Valgundersøgelsen 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valgundersøgelsen 2001"

Transkript

1 Valgundersøgelsen 2001 TEKNISK RAPPORT Modul 3 Kodebog med marginalfordelinger Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev Claus Hansen Henrik Jørgensen Gregers Lehrmann Bruun Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet September 2002

2 Indhold 7 MODUL 3 - Kodebog og marginalfordelinger Variabel-indeks Kodebog sektion I Variable i hovedundersøgelsen Kodebog sektion II Oversigt over kombinationsfilerne

3 7 MODUL 3 - Kodebog og marginalfordelinger Modul 3 er en kodebog over samtlige variable, der er udarbejdet på baggrund af det oprindelige spørgeskema til Valgundersøgelsen Kodebogen indeholder de præcise spørgsmålsformuleringer fra spørgeskemaundersøgelsen, der blev gennemført af Gallup A/S i form af CAPI-interviews, samt de indsamlede marginalfordelinger for de enkelte variable. Derudover findes sidst i kodebogen tabeller over de rekodede variable, der er indlagt sidst i datasættet; ex. socioøkonomiske grupperinger. Ydermere findes der afslutningsvist i sektion to en kort beskrivelse af de to kombinationsfiler, som er større datasæt, hvori hovedundersøgelsen på udvalgte variable er kombineret med de tre suppleringsundersøgelser. For sammenligneligheds skyld er der efter variabelnavnene anført en parentes med spørgsmålenes numre i spørgeskemaet, samt som en ekstra information i de relevante tilfælde angivelser af spørgsmålsnumre i andre undersøgelser, hvor det samme spørgsmål optræder. Endvidere er kortangivelser og filterangivelser bibeholdt, således at det skulle være muligt at finde forklaringen de steder, hvor der er respondenter angivet i svarkategorien Ikke besvaret. Frekvenser og procentvise fordelinger er de uvejede marginalfordelinger for de enkelte variable. Bemærk, at der er tale om afrundede procenter, hvorfor de ikke altid summerer til 100, hvis det søges at addere de enkelte procentandele. Hvis det i stedet ønskes at anvende vejede data, findes der i datafilen til hovedundersøgelsen tre vægte: demovt til demografisk vejning; partivt til politisk vejning; og demparvt, som kombinerer de to vægte til en politisk vejning på baggrund af den demografiske vejning. For yderligere information henvises til Teknisk Rapport. Med hensyn til de spørgsmål, hvor der er anvendt åbne svarkategorier er disse medtaget i kodebogen i de tilfælde, hvor kodningen kun har medført få svarkategorier. For kodningen af disse spørgsmål henvises til datafilen og kodenøglerne for hovedundersøgelsen. 108

4 7.1 Variabel-indeks Variabel Spørgsmål V1A V1D Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer De mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? Kan de nævne flere vigtige problemer? V2 Og når De tænker på dette problem/det vigtigste af disse problemer, hvor god synes De så regeringen har været til at løse dette problem i de sidste 3-4 år? V3A-F Har De i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i Deres nærmeste familie, med nogle af Deres venner eller med nogle af Deres kolleger? V4 Vil De sige, De er meget interesseret i politik, noget interesseret, kun lidt eller slet ikke interesseret i politik? V5X Stemte De ved folketingsvalget 20. november? Hvis ja: På hvilket parti? V6 Hvornår besluttede De at stemme som De gjorde? V7 Vil De sige, at De stemte på dette parti med begejstring, med tilfredshed, med blandede følelser eller følte De nærmest, De måtte vælge det mindst onde? V8 Hvad var den vigtigste grund til, at De stemte, som De gjorde? V9 Tænkte De på, at stemme på et andet parti? Hvis ja: På hvilket parti?? V10 Tænkte De på at stemme? Hvis ja: På hvilket parti? V11 Stemte De ved kommunalvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? V12 Hvad betød mest for dit valg af parti eller liste ved kommunalvalget? V13 De stemte på et andet parti eller en anden liste ved Kommunalvalget end ved Folketingsvalget, hvad var den vigtigste grund? V14 Stemte De ved amtsrådsvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? V15 V16-V23 V24-V31 V32 V33 V34 V35 V36 V37-V50 V37 V38 V39 V40 V41 V42 V43 V44 V45 V46 V47 V48 V49 V50 Stemte De ved det forrige folketingsvalg i marts 1998? Hvis ja: På hvilket parti? Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om De enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg gerne bede Dem placere partiet på denne skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. Mange betragter sig som tilhængere af et bestemt parti. Der findes også mange, der ikke føler sig som tilhængere af noget specielt parti. Betragter De Dem selv som f.eks. socialdemokrat, konservativ, radikal, venstremand, SF er eller noget andet, eller føler De Dem ikke som tilhænger af et bestemt parti? Hvilket parti er der tale om? Nogle er stærkt overbeviste tilhængere af deres parti, mens andre ikke er så overbeviste. Betragter De Dem selv som stærkt overbevist tilhænger eller ikke stærkt overbevist? Er der alligevel et parti, som De synes De står nærmere end andre partier? - Hvis ja: Hvilket parti? Er De, eller har De tidligere været medlem af et politisk parti? Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? Til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed? Til at bekæmpe arbejdsløsheden? Til at varetage Danmarks interesser i EU? Til at sikre miljøet? Til at sikre lov og orden? Til at sikre borgernes medbestemmelse i samfundet? Til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed? Til at sikre en fornuftig flygtninge-/indvandrerpolitik? Til at tilgodese børnefamiliernes behov? Til at sikre tilfredsstillende forhold for ældre? Til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen? Til at sikre en god undervisning i folkeskolen? Til at repræsentere Danmark i internationalt samarbejde? - Og hvilken regering tror De, ville give Dem selv flest penge til rådighed? 109

5 V51-V56 Jeg vil nu læse nogle politiske påstande op, som De kan opfatte som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Vi beder Dem sige, om De er mest enig med A eller mest enig med B. Selv om De evt. ikke er helt enig med nogen af parterne, vil jeg alligevel bede Dem svare, hvilken påstand, der kommer nærmest deres eget synspunkt. V51 Først har vi et spørgsmål om samfundets sociale udgifter. A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. V52 Så har vi et spørgsmål om levestandard og indtægtsforhold. A siger: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt. B siger: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle som endnu findes, bør stort set bibeholdes. V53 Næste spørgsmål drejer sig om statens kontrol over erhvervslivet. A siger: Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne forretninger. B siger: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre end den er i dagens Danmark. V54 Det diskuteres også, om der bør indføres mere brugerbetaling i den offentlige sektor. A siger: Der bør i langt større grad end nu indføres brugerbetaling i den offentlige sektor. B siger: Bortset fra enkelte, ubetydelige områder bør der ikke indføres mere brugerbetaling. V55 Det diskuteres også, hvordan Danmark skal forholde sig i konflikter i andre lande eller internationale konflikter, der ikke direkte berører os selv. A siger: Danmark bør så vidt som muligt lade være med at blande sig i sådanne konflikter, der ikke berører os selv. B siger: Danmark bør så vidt som muligt give sine synspunkter til kende og søge at påvirke udviklingen. V56 Man diskuterer også valgfrihed mellem offentlige hospitaler og privathospitaler. A siger: Pengene bør følge patienten, så patienterne selv kan vælge, om de vil have behandlingen udført på et offentligt hospital eller et privat hospital (f.eks. hvis de står på venteliste). B siger: Hvis vi begynder at give mulighed for at vælge behandling på privathospitaler, bliver det alt for dyrt for samfundet og kan betyde en forringelse af det offentlige sygehusvæsen. V57 Man har i de sidste 25 år haft, hvad man kunne kalde to hovedstrategier til at skabe flere arbejdspladser, nemlig følgende (kort 4): 1. Velfærdsstrategien : Vi bør udbygge velfærdsstaten med flere offentligt ansatte til ældrepleje, sundhedsvæsen og andre udækkede behov. 2. Eksportstrategien : Vi bør satse på industri og eksport via en stærk konkurrenceevne samt på de servicejobs i erhvervene, dette fører med sig. Bredt sagt, hvilken strategi mener De så, er den bedste? V58 Hvordan er Deres egen og Deres families økonomiske situation i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? V59 Hvordan synes De den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? V60-V69 Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? V60 Økonomien? V61 Beskæftigelsen? V62 Velfærden? V63 Skatterne? V64 Kriminaliteten? V65 Miljøet? V66 Kvaliteten af den offentlige service? V67 Den sociale ulighed? V68 Flygtninge- og indvandrerpolitikken? V69 Og tilsvarende vil vi gerne høre Deres vurdering af Regeringens arbejde generelt de sidste 3-4 år? V70-V71 Her er et spørgsmål om, hvilke målsætninger der er vigtigst for vores samfund. Her er et kort med fire mål - Hvilket mål synes De, er det vigtigste? Og hvilket mål synes De, er det næstvigtigste? V72-V88 Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, 110

