Tema: LO s økonomiske prognose Gode muligheder for job til alle

Transkript

1 Aktuel Statistik 2/ maj 2018 Tema: LO s økonomiske prognose Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med personer fra 2017 til og med Vurderingen er, at økonomien og arbejdsmarkedet er i fin form, og at der ingen væsentlige ubalancer er. Efter mange kriseår anvendes der flere af de ledige ressourcer på arbejdsmarkedet, og vi kommer nærmere en situation med fuld beskæftigelse. Det er positivt, men vi er der ikke endnu. Det vigtigste er derfor, at de gode forudsætninger udnyttes for at sikre job til alle og en solid vækst på længere sigt. Fremgangen fortsætter i dansk økonomi Fremgangen i dansk økonomi er taget til i styrke. Sidste år var der en BNP-vækst på 2,2 pct., hvilket er den højeste vækst i 11 år. Noget af fremgangen var drevet af et godt udgangspunkt ved indgangen til året og en særlig kraftig vækst i 1. kvartal. Udgangspunktet for 2018 giver ikke nær så meget medvind, og der ventes en vækst på 1½ pct. trods en solid udvikling gennem året. For 2019 og 2020 skønnes en BNP-vækst på hhv. 2,1 pct. og 2,0 pct., jf. figur 1.1a. Væksten ventes især at være trukket af privatforbruget og erhvervsinvesteringerne og med positive bidrag fra boligbyggeri og eksport, jf. tabel 1.1. Omvendt vurderes det offentlige forbrug og de offentlige investeringer ikke at bidrage særligt til BNPvæksten, idet der strammes betydeligt i den offentlige økonomi i disse år. Udsigt til fortsat stigende beskæftigelse Der er stadig godt gang i arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen steg med knap personer i 2017 efter en stigning på ca samlet set i 2015 og Trods fremgangen de seneste år har beskæftigelsen endnu ikke hentet det tabte fra krisen. Det ventes imidlertid at ske i år, hvor beskæftigelsen skønnes at stige med personer. Fremgangen ventes at fortsætte de kommende år, og der er udsigt til en stigning i beskæftigelsen på godt personer samlet set fra 2017 til De mange nye job er alene kommet i den private sektor med fremgang i både de private serviceerhverv, industrien og byggeriet, mens beskæftigelsen i den offentlige sektor har været svagt faldende. Den tendens ventes at fortsætte, jf. figur 1.1b. Side 1 af 19

2 Temperaturmåling af arbejdsmarkedet Figur 1.1a. BNP-vækst Figur 1.1b. Beskæftigelse, brancher Indeks 2008 = 100 Indeks 2008 = Anm.: Tal for er LO s forventninger. Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM) samt egne beregninger og skøn Privat service Industri Byggeri Privat i alt Offentlig service Aktiviteten tilbage på normalt niveau, men lav risiko for overophedning Ledig kapacitet på arbejdsmarkedet giver mulighed for fortsat stigende beskæftigelse Ingen generelle rekrutteringsudfordringer Fortsat moderat lønudvikling Aktiviteten i dansk økonomi er nu tæt på et normalt niveau efter adskillige kriseår. Der vurderes ikke at være risiko for overophedning af økonomien de kommende år. Dansk økonomi og arbejdsmarkedet er mere balanceret, end det var tilfældet i midten af 00 erne, og der er gode forudsætninger for fortsat fremgang, jf. boks 1.1. Det skyldes ikke mindst en kraftigt stigende arbejdsstyrke. Siden 2013 er arbejdsstyrken steget med ca personer og nåede sidste år over 3 mio. personer, hvilket er den største arbejdsstyrke nogensinde. Der er udsigt til en stigning i arbejdsstyrken på yderligere godt personer til og med 2020 blandt andet som følge af en række allerede gennemførte tiltag som tilbagetrækningsreform, kontanthjælpsreform mv. Potentialet for yderligere beskæftigelsesfremgang er således tilstede. Selv om beskæftigelsen er ved at have indhentet det tabte fra krisen, vil beskæftigelsesfrekvensen, dvs. beskæftigelsen i forhold til befolkningen mellem 15 og 64 år, ikke nå tilbage på førkrise niveau i prognoseperioden. Samtidig er flere af de nye job, der er skabt de seneste år, deltidsstillinger, og målt i fuldtidsbeskæftigede er der således fortsat noget af hente ikke mindst for kernearbejdsstyrken samt for de unge. Der er fortsat ingen generelle problemer med at rekruttere arbejdskraft. Langt de fleste virksomheder, der har behov for at rekrutterere, får den arbejdskraft, de søger, og omfanget af mangel på arbejdskraft er tæt på uændret de sidste par år. På visse områder er der dog udfordringer med at skaffe arbejdskraft med specifikke kvalifikationer, herunder ikke mindst faglært arbejdskraft. Lønstigningerne er fortsat moderate og afspejler, at der aktuelt ikke er pres på arbejdsmarkedet. Lønudviklingen har været no- Side 2 af 19

