sikre kvalitetsmærkning ved import. Et antal komponenter, som forretningsmæssigt hænger sammen, skal etableres. En udestående detaljeret kortlægning af behov, krav, input og output, til funktionaliteten skal gennemføres i samarbejde med relevante forretningsområder, med efterfølgende gruppering, prioritering og implementering. Sikrer den autoritative implementering af de forretningsmæssige behov og krav vedr. kvalitetsmærkningen. Derfor skal komponentens funktionalitet være tilgængelig som en fællesoffentlig service. I relation til de forskellige beregningsfunktioner og inddateringsmuligheder skal behovet for brugergrænseflade (GUI) kortlægges. Behov og krav grupperes i passende tekniske implementeringer. Umiddelbart er der behov for manuel inddatering fra forskellige kilder, udførelse af beregninger og udtræk af data. Realiseres i FODS 8.3 af en eller flere databaser. Etableres ikke via FODS 8.3. Det forudsættes at DAI fortsat anvendes. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [13]

14 præsentationslag Datadistribution - datalag Der etableres snitflader til data, herunder til 3. parts systemer og fagdatavinduer. 8. Leverancer 8.1 Hovedleverancer Hovedleverance Beskrivelse Milepæle 1. Arbejdsgangsanalyser Der gennemføres en analyse af arbejdsgangene i forbindelse med indsamling og kvalitetssikring af data. Gennemført pr. 28. maj 2014 Analysefasen 2. Kvalitetsmærkningskoncept 3. Logisk datamodel 4. Udbudsstrategi 5. Kravspecifikation og udbudsmateriale 6. Udbud og kontraktindgåelse 7. Fælles database 8. Datavask af eksisterende data 9. Konvertering af Der udvikles et koncept for kvalitetsmærkning af overfladevandsdata, som kan udbredes til andre områder end overfladevand. Erfaringer fra implementering af kvalitetskoncept i ODA-databasen inddrages. Der udarbejdes en logisk datamodel for overfladevandsdata med udgangspunkt i nedenstående - Sektorstandardiseringsudvalgets rapport for miljødata - INSPIRE - Modelregler for grunddata Erfaringer fra PULS 5 og ODA om implementering af fælles grundbegreber inddrages i projektet. I forbindelse med kravspecifikationsfasen udarbejdes en udbudsstrategi, der reflekterer nødvendige leverancer og dele, der kan udbydes som optioner eller eventuelt tilkøb. Der udarbejdes kravspecifikation og udbudsmateriale til brug for EU-udbud. Udbudsmaterialet udbydes i EU-udbud, potentielle leverandører vurderes og kontrakt underskrives. Den logiske datamodel implementeres i en fællesoffentlig database. Der gennemføres en datavask af overfladevandsdata i forbindelse med overførsel til den nye database. Datavasken skal sikre, at data opfylder minimumskravene. Datavasken er for visse data allerede i gang uden for projektet parallelt med projektets analysefase. Datavask finansieres af dataejer Eksisterende data konverteres og flyttes til 1. maj 2015 Specificering 2. november 2015 Specificering 1. maj 2015 Specificering 31. december 2015 Specificering 1. juli 2015 Udbud 24. august 2017 Gennemførelse 30. juni 2017 Gennemførelse (Milepæle for datavask i de enkelte delfaser ligger før opstart af konvertering af data for hvert af de eksisterende systemer, se herunder) 31. januar 2018 Gennemførelse 5 PunktUdledningsSystem PULS et vandfagsystem til punktkildedata. Systemet er implementeret i DMP. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [14]