6 det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? V72 Forsvaret? V73 Sundhedsvæsnet? V74 Uddannelse? V75 Folkepensionen? V76 Miljøproblemer? V77 Kulturelle formål? V78 Børnehaver og vuggestuer? V79 Politiet? V80 Arbejdsløshedsunderstøttelse til den enkelte? V81 Bistandshjælp til den enkelte? V82 Broer og motorveje? V83 Ulandsbistand? V84 Flygtninge og indvandrere? V85 Barselsorlov? V86 Hjemmehjælp? V87 Kollektiv transport? V88 Boligsikring og boligydelse? V89-V94 Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer på en række områder. V89 Bibliotekerne? V90 Sygehusene? V91 Folkeskolen V92 Børnehaver og vuggestuer? V93 Hjemmehjælpen? V94 Aktiveringssystemet for ledige? V95-V99 Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville De da foretrække? V95 A. Lavere skatter, eller B. Forbedring af den offentlige service V96 A. Lavere skatter, eller B. Afdrag på statsgælden V97 A. Sænkning af indkomstskatten, eller B. Sænkning af ejendomsværdiskatten V98 A. Sænkning af indkomstskatten, eller B. Sænkning af moms og afgifter V99 A. Sænkning af indkomstskatten for de laveste indkomster, eller B. Sænkning af indkomstskatten for alle indkomster V100 Den tidligere regering gennemførte en række stramninger af flygtninge-/indvandrerpolitikken. Mener De, at disse stramninger var passende, gik for vidt, eller var de ikke vidtgående nok? V101-V136 Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. V101 Ejendomsværdiskatten bør sænkes. V102 Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag. V103 I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser. V104 I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger. V105 Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. V106 Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser. V107 Indsatsen for at forbedre miljøet må ikke gå så vidt, at den skader erhvervslivet. V108 Mange af de arbejdsløse ønsker reelt ikke at påtage sig et arbejde. V109 De muslimske lande udgør på længere sigt en farlig trussel mod Danmarks sikkerhed. V110 Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag. V111 Mange offentlige aktiviteter kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private. V112 Flygtninge og indvandrere bør have samme ret til social bistand som danskere, også selv om de ikke er danske statsborgere. V113 Overførselsindkomsterne er ved at vokse os over hovedet. V114 På længere sigt er der ikke råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag V115 I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse. V116 Jeg føler mig lige så meget som europæer, som jeg føler mig som dansker. 111

7 V117 V118 V119 V120 V121 V122 V123 V124 V125 V126 V127 V128 V129 V130 V131 V132 V133 V134 V135 V136 V137 V138-V153 V138 V139 V140 V141 V142 V143 V144 V145 V146 V147 V148 V149 V150 V151 V152 V153 V154 V155 V156 V157 V158 V159-V161 V162-V164 V165-V168 Der kan stadig spares masser af penge på at effektivisere den offentlige sektor, uden at det går ud over servicen til borgerne. Børnechecken til børnefamilierne bør afskaffes for folk med gode indtægter. Der er for mange, der får sociale ydelser, uden at de trænger til det. Staten har for lidt kontrol med de private investeringer. Ejendomsværdiskatten for boligejere bør sættes i vejret, så indkomstskatten kan sættes ned. De grønne afgifter på benzin bør sættes i vejret. Gennemgående stoler jeg mere på danskere end på folk fra andre lande. Gennemgående er jeg ganske optimistisk med hensyn til, hvordan det vil gå med Danmark og danskerne i fremtiden. Nu om dage gør skolerne for lidt ud af at lære børnene fædrelandskærlighed. Danmark bør arbejde for en bedre fordeling af jordens ressourcer, også selvom det betyder, at vi i lande som Danmark må gå ned i levestandard. Vi bør være parate til at sende danske soldater i krig, hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskerettigheder i andre lande. Verdenssituationen ser mere truende ud, end den gjorde for 2-3 år siden. Der er betydelig risiko for, at Danmark bliver udsat for et større terrorangreb inden for den næste 2-3 år. Det var rigtigt at ændre på efterlønsordningen. Islam udgør en alvorlig trussel mod dansk kultur. Hvis man ikke passer på, vil andre udnytte én. Der er få mennesker, som man kan stole fuldt og helt på. Hvis man ser sig om i verden, kan man se, at religioner fører mere konflikt med sig end fred. Integrationen af indvandrere og flygtninge løser sig selv, hvis de får arbejde. Indvandreres ret til familiesammenføring bør begrænses kraftigt. Synes De, man kan stole på de fleste mennesker, eller synes De ikke, man kan være forsigtig nok i omgangen med andre mennesker? Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Politikerne tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener. Politikerne i min kommune tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener. Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet. Man kan i almindelighed stole på, at kommunalpolitikerne i min kommune træffer de rigtige beslutninger for kommunen. Det ville være meget fornuftigt at lade en stærk mand gribe magten i en økonomisk krisesituation. I virkeligheden er der næsten ingen forskel på, hvad de store partier mener, uenigheden skyldes mest taktik. Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår. Gennemgående synes jeg egentlig ikke, det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål. Politikerne er for ødsle med skatteborgernes penge Jeg ved så lidt om EU, at jeg næsten har opgivet at følge med i, hvad der foregår. Når politikerne diskuterer den økonomiske politik, forstår jeg kun en brøkdel af, hvad de snakker om. Der bør gennemføres en omfattende økonomisk udligning inden for EU, så de rige lande betaler til at trække de fattige med op. Danmark bør tilslutte sig, at der føres en fælles flygtningepolitik for EU. EU bør spille en storpolitisk og militær rolle, der svarer til EU-landenes økonomiske betydning. EU bør med tiden udvides med nogle af de østeuropæiske lande. Bekæmpelse af arbejdsløsheden bør sættes øverst på EU s dagsorden. Hvor stor tillid har De til danske politikere i almindelighed? Hvordan er Deres generelle holdning til EU Stemte De ja eller nej ved den sidste folkeafstemning om den fælles mønt Euroen? Hvad ville De stemme, hvis der var folkeafstemning om Euroen i morgen? På denne liste har vi nedskrevet 4 opfattelser af EU-samarbejdet. Vil de sige, at De generelt har tilstrækkelig viden til at kunne tage stilling til det, der foregår, eller vil De sige, at De ikke ved nok, når det gælder Det, der sker i kommunalpolitik i Deres kommune? Det, der sker i Folketinget? Det, der foregår i EU? Hvor let eller svært synes De, at det er for Dem, at Følge med i, hvad der sker i kommunalpolitikken i Deres kommune? Følge med i, hvad der sker i Folketinget? Følge med i, hvad der sker i EU? Det er jo forskelligt, hvilke politiske problemer folk interesserer sig for. Jeg nævner nu nogle 112

8 V165 V166 V167 V168 V169 V170-V178 V179-V187 V188-V196 V197-V205 V206-V214 V215-V223 V224-V227 V224 V225 V226 V227 V228 V229 V230 V231 V232 V233 V234 V235 forskellige politiske spørgsmål, og jeg vil bede Dem for hver af disse sige, om De er meget, noget, kun lidt eller slet ikke interesseret Kommunalpolitiske spørgsmål? Dansk indenrigspolitik? Politikken i EU, forholdet mellem Danmark og EU? Andre udenrigspolitiske spørgsmål? Der er stor forskel på, hvad folk er mest optaget af i politik. Nogle er mest optaget af de brede samfundsspørgsmål. Andre er mest optaget af de nære ting, der påvirker deres egen hverdag. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? Og hvor vil De placere de enkelte partier? Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage imod langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentlige udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Her er en liste med ting som folk kan gøre i forbindelse med valg. Hvilke af disse ting, om nogle, gjorde De i forbindelse med folketingsvalget i år? Talte De med andre for at overtale dem til at stemme på et bestemt parti? Hvor ofte gjorde De dette? Viste De under valgkampen Deres støtte til et bestemt parti ved f.eks. at deltage i et møde, hænge plakater op eller på anden måde? Hvor ofte gjorde De dette? Blev De under valgkampen kontaktet af en kandidat eller nogen person fra et politisk parti, som ville overbevise Dem om at stemme på dem? Alt taget i betragtning, er De så meget tilfreds, tilfreds, utilfreds eller meget utilfreds med den måde demokratiet fungerer på i Danmark i det hele taget? Nogle mener, at det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten. Andre siger, at det ikke betyder noget, hvem der har regeringsmagten. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? Nogle mener, at uanset hvem folk stemmer på, har det ikke nogen betydning for, hvad der sker i samfundet. Andre mener, at hvem folk stemmer på, godt kan have en betydning for, hvad der sker. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? Hvor meget er De enig eller uenig i følgende udsagn: Demokrati giver muligvis problemer, men det er bedre end en hvilken som helst anden form for statsstyre. Når man tænker på, hvordan valg i Danmark fungerer i praksis, hvor godt synes De så, at de sikrer, at folketingsmedlemmernes synspunkter nøjagtig afspejler vælgernes synspunkter? Vil De mene, at nogen af partierne i Danmark repræsenterer Deres synspunkter forholdsvis godt? Hvilket parti repræsenterer Deres synspunkter bedst? 113