3 Temperaturmåling af arbejdsmarkedet genlunde stabil siden Der er udsigt til tiltagende lønstigninger de næste år, men der er tale om en normalisering i takt med konjunkturudviklingen. Der er intet løn- eller prispres. Sunde offentlige finanser Stort opsparingsoverskud Boligpriserne stiger - men væksten er aftagende De offentlige finanser er meget sunde, og finanspolitikken er overholdbar. Sidste år var der et overskud på den offentlige saldo på 1 pct. af BNP, og der påregnes omtrent balance på saldoen de kommende år. De strukturelle udfordringer fra 00 erne, hvor de offentlige finanser ikke kunne bære den aldrende befolkning, er løst. Samtidig er der et stort opsparingsoverskud i økonomien. Det kommer blandt andet til udtryk ved et stort overskud på betalingsbalancen. Det peger på, at forbruget ikke er lånefinansieret, som det var i opsvinget i 00 erne. Der er også en forholdsvis afdæmpet udvikling i udlån til husholdninger og virksomheder. Boligpriserne er steget siden 2013 i takt med bedringen i økonomien, stigende indkomster og lave renter. Udviklingen er ikke accelererende, og prisstigningerne har ligget på 4 pct. de sidste par år mod 6 pct. i I takt med stigende renter forventes prisstigningerne at aftage lidt de kommende år. Det skyldes også, at der er indført stramninger af lånevilkårene på realkreditmarkedet. Prisudviklingen på især ejerlejligheder i de store byer har imidlertid været kraftigere end for hele landet. Noget af det er drevet af befolkningstilgangen til byerne, men det er alligevel værd at holde et vågent øje med udviklingen. Der er også gennemført en række stramninger målrettet storbyerne, der kan modvirke presset. Produktivitetsvæksten for hele økonomien ikke prangende Produktiviteten for den samlede økonomi er gennemsnitligt steget med 0,7 pct. årligt i det aktuelle opsving. Det dækker dog over en meget svingende udvikling mellem årene og på tværs af brancher. Produktivitetsvæksten skønnes at stige lidt de kommende år, men ventes ikke at overstige 2 pct. frem til og med Side 3 af 19

4 Temperaturmåling af arbejdsmarkedet Boks 1.1. Dansk økonomi og arbejdsmarked er i fin form Midten af 00 erne Aktuelt Kapaciteten på arbejdsmarkedet Der er udsigt til en stigning i arbejdsstyrken på godt personer fra 2017 til 2020, jf. Danmarks Statistik og LO-skøn. I foråret 2006 ventedes en stigning på godt personer fra 2005 til 2008, jf. Det Økonomiske Råd. Der er aktuelt mangel på arbejdskraft ved 6 pct. af stillingerne, jf. STAR, Arbejdsmarkedsbalancen, forår I foråret 2016 og foråret 2017 var det også ca. 6 pct. I foråret 2008 var der mangel på arbejdskraft ved 17 pct. af stillingerne. Udfordringerne er imidlertid meget forskellige på tværs af brancher og erhverv. På visse områder er der udfordringer med at skaffe arbejdskraft med specifikke kvalifikationer herunder faglært arbejdskraft - og for nogle stillinger har der faktisk været tale om udbredt mangel i flere år. Lønstigningerne er fortsat moderate med en lønvækst på 2,3 pct. i 2017, jf. DA. Lønudviklingen har været nogenlunde stabil siden 2015 omkring 2¼ pct. I midten af 00 erne var der en kraftigere acceleration i lønudviklingen fra en lønvækst på 2,8 pct. i 2005 til 4,1 pct. i 2007 og 4,5 pct. i Finanspolitisk holdbarhed De offentlige finanser er aktuelt meget sunde. De Økonomiske Råd beregner en holdbarhedsindikator (HBI) på 1 pct. af BNP, jf. Dansk Økonomi, efterår 2017, og der er på den baggrund ikke behov for strukturelle stramninger. I 2007 beregnedes en HBI på -1,4 pct. af BNP, jf. Dansk Økonomi, efterår Overskud på betalingsbalancen I 2017 var der et overskud på betalingsbalancen på 7,6 pct. af BNP, og der ventes et overskud på 7,2 pct. i 2018 faldende til 6,7 pct. i 2020, jf. Danmarks Statistik og LO s skøn. I perioden faldt overskuddet hurtigt fra 4,2 pct. i 2005 til 1,4 pct. i Boligmarkedet Boligpriserne er genoprettet efter den store nedtur i 2009 og stiger nu i alle landsdele. Huspriserne steg 6 pct. i 2015 og 4 pct. i både 2016 og 2017, jf. Danmarks Statistik. Der er udsigt til en svagt aftagende vækst i huspriserne de kommende år. I storbyerne er især lejlighedspriserne steget kraftigere, og det kræver bevågenhed. I 2005 og 2006 steg huspriserne med hhv. godt 17 pct. og knap 22 pct. Kreditvækst Den finansielle sektor har strammet kreditpolitikken siden krisen, og det har betydet en moderat udlånsvækst på ca. 2½ pct. i 2017, jf. Danmarks Nationalbank. Udlånsvæksten er steget en anelse i de første måneder af 2018 til 3 pct. (jan-feb). I årene op til krisen i 00 erne blev der ført en meget lempelig kreditpolitik med en årlig udlånsvækst på mellem pct. i både 2005, 2006 og Produktivitet Der har i i gns. været en årlig vækst i timeproduktiviteten på 0,7 pct., jf. Danmarks Statistik og LO-beregninger. Det dækker blandt andet over en udvikling på 1,5 pct. i 2014, -0,3 pct. i 2016 og 1,0 pct. i I var der i gns. en årlig vækst i timeproduktiviteten på 1 pct. Faldende fra 2,5 pct. i 2004 til 1,2 pct. i 2006 og -0,2 pct. i Side 4 af 19

