Finansforbundets magasin nr. 2, Inkasso er et hit

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 2, 2011 Inkasso er et hit Hvor inkasso tidligere blev set som en nødvendighed, har det i dag udviklet sig til en stor og vigtig forretning. Sidste år inddrev landets største banker et milliardbeløb fra skyldnere Læs side 10

2 Pensionsseminar 2011 Pensionsuddannelse for rådgivere PENSIONSOMRÅDET ER INDE I EN RIVENDE UDVIKLING... Er du opdateret? Er du ajour med nye regler og lovgivning på pensionsområdet? Kan du som privatkunderådgiver anvende de it-systemer og hjælpeværktøjer, du får stillet til rådighed? Deltag på årets pensionsseminar den marts, hvor vi kommer rundt om nye regler og trends inden for området. Se også vores nye udbud af pensionsuddannelse til privatkunderådgivere, som giver dig en faglig opdatering og inddrager de systemmæssige løsninger, du har til rådighed. Klik ind på se udbud og tilmeld dig. Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab. Skovsvinget Skanderborg Telefon

3 20 MIN KROP VAR KLAR TIL PENSION 10 Banker kradser milliarder ind Inkasso har udviklet sig til et stadig vigtigere forretningsområde i de store banker indhold 14 ekstra penge til fyrede Finansforbundet hjalp fyrede i Alm. Brand Bank til ekstra godtgørelse 16 spekulation fører til sult En række internationale storbankers spekulation i fødevarepriser medvirker til sult i ulande 20 min krop var klar til pension En frivillig bodyage-test i vestjyskbank gav erhvervsrådgiver Leif Christensen et chok Tema: OPSAGT UNDER KRISEN den perfekte bankmand Den schweiziske storbank UBS indfører stram dresscode for at genvinde omverdenens tillid 26 tillid betaler sig Danskerne er verdensmestre i at have tillid til hinanden, og Handelsbanken er gennemsyret af tillid mellem ledelse og medarbejdere 30 Tema: opsagt under krisen Mange af dem, som blev fyret under krisen, har hurtigt fundet andre job 38 kvinde i en mandeflok Senior dealer Dorrit Stehr har intet imod at være omringet af mænd i Nykredits markedsafdeling 42 få lorten på bordet God ledelse er at være åben og ærlig, mener 32-årig filialdirektør i Nordea 44 Økonomisk vækst er tiltrækkende 130 økonomer deltog i debatmøde hos Finansforbundet det faste få lorten på bordet Nyheder 7 leder globalt 40 bankhistorie 41 finanskronik 43 3 fede det juridiske hjørne ledige og seniorer finans senior rejser Finansjob nyt om job og karriere Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr. 2, februar Næste nummer fredag 4. marts 2011 Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansfporbundet.dk Sajeev Shankar ssh@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon , fax Læserindlæg: Læserindlæg senest onsdag 16. februar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: i perioden 1. januar juni 2010 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium Finans februar

4 Nyheder Vi ser gerne, at der sker en konsolidering i sektoren. Vi aner kender selvfølgelig, at en lang række mindre, konservativt drevne banker har klaret sig fint igennem krisen. Men ud fra en drifts økonomisk betragtning undrer det mig virkelig, at der ikke allerede har været flere fusioner i banksektorens institutter Ulrik Nødgaard, direktør i Finanstilsynet, til Børsen Staten tjener tykt på bankpakker Mobilbank breder sig Inden sommerferien vil det også være muligt for kunder i landets mindre pengeinstitutter at logge på deres bankkonto og foretage transaktioner gennem mobilen. Det oplyser Bankdata, SDC og BEC, som tilsammen leverer it-løsninger til 120 pengeinstitutter. DanID har meldt ud, at en login-løsning for NemID vil være på markedet inden for seks måneder på mobilbanken. Vi vil være klar med vores mobile bank en gang i 2. kvartal. Så den vil være klar, når NemID kommer med deres løsning. Mulig hederne med NemID betyder, at man kan lave nogle standardiserede løsninger, siger administrerende direktør i SDC Erik Jakobsen til Nyhedsbrevet Finans. SDC har tilbudt deres pengeinstitutter mobilbank siden 2009, men hidtil har mange pengeinstitutter ikke taget imod tilbuddet. Det skyldes, at mobilbanken tidligere kun kunne anvendes af almindelige og ikke af de såkaldte smartphones. Vores nye mobilbank vil være tilgængelig via smartphones, og allerede nu kan vi mærke, at interessen fra pengeinstitutterne er enorm. Lige siden Danske Bank kom på banen, har der været stor efterspørgsel efter en mobilbank til smartphones, siger han. Nykredit sendte deres mobilbankløsning på gaden før årsskiftet, og Nordea, Jyske Bank og Sydbank er også på vej med mobilbank til deres kunder./ssh Finanskrisen har ikke kun været negativ for statens indtægter. Faktisk står det offentlige til en indtægt på godt 11 milliarder kroner fra Bankpakke I og II. Det viser beregninger foretaget af bankernes brancheorganisation Finansrådet, der som noget nyt har regnet renterne på bankernes lån hos staten med i det endelige regnestykke. Beløbet kan dog blive noget mindre, når eksempelvis den endelige opgørelse for Eik Banks kollaps foreligger. Trelleborg-sag for Højesteret Selv om de tidligere aktionærer i banktrelleborg i december fik medhold ved landsretten i, at salget af banktrelleborg til Sydbank i 2008 var ulovligt, fik de ikke tilkendt nogen kompensation for den pris, de var tvunget til at acceptere i forbindelse med tvangsindløsningen af deres aktier. Derfor har aktionærerne nu besluttet at anke dommen til Højesteret. Her ventes sagen tidligst at blive behandlet i Finans februar 2011