9 V236 Uanset hvordan De ser på partierne, vil De så sige, at der er enkelte partiledere, der repræsenterer Deres synspunkter nogenlunde godt? V237 Hvilken partileder repræsenterer Deres synspunkter bedst? V238-V240 Har De i løbet af ca. de sidste 5 år gjort nogen af de følgende ting for at udtrykke Deres synspunkter om noget regeringen burde eller ikke burde gøre? V238 Kontaktet en politiker eller en repræsentant for myndighederne enten personligt, skriftligt eller på anden måde? V239 Deltaget i en protest eller en demonstration? V240 Arbejdet sammen med mennesker, som var optaget af den samme sag som Dem selv? V241 Hvor megen respekt mener De, at der er for den individuelle frihed og menneskerettigheder i dagens Danmark? V242 Hvor udbredt tror De korruption som f.eks. bestikkelse er iblandt politikere i Danmark? V243 Hvis De ser bort fra bryllupper, begravelser, barnedåb eller konfirmationer, cirka hvor ofte går De så til gudstjeneste? V244 Boede De sammen med deres mor og far, da De var i 15 års alderen? V245 Hvilken stilling havde Deres far, da De var i 15 års alderen? V246 Var han privat eller offentligt ansat? V247 Hvilken skoleuddannelse havde Deres far? V248 Hvilket parti stemte Deres far typisk på, da De var i konfirmationsalderen? V249 Hvilken stilling havde Deres mor, da De var i 15 års alderen? V250 Var hun privat eller offentligt ansat? V251 Hvilken skoleuddannelse havde Deres mor? V252 Hvilket parti stemte Deres mor typisk på, da De var i konfirmationsalderen? V253 Notér køn V254 Hvilket år er De født? V255 Må jeg spørge om Deres civilstand? V256 Hvad er Deres årsindkomst brutto dvs. før skat? V257 Hvad er husstandens samlede årsindkomst brutto dvs. før skat? V258 Boligens ejerforhold? V259 Antal personer i husstanden på 18 år og derover? V260A-D Hjemmeboende børn af husstanden? V261 Hvad er Deres postnummer? V262 Urbanisering? Hvilken type by bor De i? V263 Hvad er Deres skoleuddannelse? V264 Hvilken uddannelse har De udover skoleuddannelsen? V265 V266 Er De medlem af en fagforening? Hvilken? V267 Hvad er Deres erhverv? V268 Er De privat ansat, offentlig ansat eller selvstændig? V269 Er De for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? V270 Antal timer ugentligt på deltid V271 V272 Hvad er Deres stilling og branche helt nøjagtigt? V273 V274 Hvad er Deres ægtefælles stilling og branche helt nøjagtigt? V275 V276 Hvad er Deres tidligere stilling og branche helt nøjagtigt V277 Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen? V278 Må vi eventuelt på et senere tidspunkt have lov at kontakte Dem igen? Alderitv Respondentens alder, rekodet i tiårs-intervaller. Socio Socioøkonomisk gruppering udfra Danmarks Statistiks standard (SOCIO) Klasudv Udvidet klassisk socioøkonomisk gruppering Klassimp Simpel klassisk socioøkonomisk gruppering Fag_ho Fagforeningsmedlemsskab inddelt i hovedorganisationer Amt Respondentens hjemamt (kommunekoder rekodet til amter) 114

10 7.2 Kodebog sektion I Variable i hovedundersøgelsen V1A V1D (Sp.1, CSES-M2 sp. Q5) Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer De mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? Kan de nævne flere vigtige problemer? Åben svarkategori, mulighed for op til fire svar. V2 (Sp. 1A, CSES-M2 sp. Q6) Og når De tænker på dette problem/det vigtigste af disse problemer, hvor god synes De så regeringen har været til at løse dette problem i de sidste 3-4 år? Har regeringen været: (Kort 1) 1. Meget god 99 4,9 4,9 2. God ,0 34,0 3. Dårlig ,6 45,6 4. Meget dårlig ,1 13,1 8. Ved ikke 50 2,5 2,5 V3A-F (Sp. 2) Har De i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i Deres nærmeste familie, med nogle af Deres venner eller med nogle af Deres kolleger? V3A Snakket om politik 1. Ja ,8 84,8 2. Nej ,2 15,2 V3B Snakket om politik med familie 1. Ja ,5 72,5 2. Nej ,5 27,5 V3C Snakket om politik med venner 1. Ja ,1 66,1 2. Nej ,9 33,9 115

11 V3D Snakket om politik med kolleger 1. Ja ,7 53,7 2. Nej ,3 46,3 V3E Har ikke familie/venner/kollegaer 1. Ja 31 1,5 1,5 2. Nej ,5 98,5 V3F Ved ikke 1. Ja 3 0,1 0,1 2. Nej ,9 99,9 V4 (Sp. 3) Vil De sige, De er meget interesseret i politik, noget interesseret, kun lidt eller slet ikke interesseret i politik? 1. Meget ,9 21,9 2. Noget ,8 47,8 3. Kun lidt ,2 27,2 4. Slet ikke 62 3,1 3,1 8. Ved ikke 2 0,1 0,1 116

12 V5X (Sp. 4, CSES-M2 sp. Q3,Q4) Stemte De ved folketingsvalget 20. november? Hvis ja: På hvilket parti? (Kort 2X) [Rekodet version incl. CD og Z, jf. Teknisk rapport, kap. 2] 1. A: Socialdemokratiet ,6 25,6 2. B: Radikale 104 5,1 5,1 3. C: Konservative 169 8,3 8,3 4. D: Centrum-Demokraterne 22 1,1 1,1 5. F: Socialistisk Folkeparti 120 5,9 5,9 6. O: Dansk Folkeparti ,1 10,1 7. Q: Kristeligt Folkeparti 39 1,9 1,9 8. V: Venstre ,9 31,9 9. Z: Fremskridtspartiet 6 0,3 0,3 10. Ø: Enhedslisten 51 2,5 2,5 12. Kandidat uden for partierne 0 0,0 0,0 80. Husker ikke parti (gå til V11) 4 0,2 0,2 81. Vil ikke svare om parti (gå til V11) 24 1,2 1,2 82. Stemte blankt (gå til V10) 9 0,4 0,4 90. Stemte ikke (gå til V10) 79 3,9 3,9 91. Ikke stemmeret (gå til V11) 30 1,5 1,5 92. Andre svar (gå til V11) 1 0,0 0,0 Note: Oprindeligt var CD og Frp. udeladt og kort 2 anvendt. Disse partivalg er dog med stor sikkerhed rekonstrueret udfra variablen Partivalg i morgen og to spørgsmål om holdning til flygtninge- /indvandrerpolitikken. Af denne grund er den rekodede variabel V5X medtaget her. Det anbefales ligeledes at anvende denne fremfor V5 ved analyser på datasættet. V6 (Sp. 4A, kun hvis 1-12 i V5X) Hvornår besluttede De at stemme som De gjorde? Var det i de sidste dage før valget, var det på det tidligere tidspunkt af valgkampen, eller vidste De allerede før valgkampen, hvordan De ville stemme? 1. I de sidste dage før valget ,1 15,2 2. Tidligere i valgkampen ,2 14,2 3. Vidste allerede før valgkampen ,4 70,5 8. Ved ikke 2 0,1 0,1 Ikke besvaret 147 7,3-117

13 V7 (Sp. 5, kun hvis 1-12 i V5X) Vil De sige, at De stemte på dette parti med begejstring, med tilfredshed, med blandede følelser eller følte De nærmest, De måtte vælge det mindst onde? 1. Stemte med begejstring ,3 16,4 2. Stemte med tilfredshed ,9 44,1 3. Stemte med blandede følelser ,6 31,9 4. Måtte nærmest vælge det mindst onde 138 6,8 7,3 8. Ved ikke 3 0,1 0,2 Ikke besvaret 147 7,3 - V8 (Sp. 5B, kun hvis 1-12 i V5X) Hvad var den vigtigste grund til, at De stemte, som De gjorde? Åben svarkategori V9 (Sp. 6A, kun hvis 1-12 i V5X) Tænkte De på, at stemme på et andet parti? Hvis ja: På hvilket parti? (Kort 2) 0. Nej ,8 53,7 1. A: Socialdemokratiet 125 6,2 6,7 2. B: Radikale 77 3,8 4,1 3. C: Konservative 122 6,0 6,5 4. F: Socialistisk Folkeparti 128 6,3 6,8 5. O: Dansk Folkeparti 108 5,3 5,7 6. Q: Kristeligt Folkeparti 28 1,4 1,5 7. V: Venstre 188 9,3 10,0 8. Ø: Enhedslisten 23 1,1 1,2 11. Andre partier 35 1,7 1,9 12. Kandidat uden for partierne 1 0,0 0,1 92. Andet svar 12 0,6 0,6 98. Ved ikke 23 1,1 1,2 Ikke besvaret 147 7,3 - Note: CD og Frp. udeladt, kodet under 11. Andre partier. 118