5 Temperaturmåling af arbejdsmarkedet Gode muligheder for job til alle Økonomien og arbejdsmarkedet er således i fin form, og der er ikke væsentlige ubalancer. Det er afgørende, at den førte finanspolitik tager højde for denne konjunktursituation. Efter mange kriseår anvendes der nu flere af de ledige ressourcer på arbejdsmarkedet. Vi kommer nærmere en situation med fuld beskæftigelse. Det er positivt, men vi er der ikke endnu, og der er intet belæg for ensidigt at fokusere på at øge arbejdsudbuddet yderligere. Effekterne af allerede gennemførte udbudsreformer er end ikke slået fuldt igennem endnu. Set i lyset af konjunkturudviklingen er det fornuftigt med den meget beskedne stramning af finanspolitikken, der aktuelt er udsigt til i disse år, jf. Økonomisk Redegørelse, december Men det er ikke nødvendigt at stramme finanspolitikken yderligere af frygt for overophedning. Nu er det vigtigste for økonomien, at de gode forudsætninger udnyttes for at sikre job til alle og en solid vækst på længere sigt. Der skal investeres i personer på kanten af arbejdsmarkedet, så de får ordentlig fodfæste. Det gælder både en social- og beskæftigelsespolitisk indsats, hvor potentialet i arbejdsstyrken udnyttes. LO har fremlagt ti konkrete bud herpå i udspillet Gode tider til gavn for alle. Det omfatter investeringer i opkvalificering og uddannelse og en styrkelse af indsatsen over for fx langtidsledige og andre på kanten af arbejdsmarkedet. Det vil medvirke til at øge vækstpotentialet - herunder sikre et bedre match mellem de kvalifikationer, virksomhederne efterspørger, og de kvalifikationer, arbejdsstyrken har. Samtidig vil det sikre lønmodtagere med usikker beskæftigelse mod arbejdsløshed i fremtiden. Væksten på længere sigt sikres desuden også ved at investere i den nyeste teknologi og gennem løbende tilpasninger til de nye muligheder på fremtidens arbejdsmarked. Dertil skal der afsættes midler til at imødekomme det stigende behov for offentlig service i takt med befolknings- og velstandsudviklingen. Velfærdsniveauet skal følge med udviklingen, og der skal sikres en tidsvarende offentlig sektor. Den offentlige og private sektor er hinandens forudsætninger, og den offentlige velfærd er med til at skabe de nødvendige rammer for vækst og velstand. Side 5 af 19