5 nyheder Sundhed bør altid være et tilbud Finansforbundet har udformet en række retningslinjer for sundhedsarbejdet på arbejdspladsen. De skal blandt andet være med til at sikre, at arbejdspladsen ikke blander sig i personlige livsstilsvalg Tilbud om motion, sund mad i kantinerne, helbredsundersøgelser. Det er blot nogle af de mange sundhedsfremmende tilbud, som mange medarbejdere i den finansielle sektor modtager på arbejdspladsen. Men selvom sundhedsordninger efterspørges af mange som et personalegode, kan det på den anden side også være med til at reducere tolerancen af forskellighed og den enkeltes ret til selv at vælge sin livsstil, mener Finansforbundet. Derfor har forbundet nu valgt at lave en række retningslinjer for sundhed, som forbundet foreslår aftales og forankres i SU eller arbejdsmiljøorganisationen. På den ene side er det positivt, at medarbejderne har mulighed for at spise sundere og dyrke motion på arbejdspladsen, men på den anden side rejser det et etisk dilemma om, hvor grænsen går mellem det private og det arbejdsrelaterede, når det gælder sundhed, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby, der påpeger, at det allervigtigste er, at sundhedsordninger er et tilbud og ikke et krav. Det handler om at beskytte de marginaliserede grupper. Er du en aktiv og sund medarbejder, er det måske svært at se problemet. Men for os er det vigtigt at sørge for, at ingen medarbejdere bliver udstillet, marginaliseres eller diskrimineres på grund af personlige livsstilsvalg. Derudover skal retningslinjerne være til at modvirke et fremtidigt scenarium, hvor medarbejdere rekrutteres på baggrund af deres helbredsmæssige tilstand./sf Retningslinjer for sundhed Det er Finansforbundets holdning, at virksomhederne i deres arbejde med sundhed som minimum bør overholde følgende retningslinjer: 1. Virksomhedens arbejde med sundhed skal følge et frivillighedsprincip det er den enkelte, der aktivt skal vælge sundhedstilbud/-aktiviteter til 2. Ingen medarbejder må udstilles, marginaliseres eller diskrimineres på grund af personlige livsstilsvalg 3. Sundhed hører ikke hjemme i MUS-samtalen, medmindre det er direkte relateret til medarbejderens mulighed for at udføre sit job 4. Individuelle sundhedstilbud og personrettede opfordringer om at ændre livsstil er ikke acceptable, medmindre de er direkte relateret til medarbejderens mulighed for at udføre sit job 5. Sundhedstilstand skal ikke indgå i bedømmelsen af kandidater ved rekruttering og ansættelse Derudover mener Finansforbundet, at det giver god mening, at: Virksomhedens sundhedspolitik og sundhedstilbud/-aktiviteter aftales og forankres i SU eller arbejdsmiljøorganisationen Sundhedspolitikken definerer, hvad virksomheden forstår ved sundhed og trivsel, og hvad formålet er med en sådan politik Sundhedspolitikken tager højde for både psykisk og fysisk sundhed Sundhedspolitikken tænkes sammen med virksomhedens arbejdsmiljøindsats, da arbejdsmiljø og sundhed påvirker hinanden Sundhedspolitikken forholder sig til fordelingen af roller, ansvar og ressourcer samt behovet for information og rådgivning ved iværksættelse af sundhedstilbud/-aktiviteter Finans februar

6 nyheder Historisk få netbankindbrud IT-folk er guld værd De udvikler mobilbankapplikationer og andre digitale løsninger, og så er de nøglepersoner i opbygningen og vedligeholdelsen af den finansielle infrastruktur. Dygtige IT-folk er eftertragtede i bankerne, og det afspejler sig også i lønnen. I gennemsnit tjener IT-medarbejdere i sektoren kroner om måneden, og det er næsten en tredjedel (32 procent) mere end en privatrådgivere i et pengeinstitut i gennemsnit har i månedsløn ( kroner). Andre gennemsnitslønninger, ifølge FA s Strukturstatistik 2009 og IT-medarbejder Statik 2009: Programmering på højt teknisk niveau: kroner I 2010 har der været 12 indbrudsforsøg i danske netbanker, og kun i seks af tilfældene lykkedes det de it-kriminelle at slippe af sted med penge til en samlet sum af kroner. Til sammenligning var der i indbrudsforsøg, hvor der i 63 af tilfældene var tab på i alt 6,7 millioner kroner. Vi har haft succes med at afskærme de it-kriminelle fra at begå indbrud i danske netbanker. Når de oplever, at det er besværligt at begå netbankindbrud i Danmark, vælger de at koncentrere sig om andre lande, hvor de får større udbytte ud af anstrengelserne, siger kontorchef i Finansrådet Birgitte Mikkelsen. Køb af FIH Erhvervsbank godkendt Myndighederne har nu godkendt, at ATP (49,95 procent), PFA (19,98 procent) Folksam (19,98 procent) og CPDyvig (9,99 procent) via FIH Holding nu endelig overtager FIH Erhvervsbank formelt. Det oplyser banken i en meddelelse. Købet blev annonceret i september Programmeringsarbejde (IT) Erhvervsrådgivere Boligrådgivere Bank- og sparekassearbejde med generel kundebetjening: Kassererarbejde i bank og sparekasse: kroner kroner kroner kroner kroner filialer færre i 2010 En optælling foretaget af Reuter Finans viser, at mindst 100 filialer af pengeinstitutter blev nedlagt sidste år. Nordea lukkede 39, Danske Bank 12, mens medlemmerne af foreningen Lokale Pengeinstitutter tilsammen menes at have lukket 50 filialer. Antallet af bankrøverier steg i 2010 År Antal røverier Kilde: Finansrådet ATP spiller en meget vel defineret rolle i det danske samfund. Vi yder tilskuddet til folkepensionen. Det vil vi fortsætte med at gøre, og der er ingen absolut ingen planer hverken i den daglige ledelse eller i bestyrelsen om, at ATP skal drive konkurrerende virksomhed med hverken pengeinstitutter eller forsikringsselskaber i Danmark Lars Rohde, adm. direktør i ATP, til Berlingske Business 6 Finans februar 2011

7 leder Finansforbundet er partipolitisk uafhængigt, men det skal ikke forhindre os i at blande os i debatten Vi spiller på Danmarks hold Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen Ingen kender den eksakte dato for et folketingsvalg, men et er sikkert; vi skal til valgurnerne senest i november i år. Denne gang er det de store samfundsøkonomiske temaer, der bør fylde i valgkampen. For Danmark er i knibe, og der skal rykkes rundt på mange fronter, hvis vi skal klare os igennem de alvorlige udfordringer, vi står over for. Situationen er alvorlig. Det er der ikke uenighed om. Men så holder enigheden også op. For allerede nu ser vi en politisk debat, som i den grad er defineret af, hvilket parti man er medlem af. Der sættes simpelthen to hold et blåt og et rødt, og debatten handler mere om, hvilket hold man spiller på, end den handler om at finde de løsninger, der er bedst for Danmark. Politikernes opgave er at finde ud af, hvordan vi skal overleve i de næste mange år. Og vi risikerer, at bloktænkning spænder ben for en åben og ærlig debat og en løsning, der på langt sigt virker. I øjeblikket bruger vi mere, end vi tjener, og der er flere, som trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der kommer til. Det hænger naturligvis ikke sammen, og det sætter vores højt besungne velfærdsydelser under pres. Det grundlæggende spørgsmål er simpelthen: hvad skal vi leve af i fremtiden? Det er et seriøst spørgsmål, der kræver en lige så seriøs debat. Finansforbundet er partipolitisk uafhængigt, men det skal ikke forhindre os i at blande os i debatten om fremtidens Danmark. Som forbund for medarbejdere i finanssektoren har vi en helt naturlig interesse i og pligt til at byde ind med vores viden om for eksempel arbejdsmarkedet. Det gør vi gerne, og vi gør det uden at iføre os blå eller røde trøjer. For os er alt i princippet til debat. Efterlønnen er et godt eksempel. Vi afviser ikke, som LO gør det, at røre ved efterlønnen. For det tror vi er helt nødvendigt, dels for at nedbringe de offentlige udgifter, men så sandelig også for at sikre, at vi er mange nok på arbejdsmarkedet til at bidrage til det velfærdssamfund, som de fleste af os værdsætter. Men vi bliver naturligvis nødt til se arbejdsmarkedet i sin helhed, og derfor skal diskussionen om efterløn kobles med reformer af førtidspensionen, beskæftigelsesindsatsen og kompetenceudviklingen. Det vigtigste er, at vi finder løsninger, der bygger på et sagligt og gennemarbejdet grundlag. Og løsninger, der er bredt funderet og inddrager arbejdsmarkedets parter. Finansforbundet vil gerne spille med, men det bliver på Danmarks hold. n Finans februar 2011