14 V10 (Sp. 6B, kun hvis 82 eller 90 i V5X) Tænkte De på at stemme? Hvis ja: På hvilket parti? (Kort 2) 0. Nej 22 1,1 25,0 1. A: Socialdemokratiet 15 0,7 17,0 2. B: Radikale 1 0,0 1,1 3. C: Konservative 2 0,1 2,3 4. F: Socialistisk Folkeparti 4 0,2 4,5 5. O: Dansk Folkeparti 9 0,4 10,2 6. Q: Kristeligt Folkeparti 1 0,0 1,1 7. V: Venstre 20 1,0 22,7 8. Ø: Enhedslisten 0 0,0 0,0 11. Andre partier 0 0,0 0,0 12. Kandidat uden for partierne 0 0,0 0,0 92. Andet svar 5 0,2 5,7 98. Ved ikke 9 0,4 10,2 Ikke besvaret ,7 - Note: CD og Frp. udeladt, kodet under 11. Andre partier. V11-V14 (Sp. 7) Der var jo også valg til kommunalbestyrelse og amtsråd den 20. november. V11 (Sp. 7A) Stemte De ved kommunalvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? (Kort 2A) 1. A: Socialdemokratiet ,7 27,7 2. B: Radikale 71 3,5 3,5 3. C: Konservative 200 9,9 9,9 4. F: Socialistisk Folkeparti 144 7,1 7,1 5. O: Dansk Folkeparti 83 4,1 4,1 6. Q: Kristeligt Folkeparti 23 1,1 1,1 7. V: Venstre ,9 27,9 8. Ø: Enhedslisten 45 2,2 2,2 11. Andre partier 24 1,2 1,2 12. Kandidat uden for partierne 11 0,5 0,5 13. Lokalliste, dvs. andre opstillede lister 111 5,5 5,5 80. Husker ikke parti 22 1,1 1,1 81. Vil ikke svare om parti 18 0,9 0,9 82. Stemte blankt (gå til V14) 7 0,3 0,3 90. Stemte ikke (gå til V14) 126 6,2 6,2 91. Ikke stemmeret (gå til V14) 12 0,6 0,6 92. Andre svar 3 0,1 0,1 Note: CD og Fremskridtspartiet udeladt, kodet under 11. Andre partier. 119

15 V12 (Sp. 7B, Kun hvis 1-13 i V11) Hvad betød mest for dit valg af parti eller liste ved kommunalvalget? 1. Lokalpolitiske spørgsmål ,5 31,7 2. Personer på den liste, du stemte på ,7 42,7 3. Landspolitiske spørgsmål ,9 19,2 4. Andet 79 3,9 4,2 8. Ved ikke 39 1,9 2,1 Ikke besvaret 145 7,2 - V13 (Sp. 7C, kun hvis V5X ikke er lig V11) De stemte på et andet parti eller en anden liste ved Kommunalvalget end ved Folketingsvalget, hvad var den vigtigste grund? Halvåbent spørgsmål, (k = kodet) 1. Lokalpolitiske spørgsmål ,4 30,2 2. Personer på listen/partiet ved Kommunalvalget, ,5 47,6 som jeg gerne ville støtte 3. Det parti, jeg stemte på ved Folketingsvalget, 22 1,1 2,6 stillede ikke op her i kommunen 4. Der er forskel på lokalpolitik og landspolitik (k) 6 0,3 0,7 5. Landspolitiske spørgsmål (k) 10 0,5 1,2 6. For/imod den førte politik (k) 3 0,1 0,4 7. Strategiske årsager (k) 9 0,4 1,1 8. Ved ikke 80 3,9 9,6 9. Andre/diffuse svar (k) 42 2,1 5,0 10. Stemte ikke ved et af valgene (k) 13 0,6 1,6 Ikke besvaret ,9-120

16 V14 (Sp. 7D) Stemte De ved amtsrådsvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? (Kort 2A) 1. A: Socialdemokratiet ,8 26,9 2. B: Radikale 58 2,9 3,0 3. C: Konservative 171 8,4 8,8 4. F: Socialistisk Folkeparti 101 5,0 5,2 5. O: Dansk Folkeparti 92 4,5 4,7 6. Q: Kristeligt Folkeparti 23 1,1 1,2 7. V: Venstre ,4 28,6 8. Ø: Enhedslisten 34 1,7 1,7 11. Andre partier 12 0,6 0,6 12. Kandidat uden for partierne 14 0,7 0,7 13. Lokalliste, dvs. andre opstillede lister 20 1,0 1,0 80. Husker ikke parti 52 2,6 2,7 81. Vil ikke svare om parti 18 0,9 0,9 82. Stemte blankt 27 1,3 1,4 90. Stemte ikke 186 9,2 9,6 91. Ikke stemmeret 19 0,9 1,0 92. Andre svar 41 2,0 2,1 Ikke besvaret 79 3,9 - Note: CD og Fremskridtspartiet udeladt, kodet under 11. Andre partier. V15 (Sp. 8, CSES-M2 sp. Q12,Q13) Stemte De ved det forrige folketingsvalg i marts 1998? Hvis ja: På hvilket parti? (Kort 2B) 1. A: Socialdemokratiet ,2 32,2 2. B: Radikale 90 4,4 4,4 3. C: Konservative 167 8,2 8,2 4. F: Socialistisk Folkeparti 154 7,6 7,6 5. O: Dansk Folkeparti 98 4,8 4,8 6. Q: Kristeligt Folkeparti 28 1,4 1,4 7. V: Venstre ,1 24,1 8. Ø: Enhedslisten 43 2,1 2,1 9. U: Demokratisk Fornyelse 0 0,0 0,0 11. Andre partier 41 2,0 2,0 12. Kandidat uden for partierne 2 0,1 0,1 80. Husker ikke parti 51 2,5 2,5 81. Vil ikke svare om parti 23 1,1 1,1 82. Stemte blankt 13 0,6 0,6 90. Stemte ikke 66 3,3 3,3 91. Ikke stemmeret 104 5,1 5,1 92. Andre svar 5 0,2 0,2 Note: CD og Fremskridtspartiet udeladt, kodet under 11. Andre partier. 121

17 V16-V23 (Sp. 8A, CSES-M2 sp. Q19) Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om De enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg gerne bede Dem placere partiet på denne skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. Hvis jeg kommer til et parti, som De ikke kender, eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Det første parti er Socialdemokratiet. (Kort 3) V16 Hvor vil de placere A: Socialdemokratiet på denne skala? 0. Synes meget dårligt om partiet 63 3,1 3, ,8 1, ,4 4, ,1 9, ,5 11, ,5 21, ,8 12, ,4 15, ,9 10, ,2 3,2 10. Synes virkelig godt om partiet 91 4,5 4,5 18. Ved ikke nok om 20 1,0 1,0 19. Ved ikke 14 0,7 0,7 V17 Hvor vil de placere B: Radikale? 0. Synes meget dårligt om partiet 126 6,2 6, ,1 5, ,5 10, ,3 12, ,2 14, ,0 15, ,2 10, ,9 9, ,4 6, ,4 2,4 10. Synes virkelig godt om partiet 31 1,5 1,5 18. Ved ikke nok om 92 4,5 4,5 19. Ved ikke 37 1,8 1,8 122

18 V18 Hvor vil de placere C: De Konservative? 0. Synes meget dårligt om partiet 66 3,3 3, ,8 3, ,0 8, ,8 11, ,1 13, ,1 16, ,9 10, ,1 12, ,6 9, ,3 4,3 10. Synes virkelig godt om partiet 47 2,3 2,3 18. Ved ikke nok om 63 3,1 3,1 19. Ved ikke 32 1,6 1,6 V19 Hvor vil de placere F: Socialistisk Folkeparti? 0. Synes meget dårligt om partiet 130 6,4 6, ,3 8, ,0 13, ,1 13, ,0 12, ,1 13, ,8 8, ,3 8, ,2 6, ,1 3,1 10. Synes virkelig godt om partiet 39 1,9 1,9 18. Ved ikke nok om 82 4,0 4,0 19. Ved ikke 34 1,7 1,7 123