15 eksisterende data 10. Snitflader 11. Fagsystem herunder brugergrænseflade 12. Dokumentation 13. Uddannelse og træning 14. Vurderingsnotat den nye database. Faseopdelt: 1. Winbio 2. STOQ 3. MFSbase 4. Winrambi og Aquabase, Fiskbase Der udvikles webservices til beregning, inddatering og udlæsning af data. Der udvikles et nyt fagsystem, der understøtter parternes fælles behov for funktionalitet, herunder udvikles en brugergrænseflade til inddatering af data, håndtering af kvalitetsmærkning af data og til manuel kvalitetssikring af data, udtræk af data og fælles beregningsfunktionalitet. Der udarbejdes dokumentation af den leverede løsning, som fjerner den eksisterende afhængighed af enkeltpersoner og leverandører. Der afholdes korte kurser for nøglemedarbejdere blandt fagpersoner, der fremefter skal anvende systemet. Undervisningen finansieres ikke af projektet Med baggrund i resultaterne i projektet udarbejdes et notat (projektevaluering) indeholdende en vurdering af, om andre fagområder med fordel kan bruge de samme metoder med henblik på en tilsvarende konceptuel tilgang vedr. deklaration (kvalitetsmærkning) og standardisering (datamodel og snitflader). (Milepælsdatoer for de enkelte delfaser fastlægges ved udbudsgennemførelse) 31. januar 2018 Gennemførelse 31. januar 2018 Gennemførelse 29. december 2017 Gennemførelse 01. marts 2018 Gennemførelse 01. april 2018 realisering 8.2 Kriterier for overdragelse af leverancer fra projekt til forretning Nedenstående omhandler levering af udviklingsprojektet til drift. Overtagelseskriterium Beskrivelse Overdrages til Ansvarlig for overdragelse 1. Alle overfladevandsdata fra 95 % af de aftalte data er Birgitte Pahl, DMP Mads Leth-Petersen, NST de nuværende fagsystemer er overført til nyt system. samlet i den nye fællesoffentlige overfladevandsdatabase 2. Alle funktioner i de Der er sket formel aflevering Birgitte Pahl, DMP Mads Leth-Petersen, NST fællesoffentlige komponenter er fra leverandør af testet og funktionsdygtige, inkl. funktionaliteten inkl. en driftstest dokumentation. 3. Alle funktioner i snitfladerne Der er sket formel aflevering Birgitte Pahl, DMP Mads Leth-Petersen, NST er testet funktionsdygtige, inkl. fra leverandør af en driftstest funktionaliteten inkl. dokumentation. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [15]

16 9. Organisering 9.1 Projektorganisation FODS 8.3 gennemføres i en projektform, hvor analysen er blevet foretaget i de deltagende parters forretning og herefter overdraget til den allerede etablerede organisation for fællesoffentlige miljødata, DMP. Projektets parter er alle repræsenteret i DMP s bestyrelse, hvorved der er sikret enighed om de forretningsmæssige mål for projektet. Projektleder for analysefasen indgår som faglig projektleder i det fortsatte projekt. Nedenstående diagrammer viser, hvordan projektet er organiseret efter overdragelse til DMP. 9.2 Styregruppe Projektet er organiseret således, at projektet i analysefasen blev drevet i Naturstyrelsen. Projektet blev overdraget til DMP efter analysefasen, og DMP vil stå for anskaffelse (kravspecificering og udbud) og gennemførelse. Efter overdragelsen af projektet til DMP er der nedsat en ny styregruppe og projektgruppe. Sammensætning af styregruppen efter analysefasen: Rolle Navn og titel Enhed Styregruppeformand / projektejer Mads Leth-Petersen, Naturstyrelsen Vicedirektør Seniorbruger Erling Friis Poulsen, Udviklings- og forhandlingschef Seniorbruger Per Schriver Rebild Kommune KL Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [16]

17 Seniorbruger Michael Hastrup, kontorchef Naturstyrelsen Platformsejer Birgitte Pahl, Sekretariatsleder DMP Seniorleverandør NN, XX Den leverandør, der vinder udbud 9.3 Projektleder og projektgruppe Nedenstående tabel viser de gennemgående personer i projektgruppen. Rolle Navn og enhed Ressource Kompetencer Projektleder Faglig projektleder Henrik Steenfeldt, DMP Thomas Hjorth Rasmussen, Naturstyrelsen Flere års projektledelse i staten. Prince 2 Practitioner Ingeniør Flere års praktisk erfaring med IT-projektledelse, forretnings- og datamodellering, IT-arkitektur mm. Faglig projektleder Martin Bruun, KL Forretningsspecialist Projektdeltager Hans Chr. Ries, Region Syddanmark Flere års praktisk erfaring med IT-projektledelse. Forretningsspecialist. Projektdeltager Mads Nedergaard, Forretningsspecialist Holstebro Kommune Projektdeltager Hans Erik Jensen, Forretningsspecialist Norddjurs Kommune Projektdeltager Johan Lassen, Forretningsspecialist Naturstyrelsen Projektdeltager NN, Naturstyrelsen Forretningsspecialist Øvrige roller som indgår i projektet. Rolle Navn og enhed Ressource Kompetencer IT-arkitekt IT-arkitekt Datamodellør Testmanager Fagspecialist Peter Torp, Naturstyrelsen Jens Jakob Nørtved- Bork, DMP Olga Vydrina, Naturstyrelsen Else Qwist Hatorp, Naturstyrelsen Tom Rugaard, Naturstyrelsen IT-arkitektur IT-arkitektur Datamodellering Testplanlægger Forretningsspecialist Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [17]