6 Temperaturmåling af arbejdsmarkedet Tabel 1.1. Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, Mia. kr Procentvis realvækst Privat forbrug ,6 2,1 2,0 Offentligt forbrug 536 1,0 0,3 0,3 Offentlige investeringer 74 0,5-0,1 3,4 Boligbyggeri 97 4,4 4,6 3,4 Erhvervsinvesteringer 267 5,2 4,8 4,2 Eksport ,4 3,3 3,1 heraf industrieksport 549 2,6 3,5 3,3 Import ,4 3,2 3,0 Lagerinvesteringer 1) 10 0,0 0,0 0,0 BNP ,5 2,1 2, personer Ændring i personer Beskæftigelse (inkl. orlov) heraf privat heraf offentlig heraf støttet med løn Arbejdsløshed, registreret Arbejdsstyrke Bruttoarbejdsløshed 2) Mia. kr Betalingsbalancen Offentlig sektors saldo Pct. af BNP Betalingsbalancen 7,9 7,2 7,0 6,7 Offentlig sektors saldo 1,0-0,2-0,2 0, Pct Bruttoarbejdsløshedspct. 4,3 4,0 3,7 3,6 Gns. obligationsrente 3) 0,7 0,8 1,3 1,8 Inflation 1,1 1,1 1,6 1,8 Vækst i huspriser 4,0 3,1 2,9 2,5 Lønstigningstakt 2,3 2,5 2,7 2,8 1) Skøn er vækstbidrag i pct. af BNP. 2) Bruttoarbejdsløshed er den registrerede arbejdsløshed tillagt aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede jobklare kontanthjælpsmodtagere. 3) Vægtet gennemsnit af kort variabel rente, rente på 10-årig statsobligation og rente på lang realkreditobligation. Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM), Realkreditrådet, Thomson Reuters samt egne beregninger og skøn. Side 6 af 19

7 Konjunkturstatistik Konjunkturstatistik Konjunkturbarometer for serviceerhverv Positive forventninger inden for service Konjunkturindikatoren for serviceerhvervene steg i løbet af 2017 og starten af Det bragte i februar 2018 indikatoren op på det højeste niveau siden krisen. De sidste par måneder er indikatoren faldet lidt igen, men ligger fortsat på et forholdsvist højt niveau. Der har været positive forventninger i serviceerhvervet siden midten af Anm.: Fra maj 2011 ændrede Danmarks Statistik deres opgørelse af konjunkturbarometer for serviceerhverv. Konjunkturbarometer for industrien Svagt positive forventninger i industrien Efter et stort fald i løbet af 2014 er forventningerne i industrien steget igen siden starten af Indikatoren svinger en del og lå i april 2018 på 1, hvilket dermed peger på svagt positive forventninger. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Forventninger i byggeriet stiger stødt Forventningerne i byggeriet har siden foråret 2015 været stigende og ligger i dag væsentligt over niveauet under krisen. I januar 2018 var indikatoren på 0. Det er det højeste niveau i ti år. Efterfølgende er indikatoren dog faldet lidt igen, så den i april 2018 var på -4. Anm: Sæsonkorrigerede tal. Side 7 af 19

8 Detailomsætningsindeks Konjunkturstatistik Detailsalget steget svagt siden krisen Detailsalget har udvist en svagt stigende trend siden 2013, men ligger stadig noget under niveauet fra før krisen. Detailomsætningsindekset ligger aktuelt på niveau med Andre indikatorer for privatforbruget, herunder dankortomsætningen, har vist en mere positiv udvikling de senere år, men har dog været svagt faldende fra februar til april Anm.: Mængdeindeks, sæsonkorrigerede tal. Produktionsindeks for industri Industriproduktionen er stabiliseret Industriproduktionen begyndte gradvist at stige igen i I juli 2016 nåede indekset tilbage over niveauet fra før krisen. Indekset svinger en del fra måned til måned, men har siden starten af 2017 været relativt stabilt. Anm.: Sæsonkorrigerede tal for industriproduktion, ekskl. skibe. Det samlede påbegyndte boligbyggeri Usikkerhed om påbegyndt boligbyggeri Boligbyggeriet svinger meget fra måned til måned. Der er et midlertidig databrud vedrørende påbegyndt byggeri fra juni 2017 til januar 2018, hvor oplysninger om forventede antal boliger ikke bliver medregnet. Den seneste udvikling er derfor præget af meget usikkerhed. Genindførslen forventes at øge det registrerede antal påbegyndte boliger i februar og de efterfølgende måneder. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Side 8 af 19

9 Byggebeskæftigelsen Konjunkturstatistik Fortsat stigende byggebeskæftigelse Byggebeskæftigelsen var i 1. kvartal 2018 på personer og steg med personer i forhold til 4. kvartal Byggebeskæftigelsen er siden midten af 2013 steget med personer, men er dog forsat under niveauet fra før krisen. Konkurser Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Tabte fuldtidsjob er angivet som et tre måneders glidende gennemsnit. Stigning i antal konkurser Antallet af konkurser lå i april 2018 på 470. Det totale antal konkurser skal dog tolkes med forsigtighed, da over halvdelen af konkurserne er blandt ikke-aktive virksomheder. Ikke-aktive virksomheder betegner virksomheder uden ansatte og med en omsætning på under 1 mio. kr. I årets første fire måneder har antallet af konkurser i aktive virksomheder i gennemsnit været 206, hvilket er en smule højere end i 2016 og 2017, hvor antallet af konkurser i aktive virksomheder lå nogenlunde stabilt på gennemsnitligt 192 konkurser om måneden. I de første fire måneder af 2018 var der i gennemsnit tabte fuldtidsjob om måneden som følge af konkurser. Det er en stigning på 17 pct. i forhold til de første fire måneder i Under krisen i 2009 var der gennemsnitligt tabte fuldtidsjob om måneden. Tvangsauktioner Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Stigning i antallet af tvangsauktioner Antallet af tvangsauktioner var i april 2018 på 250. Antallet af tvangsauktioner er steget med godt 16 pct., hvis man sammenligner de seneste tre måneder fra februar til april med de forrige tre måneder. I hovedstadsområdet steg antallet af tvangsauktioner ekstraordinært i marts, men er faldet tilbage igen i april. Antallet af tvangsauktioner har generelt været faldende siden sommeren 2013 og har i de seneste 12 måneder i gennemsnit ligget på knap 222 pr. måned, hvilket er væsentligt lavere end de ca. 450 tvangsauktioner pr. måned under krisen. Side 9 af 19