19 V20 Hvor vil de placere O: Dansk Folkeparti? 0. Synes meget dårligt om partiet ,1 29, ,0 11, ,0 10, ,5 9, ,9 5, ,2 10, ,4 5, ,9 4, ,3 5, ,2 3,2 10. Synes virkelig godt om partiet 73 3,6 3,6 18. Ved ikke nok om 25 1,2 1,2 19. Ved ikke 15 0,7 0,7 V21 Hvor vil de placere Q: Kristeligt Folkeparti? 0. Synes meget dårligt om partiet 120 5,9 5, ,1 8, ,2 11, ,8 12, ,8 14, ,7 19, ,3 9, ,4 5, ,7 3, ,2 1,2 10. Synes virkelig godt om partiet 10 0,5 0,5 18. Ved ikke nok om 118 5,8 5,8 19. Ved ikke 30 1,5 1,5 124

20 V22 Hvor vil de placere V: Venstre? 0. Synes meget dårligt om partiet 84 4,1 4, ,1 5, ,1 8, ,5 8, ,7 7, ,6 9, ,7 7, ,2 10, ,3 15, ,6 11,6 10. Synes virkelig godt om partiet ,3 10,3 18. Ved ikke nok om 25 1,2 1,2 19. Ved ikke 10 0,5 0,5 V23 Hvor vil de placere Ø: Enhedslisten? 0. Synes meget dårligt om partiet ,3 24, ,3 15, ,9 13, ,0 10, ,2 8, ,9 7, ,2 3, ,9 2, ,2 2, ,9 1,9 10. Synes virkelig godt om partiet 18 0,9 0,9 18. Ved ikke nok om 152 7,5 7,5 19. Ved ikke 38 1,9 1,9 125

21 V24-V31 (Sp. 8B) Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. Hvis jeg nævner en partileder, som De ikke kender eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Den første politiske leder er Poul Nyrup Rasmussen. (Kort 3) V24 Hvor vil de placere Poul Nyrup Rasmussen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 129 6,4 6, ,1 5, ,5 8, ,4 9, ,9 10, ,5 15, ,0 11, ,8 11, ,1 11, ,3 5,3 10. Synes virkelig godt om 87 4,3 4,3 18. Ved ikke nok om 7 0,3 0,3 19. Ved ikke 5 0,2 0,2 V25 Hvor vil de placere Marianne Jelved på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 131 6,5 6, ,7 5, ,9 10, ,1 12, ,9 11, ,5 14, ,5 11, ,1 10, ,4 8, ,8 3,8 10. Synes virkelig godt om 39 1,9 1,9 18. Ved ikke nok om 40 2,0 2,0 19. Ved ikke 14 0,7 0,7 126

22 V26 Hvor vil de placere Bendt Bendtsen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 65 3,2 3, ,0 3, ,9 6, ,4 10, ,3 12, ,7 15, ,2 12, ,3 10, ,3 9, ,2 4,2 10. Synes virkelig godt om 47 2,3 2,3 18. Ved ikke nok om 170 8,4 8,4 19. Ved ikke 38 1,9 1,9 V27 Hvor vil de placere Holger K. Nielsen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 67 3,3 3, ,6 5, ,0 10, ,7 12, ,6 13, ,7 17, ,6 11, ,7 11, ,1 6, ,4 2,4 10. Synes virkelig godt om 27 1,3 1,3 18. Ved ikke nok om 64 3,2 3,2 19. Ved ikke 14 0,7 0,7 127

23 V28 Hvor vil de placere Pia Kjærsgaard på denne skala? 0. Synes meget dårligt om ,2 27, ,3 10, ,4 9, ,4 10, ,3 6, ,7 9, ,8 6, ,5 6, ,4 5, ,2 3,2 10. Synes virkelig godt om 81 4,0 4,0 18. Ved ikke nok om 11 0,5 0,5 19. Ved ikke 8 0,4 0,4 V29 Hvor vil de placere Jann Sjursen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 85 4,2 4, ,9 5, ,3 10, ,8 13, ,5 14, ,8 18, ,8 9, ,2 7, ,9 3, ,1 1,1 10. Synes virkelig godt om 17 0,8 0,8 18. Ved ikke nok om 155 7,7 7,7 19. Ved ikke 39 1,9 1,9 128

24 V30 Hvor vil de placere Anders Fogh Rasmussen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 105 5,2 5, ,0 5, ,5 6, ,3 7, ,0 7, ,0 10, ,8 8, ,3 11, ,3 15, ,6 12,6 10. Synes virkelig godt om ,1 10,1 18. Ved ikke nok om 16 0,8 0,8 19. Ved ikke 4 0,2 0,2 V31 Hvor vil de placere Frank Aaen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om ,3 19, ,0 12, ,2 13, ,8 11, ,6 8, ,9 8, ,4 5, ,9 3, ,0 3, ,3 1,3 10. Synes virkelig godt om 20 1,0 1,0 18. Ved ikke nok om 185 9,1 9,1 19. Ved ikke 47 2,3 2,3 129

25 V32 (Sp. 9, CSES-M2 sp. L-Q18) Mange betragter sig som tilhængere af et bestemt parti. Der findes også mange, der ikke føler sig som tilhængere af noget specielt parti. Betragter De Dem selv som f.eks. socialdemokrat, konservativ, radikal, venstremand, SF er eller noget andet, eller føler De Dem ikke som tilhænger af et bestemt parti? 1. Ja, betragter sig som tilhænger af et bestemt parti ,7 46,7 (gå til V33) 2. Nej, ikke tilhænger af noget parti (gå til V35) ,7 46,7 3. I tvivl (gå til V35) 130 6,4 6,4 8. Ved ikke (gå til V35) 2 0,1 0,1 V33 (Sp. 10, CSES-M2 sp. L-Q18a, L-Q18b, Kun hvis 1 i V32) Hvilket parti er der tale om? (Kort 2C) 1. A: Socialdemokratiet ,1 36,5 2. B: Radikale 42 2,1 4,4 3. C: Konservative 93 4,6 9,8 4. F: Socialistisk Folkeparti 58 2,9 6,1 5. O: Dansk Folkeparti 52 2,6 5,5 6. Q: Kristeligt Folkeparti 12 0,6 1,3 7. V: Venstre ,6 33,5 8. Ø: Enhedslisten 17 0,8 1,8 11. Andet 6 0,3 0,6 19. Vil ikke svare 4 0,2 0,4 Ikke besvaret ,3 - V34 (Sp. 11, CSES-M2 sp. L-Q18e, kun hvis 1 i V32) Nogle er stærkt overbeviste tilhængere af deres parti, mens andre ikke er så overbeviste. Betragter De Dem selv som stærkt overbevist tilhænger eller ikke stærkt overbevist? 1. Stærkt overbevist (gå til V36) ,9 59,8 2. Ikke stærkt overbevist (gå til V36) ,4 39,4 8. Ved ikke (gå til V36) 8 0,4 0,8 Ikke besvaret ,3-130

26 V35 (Sp. 12, CSES-M2 sp. L-Q18c, L-Q18d, Kun hvis 2, 3 eller 8 i V32) Er der alligevel et parti, som De synes De står nærmere end andre partier? - Hvis ja: Hvilket parti? (Kort 2C) 0. Nej, ikke noget parti nærmest ,6 19,9 1. A: Socialdemokratiet ,4 19,5 2. B: Radikale 67 3,3 6,2 3. C: Konservative 82 4,0 7,6 4. F: Socialistisk Folkeparti 93 4,6 8,6 5. O: Dansk Folkeparti 82 4,0 7,6 6. Q: Kristeligt Folkeparti 16 0,8 1,5 7. V: Venstre ,2 24,9 8. Ø: Enhedslisten 28 1,4 2,6 11. Andre partier 17 0,8 1,6 Ikke besvaret ,6 - V36 (Sp. 14) Er De, eller har De tidligere været medlem af et politisk parti? 1. Ja, er medlem 177 8,7 8,7 2. Nej, men tidligere medlem ,0 13,0 3. Nej, har aldrig været medlem ,1 78,1 8. Ved ikke 3 0,1 0,1 V37-V50 (Sp. 15) Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? V37 Til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,5 29,5 2. Borgerlig regering ,1 46,1 3. Ingen forskel ,0 19,0 8. Ved ikke 111 5,5 5,5 V38 Til at bekæmpe arbejdsløsheden? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,8 45,8 2. Borgerlig regering ,1 30,1 3. Ingen forskel ,8 18,8 8. Ved ikke 109 5,4 5,4 131