18 Fagspecialist Fagspecialist Fagspecialist Fagspecialist Fagspecialist Jan Grandal, Naturstyrelsen Johan Lassen, Naturstyrelsen Jens Sund Laursen, Naturstyrelsen Mads Ulrik Kousgaard, Naturstyrelsen Hans Erik Jensen, Norddjurs Kommune Forretningsspecialist Forretningsspecialist Forretningsspecialist Forretningsspecialist Forretningsspecialist Fagspecialist Peter Holm Norddjurs Kommune Forretningsspecialist Ud over projektleder er det samlede ressourceforbrug i analysefasen 3 FTE. Nedenstående tabel angiver de roller, der skal inddrages i projektgruppen i anskaffelses- og gennemførelsesfaserne. Rolle Navn og enhed Ressource Kompetencer Forretningsspecialister Forretningsspecialister IT-arkitekt IT-arkitekt Datamodellør Testmanager Kontraktspecialist / jurist Testere NN, Naturstyrelsen NN, KL NN, Naturstyrelsen Jens Jakob Nørtved Bork, DMP Olga Vydrina, Naturstyrelsen NN NN NN 9.4 Øvrige roller og bemanding Der vil være roller fra leverandører, der fastlægges i forbindelse med kontraktudarbejdelse med leverandøren. 9.5 Driftsansvarlige Rolle Navn og titel Enhed Systemejer (forretning) Astrid Schuster DMP Platformsejer (teknisk drift) Birgitte Pahl, Sekretariatsleder DMP Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [18]

19 10. Tilrettelæggelse og tidsplan 10.1 Strategier for projektets tilrettelæggelse. Da projektet hovedsageligt vedrører anskaffelse af infrastruktur, og økonomien overstiger minimumsgrænsen for EU-udbud, skal opgaven i udbud. Udarbejdelse af kravspecifikation vil tage udgangspunkt i use cases, der vil blive nedbrudt i målbare normative og informative krav. Stamdata-kontrakt Indeholdes drift i udviklingskontrakt? Ja Nej Hvis drift forventes indeholdt i kontrakt: Hvor mange års drift forventes udbudt? - Hvis drift forventes gennemført i særskilt udbud: Hvornår planlægges driftsudbud gennemført? ikke relevant, idet DMP varetager drift Tidsplan Gennemførelsesfasen opdeles i ledelsesfaser med ca. 3-4 måneders længde. Ledelsesfaserne er en underopdeling for at sikre styring og rapportering til styregruppen gennem den langvarige gennemførelsesfase. For at sikre den forretningsmæssige understøttelse er det nødvendigt forud for dette at analysere, hvilke dataobjekter, der skal indgå i den tværgående datamodel. Herved sikres sammenhæng og mulighed for sammenstilling af overfladevandsdata, der er nødvendig for at understøtte de forretningsmæssige behov. Denne analyse og datamodellering skal finde sted i første ledelsesfase. Implementering af kvalitetskonceptet gennemføres også i første ledelsesfase. De ikke-tværgående dataobjekter kan efterfølgende behandles i de øvrige ledelsesfaser. Ledelsesfaserne bliver planlagt og beskrevet i detaljen i projektplanen for gennemførelsesfasen, som bliver udarbejdet i specificerings- og udbudsfasen. De efterfølgende faser vil omfatte fagsystemerne i nedenstående prioriterede rækkefølge; 2. Winbio 3. STOQ 4. MFSbase 5. Winrambi og Aquabase, Fiskbase Prioriteringen er foretaget på baggrund af en vurdering af antallet af brugere i kommunerne og staten samt mængden af data i fagsystemerne. Gennemførelsesfasen vil blive planlagt i detaljer i specificeringsfasen og revideres efter udbudsfasen. Tidsplanen opdateres med den i kravspecifikationsfasen opnåede viden og projektleverancerne prioriteres derefter om nødvendigt. Den tidslige udstrækning af kravspecifikationsfasen afspejler væsentligheden af at fastlægge det endelige omfang og indhold af projektet. Denne fremgangsmåde sikrer klar afgrænsning af projektet, hvilket giver en robust platform i leverandørstyringen samt danner grundlag for en meget klar kommunikation vedr. forventningsjustering med interessenter i forhold til projektets leverancer. Yderligere vil en grundig specificering give klarhed vedr. snitfalder til systemet, så disse kan meldes ud til parter, der skal koble op til systemet gennem egne fagsystemer. Nr. Fase Startdato Slutdato Varighed i mdr. 1 Idefase Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [19]