10 Forbrugerforventninger Stabil og positiv forbrugertillid Konjunkturstatistik Efter et fald i forbrugertilliden i løbet af 2015 og 2016 var der en kraftig stigning i den første halvdel af I løbet af den sidste halvdel af 2017 og starten af 2018 har forbrugertilliden ligget på et relativt stabilt niveau omkring 7-8. Forbrugerforventningerne lå i april 2018 på 7,1 og har overordnet set været positive siden Nyregistrerede personbiler Lille fald i bilsalget Antallet af nyregistrerede personbiler har været stigende siden starten af 2009 med enkelte udsving og er dermed blevet mere end fordoblet. I hele 2017 var der omkring nyregistreringer. Bilsalget har været nogenlunde stabilt i 2017 og indtil videre i 2018 med enkelte udsving i efteråret Det skyldes, at nyregistrerede personbiler blev påvirket af forhandlingerne om nedsættelse af registreringsafgiften og den efterfølgende aftale. Side 10 af 19

11 Prisudvikling Prisudvikling Forbruger- og nettopriser Fortsat afdæmpet prisudvikling Forbrugerprisindekset steg med 0,8 pct. i april 2018 i forhold til april 2017, hvilket er 0,3 pct.-point højere end stigningen i marts. Inflationen havde forinden været faldende i seks måneder i træk efter en stigning fra det historisk lave niveau i løbet af Harmoniseret prisudvikling i EU Anm.: ØMU-referencen er defineret som 1,5 pct. plus gennemsnittet af prisudviklingen for de tre lande i EU28 med lavest prisudvikling. Data er for marts Kilde: Eurostat og LO s beregninger. Ejendomspriser Danmark har tredje laveste inflation i EU Inflationen i EU målt ved det EU-harmoniserede forbrugerindeks, HICP, lå i marts 2018 på 1,5 pct., hvilket er en stigning på 0,1 pct.- point i forhold til februar Prisstigninger på fødevarer trækker i højere grad inflationen op i euroområdet end i Danmark. Den danske inflation (HICP) var i marts 2018 på 0,4 pct. Dette er et fald sammenlignet med februar 2018, hvor inflationen var på 0,5 pct. Prisfald på tv samt teletjenester trækker i højere grad inflationen ned i Danmark end i euroområdet. Inflationen i Danmark ligger således aktuelt tredjelavest i EU. I Sverige steg inflationen fra 1,6 til 2,0 pct., mens den i Storbritannien faldt fra 2,7 til 2,5 pct. fra februar til marts Boligpriserne stiger forsat Fra januar til februar 2018 steg priserne på enfamiliehuse med 0,5 pct. og på ejerlejligheder med 1,8 pct. Priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder har været stigende de seneste år, hvor særligt priserne på ejerlejligheder er steget kraftigt. Stigningerne er imidlertid aftaget lidt. Det seneste år er prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder steget med hhv. 4,6 pct. og 7 pct. Siden lavpunktet i december 2011 er priserne på enfamiliehuse steget med 27 pct. og på ejerlejligheder med 68 pct. Side 11 af 19

12 Europæisk rente Kilde: Thomson Reuters. Prisudvikling Pengepolitikken er fortsat meget lempelig I marts 2016 nedsatte ECB renten til 0,00 pct., og denne rekordlave rente er siden blevet fastholdt. Ved rentemødet i oktober 2017 besluttede ECB at fortsætte sit opkøbsprogram, men de månedlige opkøb blev sat ned til 30 mia. euro fra januar 2018 mod 60 mia. euro før. Opkøbsprogrammet forventes at fortsætte frem til september 2018 eller længere, hvis det er nødvendigt. Nationalbanken har også fastholdt renterne siden januar Indskudsbevisrenten ligger på -0,65 pct., udlånsrenten 0,05 pct. og diskontoen 0,0 pct. Renten på de 10-årige danske statsobligationer ramte i september 2016 sit foreløbige lavpunkt på lige under 0 pct. Siden steg renten lidt, men har de seneste tolv måneder ligget stabilt med et gennemsnit på knap 0,57 pct. Renten på de 10-årige tyske statsobligationer har haft en lignende udvikling og har de seneste tolv måneder haft et gennemsnit på knap 0,45 pct. Side 12 af 19