8 nyheder Tilsyn roser rådgivere Finanstilsynets undersøgelse af boligrådgivning i 12 udvalgte pengeinstitutter viser, at der generelt ydes god og fyldestgørende rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom Det seneste par år er det strømmet ind med klager over dårlig rådgivning til Pengeinstitutankenævnet, og i medierne er bankrådgiverne generelt blevet kritiseret for ikke at yde kunderne en sober rådgivning. Men billedet af rådgiverne er næppe så sort-hvidt, som det er blevet gjort til. En ny undersøgelse af boligrådgivning i 12 udvalgte pengeinstitutter, som Finanstilsynet foretog i efteråret 2010, viser med Finanstilsynets egne ord, at der generelt ydes god og fyldestgørende rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom. Det er Finanstilsynets indtryk, at der i de besøgte pengeinstitutter er fokus på, at rådgiverne har gennemgået en uddannelse, så de, der rådgiver om lån med pant i fast ejendom, har de nødvendige kompetencer. Dette blev understøttet af Finanstilsynets undersøgelser, som generelt viste et højt vidensniveau blandt rådgiverne, hedder det i rapporten, som blev offentliggjort den 13. januar. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, er godt tilfreds med konklusionen. Vi ved jo, at vores medlemmer er veluddannede og dygtige, og derfor er jeg naturligvis meget tilfreds med, at Finanstilsynets undersøgelse bekræfter det, siger han. Undersøgelsen bygger på samtaler med privatkunderådgivere i Arbejdernes Landsbank, Danske Bank, Handelsbanken, Jyske Bank, Lån og Spar Bank, Nordea, Nykredit Bank, Ringkøbing Landbobank, Spar Nord Bank, Sparekassen Faaborg, Svendborg Sparekasse og Sydbank. Finanstilsynet mener dog ikke, at rådgiverne har nok fokus på omkostningerne ved de forskellige låntyper i samtalerne med kunderne. Typisk tager rådgiverne først omkostningerne op, når de gennemgår det endelige tilbud med en kunde. Vi opfordrer derfor til, at rådgiverne har større fokus på omkostninger i forbindelse med rådgivningen, siger Annette Bjaaland Andersen, kontorchef i Finanstilsynet. Michael Budolfsen hæfter sig ved, at bidragssatsen til realkreditinstituttet på undersøgelsens tidspunkt i september og oktober havde en relativt stor betydning for de samlede omkostninger ved det enkelte lån, og at den manglende information om omkostninger derfor ikke skyldes, at banken skal have et højt gebyr. Vi går ind for transparens. Og derfor skal kunden naturligvis have alle de informationer, der er nødvendige for at kunne træffe en kvalificeret beslutning, siger Finansforbundets næstformand./cjo Eik Bank-ansatte glade for ny ejer nye kunder, ekstra indlån for fem milliarder kroner og en position som et af landets ti største pengeinstitutter (målt på antal kunder) var det umiddelbare resultat af, at Spar Lolland fredag den 17. december købte Eik Bank Danmarks privatkundeaktiviteter. Med i købet følger 82,5 fuldtidsstillinger ud af de i alt 118 medarbejdere i Eik Bank Danmark, og det vækker glæde hos Eik Banks fællestillidsmand, Torben V. Andersen. Vi er glade for, at der er kommet en afgørelse for vores fremtid, og at så mange job bevares. Andre løsninger kunne have været meget værre og have resulteret i massefyringer, siger Torben V. Andersen, der roser ledelsen i Eik Bank for at have ydet en ihærdig og flot indsats for at redde så mange arbejdspladser som muligt. Spar Lolland skriver på sin hjemmeside, at Eik Bank Danmark fortsætter som en unik og selvstændig forretningsenhed i Spar Lolland med fortsat fuldt fokus på internetbserede bankydelser. Ifølge Spar Lollands fællestillidsmand, Finn Christensen, beskæftiger Spar Lolland nu omkring 320 medarbejdere inklusive medarbejderne fra Eik Bank og de cirka 40 fra Finansbanken, som Spar Lolland fusionerede med sidste år. Vi skal drøfte, hvordan den fremtidige struktur for tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter skal være i virksomheden. Her kan en mulig flytning af Eik Bank-folkene til Finansbankens lokaler i Kalkbrænderihavnen i København også spille ind, siger Finn Christensen. Ved deadline for denne artikel stod det klart, at Eik Bank afskediger 11 medarbejdere, mens en række ansatte, som blandt andet har beskæftiget sig inden for områder som erhvervs, pantebrev og kredit bliver i det selskab, som Finansiel Stabilitet har oprettet. Hele processen har været præget af en god, åben og ærlig dialog, og det er min opfattelse, at vores nuværende direktør Steen Parsholt har gjort sit yderste for at bevare så mange arbejdspladser som muligt, siger Torben V. Andersen./CJO 8 Finans februar 2011

9 KONTAKTANNONCE Bly viol søger kontant partner Er der mon hjerterum til mig derude et sted? Jeg fylder ikke så meget i landskabet, men du får virkelig noget for pengene, for jeg fremtræder altid elegant og stilfuldt. Altid med største diskretion og altid lydhør. Mit klassiske look matcher alle slags indretninger og jeg har masser af kapacitet. Jeg elsker tal og tæller meget hurtigt. Jeg går ind for organiseret opbevaring, høj sikkerhed og effektivt overblik. Jeg kan både tage imod og give masser igen. Effektivitet og loyalitet er mit motto. Derfor svigter jeg aldrig under pres og siger aldrig nej til en tømning. Tag godt imod mig. Jeg lover at passe rigtigt godt på pengene. Ring til mig på og hør mere om hvad jeg gør for penge... Kompakt, praktisk og MEGET stille CTcoin Danmark A/S er Danmarks førende udbyder af kontanthåndteringsløsninger samt teknisk service til pengeinstitutter og detailhandlen.