27 V39 Til at varetage Danmarks interesser i EU? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,3 24,3 2. Borgerlig regering ,9 36,9 3. Ingen forskel ,0 29,0 8. Ved ikke 198 9,8 9,8 V40 Til at sikre miljøet? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,3 61,3 2. Borgerlig regering ,1 16,1 3. Ingen forskel ,4 16,4 8. Ved ikke 126 6,2 6,2 V41 Til at sikre lov og orden? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,1 15,1 2. Borgerlig regering ,3 54,3 3. Ingen forskel ,8 25,8 8. Ved ikke 98 4,8 4,8 V42 Til at sikre borgernes medbestemmelse i samfundet? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,4 35,4 2. Borgerlig regering ,1 31,1 3. Ingen forskel ,9 27,9 8. Ved ikke 113 5,6 5,6 V43 Til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,4 38,4 2. Borgerlig regering ,2 35,2 3. Ingen forskel ,5 18,5 8. Ved ikke 159 7,8 7,8 132

28 V44 Til at sikre en fornuftig flygtninge-/indvandrerpolitik? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,2 29,2 2. Borgerlig regering ,2 54,2 3. Ingen forskel ,1 12,1 8. Ved ikke 91 4,5 4,5 V45 Til at tilgodese børnefamiliernes behov? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,5 42,5 2. Borgerlig regering ,6 26,6 3. Ingen forskel ,1 24,1 8. Ved ikke 138 6,8 6,8 V46 Til at sikre tilfredsstillende forhold for ældre? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,2 32,2 2. Borgerlig regering ,6 36,6 3. Ingen forskel ,5 25,5 8. Ved ikke 114 5,6 5,6 V47 Til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,5 25,5 2. Borgerlig regering ,4 45,4 3. Ingen forskel ,6 22,6 8. Ved ikke 132 6,5 6,5 V48 Til at sikre en god undervisning i folkeskolen? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,0 29,0 2. Borgerlig regering ,1 35,1 3. Ingen forskel ,4 27,4 8. Ved ikke 172 8,5 8,5 133

29 V49 Til at repræsentere Danmark i internationalt samarbejde? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,9 25,9 2. Borgerlig regering ,6 34,6 3. Ingen forskel ,6 32,6 8. Ved ikke 140 6,9 6,9 V50 - Og hvilken regering tror De, ville give Dem selv flest penge til rådighed? 1. Socialdemokratisk ledet regering ,5 21,5 2. Borgerlig regering ,5 48,5 3. Ingen forskel ,9 22,9 8. Ved ikke 145 7,2 7,2 V51-V56 (Sp. 16) Jeg vil nu læse nogle politiske påstande op, som De kan opfatte som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Vi beder Dem sige, om De er mest enig med A eller mest enig med B. Selv om De evt. ikke er helt enig med nogen af parterne, vil jeg alligevel bede Dem svare, hvilken påstand, der kommer nærmest deres eget synspunkt. V51 (Sp. 16A) Først har vi et spørgsmål om samfundets sociale udgifter. A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. 1. Mest enig med A ,2 34,2 2. Mest enig med B ,0 58,0 3. Ikke enig med nogen af parterne 119 5,9 5,9 8. Ved ikke 39 1,9 1,9 134

30 V52 (Sp. 16B) Så har vi et spørgsmål om levestandard og indtægtsforhold. A siger: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt. B siger: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle som endnu findes, bør stort set bibeholdes. 1. Mest enig med A ,3 48,3 2. Mest enig med B ,3 43,3 3. Ikke enig med nogen af parterne 128 6,3 6,3 8. Ved ikke 41 2,0 2,0 V53 (Sp. 16C) Næste spørgsmål drejer sig om statens kontrol over erhvervslivet. A siger: Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne forretninger. B siger: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre end den er i dagens Danmark. 1. Mest enig med A ,0 56,0 2. Mest enig med B ,4 33,4 3. Ikke enig med nogen af parterne 136 6,7 6,7 8. Ved ikke 80 3,9 3,9 V54 (Sp. 16E) Det diskuteres også, om der bør indføres mere brugerbetaling i den offentlige sektor. A siger: Der bør i langt større grad end nu indføres brugerbetaling i den offentlige sektor. B siger: Bortset fra enkelte, ubetydelige områder bør der ikke indføres mere brugerbetaling. 1. Mest enig med A ,1 25,1 2. Mest enig med B ,0 67,0 3. Ikke enig med nogen af parterne 106 5,2 5,2 8. Ved ikke 54 2,7 2,7 135

31 V55 (Sp. 16F) Det diskuteres også, hvordan Danmark skal forholde sig i konflikter i andre lande eller internationale konflikter, der ikke direkte berører os selv. A siger: Danmark bør så vidt som muligt lade være med at blande sig i sådanne konflikter, der ikke berører os selv. B siger: Danmark bør så vidt som muligt give sine synspunkter til kende og søge at påvirke udviklingen. 1. Mest enig med A ,5 17,5 2. Mest enig med B ,3 76,3 3. Ikke enig med nogen af parterne 84 4,1 4,1 8. Ved ikke 43 2,1 2,1 V56 (Sp. 16G) Man diskuterer også valgfrihed mellem offentlige hospitaler og privathospitaler. A siger: Pengene bør følge patienten, så patienterne selv kan vælge, om de vil have behandlingen udført på et offentligt hospital eller et privat hospital (f.eks. hvis de står på venteliste). B siger: Hvis vi begynder at give mulighed for at vælge behandling på privathospitaler, bliver det alt for dyrt for samfundet og kan betyde en forringelse af det offentlige sygehusvæsen. 1. Mest enig med A ,5 62,5 2. Mest enig med B ,2 29,2 3. Ikke enig med nogen af parterne 117 5,8 5,8 8. Ved ikke 50 2,5 2,5 V57 (Sp. 17) Man har i de sidste 25 år haft, hvad man kunne kalde to hovedstrategier til at skabe flere arbejdspladser, nemlig følgende (kort 4): 1. Velfærdsstrategien : Vi bør udbygge velfærdsstaten med flere offentligt ansatte til ældrepleje, sundhedsvæsen og andre udækkede behov. 2. Eksportstrategien : Vi bør satse på industri og eksport via en stærk konkurrenceevne samt på de servicejobs i erhvervene, dette fører med sig. Bredt sagt, hvilken strategi mener De så, er den bedste? 1. Velfærdsstrategien ,9 38,9 2. Eksportstrategien ,7 43,7 3. Ingen af dem ,4 11,4 8. Ved ikke 121 6,0 6,0 136

32 V58-59 (Sp. 17A) Så har jeg nogle spørgsmål om, hvordan udviklingen har været. (Kort 5) V58 Hvordan er Deres egen og Deres families økonomiske situation i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? 1. Meget bedre 197 9,7 9,7 2. Noget bedre ,6 28,6 3. Ingen ændring ,7 43,7 4. Noget dårligere ,9 14,9 5. Meget dårligere 49 2,4 2,4 8. Ved ikke 14 0,7 0,7 V59 Hvordan synes De den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? 1. Meget bedre 124 6,1 6,1 2. Noget bedre ,3 45,3 3. Ingen ændring ,6 31,6 4. Noget dårligere 180 8,9 8,9 5. Meget dårligere 12 0,6 0,6 8. Ved ikke 152 7,5 7,5 V60-V69 (Sp. 17B, CSES-M2 sp. Q7) Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? (Kort 6) V60 Økonomien? 1. Meget godt ,2 12,2 2. Godt ,6 46,6 3. Hverken godt eller dårligt ,6 26,6 4. Dårligt ,0 11,0 5. Meget dårligt 23 1,1 1,1 8. Ved ikke 49 2,4 2,4 137

33 V61 Beskæftigelsen? 1. Meget godt ,3 10,3 2. Godt ,6 49,6 3. Hverken godt eller dårligt ,3 26,3 4. Dårligt ,7 10,7 5. Meget dårligt 19 0,9 0,9 8. Ved ikke 45 2,2 2,2 V62 Velfærden? 1. Meget godt 84 4,1 4,1 2. Godt ,4 39,4 3. Hverken godt eller dårligt ,3 40,3 4. Dårligt ,6 13,6 5. Meget dårligt 14 0,7 0,7 8. Ved ikke 37 1,8 1,8 V63 Skatterne? 1. Meget godt 33 1,6 1,6 2. Godt ,8 17,8 3. Hverken godt eller dårligt ,8 33,8 4. Dårligt ,2 36,2 5. Meget dårligt 165 8,1 8,1 8. Ved ikke 50 2,5 2,5 V64 Kriminaliteten? 1. Meget godt 27 1,3 1,3 2. Godt ,3 13,3 3. Hverken godt eller dårligt ,1 33,1 4. Dårligt ,5 40,5 5. Meget dårligt 193 9,5 9,5 8. Ved ikke 46 2,3 2,3 138

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Valgundersøgelsen 2001

Valgundersøgelsen 2001 Valgundersøgelsen 2001 TEKNISK RAPPORT Modul 4 Spørgeskema og svarkort Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev Claus Hansen Henrik Jørgensen Gregers Lehrmann Bruun Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning

Læs mere

Comparative Study of Electoral Systems, 2001-2006

Comparative Study of Electoral Systems, 2001-2006 ICPSR 3808 Comparative Study of Electoral Systems, 2001-2006 Virginia Sapiro Comparative Study of Electoral Systems W. Philips Shively Comparative Study of Electoral Systems Denmark: Data Collection Instrument

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

Valgundersøgelsen 2007

Valgundersøgelsen 2007 Valgundersøgelsen 2007 Teknisk Rapport Modul 4 Spørgeskema Jørgen Goul Andersen Thomas Engel Dejgaard Sara Bjørn Aaen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet August 2009 Side 1

Læs mere

+----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------+ MAND... 2: 1 KVINDE...