13 Udenrigshandel Udenrigshandel Betalingsbalancen Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Udenrigshandelsbalancen, sum af seneste 12 måneder Stort overskud på betalingsbalancen Der har de senere år været et stort overskud på betalingsbalancens løbende poster. I marts 2018 viste betalingsbalancens løbende poster et overskud på 13,9 mia. kr. Det er en stigning på 1,2 mia. kr. i forhold til februar Stigningen kom især fra en stigning i tjenester. For årets første tre måneder er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster 35 mia. kr., hvor der for samme periode i 2017 var 54 mia. kr. I 2017 lå overskuddet på betalingsbalancen på 165 mia. kr., hvilket var 13 mia. kr. højere end i Handelsoverskuddet er stadig stort Varehandlen bidrager stadig til et stort overskud, idet summen af de seneste 12 måneders udenrigshandelsbalance lå på 74,5 mia. kr. i marts Overskuddet har siden slutningen af 2016 ligget stabilt omkring mia. kr. Udenrigshandelsbalancen er opgjort som nettoeksporten af varer eksklusiv skibe. Vareeksport og -import Faldende eksport og import Eksporten af varer målt i løbende priser faldt med 1,4 pct. i 1. kvartal 2018 sammenlignet med forrige kvartal. I 2017 er vareeksporten steget med 4,3 pct. i forhold til Importen faldt med 2,5 pct. i 1. kvartal 2018 i forhold til forrige kvartal. I 2017 er vareimporten steget med 3,8 pct. i forhold til Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Side 13 af 19

14 Udenrigshandel Den effektive kronekurs Kronekursen styrkes fortsat Den effektive danske kronekurs opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandelspartneres valutakurs over for kronen. Kronekursen har styrket sig siden lavpunktet i starten af Det betyder, at kronekursen i april 2018 ligger på det højeste niveau siden april Kilde: Thomson Reuters og Danmarks Nationalbank. Aktiekurser Det danske aktieindeks har stabiliseret sig Det danske aktieindeks, OMXC20, var generelt stigende i perioden fra slutningen af 2011 frem til starten af Indekset har dog siden starten af 2015 ligget relativt stabilt med en svagt faldende tendens på det seneste. Aktieindekset er omtrent tredoblet siden den seneste bund i august Kilde: Thomson Reuters. Olieprisen De amerikanske og europæiske aktieindekser Standard & Poors 500 composite og MSCI Europe er begge steget pænt i Det europæiske indeks er knap fordoblet siden seneste bund i oktober 2011, og det amerikanske er mere end fordoblet siden seneste bund i august Olieprisen stiger forsat Fra midten af 2014 til udgangen af 2015 faldt olieprisen markant fra omkring 110 USD pr. tønde til ca. 30 USD pr. tønde. Olieprisen er efterfølgende steget igen og lå maj 2018 på 75 USD pr. tønde. Kilde: Thomson Reuters. Side 14 af 19

15 Arbejdsmarked Arbejdsmarked Bruttoarbejdsløshed Anm.: Bruttoarbejdsløsheden bliver opgjort som summen af de registrerede arbejdsløse og de aktiverede. Arbejdsløshedskøen bliver fortsat kortere Der var bruttoarbejdsløse i marts Det svarer til 4,1 pct. af arbejdsstyrken. Fra midten af 2012 og frem til midten af 2016 er arbejdsløsheden faldet med over personer. I juli 2016 begyndte arbejdsløsheden dog at stige svagt igen, som følge af at flere personer på integrationsydelse bliver visiteret som jobparate. Effekten har dog udspillet sig og arbejdsløsheden er igen faldet fra midten af Arbejdsløsheden steg lidt i marts 2018, men det vurderes at være midlertidigt. Forholdene på arbejdsmarkedet peger på fortsat faldende arbejdsløshed. Varslede fyringer Varslede fyringer under kriseniveau Målt på et tremåneders glidende gennemsnit var der 933 varslede fyringer i april Dermed er niveauet faldet lidt siden starten af Antallet af varslede fyringer varierer en del og befinder sig fortsat på et markant lavere niveau end under krisen. Anm.: På grund af manglende sektoropdeling for december 2014 vises kun det samlede antal varslede fyringer for december 2014 og frem. Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion. Nyopslåede stillinger Der bliver fortsat slået flere stillinger op Antallet af nyopslåede stillinger har generelt været stigende siden I april 2018 er antallet af nyopslåede stillinger steget med 3,0 pct. inden for privat service i forhold til april I samme periode er nyopslåede stillinger steget med 20,4 pct. inden for industrien, 6,3 pct. inden for bygge og anlæg samt 17,6 pct. inden for det offentlige. Stigningen er generelt aftaget en anelse de seneste par måneder. Kilde: Jobindsats.dk og egen brancheinddeling samt sæsonkorrektion. Anm.: Der er taget tremåneders glidende gennemsnit på alle serier. Side 15 af 19