10 inkasso Banker kradser milliarder ind Fra at have været en nødvendighed er inkasso blevet en forretning, som pengeinstitutterne kan tjene mange penge på, og stadig flere bankmedarbejdere arbejder for at hente de tabte penge hjem Af Berit Villadsen Foto: Territorium Der er travlhed i bankernes inkassoafdelinger. Medarbejderne forsøger at kradse så mange penge som muligt hjem til banken. Penge, som tidligere blev set som tabte, men som bankerne i højere grad end tidligere arbejder for at få igen ved at indgå afdragsaftaler med skyldnerne. Og det lykkes. I 2010 hentede landets fem største banker samlet set et milliardbeløb hjem. Det viser en rundringning, Magasinet Finans har foretaget. Tidligere så vi inkasso som en nødvendighed. I dag ser vi det mere som en forretning. Vi går målrettet efter at få en dialog med kunden, for ellers får vi ingen penge. Vi er sat i verden for at nedbringe det endelige tab for koncernen. Vi har klare forretningsmål for responsprocenter, og hvor mange penge vi skal inddrive. Det havde vi ikke tidligere, siger Kaare Larsen, afdelingsdirektør for Danske Banks inkassoafdeling. I 2004 valgte Danske Bank at centralisere sin inkassoinddrivelse og brugte et tocifret million beløb på eget it-system. Ambitionen om at inddrive flere penge på bankens inkassosager lykkedes. Sidste år hentede bankens inkassoafdeling et stort trecifret millionbeløb hjem til banken. Hos landets øvrige fire store banker er inkassoområdet også blevet opprioriteret. I løbet af de sidste fem-seks år er antallet af inkassomedarbejdere steget støt. Øget travlhed under finanskrisen Finanskrisen har især skabt travlhed i landets inkassoafdelinger, som har oplevet en stigende sagsindgang. Meldingen fra Nykredit Bank er, at banken igennem sin knap 17-årige levetid nu er oppe på det højeste antal kreditsager nogensinde. Hos Nordea forklarer Sven Aage Kristensen, som er bank direktør i Nordea, at antallet af nye inkassosager er steget markant igennem 2008 og 2009, men er blevet stabiliseret igennem Og han er fortrøstningsfuld om fremtiden. Det er klart, at de sager, som røg ind i systemet i 2009, stadigvæk er der, men tilgangen af nye sager er stilnet af. Krisen i begyndelsen af 1990 erne var meget værre. Der væltede det ind med tvangsauktioner. Der er selvfølgelig flere end tidligere. Men det er ikke det samme. Arbejdsløs heden er ikke på det samme høje niveau, som vi så i 1990 erne, siger Sven Aage Kristensen fra Nordea. Med undtagelsen af Nordea har Nykredit Bank, Jyske Bank, Sydbank og Danske Bank alle en central inkassoafdeling. Nordea er i gang med at centralisere bankens inkassoinddrivning, som hidtil har været foretaget af 21 afdelingsområder spredt rundt i landet. Banken forventer at have en central inkassoafdeling klar i København i slutningen af andet kvartal i år med godt 50 medarbejdere. Det har altid været min drøm at samle vores inkassoinddrivelse. Og tiden er den rigtige nu. Vi stod for at skulle skifte vores ældre it-system ud, og da vi samtidig havde mange medarbejdere fra de store årgange, som gik på pension, valgte vi at centralisere inkassoafdelingen for at få bedre kvalitet og et arbejdsmiljø, hvor kollegerne i højere grad kan sparre med hinanden, siger Sven Aage Kristensen. 10 Finans februar 2011

11 Danskerne er dybt forgældede Hver 20. dansker over 18 år er registreret i Experians RKI-register De registrerede skylder samlet 13,4 milliarder kroner Med konkurser blev 2010 et rekordår for antallet af konkurser Kilde: Experian Fra inkassobisse til inkassohjælper Og sparring er der brug for. I løbet af de sidste år er inkassoområdet blevet mere komplekst som følge af øget regulering. Det har udvidet inkassomedarbejdernes arbejdsområde og øget behovet for flere medarbejdere. Det oplever de blandt andet i Jyske Bank, hvor 27 inkassomedarbejdere arbejder for at inddrive tabte penge fra bankens privat- og erhvervskunder. Derudover er afdelingen også med til at levere data til beregningen af bankens generelle værdisættelse, som med indførelsen af Baselreglerne er blevet lovbestemt. Ifølge Flemming Bjerregaard Jensen, afdelingsdirektør i Inkasso Privat i Jyske bank, koster den funktion alene et mandår i arbejdstimer. I Sydbank arbejder cirka 12 medarbejdere med bankens inkassoinddrivning. I midten af 1990 erne centraliserede banken sin inkassoafdeling, og det har ud over en mere ensartet behandling styrket bankens ekspertise på området. En ekspertise, som resten af banken i højere og højere grad benytter sig af. Igennem årene har vi haft meget fokus på, at folk internt i organisationen mere oplever os som en service- og hjælpefunktion i stedet for inkassobisser. Vi har også en vigtig funktion i, at rådgiverne kan søge råd og vejledning til at håndtere problemsager, som ikke er blevet inkassosager endnu. Så kan vi forhåbentlig få afværget sagerne i tide, siger Henrik Wrang, afdelingschef for Privat Inkasso i Sydbank. n Finans februar