20 2 Analysefase Anskaffelsesfase heraf Specificering heraf Udbud Gennemførelsesfase Realiseringsfase Ovenstående tidsplan er yderligere detaljeret i projektplanen vedlagt som bilag. 11. Afhængigheder Afhængighed Kort beskrivelse af afhængighed Projektejer/ systemejer Håndtering af afhængighed Kontaktperso n Overfladevandsdata base ODA Danmarks Arealinformation, DAI Automatiseret miljøovervågning, AMO Grunddataprogramm et delaftale 3, GD3 PULS STANCODE Projektet er afhængigt af, at data fra de nuværende overfladevandssyste mer konsolideres i ODA-databasen. DAI anvendes som præsentationsplatform for overfladevandsdata. AMO påtænkes i de kommende år udvidet med marine profilmålinger. Disse data skal kunne afleveres til FODS8.3 Observationssteder og målesteder i FODS 8.3 skal kobles til den geometri, som GD3 stiller til rådighed. Ved udviklingen af udvekslingsformat for analysedata, skal der bygges videre på det format, der er udviklet i PULSprojektet. En lang række af kodelisterne i FODS 8.3 er officielle STANCODE kodelister. Disse kodelister skal opdateres via services, der stilles Mads Leth- Petersen, Naturstyrelsen Data for 3 af overfladevandssystem erne er konsolideret i ODA. Der er igangsat en proces, der sikrer konsolidering af data fra de resterende fagsystemer. Ane Klok, DMP Projektet gennemføres i DMP. Michael Hastrup, Naturstyrelsen NN, Geodatastyrels en Astrid Schuster, DMP Lars M. Svendsen AU/DCE Klar beskrivelse af snitfladen der skal anvendes. Ansvaret for tilkobling til snitfladen påhviler ikke FODS8.3. FODS 8.3 følger GD3- projektet. Afholdelse af møder med fung. systemejer for PULS-projektet. Anvendelse af dokumentation fra PULS. Møder med AU/DCE, samt anvendelse af dokumentation for STANCODE. Flemming Nørgaard, Naturstyrels en Lenette Sequina- Grewal, DMP Flemming Nørgaard, Naturstyrels en Mogens Skov, GST Inga Marie Galløe, DMP Susanne Boutrup, AU/DCE Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [20]

21 Eksterne fagsystemer. til rådighed af STANCODEsekretariatet. Data der pt. afleveres fra eksterne systemer til ODA (Hymer) skal kunne rummes i FODS8.3 Michael Hastrup Klar beskrivelse af snitfladen der skal anvendes. Ansvaret for tilkobling til snitfladen påhviler ikke FODS8.3. Flemming Nørgaard mfl. 12. Kvalitet Projektet arbejder ud fra de overordnede principper, som ligger under DMPS governance for projektstyring, samt efter Digitaliseringsstyrelsen vejledninger angivet for Den fællesoffentlige it-projektmodel Kvalitetsplanlægning Kvalitetskravene til projektet vil blive endeligt fastlagt med udarbejdelse af use case-baseret kravspecifikation. Udarbejdelsen af use cases vil give målbare kvalitetskrav. Leverandøren skal i tilbud redegøre for, hvordan kvalitetskravene tænkes opfyldt. Den del af projektet, der omfatter udvikling af det nye overfladevandssystem, vil blive kravspecificeret og tilføjet som produkter nedenfor. Testprocedurer afhænger af kravspecifikationens acceptkrav og skal endvidere aftales nærmere med kommende leverandør. Driftsplaner og planer for konfiguration af IT-miljø for løsningen vil blive planlagt i samarbejde med leverandør i løbet af gennemførelsesfasen. Nedenstående tabel viser de foreløbige overordnede produkter og deres kvalitetskrav. Leverance/produkt Kvalitetskrav Kvalitetsaktivitet Kontroldato Ansvar Testplan Aftales nærmere med kommende leverandør Er specificereret i overordnet testplan Afhænger af de forskellige testniveauer Testmanager Kravspecifikation for det nye overfladevandssystem Driftsplaner Konfiguration af ITmiljø Skal leve op til betingelser der bliver specificeret og er testbare Planlægges i samarbejde mellem leverandør i løbet af anskaffelsesfasen Planlægges i samarbejde mellem leverandør i Specificeres i testplan Planlægges i samarbejde mellem leverandør i løbet af anskaffelsesfasen Planlægges i samarbejde mellem leverandør i Specificeret i testplan Planlægges i samarbejde mellem leverandør i løbet af anskaffelsesfasen Planlægges i samarbejde mellem leverandør i Projektleder IT-arkitekt IT-arkitekt Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [21]