16 Arbejdsmarked Lønstigninger i den private sektor, årlig stigning i pct K4 K1 K2 K3 K4 Industri 2,4 2,1 2,0 2,4 2,0 Bygge og anlæg 2,2 2,1 1,9 2,5 2,3 Handel og transport 1,4 1,2 1,5 1,4 1,5 Information og kommunikation 1,7 1,6 1,3 1,8 1,5 Finansiering og forsikring 2,4 2,2 2,3 2,3 2,2 Ejendomshandel og udlejning 1,5 1,8 1,2 1,9 2,4 Erhvervsservice 1,4 1,0 2,0 1,9 1,7 Undervisning og sundhed 1,6 1,6 1,6 1,8 1,9 Kultur, fritid og anden service 1,8 1,8 1,7 1,7 0,9 I alt 1,8 1,6 1,8 1,9 1,8 Lille fald i lønudviklingen i det private I henhold til Danmarks Statistiks lønstatistik lå de årlige lønstigninger i den private sektor i 4. kvartal 2017 på 1,8 pct. mod 1,9 pct. i 3. kvartal Den private lønudvikling har været stabil siden starten af 2016, og lønstigningen i 4. kvartal 2017 ligger således på gennemsnittet siden 1. kvartal Den aftagende lønstigningstakt fra 3. til 4. kvartal dækker over et større fald i Industri fra 2,4 til 2,0 pct. Samt et markant fald inden for Kultur, fritid og anden service fra 1,7 til 0,9 pct. Desuden var der blandt andet fald i lønstigningstakten for Bygge og anlæg til 2,3 pct., Information og kommunikation til 1,5 pct. samt for Erhvervsservice til 1,7 pct. Lønstigningstakten steg fra 3. til 4. kvartal 2017 i blandt andet Ejendomshandel og udlejning, hvor der var en stigning fra 1,9 til 2,4 pct. Lønstigninger på DA-området, årlig stigning i pct K4 K1 K2 K3 K4 Fremstillingsvirksomhed 2,2 1,9 2,2 2,0 1,9 Bygge og anlæg 2,4 2,4 2,8 2,6 2,7 Serviceprægede erhverv 2,1 2,1 2,4 2,4 2,3 Funktionærer 2,1 2,1 2,4 2,4 2,3 Arbejdere 2,2 2,0 2,4 2,3 2,2 Hele DA 2,2 2,1 2,4 2,3 2,2 Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Lille fald i lønudviklingen på DA-området Lønstigningstakten på DA-området har været relativt stabil omkring 2¼ pct. siden 2. kvartal Den årlige lønstigningstakt på DA-området lå i 4. kvartal 2017 på 2,2 pct., hvilket var 0,1 pct.- point lavere end 3. kvartal 2017 og 0,1 pct. lavere end referenceforløbet for 4. kvartal. Lønstigningstakten faldt med 0,1 pct.-point for både funktionærer og arbejdere. Dette betød, at lønstigningstakten var på 2,3 og 2,2 pct. for hhv. funktionærer og arbejdere i 4. kvartal Lønstigningerne inden for Bygge og anlæg lå på 2,7 pct. i 4. kvartal 2017, hvilket er 0,4 pct.- point over referenceforløbet. For Fremstilling lå de på 1,9 pct., hvilket er 0,5 pct. under referenceforløbet og for Serviceerhvervene på 2,3 pct., hvilket svarer til referenceforløbet. Side 16 af 19