12 inkasso Det nytter ikke at være en kold skid Hos Danske Bank er inkassoarbejdet rykket fra filialkældrene op til Danske Banks Koncern Inkasso, hvor 140 medarbejdere i dag arbejder for at hente bankens tabte penge hjem. Hver tredje er kommet til siden 2005 Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Territorium Da 40-årige Søren Hellmann startede med at arbejde med inkasso, foregik det et par timer om ugen i en Danske Bankfilial på Nørrebro samtidig med det almindelige rådgiverjob. Filialens godt dubiøse debitorer, som skyldnerne blev kaldt, havde til huse i et par stålskabe i kælderen. I dag cirka 13 år senere er både Søren Hellmann og debitorerne rykket fra filialen til Danske Banks Koncern Inkasso i Høje-Taastrup var et skrækkeligt år rent arbejdspresmæssigt for Søren Hellmann. 140 medarbejdere arbejder som Søren Hellmann udelukkende for at hente tabte penge hjem fra såvel privat- som erhvervskunder. Det er en tredjedel flere, end da Søren Hellmann kom til i Baggrunden for den markante vækst er den generelle økonomiske krise, som pressede inkassomedarbejderne til det yderste. Arbejdspresmæssigt var 2009 et skrækkeligt år. Det var en kamp for at overleve. Det væltede ind med sager. Vi kunne slet ikke rekruttere i samme hast. Vi havde ekstremt travlt i 2009, og jeg ønsker aldrig at komme i en situation som den igen. Jeg synes, jeg er rimelig robust og har en meget høj stresstærskel, men den var tæt på at blive overskredet. Du vidste ikke, hvornår det holdt op, og hvor længe krisen ville vare. To måneder, et halvt år eller to år?, siger Søren Hellmann fra Inkasso Erhverv i Danske Bank, som kunne skrive et hav af overarbejdstimer på for Inkasso i rivende udvikling I dag kan Søren Hellmann og hans kolleger i Inkasso Erhverv og Inkasso Privat igen trække vejret. De værste bølger har lagt sig, og nye medarbejdere er kommet til. En af de senest ankomne i Inkasso Privat er 36-årige Helle Bruun. Hun søgte stillingen som inkassorådgiver i juli 2009, og hun er fuld af lovord om jobbet, der for hendes vedkommende har overgået hendes forventninger. Jeg tror, mange synes, inkasso lyder tørt, kedeligt og unuanceret. Men det er meget mere nuanceret og farverigt, end jeg kunne forestille mig. Jeg sidder med mange forskellige arbejdsopgaver, og jeg synes, vi har et pænt stort råderum. 12 Finans februar 2011

13 Inkasso er et område i rivende udvikling, siger Helle Bruun fra Inkasso Privat i Danske Bank, som kommer fra et job i Danske Banks interne revision. Ifølge fællestillidsmand i Koncern Inkasso Grete Jönsson er mange af koncernens nyansættelser rekrutteret fra Danske Bank-koncernen, SKAT eller kommunen. Oftest er det folk med flere års erfaring, der bliver ansat i bankens inkassoafdeling, der i samarbejde med debitorerne forsøger at få kradset bankens tabte penge hjem igen. Adspurgt er gennemsnitsalderen i inkassoafdelingerne i de fem største banker også væsentlig højere end i resten af bankernes afdelinger. Her er man ung, hvis man er under 40 år. Da Nordea i 2008 begyndte deres centraliseringsproces, var halvdelen af bankens inkassomedarbejdere over 56 år. Inkasso er meget mere nuanceret og farverigt, end Helle Bruun forestillede sig, før hun fik jobbet. Pokerspil om tabte penge Ud over hovedsageligt telefonisk kontakt og mailkorrespondance handler en stor del af arbejdet i Koncern Inkasso om at sende skrivelser ud til kunder, advokater og revisorer. Før sagen ryger til inkasso, har kunden allerede modtaget tre rykkerbreve og en opsigelse af kontoen. Reagerer kunden heller ikke på en yderligere skrivelse fra inkasso plus telefonopringning, kan inkassorådgiveren vælge at sende sagen til advokat, som via fogedretten for søger at hente bankens tilgodehavende hjem. Am bitionen i inkassoafdelingen er dog at håndtere sagerne selv, da det sparer omkostninger både for banken og kunden. Ifølge Helle Bruun og Søren Hellmann kommer debitorerne fra alle samfundslag. Det kan både være enkeltpersoner, der sidder i fængsel eller ejer en stor erhvervsvirksomhed, og hele familien Jensen, som er ramt. Fælles for debitorerne er, at de skylder banken penge og ikke kan betale. Det kan enten være som følge af arbejdsløshed, skilsmisse, sygdom eller anden økonomisk ruin. Inkassorådgiverens job er at få dem på fode igen og få bankens tabte penge tilbage. Og det gælder om at holde tungen lige i munden. Man skal have forståelse for skæbnerne. Det nytter ikke at være en kold skid. Men man skal ikke blive lullet i søvn af kunden. Der er også kunder, der forsøger at bilde dig noget ind. Somme tider er det et pokerspil, man ved ikke helt præcist, hvilke kort kunden sidder med på hånden. Jeg har fået øjnene op for, at der er mange, der gerne vil betale, men ikke kan betale, men der er også mange, der gerne vil undgå at betale og i fogedretten bedyrer, at de intet ejer, selvom de reelt gør. Af og til kan vi så finde ud af, at de, mens sagen ventede på at komme i retten, solgte deres lejlighed til konen. Finder vi ud af det, kan det være, vi begærer kunden konkurs for at få omstødt handlen, siger Søren Hellmann. n Inkassomedarbejder søges Selvom området er i rivende udvikling, har det tidligere været svært at skaffe inkassomedarbejdere. Danske Bank har førhen flere gange haft stillingsannoncer uden ansøgninger. Det har imidlertid ændret sig efter finanskrisen. I Jyske Bank har bankens 27 inkassomedarbejdere arbejdet intensivt for at forbedre inkassomedarbejderens image, og det har givet pote. Jeg har tit sagt, at det var endestation for både kunder og medarbejdere. Mange ansættelser har historisk set været kvinder, som gerne ville ned i tid. Det kunne man tidligere kun i en central funktion som inkassojobbet. Det er ændret nu. Det samme er imaget. For at det ikke skulle blive en endestation, har vi også brugt det som et uddannelsesophold herinde. Vi deltager også mere udadvendt i undervisningsfunktioner, fortæller Flemming Bjerregaard Jensen, afdelingsdirektør i Inkasso Privat i Jyske Bank. Finans februar