22 løbet af anskaffelsesfasen løbet af anskaffelsesfasen løbet af anskaffelsesfasen 12.2 Kvalitetskontrol Kvalitetskontrollen afklares i detaljer i anskaffelsesfasen, men overordnet skal leverandøren redegøre for og opfylde følgende: Hvilke(t) kvalitetssystem(er) leverandøren vil anvende i forbindelse med de tilbudte ydelser, herunder leverandørens eventuelle certificeringer. Leverandøren skal udpege en overordnet kvalitetsansvarlig, der har ansvaret for kvaliteten af de tilbudte ydelser, beskrive rollen og vedlægge CV for den udpegede medarbejder, der er kvalitetsansvarlig. Projektet har ret til løbende at inspicere leverandørens dokumentation, og inspektion skal kunne foretages af tredjemand på projektets foranledning. Leverandøren skal beskrive, hvorledes projektet løbende får indsigt i dokumentationen. Projektet har ret til løbende at inspicere leverandørens kildekode, der endnu ikke er leveret til projektet. Inspektionen skal kunne foretages af tredjemand på projektets foranledning. Leverandøren skal beskrive, hvordan projektet løbende får indsigt i kildekoden. Kvalitetssikring i forbindelse med udviklings- og etableringsydelser Leverandøren planlægger og foretager løbende kvalitetskontrol i udviklings- og etableringsfaser (herunder også i forbindelse med evt. videreudvikling). Bl.a. forventes planlagte kvalitetsreviews og tests, samt formidling af resultaterne til projektet at blive offentliggjort løbende på DMP s hjemmeside. Leverandøren skal derfor redegøre for: hvordan leverandøren i forhold til et udviklings- og etableringsforløb generelt vil anvende reviews for at sikre, at såvel planer som leverancer og dokumentation har den forventede kvalitet. hvilke tests (eksempelvis unittest m.v.), leverandøren vil gennemføre i udviklings- og etableringsfaser med henblik på at sikre, at leverancer har den forventede kvalitet. Hvordan rollen med kvalitetssikring vil blive varetaget i forhold til de udviklings- og etableringsydelser aftalen omfatter. Leverandøren skal herunder redegøre for, hvordan det i udviklings- og etableringsfaser sikres, at de planlagte kvalitetskontroller rent faktisk gennemføres i relation til de konkrete ydelser, og hvordan de planlægges vidererapporteret Kvalitetssikring Ansvar / aktør Kvalitetssikringsrolle Forventet tidspunkt for Projektstyregruppe Projektleverancerne lever op til PID og business case, samt kontrakt med kvalitetssikring Efter hver faseovergang Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [22]

23 Testmanager og testere(fagspecialister) DMP s bestyrelse Statens IT-projektråd Fremtidige brugere af systemet leverandør. Test af systemet. Projektleverancer lever op til PID (BC). Projektleverancer lever op til PID, business case og gevinstrealiseringsplan. Test af systemet. Efter hver delleverance, samt ved overdragelse inden endelig drift Inden endelig drift Efter idriftsættelse Ved overdragelse inden endelig drift. 13. Risici Projektets risikostyring vil blive trafiklys -tilgangen. Hvert risikomoment vil løbende blive vurderet ud fra påvirkningen på økonomi, tid samt leverancekvalitet og tilknyttes enten grøn (ok), gul (forøget opmærksomhed på risiko og forbyggende tiltag) eller rød (risiko skal akut afværges med akut tiltag). Estimaternes usikkerheder i business casen 6 afspejler generel usikkerhed omkring opgavens omfang og kompleksitet, herunder varighed, nødvendig bemanding og en kommende leverandørs vurdering af opgavens omfang og omkostning. Risici anført i risikoregisteret samt usikkerheder i de enkelte dele af business casen kan indirekte aflæses i hvor langt der er mellem best case- og worst case-estimaterne. Se kap. 19, Produktbilag C Risikoregister for de konkrete risici. De 6 væsentligste risici er: Det aftalte omfang (scope) af systemet opleves som mindre funktionelt (anvendeligt) end det nuværende. Konsolidering af data bliver ikke gennemført. Eksterne leverandører (fx laboratorier) mangler tilpasse egne systemer og arbejdsgange. Inddragelse af medarbejdere fra myndighederne er utilstrækkelig. Forskellige forretningsmæssige interesser i projekter forsinker beslutninger. Driftsmæssige problemer med de nuværende systemer. 14. Interessenter Prioritet Interessent / målgruppe Område af projektet med særlig interesse Holdning til projektet og mulig reaktion Betydning for projektet og evt. tiltag til håndtering 6 Business case udarbejdes til DMP bestyrelsesmøde 2. juni 2015 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [23]