17 Arbejdsmarked Lønstigninger for den offentlige sektor Kommunalt ansatte, årlig stigning i pct K4 K1 K2 K3 K4 Administration 1,5 2,8 2,6 2,5 1,7 Undervisning 2,0 2,0 1,5 1,5 0,8 Sundhedsvæsen 2,2 2,2 2,2 2,3 1,4 Sociale institutioner 2,9 3,5 3,2 3,0 1,8 Kultur og fritid 2,0 3,3 2,7 3,2 2,2 Rengøring og anden operationel service 1,4 2,2 2,1 1,7 1,3 I alt 2,5 2,9 2,5 2,4 1,5 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er vandforsyning og renovation udgået. Lavere lønstigning i både kommuner og regioner Den årlige lønstigningstakt faldt i både kommunerne og regionerne med hhv. 1,0 pct.- point og 0,4 pct.-point fra 3. kvartal til 4. kvartal 2017, mens den for staten har været uændret siden 2. kvartal Siden 1. kvartal 2017 har der været aftagende lønstigninger i både kommuner og regioner, mens lønudviklingen i staten har været stabil. Denne udvikling svarer til profilerne i referenceforløbene på de tre delsektorer. Lønstigningen i kommunerne var i 4. kvartal 2017 på 1,5 pct., hvilket er lige over referenceforløbet på 1,4 pct. Det ses, at der for de kommunalt ansatte har været fald i lønstigningstakten for alle grupperne. Fald har især været markant for Administration, Undervisning, Sociale institutioner, Sundhedsvæsen og Kultur og fritid. Regionalt ansatte, årlig stigning i pct K4 K1 K2 K3 K4 Administration 2,4 2,6 2,6 2,6 1,9 Sundhedsvæsen 2,2 2,5 2,5 2,0 1,6 Sociale institutioner 2,2 1,9 4,3 3,6 3,4 I alt 2,2 2,6 2,7 2,2 1,8 For regionalt ansatte var lønstigningen i 4. kvartal 2017 på 1,8 pct., hvilket var 0,4 pct. over referenceforløbet. For de regionalt ansatte ses et fald i lønstigningstakten for alle grupper, men det største fald kom hos Administration, hvor lønstigningstakten faldt med 0,7 pct.-point. Statsansatte, årlig stigning i pct K4 K1 K2 K3 K4 Forskning og udvikling 1,2 2,6 3,0 2,9 2,6 Statslig administration 1,8 1,1 1,8 1,7 1,7 Kultur og fritid 0,9 1,9 0,4 0,6 1,9 Undervisning 1,4 1,4 1,8 1,9 1,9 I alt 1,3 1,1 1,7 1,7 1,7 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er transportvirksomhed udgået. I staten var den årlige lønstigningstakt uændret for 3. kvartal i træk og lå derved på 1,7 pct., hvilket er 0,5 pct.-point over referenceforløbet. Lønstigningstakten steg markant i Kultur og fritid fra 0,6 til 1,0 pct., mens den faldt med 0,3 pct.-point for Forskning og udvikling. Side 17 af 19

18 Nationalregnskabet Nationalregnskabet Bruttonationalprodukt Beskæftigelsen Pæn vækst i dansk økonomi BNP steg med 0,9 pct. i 4. kvartal 2017 i forhold til 3. kvartal. Kvartalsvæksten var især drevet af privatforbruget, der steg igen, efter bilkøbet havde været påvirket af aftale om registreringsafgift i 3. kvartal. Det private forbrug steg med 1,2 pct. i 4. kvartal, mens det offentlige forbrug steg med 1 pct. og investeringerne steg med 4,8 pct. Eksporten og importen steg med henholdsvis 1,2 og 2,2 pct. i 4. kvartal. Stigningen i BNP kommer efter fald i de to foregående kvartaler. For året 2017 har væksten været holdt oppe af eksporten, hvor især en enkelstående betaling i forbindeles med salget af et patent i 1. kvartal har domineret. Fortsat stigende beskæftigelse Beskæftigelsen steg med knap personer i 4. kvartal 2017 og er nu steget med personer siden 1. kvartal Den private beskæftigelse steg med personer i 4. kvartal 2017 og er steget med siden starten af Beskæftigelsen i den offentlige sektor steg med personer i 4. kvartal. Beskæftigelsen i den offentlige sektor er steget lidt det seneste år, men er faldet med ca siden starten af Anm: Tallene er inkl. orlov. Side 18 af 19

19 Aktuel statistik 1/2017 Nationalregnskab Kvartalsvis BNP-vækst, udlandet Kilde: Thomson Reuters og nationale statistikbureauer. Vækst i udlandet er aftaget lidt I eurolandene steg BNP samlet set med 0,4 pct. i 1. kvartal Den kvartalsvise vækst er dermed aftaget lidt i forhold til en vækst på 0,7 pct. i 4. kvartal I Tyskland aftog den kvartalsvise vækst fra 0,7 pct. i 4. kvartal 2017 til 0,6 pct. i 1. kvartal I Storbritannien aftog den kvartalsvise vækst fra 0,5 pct. i 4. kvartal 2017 til 0,4 pct. i 1. kvartal 2018, mens den i USA i samme periode aftog fra 0,8 til 0,7 pct. For Danmark og Sverige er de seneste tal for 4. kvartal I Danmark tiltog den kvartalsvise vækst fra -0,9 i 3. kvartal 2017 til +0,9 pct. I Sverige tiltog væksten fra 0,8 pct. til 0,9 pct. Side 19 af 19