14 Hjulpet af Finansforbundet Ekstra penge til fyrede Ni måneders løn må Alm. Brand punge ud med til to fyrede medarbejdere, som blev fyret, mens de henholdsvis var på barsel og havde varslet fædreorlov. Det er virkelig trist, når virksomheder ikke respekterer ligebehandlingsloven, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto Palle Skov og Stig Stasig Det er løgn. Ikke mig! Det var 33-årige Camilla Nymanns første reaktion, da hun i august sidste år per telefon fik beskeden fra sin chef i Alm. Brand Forsikring: Det er krisetid, og vi bliver nødt til at fyre nogle medarbejdere, og du er en af dem. På det tidspunkt havde hun været på barsel i godt fire måneder fra jobbet som webmaster i Marketing/Udvikling i Alm. Brand Forsikring i København, hvor hun havde været i to og et halvt år. Det slog benene helt væk under mig. Jeg havde slet ikke set det komme. Jeg vidste, at vi stod over for en ny udvikling af intranettet, som jeg skulle stå for, så der var masser af opgaver, der ventede, når jeg kom tilbage. Desuden regnede jeg jo med, at jeg var fredet, fordi jeg var på barsel, fortæller Camilla, der blev fyret sammen med 75 medarbejdere fra Alm. Brand Forsikring og 38 medarbejdere i Alm. Brand Bank. Blandt dem var den 35-årige privatkunderådgiver Kristian Petersen, der i januar i år skulle have været på tre måneders fædreorlov. Man kan ikke lade være med at tænke over, om min fyring havde noget at gøre med, at jeg skulle på fædreorlov det var jo meldt ind allerede i april sidste år, fortæller Kristian Petersen, der har arbejdet i Alm. Brand Bank i Vejle i godt fire år. Betaling ved kasse et Ifølge ligebehandlingsloven er det forbudt at fyre medarbejdere, hvis de er fraværende på grund af barsel, graviditet eller adoption. Det gælder også, hvis de har varslet barsel eller fædreorlov. Hvis en arbejdsgiver gør det, gælder såkaldt omvendt bevisbyrde, hvor arbejdsgiveren skal bevise, at fyringen ikke skyldes barsel, graviditet eller adoption. Fyringsrunder i Alm. Brand Bank Oktober 2008: 18 medarbejdere Januar 2009: November 2009: August 2010: 15 medarbejdere 38 medarbejdere 38 medarbejdere Fyringsrunder i Alm. Brand Forsikring (Disse medarbejdere er fortrinsvis organiseret i DFL) Januar 2009: 21 medarbejdere November 2009: August 2010: 43 medarbejdere 75 medarbejdere 14 Finans februar 2011

15 Jeg regnede slet ikke med noget. Før jeg gik derind (til forligsmødet, red.) havde jeg sagt til mig selv, at jeg ville blive glad, hvis jeg bare fik en måneds godtgørelse, siger Camilla Nymann Jeg har nu meldt mig til fangruppen af Finansforbundet, for en fagforening er langt mere end billig forsikring, siger Kristian Petersen Det er virkelig trist, når virksomheder ikke respekterer ligebehandlingsloven. De fleste virksomheder i finanssektoren opfører sig ordentligt, men der er nogle få, der igen og igen vil ud at have prøvet loven af, og så må de også betale til kasse et. For loven er soleklar og skal bare overholdes, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby. Finansforbundet har netop indgået forlig med Alm. Brand Bank og Alm. Brand Forsikring og skaffet Camilla og Kristian ni måneders løn i godtgørelse. Det både glæder og overrasker Camilla og Kristian. Jeg regnede slet ikke med noget. Før jeg gik derind (til forligsmødet, red.) havde jeg sagt til mig selv, at jeg ville blive glad, hvis jeg bare fik en måneds godtgørelse. Men ni måneder det er jo fantastisk. Især fordi det betyder, at jeg vil kunne gå længere hjemme sammen med min søn, som vi endnu ikke har fået institutionsplads til, uden at vores økonomi vælter helt, siger Camilla, der var positivt overrasket over, hvor seriøst forbundet tog hendes sag. Det var en topprofessionel behandling, jeg fik af forbundet, og det, at de tog min sag så seriøst, gav mig også modet til at gå videre med sagen. Ingen slinger i valsen Det var jo meget mere, end jeg turde håbe på i bedste fald håbede jeg, at det ville føre til, at jeg ville blive holdt skadefri i forbindelse med fyringen rent økonomisk, fortæller Kristian, der ligeledes har oplevet en topprofessionel behandling af Finansforbundet. Fra jeg snakkede med en juridisk konsulent inde i forbundet, til forliget blev en realitet, er sagen kørt slag i slag uden slinger i valsen. Selvom jeg altid har været medlem af forbundet, må jeg sige, at jeg nu har meldt mig til fangruppen, for en fagforening er langt mere end billig forsikring, siger Kristian, der allerede nu har fundet et nyt job som privatkunderådgiver i Jyske Bank i Vejle. Kristians datter må dog skyde en hvid pil efter alene tid med sin far, for Kristian turde ikke søge nyt job med et krav om fædreorlov i lommen. Heldigvis fik hans kone lov til at forlænge sin barsel af sin arbejdsgiver, Nordea på trods af at alle tidsfrister for indmelding var overskredet. Det har betydet alverden for os. Den situation, jeg står i nu, er langt bedre end at skulle gå hjemme uden at vide, om jeg var købt eller solgt på arbejdsmarkedet. Ved fyringsrunden i august blev yderligere en kvinde på barsel fyret. I den sag var det dog ikke muligt for Finansforbundet og Alm. Brand Bank at indgå forlig, hvorfor sagen nu vil blive prøvet ved retten. n Finans februar

16 16 Finans februar 2011

17 investering Spekulation fører til sult Over en milliard mennesker verden over sulter i dag. 115 millioner af dem stødte til på grund af den alvorlige fødevarekrise i , som ifølge flere eksperter blev forværret af, at flere af verdens største banker spekulerede i fødevarepriser Af Sajeev Shankar, ssh@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel Denne sult er et stiltiende massemord. Og vi har en gruppe af tradere, spekulanter og finansielle banditter, som er gået fra forstanden og har skabt en verden med ulighed og rædsel. Vi er nødt til at stoppe det her. Sådan sagde Jean Ziegler tilbage i 2008, da han var FN s særlige rapportør inden for fødevarer. Og finanssektorens rolle i fødevarekrisen har været til heftig diskussion siden da. I dag siger stort set alle eksperterne på området, at spekulation skaber øget volatilitet (større udsving), i hvert fald på kort sigt. De øgede prisudsving på fødevarer lægger vi sjældent mærke til herhjemme, men det gør de i de lande, hvor op mod 80 procent af indkomsten går til fødevarer. Det fortæller Trine Pertou Mach, som er forkvinde for den humanitære organisation Mellemfolkeligt Samvirke. Det betyder, at de familier, som balancerer lige på fattigdomsgrænsen, kan risikere at falde under grænsen og altså havne i absolut fattigdom. Og helt konkret betyder det, at en mor kan være nødt til at vælge, om hendes børn skal have morgenmad, frokost eller aftensmad. For pengene rækker ikke til lige så meget som tidligere, siger hun. Høje fødevarepriser fører ofte til kaos, de bedste eksempler så man under fødevarekrisen i , hvor der opstod oprør og protester i mere end 30 lande, hovedsageligt i dele af Asien og Afrika. Folk havde ikke længere råd til basale fødevarer som eksempelvis ris og majs. Også fattige i den vestlige del af verden blev ramt. Det amerikanske magasin Harper s fortalte i en artikel sidste sommer, at hvert femte barn i USA en overgang var afhængigt af de såkaldte soup kitchens (madcentre med gratis eller billige måltider, red.) for at få de tre daglige måltider. Højeste prisniveau i 20 år Det sidste år har budt på eskalerende fødevarepriser, og blandt eksperter er spørgsmålet ikke længere, om der kommer end ny fødevarekrise, men i stedet, hvornår den kommer. FN oplyste i januar, at deres fødevareprisindeks er på det højeste niveau, siden indekset blev indført tilbage i Priserne Finans februar