+----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------+ MAND... 2: 1 KVINDE... NÅR VI SPØRGER TIL DERES HOLDNING TIL KOMMUNEN, ER DET DERES BOPÆLSKOMMUNE VI MENER, ALTSÅ KOMMUNENS NAVN, OG IKKE KOMMUNERNE I ALMINDELIGHED. KØN MAND... 2: 1 KVINDE... 2 HVAD ER DERES ALDER? +-+-+ 3:

Læs mere

Aalborg Universitet DK2011-0881 Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl.14.38 Projektleder: PJO

Aalborg Universitet DK2011-0881 Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl.14.38 Projektleder: PJO Aalborg Universitet DK2011-0881 Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl.14.38 Projektleder: PJO Tekst Mange tak fordi du ønsker at deltage i undersøgelsen. Det tager ca. 25-30 minutter at besvare skemaet.

Læs mere

Valgundersøgelsen 2001

Valgundersøgelsen 2001 Valgundersøgelsen 2001 TEKNISK RAPPORT Modul 1 Oversigt over datamaterialet mv. Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev Claus Hansen Henrik Jørgensen Gregers Lehrmann Bruun Institut for Økonomi, Politik og

Læs mere

Valgundersøgelsen 2001

Valgundersøgelsen 2001 Valgundersøgelsen 2001 TEKNISK RAPPORT Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev Claus Hansen Henrik Jørgensen Gregers Lehrmann Bruun Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet September

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Feltperiode: januar Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: personer. TNS Gallup for Berlingske Tidende

Feltperiode: januar Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: personer. TNS Gallup for Berlingske Tidende Lyngallup om skat Metode Feltperiode: 19.-20. januar 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.056 personer

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

460 responses. Holdninger til integration. Demogra. Dit køn (udfyld selv uden at spørge) Hvor gammel er du? QUESTIONS RESPONSES 460

460 responses. Holdninger til integration. Demogra. Dit køn (udfyld selv uden at spørge) Hvor gammel er du? QUESTIONS RESPONSES 460 Holdninger til integration QUESTIONS RESPONSES 460 SUMMARY INDIVIDUAL Accepting responses Demogra Dit køn (udfyld selv uden at spørge) 53.3% Mand Kvinde 46.7% Hvor gammel er du? https://docs.google.com/forms/d/16fzw8q1ff7zqaluroer-gx5nbbjnhvd_abpgmach4r0/edit#responses

Læs mere

Valgundersøgelsen 2011

Valgundersøgelsen 2011 Valgundersøgelsen 2011 Revision: 395 DDA-27067 Indholdsfortegnelse Vejledning Vejledning til at læse kodebogen Information om anvendt oparbejdningsproces Variabelliste V1 DDA STUDIENUMMER V2 DDA LØBENUMMER

Læs mere

Om at være borger i Danmark

Om at være borger i Danmark + 0 IP. nr.: Int. nr.: Om at være borger i Danmark Us. 5708 November - December 2004 + 0 + 0 Udfyld venligst spørgeskemaet med sort eller blå kuglepen. Vi vil bede dig om at udfylde alle spørgsmål og aflevere

Læs mere

Valgundersøgelsen 2005

Valgundersøgelsen 2005 Valgundersøgelsen 2005 Teknisk rapport Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev David Hedegaard Andersen Thomas Dejgaard Pedersen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Februar 2005

Læs mere

Gallup om vælgernes dagsorden. Juli Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juli 2014 Projekt: 61284

Gallup om vælgernes dagsorden. Juli Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juli 2014 Projekt: 61284 Juli 2014 Feltperiode: Den 4.-9. juli 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.005 personer Stikprøven er

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

Lyngallup om værdipolitik II. Dato: 3. november 2010

Lyngallup om værdipolitik II. Dato: 3. november 2010 Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 Indhold 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann

Læs mere

Gallup om KV13. National prognose. Gallup om KV13. TNS Dato: 18. november 2013 Projekt: 59618

Gallup om KV13. National prognose. Gallup om KV13. TNS Dato: 18. november 2013 Projekt: 59618 National prognose TNS Dato: 18. november 2013 Projekt: 59618 KV13 national prognose Feltperiode: Den 15. 18. november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode:

Læs mere

Regeringens politik (november 2006)

Regeringens politik (november 2006) Ugens Gallup, nr., Side / Nu kommer der nogle spørgsmål om regeringens politik. Jeg vil bede dig fortælle, om du generelt er enig eller uenig i regeringens politik på enkelte områder. Man kan svare helt

Læs mere

Gallup om vælgernes dagsorden. Juni Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juni 2015 Projekt: 61907

Gallup om vælgernes dagsorden. Juni Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juni 2015 Projekt: 61907 Juni 2015 2 Feltperiode: Den 8. juni 10. juni 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.062 personer Stikprøven

Læs mere

Færre vil give en hånd til Afrika

Færre vil give en hånd til Afrika Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den

Læs mere

Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A

Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Unge 18. juni Public 56429

TNS Gallup - Public Tema: Unge 18. juni Public 56429 TNS Gallup - Public Tema: Unge 18. juni 2009 Public 56429 Metode Feltperiode: 12. juni 18. juni 2009 Målgruppe: Unge på 15-25 år Repræsentativ på køn, alder og region. Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION P - OPEC - BOELGE - NY VERSION SKEMA Velkomment til Københavns Universitets Valgpanel. at deltage i valgpanelet bidrager du til et stort forskningsprojekt om valgkampe og folketingsvalg finansieret af

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lyngallup om vælgernes dagsorden. Dato: 22. oktober

Lyngallup om vælgernes dagsorden. Dato: 22. oktober Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe

Læs mere

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd Demokrati og valgret Public Metode Målgruppe: Repræsentativ stikprøve, oversampling af unge i alderen 16-25 år. Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Infotekst 1: De første spørgsmål handler om dit nærmiljø og dit netværk.

Infotekst 1: De første spørgsmål handler om dit nærmiljø og dit netværk. Infotekst 1: De første handler om dit nærmiljø og dit netværk. 1. Hvilken slags bolig bor du i? Lejet lejlighed Rækkehus, kædehus, villa, parcelhus, landbrugsejendom Ejerlejlighed Andelslejlighed Lejet

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Myter om efterløn holder ikke

Myter om efterløn holder ikke Myter om efterløn holder ikke Kun hver femte efterlønner angiver at være helt frisk, mens hver anden føler sig nedslidt. Halvdelen vil dog kunne passe et deltidsjob eller mere og et flertal af efterlønnerne

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Denmark ISSP 2006 Role of Government IV Questionnaire

Denmark ISSP 2006 Role of Government IV Questionnaire + 0 Denmark ISSP 2006 Role of Government IV Questionnaire + 0 2 + IP. nr.: Danskerne og det offentlige Us. 5831 Januar 2008 2 + + 0 Udfyld venligst spørgeskemaet med sort eller blå kuglepen. Vi vil bede

Læs mere

Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn. Dato: 3. januar 2011

Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn. Dato: 3. januar 2011 Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Kommende partiledere

Kommende partiledere Ugens Gallup, nr., 00 Side / Q: Hvor vigtig er følgende karaktertræk hos formanden for det parti du stemmer på? Karaktertræk - ALLE VÆLGERE VISIONÆR 0 MODIG HANDLEKRAFTIG 7 TROVÆRDIG 8 0 SYMPATISK 7 VISIONÆR,

Læs mere

Gallup om DF som regeringsparti

Gallup om DF som regeringsparti TNS Dato: 22. april 2013 Projekt: 59252 Feltperiode: Den 17/4-22/4 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Struer Kommune. Kommunalvalg Struer Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59577

Struer Kommune. Kommunalvalg Struer Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59577 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59577 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode:

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Skat 15. januar 2009. Public 56178

TNS Gallup - Public Tema: Skat 15. januar 2009. Public 56178 TNS Gallup - Public Tema: Skat 15. januar 2009 Public 56178 Metode Feltperiode: 14.-15. januar 2009 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Danskerne kræver bogligt stærke børn

Danskerne kræver bogligt stærke børn Danskerne kræver bogligt stærke børn Hver anden dansker kræver at folkeskolen stiller større krav til eleverne i de boglige fag som dansk, matematik og sprog, mens kreativitet og fantasi er mindst vigtigt.