18 investering er altså højere, end de var i Nye oprør på grund af de høje fødevarepriser er allerede opstået i år. Således blev to mennesker dræbt under protester mod priserne i Algeriet. Trine Pertou Mach har heller ikke stor optimisme, når det gælder fødevarepriserne i den nærmeste fremtid. Selvom fødevarekrisen fra måske betegnes som overstået, er krisen ikke ovre. Siden da har vi hele tiden befundet os i en latent fødevarekrise, og der er ikke nogen tvivl om, at den meget snart vil dukke frem igen, mener hun. FN s nuværende særlige rapportør inden for fødevarer, belgiske Oliver De Schutter, fremlagde sidste efterår en større rapport omkring fødevarepriser og spekulation. I rapporten gav han blandt andet følgende forklaringer på prisstigningerne i juli og august sidste år. Priserne på hvede, majs og ris er steget voldsomt i de sidste par måneder (juli-august). Men dette skyldes ikke dårlig høst, men nærmere tradere, som reagerer på informationer og spekulerer i markedet. Det er tydeligt, at de pludselige prisudsving øges på grund af spekulationer. Hvor man måske tidligere i Haiti kunne overleve for 30 cents ris om dagen, kræver det nu 60 cents. For os europæere er det et latterligt beløb, men for dem betyder det, at de ikke har råd til at spise sig mætte længere. Som dagene går, vil masser af mennesker dø på grund af dette. Peter Wahl, forsker ved instituttet for World Economy, Ecology and Development Goldman Sachs med i førerfeltet Peter Wahl er forsker ved instituttet for World Economy, Ecology and Development og ekspert inden for international handel og økonomi. Han fortæller, at hvor der tidligere var delte meninger om spekulationens effekt, er de fleste nu enige om, at det har en betydning. Langt de fleste store institutioner accepterer nu, at spekulation har en effekt på priserne. I starten var Verdensbanken eksempelvis afvisende over for denne tanke. Nu siger de i stedet, at spekulation utvivlsomt spiller en rolle, og at det er noget, som der skal gøres noget ved, siger han. Goldman Sachs var blandt de allerførste, da de i 1991 oprettede deres Goldman Sachs Commodity Index (i dag The S&P GSCI). Med stor succes blev flere og flere interesserede i at investere i dette indeks i form af aktier. The S&P GSCI består af 24 forskellige produkter. Majs udgør for eksempel 3,12 procent. Det vil sige, at 3,12 procent af de investeringer, der bliver foretaget i indekset, går til at købe futureskontrakter i majs. I dag har de fleste store banker deres egne commodity indeks. Investeringer i commodity indeks var i milliarder dollars. Fem år senere var det tal steget til 317 milliarder dollars. Eller knap 25 gange så meget som i Investering i commodities blev i årene efter den sprængte husprisboble set som en sikker måde at investere sine penge på. De kontrakter, der handles med, er altså de såkaldte futureskontrakter, hvor man aftaler en pris et stykke tid ud i fremtiden. Det er gavnligt for eksempelvis landmænd, da de dermed ikke lider et stort tab, hvis prisen skulle falde senere hen. Disse futureskontrakter videresælges efterfølgende, og det Tabel over Food and Agriculture Organization of the United Nations fødevareprisindeks. Prisindekset findes på baggrund af en række fødevareprodukter. December/ ,8 Decenber/ ,1 Juni/ ,5 December/ ,3 Juni/ ,2 December/ ,4 Juni/ ,6 Juli/ ,7 August/ ,8 September/ ,2 Oktober/ ,6 November/ ,0 December/ ,7 fysiske produkt ender i sidste ende ikke hos spekulanterne, men hos nogen, som har en kommerciel interesse i produktet. De største amerikanske aktører på markedet er Goldman Sachs, J.P. Morgan, Bank of America, Citigroup og Morgan Stanley. Mens de europæiske banker, der flittigst handler med futureskontrakter, er Credit Suisse, Deutsche Bank, HSBC, Rabobank og UBS. 18 Finans februar 2011

19 Effekter på kort sigt Danske banker tilbyder også handel med commodities, men det er hovedsageligt landmænd eller andre kommercielle aktører, der bruger dem som risikostyring. Råstofeksperter fra både Danske Bank, Jyske Bank og Saxo Bank fortæller alle, at spekulation har en effekt på kort sigt, men at det på længere sigt er udbud og efterspørgsel, der styrer priserne. Selvom Peter Wahl er enig i, at det på den længere bane er markedskræfterne, som bestemmer priserne, så minder han om, at selv udsving over kort tid kan have fatale konsekvenser for de mennesker, der bruger størstedelen af deres indkomst på mad. Lad os forestille os, at spekulationen får priserne til at stige, og at det først udjævner sig otte måneder senere. I mellemtiden betyder det, at hvor man måske tidligere i Haiti kunne overleve for 30 cents ris om dagen, kræver det nu 60 cents. For os europæere er det et latterligt beløb, men for dem betyder det, at de ikke har råd til at spise sig mætte længere. Som dagene går, vil masser af mennesker dø på grund af dette. Så man er nødt til at tage effekterne på kort sigt alvorligt, vurderer han. Både tradere i banker og økonomiske eksperter anerkender nu, at spekulationens effekt er noget, der skal kigges nærmere på. Selv en af de mest kendte spekulanter i verden har været kritisk over for fødevarespekulation. Deres (spekulanternes, red.) forventninger og gambling med futures er med til at øge prisen. Det er som at hamstre mad i en hungersnød, bare for at profitere på stigende priser. Det burde ikke være muligt, sagde George Soros således til Stern Magazine. Regulering en mulig løsning Både i EU og i USA arbejdes der nu på at skabe en større gennemsigtighed omkring, hvordan handlen med commodities foregår. Samtidig påpeger flere, at politiske indgreb er en nødvendighed for at mindske spekulationen. En af de måder, hvorpå det kan ske, er de såkaldte position limits. Det vil have en vis effekt, hvis position limits bliver indført. Det vil ikke stoppe spekulation, men det vil forhindre enkelte aktører i at få for meget magt over markedet. Den bedste løsning er dog at holde spekulanterne helt uden for handel med fødevarer, men dette vil aldrig ske. Og så længe spekulanterne befinder sig på markedet, kan man ikke forebygge fremtidige bobler, siger Peter Wahl. I USA s seneste finansielle reform, den såkaldte Dodd-Frank Act var et afsnit tilegnet fødevare-commodities. Her kræves det, at kommissionen for commodities-handel i USA, inden 270 dage efter at reformen godkendes, fastsætter grænser for, hvor stor en mængde kontrakter en enkelt trader må indgå. En af dem, der har presset allermest på for at sikre yder ligere regulering i EU, er kommissæren for det interne marked, Michel Barnier, som tidligere har udtalt følgende om fødevarespekulation: Spekulation i basisfødevarer er skandaløst, når der er en milliard, der sulter i verden. Jeg kæmper for en mere retfærdig verden, og jeg ønsker, at Europa skal gå forrest i denne kamp, siger han. Hidtil har USA været længere fremme end EU, når det gælder arbejdet med yderligere regulering, men anført af Michel Barnier arbejdes der nu på, at EU følger med USA. Det er ifølge flere en nødvendighed. Således fortæller World Development Movement: Fælles samarbejde mellem EU og USA er vitalt, når man skal tackle problemet med spekulation i commodities. Indtil nu må vi sige, at USA har været foran EU på dette område. Ifølge World Development Movement risikerer man, at handlen i højere grad blot flyttes til Europa, hvis reguleringen ikke er den samme som i USA. Fremtidig regulering løser dog ikke problemerne her og nu. I år vil næsten ni millioner mennesker dø af sult. Ikke fordi verden mangler mad, men fordi prisen er for høj. En pris, som påvirkes af spekulation. n Danske banker og fødevarespekulation Både SAXO Bank, Jyske Bank og Danske Bank oplyser, at investering i commodities primært foretages af kommercielle aktører, som bruger det som risikostyring og ikke spekulation. Alle steder har almindelige kunder dog også mulighed for at investere i fødevarecommodities. Christian Tuxen er senioranalytiker hos Danske Bank. Det er klart, at der er en risiko for, at spekulation er med til at øge volatiliteten i råvarepriserne. Men vi tilbyder primært at afdække virksomheder, der har en kommerciel interesse i disse markeder. Der er altså tale om risikostyring og ikke spekulation, siger Christin Tuxen. Erik Gadeberg er områdedirektør hos Jyske Bank. Min holdning er, at det på lang sigt er de fundamentale markedskræfter, der afgør skift i priserne. Man kan ikke forbyde spekulation i fødevarer, bare fordi det har en effekt på priserne på kort sigt. Så skulle man også forbyde valutaspekulation, for det har også negativer konsekvenser for nogle på kort sigt. Derfor har vi ikke nogen etiske problemer med at tilbyde denne type investering til vores kunder, siger han. Finans februar

20 sundhed Min krop var klar til pension Erhvervsrådgiver Leif Clausen følte, at han var i ganske god form, og gik fortrøstningsfuld til bodyage-test på sin arbejdsplads, vestjyskbank. Og fik et chok Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jakob Mark Kammeraterne drillede indimellem Leif Clausen godmodigt med hans øgede vægt, men han tillagde ikke de ekstra kilo, der kom snigende over en årrække, den store betydning. Han var jo aktiv stort set hver eneste dag og overbevist om, at han i bund og grund var sund og i fin form. Jeg har altid motioneret. Jeg spiller oldboys-fodbold, badminton og golf jeg kan sagtens gå ti kilometer på en golfbane, og selv om der hører en øl i klubhuset med bagefter, må det da være meget godt. Desuden går jeg tre kilometer til og fra arbejde i bakket terræn. Alt i alt var jeg sikker på, at jeg ville gå glat igennem et sundhedstjek, fortæller erhvervsrådgiveren, der arbejder med vindmøllefinansiering i vestjyskbanks afdeling i Lemvig. Otte år for meget Leif Clausen tog derfor uden de store overvejelser imod tilbuddet om at få sin bodyage testet på arbejde og fik en ubehagelig overraskelse: Det var lidt af et chok at få resultatet. En kold spand vand. Jeg er 56 år, men min bodyage blev sat til 64 år min krop var nærmest pensionsmoden! Da det første chok havde lagt sig, gik det op for Leif Clausen, at han faktisk også efterhånden havde det med at blive forpustet, når han gik op ad bakkerne på vej hjem. Vægten var også stille og roligt nået op på 90 kilo fordelt på hans 179 centimeter, og det gav en BMI-værdi Body Mass Index der slog grundigt op i feltet for overvægt. Sammen med livvidden var det de mest afgørende faktorer for, at hans bodyage blev så høj. Heldigvis kan jeg trøste mig med, at jeg har en kone, der også arbejder i banken, som blev testet ti år yngre end sin alder. Hun er bedre til det med kosten, og nu er jeg også begyndt at sætte mig ind i det og er blevet mere bevidst om, hvad jeg spiser, fortæller Leif Clausen, der foreløbig på tre måneder har tabt sig tre kilo. Han satser på at nå ned og ligge på godt 80 kilo, inden han skal måles næste gang om små to år. For at nå målet er han også begyndt at træne i løbeklub tre gange om ugen. Han kunne i forvejen løbe fem kilometer og gik efter at nå op på ti kilometer, men nu er der skruet op for ambitionerne, og han satser på at stille op til halvmaraton sammen med den ene af sine voksne døtre til maj. Leif Clausen løb for 12 år siden en hel maraton, så han ved noget om, hvad det kræver rent træningsmæssigt. Foreløbig kan han løbe ti kilometer på en time, næste mål er at løbe dem på 55 minutter. Så, hvis der er nogen retfærdighed til, skulle Leif Clausen gerne opnå en lavere bodyage, selv om han er blevet et par år ældre, næste gang han får mulighed for at lade sig teste på sit arbejde. n Hver tredje fik bodyage-test Omkring 100 medarbejdere i vestjyskbank svarende til hver tredje sagde ja tak til tilbuddet om at få tjekket deres bodyage. Banken har tidligere taget sundhedsinitiativer, blandt andet med forløbet 5 gode vaner, hvor interesserede blev guidet til at give deres liv et serviceeftersyn. I 2007 og året efter blev medarbejderne tilbudt sundhedstjek, og i år altså også bodyage-test, som ledelsen håber, at endnu flere vil tage imod næste gang. Det ventes at blive om et par år, for testen fungerer bedst med et par års mellemrum, siger HR- og kommunika tionsdirektør Michael Thorup Madsen: Det vil give medarbejderne gode betingelser for at nå at forbedre sig og måle fremskridt. 20 Finans februar 2011