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2011

Klimabarometeret. Juni 2011 Klimabarometeret Juni 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Familiepolitik er usynlig for danskerne

Familiepolitik er usynlig for danskerne Familiepolitik er usynlig for danskerne Næsten hver anden dansker kan ikke få øje på noget parti, der specielt kæmper børnefamiliernes sag. Når danskerne skal pege på de partier, der bedst kæmper børnefamiliernes,

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Europaparlamentsvalg maj Public

TNS Gallup - Public Tema: Europaparlamentsvalg maj Public TNS Gallup - Public Tema: Europaparlamentsvalg 2 27. maj 2009 Public Metode Feltperiode: 25/5 til 27/5 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere fra Holstebro kommune på 18 eller derover

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

University of Copenhagen. De politiske ungdomsorganisationers medlemmer Kosiara-Pedersen, Karina. Publication date: 2016

University of Copenhagen. De politiske ungdomsorganisationers medlemmer Kosiara-Pedersen, Karina. Publication date: 2016 university of copenhagen University of Copenhagen De politiske ungdomsorganisationers medlemmer Kosiara-Pedersen, Karina Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Denmark ISSP 2000 Environment II Questionnaire

Denmark ISSP 2000 Environment II Questionnaire Denmark ISSP 2000 Environment II Questionnaire Løbenr. MILJØ Aalborg Universitet Februar 2001 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem.

Læs mere

Gallup om vælgernes dagsorden

Gallup om vælgernes dagsorden TNS Dato: 2.oktober 2015 Projekt: 62212 Feltperiode: Den 30/9 2/10-2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Infotekst 1: De første spørgsmål handler om dit nærmiljø og dit netværk.

Infotekst 1: De første spørgsmål handler om dit nærmiljø og dit netværk. Infotekst 1: De første handler om dit nærmiljø og dit netværk. 1. Hvilken slags bolig bor du i? Lejet lejlighed Rækkehus, kædehus, villa, parcelhus, landbrugsejendom Ejerlejlighed Andelslejlighed Lejet

Læs mere

Familieliv i Danmark. Spørgeskema

Familieliv i Danmark. Spørgeskema IP. nr.: Intv. nr.: Familieliv i Danmark Spørgeskema Socialforskningsinstituttet Institut for økonomi, politik og forvaltning Aalborg Universitet Us. nr. 5592-1 November 2002 1 2 1. Vi vil gerne starte

Læs mere

Gallup om København KV13. Gallup om København. TNS Oktober 2013 59520

Gallup om København KV13. Gallup om København. TNS Oktober 2013 59520 KV13 Growth summary Konklusioner: ved ikke hvad de vil stemme på, hvis der var kommunalvalg i morgen - 2 af borgerne i Københavns Kommune vil stemme på Socialdemokratiet, 2 ville stemme på Enhedslisten

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Danskerne stoler ikke på eliten

Danskerne stoler ikke på eliten Danskerne stoler ikke på eliten Næsten 60 % af danskerne tror at korruptionen er størst i blandt politikere, direktører i det private og embedsmænd i det offentlige. ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET

Læs mere

Danske chefer ansætter venner og familie

Danske chefer ansætter venner og familie Danske chefer ansætter venner og familie Nepotisme trives på danske arbejdspladser hver ottende har oplevet at en chef ansatte en ven eller familiemedlem og hver femte har set en kollega gøre det samme.

Læs mere

Vejledning i udfyldning af spørgeskema

Vejledning i udfyldning af spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskema Du og kun dine svar I spørgeskemaet bliver der stillet en række spørgsmål om forskellige forhold i din kommune. Vi vil gerne høre din personlige mening om disse,

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

DDA-12516 --------- Datamateriale ------------- Valgundersøgelsen 2001, hovedundersøgelsen ----------------- ----- ------------------

DDA-12516 --------- Datamateriale ------------- Valgundersøgelsen 2001, hovedundersøgelsen ----------------- ----- ------------------ DDA-12516 --------- Datamateriale ------------- Valgundersøgelsen 2001, hovedundersøgelsen ----------------- ----- ------------------ Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Jørgen Goul Andersen, Ole

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Efterlønsudspil skubber svingvælgerne væk

Efterlønsudspil skubber svingvælgerne væk Efterlønsudspil skubber svingvælgerne væk Svingvælgerne begyndte at hælde til efterlønsbevarende er, da statsministeren i sin nytårstale lancerede en afskaffelse af efterlønnen, viser en Analyse Danmark-måling

Læs mere

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg.

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Pressemeddelelse D. 12. september, 2011, Aalborg De unge har stemt 4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Gymnasieeleverne ville stemme rødt Står det til

Læs mere

Gallup til BT om S-kongres mm. TNS September 2013 Projekt: 59516

Gallup til BT om S-kongres mm. TNS September 2013 Projekt: 59516 Feltperiode: Den 24.-26. september 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.270 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Lene Espersen januar Public 57564

TNS Gallup - Public Tema: Lene Espersen januar Public 57564 TNS Gallup - Public Tema: Lene Espersen 12. -13. januar 2011 Public 57564 Metode Feltperiode: 12,-13. januar 2011. Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum

Læs mere

Lyngallup om EU forbehold og SF formandsvalg Oktober 2012

Lyngallup om EU forbehold og SF formandsvalg Oktober 2012 og SF formandsvalg Oktober 2012 Feltperiode: Den 2.-4. oktober 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover. Hertil kommer boost på 237 ekstra respondenter, der stemte

Læs mere

Social ulighed US. nr. 5969-0 September 2009

Social ulighed US. nr. 5969-0 September 2009 + 0 IP. nr.: Int. nr.: Social ulighed US. nr. 5969-0 September 2009 + 0 + 0 Udfyld venligst spørgeskemaet med sort eller blå kuglepen. Vi vil bede dig om at udfylde alle spørgsmål og aflevere skemaet retur

Læs mere

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd De rigeste flygter fra den offentlige velfærd Danskere som tjener over 50.000 om måneden fravælger i stigende grad offentlige tilbud som skoler og hospitaler til fordel for private. Samtidig svinder deres

Læs mere

Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere

Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: kommunevalg I Københavns Kommune September Public 56524

TNS Gallup - Public Tema: kommunevalg I Københavns Kommune September Public 56524 TNS Gallup - Public Tema: kommunevalg I Københavns Kommune 1. 3. September 2009 Public 56524 Metode Feltperiode: 1. 3. september 2009 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere i Københavns kommune på

Læs mere

Krydstabeller Thorning, side 1/23

Krydstabeller Thorning, side 1/23 Krydstabeller, 25. 27. juni 2012 MEGAFON/TV 2 Nyhederne/Politiken Thorning, 1.030 respondenter 04. Regeringen med Helle 03. Hvad stemte du på ved folketingsvalget den 15. september 2011? A. Socialdemo

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Renoveringsmilliard spildt

Renoveringsmilliard spildt Renoveringsmilliard spildt Halvdelen af renoveringspuljens 1,5 mia. kr. skaber ikke job. Boligejerne, hvoraf flertallet er velstillet, ville alligevel have gjort og betalt arbejdet. Puljen skabte 1.500

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? Uddannelse 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til kompetencegivende uddannelser i dit område? Med "dit område" menes i rimelig køreafstand.

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Topper Venstres formkurve igen for tidligt?

Topper Venstres formkurve igen for tidligt? POLITIK Topper Venstres formkurve igen for tidligt? Tabel1: Venstre kan miste 4,2 procentpoint i forhold til meningsmålingerne, hvis alle partiers tvivlere stemmer, som de gjorde sidst. - Hvis alle partiers

Læs mere

Meningsmåling i Bornholm Kommune Marts Gennemført af Jysk Analyse Kontakt: Cand.merc. Jørgen Haller Telefon :

Meningsmåling i Bornholm Kommune Marts Gennemført af Jysk Analyse Kontakt: Cand.merc. Jørgen Haller Telefon : Meningsmåling i Bornholm Kommune Marts 2012 Gennemført af Jysk Analyse Kontakt: Cand.merc. Jørgen Haller haller@jyskanalyse.dk Telefon : 9811 4090 1. Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Flertal efterlyser brud med blokpolitik

Flertal efterlyser brud med blokpolitik Flertal efterlyser efterlyser brud med blokpolitik brud med blokpolitik To tredjedele af vælgerne mener, at regeringen fører blokpolitik med Dansk Folkeparti og håber på, at partiet bliver henvist til

Læs mere

Denmark ISSP 2013 National Identity III Questionnaire

Denmark ISSP 2013 National Identity III Questionnaire Denmark ISSP 2013 National Identity III Questionnaire Velkommen til ISSP 2013 - National Identitet Hvad er din holdning? Ofte diskuteres danskernes holdninger til forskellige dele af vores samfund. Men

Læs mere